Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3452 - miljø Bilag 2
Offentligt

EU og internationalt

Den 17. februar 2016

MFVM 035

SAMLENOTAT

Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016

1. Cirkulær økonomi – ”Lukning af kredsløbet – en EU

handlingsplan om cirkulær økonomi”

KOM (2015) 614

Politisk drøftelse

2. Cirkulær økonomi – affaldspakken

Politisk drøftelse

a) Ændring af direktiv 2008/98/EF om affald

KOM (2015) 595

b) Ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald

KOM (2015) 594

c) Ændring af direktiv 94/62/EC om emballage og emballageaffald

KOM (2015) 596

d) Ændring af direktiv 2000/53/EC om udrangerede køretøjer, direk-

tiv 2006/66/EC om batterier og akkumulatorer og udtjente batteri-

er og akkumulatorer og direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk

og elektronisk udstyr

KOM (2015) 593

3. Det europæiske semester / årlig vækstundersøgelse 2016

Udveksling af synspunkter

KOM (2015) 690

3. EU-Domstolens sag T-521/14 Sverige vs. Kommissionen

Rådserklæring

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Side 21

Side 33

Side 38

Side 43

Side 47

Side 50

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

NOTAT OM RÅDSMØDE (MILJØ)

den 4. marts 2016

1. Cirkulær økonomi – handlingsplan

- Politisk drøftelse

KOM (2015) 614

Revideret notat

Resumé

Kommissionen vedtog den 2. december 2015 meddelelsen ”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan

om cirkulær økonomi”.

Meddelelsen præsenterer Kommissionens handlingsplan for at fremme en mere cirkulær økonomi i peri-

oden 2015-2019 og er opbygget omkring ”produkters livscyklus”, dvs. hele cirklen ift. produkters værdi-

kæde. Målet med en mere cirkulær økonomi er at få mest mulig værdi ud af ressourcerne i produkterne.

Cirklen i den cirkulære økonomi dækker produktion, forbrug, affaldshåndtering og sekundære råmate-

rialer. Derudover har handlingsplanen fokus på en række prioriterede områder: plast, madspild, kritiske

råstoffer, byggeri og nedrivning, biomasse og biobaserede produkter. Endelig indeholder planen et tvær-

gående afsnit med handlinger knyttet til innovation, investeringer m.v. samt et afsluttende afsnit om

monitorering. Regeringen støtter op om Kommissionens handlingsplan.

Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa. Kommissio-

nens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær økonomi i EU ses om et vigtigt bidrag til

øget konkurrenceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bæredygtig brug af

naturressourcer i Europa.

Handlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konsekvenser for

Danmark.

Baggrund

Kommissionen har d. 2. december 2015 vedtaget og fremlagt en cirkulær økonomipakke, indeholdende en

meddelelse om

”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær økonomi”,

samt forslag til æn-

dringer af 6 affaldsdirektiver.

Kommissionens Cirkulær Økonomipakke, som er udarbejdet i et bredt samarbejde i Kommissionen, erstat-

ter den Cirkulær Økonomipakke, som den forhenværende Kommission fremlagde d. 2. juli 2014, og som

den nuværende Kommission efterfølgende trak tilbage med begrundelse om, at de ville fremsætte en ny,

mere ambitiøs og bredere dækkende pakke.

Kommissionens Cirkulær Økonomipakke følger op på EU 2020 strategiens flagskibsinitiativ for ressource-

effektivitet, køreplanen for er ressourceeffektivt Europa og EU’s 7. miljøhandlingsprogram.

Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa indeholder bl.a. et mål om, at affald skal betragtes som en res-

source. Det Europæiske Råd bad i 2012 om en hurtig implementering af køreplanen. I Køreplanen fremgår,

at Kommissionen senest i 2014 vil “revidere eksisterende mål om at forebygge, genbruge, genindvinde og

genudnytte (affald) og om at undgå deponering for at nå frem til en økonomi, der er baseret på genbrug og

genindvinding, og hvor restaffaldet er tæt på nul”.

Med afsæt i bl.a. køreplanen vedtog Rådet og Europa-Parlamentet det 7. miljøhandlingsprogram i novem-

ber 2013. Programmet opstiller en række mål og aktiviteter, herunder for en mere cirkulær økonomi. Mil-

jøhandlingsprogrammet indeholder målsætninger om, at den nugældende produkt- og affaldslovgivning

skal revideres mhp. at gennemføre disse mål. Dette omfatter revision af hovedmålene i de relevante af-

faldsdirektiver, under inddragelse af køreplanen til et ressourceeffektivt Europa mhp. at opnå en cirkulær

økonomi, samt at hindringer på det indre marked for miljøvenlige genanvendelsesaktiviteter i Unionen

Side 2/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

fjernes. Programmet lægger ligeledes op til en gennemgang af produktlovgivningen med to overordnede

formål. Dels med sigte på at forbedre produkters miljøpræstationer og ressourceeffektivitet gennem hele

deres livscyklus. Dels at fremme forbrugerefterspørgslen på miljømæssigt bæredygtige produkter og tjene-

steydelser gennem politikker, der fremmer disses tilgængelighed, økonomiske overkommelighed, funktio-

nalitet og attraktivitet.

Den tidligere Cirkulær Økonomi pakke, som den afgående Kommission fremlagde 2. juli 2014 og som den

nuværende Kommission trak tilbage, indeholdt som den nu fremlagte pakke en meddelelse om cirkulær

økonomi og forslag til revision af en række affaldsdirektiver. Derudover indeholdt pakken en meddelelse

med en grøn handlingsplan for SMV'er” og en meddelelse om ressourceeffektivitetsmuligheder i bygnings-

sektoren.

Den 28. oktober 2014 vedtog Rådet rådskonklusioner om ressourceeffektivitet. Rådet fastslår herunder, at

bæredygtig forvaltning af naturressourcer, samt en mere cirkulær økonomi er vigtig for bæredygtigheden af

EU’s fremtidige økonomi. Rådet opfordrer endvidere til, at der vedtages et overordnet ikke bindende EU

mål om ressourceproduktivitet. Rådet understreger endvidere, at EU og medlemsstaterne skal arbejde

sammen for at fremme investeringerne i en Cirkulær økonomi og arbejde for at fjerne lovgivningsmæssige

og markedsmæssige barrierer for en cirkulær økonomi.

Cirkulær Økonomipakken blev præsenteret under punktet

Eventuelt

til rådsmødet i december 2015. Det

nederlandske formandskab har sat handlingsplanen på til politisk drøftelse i Konkurrencerådet d. 29. fe-

bruar 2016 og på miljørådsmødet d. 4. marts 2016. Rådskonklusioner om handlingsplanen forventes vedta-

get på miljørådsmødet d. 20. juni 2016.

Formål og indhold

Meddelelsen

”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær økonomi”

indgår som en del af

Kommissionens samlede pakke om cirkulær økonomi, der blev fremsendt den 2. december 2015 fra Kom-

missionen til Rådet.

Kommissionens Cirkulær økonomi pakke indeholder udover handlingsplanen om cirkulær økonomi også

forslag til ændringer i seks forskellige affaldsdirektiver, herunder ændringer i specifikke mål på affaldsom-

rådet. Forslag til direktivændringerne er behandlet i selvstændige grundnotater, hvortil der henvises.

I det følgende redegøres alene for meddelelsen

”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær

økonomi”.

Målet med handlingsplanen er at etablere et konkret og ambitiøst program med handlinger, som kan un-

derstøtte omstillingen til en cirkulær økonomi. Udgangspunktet for handlingsplanen er, at cirkulær øko-

nomi kan bidrage til en stærkere EU økonomi og konkurrenceevne via nye forretningsmuligheder og nye

innovative måder at producere og forbruge på og give miljøgevinster.

Målet med en cirkulær økonomi er at bevare og vedligeholde produkters, materialers og ressourcers værdi i

økonomien så lang tid som muligt, samtidig med at affaldsmængderne minimeres.

Denne omstilling kan hjælpe til at bevare ressourcer, reducere de negative miljøpåvirkninger forbundet

med udvindingen heraf, forbedre forsyningssikkerheden og gøre samfundet mere robust overfor svingende

råstof priser.

Cirkulær økonomi pakken er opbygget omkring ”produkters livscyklus” dvs. hele cirklen i forhold til pro-

dukters værdikæde. Initiativerne i pakken understøtter hvert trin i værdikæden fra produktion til forbrug,

reparation og genfremstilling, affaldshåndtering og sekundære råmaterialer, som kan tilbageføres i økono-

mien. Derudover har planen fokus på en række prioriterede områder: plast, madspild, kritiske råstoffer,

byggeri og nedrivning, biomasse og biobaserede produkter. Endvidere fremgår det af handlingsplanen, at

Kommissionen vil fremsætte lovgivningsmæssige forslag vedrørende gødning og genbrug af vand.

Endelig indeholder planen et tværgående afsnit om integration af cirkulær økonomi i Kommissionens poli-

tik på andre områder, herunder med handlinger knyttet til innovations- og investeringspolitikken, samt et

afsluttende afsnit om monitorering af fremdrift ift. cirkulær økonomi i EU.

Side 3/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Nedenfor beskrives indholdet i hovedelementerne i handlingsplanen.

Produktion (Produktdesign og produktionsprocesser)

Produktdesign

Kommissionen understreger, at produktdesign er centralt ift. at understøtte en optimal udnyttelse af res-

sourcerne i produkterne, således at de har en længere levetid, kan repareres, genbruges og til sidst genan-

vendes. De eksisterende markedssignaler er ikke tilstrækkelige til, at produkter designes, så de fremmer en

cirkulær økonomi. Kommissionen finder det derfor essentielt, at der opstilles incitamenter til at fremme

bedre produktdesign.

Det skal ske gennem 1) eco-design direktivets arbejdsprogram for 2015-2017, hvor Kommissionen vil uddy-

be, hvordan gennemførelsen af krav til produkternes holdbarhed, reparation, opgradering og genanvendel-

se kan realiseres, ligesom Kommissionen i snarlig fremtid vil foreslå eco-design krav ift. digitale skærme, 2)

at Kommissionen vil undersøge mulighederne for en mere sammenhængende produktpolitik på EU niveau

ift. de forskellige reguleringers bidrag til en cirkulær økonomi og 3) forslaget til ændret affaldslovgivning

som bl.a. skaber økonomiske incitamenter til bedre produkt design gennem brug af udvidet producentan-

svar.

Produktionsprocesser

Kommissionen understreger, at uanset, hvor smart produkter designes, så vil produktionsprocesserne også

være centrale for en mere ressourceeffektiv økonomi. Råmaterialer indvundet i naturen og via primærpro-

duktionen, herunder fornybare råmaterialer, spiller en vigtig rolle i økonomien. Kommissionen vil derfor

fremme bæredygtig indvinding og produktion af råmaterialer globalt, fx. gennem dialog, partnerskaber,

udviklingspolitik og handel. Kommissionen understreger, at industrien har en særlig rolle at spille ift. at

tage specifikke skridt mod bæredygtig råvareproduktion og samarbejde på tværs af værdikæderne.

Kommissionen ønsker at fremme mere ressourceeffektive produktionsprocesser ved 1) at fremme bedste

praksis i de forskellige brancher igennem indarbejdelse af bedste ressourceeffektivitetspraksis og bedste

praksis ift. affaldshåndtering i referencedokumenter (BREF) til ”best available techniques” (BATs), og ved

udarbejdelse af vejledning og fremme ”best practice” ift. håndtering af mineaffald, samt 2) at præcisere

definitionen af bi-produkter i forslag til ændret affaldslovgivning for at fremme industrielle symbioser og

sikre ens rammer på tværs af EU.

Herudover nævnes støtte til Små og Mellemstore Virksomheder i at producere ressourceeffektivt ved etab-

lering af et ”European Ressource Efficiency Excellence Centre”. Ligeledes skal der udvikles en forbedret

vidensbase og støtte til små og mellemstore virksomheder med henblik på substitution af problematiske

kemikalier, samt fremme af genfremstillingsprocesser (remanufakturing) til andre sektorer end inden for

produktion af køretøjer og industrimaskiner og endelig fremme af EMAS og ETV ordningerne.

Forbrug

Kommissionen understreger, at beslutningerne fra millioner af forbrugere kan fremme eller begrænse

overgangen til en cirkulær økonomi. Forbrugernes beslutninger er afhængige af den information, som de

modtager, prissignalerne, og de lovgivningsmæssige rammer. Forbrugerne udsættes ifølge Kommissionen

for forvirrende information og finder det vanskeligt at adskille forskellige kategorier af produkter og have

tillid til den information som gives. Grønne anprisninger på produkter lever ikke altid op til pålidelighed,

præcision eller klarhed. Kommissionen er på den baggrund i gang med at teste det såkaldte ”produkt mil-

jømæssigt fodaftryk” system. Kommissionen anfører også, at priser er centrale for beslutninger både i vær-

dikæden og for forbrugerne. Medlemsstaterne anbefales derfor at bruge incitamenter og økonomiske in-

strumenter, herunder skatter, som sikrer, at priser på produkter i højere grad reflekterer de miljømæssige

omkostninger. Garantiperioder, genbrug og reparation af produkter er ifølge Kommissionen også centrale

elementer ift. forbrugernes valg og er centrale ift. overgangen til en cirkulær økonomi.

Side 4/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Kommissionen anfører også, at innovative former for forbrug kan være relevant, herunder deleøkonomi,

forbrug af services i stedet for produkter, samt brug af IT platforme mv. Kommissionen støtter sådanne

initiativer under Horizon 2020 og regionalpolitikken. Kommissionen har i dets strategi for det indre mar-

ked endvidere annonceret, at man vil udvikle en europæisk dagsorden for deleøkonomi.

Kommissionen anfører endvidere, at offentlige indkøb kan være en central drivkraft for cirkulær økonomi,

idet offentlige udgifter udgør ca. 20 % af EU’s økonomi. Kommissionen vil udvikle kriterier for offentligt

indkøb, som understøtter en cirkulær økonomi, og den vil fremme udbredelsen af grønne offentlige indkøb

i al almindelighed. Kommissionen vil endvidere selv gå foran ift. at anvende offentlige indkøb til at fremme

en cirkulær økonomi.

Kommissionen vil ifølge handlingsplanen særligt 1) overveje muligheden for krav til holdbarhed, adgang til

information om reparation og adgang til reservedele i arbejdet med eco-design samt indarbejdelse af in-

formation om holdbarhed i energimærkning, 2) fremme bedre håndhævelse af garantiperioder og indsats

mod ”green claims”, 3) udvikle et uafhængigt testsystem i forhold til mulig planlagt forældelse af produkter,

4) i forslaget til ændret affaldslovgivning skabe incitament til direkte genbrug, og 5) fremme cirkulær øko-

nomi gennem offentlige indkøb ved at integrere ”cirkulær økonomi krav” i EU’s kriterier for offentlige

grønne indkøb, fremme offentlige grønne indkøb generelt, og ved at Kommissionen går foran i forhold til

egne indkøb.

Herudover nævnes i bilag til handlingsplan, at Kommissionen vil undersøge, hvordan EU miljømærket

Blomsten i højere grad kan understøtte cirkulær økonomi.

Affaldshåndtering

Kommissionen understreger, at affaldshåndtering spiller en central rolle for den cirkulære økonomi ved at

omsætte affaldshierarkiet til praksis. Kommissionen ønsker at mindske deponi samt øge genbrug og genan-

vendelse, så ressourcerne kan indgå i kredsløbet i en cirkulær økonomi.

Kommissionen foreslår forenkling af definitioner og beregningsmetoder. Kommissionen anfører, at højere

genanvendelsesniveauer ofte er begrænset af den administrative kapacitet, mangel på investeringer i ind-

samlings og genanvendelsesinfrastruktur, mangelfuld brug af økonomiske instrumenter (fx afgifter på de-

ponering og pay-as-you-throw schemes) og overkapacitet til at behandle blandede fraktioner af affald.

