Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3452 - miljø Bilag 2
Offentligt
1600740_0001.png
EU og internationalt
Den 17. februar 2016
MFVM 035
SAMLENOTAT
Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016
1. Cirkulær økonomi – ”Lukning af kredsløbet – en EU
handlingsplan om cirkulær økonomi”
KOM (2015) 614
-
Politisk drøftelse
2. Cirkulær økonomi – affaldspakken
-
Politisk drøftelse
a) Ændring af direktiv 2008/98/EF om affald
KOM (2015) 595
b) Ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald
KOM (2015) 594
c) Ændring af direktiv 94/62/EC om emballage og emballageaffald
KOM (2015) 596
d) Ændring af direktiv 2000/53/EC om udrangerede køretøjer, direk-
tiv 2006/66/EC om batterier og akkumulatorer og udtjente batteri-
er og akkumulatorer og direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk
og elektronisk udstyr
KOM (2015) 593
3. Det europæiske semester / årlig vækstundersøgelse 2016
-
Udveksling af synspunkter
KOM (2015) 690
3. EU-Domstolens sag T-521/14 Sverige vs. Kommissionen
4.
-
Rådserklæring
KOM-dokument foreligger ikke
Side 2
Side 21
Side 33
Side 38
Side 43
Side 47
Side 50
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (MILJØ)
den 4. marts 2016
1. Cirkulær økonomi – handlingsplan
- Politisk drøftelse
KOM (2015) 614
Revideret notat
Resumé
Kommissionen vedtog den 2. december 2015 meddelelsen ”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan
om cirkulær økonomi”.
Meddelelsen præsenterer Kommissionens handlingsplan for at fremme en mere cirkulær økonomi i peri-
oden 2015-2019 og er opbygget omkring ”produkters livscyklus”, dvs. hele cirklen ift. produkters værdi-
kæde. Målet med en mere cirkulær økonomi er at få mest mulig værdi ud af ressourcerne i produkterne.
Cirklen i den cirkulære økonomi dækker produktion, forbrug, affaldshåndtering og sekundære råmate-
rialer. Derudover har handlingsplanen fokus på en række prioriterede områder: plast, madspild, kritiske
råstoffer, byggeri og nedrivning, biomasse og biobaserede produkter. Endelig indeholder planen et tvær-
gående afsnit med handlinger knyttet til innovation, investeringer m.v. samt et afsluttende afsnit om
monitorering. Regeringen støtter op om Kommissionens handlingsplan.
Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa. Kommissio-
nens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær økonomi i EU ses om et vigtigt bidrag til
øget konkurrenceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bæredygtig brug af
naturressourcer i Europa.
Handlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konsekvenser for
Danmark.
Baggrund
Kommissionen har d. 2. december 2015 vedtaget og fremlagt en cirkulær økonomipakke, indeholdende en
meddelelse om
”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær økonomi”,
samt forslag til æn-
dringer af 6 affaldsdirektiver.
Kommissionens Cirkulær Økonomipakke, som er udarbejdet i et bredt samarbejde i Kommissionen, erstat-
ter den Cirkulær Økonomipakke, som den forhenværende Kommission fremlagde d. 2. juli 2014, og som
den nuværende Kommission efterfølgende trak tilbage med begrundelse om, at de ville fremsætte en ny,
mere ambitiøs og bredere dækkende pakke.
Kommissionens Cirkulær Økonomipakke følger op på EU 2020 strategiens flagskibsinitiativ for ressource-
effektivitet, køreplanen for er ressourceeffektivt Europa og EU’s 7. miljøhandlingsprogram.
Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa indeholder bl.a. et mål om, at affald skal betragtes som en res-
source. Det Europæiske Råd bad i 2012 om en hurtig implementering af køreplanen. I Køreplanen fremgår,
at Kommissionen senest i 2014 vil “revidere eksisterende mål om at forebygge, genbruge, genindvinde og
genudnytte (affald) og om at undgå deponering for at nå frem til en økonomi, der er baseret på genbrug og
genindvinding, og hvor restaffaldet er tæt på nul”.
Med afsæt i bl.a. køreplanen vedtog Rådet og Europa-Parlamentet det 7. miljøhandlingsprogram i novem-
ber 2013. Programmet opstiller en række mål og aktiviteter, herunder for en mere cirkulær økonomi. Mil-
jøhandlingsprogrammet indeholder målsætninger om, at den nugældende produkt- og affaldslovgivning
skal revideres mhp. at gennemføre disse mål. Dette omfatter revision af hovedmålene i de relevante af-
faldsdirektiver, under inddragelse af køreplanen til et ressourceeffektivt Europa mhp. at opnå en cirkulær
økonomi, samt at hindringer på det indre marked for miljøvenlige genanvendelsesaktiviteter i Unionen
Side 2/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
fjernes. Programmet lægger ligeledes op til en gennemgang af produktlovgivningen med to overordnede
formål. Dels med sigte på at forbedre produkters miljøpræstationer og ressourceeffektivitet gennem hele
deres livscyklus. Dels at fremme forbrugerefterspørgslen på miljømæssigt bæredygtige produkter og tjene-
steydelser gennem politikker, der fremmer disses tilgængelighed, økonomiske overkommelighed, funktio-
nalitet og attraktivitet.
Den tidligere Cirkulær Økonomi pakke, som den afgående Kommission fremlagde 2. juli 2014 og som den
nuværende Kommission trak tilbage, indeholdt som den nu fremlagte pakke en meddelelse om cirkulær
økonomi og forslag til revision af en række affaldsdirektiver. Derudover indeholdt pakken en meddelelse
med en grøn handlingsplan for SMV'er” og en meddelelse om ressourceeffektivitetsmuligheder i bygnings-
sektoren.
Den 28. oktober 2014 vedtog Rådet rådskonklusioner om ressourceeffektivitet. Rådet fastslår herunder, at
bæredygtig forvaltning af naturressourcer, samt en mere cirkulær økonomi er vigtig for bæredygtigheden af
EU’s fremtidige økonomi. Rådet opfordrer endvidere til, at der vedtages et overordnet ikke bindende EU
mål om ressourceproduktivitet. Rådet understreger endvidere, at EU og medlemsstaterne skal arbejde
sammen for at fremme investeringerne i en Cirkulær økonomi og arbejde for at fjerne lovgivningsmæssige
og markedsmæssige barrierer for en cirkulær økonomi.
Cirkulær Økonomipakken blev præsenteret under punktet
Eventuelt
til rådsmødet i december 2015. Det
nederlandske formandskab har sat handlingsplanen på til politisk drøftelse i Konkurrencerådet d. 29. fe-
bruar 2016 og på miljørådsmødet d. 4. marts 2016. Rådskonklusioner om handlingsplanen forventes vedta-
get på miljørådsmødet d. 20. juni 2016.
Formål og indhold
Meddelelsen
”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær økonomi”
indgår som en del af
Kommissionens samlede pakke om cirkulær økonomi, der blev fremsendt den 2. december 2015 fra Kom-
missionen til Rådet.
Kommissionens Cirkulær økonomi pakke indeholder udover handlingsplanen om cirkulær økonomi også
forslag til ændringer i seks forskellige affaldsdirektiver, herunder ændringer i specifikke mål på affaldsom-
rådet. Forslag til direktivændringerne er behandlet i selvstændige grundnotater, hvortil der henvises.
I det følgende redegøres alene for meddelelsen
”Lukning af kredsløbet – en EU handlingsplan om cirkulær
økonomi”.
Målet med handlingsplanen er at etablere et konkret og ambitiøst program med handlinger, som kan un-
derstøtte omstillingen til en cirkulær økonomi. Udgangspunktet for handlingsplanen er, at cirkulær øko-
nomi kan bidrage til en stærkere EU økonomi og konkurrenceevne via nye forretningsmuligheder og nye
innovative måder at producere og forbruge på og give miljøgevinster.
Målet med en cirkulær økonomi er at bevare og vedligeholde produkters, materialers og ressourcers værdi i
økonomien så lang tid som muligt, samtidig med at affaldsmængderne minimeres.
Denne omstilling kan hjælpe til at bevare ressourcer, reducere de negative miljøpåvirkninger forbundet
med udvindingen heraf, forbedre forsyningssikkerheden og gøre samfundet mere robust overfor svingende
råstof priser.
Cirkulær økonomi pakken er opbygget omkring ”produkters livscyklus” dvs. hele cirklen i forhold til pro-
dukters værdikæde. Initiativerne i pakken understøtter hvert trin i værdikæden fra produktion til forbrug,
reparation og genfremstilling, affaldshåndtering og sekundære råmaterialer, som kan tilbageføres i økono-
mien. Derudover har planen fokus på en række prioriterede områder: plast, madspild, kritiske råstoffer,
byggeri og nedrivning, biomasse og biobaserede produkter. Endvidere fremgår det af handlingsplanen, at
Kommissionen vil fremsætte lovgivningsmæssige forslag vedrørende gødning og genbrug af vand.
Endelig indeholder planen et tværgående afsnit om integration af cirkulær økonomi i Kommissionens poli-
tik på andre områder, herunder med handlinger knyttet til innovations- og investeringspolitikken, samt et
afsluttende afsnit om monitorering af fremdrift ift. cirkulær økonomi i EU.
Side 3/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0004.png
Nedenfor beskrives indholdet i hovedelementerne i handlingsplanen.
A.
Produktion (Produktdesign og produktionsprocesser)
Produktdesign
Kommissionen understreger, at produktdesign er centralt ift. at understøtte en optimal udnyttelse af res-
sourcerne i produkterne, således at de har en længere levetid, kan repareres, genbruges og til sidst genan-
vendes. De eksisterende markedssignaler er ikke tilstrækkelige til, at produkter designes, så de fremmer en
cirkulær økonomi. Kommissionen finder det derfor essentielt, at der opstilles incitamenter til at fremme
bedre produktdesign.
