Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3452 - miljø Bilag 1
Offentligt
1600728_0001.png
Dato
16. februar 2016
Samlenotat
J nr.
2016-242
Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016
Dagsorden
1.
Opfølgning på COP21
Side
2
-
Politisk drøftelse
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/9
www.efkm.dk
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/3-16 - klimadelen
1600728_0002.png
1. Opfølgning på COP21
KOM-nummer foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På miljørådsmødet den 4. marts lægger det nederlandske formandskab op til
en politisk drøftelse om opfølgningen af den 21. partskonference
(COP21/CMP11) under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Paris. Drøftelsen
sker som led i opfølgningen på Det Europæiske Råds anmodning fra decem-
ber 2015 til Ministerrådet og Europa-Kommissionen om at vurdere resultatet
af COP21 med særlig fokus på EU’s klima- og energipolitik i perioden 2021-
2030 (2030-rammen) og forberedelse af næste skridt. Udgangspunktet for
drøftelsen ventes at være Kommissionens analyse af resultatet af COP21 og
køreplan for næste skridt, der forventes offentliggjort i en meddelelse primo
marts 2016.
Regeringen hilser en drøftelse af opfølgningen af COP21 samt Kommissio-
nens vurdering af resultatet af COP21 og køreplan for videre skridt velkom-
men. Drøftelsen har ikke direkte økonomiske konsekvenser eller konsekven-
ser for dansk ret, men selve udmøntningen af EU’s reduktionsbidrag ventes
potentielt at kunne få økonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Efter flere års forhandlinger vedtog parterne til FN’s klimakonvention
(UNFCCC) den 12. december 2015 en juridisk bindende global klimaaftale,
Parisaftalen. Blandt de vigtige elementer i Parisaftalen kan følgende fremhæ-
ves:
Parternes reduktionsbidrag til Parisaftalen, herunder EU’s bidrag
I alt 187 lande har pr. 28. januar 2016 fremlagt deres reduktionsbidrag til den
globale klimaaftale – såkaldte ”Intended
Nationally Determined Contributions”
(INDCs). Bidragene dækker mere end 95 pct. af de globale udledninger. Til
sammenligning dækker Kyotoprotokollen mindre end 15 pct. Parternes reduk-
tionsbidrag til Parisaftalen er ikke juridisk bindende. Bidragene fremgår derfor
ikke i selve aftalen, men vil indgå i et offentligt register, der vil blive admini-
streret af klimakonventionens sekretariat.
EU’s bidrag til aftalen er en reduktion i udledningerne på mindst 40 pct. i 2030
i forhold til 1990. Dette mål blev vedtaget på Det Europæiske Råd i oktober
2014. Målet skal nås gennem reduktioner i henholdsvis de kvotebelagte sek-
torer og ikke-kvotebelagte sektorer. Indsatsen for de ikke-kvotebelagte sekto-
rer skal byrdefordeles mellem medlemsstaterne, og forhandlingerne herom
ventes påbegyndt internt i EU i andet halvår af 2016. Aftalen giver mulighed
for, at parter kan opfylde deres reduktionsbidrag i fællesskab (såkaldt ”joint
Side 2/9
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/3-16 - klimadelen
1600728_0003.png
fulfilment”).
EU og medlemsstaterne har besluttet, at man vil opfylde sit bidrag
over for FN i fællesskab.
Langsigtede målsætninger for reduktion af globale udledninger
Parisaftalen indeholder en målsætning om at holde den globale temperatur-
stigning ”et godt stykke” under 2 grader celsius samt en opfordring til at holde
stigningen under 1,5 grad. Dertil indeholder aftalen en langsigtet vision om, at
de globale udledninger skal toppe så hurtigt som muligt og dereft er falde hur-
tigt for at opnå en balance mellem udledninger og optag i anden halvdel af
dette århundrede.
Ambitionsmekanisme
Aftalen indeholder en såkaldt ambitionsmekanisme, der løbende skal bidrage
til at øge den globale reduktionsindsats. Med ambitionsmekanismen skal par-
terne hvert femte år vurdere implementeringen af aftalens langsigtede mål –
via et såkaldt globalt ”stocktake”. Derudover skal parterne løbende vise, hvor
langt de er nået med at opfylde deres reduktionsmål. Konkret medfører ambi-
tionsmekanismen følgende vigtige milepæle de kommende år:
I 2018 vil der blive afholdt en såkaldt ”faciliterende dialog”, som skal vurdere
den globale reduktionsindsats i forhold til målsætningerne om at holde den
globale temperaturstigning under henholdsvis 1,5 og 2 grader.