Kommissionen anfører, at de retslige initiativer Kommissionen tager, vil adressere disse udfordringer.

Kommissionen vil endvidere sikre bedre teknisk støtte til medlemslandene, samt have fokus på bedre im-

plementering af affaldsreguleringen, sammenhæng mellem affaldsregulering og cirkulær økonomi.

Kommissionen vil endvidere sikre at regionalfondsmidler til affaldsprojekter understøtter genanvendel-

sesmålene via investeringer i f.eks. genanvendelsesanlæg.

Kommissionen anfører endvidere, at afbrænding vil være at foretrække frem for deponering, når affald ikke

kan forebygges eller genanvendes. Kommissionen vil under hensyn til affaldshierarkiet vedtage et ’affald til

energi’ initiativ under energiunionen. Samtidig vil der være fokus på at forebygge overkapacitet af affalds-

forbrænding, så dette ikke kommer til at medføre mindre genanvendelse.

Kommissionen fokuserer i handlingsplanen særligt på 1) langsigtede mål for genanvendelse af hushold-

ningsaffald og lignende affald fra andre kilder, emballageaffald og for reduktion af deponering, 2) mulighed

for øget brug af økonomiske instrumenter, 3) krav til udvidet producentansvarsordninger der indebærer

minimumsbetingelser, øget gennemsigtighed og øget administrativ effektivitet, 4) simplificering og harmo-

nisering af beregningsmetoder.

For en konkret gennemgang af initiativerne ift. affald, deponering og emballage henvises til separate ram-

menotater for de enkelte direktiver under punkt 2 i indeværende samlenotat.

Side 5/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Fra affald til ressource: Fremme af markedet for sekundære råmaterialer

Kommissionen anfører, at sekundære råmaterialer i øjeblikket med få undtagelser, kun udgør en lille andel

af de materialer, som anvendes af den europæiske industri. Affaldshåndtering er centralt ift. at fremme

kvantiteten og kvaliteten af sekundære råmaterialer. Kommissionen vil analysere de barrierer, der er ift.

sekundære råmaterialer. En af barriererne er usikkerhed om kvaliteten af sekundære råmaterialer pga.

fraværet af generelle EU standarder herfor. Kommissionen vil derfor igangsætte et arbejde mhp. at udvikle

standarder. Endvidere vil det reviderede forslag vedr. affaldsrammedirektivet etablere mere harmoniserede

regler for, hvornår råmaterialer ikke længere skal opfattes som affald.

Kommissionen anfører endvidere, at recirkulerede næringsstoffer er en distinkt kategori af sekundære rå-

materialer, hvor der er behov for kvalitetsstandarder. Endvidere er brugen af behandlet spildevand et om-

råde, hvor der er behov for en indsats. Kommissionen anfører også, at fremme af giftfrie materialestrømme

vil gavne genanvendelsen og forbedre brugen af sekundære råstoffer og at der er behov for at se nærmere

på sammenhængen mellem EU’s kemikalielovgivning og cirkulær økonomi. Kommissionen anfører endvi-

dere, at den vil analysere barrierer for handel på tværs af grænserne.

Kommissionen anfører, at efterspørgslen efter sekundære råmaterialer er central. På nogle områder er der

allerede stor efterspørgsel (papir og metal), mens der er behov for udvikling af efterspørgslen på andre.

Kommissionen fokuserer i handlingsplanen særligt på 1) lanceringen af et arbejde i Kommissionen mhp. at

udvikle kvalitetsstandarder for sekundære råmaterialer, 2) at Kommissionen vil foreslå ny regulering om

gødning både ift. organisk og affaldsbaseret gødning i det indre marked, samt støtte bio-næringsstoffer i en

cirkulær økonomi, 3) at Kommissionen vil analysere og foreslå muligheder ift. sammenhængen mellem

reguleringen af kemikalier, produkter og affald, under opretholdelse af et højt beskyttelsesniveau for sund-

hed og miljø, herunder undersøge hvordan skadelige kemikalier kan spores i produkterne, og 4) at Kom-

missionen vil videreudvikle det netop lancerede ”Raw materials Information System”, samt støtte forskning

i EU i materialestrømme.

Prioriterede områder

Plast: Kommissionen anfører, at forøget genanvendelse af plastik er vigtigt ift. overgangen til en cirkulær

økonomi, idet kun en mindre del af indsamlet plastik i dag genanvendes, og store mængder plastik ender i

havområderne. At reducere mængden af plastik i havområderne er et delmål blandt de globale bæredygtig-

hedsmål. Kommissionen angiver, at den vil udarbejde en strategi for plast i en cirkulær økonomi, der har

fokus på emner som genanvendelighed, bionedbrydelighed, forekomst af problematiske stoffer, samt plast-

affald i havet. Der foreslås et nyt mål for genanvendelse af plastemballage i emballagedirektivet.

Madspild: Kommissionen angiver, at madspild er et tiltagende problem i Europa. Kommissionen ønsker at

støtte op om det globale bæredygtighedsmål for madspild og vil gennemføre en række initiativer. Kommis-

sionen foreslår, at der udvikles en fælles EU-metode til at måle madspild, og at der defineres indikatorer.

Endvidere tydeliggøres EU regler i forhold til affald, fødevarer og foder samt muligheder for at donere mad

til velgørenhed. Endelig undersøges mulighederne for at forbedre datomærkning især ”best before” mærk-

ningen.

Kritiske råstoffer: Kommissionen angiver, at kritiske råstoffer er af stor økonomisk betydning for EU, og at

adgangen til disse er sårbare overfor eksterne forandringer. De kritiske råstoffer er ofte til stede i elektro-

nik. I øjeblikket foregår der en meget lille genanvendelse af disse råstoffer. Kommissionen foreslår at sætte

fokus på genanvendelse af kritiske råstoffer bl.a. gennem forslag til ændring af affaldslovgivningen via æn-

dringer i direktiverne om elektronikaffald (WEEE), udtjente køretøjer (ELV) og batterier.

Bygge- og anlægsaffald: Kommissionen anfører, at bygge- og anlægsaffald udgør en af de største kilder til

affald i Europa, og at en stor del af materialerne er genanvendelige. Bygninger er centrale, idet de har et

betydeligt miljømæssigt aftryk. Kommissionen vil tage en række initiativer ift. at fremme øget genanvendel-

se via demonstrationsprojekter og vejledninger og udvikle indikatorer for at vurdere den miljømæssige

performance gennem en bygnings livscyklus.

Side 6/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Biomasse og biobaserede produkter: Kommissionen anfører, at biobaserede produkter er vigtige i den cir-

kulære økonomi. Biobaserede materialer (herunder tømmer, afgrøder og fibre) kan anvendes til en lang

række produkter og udgør et alternativ til fossile materialer. Biobaserede produkter har en række fordele

ift. genanvendelse, bionedbrydelighed og komposterbarhed. Kommissionen angiver, at en kaskadeudnyttel-

se af ressourcer skal fremmes, hvor det er muligt. Biobaserede produkter, som fx tømmer kan benyttes på

mange måder og genbrug og genanvendelse kan finde sted mange gange. Nationale initiativer som fx udvi-

det producentansvar eller foranstaltninger til træemballage eller separat indsamling af træ kan have en

positiv betydning. Kommissionen vil arbejde for at identificere og dele de bedste erfaringer inden for sekto-

ren og fremme innovation. Det reviderede forslag til emballagedirektivet indeholder et bindende EU mål

for genanvendelse af træemballage og forslag til affaldsrammedirektivet indeholder en bestemmelse om at

sikre separat indsamling af bio-affald. Kommissionen vil fremme synergier ift. cirkulær økonomi, når

Kommissionen vurderer bæredygtigheden af bioenergi under Energiunionen. Kommissionen vil overveje at

opdatere den gældende Bioøkonomistrategi fra 2012 med henblik på at bidrage til en mere cirkulær øko-

nomi.

Innovation, investeringer og andre tværgående områder

Kommissionen anfører, at omstillingen til cirkulær økonomi er en systemisk forandring, og at innovation

derfor spiller en afgørende rolle. Der er behov for nye teknologier, processer, nye tjenesteydelser og nye

forretningsmodeller. Målet er at indarbejde cirkulær økonomi i EU’s politik på andre ressortområder, her-

under særligt indenfor innovations- og investeringspolitikken. Det vil bl.a. ske ved at indarbejde cirkulær

økonomi i de finansieringsmekanismer som findes i EU. Kommissionen har afsat 650 mio. euro til at udvik-

le cirkulær økonomi via Kommissionens forskningsprogram, Horizon 2020, og vil gennemføre pilotprojek-

ter, der skal hjælpe iværksættere med at overvinde reguleringsmæssige barrierer.

Økonomiske ressourcer fra den private sektor skal også orienteres mod muligheder indenfor cirkulær øko-

nomi. For den finansielle sektor kan sådanne projekter afvige markant fra 'business as usual'. Den europæi-

ske fond for strategiske investeringer (EFSI) er et instrument, som kan bringes i anvendelse. Sammen med

den europæiske investeringsbank vil Kommissionen understøtte investeringer i cirkulær økonomi.

Monitorering af fremskridt i cirkulær økonomi

Kommissionen anfører, at det er vigtigt med et sæt pålidelige indikatorer for at kunne måle fremskridt ift.

at opnå en cirkulær økonomi.

Målet er at kunne følge fremdriften i cirkulær økonomi for at kunne vurdere effekten og udviklingen.

Kommissionen vil i tæt samarbejde med EEA og medlemslandene etablere et indikatorsæt, som kan udgøre

en monitoreringsramme for cirkulær økonomi. Indikatorsættet vil bygge på relevante eksisterende indika-

torer, herunder fra Kommissionens Resource Efficiency Scoreboard og Raw Material Scoreboard.

Indikatorsættet vil blive publiceret i tæt sammenhæng med Kommissionens afrapportering ift. de globale

mål for bæredygtig udvikling og vil inkludere en ny indikator for madspild samt indikatorer for forsynings-

sikkerhed for centrale råmaterialer, reparation og genbrug, affaldsdannelse, affaldsforvaltning, handel med

sekundære råmaterialer i EU og med ikke-EU lande, og brugen af genanvendte materialer i produkter.

Kommissionen vil afrapportere om fremskridtet for implementeringen af handlingsplanen 5 år efter dens

vedtagelse.

Konklusion

Kommissionen inviterer Europa Parlamentet og Rådet til at endossere handlingsplanen og til aktivt at del-

tage i dens implementering i tæt samarbejde med relevante interessenter.

Side 7/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til meddelelsen og har ikke behandlet Cirkulær Økonomi

pakken efter dens vedtagelse 2. december 2015. Europa-Parlamentet kom dog på eget initiativ d. 9. juli

2015 med en rapport om Cirkulær Økonomi, hvor parlamentet fokuserede på:

Indikatorer og mål: Europa-Parlamentet ønsker et sæt robuste indikatorer, der kan anvendes som grundlag

for fastsættelse af robuste mål. Europa-Parlamentet ønsker bl.a. et mål for ressourceproduktivitet på 30

procent frem mod 2030 samt et bindende mål for affaldsreduktion.

Produkter og eco-design: Europa-Parlamentet ønsker bl.a. en udvidelse og modernisering af eco-

designdirektivet, således at direktivet udvides til også at omfatte ikke energirelaterede produkter og således

at ressourceeffektivitetskrav indarbejdes som bindende krav under direktivet. Europa Parlamentet ønsker

endvidere udvidelse af producentansvar, en styrkelse af udfasningen af skadelige kemiske stoffer i relation

til Reach- og Weee-direktiverne, samt en overvågning af, hvorvidt produkter produceret såvel i som uden

for Europa lever op til kravene.

Udfasning af affald: Europa-Parlamentet ønsker bl.a. bindende mål for 2025 for affaldsreduktion ift. kom-

munalt, industrielt og kommercielt affald. Parlamentet ønsker et genanvendelsesmål i 2030 på 70 procent

for kommunalt affald og 80 % for emballageaffald, en betydelig begrænsning af forbrænding af affald, en

bindende udfasning af deponering, mv. Målene skal bygge på solide afrapporteringsmetoder. Parlamentet

ønsker en streng begrænsning af forbrænding i 2020, så det alene anvendes på ikke genanvendelige og ikke

bio nedbrydelige former for affald. Parlamentet ønsker en bindende indfasning af reduktion af deponering

(2020, 2025, 2030), som leder frem til et forbud mod deponering, undtaget for farligt affald og ’residual

waste’. Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at indføre afgifter på deponering og forbrænding. Euro-

pa-Parlamentet ønsker, at Kommissionen foreslår det samme mål for alle medlemslande for ikke at under-

minere det indre marked. Parlamentet opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at alle lande imple-

menterer affaldslovningen effektivt.

Bæredygtige bygninger: Europa-Parlamentet ønsker, at Kommissionen fokuserer på bygningers ressource-

effektivitet og udvikler en langsigtet strategi for bygninger. Parlamentet ønsker endvidere, at det undersø-

ges om direktivet om industrielle emissioner kan anvendes ift. bygningsområdet, mv.

Sekundære råmaterialer: Europa-Parlamentet ønsker, at der udvikles virkemidler, der kan understøtte en

langsigtet politisk ramme som fremmer brugen af sekundære råmaterialer, herunder også ved at fremme

industriel symbiose.

Øvrige virkemidler: Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at undersøge andre virkemidler, her-

under fx på skatteområdet, ift. finansiering, mv. Europa-Parlamentet opfordrer endvidere Kommissionen

til at etablere et permanent rådgivende organ bl.a. med deltagelse af virksomheder og organisationer.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Der henvises til grundnotat for affaldsdirektivændringerne for så vidt angår affaldsreguleringen.

Konsekvenser

Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa.

Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær økonomi i EU kan således være

et vigtigt bidrag til øget konkurrenceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bæ-

redygtig brug af naturressourcer i Europa.

Side 8/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Kommissionen vurderer, at en fuld overgang til cirkulær økonomi både kan bidrage med miljømæssige og

økonomiske fordele. Kommissionens teoretiske vurdering af en fuld overgang til cirkulær økonomi indebæ-

rer, at EUs virksomheder vil kunne spare 600 milliarder euro, svarende til 8 % af deres årlige omsætning

via tiltag inden for bedre produktdesign, affaldsforebyggelse og genbrug. Der vil være mulighed for at skabe

580.000 jobs, samt at opnå en reduktion i EUs CO2 udledninger på 450 millioner tons pr. år. Kommissio-

nen vurderer endvidere, at dette vil kunne bidrage til jobskabelsen, således at der i 2030 er skabt mere end

170.000 direkte jobs. Forbrugerne vil spare penge, når de får adgang til produkter, der er mere holdbare,

bæredygtige og med et mindre indhold af problematiske kemikalier. Der kan også opnås en reduktion i

drivhusgasudledninger på mere end 500 millioner ton mellem 2015 og 2035. Dette vil ske direkte ved at

minimere udledningen fra affaldsdeponering og indirekte ved at bruge ressourcerne flere gange.

Kommissionens forslag til handlingsplan har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. Kommissionen har

derfor ikke foretaget en vurdering af den fremlagte Cirkulær Økonomi handlingsplanens konsekvenser.

Hovedparten af initiativerne i handlingsplanen er formuleret som overordnede hensigtserklæringer, hvor-

for det ifølge Kommissionen ikke er muligt at udarbejde præcise konsekvensanalyser af disse.

Det forventes dog, at størstedelen af de konkrete initiativer, der følger op på handlingsplanen, vil medføre

væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Initiativernes statsfinansielle, erhvervs-

økonomiske, erhvervsadministrative og samfundsøkonomiske konsekvenser vil løbende blive vurderet i

takt med, at de fremlægges af Kommissionen.