Det skal ske gennem 1) eco-design direktivets arbejdsprogram for 2015-2017, hvor Kommissionen vil uddy-
be, hvordan gennemførelsen af krav til produkternes holdbarhed, reparation, opgradering og genanvendel-
se kan realiseres, ligesom Kommissionen i snarlig fremtid vil foreslå eco-design krav ift. digitale skærme, 2)
at Kommissionen vil undersøge mulighederne for en mere sammenhængende produktpolitik på EU niveau
ift. de forskellige reguleringers bidrag til en cirkulær økonomi og 3) forslaget til ændret affaldslovgivning
som bl.a. skaber økonomiske incitamenter til bedre produkt design gennem brug af udvidet producentan-
svar.
Produktionsprocesser
Kommissionen understreger, at uanset, hvor smart produkter designes, så vil produktionsprocesserne også
være centrale for en mere ressourceeffektiv økonomi. Råmaterialer indvundet i naturen og via primærpro-
duktionen, herunder fornybare råmaterialer, spiller en vigtig rolle i økonomien. Kommissionen vil derfor
fremme bæredygtig indvinding og produktion af råmaterialer globalt, fx. gennem dialog, partnerskaber,
udviklingspolitik og handel. Kommissionen understreger, at industrien har en særlig rolle at spille ift. at
tage specifikke skridt mod bæredygtig råvareproduktion og samarbejde på tværs af værdikæderne.
Kommissionen ønsker at fremme mere ressourceeffektive produktionsprocesser ved 1) at fremme bedste
praksis i de forskellige brancher igennem indarbejdelse af bedste ressourceeffektivitetspraksis og bedste
praksis ift. affaldshåndtering i referencedokumenter (BREF) til ”best available techniques” (BATs), og ved
udarbejdelse af vejledning og fremme ”best practice” ift. håndtering af mineaffald, samt 2) at præcisere
definitionen af bi-produkter i forslag til ændret affaldslovgivning for at fremme industrielle symbioser og
sikre ens rammer på tværs af EU.
Herudover nævnes støtte til Små og Mellemstore Virksomheder i at producere ressourceeffektivt ved etab-
lering af et ”European Ressource Efficiency Excellence Centre”. Ligeledes skal der udvikles en forbedret
vidensbase og støtte til små og mellemstore virksomheder med henblik på substitution af problematiske
kemikalier, samt fremme af genfremstillingsprocesser (remanufakturing) til andre sektorer end inden for
produktion af køretøjer og industrimaskiner og endelig fremme af EMAS og ETV ordningerne.
B.
Forbrug
Kommissionen understreger, at beslutningerne fra millioner af forbrugere kan fremme eller begrænse
overgangen til en cirkulær økonomi. Forbrugernes beslutninger er afhængige af den information, som de
modtager, prissignalerne, og de lovgivningsmæssige rammer. Forbrugerne udsættes ifølge Kommissionen
for forvirrende information og finder det vanskeligt at adskille forskellige kategorier af produkter og have
tillid til den information som gives. Grønne anprisninger på produkter lever ikke altid op til pålidelighed,
præcision eller klarhed. Kommissionen er på den baggrund i gang med at teste det såkaldte ”produkt mil-
jømæssigt fodaftryk” system. Kommissionen anfører også, at priser er centrale for beslutninger både i vær-
dikæden og for forbrugerne. Medlemsstaterne anbefales derfor at bruge incitamenter og økonomiske in-
strumenter, herunder skatter, som sikrer, at priser på produkter i højere grad reflekterer de miljømæssige
omkostninger. Garantiperioder, genbrug og reparation af produkter er ifølge Kommissionen også centrale
elementer ift. forbrugernes valg og er centrale ift. overgangen til en cirkulær økonomi.
Side 4/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0005.png
Kommissionen anfører også, at innovative former for forbrug kan være relevant, herunder deleøkonomi,
forbrug af services i stedet for produkter, samt brug af IT platforme mv. Kommissionen støtter sådanne
initiativer under Horizon 2020 og regionalpolitikken. Kommissionen har i dets strategi for det indre mar-
ked endvidere annonceret, at man vil udvikle en europæisk dagsorden for deleøkonomi.
Kommissionen anfører endvidere, at offentlige indkøb kan være en central drivkraft for cirkulær økonomi,
idet offentlige udgifter udgør ca. 20 % af EU’s økonomi. Kommissionen vil udvikle kriterier for offentligt
indkøb, som understøtter en cirkulær økonomi, og den vil fremme udbredelsen af grønne offentlige indkøb
i al almindelighed. Kommissionen vil endvidere selv gå foran ift. at anvende offentlige indkøb til at fremme
en cirkulær økonomi.
Kommissionen vil ifølge handlingsplanen særligt 1) overveje muligheden for krav til holdbarhed, adgang til
information om reparation og adgang til reservedele i arbejdet med eco-design samt indarbejdelse af in-
formation om holdbarhed i energimærkning, 2) fremme bedre håndhævelse af garantiperioder og indsats
mod ”green claims”, 3) udvikle et uafhængigt testsystem i forhold til mulig planlagt forældelse af produkter,
4) i forslaget til ændret affaldslovgivning skabe incitament til direkte genbrug, og 5) fremme cirkulær øko-
nomi gennem offentlige indkøb ved at integrere ”cirkulær økonomi krav” i EU’s kriterier for offentlige
grønne indkøb, fremme offentlige grønne indkøb generelt, og ved at Kommissionen går foran i forhold til
egne indkøb.
Herudover nævnes i bilag til handlingsplan, at Kommissionen vil undersøge, hvordan EU miljømærket
Blomsten i højere grad kan understøtte cirkulær økonomi.
C.
Affaldshåndtering
Kommissionen understreger, at affaldshåndtering spiller en central rolle for den cirkulære økonomi ved at
omsætte affaldshierarkiet til praksis. Kommissionen ønsker at mindske deponi samt øge genbrug og genan-
vendelse, så ressourcerne kan indgå i kredsløbet i en cirkulær økonomi.
Kommissionen foreslår forenkling af definitioner og beregningsmetoder. Kommissionen anfører, at højere
genanvendelsesniveauer ofte er begrænset af den administrative kapacitet, mangel på investeringer i ind-
samlings og genanvendelsesinfrastruktur, mangelfuld brug af økonomiske instrumenter (fx afgifter på de-
ponering og pay-as-you-throw schemes) og overkapacitet til at behandle blandede fraktioner af affald.
Kommissionen anfører, at de retslige initiativer Kommissionen tager, vil adressere disse udfordringer.
Kommissionen vil endvidere sikre bedre teknisk støtte til medlemslandene, samt have fokus på bedre im-
plementering af affaldsreguleringen, sammenhæng mellem affaldsregulering og cirkulær økonomi.
Kommissionen vil endvidere sikre at regionalfondsmidler til affaldsprojekter understøtter genanvendel-
sesmålene via investeringer i f.eks. genanvendelsesanlæg.
Kommissionen anfører endvidere, at afbrænding vil være at foretrække frem for deponering, når affald ikke
kan forebygges eller genanvendes. Kommissionen vil under hensyn til affaldshierarkiet vedtage et ’affald til
energi’ initiativ under energiunionen. Samtidig vil der være fokus på at forebygge overkapacitet af affalds-
forbrænding, så dette ikke kommer til at medføre mindre genanvendelse.
Kommissionen fokuserer i handlingsplanen særligt på 1) langsigtede mål for genanvendelse af hushold-
ningsaffald og lignende affald fra andre kilder, emballageaffald og for reduktion af deponering, 2) mulighed
for øget brug af økonomiske instrumenter, 3) krav til udvidet producentansvarsordninger der indebærer
minimumsbetingelser, øget gennemsigtighed og øget administrativ effektivitet, 4) simplificering og harmo-
nisering af beregningsmetoder.
For en konkret gennemgang af initiativerne ift. affald, deponering og emballage henvises til separate ram-
menotater for de enkelte direktiver under punkt 2 i indeværende samlenotat.
Side 5/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0006.png
D.
Fra affald til ressource: Fremme af markedet for sekundære råmaterialer
Kommissionen anfører, at sekundære råmaterialer i øjeblikket med få undtagelser, kun udgør en lille andel
af de materialer, som anvendes af den europæiske industri. Affaldshåndtering er centralt ift. at fremme
kvantiteten og kvaliteten af sekundære råmaterialer. Kommissionen vil analysere de barrierer, der er ift.
sekundære råmaterialer. En af barriererne er usikkerhed om kvaliteten af sekundære råmaterialer pga.
fraværet af generelle EU standarder herfor. Kommissionen vil derfor igangsætte et arbejde mhp. at udvikle
standarder. Endvidere vil det reviderede forslag vedr. affaldsrammedirektivet etablere mere harmoniserede
regler for, hvornår råmaterialer ikke længere skal opfattes som affald.
Kommissionen anfører endvidere, at recirkulerede næringsstoffer er en distinkt kategori af sekundære rå-
materialer, hvor der er behov for kvalitetsstandarder. Endvidere er brugen af behandlet spildevand et om-
råde, hvor der er behov for en indsats. Kommissionen anfører også, at fremme af giftfrie materialestrømme
vil gavne genanvendelsen og forbedre brugen af sekundære råstoffer og at der er behov for at se nærmere
på sammenhængen mellem EU’s kemikalielovgivning og cirkulær økonomi. Kommissionen anfører endvi-
dere, at den vil analysere barrierer for handel på tværs af grænserne.
Kommissionen anfører, at efterspørgslen efter sekundære råmaterialer er central. På nogle områder er der
allerede stor efterspørgsel (papir og metal), mens der er behov for udvikling af efterspørgslen på andre.
Kommissionen fokuserer i handlingsplanen særligt på 1) lanceringen af et arbejde i Kommissionen mhp. at
udvikle kvalitetsstandarder for sekundære råmaterialer, 2) at Kommissionen vil foreslå ny regulering om
gødning både ift. organisk og affaldsbaseret gødning i det indre marked, samt støtte bio-næringsstoffer i en
cirkulær økonomi, 3) at Kommissionen vil analysere og foreslå muligheder ift. sammenhængen mellem
reguleringen af kemikalier, produkter og affald, under opretholdelse af et højt beskyttelsesniveau for sund-
hed og miljø, herunder undersøge hvordan skadelige kemikalier kan spores i produkterne, og 4) at Kom-
missionen vil videreudvikle det netop lancerede ”Raw materials Information System”, samt støtte forskning
i EU i materialestrømme.
