Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3450 - RIA Bilag 1
Offentligt

Notat

SAMLENOTAT

For rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 25. februar 2016

2: Dagsordenspunkt 1

Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår

styrkelse af kontrollen i relevante databaser ved de ydre

grænser (førstebehandling)

= Orienterende debat/generel indstilling

KOM(2015) 670 (endelig)

11. februar 2016

6: Dagsordenspunkt 2

Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Den Europæiske Grænse- og Kystvagt og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning

2005/267/EF (førstebehandling)

= Orienterende debat

KOM(2015) 673 (endelig)

Migration

a) Nuværende situation og opfølgning af gennemførelsen

af de trufne foranstaltninger

b) Kommende tiltag: (evt.) opfølgning af Det Europæiske

Råds konklusioner af 18.-19. februar

= Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Anvendelse af artikel 26 i Schengengrænsekodeksen og

tilknyttede spørgsmål

= Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Internationalt

Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

13: Dagsordenspunkt 3

Sagsnr: 2016-1230

17: Dagsordenspunkt 4

Side

1/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Dagsordenspunkt 1. Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår styrkelse af kontrollen i relevante databa-

ser ved de ydre grænser.

KOM(2015) 670 (endelig)

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-

reglerne.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til ændring af artikel 7 i Schengen-grænsekodeksen.

Med ændringen indføres en systematisk kontrol, herunder kontrol i relevante databaser, af

personer med ret til fri bevægelighed ved Schengen-områdets ydre grænser. Forslaget skal

ses på baggrund af den øgede terrortrussel og det stigende antal EU-borgere mv., der

rejser til områder for at støtte terrorgrupper. Forslaget udvider ligeledes kontrollen af

tredjelandsstatsborgere, idet der indføres systematisk kontrol i forbindelse med tredje-

landsstatsborgeres udrejse. Efter de gældende regler er der kun krav om systematisk kon-

trol af tredjelandsstatsborgere ved indrejse. Nærhedsprincippet er overholdt. Sagen er

omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 670 af 15. december 2015 fremsendt forslag om æn-

dring af forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår en styrkelse af kontrollen i relevante

databaser ved de ydre grænser. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. januar 2016 i

dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b.

Artikel 77 vedrører mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er fremsat som en del af en ”grænsepakke”, der samlet skal styrke Schengen-

områdets ydre grænser.

Grænsepakken omfatter udover nærværende forslag følgende lovgivningsinitiativer:



Forslag til forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (KOM(2015) 673

endelig).

Forslag til en forordning om et europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesen-

delse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (KOM(2015) 668 endelig).

Forslag om ændring af forordning (EF) 1406/2002 om oprettelse af et europæisk

agentur til søfartssikkerhed (EMSA) (KOM(2015) 667 endelig).

Forslag om ændring af forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-

Fiskerikontrolagentur (KOM(2015) 669 endelig).

Forslaget til forordning er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstalt-

ningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedta-

gelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf.

protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

2/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Det bemærkes, at der udarbejdes særskilte grund- og nærhedsnotater for så vidt angår de

ovennævnte forslag.

Nærværende forslag er en opfølgning på Rådets (retlige og indre anliggender) konklusio-

ner af 9. og 20. november 2015, hvor Kommissionen blev opfordret til at fremlægge et

forslag om en målrettet revision af Schengen-grænsekodeks for at sikre systematisk kon-

trol af personer, der har ret til fri bevægelighed ved Schengen-områdets ydre grænser,

idet der gøres fuld brug af tekniske løsninger for ikke at hæmme den smidige grænsepas-

sage for disse personer.

Efter de gældende regler er medlemsstaterne forpligtet til at foretage en systematisk

kontrol i alle databaser af oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der indrejser. Med

forslaget skal denne systematiske kontrol udvides til også at omfatte tredjelands-

statsborgere, der udrejser, for også ved udrejse at kontrollere, om tredjelands-

statsborgere udgør en trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed.

Forslaget er en reaktion på den tiltagne terrortrussel i Europa, som blandt andet er aktua-

liseret ved angrebene i Paris, Købehavn og Bruxelles, men vedrører alle potentielle risici

for den indre sikkerhed.

Endvidere skal forslaget ses på baggrund af det fortsat stigende antal personer med ret til

fri bevægelighed, der rejser til Syrien og Irak for at støtte terrorgrupper og i nogle tilfælde

er vendt tilbage og har deltaget i terrorhandlinger i Europa. Kommissionen har i 2015

udarbejdet et sæt risikoindikatorer til brug for at styrke grænsekontrollen af personer, der

har ret til fri bevægelighed, i henhold til EU-retten og foretage en systematisk kontrol af

personer, der er omfattet af en specifik risikovurdering. Med indeværende forslag udbre-

des kontrollen til at omfatte alle personer, der har ret til fri bevægelighed.

3. Formål og indhold

Der er tale om en ændring af Schengen-grænsekodeksens artikel 7. Forslaget indeholder 2

hovedelementer:

3.1 Ændringer vedrørende personer med ret til fri bevægelighed:

Det foreslås, at der indføres en forpligtigelse for medlemsstaterne til at foretage en sy-

stematisk kontrol ved søgning i databaser over stjålne og bortkomne dokumenter af per-

soner, der har ret til fri bevægelighed (f.eks. EU-borgere og ikke-EU-borgere, der er fami-

liemedlemmer til EU-borgere), når disse passerer de ydre grænser. Søgningen skal foreta-

ges i Schengen-informationssystemet (SIS), Interpols database over stjålne og bortkomne

rejsedokumenter og nationale databaser med oplysninger om stjålne, ulovligt handlede,

bortkomne og ugyldiggjorte rejsedokumenter.