Høring

Den samlede pakke om cirkulær økonomi blev den 2. december 2015 udsendt i almindelig høring til en

bred kreds af interessenter. Der er modtaget i alt 29 høringssvar.

Generelt

Handlingsplanen hilses generelt velkommen af Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv (DE), Affalds – og Res-

sourceindustrien (ARI), Landbrug & Fødevarer (L&F), Region Midtjylland (RMI), Danske Revisorer, 3F

Transportgruppen, Foreningen af producenter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),

Dansk Retursystem (DRS), Biorefining Alliance (BA), Genindvindingsindustrien (GI), Danmarks Natur-

fredningsforening (DN), Det Økologiske Råd (DØR), Københavns Kommune (KK), European Recycling

Platform (ERF), Den frivillige aftale om WEEE (DFAW), Plastindustrien (PI), KL (Kommunernes Lands-

forening), Forbrugerrådet TÆNK (FRT), Dansk Affaldsforening (DAF) og Elretur (ER).

DE, FEHA, GI, ERF, DFAW mener, at markedet er den centrale faktor ift. ressourceproduktivitet og cirku-

lær økonomi, og at omstillingen skal være markedsdrevet med fokus på økonomi og konkurrenceevne. DI

mener, at cirkulær økonomi bedst fremmes ved en klar og sammenhængende lovgivning på EU-niveau, og

at lovkrav alene skal vedrøre forhold, som markedet ikke kan regulere selv. ARI påpeger, at selvom Kom-

missionens fokus på frivillig brancheindsats er at ønske, så er det tvivlsomt om dette vil medføre en hurtig

nok omstilling til cirkulær økonomi.

DI, GI, ARI mener, at EU bør sætte fokus på implementering og håndhævelse af eksisterende lovgivning, og

fjernelse af uhensigtsmæssige barrierer.

DRS ser styrken i handlingsplanen i, at fokus er på hele produktkæden, hvilket påpeges som vigtigt for at

sikre en langsigtet og reel cirkulær økonomi. RMI finder det positivt, at initiativerne rammer på flere ni-

veauer, og mener bl.a. at udnyttelse af biprodukter, tilskyndelse til markedsføring af miljøvenlige produkter

og genanvendelsesordninger er vigtige skridt.

L&F understreger, at handlingsplanen bærer præg af et affaldsfokus, og at det er en svaghed, at potentia-

lerne i erhvervet og bioøkonomien ikke står stærkere. Det påpeges, at der i høj grad er brug for samarbejde

på tværs af myndigheder, og at den komplekse regulering af fødevarevirksomheder i sig selv er en barriere,

samt at biproduktforordningen er helt central, når der skal identificeres regelbarrierer for cirkulær økono-

mi i landbrugs- og fødevaresektoren.

Side 9/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Produktion

Produktdesign

DI støtter en gennemgang af produktreguleringen på EU niveau, således at der skabes sammenhæng mel-

lem de forskellige lovgivningskrav, samt opfordrer til, at der ses på sammenhængen over hele produktets

livscyklus fra produktdesign til genanvendelse og affaldsfasen, da EU’s produktregulering bør balancere

beskyttelse af miljø og sundhed og virksomheders gode muligheder for at udvikle konkurrencedygtige pro-

dukter. GI nævner vigtigheden af et øget samspil mellem EU´s affalds- og kemikalielovgivning samt pro-

duktpolitik (eco-design), således at farlige stoffer begrænses allerede i produktdesignfasen.

DI mener, at eco-designdirektivet er et godt redskab til at fremme cirkulær økonomi, da det ligestiller varer

produceret inden for og uden for EU. DI mener, at direktivets fulde potentiale med fordel kan udnyttes til

at fastsætte miljøkrav, dér hvor det efter en livscyklus-screening giver mening, og dér hvor der reelt kan

reguleres uden at hindre innovation og ny produktudvikling. I udviklingen af eco-design lovgivning og

standarder bør hele leverandørkæden inddrages på tværs. DI og DFAW lægger vægt på udviklingen af hori-

sontale krav til bredere produktgrupper, bl.a. nævnes information om indhold i materialer og farlige stoffer,

let adskillelighed og let tilgængelighed til materialer, samt reducering af blandingsprodukter.

DE støtter, at muligheden for at skabe bedre produktdesign for elektriske og elektroniske produkter vurde-

res og anbefaler, at internationale producenter af fx køleskabe og komfurer inddrages. DAF finder det helt

afgørende, at andre produkter end energirelaterede produkter omfattes af eco-designdirektivet, og anfører,

at det er væsentligt med en tidsmæssig sammenhæng mellem eco-designdirektivet, rene materialestrømme,

samt de forhøjede genanvendelsesmålsætninger.

FRT støtter tiltagene ift. produktdesign, men kritiserer, at arbejdsplanen for eco-designdirektivet ikke er

offentliggjort endnu.

Miljømærkning Danmark understreger, at cirkulær økonomi allerede er integreret i miljømærkerne, da

disse anvender et helhedsperspektiv og der opstilles miljøkrav, som påvirker alle faser af produkters livscy-

klus (produktvalg, reparation, fornybare råvarer, genanvendelse af råmaterialer, minimering af skadelig

kemi), hvorfor erfaringer fra miljømærkearbejdet bør medtages når cirkulær økonomi skal styrkes i ecode-

sign-direktivet, samt i forhold til at understøtte små- og mellemstore virksomheder.

FEHA understreger i forhold til produkters holdbarhed, at problemstillingen er forskellig fra produktgrup-

pe til produktgruppe, og at hårde hvidevarer har en lang levetid i gennemsnit 13 år, hvorfor det oftest ud fra

energi- og sundhedsmæssige hensyn er bedre med udskiftning til et nyt produkt. FEHA, ERP, DFAW, ER er

med henvisning til ”Den frivillige aftale om WEEE” særdeles skeptisk over for anvendelsen af differentiere-

de afgifter i forhold til WEEE, da administrationsudgifterne hertil langt vil overstige en eventuel gevinst.

DE understreger, at det bør være frivilligt om en virksomhed kan se en forretningsidé i at oprette en repara-

tionsservice, og at bedre produktdesign og mere adskillelige produkter ikke må medføre forøget risiko for

forbrugeren.

DI understreger, at indførelse af udvidet producentansvar med henblik på opnåelse af bedre produktdesign

kun bør indføres i EU, hvis det reelt giver et incitament til producent og forbruger ift. at vælge de mest mil-

jørigtige produkter. I implementeringen bør der være klart fokus på interessenternes rollefordeling og

skarpe grænser for ejerskab. DI, DN og DØR understreger, at det er vigtigt, at incitamentet til ændring af

produktdesign hos producenter skabes og bevares. DRS finder det glædeligt, at et udvidet producentansvar

fremhæves som et centralt element i en effektiv affaldshåndtering.

Københavns Kommune (KK) opfordrer Kommissionen til at overveje flere initiativer til understøttelse af

cirkulær økonomi, samt at sikre at initiativer i produktionsfasen ikke skaber problemer med genbrug, repa-

Side 10/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

ration og ”refurbishment” m.v. KK mener, at der bør satses på muligheder for opgradering af elektroniske

produkter. KK og KL fremhæver særligt initiativer til fremme af ”design for recycling”.

FEHA generelt advarer mod detailstyring og formulering af produktspecifikke krav i forhold til innovation

og produktudvikling. DE advarer mod detailstyring uden omtanke for miljø-, markedspotentialer og det

globale marked, samt påpeger, at indførelse af specifikke europæiske produktregler kan bremse innovation

og hæmme konkurrenceevnen for europæiske virksomheder.

Produktionsprocesser

L&F mener, at BREF dokumenterne ikke er det bedste værktøj til at fremme ”bedste praksis”, men mener,

at BREF kan understøtte sammenhængen til en cirkulær strategi ved at lade principperne om cirkulær øko-

nomi indgå i den cross media vurdering, som er en del af BAT teknologierne. GI foreslår, at der laves en

harmoniseret definition af de forskellige affaldsstrømme via en opdatering af eksisterende BAT og BREF

retningslinjer for affaldshåndtering, hvilket vil sikre mere ens standarder på tværs af EU. GI anfører, at

Kommissionens vejledning så vidt muligt bør sikre, at genanvendelige materialer adskilles så effektivt som

muligt fra ikke-genanvendeligt materiale, samt anvise, hvordan ikke-genanvendeligt materiale håndteres

gennem eksempelvis BAT retningslinjer for forbrændings- og sorteringsanlæg.

DI og ARI er principielt imod benyttelse af BREF/BAT til ressourceoptimering, da IE-direktivet skal holdes

til sit oprindelige formål nemlig håndtering af emissioner fra produktionsstedet.

L&F foreslår, at landbrugs-miljøteknologierne bliver omfattet af EU ETV pilotprogrammet. Danske Havne

opfordrer til, at der udarbejdes yderligere BREF-dokumenter i forhold til bedste praksis for modtagelse og

håndtering af farligt affald.

DI støtter ensartede regler for biprodukter.

AU understreger, at der bør indføres dokumentationskrav til grønne virksomheder og industrier i forhold

til miljø- og klimatiltag.

DI mener, at EMAS har udfyldt sit formål, og at der ikke fremadrettet bør satses på denne, da virksomheder

i dag vælger internationale standarder.

Forbrug

DI støtter generelt op om anvendelse af miljøkriterier, hvor det er meningsgivende og en forretningsmæssig

mulighed med inddragelse af hele leverandørkæden i udviklingen heraf.

DI foreslår, at alle nationale og regionale miljømærker puljes under EU’s miljømærke ”Blomsten”, så der

skabes ét fælles europæisk miljømærke, der bygger videre på fundamentet i Eco-designdirektivet, baseret

på faglige transparente kriterier. DE opfordrer også til større opbakning til EU-Blomsten og foreslår forenk-

ling af EU Blomstens kriterier, så mærket er enkelt at søge om også for små virksomheder. DN og DØR

mener, at det skal gøres nemmere og billigere for forbrugerne at handle bæredygtigt bl.a. ved køb af miljø-

mærkede produkter. KL finder, at det er afgørende i forhold til miljømærke-ordningen herunder den kom-

mende REFIT, at produkterne er designet miljørigtigt (LCA) og at der lægges vægt på, i hvor høj grad de er

med til at optage genbrugte og genanvendte materialer i produkter.

DI og FRT støtter et uafhængigt testprogram, der på EU niveau kan kortlægge problemet med planlagt for-

ældelse.

DE mener, at deleøkonomiske serviceydelser skal dokumentere, at de gavner miljøet, og at de ikke påfører

sekundære miljøbelastninger. KL mener, at det er vigtigt med et kontrolsystem af produkter, så ”green-

washing” og vildledende markedsføring undgås.

Side 11/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

DI mener, at det er afgørende, at der skabes efterspørgsel efter cirkulær økonomi løsninger.

DE undrer sig over, at handlingsplanen ikke understreger, at efterspørgsel er en vigtig forudsætning for

omstillingen. DE mener, at forbrugerne og offentlige grønne indkøb er afgørende for efterspørgsel og mar-

kedsdrevet omstilling til cirkulær økonomi.

FRT opfordrer til, at forbrugeren oplyses om produktets forventede levetid i købssituationen, da dette er

med til at afspejle en mere reel pris på produktet. Samtidig foreslår FRT dels forlængelse af reklamations-

fristen for produkter for at forlænge produktlevetiden, samt dels forlængelse af perioden, hvor forhandleren

har bevisbyrden.

DI finder det positivt, at det offentlige viser vejen, og finder udvikling af europæiske kriterier for offentlige

grønne indkøb ønskværdig. Cirkulær økonomi skal være en forretningsmodel, hvor det giver mening øko-

nomisk og miljømæssigt. DI forslår, at anvendelse af totalomkostninger indregnes, da dette kan bidrage til

at cirkulære økonomiløsninger vælges. Udbud med funktionskrav bør i højere grad anvendes, så fokus er på

opnåelse af en funktion, ydelse eller effekt, hvorved muligheder for nye forretningsmodeller og innovation

skabes. Miljømærkning Danmark understreger, at samspillet mellem offentlige grønne indkøb og miljø-

mærkning bør adresseres i forhold til muligheden for at kunne stille krav om miljømærkede produkter i

henhold til det nye udbudsdirektiv. KL foreslår, at der skabes en høj transparens omkring markedsførte

produkter fx differentiering på produktdesign igennem en yderligere kategorisering, således at offentlige

indkøbere kan tilpasse kravspecifikationerne herefter.

ER fraråder anvendelsen af afgifter til regulering af forbrugeradfærd, da dette vil forværre virksomhedernes

konkurrenceevne. ER mener, at der er behov for en EU kortlægning af hvilke produktgrupper det miljø-

mæssigt giver mening at genbruge, kortlægning af markedet for brugt udstyr, samt af evt. pulterkammeref-

fekt, der kan medføre overforbrug.

GI støtter fremme af genbrug og reparation, men mener, at udviklingen af et genbrugsmarked er et anlig-

gende for private virksomheder.

Affaldshåndtering

DI, DE, FEHA, L&F, PI, ARI understreger vigtigheden af et større og mere konkret fokus på ensartet im-

plementering og håndhævelse af affaldslovgivningen i hele EU. DE anbefaler, at regelbarrierer for udvikling

af en sammenhængende infrastruktur for genanvendelse fjernes hurtigst muligt, ligesom det er vigtigt med

fælles affaldsdefinitioner og standarder for genanvendte materialer.

DE mener, at målene for indsamling og genanvendelse af emballagematerialerne er ambitiøse men realisti-

ske. DI mener at deponeringsmålsætningen burde omfatte alt affald og ikke kun husholdningsaffald, da

affald, der kan genbruges, genanvendes eller nyttegøres med energiudnyttelse, ikke skal deponeres. DN og

DØR understreger, at reduktion i mængden til deponi ikke må betyde øget forbrænding, og foreslår derfor

også et mål for max forbrænding, og påpeger samtidig, at der mangler et bud på konkret målemetode ift.

genanvendelse. PI så gerne et fuldstændigt forbud mod deponi for genanvendelige materialer. FRT, ARI

ærgrer sig over, at kravene til genanvendelse og deponering er blevet lavere. ARI finder dog samtidig at der

er tale om ambitiøse målsætninger og gode drivere for omstillingen til en cirkulær økonomi. KL mener, at

genanvendelsesmålet og målet på emballageområdet er meget ambitiøse og svære at nå både for Danmark

og for EU.

DI mener, at producentansvarsordninger skal opbygges, så der skabes incitament for nye forretningsmodel-

ler, og så markedskræfterne gives optimale forhold, således at behovet for lovgivningskrav minimeres. DE

og GI er positive overfor udvidet producentansvarsordninger som virkemiddel i et liberaliseret affaldsmar-

ked, dog skal det være med en helhedsorienteret indretning af ordningerne, så erhvervslivet ikke påføres

unødvendige økonomiske og administrative byrder. KL synes umiddelbart, at det er fornuftigt, at sætte

minimumskrav til produktansvarsordningerne, så der sikres ensartede krav til ordningerne, og hvad de skal

Side 12/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

levere over hele EU, men understreger, at den ønskede effekt ikke opnås, hvis den ekstra økonomiske byrde

blot væltes over på forbrugeren.

L&F understreger, at det i forhold til det organiske affald er vigtigt at skelne mellem affald fra fødevarepro-

ducerende virksomheder, og det madspild, der sker i detailled og hos forbrugerne, og at de savner et sepa-

rat mål for udsortering og genanvendelse af det organiske affald. ARI, Brancheforeningen for Biogas (BBF)

og DN og DØR finder det afgørende for ressourceeffektiviteten, at der fastsættes konkrete mål for udsorte-

ring og genanvendelse af organisk affald. BA finder det bemærkelsesværdigt, at forurening af affaldet med

svært nedbrydelige stoffer er stedmoderligt behandlet i handlingsplanen.