E.
Prioriterede områder
Plast: Kommissionen anfører, at forøget genanvendelse af plastik er vigtigt ift. overgangen til en cirkulær
økonomi, idet kun en mindre del af indsamlet plastik i dag genanvendes, og store mængder plastik ender i
havområderne. At reducere mængden af plastik i havområderne er et delmål blandt de globale bæredygtig-
hedsmål. Kommissionen angiver, at den vil udarbejde en strategi for plast i en cirkulær økonomi, der har
fokus på emner som genanvendelighed, bionedbrydelighed, forekomst af problematiske stoffer, samt plast-
affald i havet. Der foreslås et nyt mål for genanvendelse af plastemballage i emballagedirektivet.
Madspild: Kommissionen angiver, at madspild er et tiltagende problem i Europa. Kommissionen ønsker at
støtte op om det globale bæredygtighedsmål for madspild og vil gennemføre en række initiativer. Kommis-
sionen foreslår, at der udvikles en fælles EU-metode til at måle madspild, og at der defineres indikatorer.
Endvidere tydeliggøres EU regler i forhold til affald, fødevarer og foder samt muligheder for at donere mad
til velgørenhed. Endelig undersøges mulighederne for at forbedre datomærkning især ”best before” mærk-
ningen.
Kritiske råstoffer: Kommissionen angiver, at kritiske råstoffer er af stor økonomisk betydning for EU, og at
adgangen til disse er sårbare overfor eksterne forandringer. De kritiske råstoffer er ofte til stede i elektro-
nik. I øjeblikket foregår der en meget lille genanvendelse af disse råstoffer. Kommissionen foreslår at sætte
fokus på genanvendelse af kritiske råstoffer bl.a. gennem forslag til ændring af affaldslovgivningen via æn-
dringer i direktiverne om elektronikaffald (WEEE), udtjente køretøjer (ELV) og batterier.
Bygge- og anlægsaffald: Kommissionen anfører, at bygge- og anlægsaffald udgør en af de største kilder til
affald i Europa, og at en stor del af materialerne er genanvendelige. Bygninger er centrale, idet de har et
betydeligt miljømæssigt aftryk. Kommissionen vil tage en række initiativer ift. at fremme øget genanvendel-
se via demonstrationsprojekter og vejledninger og udvikle indikatorer for at vurdere den miljømæssige
performance gennem en bygnings livscyklus.
Side 6/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0007.png
Biomasse og biobaserede produkter: Kommissionen anfører, at biobaserede produkter er vigtige i den cir-
kulære økonomi. Biobaserede materialer (herunder tømmer, afgrøder og fibre) kan anvendes til en lang
række produkter og udgør et alternativ til fossile materialer. Biobaserede produkter har en række fordele
ift. genanvendelse, bionedbrydelighed og komposterbarhed. Kommissionen angiver, at en kaskadeudnyttel-
se af ressourcer skal fremmes, hvor det er muligt. Biobaserede produkter, som fx tømmer kan benyttes på
mange måder og genbrug og genanvendelse kan finde sted mange gange. Nationale initiativer som fx udvi-
det producentansvar eller foranstaltninger til træemballage eller separat indsamling af træ kan have en
positiv betydning. Kommissionen vil arbejde for at identificere og dele de bedste erfaringer inden for sekto-
ren og fremme innovation. Det reviderede forslag til emballagedirektivet indeholder et bindende EU mål
for genanvendelse af træemballage og forslag til affaldsrammedirektivet indeholder en bestemmelse om at
sikre separat indsamling af bio-affald. Kommissionen vil fremme synergier ift. cirkulær økonomi, når
Kommissionen vurderer bæredygtigheden af bioenergi under Energiunionen. Kommissionen vil overveje at
opdatere den gældende Bioøkonomistrategi fra 2012 med henblik på at bidrage til en mere cirkulær øko-
nomi.
F.
Innovation, investeringer og andre tværgående områder
Kommissionen anfører, at omstillingen til cirkulær økonomi er en systemisk forandring, og at innovation
derfor spiller en afgørende rolle. Der er behov for nye teknologier, processer, nye tjenesteydelser og nye
forretningsmodeller. Målet er at indarbejde cirkulær økonomi i EU’s politik på andre ressortområder, her-
under særligt indenfor innovations- og investeringspolitikken. Det vil bl.a. ske ved at indarbejde cirkulær
økonomi i de finansieringsmekanismer som findes i EU. Kommissionen har afsat 650 mio. euro til at udvik-
le cirkulær økonomi via Kommissionens forskningsprogram, Horizon 2020, og vil gennemføre pilotprojek-
ter, der skal hjælpe iværksættere med at overvinde reguleringsmæssige barrierer.
Økonomiske ressourcer fra den private sektor skal også orienteres mod muligheder indenfor cirkulær øko-
nomi. For den finansielle sektor kan sådanne projekter afvige markant fra 'business as usual'. Den europæi-
ske fond for strategiske investeringer (EFSI) er et instrument, som kan bringes i anvendelse. Sammen med
den europæiske investeringsbank vil Kommissionen understøtte investeringer i cirkulær økonomi.
G.
Monitorering af fremskridt i cirkulær økonomi
Kommissionen anfører, at det er vigtigt med et sæt pålidelige indikatorer for at kunne måle fremskridt ift.
at opnå en cirkulær økonomi.
Målet er at kunne følge fremdriften i cirkulær økonomi for at kunne vurdere effekten og udviklingen.
Kommissionen vil i tæt samarbejde med EEA og medlemslandene etablere et indikatorsæt, som kan udgøre
en monitoreringsramme for cirkulær økonomi. Indikatorsættet vil bygge på relevante eksisterende indika-
torer, herunder fra Kommissionens Resource Efficiency Scoreboard og Raw Material Scoreboard.
Indikatorsættet vil blive publiceret i tæt sammenhæng med Kommissionens afrapportering ift. de globale
mål for bæredygtig udvikling og vil inkludere en ny indikator for madspild samt indikatorer for forsynings-
sikkerhed for centrale råmaterialer, reparation og genbrug, affaldsdannelse, affaldsforvaltning, handel med
sekundære råmaterialer i EU og med ikke-EU lande, og brugen af genanvendte materialer i produkter.
Kommissionen vil afrapportere om fremskridtet for implementeringen af handlingsplanen 5 år efter dens
vedtagelse.
H.
Konklusion
Kommissionen inviterer Europa Parlamentet og Rådet til at endossere handlingsplanen og til aktivt at del-
tage i dens implementering i tæt samarbejde med relevante interessenter.
Side 7/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til meddelelsen og har ikke behandlet Cirkulær Økonomi
pakken efter dens vedtagelse 2. december 2015. Europa-Parlamentet kom dog på eget initiativ d. 9. juli
2015 med en rapport om Cirkulær Økonomi, hvor parlamentet fokuserede på:
Indikatorer og mål: Europa-Parlamentet ønsker et sæt robuste indikatorer, der kan anvendes som grundlag
for fastsættelse af robuste mål. Europa-Parlamentet ønsker bl.a. et mål for ressourceproduktivitet på 30
procent frem mod 2030 samt et bindende mål for affaldsreduktion.
Produkter og eco-design: Europa-Parlamentet ønsker bl.a. en udvidelse og modernisering af eco-
designdirektivet, således at direktivet udvides til også at omfatte ikke energirelaterede produkter og således
at ressourceeffektivitetskrav indarbejdes som bindende krav under direktivet. Europa Parlamentet ønsker
endvidere udvidelse af producentansvar, en styrkelse af udfasningen af skadelige kemiske stoffer i relation
til Reach- og Weee-direktiverne, samt en overvågning af, hvorvidt produkter produceret såvel i som uden
for Europa lever op til kravene.
Udfasning af affald: Europa-Parlamentet ønsker bl.a. bindende mål for 2025 for affaldsreduktion ift. kom-
munalt, industrielt og kommercielt affald. Parlamentet ønsker et genanvendelsesmål i 2030 på 70 procent
for kommunalt affald og 80 % for emballageaffald, en betydelig begrænsning af forbrænding af affald, en
bindende udfasning af deponering, mv. Målene skal bygge på solide afrapporteringsmetoder. Parlamentet
ønsker en streng begrænsning af forbrænding i 2020, så det alene anvendes på ikke genanvendelige og ikke
bio nedbrydelige former for affald. Parlamentet ønsker en bindende indfasning af reduktion af deponering
(2020, 2025, 2030), som leder frem til et forbud mod deponering, undtaget for farligt affald og ’residual
waste’. Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at indføre afgifter på deponering og forbrænding. Euro-
pa-Parlamentet ønsker, at Kommissionen foreslår det samme mål for alle medlemslande for ikke at under-
minere det indre marked. Parlamentet opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at alle lande imple-
menterer affaldslovningen effektivt.
Bæredygtige bygninger: Europa-Parlamentet ønsker, at Kommissionen fokuserer på bygningers ressource-
effektivitet og udvikler en langsigtet strategi for bygninger. Parlamentet ønsker endvidere, at det undersø-
ges om direktivet om industrielle emissioner kan anvendes ift. bygningsområdet, mv.
Sekundære råmaterialer: Europa-Parlamentet ønsker, at der udvikles virkemidler, der kan understøtte en
langsigtet politisk ramme som fremmer brugen af sekundære råmaterialer, herunder også ved at fremme
industriel symbiose.
Øvrige virkemidler: Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at undersøge andre virkemidler, her-
under fx på skatteområdet, ift. finansiering, mv. Europa-Parlamentet opfordrer endvidere Kommissionen
til at etablere et permanent rådgivende organ bl.a. med deltagelse af virksomheder og organisationer.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Gældende dansk ret
Der henvises til grundnotat for affaldsdirektivændringerne for så vidt angår affaldsreguleringen.
Konsekvenser
Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa.
Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær økonomi i EU kan således være
et vigtigt bidrag til øget konkurrenceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bæ-
redygtig brug af naturressourcer i Europa.
Side 8/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0009.png
Kommissionen vurderer, at en fuld overgang til cirkulær økonomi både kan bidrage med miljømæssige og
økonomiske fordele. Kommissionens teoretiske vurdering af en fuld overgang til cirkulær økonomi indebæ-
rer, at EUs virksomheder vil kunne spare 600 milliarder euro, svarende til 8 % af deres årlige omsætning
via tiltag inden for bedre produktdesign, affaldsforebyggelse og genbrug. Der vil være mulighed for at skabe
580.000 jobs, samt at opnå en reduktion i EUs CO2 udledninger på 450 millioner tons pr. år. Kommissio-
nen vurderer endvidere, at dette vil kunne bidrage til jobskabelsen, således at der i 2030 er skabt mere end
170.000 direkte jobs. Forbrugerne vil spare penge, når de får adgang til produkter, der er mere holdbare,
bæredygtige og med et mindre indhold af problematiske kemikalier. Der kan også opnås en reduktion i
drivhusgasudledninger på mere end 500 millioner ton mellem 2015 og 2035. Dette vil ske direkte ved at
minimere udledningen fra affaldsdeponering og indirekte ved at bruge ressourcerne flere gange.
Kommissionens forslag til handlingsplan har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. Kommissionen har
derfor ikke foretaget en vurdering af den fremlagte Cirkulær Økonomi handlingsplanens konsekvenser.
Hovedparten af initiativerne i handlingsplanen er formuleret som overordnede hensigtserklæringer, hvor-
for det ifølge Kommissionen ikke er muligt at udarbejde præcise konsekvensanalyser af disse.
Det forventes dog, at størstedelen af de konkrete initiativer, der følger op på handlingsplanen, vil medføre
væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Initiativernes statsfinansielle, erhvervs-
økonomiske, erhvervsadministrative og samfundsøkonomiske konsekvenser vil løbende blive vurderet i
takt med, at de fremlægges af Kommissionen.
Høring
Den samlede pakke om cirkulær økonomi blev den 2. december 2015 udsendt i almindelig høring til en
bred kreds af interessenter. Der er modtaget i alt 29 høringssvar.
Generelt
Handlingsplanen hilses generelt velkommen af Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv (DE), Affalds – og Res-
sourceindustrien (ARI), Landbrug & Fødevarer (L&F), Region Midtjylland (RMI), Danske Revisorer, 3F
Transportgruppen, Foreningen af producenter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),
Dansk Retursystem (DRS), Biorefining Alliance (BA), Genindvindingsindustrien (GI), Danmarks Natur-
fredningsforening (DN), Det Økologiske Råd (DØR), Københavns Kommune (KK), European Recycling
Platform (ERF), Den frivillige aftale om WEEE (DFAW), Plastindustrien (PI), KL (Kommunernes Lands-
forening), Forbrugerrådet TÆNK (FRT), Dansk Affaldsforening (DAF) og Elretur (ER).
DE, FEHA, GI, ERF, DFAW mener, at markedet er den centrale faktor ift. ressourceproduktivitet og cirku-
lær økonomi, og at omstillingen skal være markedsdrevet med fokus på økonomi og konkurrenceevne. DI
mener, at cirkulær økonomi bedst fremmes ved en klar og sammenhængende lovgivning på EU-niveau, og
at lovkrav alene skal vedrøre forhold, som markedet ikke kan regulere selv. ARI påpeger, at selvom Kom-
missionens fokus på frivillig brancheindsats er at ønske, så er det tvivlsomt om dette vil medføre en hurtig
nok omstilling til cirkulær økonomi.
DI, GI, ARI mener, at EU bør sætte fokus på implementering og håndhævelse af eksisterende lovgivning, og
fjernelse af uhensigtsmæssige barrierer.
DRS ser styrken i handlingsplanen i, at fokus er på hele produktkæden, hvilket påpeges som vigtigt for at
sikre en langsigtet og reel cirkulær økonomi. RMI finder det positivt, at initiativerne rammer på flere ni-
veauer, og mener bl.a. at udnyttelse af biprodukter, tilskyndelse til markedsføring af miljøvenlige produkter
og genanvendelsesordninger er vigtige skridt.
L&F understreger, at handlingsplanen bærer præg af et affaldsfokus, og at det er en svaghed, at potentia-
lerne i erhvervet og bioøkonomien ikke står stærkere. Det påpeges, at der i høj grad er brug for samarbejde
på tværs af myndigheder, og at den komplekse regulering af fødevarevirksomheder i sig selv er en barriere,
samt at biproduktforordningen er helt central, når der skal identificeres regelbarrierer for cirkulær økono-
mi i landbrugs- og fødevaresektoren.
Side 9/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0010.png
Produktion
Produktdesign
DI støtter en gennemgang af produktreguleringen på EU niveau, således at der skabes sammenhæng mel-
lem de forskellige lovgivningskrav, samt opfordrer til, at der ses på sammenhængen over hele produktets
livscyklus fra produktdesign til genanvendelse og affaldsfasen, da EU’s produktregulering bør balancere
beskyttelse af miljø og sundhed og virksomheders gode muligheder for at udvikle konkurrencedygtige pro-
dukter. GI nævner vigtigheden af et øget samspil mellem EU´s affalds- og kemikalielovgivning samt pro-
duktpolitik (eco-design), således at farlige stoffer begrænses allerede i produktdesignfasen.
DI mener, at eco-designdirektivet er et godt redskab til at fremme cirkulær økonomi, da det ligestiller varer
produceret inden for og uden for EU. DI mener, at direktivets fulde potentiale med fordel kan udnyttes til
at fastsætte miljøkrav, dér hvor det efter en livscyklus-screening giver mening, og dér hvor der reelt kan
reguleres uden at hindre innovation og ny produktudvikling. I udviklingen af eco-design lovgivning og
standarder bør hele leverandørkæden inddrages på tværs. DI og DFAW lægger vægt på udviklingen af hori-
sontale krav til bredere produktgrupper, bl.a. nævnes information om indhold i materialer og farlige stoffer,
let adskillelighed og let tilgængelighed til materialer, samt reducering af blandingsprodukter.
DE støtter, at muligheden for at skabe bedre produktdesign for elektriske og elektroniske produkter vurde-
res og anbefaler, at internationale producenter af fx køleskabe og komfurer inddrages. DAF finder det helt
afgørende, at andre produkter end energirelaterede produkter omfattes af eco-designdirektivet, og anfører,
at det er væsentligt med en tidsmæssig sammenhæng mellem eco-designdirektivet, rene materialestrømme,
samt de forhøjede genanvendelsesmålsætninger.
FRT støtter tiltagene ift. produktdesign, men kritiserer, at arbejdsplanen for eco-designdirektivet ikke er
offentliggjort endnu.
Miljømærkning Danmark understreger, at cirkulær økonomi allerede er integreret i miljømærkerne, da
disse anvender et helhedsperspektiv og der opstilles miljøkrav, som påvirker alle faser af produkters livscy-
klus (produktvalg, reparation, fornybare råvarer, genanvendelse af råmaterialer, minimering af skadelig
kemi), hvorfor erfaringer fra miljømærkearbejdet bør medtages når cirkulær økonomi skal styrkes i ecode-
sign-direktivet, samt i forhold til at understøtte små- og mellemstore virksomheder.
FEHA understreger i forhold til produkters holdbarhed, at problemstillingen er forskellig fra produktgrup-
pe til produktgruppe, og at hårde hvidevarer har en lang levetid i gennemsnit 13 år, hvorfor det oftest ud fra
energi- og sundhedsmæssige hensyn er bedre med udskiftning til et nyt produkt. FEHA, ERP, DFAW, ER er
med henvisning til ”Den frivillige aftale om WEEE” særdeles skeptisk over for anvendelsen af differentiere-
de afgifter i forhold til WEEE, da administrationsudgifterne hertil langt vil overstige en eventuel gevinst.
DE understreger, at det bør være frivilligt om en virksomhed kan se en forretningsidé i at oprette en repara-
tionsservice, og at bedre produktdesign og mere adskillelige produkter ikke må medføre forøget risiko for
forbrugeren.
DI understreger, at indførelse af udvidet producentansvar med henblik på opnåelse af bedre produktdesign
kun bør indføres i EU, hvis det reelt giver et incitament til producent og forbruger ift. at vælge de mest mil-
jørigtige produkter. I implementeringen bør der være klart fokus på interessenternes rollefordeling og
skarpe grænser for ejerskab. DI, DN og DØR understreger, at det er vigtigt, at incitamentet til ændring af
produktdesign hos producenter skabes og bevares. DRS finder det glædeligt, at et udvidet producentansvar
fremhæves som et centralt element i en effektiv affaldshåndtering.
Københavns Kommune (KK) opfordrer Kommissionen til at overveje flere initiativer til understøttelse af
cirkulær økonomi, samt at sikre at initiativer i produktionsfasen ikke skaber problemer med genbrug, repa-
Side 10/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0011.png
ration og ”refurbishment” m.v. KK mener, at der bør satses på muligheder for opgradering af elektroniske
produkter. KK og KL fremhæver særligt initiativer til fremme af ”design for recycling”.
FEHA generelt advarer mod detailstyring og formulering af produktspecifikke krav i forhold til innovation
og produktudvikling. DE advarer mod detailstyring uden omtanke for miljø-, markedspotentialer og det
globale marked, samt påpeger, at indførelse af specifikke europæiske produktregler kan bremse innovation
og hæmme konkurrenceevnen for europæiske virksomheder.
Produktionsprocesser
L&F mener, at BREF dokumenterne ikke er det bedste værktøj til at fremme ”bedste praksis”, men mener,
at BREF kan understøtte sammenhængen til en cirkulær strategi ved at lade principperne om cirkulær øko-
nomi indgå i den cross media vurdering, som er en del af BAT teknologierne. GI foreslår, at der laves en
harmoniseret definition af de forskellige affaldsstrømme via en opdatering af eksisterende BAT og BREF
retningslinjer for affaldshåndtering, hvilket vil sikre mere ens standarder på tværs af EU. GI anfører, at
Kommissionens vejledning så vidt muligt bør sikre, at genanvendelige materialer adskilles så effektivt som
muligt fra ikke-genanvendeligt materiale, samt anvise, hvordan ikke-genanvendeligt materiale håndteres
gennem eksempelvis BAT retningslinjer for forbrændings- og sorteringsanlæg.