I 2020 opfordres de parter, der har fremlagt femårige bidrag for perioden
2020-2025, til at kommunikere et nyt reduktionsbidrag for perioden efter 2025.
De parter, der har fremlagt tiårige bidrag for perioden frem til 2030 , herunder
EU og mere end 160 andre lande, opfordres til at genbekræfte eller opdatere
deres allerede fremlagte 2030-mål.
I 2023 vil det første globale ”stocktake” finde sted. Formålet er at gøre status
over den globale klimaindsats, herunder reduktionsindsatsen, tilpasningsind-
satsen og støtten hertil i form af klimafinansiering. Resultatet af det globale
”stocktake” skal informere parternes arbejde med at opdatere og styrke deres
klimaindsats og det internationale samarbejde på området. Efter 2023 vil der
hvert femte år være et ”stocktake”.
I 2025 opfordres alle parter, dermed også parter med 2030-mål, til at frem-
lægge nye reduktionsmål for perioden efter 2030. Parisaftalen indeholder lige-
ledes et princip om, at parternes nye reduktionsbidrag bør være mere ambiti-
øse end de bidrag, som landene tidligere har fremlagt.
Fælles regelsæt for opgørelse af landenes klimaindsats
Parisaftalen fastslår, at der skal udarbejdes fælles regler for at opgøre lande-
nes udledninger og implementeringen af deres reduktionsmål og vurdere ind-
satserne i lyset af aftalens langsigtede målsætninger. Det gælder ligeledes for
tilpasningsindsatsen og støtten (klimafinansiering) til henholdsvis tilpasning
og reduktionsindsatsen. Der vil være fleksibilitet for ulandene på visse områ-
Side 3/9
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/3-16 - klimadelen
1600728_0004.png
der. Parisaftalen etablerer også en ny markedsmekanisme, hvor et land vil
kunne købe udledningsreduktioner ved at finansiere klimaprojekter i andre
lande. Det kan på sigt være med til at fremme et globalt karbonmarked. De
nærmere regler for markedsmekanismen skal udarbejdes, inden aftalen træ-
der i kraft.
Klimafinansiering
Med Parisaftalen genbekræftes ilandenes kollektive løfte om at mobilisere 100
mia. USD om året fra 2020 fra forskellige kilder til ulandenes klimaindsats.
Dertil skal parterne inden 2025 vedtage et nyt kvantitativt finansieringsmål for
perioden efter 2025. I aftalen lægges i den forbindelse op til, at ilandene fort-
sat skal gå forrest, men det fastslås også, at mobilisering af klimafinansiering
skal være en global indsats med bidrag fra flere parter.
Klimatilpasning og uoprettelige tab og skader
Med Parisaftalen etableres et globalt, kvalitativt mål om at øge kapaciteten for
tilpasning til klimaforandringerne. Dertil forpligtes parterne til at udarbejde
nationale klimatilpasningsplaner og implementere konkrete politikker efter
behov samt at kommunikere disse til klimakonventionens sekretariat. I aftalen
anerkendes ligeledes vigtigheden af at minimere og adressere uoprettelige
tab og skader (”loss
and damage”)
som følge af klimaforandringerne.
Øget handling før 2020
Under COP21 blev parterne enige om at arbejde for at øge den globale reduk-
tionsindsats før 2020 i det særskilte forhandlingsspor (”Workstream
2”,
WS2).