Fra affald til ressourcer - marked for sekundære råstoffer og vandgenbrug

GI mener, at EU´s affaldslovgivning bør omdøbes til ”ressourcelovgivning” med henblik på at understøtte

skiftet fra bortskaffelse til genanvendelse, således at betegnelsen ”affald” kun bruges for materialer, der

ikke tjener et formål i værdikæden og udelukkende skal forbrændes og deponeres.

ARI understreger, at der er brug for både skærpede affaldsmålsætninger og en ny markedsmæssig regule-

ring. ARI og DAK havde gerne set konkrete forslag, der understøtter anvendelse af sekundære materialer i

produkterne.

DI, KL, KK synes, at det er positivt, at der skabes et indre marked for sekundære råstoffer, og støtter udvik-

lingen af kvalitetsstandarder for sekundære ressourcer. DRS understreger, at det er vigtigt, at der udvikles

mekanismer, som fremmer en stabil efterspørgsel efter sekundære råvarer, således at udviklingen af cirku-

lær økonomi ikke tilbagerulles ved store udsving i prisen på jomfruelige råstoffer.

DI foreslår en lettelse i adgangen til at transportere affald/sekundære ressourcer til genanvendelse på tværs

af grænser. Lyskildebranchens WEEE forening (LWF), DI, ARI og GI peger på, at der er behov for revision

af transportforordningen, og at reglerne heri udgør en barriere for øget genanvendelse. Der peges nærmere

bestemt på et behov for gensidig anerkendelse af medlemslandenes vurderinger indenfor visse felter, bl.a.

hvornår affald har nået ”end of waste”, og på et behov for administrativ harmonisering. DI bemærker, at

kun lande, der overholder affaldsreglerne, bør være omfattede af lempeligere regler. FEHA peger på et be-

hov for håndhævelse, særligt på WEEE-området.

KL understreger vigtigheden af skærpet kontrol med genanvendelsen, så gradvis forurening af produkterne

undgås og forringelse af materialer hindres.

KL støtter revisionen af gødningsforordningen og finder det positivt, at der åbnes op for miljøstandardise-

ring af biologiske næringsstoffer til landbrugsjorde. Det er essentielt for bioøkonomien og lukning af næ-

ringsstofkredsløbet, at der kommer ensartede regler i EU. L&F støtter handlingsplanens fokus på at frem-

me udnyttelsen af plantenæringsstoffer i organisk affald, men understreger, at der er udfordringer ift. an-

den regulering på området fx nitratdirektivet, som skal løses. DI lægger særlig vægt på at fremme genan-

vendelse af fosfor fra slam og organisk affald som gødning, og mener, at det er vigtigt med ens regler, der

sætter høje kvalitetsstandarder.

DANVA finder det meget positivt, at handlingsplanen har fokus på genbrug af vand og spildevand, og be-

mærker, at det er væsentligt at være opmærksom på genanvendelse af øvrige ressourcer særligt i spilde-

vand, bl.a. fosfor, men også kulstof og kvælstof. DI påpeger, at det også er vigtigt med fokus på vandspild i

distributionssystemer, samt at reguleringen tager højde for de store forskelle på adgangen til vand, der er i

EU. L&F savner omtale af genbrug af vand internt i industrien.

DI, DE, ARI og DAK peger på vigtigheden i samspillet mellem EU’s kemikalielovgivning REACH og affalds-

lovgivningen. GI nævner i denne sammenhæng også produktpolitik (eco-design), og anfører at farlige stof-

fer bør begrænses allerede i produktdesignfasen. DE påpeger vigtigheden af udskillelse af alle materialer og

kemiske stoffer, der ikke egner sig til genanvendelse. KL påpeger vigtigheden af at anvende forebyggelses-

og forsigtighedsprincippet særligt i forhold til materialernes genanvendelse. DI og ARI foreslår en indsats

Side 13/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

som sikrer, at manglende viden om gamle produkter ikke er hindrende for genanvendelse, at uønskede

kemikalier ikke recirkuleres, så forbrugerne bliver eksponeret herfor; at genanvendelsesvirksomheder sik-

res adgang til den viden, der følger med produkterne om disses sammensætning og indholdsstoffer.

DE understreger, at det er altafgørende vigtigt, at standarder og teknologi bliver i stand til at give garantier

og dokumentation for, at de genanvendte materialer er fri for forureninger og problematiske kemikalier,

samt at genanvendte materialer og kemiske stoffer skal efterleve samme kemikaliekrav, som nye materialer

og kemiske stoffer.

AU påpeger, at der bør være initiativer, der handler om egnetheden til genanvendelse, hvilket vil sikre sik-

ker genanvendelse af upgraderede sekundære materialer, samt at der kigges på upgraderings-teknologier,

der sikrer kvaliteten af sekundære råmaterialer. Der er behov for regulering af brugen af alle sekundære

råmaterialer og materialestrømme i et fremtidigt nul-affaldssamfund. AU og KL foreslår benyttelsen af

højere niveauer i affaldshiarkiet.

Dong Energy ser et potentiale i mere avanceret affaldshåndtering. Potentialet ligger både i behovet for bed-

re håndtering af stigende affaldsmængder og ikke mindst i et mere intelligent og avanceret samspil mellem

sektorer, så som affald, el, varme og transport.

Prioriterede områder

Generelt efterlyser AU sikker håndtering af skadelige værdiløse mikro-forurenere for plast, madspild og

kritiske råstoffer, ligesom det foreslås at gøre brug af en generisk ramme til at kombinere et fokus på effek-

tive ressourcer med miljø og sundhedsmæssige aspekter.

Plast

DE er bekymret for, at etablering af et genanvendelsesmarked for plast kan blive udfordret af de meget lave

oliepriser. DE påpeger, at Kommissionen bør sikre, at de private aktører har interesse i at deltage ved tidligt

i processen at sikre de rette rammebetingelser og de private aktørers adgang til plastaffaldet. KL mener, at

plaststrategien bør have fokus på bedre afsætning på det indre marked, og sikring af større kvalitet i det

indsamlede plast, samt koblingen til reguleringen af eco-design og kemikalier. DI og PI påpeger, at det er

afgørende, at udfordringen om at nå ambitiøse genanvendelsesmål håndteres i sammenhæng med en risi-

kobaseret tilgang for spredning af uønskede kemiske stoffer gennem anvendelsen af sekundære råvarer.

Danske Revisorer foreslår inddragelse af yderligere henvisning til SDG-målene ift. marint affald. Danske

Havne anfører, at der er behov for, at håndtering af opfisket affald fra havet får sin egen strategi.

Madspild

DI, DE og Stop Spild Af Mad (SSAM) støtter generelt Kommissionens initiativer, der har til formål at mi-

nimere madspild. FEHA finder det fremsynet, at madspild er inkluderet i pakken om cirkulær økonomi og

gør opmærksom på, at der er en række nye teknologier omkring indretning af køleskabe og vakuumpakning

af fødevarer, som bør inddrages i indsatsen mod madspild, og at FEHA gerne vil deltage aktivt i arbejdet

fremover. SSAM og FEHA bemærker dog, at den foreslåede platform om madaffald, der bl.a. skal støtte

opnåelsen af FN’s bæredygtighedsmål, er overflødig, og de efterlyser derimod reel handling og gennem-

slagskraft i kampen mod madspild. Danske Revisorer foreslår inddragelse af yderligere henvisning til SDG-

målene ift. madspild. DE understreger, at det er afgørende for dagligvarehandlen, at fødevaresikkerheden

er i orden, og foreslår, at medlemsstaterne selv fastlægger sine benchmarking-år, for at den nationale ind-

sats giver mening i forhold til madkultur og igangværende initiativer.

L&F bemærker, at fx den danske indsats via Partnerskab om mindre madspild er en god indsats, og viden

herfra bør inddrages i det videre arbejde med EU-handlingsplanen. DN og DØR understreger, at det er

vigtigt at inddrage landbrugs- og fødevareindustrien i løsningerne på madspildsproblematikken.

Kritiske råstoffer

Side 14/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

ER er enig i, at sjældne råstoffer skal genanvendes, men ikke i at der skal ske regulering på nationalt plan.

ER anfører, at der mangler specialisering på området for sjældne jordarter, da disse oftest mistes i smelte-

processen, og at EU bør fremme markedsvilkårene for udviklingen af teknologier til effektiv udvinding af de

sjældne jordarter.

Byggeri og nedrivning

DI påpeger, at det er vigtigt at cirkulær økonomi tænkes på tværs af Kommissionens initiativer, så evt.

modsætningsforhold håndteres. Kommissionen opfordres til hurtigst muligt at adressere, hvilke krav, der

stilles til genanvendte byggematerialer, så der ikke opstår en uretmæssig konkurrencesituation mellem nye

og genanvendte byggematerialer. DI mener, at arbejdet med europæiske standarder bør fremskyndes.

Biomasse og bio-baserede produkter

L&F mener, at der mangler en konkret henvisning til de muligheder, der ligger for at ressourceoptimere

produktionen af biomasse, dvs. effektivisering i primærproduktionen, hvor der generelt er et meget stort

potentiale. DN og DØR mener, at det er vigtigt at nå til enighed om bæredygtighedskriterier for biomasse.

DI mener, at målsætninger om genanvendelse bør være baseret på genanvendelsesprocenter og ikke ekspli-

citte teknologivalg.

BA opfordrer til, at affald til energiudnyttelse deles i to grupper. En gruppe til udnyttelse gennem avanceret

bioraffinering, hvor affaldets indholdsstoffer bevares. Denne gruppe placeres på linje med genanvendelse:

Den anden gruppe til udnyttelse til el og varme placeres lavest i affaldshierarkiet.

Innovation og investeringer og øvrige horisontale tiltag

DI mener, at innovative løsninger og nye forretningsmodeller er afgørende for overgangen til en cirkulær

økonomi. DE understreger, at der er brug for økonomiske incitamenter og afgiftsregler, der tænker cirku-

lært frem for lineært. KL finder det uklart, hvordan støtten helt konkret skal udmøntes. AU understreger, at

det særligt er upgraderingsteknologier, der bør være i fokus, samt foreslår, at der udvikles incitamenter til

at internalisere eksternaliteter.

KK foreslår, at Kommissionen undersøger, hvordan økonomiske rammevilkår og instrumenter bedst desig-

nes for at fremme cirkulær økonomi.

Monitorering af fremdrift mod en cirkulær økonomi

Danske revisorer anbefaler, at der opsættes et mere konkret mål om udvikling af en standard for måling og

rapportering af effekten af cirkulær økonomi med tilhørende principper for opgørelsesmetoder, med hen-

blik på at kunne kvantificere effekten af cirkulær økonomi, herunder brug for benchmarking. DI støtter

udviklingen af et metodegrundlag til målbarhed af, hvordan det går med cirkulær økonomi på tværs af

medlemsstaterne under hensyntagen til virksomheders administrative omkostninger ved indberetninger.

AU understreger, at det er velkendt, at der er massiv mangel på data til måling på bæredygtighed.

Sagen har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø fra den 10. til den 12. februar 2016 forud

for miljørådsmødet den 4. marts 2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrede til et opgør med en

end of life-tilgang

i forhold til cir-

kulær økonomi generelt og til en refleksion af anbefalinger vedrørende bioøkonomi fra nationalt panel. DN

anmærkede, at forbrænding af organisk affald bør undgås, og at det kan være problematisk, at andre med-

lemsstater ser, at Danmark har investeret i forbrændingsanlæg, idet forbrænding ifølge foreningen ikke skal

være svar på en deponeringsproblematik. DN mente, at idealet bør være, at man aldrig deponerer eller

brænder genanvendeligt affald. Derudover savnede DN en klarere dansk holdning, bl.a. i forhold til overka-

pacitet på affaldsforbrænding, ecodesign og kemikalier, hvor DN ikke var enige i budskabet om, at Dan-

mark i dag har et højt beskyttelsesniveau.

Side 15/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Det Økologiske Råd (DØR) advarede om, at Danmark kan skabe en forretning på at importere affald til

forbrænding. DØR respekterede det igangværende analysearbejde af pakkens konsekvenser for Danmark,

men ønskede ikke desto mindre en mere offensiv holdning til cirkulær økonomi fra regeringen. DØR opfor-

drede desuden til et fokus på håndhævelse og studsede over i hvilke tilfælde, forbrænding kan være mere

hensigtsmæssigt end genanvendelse (jf. s. 18).

Greenpeace påpegede, at de ikke mente, at ecodesign-direktivet i sin nuværende form er et tilstrækkeligt

instrument. De opfordrede til en refleksion i dansk holdning af, at ikke alle former for bioøkonomi kan ses

som cirkulær økonomi. Endelig påpegede Greenpeace, at EU’s cirkulære økonomi eksisterer i samspil med

resten af verden, og at globale materialestrømme og fodaftryk bør reflekteres i pakken – såvel som andre

konsekvenser af import.

Dansk Industri (DI) bemærkede, at det samlede notat fint reflekterede deres tidligere høringssvar. De men-

te dog, at tre elementer burde vægte tungere i regeringens holdning: 1) implementering, håndhævelse og

sikring af ens konkurrencevilkår i de enkelte lande, 2) forsyningssikkerhed/tilgængelighed af genanvende-

lige materialer og 3) øget fokus på transportforordningen i forhold til sekundære råvarematerialer. Endelig

udtrykte DI skepsis i forhold til handlingsplanens indstilling om brug af BREF til at fremme cirkulær øko-

nomi.

Skovforeningen finder sigtet med pakken positivt, og ideen om at gennemføre en cirkulær økonomi gennem

inddragelse og afvejning af alle relevante emneområder i værdikæderne at opnå en samlet optimering inden

for produktion, beskæftigelse og konkurrenceevne såvel som miljø finder foreningen fornuftig. Det priorite-

rede område for biobaserede produkter anerkender muligheden for, at bioøkonomien kan erstatte fossilt

baserede produkter og bidrage til den cirkulære økonomi. Det er en vigtig sammenhæng mellem disse to

begreber. Skovforeningen foreslår, at kommissionen opfordres til at følge op på forslaget for at vurdere

bidrag fra EU’s bioøkonomi-strategi til den cirkulære økonomi og en revision af strategien i løbet af 2016.

Et af de foreslåede tiltag for biomasse og biobaserede produkter er at fremme kaskadebrug. Teksten siger,

”når det er relevant, tilskyndes til en kaskadeanvendelse af fornyelige ressourcer, der har flere genbrugs- og

genanvendelseskredsløb” og nævner specifikt træ. Skovforeningen støtter fuldt op om principperne bag

ressourceeffektivitet og en yderligere styrkelse af bioøkonomien samt anvendelse af træ til højværdiproduk-

ter, men forbliver klart kritisk over begrebet kaskadeanvendelse, hvis det skal være udtryk for et

top-down

princip, som definerer brugen og værdien af træ på hierarkisk vis. Bestemmelse "lav værdi" eller "passende"

brug af træ på EU-niveau er imod princippet om det åbne marked og kan føre til væsentlige negative virk-

ninger på hele den skovbaserede sektor, herunder dens konkurrenceevne og den videre udvikling af landdi-

striktsområder. I udkastet til den danske regerings holdning nævnes endvidere, at udarbejdelse af EU bæ-

redygtighedskriterier for fast biomasse kan være et tiltag, der kan fremme en øget og bæredygtig biomasse-

produktion. Skovforeningen skal her pointere, at der i EU’s nye skovstrategi er en strategisk retningslinje,

der siger, at Kommissionen vil ”fastlægge objektive, ambitiøse og påviselige kriterier for bæredygtig for-

valtning af skove i EU, der kan anvendes i forskellige politiksammenhænge uanset den endelige anvendelse

af skovbiomasse”. Foreningen finder, at dette bør prioriteres frem for at fastlægge særlige bæredygtigheds-

krav for træbiomassen afhængig af slutanvendelsen. Bæredygtig træproduktion er uafhængig af slutanven-

delse. Således går noget vedmasse til eksempelvis træindustrien, andet til brænde, men det stammer fra

samme træ eller bevoksning, hvorfor forskellige kriterier savner mening.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens pakke er generelt blevet budt velkommen som et mere operationelt og markedsbaseret bud

på en udvikling hen imod en cirkulær økonomi i EU med fokus på øget vækst, beskæftigelse og ressourceef-

fektivitet, end den meddelelse, som blev fremlagt af den tidligere Kommission. Vurderingen er umiddel-

bart, at pakken ligger i god forlængelse af Kommissionens bedre reguleringsdagsorden, og at den bærer

præg af at være blevet udarbejdet i tæt samarbejde mellem relevante DG’er i Kommissionen under ledelse

af 1. næstformand Timmermans og næstformand Katainen.