Såfremt der er tvivl om et rejsedokuments ægthed eller indehaverens identitet, skal kon-

trollen omfatte de biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, der er udstedt i

henhold til Rådets forordning (EF) 2252/2004. Biometriske identifikatorer er i henhold til

ovennævnte forordning ansigtsbillede og fingeraftryk.

Derudover skal det systematisk kontrolleres, at den pågældende person ikke betragtes

som en trussel mod den indre sikkerhed, den offentlige orden, internationale forbindelser

eller den offentlige sundhed. Søgning skal foretages i europæiske og nationale databaser.

Side

3/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

På nuværende tidspunkt er der kun mulighed for at foretage en ikke-systematisk kontrol

af disse forhold for personer med ret til fri bevægelighed.

Forpligtelsen til kontrol som nævnt ovenfor gælder ved alle ydre grænser, dvs. luft-, sø- og

landgrænser.

Forslaget indeholder en undtagelsesbestemmelse, hvorefter det i tilfælde af uforholds-

mæssigt store virkninger for trafikstrømmen ved ydre sø- og landgrænser skal være muligt

for medlemsstaterne kun at foretage en målrettet kontrol i databaser. En sådan beslut-

ning skal dog være baseret på en risikoanalyse, der vurderer, at den lempeligere kontrol

ikke medfører risici for den indre sikkerhed, offentlige orden, internationale forbindelser

eller offentlig sundhed.

Ved anvendelse af denne undtagelse skal medlemsstaterne sende deres risikovurdering til

Frontex, samt kvartalsvis rapporterer til Kommissionen og Frontex om, hvorledes den

målrettede kontrol foretages.

3.2 Ændring vedr. tredjelandsstatsborgere:

Forslaget indeholder også en ændring i forhold til kontrol af tredjelandssatsborgere. Der

indføres en pligt til systematisk ved udrejse at kontrollere, at tredjelandsstatsborgere ikke

betragtes som en trussel mod medlemsstaters offentlige orden, indre sikkerhed eller in-

ternationale forbindelser ved at søge i databaser, herunder navnlig Schengen-

informationssystemet (SIS).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at formålet med ændringen af forordnin-

gen er at sikre en systematisk kontrol af personer ved de ydre grænser. Ændringen er til

gavn for alle medlemsstater, der har ophævet grænsekontrollen ved deres indre grænser.

Den skærpede kontrol skal derfor medvirke til at forebygge enhver trussel mod medlems-

staternes indre sikkerhed. Derfor skal kontrollen foretages efter fælles regler. Målet er

således at indføre fælles regler for omfanget og typen af den ydre grænsekontrol, og dette

mål kan ikke nås i tilstrækkeligt grad af medlemsstaterne alene, men derimod bedre nås

på EU-plan.

Det vurderes, at forslaget til ændring af forordningen ikke er i strid med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret

Udlændingelovens kapitel 7 indeholder regler om kontrollen med udlændinges indrejse,

ophold og udrejse mv., og regulerer således de udlændingeretlige forhold ved ind- og

udrejsekontrollen.

For så vidt angår paskontrol ved den ydre grænse følger det af udlændingelovens § 38, stk.

1, at ind- og udrejsekontrol på de ydre grænser skal finde sted i medfør af Schengen-

grænsekodeksens artikel 6 og 7.

Side

4/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det er den umiddelbare vurdering, at den foreslåede ændring af Schengen-

grænsekodeksens ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Det er kommissionens vurdering, at ændringerne ikke har økonomiske konsekvenser for

EU-budgettet.

Det følger af forslaget, at der indføres systematisk kontrol af personer, der har ret til fri

bevægelighed, ved de ydre grænser, samt systematisk kontrol ved tredjelands-

statsborgeres udrejse, hvilket må forventes at medføre et øget ressourceforbrug i de dan-

ske lufthavne i form af personale og/eller opstilling af ekstra automatisk kontroludstyr.

Det kan derfor forventes, at forslaget, såfremt det vedtages i sin nuværende form, vil være

forbundet med statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke oplysninger om omfan-

get af de statsfinansielle konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU gene-

relt, da formålet med ændringen er at gøre det nemmere at kontrollere ulovlig indvan-

dring samt bedre at kunne kontrollere personer, som er under mistanke for at støtte ter-

rororganisationer og for at deltage i terrorhandlinger.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 12.

februar 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning

til forslaget. Forhandlingerne er indledt i rådsregi, hvor der forventes foreløbig politisk

enighed på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for lovforslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

5/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Dagsordenspunkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den euro-

pæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004,

forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267

KOM(2015) 671 endelig

Nyt notat.

Sagen er omfattet retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-

reglerne.

1. Resumé

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt blev fremsat som en del af Kommissionens

”grænsepakke” i december 2015. Forslaget har til formål at sikre en integreret grænsefor-

valtning af EU’s ydre grænser med henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt

sikkerhedsniveau internt i EU, samtidig med at den frie bevægelighed for personer opret-

holdes. Forslaget giver Frontex og Kommissionen udvidede kompetencer. Frontex får navn-

lig udvidede kompetencer med henblik på udsendelse af europæiske grænse- og kystvagt-

hold til en medlemsstats ydre grænser, indsættelse af forbindelsesofficerer, udarbejdelse

af sårbarhedsvurderinger og udsendelse af tredjelandsstatsborgere uden ret til ophold. I

særlige situationer, der kræver en hurtig indsats på den ydre grænse, kan Kommissionen

ved en gennemførelsesretsakt fastsætte, hvilke foranstaltninger agenturet skal træffe i

relation til en medlemsstat og pålægge medlemsstaten at efterkomme denne retsakt. For

at afspejle ændringerne i Frontex’ kompetencer omdøbes agenturet til Det Europæiske

Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, idet der

dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Nærhedsprincippet vurderes overholdt.