DI og ARI er principielt imod benyttelse af BREF/BAT til ressourceoptimering, da IE-direktivet skal holdes
til sit oprindelige formål nemlig håndtering af emissioner fra produktionsstedet.
L&F foreslår, at landbrugs-miljøteknologierne bliver omfattet af EU ETV pilotprogrammet. Danske Havne
opfordrer til, at der udarbejdes yderligere BREF-dokumenter i forhold til bedste praksis for modtagelse og
håndtering af farligt affald.
DI støtter ensartede regler for biprodukter.
AU understreger, at der bør indføres dokumentationskrav til grønne virksomheder og industrier i forhold
til miljø- og klimatiltag.
DI mener, at EMAS har udfyldt sit formål, og at der ikke fremadrettet bør satses på denne, da virksomheder
i dag vælger internationale standarder.
Forbrug
DI støtter generelt op om anvendelse af miljøkriterier, hvor det er meningsgivende og en forretningsmæssig
mulighed med inddragelse af hele leverandørkæden i udviklingen heraf.
DI foreslår, at alle nationale og regionale miljømærker puljes under EU’s miljømærke ”Blomsten”, så der
skabes ét fælles europæisk miljømærke, der bygger videre på fundamentet i Eco-designdirektivet, baseret
på faglige transparente kriterier. DE opfordrer også til større opbakning til EU-Blomsten og foreslår forenk-
ling af EU Blomstens kriterier, så mærket er enkelt at søge om også for små virksomheder. DN og DØR
mener, at det skal gøres nemmere og billigere for forbrugerne at handle bæredygtigt bl.a. ved køb af miljø-
mærkede produkter. KL finder, at det er afgørende i forhold til miljømærke-ordningen herunder den kom-
mende REFIT, at produkterne er designet miljørigtigt (LCA) og at der lægges vægt på, i hvor høj grad de er
med til at optage genbrugte og genanvendte materialer i produkter.
DI og FRT støtter et uafhængigt testprogram, der på EU niveau kan kortlægge problemet med planlagt for-
ældelse.
DE mener, at deleøkonomiske serviceydelser skal dokumentere, at de gavner miljøet, og at de ikke påfører
sekundære miljøbelastninger. KL mener, at det er vigtigt med et kontrolsystem af produkter, så ”green-
washing” og vildledende markedsføring undgås.
Side 11/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0012.png
DI mener, at det er afgørende, at der skabes efterspørgsel efter cirkulær økonomi løsninger.
DE undrer sig over, at handlingsplanen ikke understreger, at efterspørgsel er en vigtig forudsætning for
omstillingen. DE mener, at forbrugerne og offentlige grønne indkøb er afgørende for efterspørgsel og mar-
kedsdrevet omstilling til cirkulær økonomi.
FRT opfordrer til, at forbrugeren oplyses om produktets forventede levetid i købssituationen, da dette er
med til at afspejle en mere reel pris på produktet. Samtidig foreslår FRT dels forlængelse af reklamations-
fristen for produkter for at forlænge produktlevetiden, samt dels forlængelse af perioden, hvor forhandleren
har bevisbyrden.
DI finder det positivt, at det offentlige viser vejen, og finder udvikling af europæiske kriterier for offentlige
grønne indkøb ønskværdig. Cirkulær økonomi skal være en forretningsmodel, hvor det giver mening øko-
nomisk og miljømæssigt. DI forslår, at anvendelse af totalomkostninger indregnes, da dette kan bidrage til
at cirkulære økonomiløsninger vælges. Udbud med funktionskrav bør i højere grad anvendes, så fokus er på
opnåelse af en funktion, ydelse eller effekt, hvorved muligheder for nye forretningsmodeller og innovation
skabes. Miljømærkning Danmark understreger, at samspillet mellem offentlige grønne indkøb og miljø-
mærkning bør adresseres i forhold til muligheden for at kunne stille krav om miljømærkede produkter i
henhold til det nye udbudsdirektiv. KL foreslår, at der skabes en høj transparens omkring markedsførte
produkter fx differentiering på produktdesign igennem en yderligere kategorisering, således at offentlige
indkøbere kan tilpasse kravspecifikationerne herefter.
ER fraråder anvendelsen af afgifter til regulering af forbrugeradfærd, da dette vil forværre virksomhedernes
konkurrenceevne. ER mener, at der er behov for en EU kortlægning af hvilke produktgrupper det miljø-
mæssigt giver mening at genbruge, kortlægning af markedet for brugt udstyr, samt af evt. pulterkammeref-
fekt, der kan medføre overforbrug.
GI støtter fremme af genbrug og reparation, men mener, at udviklingen af et genbrugsmarked er et anlig-
gende for private virksomheder.
Affaldshåndtering
DI, DE, FEHA, L&F, PI, ARI understreger vigtigheden af et større og mere konkret fokus på ensartet im-
plementering og håndhævelse af affaldslovgivningen i hele EU. DE anbefaler, at regelbarrierer for udvikling
af en sammenhængende infrastruktur for genanvendelse fjernes hurtigst muligt, ligesom det er vigtigt med
fælles affaldsdefinitioner og standarder for genanvendte materialer.
DE mener, at målene for indsamling og genanvendelse af emballagematerialerne er ambitiøse men realisti-
ske. DI mener at deponeringsmålsætningen burde omfatte alt affald og ikke kun husholdningsaffald, da
affald, der kan genbruges, genanvendes eller nyttegøres med energiudnyttelse, ikke skal deponeres. DN og
DØR understreger, at reduktion i mængden til deponi ikke må betyde øget forbrænding, og foreslår derfor
også et mål for max forbrænding, og påpeger samtidig, at der mangler et bud på konkret målemetode ift.
genanvendelse. PI så gerne et fuldstændigt forbud mod deponi for genanvendelige materialer. FRT, ARI
ærgrer sig over, at kravene til genanvendelse og deponering er blevet lavere. ARI finder dog samtidig at der
er tale om ambitiøse målsætninger og gode drivere for omstillingen til en cirkulær økonomi. KL mener, at
genanvendelsesmålet og målet på emballageområdet er meget ambitiøse og svære at nå både for Danmark
og for EU.
DI mener, at producentansvarsordninger skal opbygges, så der skabes incitament for nye forretningsmodel-
ler, og så markedskræfterne gives optimale forhold, således at behovet for lovgivningskrav minimeres. DE
og GI er positive overfor udvidet producentansvarsordninger som virkemiddel i et liberaliseret affaldsmar-
ked, dog skal det være med en helhedsorienteret indretning af ordningerne, så erhvervslivet ikke påføres
unødvendige økonomiske og administrative byrder. KL synes umiddelbart, at det er fornuftigt, at sætte
minimumskrav til produktansvarsordningerne, så der sikres ensartede krav til ordningerne, og hvad de skal
Side 12/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0013.png
levere over hele EU, men understreger, at den ønskede effekt ikke opnås, hvis den ekstra økonomiske byrde
blot væltes over på forbrugeren.
L&F understreger, at det i forhold til det organiske affald er vigtigt at skelne mellem affald fra fødevarepro-
ducerende virksomheder, og det madspild, der sker i detailled og hos forbrugerne, og at de savner et sepa-
rat mål for udsortering og genanvendelse af det organiske affald. ARI, Brancheforeningen for Biogas (BBF)
og DN og DØR finder det afgørende for ressourceeffektiviteten, at der fastsættes konkrete mål for udsorte-
ring og genanvendelse af organisk affald. BA finder det bemærkelsesværdigt, at forurening af affaldet med
svært nedbrydelige stoffer er stedmoderligt behandlet i handlingsplanen.
Fra affald til ressourcer - marked for sekundære råstoffer og vandgenbrug
GI mener, at EU´s affaldslovgivning bør omdøbes til ”ressourcelovgivning” med henblik på at understøtte
skiftet fra bortskaffelse til genanvendelse, således at betegnelsen ”affald” kun bruges for materialer, der
ikke tjener et formål i værdikæden og udelukkende skal forbrændes og deponeres.
ARI understreger, at der er brug for både skærpede affaldsmålsætninger og en ny markedsmæssig regule-
ring. ARI og DAK havde gerne set konkrete forslag, der understøtter anvendelse af sekundære materialer i
produkterne.
DI, KL, KK synes, at det er positivt, at der skabes et indre marked for sekundære råstoffer, og støtter udvik-
lingen af kvalitetsstandarder for sekundære ressourcer. DRS understreger, at det er vigtigt, at der udvikles
mekanismer, som fremmer en stabil efterspørgsel efter sekundære råvarer, således at udviklingen af cirku-
lær økonomi ikke tilbagerulles ved store udsving i prisen på jomfruelige råstoffer.
DI foreslår en lettelse i adgangen til at transportere affald/sekundære ressourcer til genanvendelse på tværs
af grænser. Lyskildebranchens WEEE forening (LWF), DI, ARI og GI peger på, at der er behov for revision
af transportforordningen, og at reglerne heri udgør en barriere for øget genanvendelse. Der peges nærmere
bestemt på et behov for gensidig anerkendelse af medlemslandenes vurderinger indenfor visse felter, bl.a.
hvornår affald har nået ”end of waste”, og på et behov for administrativ harmonisering. DI bemærker, at
kun lande, der overholder affaldsreglerne, bør være omfattede af lempeligere regler. FEHA peger på et be-
hov for håndhævelse, særligt på WEEE-området.
KL understreger vigtigheden af skærpet kontrol med genanvendelsen, så gradvis forurening af produkterne
undgås og forringelse af materialer hindres.