Side 16/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan om cirkulær økonomi i Europa velkommen

Regeringen støtter Kommissionens handlingsplan.

Regeringens holdning til de foreslåede mål samt en mere detaljeret holdning til konkrete lovgivningsmæs-

sige initiativer i de fremlagte ændringer til affaldsdirektiverne samt handlingsplanens konkrete initiativer

afventer under alle omstændigheder en omhyggelig vurdering af forslagenes statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske, erhvervsøkonomiske konsekvenser mv. i forbindelse med fremlæggelsen af de konkrete forslag.

Regeringen vil, når de enkelte initiativer i handlingsplanen fremlægges af Kommissionen, således tage mere

detaljeret stilling til initiativerne på baggrund af Kommissionens konkrete forslag.

Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa. Der er tale om en

bred dagsorden, der går på tværs af grænser, hvorfor det også for at sikre ensartede rammevilkår er væsent-

ligt at sikre en fælles europæisk tilgang, som udnytter de nye muligheder uden at skabe unødige byrder.

Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær økonomi i EU kan være et vigtigt

bidrag til øget konkurrenceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bæredygtig

brug af naturressourcer i Europa.

Regeringen lægger vægt på, at der findes en balance mellem regulering og frivillighed, så de kommende

initiativer samlet set giver samfundsøkonomiske gevinster og således, at en fælles europæisk tilgang til cir-

kulær økonomi bliver til gavn for dansk erhvervsliv.

Regeringen støtter en offensiv EU tilgang til cirkulær økonomi, og støtter herunder også op omkring ved-

tagne EU politikker ift. ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi og bedre regulering, som Danmark har til-

sluttet sig, idet danske virksomheder har væsentlige interesser i en fælles europæisk tilgang.

Regeringen arbejder for, at danske virksomheders styrkepositioner kommer til at stå centralt i overgangen

til en mere cirkulær økonomi i EU, således at dansk erhvervsliv kan få del i de nye forretningsmuligheder,

som en mere cirkulær økonomi vil medføre, og således at omstillingsomkostningerne minimeres.

I tillæg til de ovenstående, generelle betragtninger vil regeringen særligt arbejde for cirkulær økonomi in-

den for følgende 7 områder i Kommissionens handlingsplan:

A) Produktpolitik

Regeringen prioriterer herunder,

at produkter designes, så de i højere grad kan indgå i en cirkulær økonomi med et fortsat højt be-

skyttelsesniveau. Danmark lægger derfor vægt på, at Kommissionen fremmer cirkulær økonomi

gennem fastsættelse af miljøkrav, der understøtter reparerbarhed og genanvendelse i eco-

designdirektivet, sideløbende med en fortsat ambitiøs indsats for at øge energirelaterede produk-

ternes energieffektivitet.

at producentansvarssystemer reguleres, så rollefordeling, økonomi og struktur af ordningerne er

gennemsigtige, omkostningseffektive samt giver de rette incitamenter til cirkulære forretningsmo-

deller, herunder genbrug og miljørigtigt design. Danmark vil arbejde for at incitamenter til miljø-

rigtigt design skabes gennem fælles europæiske krav og løsninger.

at Kommissionen fremlægger forslag til en sammenhængende produktpolitik, som besluttet i 7.

miljøhandlingsprogram. Regeringen lægger vægt på, at en sådan fremtidig produktpolitik bliver

omkostningseffektiv, sikrer tættere kobling mellem eksisterende politikker for miljømærker, eco-

design og grønne offentlige indkøb, og i videst mulige omfang baserer sig på fælles EU-standarder,

herunder standarder for produkters miljøegenskaber (PEF) og systematisk indarbejder krav til de

Side 17/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

mest relevante miljøaspekter, sætter "benchmark" for produkters miljøperformance og stimulerer

innovation og teknologiudvikling.

at Kommissionen i forbindelse med implementering af handlingsplanen arbejder på at fremme ud-

bredelsen af nye forretningsmodeller, der understøtter cirkulær økonomi.

at Kommissionen i sit videre arbejde med en samlet produktpolitik indtænker og tager højde for

problemstillinger ift. importerede produkter produceret uden for EU.

B) Kemikalier og cirkulær økonomi

Regeringen prioriterer herunder,

at Kommissionen i dens analyse af samspillet mellem EU's kemikalie-, produkt- og affaldsregule-

ring undersøger, hvordan udviklingen af en cirkulær økonomi kan styrkes samtidig med, at det nu-

værende høje beskyttelsesniveau fastholdes. I den forbindelse lægger Danmark vægt på, at Kom-

missionen i dens analyse ser nærmere på udfasningen af brugen af problematiske stoffer, der kan

give problemer ved genbrug og genanvendelse.

at Kommissionen udvikler den nødvendige viden og stiller værktøjer til rådighed for især SMV’er

om substitution af problematiske stoffer.

at Kommissionen udarbejder forslag til, hvordan formidlingen af information om stoffer i produk-

ter forbedres på en omkostningseffektiv måde i hele livscyklussen fra produktion til slutbruger, og

gøres tilgængeligt for aktørerne i affaldssektoren for at fremme kvaliteten i genanvendelsen.

C) Affaldshåndtering og genanvendelse

Regeringen prioriterer herunder,

at direktivændringerne på affaldsområdet skal kunne implementeres enkelt og omkostningseffek-

tivt. Danmark lægger i den forbindelse vægt på at ændringerne baseres på principperne for bedre

regulering og er drivere for teknologiudvikling samt øget vækst og beskæftigelse.

at de øverste niveauer i affaldshierarkiet og grundtanken i cirkulær økonomi understøttes ved

blandt andet at medtage effekten af eksisterende genbrugssystemer i beregningen af genanvendel-

sesprocenten på især emballageaffaldsområdet.

at der ud fra såvel konkurrenceevne- som miljøhensyn fastlægges ensartede rammevilkår for ni-

veauet for genanvendelse og deponering af affald i EU, og at der sker en revision af de eksisterende

mål for genanvendelse af emballageaffald, husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder

samt deponering af husholdnings- og husholdningslignende affald fra andre kilder. Der udestår

fortsat omhyggelige analyser af målsætningernes økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Der

kan derfor ikke på nuværende tidspunkt fastlægges en regeringsholdning til affaldsdirektivernes

konkrete målsætninger vedr. deponi, emballage samt vedr. genanvendelse af husholdningsaffald og

lignende affald fra andre kilder. Det er endeligt væsentligt, at der i det fremadrettede arbejde tages

højde for, at forbrænding af affald i visse tilfælde kan være mere hensigtsmæssigt end genanvendel-

se set ud fra både et samfundsøkonomisk og miljømæssigt perspektiv, herunder affald, der er ueg-

net til genanvendelse og med fuld respekt for affaldshierarkiet.

Regeringen støtter dog i udgangspunktet forslagets ambitioner om:

at der sker en tilpasning og præcisering af en række definitioner.

at forenkle og målrette medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.

at der fastlægges mere ensartede krav til etablering af producentansvarsordninger.

at det med forslaget gøres lettere for virksomheder at arbejde med genanvendelige materialer. Det

er i den forbindelse vigtigt både af hensyn til miljø og virksomhedernes konkurrenceevne, at de de-

taljerede kriterier for at opfylde betingelserne for at nå status af et biprodukt , der er reguleret af af-

Side 18/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

faldsrammedirektivet, eller at affaldsfasen er ophørt, fastsættes af medlemslandene i fællesskab og

ikke nationalt. Derved bliver rammerne på tværs af EU så ensartede som muligt.

at der indføres et system for tidlig varsling fra Kommissionen og det Europæiske Miljøagentur, hvis

en medlemsstat ser ud til ikke at nå de fastsatte genanvendelses- og deponeringsmål. Det vil bidra-

ge til at sikre virksomhederne mere ensartede konkurrenceforhold og samtidig være til gavn for

ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse.

På alle punkter gælder dog, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en præcisering og uddybende kortlæg-

ning af forslagenes konkrete implikationer, hvilket forventes tilvejebragt via de forestående drøftelser af

forslaget i Rådets arbejdsgruppe.

D) Fremme markedet for sekundære råmaterialer

Regeringen prioriterer herunder,

at fremme markedet for sekundære råmaterialer på en måde, således, at forbrugerne og industrien

kan have tillid til, at anvendelsen af sekundære råvarer hverken kompromitterer kvalitet, sundhed

eller miljø.

harmonisering og udvikling af End-of-Waste kriterier og kvalitetskrav for sekundære råvarer på

tværs af medlemslandene og for øget bevægelighed af sekundære råmaterialer, uden at kompromit-

tere kvaliteten i genanvendelsen eller miljø og menneskers sundhed. Herunder opfordrer Danmark

Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde og fastsætte End-of-Waste kriterier for en række

materialer. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med definitionen af affald. Herunder vil Danmark

også arbejde for lettelse af de administrative byrder og en bedre praktisk anvendelse af transport-

forordningen i forbindelse med transport af affald til genanvendelse.

at undersøge hindringer for den frie cirkulation af affald i EU for at understøtte et dynamisk indre

marked for sekundære råmaterialer, blandt andet via markedsdrevne initiativer.

at fremme værdiskabelse af vandressourcen, herunder øget og omkostningseffektiv genbrug af vand

og brug af fx regnvand eller industrielt udvundet vand. Danmark opfordrer derfor Kommissionen

til at afdække evt. lovgivningsmæssige barrierer under hensyntagen til fx. fødevaresikker-

hed, grundvandskvalitet og administrative byrder.

E) Bioøkonomi

Regeringen prioriterer herunder,

at der gennemføres et service tjek af den EU regulering, der definerer hvilke biologiske biprodukter

(der er reguleret af affaldsrammedirektivet) og restprodukter, der kan anvendes til videre forar-

bejdning, samt til hvilke formål. Formålet er fremadrettet at sikre, at de fælles EU regler sikrer

mennesker og dyrs sundhed og samtidig skaber mulighed for højværdi- og kaskadeudnyttelse af bi-

og restprodukter.

at den biobaserede råvareproduktion/ekstraktion tænkes mere med i handlingsplanen (inklusiv

biomasse og fødevareproduktion), og at der lanceres tiltag, der kan fremme en øget og bæredygtig

biomasseproduktion. Dette kan bl.a. ske ved at udarbejde EU bæredygtighedskriterier for fast bio-

masse.

at biologisk baserede produkter og services bliver en tydeligere og integreret del af hele handlings-

planen, fx ift. Eco-design direktivet og offentlige grønne indkøb

at biomasse, herunder fødevarer, mere eksplicit tænkes ind i handlingsplanen, og at der fokuseres

på ressourceeffektivitet, kaskadeudnyttelse og dermed at skabe incitamenter til omkostningseffek-

tiv højværdi anvendelse af det organiske affald samt recirkulering af bl.a. næringsstoffer.

Side 19/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

at fremme ensartede regler med høje kvalitetsstandarder i EU, der muliggør udnyttelsen af næ-

ringsstoffer i organisk affald og spildevandsslam på landbrugsjord på en miljømæssigt forsvarlig

måde.

at kaskadeudnyttelse ved avanceret bioraffinering, hvor biomassens indholdsstoffer bevares, kate-

goriseres som genanvendelse, samt at det undersøges, hvilke muligheder rammerne for den fælles

landbrugspolitik og EU-statsstøttereglerne giver for at fremme avanceret bioraffinering af land-

brugsprodukter til højværdiformål.

F) Plast

Regeringen prioriterer herunder,

at der vedtages en tværgående og omkostningseffektiv strategi for plast, der bl.a. omfatter genan-

vendelighed, biologisk nedbrydelighed og forekomsten af problematiske kemiske stoffer samt ma-

rint plastaffald, så mængden af plastaffald, der ikke genanvendes, minimeres.

G) Monitorering og opfølgning

Regeringen prioriterer herunder,

at Kommissionen prioriterer løbende vurdering af cirkulær økonomi pakkens effekter gennem ud-

vikling af et indikatorsæt, der hovedsageligt trækker på eksisterende arbejde og dækker hele cirku-

lær økonomi dagsordenen.

at den samlede EU Kommission sikrer en tæt styring af og opfølgning på implementering af hand-

lingsplanen. I den sammenhæng arbejder regeringen for en mere hyppig ramme for opfølgning på

handlingsplanens implementering, således at Kommissionen hvert andet år gør status for imple-

menteringen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om handlingsplanen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg (FEU) i januar 2016.

Side 20/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

2a. Cirkulær økonomi – ændring af direktiv 2008/98/EF om affald

- Politisk drøftelse

KOM (2015) 595

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt en cirkulær økonomi-pakke. Den samlede pakke består af tre elementer:

1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.

2) En liste over efterfølgende initiativer, der vil blive taget af Kommissionen i perioden 2015-2018.

3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.

Nærværende forslag vedrører EU’s affaldsramme direktiv, og det udmønter de overordnede mål og

rammer for EU’s affaldspolitik frem til 2030. Det berører et større antal juridisk bindende forpligtelser

for medlemsstaterne. Forslaget indeholder en omfattende ændring af målene i direktivet om affald, styr-

ker Kommissionens mulighed for at overvåge implementeringen af affaldspolitikken samt indebærer

visse forenklinger af affaldsrammedirektivet.

De vigtigste ændringer i forslaget er:

1. Præcisering og tilpasning af definitionerne.

2. Forhøjelse af målet for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af

husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder (kommunalt affald) til mindst 60 % i 2025

og mindst 65 % i 2030.

3. Krav om at igangsætte initiativer, der fremmer sortering af bygge- og anlægsaffald.

4. Krav om at sikre separat indsamling af bioaffald, hvor det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk

muligt og passende at gøre.

5. En række generelle krav til eksisterende og nye ordninger for producentansvar.

6. Harmonisering og forenkling af de juridiske rammebestemmelser for biprodukter og

affaldsfasens ophør.

7. Forenkling og ensretning af indberetningsforpligtelser.

8. Indførelse af et system for tidlig varsling af manglende overholdelse af genanvendelsesmål.

9. Tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Der er tale om en revision af affaldslovgivningen, som vil berøre en række nationale regler. Regeringens

stillingtagen til forslagets konkrete genanvendelsesmål mv. afventer en nærmere vurdering af forslagets

miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen sendte den 2. december 2015 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget forelå i dansk udgave

den 7. december 2015. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, (miljø) og skal derfor vedtages af

Rådet med et kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens cirkulær økonomi-pakke.

Pakken består af tre elementer:

1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.

2) En liste med godt 50 konkrete initiativer til fremme af cirkulær økonomi, som Kommissionen vil tage i

perioden 2015-2018.

3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.

Det nederlandske formandskab har den 7. februar besluttet at sætte forslaget på dagsordenen for rådsmøde

Side 21/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

(miljø) den 4. marts 2016 med henblik på en første politisk drøftelse blandt ministrene.

For en nærmere beskrivelse og vurdering af meddelelsen om handlingsplanen for cirkulær økonomi henvi-

ses til særskilt grund- og nærhedsnotat herom.