Frem til 2020 skal der afholdes tekniske ekspertmøder med fokus på politikker
og teknologier inden for omkostningseffektive områder som ve dvarende ener-
gi og energieffektivitet. Disse møder skal føde ind til årlige højniveaumøder
under COP’en med deltagelse af bl.a. ministre og den private sektor. En lig-
nende proces etableres for tilpasningsindsatsen. Disse events skal skabe
politisk momentum og være et forum både for at søsætte nye initiativer og
partnerskaber og følge op på tidligere lancerede initiativer. Aktiviteterne ligger
i forlængelse af den handlingsorienterede dagsorden ”
Lima-Paris Action
Agenda”
(LPAA), som fortsættes efter COP21. LPAA drives frem af det peru-
vianske og franske COP-formandskab (for henholdsvis COP20 og COP21),
FN’s generalsekretær og klimakonventionens sekretariat og har til formål at
fremvise og øge klimaindsatsen fra den private sektor og andre ikke -statslige
aktører. Parterne blev også enige om at udpege såkaldte ”high-level champi-
ons” fra de kommende COP-formandskaber, som skal sidde i toårige perioder
og sikre kontinuitet og lederskab frem mod 2020.
Endelig besluttede parterne i Paris, at der på COP22 i Marrakesh (den 7.-18.
november 2016) skal afholdes en dialog, der skal evaluere fremskridt i forhold
til implementeringen af tidligere beslutninger om reduktionsindsatsen og kli-
mafinansiering samt identificere muligheder for at øge indsatsen.
Videre proces
Side 4/9
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/3-16 - klimadelen
1600728_0005.png
Parisaftalen vil træde i kraft, når mindst 55 parter , der dækker mindst 55 pct.
af de globale udledninger, har ratificeret den. Frem mod aftalens ikrafttrædel-
se skal der vedtages en række beslutninger, som er nødvendige for at kunne
implementere aftalen.
3. Formål og indhold
På miljørådsmødet den 4. marts lægger det nederlandske formandskab op til
en politisk drøftelse om opfølgningen på den 21. partskonference
(COP21/CMP11) under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Paris. Drøftelsen
sker som led i opfølgningen af Det Europæiske Råds anmodning fra december
til Ministerrådet og Europa-Kommissionen om at vurdere resultatet af COP21
med særlig fokus på EU’s klima- og energipolitik i perioden 2021-2030 (2030-
rammen) og forberedelsen af næste skridt, jf. konklusionerne fra Det Europæ-
iske Råd af den 18. december 2015. Udgangspunktet for drøftelsen forventes
at være Kommissionens analyse af resultatet af COP21 og køreplanen for
næste skridt. Kommissionens analyse forventes offentliggjort i en meddelelse
primo marts 2016. Det nederlandske formandskab ventes efterfølgende at
informere Det Europæiske Råd om miljørådets drøftelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en
politisk drøftelse.
6. Gældende dansk ret
De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer er ratificeret af
Danmark den 21. december 1993.
Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaæn-
dringer er ratificeret af Danmark den 31. maj 2002.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har ikke konsekvenser for dansk lovgivning.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomi-
ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Da alle forslag til udmøntning af
EU’s reduktionsbidrag ikke er fremsat endnu, er det på nuværende tidspunkt
ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser, som EU’s reduktionsbi-
drag til den globale klimaaftale vil få for Danmark. Der må dog samlet set ven-
tes potentielt meget væsentlige samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske
omkostninger, om end dette vil afhænge af den valgte nationale implemente-
ring i perioden 2021-2030. Forhandlingerne herom ventes påbegyndt i anden
halvdel af 2016.
Side 5/9
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/3-16 - klimadelen
1600728_0006.png
Med Parisaftalen genbekræftes ilandenes kollektive løfte om at mobilisere 100
mia. USD om året fra 2020 fra offentlige og private kilder til ulandenes klima-
indsats. Der skal vedtages et nyt kvantitativt finansieringsmål inden 202 5 for
perioden efter 2025. Begge mål er imidlertid kollektive, hvorfor det ikke er
muligt at fastlægge de direkte økonomiske konsekvenser for Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Den politiske drøftelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-
mark.
8. Høring
Samlenotatet blev drøftet på mødet i Specialudvalget for Energi- Forsynings-
og Klimapolitik den 10. februar 2016. Følgende bemærkninger fremkom på
mødet:
Greenpeace opfordrede regeringen til at have fokus på implementering af
Parisaftalen. Greenpeace stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt EU’s køreplan
for realisering af sin langsigtede målsætning om at reducere udledningen af
drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050 ville være tilstrækkelig til at nå Parisafta-
lens langsigtede målsætning om at holde temperaturstigningerne ”et godt
stykke” under 2 grader eller 1,5 grad. Derudover opfordrede Greenpeace re-
geringen til at arbejde for, at den kommende lovgivning ville tage højde for
ambitionsmekanismens løbende justering, så man ikke fastlåser EU’s ambiti-
onsniveau. Fra Greenpeaces side sås gerne, at EU allerede i 2018 var klar til
at vedtage nye ambitiøse klimamål.