KL støtter revisionen af gødningsforordningen og finder det positivt, at der åbnes op for miljøstandardise-
ring af biologiske næringsstoffer til landbrugsjorde. Det er essentielt for bioøkonomien og lukning af næ-
ringsstofkredsløbet, at der kommer ensartede regler i EU. L&F støtter handlingsplanens fokus på at frem-
me udnyttelsen af plantenæringsstoffer i organisk affald, men understreger, at der er udfordringer ift. an-
den regulering på området fx nitratdirektivet, som skal løses. DI lægger særlig vægt på at fremme genan-
vendelse af fosfor fra slam og organisk affald som gødning, og mener, at det er vigtigt med ens regler, der
sætter høje kvalitetsstandarder.
DANVA finder det meget positivt, at handlingsplanen har fokus på genbrug af vand og spildevand, og be-
mærker, at det er væsentligt at være opmærksom på genanvendelse af øvrige ressourcer særligt i spilde-
vand, bl.a. fosfor, men også kulstof og kvælstof. DI påpeger, at det også er vigtigt med fokus på vandspild i
distributionssystemer, samt at reguleringen tager højde for de store forskelle på adgangen til vand, der er i
EU. L&F savner omtale af genbrug af vand internt i industrien.
DI, DE, ARI og DAK peger på vigtigheden i samspillet mellem EU’s kemikalielovgivning REACH og affalds-
lovgivningen. GI nævner i denne sammenhæng også produktpolitik (eco-design), og anfører at farlige stof-
fer bør begrænses allerede i produktdesignfasen. DE påpeger vigtigheden af udskillelse af alle materialer og
kemiske stoffer, der ikke egner sig til genanvendelse. KL påpeger vigtigheden af at anvende forebyggelses-
og forsigtighedsprincippet særligt i forhold til materialernes genanvendelse. DI og ARI foreslår en indsats
Side 13/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0014.png
som sikrer, at manglende viden om gamle produkter ikke er hindrende for genanvendelse, at uønskede
kemikalier ikke recirkuleres, så forbrugerne bliver eksponeret herfor; at genanvendelsesvirksomheder sik-
res adgang til den viden, der følger med produkterne om disses sammensætning og indholdsstoffer.
DE understreger, at det er altafgørende vigtigt, at standarder og teknologi bliver i stand til at give garantier
og dokumentation for, at de genanvendte materialer er fri for forureninger og problematiske kemikalier,
samt at genanvendte materialer og kemiske stoffer skal efterleve samme kemikaliekrav, som nye materialer
og kemiske stoffer.
AU påpeger, at der bør være initiativer, der handler om egnetheden til genanvendelse, hvilket vil sikre sik-
ker genanvendelse af upgraderede sekundære materialer, samt at der kigges på upgraderings-teknologier,
der sikrer kvaliteten af sekundære råmaterialer. Der er behov for regulering af brugen af alle sekundære
råmaterialer og materialestrømme i et fremtidigt nul-affaldssamfund. AU og KL foreslår benyttelsen af
højere niveauer i affaldshiarkiet.
Dong Energy ser et potentiale i mere avanceret affaldshåndtering. Potentialet ligger både i behovet for bed-
re håndtering af stigende affaldsmængder og ikke mindst i et mere intelligent og avanceret samspil mellem
sektorer, så som affald, el, varme og transport.
Prioriterede områder
Generelt efterlyser AU sikker håndtering af skadelige værdiløse mikro-forurenere for plast, madspild og
kritiske råstoffer, ligesom det foreslås at gøre brug af en generisk ramme til at kombinere et fokus på effek-
tive ressourcer med miljø og sundhedsmæssige aspekter.
Plast
DE er bekymret for, at etablering af et genanvendelsesmarked for plast kan blive udfordret af de meget lave
oliepriser. DE påpeger, at Kommissionen bør sikre, at de private aktører har interesse i at deltage ved tidligt
i processen at sikre de rette rammebetingelser og de private aktørers adgang til plastaffaldet. KL mener, at
plaststrategien bør have fokus på bedre afsætning på det indre marked, og sikring af større kvalitet i det
indsamlede plast, samt koblingen til reguleringen af eco-design og kemikalier. DI og PI påpeger, at det er
afgørende, at udfordringen om at nå ambitiøse genanvendelsesmål håndteres i sammenhæng med en risi-
kobaseret tilgang for spredning af uønskede kemiske stoffer gennem anvendelsen af sekundære råvarer.
Danske Revisorer foreslår inddragelse af yderligere henvisning til SDG-målene ift. marint affald. Danske
Havne anfører, at der er behov for, at håndtering af opfisket affald fra havet får sin egen strategi.
Madspild
DI, DE og Stop Spild Af Mad (SSAM) støtter generelt Kommissionens initiativer, der har til formål at mi-
nimere madspild. FEHA finder det fremsynet, at madspild er inkluderet i pakken om cirkulær økonomi og
gør opmærksom på, at der er en række nye teknologier omkring indretning af køleskabe og vakuumpakning
af fødevarer, som bør inddrages i indsatsen mod madspild, og at FEHA gerne vil deltage aktivt i arbejdet
fremover. SSAM og FEHA bemærker dog, at den foreslåede platform om madaffald, der bl.a. skal støtte
opnåelsen af FN’s bæredygtighedsmål, er overflødig, og de efterlyser derimod reel handling og gennem-
slagskraft i kampen mod madspild. Danske Revisorer foreslår inddragelse af yderligere henvisning til SDG-
målene ift. madspild. DE understreger, at det er afgørende for dagligvarehandlen, at fødevaresikkerheden
er i orden, og foreslår, at medlemsstaterne selv fastlægger sine benchmarking-år, for at den nationale ind-
sats giver mening i forhold til madkultur og igangværende initiativer.
L&F bemærker, at fx den danske indsats via Partnerskab om mindre madspild er en god indsats, og viden
herfra bør inddrages i det videre arbejde med EU-handlingsplanen. DN og DØR understreger, at det er
vigtigt at inddrage landbrugs- og fødevareindustrien i løsningerne på madspildsproblematikken.
Kritiske råstoffer
Side 14/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0015.png
ER er enig i, at sjældne råstoffer skal genanvendes, men ikke i at der skal ske regulering på nationalt plan.
ER anfører, at der mangler specialisering på området for sjældne jordarter, da disse oftest mistes i smelte-
processen, og at EU bør fremme markedsvilkårene for udviklingen af teknologier til effektiv udvinding af de
sjældne jordarter.
Byggeri og nedrivning
DI påpeger, at det er vigtigt at cirkulær økonomi tænkes på tværs af Kommissionens initiativer, så evt.
modsætningsforhold håndteres. Kommissionen opfordres til hurtigst muligt at adressere, hvilke krav, der
stilles til genanvendte byggematerialer, så der ikke opstår en uretmæssig konkurrencesituation mellem nye
og genanvendte byggematerialer. DI mener, at arbejdet med europæiske standarder bør fremskyndes.
Biomasse og bio-baserede produkter
L&F mener, at der mangler en konkret henvisning til de muligheder, der ligger for at ressourceoptimere
produktionen af biomasse, dvs. effektivisering i primærproduktionen, hvor der generelt er et meget stort
potentiale. DN og DØR mener, at det er vigtigt at nå til enighed om bæredygtighedskriterier for biomasse.
DI mener, at målsætninger om genanvendelse bør være baseret på genanvendelsesprocenter og ikke ekspli-
citte teknologivalg.
BA opfordrer til, at affald til energiudnyttelse deles i to grupper. En gruppe til udnyttelse gennem avanceret
bioraffinering, hvor affaldets indholdsstoffer bevares. Denne gruppe placeres på linje med genanvendelse:
Den anden gruppe til udnyttelse til el og varme placeres lavest i affaldshierarkiet.
Innovation og investeringer og øvrige horisontale tiltag
DI mener, at innovative løsninger og nye forretningsmodeller er afgørende for overgangen til en cirkulær
økonomi. DE understreger, at der er brug for økonomiske incitamenter og afgiftsregler, der tænker cirku-
lært frem for lineært. KL finder det uklart, hvordan støtten helt konkret skal udmøntes. AU understreger, at
det særligt er upgraderingsteknologier, der bør være i fokus, samt foreslår, at der udvikles incitamenter til
at internalisere eksternaliteter.
KK foreslår, at Kommissionen undersøger, hvordan økonomiske rammevilkår og instrumenter bedst desig-
nes for at fremme cirkulær økonomi.
Monitorering af fremdrift mod en cirkulær økonomi
Danske revisorer anbefaler, at der opsættes et mere konkret mål om udvikling af en standard for måling og
rapportering af effekten af cirkulær økonomi med tilhørende principper for opgørelsesmetoder, med hen-
blik på at kunne kvantificere effekten af cirkulær økonomi, herunder brug for benchmarking. DI støtter
udviklingen af et metodegrundlag til målbarhed af, hvordan det går med cirkulær økonomi på tværs af
medlemsstaterne under hensyntagen til virksomheders administrative omkostninger ved indberetninger.
AU understreger, at det er velkendt, at der er massiv mangel på data til måling på bæredygtighed.
Sagen har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø fra den 10. til den 12. februar 2016 forud
for miljørådsmødet den 4. marts 2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:
Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrede til et opgør med en
end of life-tilgang
i forhold til cir-
kulær økonomi generelt og til en refleksion af anbefalinger vedrørende bioøkonomi fra nationalt panel. DN
anmærkede, at forbrænding af organisk affald bør undgås, og at det kan være problematisk, at andre med-
lemsstater ser, at Danmark har investeret i forbrændingsanlæg, idet forbrænding ifølge foreningen ikke skal
være svar på en deponeringsproblematik. DN mente, at idealet bør være, at man aldrig deponerer eller
brænder genanvendeligt affald. Derudover savnede DN en klarere dansk holdning, bl.a. i forhold til overka-
pacitet på affaldsforbrænding, ecodesign og kemikalier, hvor DN ikke var enige i budskabet om, at Dan-
mark i dag har et højt beskyttelsesniveau.