3. Formål og indhold

Meddelelsen om handlingsplanen fastslår, at målet med en cirkulær økonomi er at bevare og vedligeholde

produkters, materialers og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt, samtidig med at affalds-

mængderne minimeres. Som led i en samlet indsats for at fremme cirkulær økonomi og betragte affald som

en ressource foreslår Kommissionen en række ændringer af affaldsdirektivet, som beskrevet nedenfor.

Forslaget tager udgangspunkt i, at juridisk bindende mål i EU’s affaldslovgivning har været en afgørende

faktor for at fremme bedre affaldsbehandling og teknologiudvikling, stimulere til innovation indenfor gen-

anvendelse, begrænse affald til deponering og ændre forbrugeradfærd. Yderligere initiativer på affaldsom-

rådet vil kunne bidrage til væsentlige fremskridt i forhold til bæredygtig vækst og skabelse af job. Endelig

bidrager den nye regulering til reduceret udledning af drivhusgasser, økonomiske besparelser på grund af

bedre affaldshåndtering og et bedre miljø. Forslaget vil endvidere bidrage til at ensartede rammevilkår for

virksomhedernes affaldshåndtering herunder i forbindelse med virksomhedernes brug af affald eller se-

kundære råvarer.

Forslaget indeholder en række væsentlige juridiske præciseringer af forskellige affaldsbegreber, hvordan

genanvendelse skal måles og generelle minimumsdriftskrav til eksisterende og nye producentansvarssy-

stemer. Forslaget imødekommer forpligtelsen i det nuværende direktiv til at revurdere målene for affalds-

håndteringen. Et første forslag til revision af målene blev fremsat den 2. juli 2014, men blev i februar 2015

trukket tilbage af den nuværende Kommission.

De vigtigste ændringer i forslaget i forhold til det gældende affaldsdirektiv er:

Nye mål for genanvendelse:

Målet for genanvendelse af husholdningsaffald og lignende affald fra

andre kilder, øges til mindst 60 % i 2025 og 65 % i 2030. Det eksisterende mål i 2020 på 50 %

genanvendelse af husholdningsaffald fastholdes og beregnes efter de gældende opgørelsesmetoder.

Beregning af genanvendelsesmål herunder medtagelse af genbrug og pantordninger:

Direktivet indeholder præciseringer af, hvad der kan indgå ved beregningen af genanvendelsesmålet.

Udgangspunktet er, at kun affald, der indgår i en afsluttende genanvendelsesproces, kan medregnes.

Der er dog indført en undtagelse, som tillader, at hele vægten af indsamlet genanvendeligt affald efter

sortering til genanvendelse kan medregnes, som genanvendt, hvis mindre end 10 % af den totale vægt

bliver forbrændt eller deponeret. Som noget nyt i forhold til forslaget fra 2014 kan også genbrug af

produkter og komponenter medregnes, hvis genbruget sker hos en godkendt genbrugsaktører eller er

en del af et pantsystem. Endvidere kan genanvendelse af metal i slaggen fra affaldsforbrænding

medregnes.

Tilpasning af definitioner:

Den vigtigste ændring er et nyt forslag til definition af ”municipal

waste”. Dette begreb er ikke defineret i den danske affaldslovgivning, men oversættes af Kommissionen

til ”Kommunalt affald”. ”Municipal waste” defineres i forslaget som affald fra husholdninger og

lignende affald fra andre kilder. Den hidtidige definition tog udgangspunkt i, at affaldet blev indsamlet

af kommunen, mens den nye definition forholder sig neutralt til hvem som indsamler affaldet. Det

bliver dermed ikke relevant om det er kommunen eller en privat affaldsaktør operatør, der håndterer

affaldet. Det vil sige, at definitionen nu baseres på typen af affald uanset kilden og ikke på, hvem der

har ansvaret for affaldet. Forslaget indeholder herudover nye eller tilrettede definitioner af bio-affald,

bygge- og anlægsaffald, opfyldningsoperationer (vedr. udnyttelse af byggeaffald), den afsluttende

genanvendelsesproces og forberedelse til genbrug. Sidstnævnte omfatter nu ikke alene affald, der

forberedes til genbrug, men også produkter, f.eks. genpåfyldelige emballager, eller komponenter, der

genbruges.

Side 22/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Definition af biprodukter:

Forslaget ændrer betingelserne for, hvornår et materiale kan betragtes

som et biprodukt og ikke som affald. Materialer, der defineres som biprodukter, kan anvendes som en

sekundær råvare uden at blive omfattet af affaldsreguleringen. De nuværende regler forudsætter, at kun

hvis en række betingelser er opfyldt, så kan et stof eller en genstand, der er resultatet af en

produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller genstand, anses for ikke

at være affald men et biprodukt. Det nye forslag indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at et sådant

stof eller genstand anses for at være et biprodukt, hvis betingelserne er opfyldt. Endvidere foreslås, det

at Kommissionen får bemyndigelse til at foreslå detaljerede kriterier for anvendelsen af de angivne

betingelser.

Affald som ophører med at være affald:

Forslaget indeholder en række lempelser for, hvornår

affaldsfasen ophører. Den nuværende EU-regulering foreskriver, at kun hvis affald har været igennem

en nyttiggørelsesbehandling og opfylder en række særlige kriterier, der udarbejdes i henhold til en

række angivne betingelser, så kan dette affald ophøre med at være affald. Forslaget indebærer, at

medlemsstaterne nu skal sikre, at affald, der har gennemgået en nyttiggørelsesbehandling, ophører

med at være affald, hvis de angivne betingelser er opfyldt. Dertil kommer, at en af de opstillede

betingelser nu er lettere at opfylde. Konsekvensen er, at en større mængde affald dermed vil opfylde

betingelser for at ophøre med at være affald. Endvidere foreslås det, at Kommissionen får bemyndigelse

til at foreslå detaljerede kriterier for anvendelsen af de angivne betingelser. Endelig er den paragraf i

direktivet slettet, som gav medlemsstaterne mulighed for at opstille nationale kriterier for affaldsfasens

ophør i de tilfælde, hvor der ikke er fastlagt fælles EU kriterier. Hvorvidt dette faktisk indebærer, at

medlemsstaterne i disse tilfælde slet ikke har mulighed for at opstille kriterier er uklart.

Minimumskrav for udvidet producentansvar:

Der indføres minimumskrav for eksisterende og

nye udvidede producentansvarsordninger. Medlemsstaterne skal sikre opfyldelsen af

minimumskravene, der bl.a. vedrører producentfinansiering af hele indsamlingsleddet, at

producenternes betaling differentieres på baggrund af deres produkters muligheder for genbrug og

genanvendelighed, samt en række driftskrav til de kollektive ordninger, som er ordninger hvor

producenter kan købe varetagelse af praktiske og administrative forpligtelser som følge af

producentansvar.

Affaldsforebyggelse:

Medlemsstaterne skal tage initiativer til affaldsforebyggelse indenfor en række

beskrevne områder. Medlemsstaterne skal endvidere udvikle indikatorer for at overvåge resultatet af

affaldsforebyggelsesindsatsen især for mængden per indbygger af husholdningsaffald og lignende affald

fra andre kilder, der bliver deponeret eller udnyttet med energiudnyttelse.

Fremme af sortering:

Medlemsstaterne skal tage initiativer til at fremme sortering af bygge- og

nedrivningsaffald og som minimum for træ, aggregater, metal, glas og gips.

Indsamling af bioaffald:

Medlemsstaterne skal sikre separat indsamling af bioaffald, hvor det er

teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt og passende at gøre.

10.

Forenkling og indberetning:

Forslaget indebærer en forenkling af direktivets indberetningskrav,

således at disse fremover alene vedrører årlige statistiske oplysninger om opfyldelsen af de konkrete

bindende målsætninger, fremfor som hidtil generelle afrapporteringer om implementeringen af

direktivet baseret på et detaljeret spørgeskema. Herudover indeholder forslaget mulighed for under

visse omstændigheder at undtage mindre affaldstransportvirksomheder fra gældende registreringskrav.

11.

Opfølgning på om mål opfyldes:

Forslaget indeholder bestemmelser om såkaldt tidlig varsling

(”early warning report”). Kommissionen skal tre år før tidsfristerne for opfyldelse af de fastsatte

genanvendelsesmål udarbejde rapporter om, hvor langt de enkelte medlemsstater er med

målopfyldelsen. Endvidere skal kommissionen give passende anbefalinger til de medlemsstater, hvor

der er risiko for, at de ikke vil nå de fastsatte mål. Herudover åbner forslaget op for, at 7 navngivne

medlemsstater, der aktuelt vurderes at have særlig vanskeligt ved at opfylde de foreslåede

Side 23/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

genanvendelsesmål, tildeles 5 år ekstra til at opfylde målsætningerne, dog således at genanvendelse mv.

af husholdningsaffald udgør som minimum 50% og 60% i hhv. 2025 og 2030.

12.

Nye beslutningsprocedurer:

Forslaget indebærer tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om

delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. (Ændring af Kommissions hidtidige beføjelser til at

kunne foreslå ny regulering via komite procedure til at disse beføjelser fremover kan udøves via

vedtagelse af delegeret retsakter eller som gennemførelsesretsakter i komitologiprocedure). Forslaget

betyder anvendelse af delegeret retsakter på i alt 11 områder, hvor for størstepartens vedkommende

komiteprocedure anvendes i den gældende regulering, herunder konkret med hensyn til følgende:

Biprodukter,

Affaldsfasens ophør,

Affaldslisten,

Tekniske minimums standarder for affaldsbehandlingsanlæg som skal have en

godkendelse

Krav til registrering af behandlingsanlæg, der ikke skal have en miljøgodkendelse,

Format for rapportering om affaldsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer,

Retningslinjer for fortolkning af nyttiggørelses- og bortskaffelseskoder herunder

kriterierne for beregning af, hvornår forbrænding er en nyttiggørelses eller en

bortskaffelses operation.

Derudover indebærer forslaget at nye retsakter vedr. minimums krav til medregning af genbrug og

medregning af metal i slagge til genanvendelse kan besluttes som delegeret retsakter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionens nærhedsvurdering

Forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om

Den Europæiske Union. Det begrænser sig til at ændre ovennævnte direktiv ved at skabe en ramme for

fastlæggelse af fælles mål og overlader til medlemsstaterne at afgøre, hvilke gennemførelsesmetoder, de vil

anvende.

Regeringens nærhedsvurdering:

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

EU's gældende affaldsdirektiv er implementeret i dansk ret som følger:

Direktiv 2008/98/EF om affald: Implementeret i en række love og bekendtgørelser, bl.a. miljøbeskyt-

telsesloven og affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald).

Gældende bestemmelser om producentansvar reguleret i andre direktiver er implementeret i dansk ret som

følger:

2. Direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og senere ændringer implementeret i bl.a. visse

krav bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1455 af 7. december 2015 om visse krav til emballager) og

pantbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1353 af 25. november 2015).

3. Direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer: Implementeret i bl.a. miljøbeskyttelsesloven og

bilskrotbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1312 af 19. december 2012 om håndtering af affald i form af

motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra)

Side 24/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

4. Direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer: Implemen-

teret i bl.a. miljøbeskyttelsesloven og batteribekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december

2015 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer).

5. Direktiv 2012/19/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr: Implementeret i bl.a. miljøbeskyttelses-

loven og elektronikaffaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2014 om at bringe elek-

trisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr).

7. Konsekvenser

Generelt om konsekvensvurderingerne kan anføres, at der pt. er tale om foreløbige vurderinger. Folketinget

vil i et revideret grund- og nærhedsnotatnotat blive oplyst om Regeringens mere konsoliderede vurderinger

af forslagets konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Der er tale om en kompleks revision af affaldslovgivningen, som vil kunne berøre en række nationale regler,

primært de under punkt 6 nævnte bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser:

Forslaget forventes at have væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljø- og Fødevareministeriet har iværksat arbejde mhp. at kunne fremlægge en vurdering af forslagets

statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative og samfundsøkonomiske konsekvenser. Når

dette arbejde er tilendebragt, vil Folketinget blive orienteret herom i et revideret grund- og nærhedsnotat.

Beskyttelsesniveau:

Der forventes en positiv påvirkning af det danske beskyttelsesniveau som følge af, at målsætningerne i di-

rektivet skærpes.

8. Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring til berørte interessenter den 2. december 2015. Der er modtaget

høringssvar fra 29 høringspartner. 6 af høringspartnerne har ingen kommentarer til direktivet, mens 23 har

bemærkninger.

Der er modtaget bemærkninger fra Stop Spild Af Mad (SSAM), Foreningen af fabrikanter og importører af

elektriske husholdningsapparater (FEHA), Dansk Erhverv (DE), Dansk Retursystem (DRS), Lyskildebran-

chens WEEE Forening (LWF), København Kommune, European Recycling Platform (ERP), Den frivillige

aftale om WEEE (DFAW), Plastindustrien (PI), elretur, Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Industri

(DI), Danske Havne (DH), Dansk Affaldsforening (DAF), Affalds- og Ressourceindustrien (ARI), DONG

Energy, Biorefining Alliance (BA), Genvindingsindustrien (GI), Brancheforeningen for Biogas (BBF), Dan-

marks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd (DN og DØR), Region Midtjylland, Landbrug og

Fødevarer (L&F) og Bryggeriforeningen.

Generelt er der opbakning til at der fastsættes ambitiøse, bindende mål for genanvendelse, som kan under-

støtte udviklingen af en cirkulær økonomi, om end nogle aktører finder at ambitionsniveauet måske er for

højt. Der er ligeledes generel opbakning til præciseringen af de forskellige definitioner og beregningsmeto-

der.

Hovedtræk af bemærkningerne er gengivet nedenfor opdelt efter emnerne angivet i afsnit 3 ovenfor om

formål og indhold.

Nye mål for genanvendelse:

Københavns Kommune

finder de nye genanvendelsesmål ambitiøse, og at det er godt, at målene

meldes ud i god tid.

Side 25/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

finder det positivt, at der fastsættes langsigtede mål for genanvendelse og deponering.

Målsætningen om 65% genanvendelse af husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder i 2030

er ambitiøs og vil blive en udfordring at nå. I forhold til målet i den gældende affaldshåndteringsplan

(Danmark uden affald) vil det kræve en del yderligere initiativer at nå det niveau, som Kommissionen

foreslår.

støtter de foreslåede målsætninger for genbrug og genanvendelse. Men de er ambitiøse, især fordi

den medtagne mængde til opfyldelse af de foreslåede procenter baseres på den reelt genanvendte

mængde og ikke alene på den indsamlede mængde. DI ønsker derfor en nærmere beskrivelse af denne

ændring, før de endelige genanvendelsesprocenter lægges fast.

DAF

bifalder ambitiøse målsætninger, men kan ikke vurdere, hvor ambitiøst målet om 65%

genanvendelse i 2030 er.

DAF

begrunder det med, at det er uklart, hvilke affaldstyper målet gælder for,

hvor meget erhvervsaffald er omfattet, og at der indføres ny målemetode.

DAF

mener, at der også bør

fastsættes mål for industriens affald.

ARI

finder, at selv om der er sket en mindre reduktion af genanvendelsesmålene i forhold til

Kommissionens forslag fra 2014, så er der tale om ambitiøse målsætninger, som ARI støtter.

finder, at genanvendelsesmålsætningerne er vigtige for at få Europa og Danmark omstillet i en mere

cirkulær og bæredygtig retning.

DN og DØR,

finder, at målet om 65% genanvendelse i 2030 af husholdningsaffald og lignende affald fra

andre kilder er et udmærket kompromis. DN og DØR foreslår, at der indføres et mål for maksimal

forbrænding af affald i 2030.