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslået kan få mindre statsfinansiel-

le konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2015) 671 endelig af 15. december 2015 fremsendt forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og

Rådets beslutning 2005/267 (EF). Forslaget er oversendt til Rådet den 18. januar 2016 i

dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b) og

d), og artikel 79, stk. 2, litra c). Artikel 77 vedrører mål og kompetence for den fælles poli-

tik for grænsekontrol, og artikel 79 vedrører den fælles indvandringspolitik.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt er fremsat som en del af en ”grænsepak-

ke”, der samlet skal styrke Schengen-områdets ydre grænser.

Forslaget til forordning er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstalt-

ningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedta-

gelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf.

protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

6/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Grænsepakken omfatter, udover nærværende forslag, følgende lovgivningsinitiativer:



Forslag om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 [Schengen-grænsekodeksen]

for så vidt angår en styrkelse af kontrollen i relevante databaser ved de ydre

grænser (KOM(2015) 670 endelig)



Forslag til en forordning om et europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesen-

delse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (KOM(2015) 668 endelig)

Forslag om ændring af forordning 1406/2002 om oprettelse af et europæisk

agentur til søfartssikkerhed (EMSA) (KOM(2015) 667 endelig)

Forslag om ændring af forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-

Fiskerikontrolagentur (KOM(2015) 669 endelig).



Det bemærkes, at der udarbejdes særskilte grund- og nærhedsnotater for hvert af oven-

nævnte forslag.

Forslaget er en reaktion på det ekstraordinære pres, som Den Europæiske Union oplevede

i 2015 på sine ydre grænser, hvor Kommissionen skønner, at ca. 1,5 mio. personer ulovligt

passerede grænserne. Presset på grænserne har bl.a. ført til, at en række medlemsstater

har genindført grænsekontrol ved deres indre grænser i medfør af artikel 23-25 i Schen-

gen-grænsekodeksen.

I Det Europæiske Råds konklusioner af 15. oktober 2015 opfordres der til at styrke EU's

ydre grænser, og der udstikkes klare retningslinjer for den fremtidige grænseforvaltning.

Dette skal ske ved at arbejde hen imod indførelsen af et system for integreret grænsefor-

valtning af de ydre grænser og ved at udvide Frontex' mandat bl.a. for så vidt angår ud-

sendelsen af hurtige grænseindsatshold i de tilfælde, hvor evalueringer af anvendelsen af

Schengen-reglerne eller risikoanalyser viser, at der er behov for en hurtig indsats. Det

Europæiske Råd besluttede desuden at udvide Frontex' mandat, således at det kommer til

at omfatte retten til at tilrettelægge fælles tilbagesendelsesoperationer.

I den europæiske dagsorden om migration fra september 2015 foreslog Kommissionen at

gøre forvaltningen af de ydre grænser til et fælles ansvar for medlemsstaterne og EU. På

grundlag heraf foreslås det at ændre retsgrundlaget for Frontex, således at dets rolle og

kapacitet styrkes.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at håndtere migrationsstrømmene effektivt og sikre en høj grad af

sikkerhed i Den Europæiske Union, samtidig med at den frie bevægelighed for personer

opretholdes. Med henblik herpå oprettes der en europæisk grænse- og kystvagt, som skal

sikre en sammenhængende, integreret europæisk grænseforvaltning af Schengen-

områdets ydre grænser.

I forslaget fastlægges de grundlæggende principper for en integreret europæisk grænse-

forvaltning.

Af forslaget fremgår, at integreret europæisk grænseforvaltning omfatter foranstaltninger

i tredjelande, foranstaltninger, der gennemføres sammen med tilgrænsende tredjelande,

grænsekontrolforanstaltninger ved den ydre grænse og foranstaltninger inden for områ-

Side

7/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

det med fri bevægelighed, bl.a. tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold i en medlemsstat.

Forslaget bygger videre på Frontex, der omdøbes til Det Europæiske Agentur for Grænse-

og Kystbevogtning.

Den integrerede europæiske grænseforvaltning vil være et fælles ansvar mellem Det Eu-

ropæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med an-

svar for grænseforvaltning, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekon-

trolopgaver. Det er fortsat medlemsstaterne, der som udgangspunkt har hovedansvaret

for forvaltningen af deres del af de ydre grænser.

3.1. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

Hovedopgaven for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (agenturet) vil

være:

at fastlægge en operationel og teknisk strategi for gennemførelsen af integreret

grænseforvaltning på EU-plan,

at overvåge, at grænsekontrollen ved de ydre grænser er effektiv,

at yde øget operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne gennem fælles ope-

rationer og hurtige grænseinterventioner, og

at sikre den praktiske gennemførelse af foranstaltninger i tilfælde af situationer,

der kræver hurtig handling ved de ydre grænser, samt

at tilrettelægge, koordinere og gennemføre tilbagesendelsesoperationer og in-

terventioner i forbindelse med tilbagesendelser.

For at kunne fastslå, om en medlemsstat er i stand til at gennemføre gældende EU-

lovgivning, og for at afgøre, om der er svagheder i en medlemsstats grænseforvaltning,

skal agenturet kunne danne sig et bredt og effektivt overblik over situationen i medlems-

staterne.