Side 15/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0016.png
Det Økologiske Råd (DØR) advarede om, at Danmark kan skabe en forretning på at importere affald til
forbrænding. DØR respekterede det igangværende analysearbejde af pakkens konsekvenser for Danmark,
men ønskede ikke desto mindre en mere offensiv holdning til cirkulær økonomi fra regeringen. DØR opfor-
drede desuden til et fokus på håndhævelse og studsede over i hvilke tilfælde, forbrænding kan være mere
hensigtsmæssigt end genanvendelse (jf. s. 18).
Greenpeace påpegede, at de ikke mente, at ecodesign-direktivet i sin nuværende form er et tilstrækkeligt
instrument. De opfordrede til en refleksion i dansk holdning af, at ikke alle former for bioøkonomi kan ses
som cirkulær økonomi. Endelig påpegede Greenpeace, at EU’s cirkulære økonomi eksisterer i samspil med
resten af verden, og at globale materialestrømme og fodaftryk bør reflekteres i pakken – såvel som andre
konsekvenser af import.
Dansk Industri (DI) bemærkede, at det samlede notat fint reflekterede deres tidligere høringssvar. De men-
te dog, at tre elementer burde vægte tungere i regeringens holdning: 1) implementering, håndhævelse og
sikring af ens konkurrencevilkår i de enkelte lande, 2) forsyningssikkerhed/tilgængelighed af genanvende-
lige materialer og 3) øget fokus på transportforordningen i forhold til sekundære råvarematerialer. Endelig
udtrykte DI skepsis i forhold til handlingsplanens indstilling om brug af BREF til at fremme cirkulær øko-
nomi.
Skovforeningen finder sigtet med pakken positivt, og ideen om at gennemføre en cirkulær økonomi gennem
inddragelse og afvejning af alle relevante emneområder i værdikæderne at opnå en samlet optimering inden
for produktion, beskæftigelse og konkurrenceevne såvel som miljø finder foreningen fornuftig. Det priorite-
rede område for biobaserede produkter anerkender muligheden for, at bioøkonomien kan erstatte fossilt
baserede produkter og bidrage til den cirkulære økonomi. Det er en vigtig sammenhæng mellem disse to
begreber. Skovforeningen foreslår, at kommissionen opfordres til at følge op på forslaget for at vurdere
bidrag fra EU’s bioøkonomi-strategi til den cirkulære økonomi og en revision af strategien i løbet af 2016.
Et af de foreslåede tiltag for biomasse og biobaserede produkter er at fremme kaskadebrug. Teksten siger,
”når det er relevant, tilskyndes til en kaskadeanvendelse af fornyelige ressourcer, der har flere genbrugs- og
genanvendelseskredsløb” og nævner specifikt træ. Skovforeningen støtter fuldt op om principperne bag
ressourceeffektivitet og en yderligere styrkelse af bioøkonomien samt anvendelse af træ til højværdiproduk-
ter, men forbliver klart kritisk over begrebet kaskadeanvendelse, hvis det skal være udtryk for et
top-down
princip, som definerer brugen og værdien af træ på hierarkisk vis. Bestemmelse "lav værdi" eller "passende"
brug af træ på EU-niveau er imod princippet om det åbne marked og kan føre til væsentlige negative virk-
ninger på hele den skovbaserede sektor, herunder dens konkurrenceevne og den videre udvikling af landdi-
striktsområder. I udkastet til den danske regerings holdning nævnes endvidere, at udarbejdelse af EU bæ-
redygtighedskriterier for fast biomasse kan være et tiltag, der kan fremme en øget og bæredygtig biomasse-
produktion. Skovforeningen skal her pointere, at der i EU’s nye skovstrategi er en strategisk retningslinje,
der siger, at Kommissionen vil ”fastlægge objektive, ambitiøse og påviselige kriterier for bæredygtig for-
valtning af skove i EU, der kan anvendes i forskellige politiksammenhænge uanset den endelige anvendelse
af skovbiomasse”. Foreningen finder, at dette bør prioriteres frem for at fastlægge særlige bæredygtigheds-
krav for træbiomassen afhængig af slutanvendelsen. Bæredygtig træproduktion er uafhængig af slutanven-
delse. Således går noget vedmasse til eksempelvis træindustrien, andet til brænde, men det stammer fra
samme træ eller bevoksning, hvorfor forskellige kriterier savner mening.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens pakke er generelt blevet budt velkommen som et mere operationelt og markedsbaseret bud
på en udvikling hen imod en cirkulær økonomi i EU med fokus på øget vækst, beskæftigelse og ressourceef-
fektivitet, end den meddelelse, som blev fremlagt af den tidligere Kommission. Vurderingen er umiddel-
bart, at pakken ligger i god forlængelse af Kommissionens bedre reguleringsdagsorden, og at den bærer
præg af at være blevet udarbejdet i tæt samarbejde mellem relevante DG’er i Kommissionen under ledelse
af 1. næstformand Timmermans og næstformand Katainen.
Side 16/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0017.png
Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan om cirkulær økonomi i Europa velkommen
Regeringen støtter Kommissionens handlingsplan.
Regeringens holdning til de foreslåede mål samt en mere detaljeret holdning til konkrete lovgivningsmæs-
sige initiativer i de fremlagte ændringer til affaldsdirektiverne samt handlingsplanens konkrete initiativer
afventer under alle omstændigheder en omhyggelig vurdering af forslagenes statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske, erhvervsøkonomiske konsekvenser mv. i forbindelse med fremlæggelsen af de konkrete forslag.
Regeringen vil, når de enkelte initiativer i handlingsplanen fremlægges af Kommissionen, således tage mere
detaljeret stilling til initiativerne på baggrund af Kommissionens konkrete forslag.
Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa. Der er tale om en
bred dagsorden, der går på tværs af grænser, hvorfor det også for at sikre ensartede rammevilkår er væsent-
ligt at sikre en fælles europæisk tilgang, som udnytter de nye muligheder uden at skabe unødige byrder.
Kommissionens handlingsplan og lovgivningspakke til fremme af cirkulær økonomi i EU kan være et vigtigt
bidrag til øget konkurrenceevne, ressourceproduktivitet, jobskabelse, forsyningssikkerhed og bæredygtig
brug af naturressourcer i Europa.
Regeringen lægger vægt på, at der findes en balance mellem regulering og frivillighed, så de kommende
initiativer samlet set giver samfundsøkonomiske gevinster og således, at en fælles europæisk tilgang til cir-
kulær økonomi bliver til gavn for dansk erhvervsliv.
Regeringen støtter en offensiv EU tilgang til cirkulær økonomi, og støtter herunder også op omkring ved-
tagne EU politikker ift. ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi og bedre regulering, som Danmark har til-
sluttet sig, idet danske virksomheder har væsentlige interesser i en fælles europæisk tilgang.
Regeringen arbejder for, at danske virksomheders styrkepositioner kommer til at stå centralt i overgangen
til en mere cirkulær økonomi i EU, således at dansk erhvervsliv kan få del i de nye forretningsmuligheder,
som en mere cirkulær økonomi vil medføre, og således at omstillingsomkostningerne minimeres.
I tillæg til de ovenstående, generelle betragtninger vil regeringen særligt arbejde for cirkulær økonomi in-
den for følgende 7 områder i Kommissionens handlingsplan:
A) Produktpolitik
Regeringen prioriterer herunder,
-
at produkter designes, så de i højere grad kan indgå i en cirkulær økonomi med et fortsat højt be-
skyttelsesniveau. Danmark lægger derfor vægt på, at Kommissionen fremmer cirkulær økonomi
gennem fastsættelse af miljøkrav, der understøtter reparerbarhed og genanvendelse i eco-
designdirektivet, sideløbende med en fortsat ambitiøs indsats for at øge energirelaterede produk-
ternes energieffektivitet.
at producentansvarssystemer reguleres, så rollefordeling, økonomi og struktur af ordningerne er
gennemsigtige, omkostningseffektive samt giver de rette incitamenter til cirkulære forretningsmo-
deller, herunder genbrug og miljørigtigt design. Danmark vil arbejde for at incitamenter til miljø-
rigtigt design skabes gennem fælles europæiske krav og løsninger.
at Kommissionen fremlægger forslag til en sammenhængende produktpolitik, som besluttet i 7.
miljøhandlingsprogram. Regeringen lægger vægt på, at en sådan fremtidig produktpolitik bliver
omkostningseffektiv, sikrer tættere kobling mellem eksisterende politikker for miljømærker, eco-
design og grønne offentlige indkøb, og i videst mulige omfang baserer sig på fælles EU-standarder,
herunder standarder for produkters miljøegenskaber (PEF) og systematisk indarbejder krav til de
-
-
Side 17/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0018.png
-
-
mest relevante miljøaspekter, sætter "benchmark" for produkters miljøperformance og stimulerer
innovation og teknologiudvikling.
at Kommissionen i forbindelse med implementering af handlingsplanen arbejder på at fremme ud-
bredelsen af nye forretningsmodeller, der understøtter cirkulær økonomi.
at Kommissionen i sit videre arbejde med en samlet produktpolitik indtænker og tager højde for
problemstillinger ift. importerede produkter produceret uden for EU.
B) Kemikalier og cirkulær økonomi
Regeringen prioriterer herunder,
-
at Kommissionen i dens analyse af samspillet mellem EU's kemikalie-, produkt- og affaldsregule-
ring undersøger, hvordan udviklingen af en cirkulær økonomi kan styrkes samtidig med, at det nu-
værende høje beskyttelsesniveau fastholdes. I den forbindelse lægger Danmark vægt på, at Kom-
missionen i dens analyse ser nærmere på udfasningen af brugen af problematiske stoffer, der kan
give problemer ved genbrug og genanvendelse.
at Kommissionen udvikler den nødvendige viden og stiller værktøjer til rådighed for især SMV’er
om substitution af problematiske stoffer.
at Kommissionen udarbejder forslag til, hvordan formidlingen af information om stoffer i produk-
ter forbedres på en omkostningseffektiv måde i hele livscyklussen fra produktion til slutbruger, og
gøres tilgængeligt for aktørerne i affaldssektoren for at fremme kvaliteten i genanvendelsen.