Beregning af genanvendelsesmål herunder medtagelse af genbrug og pantordninger:

Københavns Kommune

påpeger, at præciseringen af,hvad der må medregnes som genanvendt,

indebærer, at f.eks. for plastaffald bliver det vigtigt også at kunne genanvende mere lavkvalitetsplast.

Det vil betyde, at der bliver et større volumen i de indsamlede mængder og dermed bedre økonomi per

indsamlet tons.

støtter ensretningen af opgørelsesmetoder, herunder at genbrug tælles med til opnåelse af genan-

vendelsesmålene. KL finder det nye forslag, hvor maksimalt 10% af den indsamlede mængde efter sor-

tering må kasseres for, at hele den indsamlede mængde tælles som genanvendelse, som bedre end det

tidligere forslag på 2%. Men KL mener, at grænsen på

10%

er fastsat vilkårligt og bør relateres til den

enkelte affaldstype. Endvidere peger Kl på, at i stedet for genanvendelsesmål fastsat i %, burde der være

større vægt på miljøeffekt.

DAF

bakker op, at genbrug og udvinding af metaller fra forbrændingsslagge kan medgå til opfyldelse af

genanvendelsesmålene, ligesom man støtter, at det er den reelt genanvendte mængde, der måles på.

DAF kommer derudover med en række bud på, hvordan målemetoden skal fortolkes.

DN og DØR

støtter forslaget om mere ensartede beregningsmetoder, herunder at det kun er reel gen-

anvendelse, der medtages. Endvidere, at genanvendelse af slagger fra et forbrændingsanlæg fortsat ikke

tæller med i opfyldelsen af de 65%. DN og DØR påpeger at pakken mangler bud på, hvordan man kan

måle på indsamlet mængde til genanvendelse vs. reel genanvendelse samt kvalitet i genanvendelse.

Region Midtjylland

finder, at harmonisering af beregning af genanvendelsesprocenter vil give et mere

ensartet billede af, hvor langt de enkelte EU-lande er i forhold til genanvendelse.

L&F

finder, at en ensartet implementering i EU af målene hænger tæt sammen med, at metoderne til

Side 26/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

opgørelse af genanvendelsesprocenter er entydige og klart beskrevet.

DRS

påpeger, at kvalitet i genanvendelse med fordel kan udbygges og få en mere central rolle i medde-

lelsen og de tilhørende direktivændringer. Kvalitet i genanvendelse og kvalitetskriterier kan hjælpe

markedet på vej.

påpeger, at det er essentielt, at indsamlingssystemer tilrettelægges med fokus på kvalitet i genan-

vendelsen, samt at oparbejdelsen medfører, at plasten reelt kan afsættes som råvarer.

Tilpasning af definitioner:

Københavns Kommune

er positiv overfor en præcisering og harmonisering af definitioner og opgørel-

sesmetoder.

støtter ensretningen af definitioner. Det er positivt, at definitionen af ”Municipal waste” ikke fokuse-

rer på, hvem der indsamler men på affaldstypen. Endvidere at ikke kun affald fra husholdninger er

medtaget, men også sammenligneligt affald fra andre kilder. Dog påpeger

KL,

at det er utydeligt, hvad

der menes med, at det skal være sammenligneligt med en husholdning i

mængde.

Endelig ønsker KL

præciseret om de i definitionen nævnte typer af affald er det, der hører til ”municipal waste” som mi-

nimum.

finder, at det er et stort fremskridt, at definitionen på husholdningsaffald (municipal waste) tydelig-

gøres og ensrettes.

DAF

bifalder de nye definitioner for ikke-farligt affald, bygge- og anlægsaffald, foreberedelse til gen-

brug, endelig genanvendelsesproces samt opfyldningsoperationer. DAF støtter også den nye definition

af ”Municipal waste”. Især fordi tilgangen til definitionen er baseret på kilde og fraktioner og ikke,

hvem der har ansvaret for affaldet. For at gøre definitionen endnu tydeligere, ønsker DAF en kobling til

koderne i det europæiske affaldskatalog.

finder, at harmoniserede definitioner af affaldstyper og affaldsstrømme er en forudsætning for et

velfungerende EU affaldsmarked, GI foreslår, at definitionen af affald i direktivets artikel 3, stk. 1 til-

passes, således at affald i højere grad defineres som en ressource.

Definition af biprodukter:

finder generelt, at ønsket om cirkulær økonomi med øget anvendelse af sekundære ressourcer

fordrer, at regler for både biprodukter og affaldsfasens ophør fastlægges på fællesskabsniveau.

DAF

mener af miljøhensyn og for at have styr på affaldet, så skal man fortsat være meget restriktiv med

at lade noget affald forlade affaldsreguleringen, før det indgår i nye produkter eller er afsat på

landbrugsjord ved at karakterisere det som biprodukter. DAF mener derudover, at Kommissionen ikke

skal tillægges øgede beføjelser på dette område via delegerede retsakter.

ARI

støtter de foreslåede ændringer af bi-produktbegrebet.

L&F

finder det positivt, at forslaget indebærer en forpligtigelse for medlemsstaterne til at sikre, at

affald, der opfylder kriterierne for biprodukter, skal anses for biprodukter og ikke blot er en mulighed.

Affald som ophører med at være affald:

LWF

finder det positivt, hvis det bliver enklere at få affald ændret til et produkt, og at medlemsstaterne

skal sikre dette gennemført.

finder det vigtigt, at ressourcerne i affaldet udnyttes så højt op i affaldshierarkiet som muligt.

Kriterier for, hvornår affaldet ophører med at være affald, kan bidrage til dette. Men det er vigtigt, at

der er klare kriterier og kontrolkrav, så der ikke bliver snydt hermed til skade for miljø og sundhed.

Side 27/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

støtter, at Kommissionen tillægges kompetence til at opstille kriterier for affald, som ophører med at

være affald. Den nuværende ordning, hvor en række lande har indført egne kriterier, er ikke holdbar.

foreslår en generel ændring af definitionen af affald/ikke-affald. De ser et potentiale i at sedimenter

til de såkaldte spulefelter, der er et kystnært areal, som omgives af dæmninger, der holder på

sedimentet, klassificeres som ikke-affald.

DAF

mener, at selv om affaldet skal bruges som sekundære råvarer, så skal man af miljøhensyn og for

at have styr på affaldet fortsat være meget restriktiv med at definere kriterier for affaldsfasens ophør, så

affald ophører med at være affald og dermed er ude af affaldsreguleringen. Endvidere at Kommissionen

ikke skal tillægges øgede beføjelser på dette område via delegerede retsakter

ARI

støtter de foreslåede ændringer af fastlæggelsen af affaldsfasens ophør. ARI støtter, at

kompetencen til at opstille kriterier for affaldsfasens ophør ikke længere fastsættes nationalt men på

EU-niveau.

foreslår, at kriterierne for affaldsfasens ophør tilpasses således, at eksempelvis genanvendt jern og

metaller kan handles som en vare uden restriktive eksport- og importrestriktioner.

L&F

finder det positivt, at forslaget indebærer en forpligtigelse for medlemsstaterne til at sikre, at

affald, der opfylder kriterierne for affaldsfasens ophør, skal anses for et produkt og ikke blot er en

mulighed.

Minimumskrav for udvidet producentansvar:

Generelle krav til udvidet producentansvarsordninger

mener, at producentansvarsordninger skal opbygges, så der skabes incitament for nye forretnings-

modeller, og at markedskræfterne gives optimale forhold, således at behovet for lovgivningskrav mini-

meres.

er positive overfor udvidede producentansvarsordninger som virkemiddel i et liberali-

seret affaldsmarked, dog skal det være med en helhedsorienteret indretning af ordningerne, så man ik-

ke påfører erhvervslivet unødvendige økonomiske og administrative byrder.

DAF

fremhæver, at det fortsat bør være op til det enkelte medlemsland om, hvorvidt de vil anvende

producentansvarsordninger på nye affaldsfraktioner, som ikke allerede er omfattet af EU-direktiver om

producentansvar.

Bryggeriforeningen

kommer med en anbefaling om, at det af art. 8a om udvidet producentansvar skal

fremgå, at bestemmelserne udelukkende omfatter producentansvarsordninger og ikke pant-og retursy-

stemer.

Roller og ansvar, målsætninger samt rapportering:

DRS, DAF, DFAW, elretur, Genvindingsindustrien, LWF, KL

støtter forslaget om, at det er nødvendigt

med en klar fordeling af roller, ansvar og økonomi i producentansvarsordninger.

DRS

tilbyder at bidrage med viden om, hvordan producentansvarsordninger kan medvirke til at sikre

høj kvalitet i genanvendelsen gennem lukkede indsamlingssystemer, der samtidig er forretningsmæs-

sigt bæredygtige.

DI, DFAW

elretur

påpeger, at det i forbindelse med fastsættelse af indsamlingsmål for elektronikaf-

fald, er vigtigt at tælle genbrug af elektronikaffald med.

DFAW

Elretur

fremhæver desuden, at alle

aktører, der har adgang til at indsamle elektronikaffald, skal være forpligtet til at være registreret samt

at indberette mængder.

Side 28/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Kollektive ordninger:

Elretur

er uenige i, at kollektive ordninger skal offentliggøre informationer om ejerskab, medlemmer,

priser og anvendte operatører af hensyn til konkurrenceforholdene i mellem de kollektive ordninger.

LWF

fremhæver, at det skal sikres, at kollektive ordninger er uafhængige og ikke profit-skabende, og at

de skal gennemføre uafhængige udbudsrunder, så alle har mulighed for at byde på de forskellige opga-

ver.

bifalder mere åbenhed om de kollektive ordninger.

Producentfinansiering af alle omkostninger, incl. kommunal indsamling:

DAF

er enige i, at producenterne skal dække alle omkostninger til indsamling og affaldsbehandling af

affaldsfraktioner omfattet af producentansvar, også den del af indsamlingsinfrastrukturen, der ligger i

kommunalt og offentligt regi.

Elretur

udtrykker skepsis overfor, at kommunerne har ansvaret for indsamling af batterier og at produ-

centerne finansierer denne uden at have indflydelse på effektiviteten.

Differentierede takster:

DI, DFAW, FEHA, elretur, ERP

LWF

er stærkt skeptiske overfor differentierede takster grundet de

øgede administrative byrder, som ikke står mål med miljøeffekten. Det fremhæves, at det vil være

svært at definere hvilke miljøkriterier, der skal differentieres på, samt at prisdifferentieringen ikke vil

være stor nok til at give incitament til miljørigtigt design. Der henvises til den kortlægning af dette, som

DFAW

har gennemført. Desuden fremhæves, at evt. initiativer vedr. differentierede takster, skal ske

fælles på EU-niveau og ikke nationalt.

DAF

vurderer, at producentansvarsordninger kun fungerer efter hensigten ift. fremme af miljørigtigt

design, såfremt affaldet omfattet af producentansvar har en negativ værdi. Regulering af producentan-

svar bør derfor tage højde for både positiv og negativ værdi af affaldet.

er positive over for differentierede takster, men udtrykker tvivl om den økonomiske byrde blot vil

blive væltet over på forbrugerne uden at have betydning for miljørigtigt design.

DN/DØR

ønsker stærke incitamenter til miljørigtigt design, og ser at dette hindres i dag i producentan-

svarsordninger, når alle producenter betaler det samme uafhængigt af produktdesign, men advarer

samtidig mod bureaukratiske løsninger.

Uafhængig tilsyn og kontrol:

LWF

støtter et uafhængigt tilsyn med kollektive ordninger, som gennemføres af en organisation, der

ikke har interesser i de forskellige led i værdikæden.

Affaldsforebyggelse:

DAF

bakker op om Kommissionens forslag om at sikre en reel formindskelse af affaldsproduktionen

gennem affaldsforebyggelse, og om de konkrete områder, hvor det anbefales, at medlemsstaterne sæt-

ter ind, herunder ressourceeffektivitet, mulighed for reparation, økonomisk værdi og risici samt de

konkrete produktområder. DAF anbefaler, at der etableres nogle rammer, der kan sikre, at det lokale

myndighedsniveau samt producenterne kan spille en central rolle, når det handler om dialog med bor-

gerne om affaldsforebyggelse.

finder, at artikel 9 om affaldsforebyggelse er uklart formuleret mht. lovgivningsmæssige tiltag og

måling af forebyggelse. DI anbefaler derfor, at artikel 9 gøres entydig og specifik, så der ikke opstår for-

skel i implementeringen og håndhævelsen mellem medlemsstaterne.

Side 29/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

foreslår, at havne og virksomheder gives mulighed for øget indsigt i affalds- og ressourcestrømme,

fx med henblik på symbiose indenfor havnens område og i samspil med omgivende industri.

Københavns Kommune påpeger, at der i forbindelse med, at medlemsstaterne skal lette genbrugs- og

reparationsnetværks adgang til affaldsindsamlingssteder, skal sikres at en sådan adgang sættes i

system, så man undgår problemer på f.eks. genbrugsstationer.

Genbrug af elektronik

Elretur

FEHA

fremhæver, at genbrug skal ske under kontrollerede forhold, som ikke sætter miljø,

forbrugerrettigheder og sundhed over styr.

ønsker mere information til forbrugerne om genbrug, og hvornår man skal afholde sig fra dette

grundet gamle produkters indhold af farlige stoffer.

DFAW og elretur

støtter en tydelig rolle- og ansvarsfordeling ift. genbrug af elektronik, og at alle rele-

vante aktører underlægges registrerings- og indberetningspligt.

DFAW

ønsker, at producenter har ene-

ret på adgang til WEEE, idet dette vil sikre at genbrug kan ske i kontrollerede processer.

GI:

Ønsker at genbrug skal være et anliggende for private virksomheder, det skal ikke være en offentlig

service-opgave.

DFAW

ser det ikke som en kommunal opgave at varetage genbrug af elektronikaffald.

Fremme af sortering:

DAF

havde gerne set, at der også kom krav om kortlægning af bygninger inden nedrivning og selektiv

nedrivning.

Indsamling af bioaffald:

Københavns kommune

angiver, at for at kunne opnå de angivne genanvendelsesmål for husholdnings-

affald skal Københavns Kommune, udover at få borgerne til at sortere mere affald i de eksisterende af-

faldsordninger også finde en løsning for håndtering og genanvendelse af bioaffaldet.

ARI finder,

at der skal stilles krav om særskilt indsamling af organisk affald, men kravet bør ikke fastlå-

se teknologivalget.

DONG Energy

nævner, at med hensyn til bio-waste er nye teknologier, som f.eks. REnescience, i stand

til effektivt at frasortere og nyttiggøre en betydeligt højere andel af de bionedbrydelige stoffer ved cen-

tral sortering end ved kildesortering, specielt når det gælder husholdningsaffald. DONG nævner, at det-

te forhold bør afspejles i direktivudkastet, således at en separat indsamling af ”bio-waste” ikke nødven-

digvis er den foretrukne løsning, hvis alternativer i samme eller højere grad møder kriterierne a)-c) i ar-

tikel 22 om bio-affald.

DN og Det Økologiske Råd

ser gerne et mål for kildesortering af det organiske affald: De angiver, at

den eneste mulighed for at opnå 65% genanvendelse er separat at indsamle organisk affald/madaffald.

De anfører endvidere, at en høj kvalitet i genanvendelse forudsætter, at denne fraktion skal indsamles

særskilt ved kilden. De støtter, at det organiske affald skal gå til biogas, og at de rene fraktioner (afgas-

sede biomasse) skal tilbage til landbrugsjord.