I forhold til længden af forpligtelsesperioden opfordrede Green peace til, at EU
opererede med mål for 5-årige forpligtelsesperioder frem for 10-årige og op-
fordrede EU til at vedtage et mål for 2025. Greenpeace fandt det store kvote-
overskud i EU’s kvotesektor bekymrende med en risiko for, at det kunne un-
derminere EU’s målsætning om mindst 40 pct. reduktion i 2030, og Green-
peace så gerne, at man fra dansk side arbejdede for at øge reduktionsmålet i
2020 fra 20 til 30 procent.
Endelig opfordrede Greenpeace regeringen til at være klar til at gennemføre
en hurtig ratifikation af Parisaftalen umiddelbart efter underskriftsceremonien i
New York den 22. april 2016.
WWF tilsluttede sig generelt Greenpeaces bemærkninger og udtrykte opbak-
ning til regeringens arbejde for at øge den globale reduktionsindsats før 2020.
WWF så gerne, at regeringen fokuserede på midlerne til klimafinansiering fra
private aktører og efterspurgte konkrete danske tilsagn i forhold til offentlige
midler.
Endelig opfordrede WWF regeringen til at synliggøre, at Parisaftalen ligeledes
potentielt kunne medføre positive samfundsøkonomiske omkostninger i form
Side 6/9
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/3-16 - klimadelen
1600728_0007.png
af øget eksport, vækst og beskæftigelse, så fokus ikke entydigt blev på im-
plementeringsomkostningerne ved Parisaftalen.
Det Økologiske Råd tilsluttede sig generelt Greenpeace og WWF’s bemærk-
ninger. Det Økologiske Råd opfordrede til, at man arbejdede for stærke virke-
midler i EU til at fremme reduktionen af drivhusgasudledningerne ud over de
40 pct. og fremhævede Energieffektiviseringsdirektivet som et konkret, positivt
eksempel, som kunne bidrage hertil gennem ETS.
Derudover beklagede Det Økologiske Råd, at skibsfartens udledninger ikke
var adresseret i Parisaftalen og opfordrede regeringen til at huske, at dette
tidligere havde været en dansk mærkesag. Det Økologiske Råd foreslog, at
man også huskede skibsfartens mulige rolle som innovativ klimafinansierings-
kilde.
Dansk Industri noterede sig, at der var tale om en god timing internt i EU med
fastlæggelse af EU’s mål, indgåelse af Parisaftalen efterfulgt af implemente-
ring i form af de kommende direktivrevisioner. I Dansk Industris optik var dette
i god gænge. Dansk Industri fandt, at man først efter implementering i form af
direktivrevisionerne ville kunne vurdere, hvorvidt EU skulle øge si t mål.
Der er modtaget et skriftligt høringssvar:
Danske Arkitektvirksomheder anførte, at den grønne omstilling hvilede for det
første på omstilling til vedvarende energikilder og for det andet reduktion af
ressourceforbrug, herunder energi og materialer. Da byggeriet stod for ca. 40
pct. af energi- og ressourceforbruget, betonede Danske Arkitektvirksomheder
vigtigheden af virkemidler til reduktion af energi- og ressourceforbrug. Her
fremhævedes muligheden for at intensivere udbygning af vedvarende energi i
nybyggeriet, som i dag gav fradrag i energirammen, men hvor denne mulighed
stod til at blive begrænset i revisionen af bygningsreglementet BR 2015/2020.
Efter Danske Arkitektvirksomheders opfattelse burde man revurdere denne
udvikling, da integration af vedvarende energi kunne give øgede løsningsmu-
ligheder og designfleksibilitet i forhold til at levere attraktive værdiskabende
designløsninger, og bygninger kunne fungere som infrastruktur til løsninger
for vedvarende energi.
Herudover fremhævede Danske Arkitektvirksomheder energieffektivisering af
det eksisterende byggeri med særligt fokus på anvendelse af det tilbageven-
dende renoveringsbehov ved tilføjelse af nye kvaliteter til gavn for produktivi-
tet, arbejdsmiljø, bokvalitet m.m.