Med henblik herpå fastlægger forslaget følgende elementer, som skal styrke agenturets

rolle i forhold til det eksisterende Frontex:

Udsendelse af forbindelsesofficerer

Udvidede opgaver for agenturet – intervention efter anmodning

Agenturet tildeles en tilsynsfunktion - sårbarhedsvurdering

Nye procedurer for situationer, der kræver en hurtig indsats – intervention på

eget initiativ

Oprettelse af center for overvågning og risikoanalyse

Styrkelse af agenturets rolle i forbindelse med tilbagesendelse

Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

Øget samarbejde med tredjelande

3.1.1. Udsendelse af forbindelsesofficerer

Det forslås, at agenturet får mulighed for at sikre en regelmæssig overvågning af forvalt-

ningen af de ydre grænser, bl.a. ved at udsende forbindelsesofficerer i medlemsstaterne,

hvis det findes relevant. Forbindelsesofficererne skal handle på agenturets vegne og efter

agenturets instruks og har til opgave at fremme samarbejdet og dialogen mellem agentu-

ret og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltningen.

Side

8/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Forbindelsesofficererne bliver fuldt ud integreret i de nationale myndigheders arbejde og

informationssystemer, og de kan pege på eventuelle svagheder i de nationale grænsefor-

valtningssystemer og udarbejde henstillinger om, hvordan disse kan afhjælpes.

3.1.2. Udvidede opgaver for agenturet – intervention efter anmodning

Agenturet vil på en medlemsstats anmodning kunne tilrettelægge og koordinere hurtige

grænseinterventioner og fælles operationer og udsende europæiske grænse- og kystvagt-

hold fra en reserve til fælles operationer og til hurtige interventioner samt teknisk udstyr.

Hurtige grænseinterventioner skal sikre forstærkning i situationer, hvor der er behov for

en øjeblikkelig reaktion. Alle medlemsstaterne skal i den forbindelse stille grænsevagter

og andet relevant personale til rådighed til reserven til hurtige interventioner. Reserven

består af et stående korps, som udgør en procentdel af det samlede antal grænsevagter i

medlemsstaterne på årsbasis. Udsendelsen af europæiske grænse- og kystvagthold fra

reserven til hurtige interventioner vil om nødvendigt straks kunne suppleres af yderligere

europæiske grænse- og kystvagthold. Der skal endvidere oprettes en pulje af teknisk ud-

styr, som stilles til rådighed af medlemsstaterne på grundlag af de behov, som agenturet

kortlægger.

Agenturet får også en central rolle i at skulle bistå Kommissionen i forbindelse med koor-

dineringen af migrationsstyringsstøttehold i hotspotsområder. Hvis en medlemsstat står

over for et uforholdsmæssigt stort migrationspres i særlige hotspotområder langs dens

ydre grænser, som er karakteriseret ved store, blandede migrationsstrømme, kan den

pågældende medlemsstat anmode om operationel og teknisk forstærkning fra migrations-

styringsstøttehold. Den pågældende medlemsstat vil således skulle indgive en anmodning

om forstærkning og en behovsvurdering til agenturet og andre relevante EU-agenturer,

navnlig Det Europæiske Asylstøttekontor, EASO.

3.1.3. Agenturet tildeles en tilsynsfunktion - sårbarhedsvurdering

Agenturet tildeles en tilsynsfunktion, idet det gøres obligatorisk, at agenturet udarbejder

en sårbarhedsvurdering vedrørende medlemsstaterne, bl.a. baseret på oplysninger fra

den enkelte medlemsstat og den forbindelsesofficer, som befinder sig i medlemsstaten.

Formålet med sårbarhedsvurderingen er, at agenturet skal kunne vurdere medlemsstater-

nes kapacitet og beredskab med henblik på kommende udfordringer, bl.a. nuværende og

fremtidige trusler og nuværende og fremtidigt pres ved de ydre grænser. Sårbarhedsvur-

deringen berører ikke den eksisterende Schengen-evalueringsmekanisme.

Den berørte medlemsstat skal på anmodning fra agenturet fremlægge oplysninger om

teknisk udstyr, personale og ressourcer, der er til rådighed på nationalt plan til grænse-

kontrol samt beredskabsplaner til brug for sårbarhedsvurderingen.

Resultaterne af sårbarhedsvurderingen forelægges agenturets tilsynsråd, som herefter

rådgiver den administrerende direktør om, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne bør

træffe på grundlag af resultaterne af sårbarhedsvurderingen, idet der tages hensyn til

agenturets risikoanalyse og resultaterne af Schengen-evalueringsmekanismen. Den admi-

nistrerende direktør træffer herefter afgørelse om, hvilke korrigerende foranstaltninger

medlemsstaten skal træffe.

Side

9/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Såfremt en medlemsstat ikke vedtager de nødvendige korrigerende foranstaltninger inden

for fristen, træffer bestyrelsen afgørelse om, hvilke foranstaltninger den berørte med-

lemsstat skal træffe.

3.1.4. Nye procedurer for situationer, der kræver en hurtig indsats – intervention på eget

initiativ

Hvis en medlemsstat ikke træffer de nødvendige korrigerende foranstaltninger i overens-

stemmelse med bestyrelsens afgørelse, jf. ovenfor, eller hvis der er et uforholdsmæssigt

stort migrationspres ved den ydre grænse, som gør kontrollen ved de ydre grænser så

ineffektiv, at den risikerer at bringe den måde, hvorpå Schengen-området fungerer, i fare,

kan Kommissionen efter høring af agenturet træffe afgørelse ved en gennemførelsesrets-

akt om de foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre, og pålægge den berørte

medlemsstat at samarbejde med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger.

Den berørte medlemsstat har pligt til at efterkomme Kommissionens afgørelse. Med hen-

blik herpå skal medlemsstaten samarbejde med agenturet straks og tage de nødvendige

skridt til gennemførelse af afgørelsen og den praktiske gennemførelse af de foranstaltnin-

ger, der er fastsat i afgørelsen og i den operationelle plan, der er aftalt med den admini-

strerende direktør. Medlemsstaterne skal i den forbindelse stille grænsevagter og andet

relevant personale til rådighed som fastsat af den administrerende direktør.