Landbrug og Fødevarer

understeger, at biprodukt forordningens regler er fastsat for at sikre et højt

sundhedsniveau, og affaldsreglerne skal sikre hensynet til miljøet. Biproduktforordningen er efter L&F

mening helt central, når der skal identificeres reguleringsbarrierer for udviklingen af den cirkulære

økonomi i landbrugs- og fødevaresektoren. L&F angiver, at de savner et separat mål for udsortering og

genanvendelse af det organiske affald. L&F nævner desuden, at det er vigtigt, at kvaliteten af det orga-

Side 30/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

niske affald sikres ved kildesortering, så der ikke ved anvendelse af affald i f.eks. biogasanlæg og efter-

følgende udspredning af den afgassede biomasse tilføres miljøfremmede stoffer til landbrugsjorden.

DAF

bifalder, at tekniske, miljømæssige og økonomiske overvejelser skal indgå i vurderingen af, om der

skal etableres særskilt indsamling af bioaffald.

10.

Forenkling og indberetning:

oplyser, at det bør være muligt for Miljøstyrelsen at registrere farligt affald afleveret fra skibe via

Safe Sea Net.

11.

Opfølgning på om mål opfyldes:

ARI

tilkendegiver i relation til den formelle implementering af regelsættet, at det foreslåede ”early

warning”- system lyder som en fornuftig foranstaltning.

12.

Nye beslutningsprocedurer:

DAF

mener, at Kommissionen ikke skal tillægges øgede beføjelser på definition af biprodukter og af-

faldsfasens ophør via delegerede retsakter.

DI støtter, at Kommissionen tillægges kompetence til at opstille kriterier for affald, som ophører med at

være affald. Den nuværende ordning, hvor en række lande har indført egne kriterier er ikke holdbar.

ARI støtter, at kompetencen til at opstille kriterier for affaldsfasens ophør ikke længere fastsættes nati-

onalt men på EU-niveau.

Kommenteret dagsorden har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø fra den 10. til den 12.

februar 2016 forud for miljørådsmødet den 4. marts 2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærkede, at forbrænding af organisk affald bør undgås, og at

det kan være problematisk, at andre medlemsstater ser, at Danmark har investeret i forbrændingsanlæg,

idet forbrænding ifølge foreningen ikke skal være svar på en deponeringsproblematik. DN mente, at idealet

bør være, at man aldrig deponerer eller brænder genanvendeligt affald. Derudover savnede DN en klarere

dansk holdning, bl.a. i forhold til overkapacitet på affaldsforbrænding.

Det Økologiske Råd (DØR) advarede ligeledes om, at Danmark kan skabe en forretning på at importere

affald til forbrænding. DØR respekterede det igangværende analysearbejde af pakkens konsekvenser for

Danmark, men ønskede ikke desto mindre en mere offensiv holdning til cirkulær økonomi fra regeringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været genstand for indledende drøftelser på to rådsarbejdsgruppemøder i januar 2016, hvor

kommissionens konsekvensanalyse samt bl.a. de indledende bestemmelser om definitioner og kalkulati-

onsmetoder er blevet gennemgået. Generelt har drøftelserne handlet om at søge afklaring af bestemmelser-

nes præcise indhold og praktiske anvendelse. Alle medlemslande tager forbehold for endelig positionsafkla-

ring i hovedstæderne. Generelt er Kommissionens pakke dog blevet budt velkommen som et mere operati-

onelt og markedsbaseret bud på en udvikling hen imod en cirkulær økonomi i EU med fokus på øget vækst,

beskæftigelse og ressourceeffektivitet. Vurderingen er umiddelbart, at pakken ligger i god forlængelse af

Kommissionens bedre reguleringsdagsorden, og at den bærer præg af at være blevet udarbejdet i tæt sam-

arbejde mellem relevante DG’er i Kommissionen under ledelse af 1. næstformand Timmermans og næst-

formand Katainen. Der er umiddelbart enighed om, at definitioner er blevet klarere, der er tale om mere

realistiske men stadig ambitiøse genanvendelsesmålsætninger, og at det er positivt med en mere fleksibel

tilgang til målene og en national tilgang til affaldsforebyggelse.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi, herunder forslaget til ændring af EU’s

affaldsdirektiv, velkomment som grundlag for drøftelse af reguleringen på EU niveau. Forslaget kan bidra-

Side 31/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

ge til øget vækst, jobskabelse, forsyningssikkerhed og miljøgevinster i Europa, gennem øget genanvendelse,

mindsket deponering og forøget ressourceeffektivitet.

Der udestår dog fortsat en omhyggelig analyse og vurdering af målsætningernes økonomiske og miljømæs-

sige konsekvenser. Der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt fastlægges en regeringsholdning til forsla-

gets konkrete målsætninger vedr. genanvendelse af husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder.

Regeringen støtter dog i udgangspunktet forslagets ambitioner om:

• At der sker en tilpasning og præcisering af en række definitioner.

• At forenkle og målrette medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.

• At der fastlægges mere ensartede krav til eksisterende og nye producentansvarsordninger.

• At der ud fra såvel konkurrence som miljøhensyn fastlægges ensartede rammevilkår for niveauet for gen-

anvendelse og deponering af affald i EU.

• At det med forslaget gøres lettere for virksomheder at arbejde med genanvendelige materialer. Det er i

den forbindelse vigtigt både af hensyn til miljø og virksomhedernes konkurrenceevne, at de detaljerede

kriterier for at opfylde betingelserne for at nå status af et biprodukt eller at affaldsfasen er ophørt, fastsæt-

tes af medlemslandene i fællesskab. Derved bliver rammerne på tværs af EU så ensartede som muligt.

• At der indføres et system for tidlig varsling fra Kommissionen og det Europæiske Miljøagentur, hvis en

medlemsstat ser ud til ikke at nå de fastsatte genanvendelsesmål. Det vil bidrage til at sikre virksomhederne

mere ensartede konkurrenceforhold og samtidig være til gavn for ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse.

På alle punkter gælder dog, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en præcisering og uddybende vurde-

ring af forslagenes konkrete implikationer, hvilket forventes tilvejebragt via de forestående drøftelser af

forslaget i Rådets arbejdsgruppe.

Kommissionen får med forslaget på enkelte områder beføjelse til efterfølgende at foreslå detaljerede regler

og konkrete krav til medlemsstaterne via delegerede retsakter og via komiteprocedure. Regeringen lægger

vægt på, at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den almindelige lovgivnings-

procedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af eventuelle lovgiv-

ningsbeføjelser. Regeringen lægger endvidere vægt på, at medlemsstaternes eksperter inddrages i det for-

beredende arbejde med retsakter, og tager derfor forbehold overfor reguleringsbeføjelser til Kommissionen

via delegerede retsakter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Et grundnotat samt et revideret grundnotat om forslaget er tidligere oversendt til Folketingets Europaud-

valg hhv. den 7. og den 19. januar 2016. Herudover har forslaget været genstand for en teknisk gennemgang

i udvalget den 21. januar 2016.

Side 32/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

2b. Cirkulær økonomi – ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald

- Politisk drøftelse

KOM (2015) 594 final

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt en cirkulær økonomi pakke. Den samlede pakke består af tre elementer:

1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulære økonomi”.

2) En liste over efterfølgende initiativer, der vil blive taget af Kommissionen i perioden 2015-2018.

3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.

Nærværende forslag vedrører alene EU’s deponeringsdirektiv, og udmønter sig i en række direktivæn-

dringer. De vigtigste ændringer i forslaget er:



Nyt bindende mål for mængden af deponeret husholdningsaffald og lignende affald fra andre kil-

der. Det foreslås, at det deponerede husholdningsaffald i 2030 maksimalt må udgøre 10 % af den

samlede mængde husholdningsaffald.



Affald indsamlet separat mhp. genanvendelse i henhold til affaldsdirektivets artikel 11 og 22 må

ikke længere deponeres.

Der er tale om ændringer, som kun i mindre grad vil berøre de gældende danske deponeringsregler.

Danmark deponerer kun husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder i meget begrænset om-

fang. Efter de seneste indrapporteringer til EU´s affaldsstatistik har Danmark for årene 2012-14 depone-

ret mellem 1,3 og 1,9 % af de samlede mængder husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder.

Gennemsnittet for hele EU i 2013 var 31%. Den lave danske deponeringsrate forventes fortsat frem mod

2030, og Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig målsætningen om i 2030 maksimalt at deponere

10% af husholdningsaffaldet og lignende affald fra andre kilder.

Baggrund

Kommissionen sendte den 2. december 2015 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget forelå i dansk udgave

den 7. december 2015. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, (miljø) og skal derfor vedtages af

Rådet med et kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens cirkulær økonomi-pakke.

Pakken består af tre elementer:

1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.

2) En liste med godt 50 konkrete initiativer til fremme af cirkulær økonomi, som Kommissionen vil tage i

perioden 2015-2018.

3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.

Det nederlandske formandskab har den 7. februar besluttet at sætte forslaget på dagsordenen for rådsmøde

(miljø) den 4. marts 2016 med henblik på en første politisk drøftelse blandt ministrene.

For en nærmere beskrivelse og vurdering af meddelelsen om handlingsplanen for cirkulær økonomi henvi-

ses til særskilt grund- og nærhedsnotat herom.

Formål og indhold

Det overordnede mål med forslaget til ændring af deponeringsdirektivet er at fremme en mere cirkulær

økonomi ved at reducere deponeringsmængden af det ikke-farlige affald, specifikt mængden af hushold-

ningsaffald.

Side 33/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

De væsentligste nye elementer i forslaget er:

1. Ensretning af række definitioner i deponeringsdirektivet og affaldsdirektivet. (I forslaget fjernes

definitionen af affaldsklassen ”Ikke-farligt affald” uden at dette er medtaget i affaldsdirektivets de-

finitioner, hvilket vurderes at være en fejl. Til orientering udgør ”Ikke-farligt” affald ca. 70-75 % af

den samlede deponeringsmængde i Danmark.)

2. Affald indsamlet og sorteret separat mhp. genanvendelse i henhold til affaldsdirektivets artikel 11

må ikke længere deponeres.

3. I ændringsforslaget skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

mængden af deponeret husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder reduceres til maksi-

malt 10 % af den samlede mængde husholdningsaffald i 2030. Estland, Grækenland, Kroatien, Let-

land, Malta, Rumænien og Slovakiet kan efter anmodning fra Kommissionen deponere op til 20 % i

2030 og få forlænget fristen for at opnå målet på at nå 10 % med 5 år.

Derudover er der indført en række ændringer til opfølgning og evaluering af mål.

4. Senest den 31. december 2024 afrapporterer Kommissionen om mulighederne for dels at skærpe

deponeringsmålet samt at indføre restriktioner for deponering af andet ”ikke-farligt affald” udover

husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder. Rapporten ledsages i givet fald af forslag

herom til Europa-Parlamentet og Rådet.

5. Kommissionen udarbejder i 2027 i samarbejde med det Europæiske Miljøagentur en rapport om

medlemslandenes fremskridt med at opfylde deponeringsmålsætningerne for husholdningsaffald

(Early warning report). Kommissionen fremlægger i forbindelse hermed passende anbefalinger

overfor medlemslande, der vurderes at være risiko for ikke at nå målsætningen indenfor tidsfristen.

6. Forslaget indebærer en forenkling af direktivets indberetningskrav, således at disse fremover alene

vedrører årlige statistiske oplysninger om opfyldelsen af den konkrete bindende deponeringsmål-

sætning for husholdningsaffald (og frem til 2025 for deponering af bioaffald), fremfor som hidtil

generelle afrapporteringer om implementeringen af direktivet baseret på et detaljeret spørgeskema.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionens nærhedsvurdering

Forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om

Den Europæiske Union. Det begrænser sig til at ændre deponeringsdirektivet ved at skabe en ramme for

fastlæggelse af fælles mål og overlader til medlemsstaterne at afgøre, hvilke gennemførelsesmetoder, de vil

anvende.

Regeringens nærhedsvurdering:

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

Gældende dansk ret

Det berørte deponeringsdirektiv er implementeret i dansk ret som følger:



Direktiv 1999/31/EF om deponering af affald: Implementeret i bekendtgørelse om deponeringsan-

læg (bekendtgørelse nr. 1822 af 14/12/2015).

Konsekvenser

Generelt om konsekvensvurderingerne kan anføres, at der pt. er tale om foreløbige vurderinger. Folketinget

vil i et revideret grund- og nærhedsnotatnotat blive oplyst om Regeringens mere konsoliderede vurderinger

af forslagets konsekvenser.

Side 34/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af deponeringsbekendtgørelsen.

Forslaget om forbud mod at deponere affald, der er indsamlet separat mhp. genanvendelse i henhold af-

faldsdirektivets artikel 11, kan begrænse mulighederne for at deponere indsamlede fraktioner med proble-

matiske stoffer fra den separate indsamling f.eks. indhold af PCB i betonfraktionen af bygge- og anlægsaf-

fald. Der er behov for at belyse konsekvenser af forslaget, herunder hvilken betydning det har for nærvæ-

rende direktivforslag og nationale regler, der rækker udover deponeringsdirektivet.

Økonomiske konsekvenser:

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet

Danmark på nuværende tidspunkt deponerer langt mindre husholdningsaffald og lignende affald fra andre

kilder end det foreslåede mål på 10 %. Dette forventes også at være tilfældet frem mod 2030.

Beskyttelsesniveau:

Der forventes en positiv påvirkning af det danske beskyttelsesniveau som følge af, at målsætningerne i di-

rektivet skærpes.

Høring

Forslaget til den samlede cirkulær økonomi-pakke er udsendt i almindelig høring til berørte interessenter

den 2. december 2015. Der er modtaget høringssvar fra 29 høringspartner. 8 har bemærkninger til depone-

ringsdirektivet.

Der er modtaget specifikke bemærkninger til forslag om ændringer af deponeringsdirektivet fra følgende:

Dansk Erhverv (DE), Plastindustrien (PI), Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Industri (DI), Danske

Havne (DH), Dansk Affaldsforening (DAF), Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd (DN

og DØR), og Region Midtjylland.

Hovedtræk af bemærkningerne er gengivet nedenfor:

Generelt

er der blandt de indkomne høringssvar en positiv holdning til, at reducere mængden af deponeret

husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder til maksimalt 10 % af den samlede mængde i 2030.

Derudover er der følgende bemærkninger til forslaget:

Dansk Erhverv (DE)

finder det vanskeligt at gennemskue prioriteringen af forslagene i blandt andet depo-

neringsdirektivet. DE stiller spørgsmål til, hvordan det sikres, at de vigtigste initiativer i handlingsplanen

gennemføres først, og dermed sikrer en markedsøkonomisk effektiv vej til cirkulær økonomi.

Plastindustrien (PI)

Dansk Industri (DI)

ser gerne et generelt forbud mod deponering af genanvendeligt

affald.

vurderer, at det vil øge udbuddet af materialer til genanvendelse, og dermed gøre det mere attrak-

tivt at etablere en genanvendelsesvirksomhed.

Danske Havne (DH)

foreslår en generel ændring af definitionen af affald/ikke-affald. De ser et potentiale i,

at sedimenter til de såkaldte spulefelter, der er et kystnært areal, som omgives af dæmninger, der holder på

sedimentet, klassificeres som ikke-affald.

Dansk Affaldsforening (DAF)

ønsker fra 2025 et deponeringsforbud for biologisk nedbrydeligt samt for

genanvendelsesegnet affald fra alle kilder (husholdning, erhverv og industri). Dette vurderes at reducere

metan-udledningen og få materialer i kredsløb til gavn for den cirkulære økonomi.

Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd (DN og DØR)

ønsker, at det gøres helt klart, at

deponeringsmålet for husholdningsaffald og lignende affald ikke må medføre en øget forbrænding af affald.

DN og DØR

skriver om nødvendigheden af fortsat at deponere affald, som indeholder farlige stoffer, og

Side 35/52

Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen

som derfor ikke kan genanvendes.

DN og DØR

ønsker desuden, at det gøres klart overfor kommissionen, at

når deponering kun er muligt i begrænset omfang, skal der ikke produceres produkter, der vil medføre, at

farligt affald recirkuleres.