Endelig betonede Danske Arkitektvirksomheder vigtigheden af ressourceeffek-
tivitet for materialer og opfordrede til en ambitiøs og tidlig implementering af
cirkulær økonomi, der kunne medvirke til at mindske materialeforbruget i byg-
geriet betragteligt og dermed også de forbundne miljø - og klimapåvirkninger.
Side 7/9
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/3-16 - klimadelen
1600728_0008.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
For så vidt angår medlemsstaternes foreløbige interne vurdering af resultatet
af COP21 i Paris er denne positiv. Den generelle opfattelse blandt medlems-
staterne er, at Parisaftalen anses som et historisk vendepunkt for den globale
omstilling til lavemission. Der er bred enighed om, at EU i opfølgningen af
Parisaftalen skal arbejde for en succesfuld implementering af aftalen og for at
fastholde det politiske momentum for en global indsats på klimaområdet.
Generelt vurderes det ikke, at medlemsstaterne har fastlagt konsoliderede
positioner til Parisaftalens betydning for EU’s fremtidige energi- og klimapoli-
tik.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er godt tilfreds med det resultat, som blev opnået på COP21 i
Paris. Parisaftalen anses som en historisk aftale og et vendepunkt i den glo-
bale klimaindsats. Aftalen er med til at sætte rammen for det fremtidige globa-
le klimasamarbejde, ligesom den sender et vigtigt signal til den private sektor
om, at lavemission er fremtiden. Omend den endelige aftale på nogle områder
er mindre ambitiøs, end hvad EU arbejdede for, finder regeringen, at det lyk-
kedes EU at sætte markante aftryk på den endelige aftale. Det gælder især
aftalens langsigtede reduktionsmålsætninger, ambitionsmekanismen og et
fælles regelsæt for opgørelse af landenes klimaindsats. Dette skyldes ikke
mindst, at det lykkedes EU at styrke alliancer med de progressive parter og
lægge pres på de mindre ambitiøse.
Regeringen vil arbejde for at sikre en ambitiøs global opfølgning på resultatet
i Paris, herunder en effektiv implementering af Parisaftalen og aftalens ambi-
tionsmekanisme, der fastsætter, at parterne løbende skal opdater e deres re-
duktionsbidrag. Regeringen vil også arbejde for opfølgning på beslutningen
om at øge den globale reduktionsindsats før 2020.
For at sikre en ambitiøs global implementering af aftalen finder regeringen
ligesom Kommissionen, at det er vigtigt, at EU’s klimamål omsættes til hand-
ling og resultater. Det betyder, at EU først og fremmest skal have fokus på at
få den konkrete lovgivning for EU’s reduktionsindsats frem mod 2030 på
plads. Der er dog samtidig behov for konkrete understøttende initiativer og
handling som Mission Innovation i relation til at styrke indsatsen i forhold til
forskning og udvikling i ren energi samt Lima-Paris Action Agendaen i relation
til at mobilisere et højt ambitionsniveau i den private sektor og andre ikke -
statslige aktører. I relation til det sidste har regeringen bl.a. fokus på at mobi-
lisere klimafinansiering fra private aktører, herunder i samarbejde med de
øvrige nordiske lande, som opfølgning på den fælles erklæring lanceret af
udenrigsministeren på COP21 med en række nordiske institutionelle investo-
rer.
I forlængelse heraf vil regeringen fortsat arbejde for, at EU vil styrke sine alli-
ancer med progressive i- og ulande, herunder bl.a. EU’s klimadiplomatiplan,
Side 8/9
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/3-16 - klimadelen
1600728_0009.png
for at sikre en ambitiøs global implementering af Parisaftalen. I den forbindel-
se er det centralt, at alle parter opfylder de reduktionsbidrag, som de har ind-
meldt til Parisaftalen. Derfor vil regeringen arbejde for, at EU hurtigst muligt
kan ratificere EU’s reduktionsbidrag på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.
Regeringen hilser det velkommen, at der på miljørådsmødet skal være en
drøftelse af opfølgningen af COP21 samt Kommissionens vurdering af resulta-
tet af COP21 og køreplan for videre skridt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 9/9