Det fremgår af forslaget, at holdmedlemmerne under udførelsen af deres opgaver og

udøvelsen af deres beføjelser overholder EU-retten og folkeretten samt de grundlæggen-

de rettigheder og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning. Endvidere fremgår, at

holdmedlemmerne kun kan udføre opgaver og udøve beføjelser efter instruks fra og som

hovedregel under tilstedeværelse af grænsevagter eller personale, der er involveret i op-

gaver i forbindelse med tilbagesendelse, fra værtsmedlemsstaten, medmindre værtsmed-

lemsstaten har bemyndiget de pågældende medlemmer til at handle på dens vegne.

3.1.5. Oprettelse af center for overvågning og risikoanalyse

For at styrke agenturets rolle i forhold til den rolle, som Frontex har haft, skal der oprettes

et center for overvågning og risikoanalyse med kapacitet til at overvåge migrationsstrøm-

me mod og internt i EU og til at foretage risikoanalyser.

3.1.6. Styrkelse af agenturets rolle i forbindelse med tilbagesendelse

Agenturet vil endvidere få en større rolle i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelands-

statsborgere med ulovligt ophold, idet der bl.a. skal oprettes et tilbagesendelseskontor i

agenturet, og agenturet skal kunne iværksætte tilbagesendelsesoperationer og bistå med-

lemsstaterne med erhvervelsen af rejsedokumenter.

3.1.7. Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

Der skal udvikles et tværsektorielt samarbejde mellem Det Europæiske Agentur for Græn-

se- og Kystbevogtning, EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Søfarts-

sikkerhed for at forbedre synergierne mellem disse agenturer. Dette fremgår af nærvæ-

rende forslag (KOM(2015) 671 endelig) samt forslagene vedrørende ændring af forordning

(EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-Fiskerikontrolagentur (KOM(2015) 669 endelig)

Side

10/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

og ændring af forordning 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur til søfartssik-

kerhed (EMSA) (KOM(2015) 667 endelig).

3.1.8. Øget samarbejde med tredjelande

Samarbejdet med tredjelande skal øges ved at koordinere det operationelle samarbejde

mellem medlemsstaterne og tredjelande vedrørende grænseforvaltning, herunder koordi-

neringen af fælles operationer, ved at udsende forbindelsesofficerer til tredjelande samt

ved at samarbejde med myndighederne i tredjelande om tilbagesendelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at formålet med forslaget er at sikre en

integreret europæisk grænseforvaltning af EU's ydre grænser med henblik på effektivt at

styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU, samtidig med at den frie

bevægelighed for personer opretholdes. I et område uden indre grænser påvirker irregu-

lær migration via en medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er kun

muligt at opretholde et område uden indre grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effek-

tivt. Da kontrollen med EU's ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages i over-

ensstemmelse med høje og ensartede EU-standarder, kan målene for dette forslag ikke i

tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne; de kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor

vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i trakta-

ten om Den Europæiske Union.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge Kommissionens forslag vil den fælles grænse- og kystvagt koste 1,2 mia. euro i årer-

ne 2017-2020. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettet. Den danske finansierings-

andel udgør således ca. 180 mio. kr. over fire år. Kommissionen anfører, at forslaget kræ-

ver aktivering af de særlige fleksibilitetsinstrumenter eller revision af EU-budgettets fler-

årige finansielle rammer.

Det følger af forslaget, at der skal ansættes op mod 1.000 ekstra medarbejdere i agenturet

frem til 2020.

Det fremgår af forslaget, at agenturet fuldt ud dækker omkostninger afholdt af medlems-

staterne i forbindelse med, at de stiller grænsevagter til rådighed til udsendelse af euro-

pæiske grænse- og kystvagthold, herunder reserven til hurtige interventioner. Det drejer

sig om rejseomkostninger, udgifter til vaccinationer, særlige forsikringsbehov, sundheds-

ydelser, dagpenge, herunder indkvarteringsomkostninger, og omkostninger vedrørende

teknisk udstyr.

Side

11/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Det fremgår af forslaget, at agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det tekniske

udstyr, der indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr, som den pågældende

medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Indsættelse af teknisk udstyr, der ikke

indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr, samfinansieres af agenturet med

indtil 75 % af de berettigede udgifter under hensyntagen til den specifikke situation, som

de medlemsstater, der indsætter sådant teknisk udstyr, står i.

Det kan forventes, at forslaget såfremt det vedtages i sin nuværende form vil være for-

bundet med yderligere omkostninger for de danske myndigheder, der varetager kyst-

vagtsopgaver relateret til grænsekontrol i Danmark. Der er igangsat et arbejde med at

konkretisere disse nærmere, idet der udestår afklaring af forslagets omfang.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 12.

februar 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning

til forslaget. Forhandlingerne er indledt i Rådet (retlige og indre anliggender).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig overordnet positivt til forslaget, idet det umiddelbart vurderes,

at forslaget respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompetencer.

Danmark kan endvidere støtte, at agenturet får yderligere ansvar i forbindelse med at

assistere medlemsstater ved tilbagesendelser af tredjelandsborgere.

Fsva. finansieringen af forslaget, lægger regeringen afgørende vægt på overholdelse af

EU’s udgiftslofter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

12/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Dagsordenpunkt 3. Migration. a) Nuværende situation og opfølgning af gennemførelsen

af de trufne foranstaltninger. b) Kommende tiltag: (evt.) opfølgning af Det Europæiske

Råds konklusioner af 18.-19. februar.

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat. Ændringer i notatet er markeret med kursiv.

1. Resumé

Rådet (retlige indre anliggender) forventes at blive orienteret om migrationssituationen i

Europa med henblik på drøftelse af status på gennemførelse af hidtidigt vedtagne foran-

staltninger. Endvidere forventes Rådet (retlige og indre anliggender) at følge op på Det

Europæiske Råds konklusioner af 18.-19. februar 2016. Da der er lagt op til en åben drøf-

telse forventes bl.a. følgende at blive adresseret: De aktuelle migrations- og flygtninge-

strømme, registreringscentre (hotspots), omfordeling, tilbagetagelse, genbosætning samt

opfølgning på EU-Tyrkiet handlingsplanen, Valetta-handlingsplanen samt handlingsplanen

for Vestbalkan. I forhold til endnu ikke fremlagte forslag forventes en drøftelse af en æn-

dring af Dublin-systemet og det fælles europæiske asylsystem. Endeligt i forhold til endnu

ikke vedtagne foranstaltninger på grænseområdet (ændring af Schengen-grænsekodeks,

anvendelse af artikel 26 i Schengen-grænsekodeks samt forslaget om en europæisk græn-

se- og kystvagt) vil disse blive drøftet under særskilte dagsordenspunkter. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Fra dansk side støttes op om at gennemføre

tiltag, der kan føre til velfungerende hotspots, herunder identifikation, registrering og

fingeraftryksoptag, samt tiltag til at styrke samarbejde med Tyrkiet om håndtering af mi-

grationsstrømmene

2. Baggrund

Aktuelle migrations- og flygtningestrømme

I 2015 søgte over 1,3 millioner mennesker asyl i EU. Antallet var særligt højt i andet kvar-

tal. I januar 2016 er antallet af irregulære migranter og asylansøgere, der krydser grænsen

til Grækenland fra Tyrkiet, faldet til i gennemsnit omkring 2.000 om dagen. Dette skyldes

formentlig vejrforholdene. Der er dog fortsat tale om høje tal i forhold til årstiden og væ-

sentligt flere end i januar 2015.

Omfordeling og Hotspots

EU-landene vedtog på de ekstraordinære rådsmøder (retlige og indre anliggender) den 14.

og 22. september 2015 rådsafgørelser om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien

og Grækenland på området for international beskyttelse omfattende omfordeling over en

toårig periode af i alt 160.000 asylansøgere med et klart behov for international beskyttel-

se.

En forudsætning for, at den praktiske udmøntning af omfordeling kan finde sted, er, at

registreringscentrene (”hotspots”) i Italien og Grækenland er operative og fungerer efter

hensigten.

Formålet med hotspots er at sikre hurtig identifikation, registrering og optagelse af finger-

aftryk af migranter ved de ydre grænser dels med henblik på at afgøre, hvem der har be-

hov for international beskyttelse, og hvem der ikke har og derfor skal tilbagesendes, og

dels at forebygge sekundære bevægelser i EU. Hotspotsne er endvidere forudsætningen for

at afgøre, hvem der skal indgå i omfordelingsordningerne.

Side

13/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Pr. 6. februar 2016 er der i alt omfordelt 279 asylansøgere fra Italien og 202 asylansøgere

fra Grækenland. Hovedårsagen er, at kun ganske få ønsker at søge asyl i frontlinjemed-

lemsstaterne, hvilket er forudsætningen for at blive omfordelt. EASO har iværksat en in-

formationskampagne, der skal oplyse om omfordelingsordningen.

Tilbagetagelse

Rådet (retlige og indre anliggender) og Det Europæiske Råd har i oktober 2015 besluttet at

søge at fremme oprindelseslandes tilbagetagelse af egne statsborgere, herunder bl.a. ved

anvendelse af ”more-for-more”-princippet. På bl.a. den baggrund har EU og medlemssta-

terne efterfølgende forhandlet en række handlingsplaner med Tyrkiet, landene på Vestbal-

kan og afrikanske stater. Den 9. september 2015 fremlagde Kommissionen en meddelelse

om en europæisk handlingsplan for tilbagetagelse. Der forventes en statusrapport om

gennemførelsen af denne handlingsplan primo 2016.

Genbosætning

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. juli 2015 blev EU’s medlemsstater

enige om en frivillig genbosætningsordning for ca. 20.000 personer med et klart beskyttel-

sesbehov, der opholder sig uden for EU. På tysk initiativ inviterede Kommissionen den 4.

december 2015 til en drøftelse af muligheden for at etablere endnu et frivilligt fælles euro-

pæisk genbosætningsprogram specifikt rettet mod flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet. I

forlængelse af mødet har Kommissionen vedtaget en henstilling til medlemsstaterne med

henblik på at etablere en frivillig ordning om humanitær adgang til Europa for syriske

flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet, og som er ankommet før den 29. november 2015.

Samarbejde med Tyrkiet

Kommissionen og den tyrkiske regering har forhandlet en fælles handlingsplan, som blev

budt velkommen af Det Europæiske Råd den 15. oktober 2015. På EU-Tyrkiet topmødet

den 29. november blev EU’s stats- og regeringschefer og Tyrkiet enige om at aktivere den

fælles handlingsplan, som indeholder en række initiativer til styrkelse af samarbejdet om

migrationshåndtering. Den 3. februar 2016 blev der opnået enighed blandt medlemssta-

terne om en plan for finansieringen af de 3 milliarder euro til Tyrkiet-faciliteten.

Blandt de konkrete initiativer lægges navnligt op til, at Tyrkiet tager skridt imod opbygning

af et velfungerende asylsystem; styrker sine kystvagtopgaver; effektuerer procedurer med

henblik på tilbagetagelse i overensstemmelse med vedtagne tilbagetagelsesaftaler samt

styrker visumkravene og regler for ophold i Tyrkiet.

Tyrkiet har i løbet af 2016 indført visumkrav til syriske statsborgere, der kommer til Tyrkiet

fra tredjelande, og altså ikke for syrere, som krydser landegrænsen mellem Syrien og Tyrki-

et. Herudover har Tyrkiet åbnet for, at syrere kan arbejde i landet. Endelig skulle Tyrkiet

have forbedret indsatsen mod menneskesmuglere.

Af erklæringen fra mødet i Det Europæiske Råd den 29. november 2015 fremgår, at EU vil

yde øjeblikkelig og vedvarende humanitær assistance til Tyrkiet med henblik på at bistå

landet med at håndtere udfordringerne forbundet med navnligt syriske og irakiske flygt-

ninge.

Opfølgning på Valetta

På Valetta-topmødet i november 2015 blev der vedtaget en politisk erklæring om en hand-

lingsplan som bl.a. adresserer de underliggende årsager til emigrationen fra Afrika og et

tættere samarbejde om gensidige tilbagesendelsesaftaler. Det blev understreget, at der er

Side

14/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

et behov for at forstærke indsatsen i forhold til at begrænse den irregulære migration til

Europa.

Opfølgning på handlingsplanen for Vestbalkan

På jumbomødet (udenrigsministre og indenrigsministre) om den østlige Middelhavs- og

Vestbalkanrute afholdt i marginen af rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. ok-

tober 2015 blev der vedtaget en erklæring om styrket samarbejde mellem EU, Jordan,

Libanon og Tyrkiet såvel som landende på Vestbalkan og oprindelseslande.

På et minitopmøde den 25. oktober 2015 mellem en række EU-lande og Vestbalkan-

landene blev der vedtaget en 17-punktsplan, som bl.a. omhandler initiativer om øget in-

formationsudveksling og kapacitetsopbygning med henblik på modtagelse af migranter og

grænsehåndtering. I en statusrapport fra 15. december 2015 beskriver Kommissionen

fremskridt i forhold til udveksling af oplysninger, oprettelse af samarbejdsnetværk og

kommunikation mellem landene og en generel forbedring af styringen af migrations-

strømmene, om end der fortsat er meget, der kan forbedres.

Ændring af Dublin-systemet og det fælles europæiske asylsystem

Kommissionen forventes ved udgangen af marts/primo april 2016 at fremlægge et nyt

forslag til en fælles europæisk fordelingsordning for asylansøgere, som skal erstatte det

nuværende Dublin-system. Forslagets detaljer er ukendte, men det forventes, at forslaget

vil indeholde en fordelingsordning, som baserer sig på et princip om, at alle asylansøgere

med undtagelse af asylansøgere fra lande, der anses for sikre oprindelseslande, skal forde-

les fra den medlemsstat, som modtager ansøgningen om asyl, ud fra en fordelingsnøgle.

3. Formål og indhold

Der forventes at blive gjort status på de aktuelle migrations- og flygtningestrømme til E

samt på implementeringen af de nuværende tiltag, herunder hotspots, omfordeling, tilba-

getagelse, genbosætning, opfølgning på EU-Tyrkiet handlingsplanen, Valetta-

handlingsplanen samt handlingsplanen for Vestbalkan. I forhold til endnu ikke fremlagte

forslag forventes en drøftelse af en ændring af Dublin-systemet og det fælles europæiske

asylsystem.

Fsva. kommende tiltag, forventes en drøftelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd

den 18. og 19. februar 2016.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. EU’s igangsatte initiativer som opfølgning på migrations- og flygtningekri-

sen har dog statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for EU’s budget. Der henvises

til samlenotaterne vedrørende de konkrete initiativer.

Side

15/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 12.

februar 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være generel støtte til en mere effektiv implementering af

eksisterende og nye tiltag, med henblik på at dæmpe migrationspresset i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og flygtningesituati-

on kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning og aftaler, herun-

der særligt en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet handlingsplanen samt sikring af fuldt

operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraftryksoptag af alle

irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse. Herudover støtter regeringen

tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold og uden behov

for beskyttelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 27. november 2015.

Side

16/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Dagsordenspunkt 4. Anvendelse af artikel 26 i Schengen-grænsekodeksen og tilknyttede

spørgsmål

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet retsforbeholdet.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 forventes det, at situati-

onen ved de ydre grænser vil blive drøftet. Navnlig spørgsmålet om anvendelsen af artikel

26-proceduren i Schengen-grænsekodeks i relation til Grækenland forventes drøftet. Dette

skal ses i lyset af Kommissionens henstilling, og da særligt Tyskland har behov for at kunne

opretholde allerede iværksatte, midlertidige grænsekontrolforanstaltninger, som udløber

den 13. maj 2016. Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant. Regeringen kan

støtte, at artikel 26-proceduren i Schengen-grænsekodeks bringes i anvendelse, idet det

derved sikres, at genindførsel af grænsekontrol ved de indre grænser fremover sker i en

EU-koordineret proces. Anvendelse af artikel 26 vil endvidere give EU op til to år til at

håndtere de aktuelle udfordringer på migrationsområdet.

2. Baggrund

Efter en drøftelse på det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 25. januar

2016 konkluderede det nederlandske formandskab, at der var behov for, at Kommissionen

udarbejder det juridiske grundlag for at bringe artikel 26 i anvendelse.

For det første vurderes det, at navnlig Tyskland har behov for at kunne opretholde sine

allerede iværksatte, midlertidige grænsekontrolforanstaltninger også efter udløbet af

perioden for den midlertidige grænsekontrol. Det bemærkes i den forbindelse, at Rådets

Juridiske Tjeneste for nylig har tilkendegivet at den midlertidige grænsekontrol kan ud-

strækkes til i alt 8 måneder, dvs. først 2 måneder i medfør af straks-proceduren efter arti-

kel 25, og derefter 6 måneder i medfør af den normale procedure efter artikel 23. Denne

fortolkning vil i givet fald indebære, at den tyske grænsekontrol ophører den 13. maj 2016.

For det andet sikrer man ved anvendelsen af artikel 26, at genindførsel af grænsekontrol

ved de indre grænser fremover sker i en EU-koordineret proces.

Den 27. januar 2016 fremlagde Kommissionen en uafhængig Schengen-evalueringsrapport

om Grækenland.

Den 2. februar 2016 præsenterede Kommissionen udkast til henstilling om foranstaltnin-

ger, der skal afhjælpe de mangler, der er identificeret i evalueringsrapporten. Henstillin-

gen omfatter 50 punkter, som i kritiske vendinger beskriver, hvilke forhold Grækenland

skal bringe i orden for at leve op til Schengen-reglerne. Henstillingen følger Schengen-

evalueringsrapportens konklusioner.

Grækenlands kritik af henstillingen har afstedkommet en revideret henstilling, som blev

vedtaget i rådet (ECOFIN) den 12. februar 2016.

Side

17/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

Herefter har Grækenland som udgangspunkt tre måneder til at afhjælpe manglerne. Sker

dette ikke, kan artikel 26-procedure i Schengen-grænsekodeks bringes i anvendelse. En

henstilling om genindførelse af grænsekontrol i henhold til artikel 26 i Schengen-

grænsekodeksen forventes således senest at træde i kraft ved 3-månedersfristens udløb

den 12. maj 2016. Det bemærkes i den forbindelse, at Rådets Juridiske Tjeneste har oplyst,

at det er muligt for Kommissionen og Rådet at reagere før udløbet af 3-månedersfristen,

såfremt det forud herfor må konstateres, at der ikke er udsigt til en udbedring af mangler-

ne ved den græske grænse.

3. Formål og indhold

Siden 2013 har det i henhold til artikel 26 i Schengen-grænsekodeks været muligt under

ekstraordinære omstændigheder at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser, når

Schengen-områdets overordnede funktion er bragt i fare.

Efter artikel 26 vedtager Rådet (ved kvalificeret flertal) efter forslag fra Kommissionen som

en sidste udvej en henstilling rettet til en eller flere medlemsstater om midlertidigt at

genindføre grænsekontrol ved deres indre grænser eller bestemte dele heraf. En sådan

henstilling forudsætter, at der foreligger ekstraordinære omstændigheder, hvor den over-

ordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser er truet, at truslen skyl-

des vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med grænsekontrollen ved de ydre græn-

ser, og at de ekstraordinære omstændigheder udgør en alvorlig trussel mod den offentlige

orden eller indre sikkerhed inden for Schengen-området eller dele heraf.

Foranstaltninger som led i genindførslen af grænsekontrollen efter artikel 26 skal være

proportionale og må højst vare seks måneder med mulighed for forlængelse i en samlet

periode på op til 2 år.

Proceduren for Rådets henstilling om midlertidig genindførsel af grænsekontrol forudsæt-

ter bl.a., at Kommissionen udarbejder en Schengen-evalueringsrapport vedrørende den

berørte medlemsstat, og at medlemsstaten ikke inden 3 måneder har rettet op på de

alvorlige mangler, som Kommissionen har konstateret i rapporten.

Det bemærkes, at Kommissionen i det forslag til henstilling, som Rådet skal vedtage, i kraft

af sin initiativret reelt beslutter, i hvilke medlemsstater og ved hvilke dele af denne

stats/disse staters indre grænser midlertidig grænsekontrol bør genindføres (opretholdes).

Dette kan også omfatte den grænsekontrol, der er genindført ved den dansk/tyske græn-

se. Det bemærkes i den forbindelse også, at Kommissionen i forhold til den allerede etab-

lerede midlertidige grænsekontrol ved den dansk/tyske grænse når som helst kan beslut-

te, at den pågældende kontrol ikke længere er i overensstemmelse med Schengen-

grænsekodeksen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 forventes det, at situati-

onen ved de ydre grænser vil blive drøftet på baggrund af konklusioner fra Det Europæi-

ske Råd den 18. og 19. februar 2016, herunder navnlig spørgsmålet om anvendelsen af

artikel 26-proceduren i Schengen-grænsekodeksen i relation til Grækenland, set i lyset af

Kommissionens henstilling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Side

18/19

Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 25/2-16, pkt. 1-4

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 12.

februar 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed om, at Schengen-samarbejdet er alvorligt udfordret, ligesom der er

generel enighed om, at en af hovedudfordringerne er kontrollen ved den ydre grænse i

Grækenland. I øjeblikket drøftes mulige tiltag, herunder anvendelsen af artikel 26-

proceduren.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte, at artikel 26-proceduren i Schengen-grænsekodeks bringes i an-

vendelse, idet det derved sikres, at genindførsel af grænsekontrol ved de indre grænser

fremover sker i en EU-koordineret proces. Anvendelse af artikel 26 vil endvidere give EU

op til to år til at håndtere de aktuelle udfordringer på migrationsområdet, herunder navn-

lig med implementering af EU-Tyrkiet handlingsplanen, velfungerende hotspots og vedta-

gelse af implementering af Kommissionens fremlagte grænsepakke, samtidig med at

grænsekontrol på indre grænser kan opretholdes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

19/19