-
-
C) Affaldshåndtering og genanvendelse
Regeringen prioriterer herunder,
-
at direktivændringerne på affaldsområdet skal kunne implementeres enkelt og omkostningseffek-
tivt. Danmark lægger i den forbindelse vægt på at ændringerne baseres på principperne for bedre
regulering og er drivere for teknologiudvikling samt øget vækst og beskæftigelse.
at de øverste niveauer i affaldshierarkiet og grundtanken i cirkulær økonomi understøttes ved
blandt andet at medtage effekten af eksisterende genbrugssystemer i beregningen af genanvendel-
sesprocenten på især emballageaffaldsområdet.
at der ud fra såvel konkurrenceevne- som miljøhensyn fastlægges ensartede rammevilkår for ni-
veauet for genanvendelse og deponering af affald i EU, og at der sker en revision af de eksisterende
mål for genanvendelse af emballageaffald, husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder
samt deponering af husholdnings- og husholdningslignende affald fra andre kilder. Der udestår
fortsat omhyggelige analyser af målsætningernes økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Der
kan derfor ikke på nuværende tidspunkt fastlægges en regeringsholdning til affaldsdirektivernes
konkrete målsætninger vedr. deponi, emballage samt vedr. genanvendelse af husholdningsaffald og
lignende affald fra andre kilder. Det er endeligt væsentligt, at der i det fremadrettede arbejde tages
højde for, at forbrænding af affald i visse tilfælde kan være mere hensigtsmæssigt end genanvendel-
se set ud fra både et samfundsøkonomisk og miljømæssigt perspektiv, herunder affald, der er ueg-
net til genanvendelse og med fuld respekt for affaldshierarkiet.
-
-
Regeringen støtter dog i udgangspunktet forslagets ambitioner om:
-
at der sker en tilpasning og præcisering af en række definitioner.
-
at forenkle og målrette medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.
-
at der fastlægges mere ensartede krav til etablering af producentansvarsordninger.
-
at det med forslaget gøres lettere for virksomheder at arbejde med genanvendelige materialer. Det
er i den forbindelse vigtigt både af hensyn til miljø og virksomhedernes konkurrenceevne, at de de-
taljerede kriterier for at opfylde betingelserne for at nå status af et biprodukt , der er reguleret af af-
Side 18/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0019.png
-
faldsrammedirektivet, eller at affaldsfasen er ophørt, fastsættes af medlemslandene i fællesskab og
ikke nationalt. Derved bliver rammerne på tværs af EU så ensartede som muligt.
at der indføres et system for tidlig varsling fra Kommissionen og det Europæiske Miljøagentur, hvis
en medlemsstat ser ud til ikke at nå de fastsatte genanvendelses- og deponeringsmål. Det vil bidra-
ge til at sikre virksomhederne mere ensartede konkurrenceforhold og samtidig være til gavn for
ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse.
På alle punkter gælder dog, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en præcisering og uddybende kortlæg-
ning af forslagenes konkrete implikationer, hvilket forventes tilvejebragt via de forestående drøftelser af
forslaget i Rådets arbejdsgruppe.
D) Fremme markedet for sekundære råmaterialer
Regeringen prioriterer herunder,
-
at fremme markedet for sekundære råmaterialer på en måde, således, at forbrugerne og industrien
kan have tillid til, at anvendelsen af sekundære råvarer hverken kompromitterer kvalitet, sundhed
eller miljø.
harmonisering og udvikling af End-of-Waste kriterier og kvalitetskrav for sekundære råvarer på
tværs af medlemslandene og for øget bevægelighed af sekundære råmaterialer, uden at kompromit-
tere kvaliteten i genanvendelsen eller miljø og menneskers sundhed. Herunder opfordrer Danmark
Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde og fastsætte End-of-Waste kriterier for en række
materialer. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med definitionen af affald. Herunder vil Danmark
også arbejde for lettelse af de administrative byrder og en bedre praktisk anvendelse af transport-
forordningen i forbindelse med transport af affald til genanvendelse.
at undersøge hindringer for den frie cirkulation af affald i EU for at understøtte et dynamisk indre
marked for sekundære råmaterialer, blandt andet via markedsdrevne initiativer.
at fremme værdiskabelse af vandressourcen, herunder øget og omkostningseffektiv genbrug af vand
og brug af fx regnvand eller industrielt udvundet vand. Danmark opfordrer derfor Kommissionen
til at afdække evt. lovgivningsmæssige barrierer under hensyntagen til fx. fødevaresikker-
hed, grundvandskvalitet og administrative byrder.
-
-
-
E) Bioøkonomi
Regeringen prioriterer herunder,
-
at der gennemføres et service tjek af den EU regulering, der definerer hvilke biologiske biprodukter
(der er reguleret af affaldsrammedirektivet) og restprodukter, der kan anvendes til videre forar-
bejdning, samt til hvilke formål. Formålet er fremadrettet at sikre, at de fælles EU regler sikrer
mennesker og dyrs sundhed og samtidig skaber mulighed for højværdi- og kaskadeudnyttelse af bi-
og restprodukter.
at den biobaserede råvareproduktion/ekstraktion tænkes mere med i handlingsplanen (inklusiv
biomasse og fødevareproduktion), og at der lanceres tiltag, der kan fremme en øget og bæredygtig
biomasseproduktion. Dette kan bl.a. ske ved at udarbejde EU bæredygtighedskriterier for fast bio-
masse.
at biologisk baserede produkter og services bliver en tydeligere og integreret del af hele handlings-
planen, fx ift. Eco-design direktivet og offentlige grønne indkøb
at biomasse, herunder fødevarer, mere eksplicit tænkes ind i handlingsplanen, og at der fokuseres
på ressourceeffektivitet, kaskadeudnyttelse og dermed at skabe incitamenter til omkostningseffek-
tiv højværdi anvendelse af det organiske affald samt recirkulering af bl.a. næringsstoffer.
-
-
-
Side 19/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0020.png
-
-
at fremme ensartede regler med høje kvalitetsstandarder i EU, der muliggør udnyttelsen af næ-
ringsstoffer i organisk affald og spildevandsslam på landbrugsjord på en miljømæssigt forsvarlig
måde.
at kaskadeudnyttelse ved avanceret bioraffinering, hvor biomassens indholdsstoffer bevares, kate-
goriseres som genanvendelse, samt at det undersøges, hvilke muligheder rammerne for den fælles
landbrugspolitik og EU-statsstøttereglerne giver for at fremme avanceret bioraffinering af land-
brugsprodukter til højværdiformål.
F) Plast
Regeringen prioriterer herunder,
-
at der vedtages en tværgående og omkostningseffektiv strategi for plast, der bl.a. omfatter genan-
vendelighed, biologisk nedbrydelighed og forekomsten af problematiske kemiske stoffer samt ma-
rint plastaffald, så mængden af plastaffald, der ikke genanvendes, minimeres.
G) Monitorering og opfølgning
Regeringen prioriterer herunder,
-
at Kommissionen prioriterer løbende vurdering af cirkulær økonomi pakkens effekter gennem ud-
vikling af et indikatorsæt, der hovedsageligt trækker på eksisterende arbejde og dækker hele cirku-
lær økonomi dagsordenen.
at den samlede EU Kommission sikrer en tæt styring af og opfølgning på implementering af hand-
lingsplanen. I den sammenhæng arbejder regeringen for en mere hyppig ramme for opfølgning på
handlingsplanens implementering, således at Kommissionen hvert andet år gør status for imple-
menteringen.
-
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om handlingsplanen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg (FEU) i januar 2016.
Side 20/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0021.png
2a. Cirkulær økonomi – ændring af direktiv 2008/98/EF om affald
- Politisk drøftelse
KOM (2015) 595
Revideret notat
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt en cirkulær økonomi-pakke. Den samlede pakke består af tre elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.
2) En liste over efterfølgende initiativer, der vil blive taget af Kommissionen i perioden 2015-2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
Nærværende forslag vedrører EU’s affaldsramme direktiv, og det udmønter de overordnede mål og
rammer for EU’s affaldspolitik frem til 2030. Det berører et større antal juridisk bindende forpligtelser
for medlemsstaterne. Forslaget indeholder en omfattende ændring af målene i direktivet om affald, styr-
ker Kommissionens mulighed for at overvåge implementeringen af affaldspolitikken samt indebærer
visse forenklinger af affaldsrammedirektivet.
De vigtigste ændringer i forslaget er:
1. Præcisering og tilpasning af definitionerne.
2. Forhøjelse af målet for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af
husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder (kommunalt affald) til mindst 60 % i 2025
og mindst 65 % i 2030.
3. Krav om at igangsætte initiativer, der fremmer sortering af bygge- og anlægsaffald.
4. Krav om at sikre separat indsamling af bioaffald, hvor det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk
muligt og passende at gøre.
5. En række generelle krav til eksisterende og nye ordninger for producentansvar.
6. Harmonisering og forenkling af de juridiske rammebestemmelser for biprodukter og
affaldsfasens ophør.
7. Forenkling og ensretning af indberetningsforpligtelser.
8. Indførelse af et system for tidlig varsling af manglende overholdelse af genanvendelsesmål.
9. Tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Der er tale om en revision af affaldslovgivningen, som vil berøre en række nationale regler. Regeringens
stillingtagen til forslagets konkrete genanvendelsesmål mv. afventer en nærmere vurdering af forslagets
miljømæssige og økonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 2. december 2015 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget forelå i dansk udgave
den 7. december 2015. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, (miljø) og skal derfor vedtages af
Rådet med et kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294.
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens cirkulær økonomi-pakke.
Pakken består af tre elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.
2) En liste med godt 50 konkrete initiativer til fremme af cirkulær økonomi, som Kommissionen vil tage i
perioden 2015-2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
Det nederlandske formandskab har den 7. februar besluttet at sætte forslaget på dagsordenen for rådsmøde
Side 21/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0022.png
(miljø) den 4. marts 2016 med henblik på en første politisk drøftelse blandt ministrene.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af meddelelsen om handlingsplanen for cirkulær økonomi henvi-
ses til særskilt grund- og nærhedsnotat herom.
3. Formål og indhold
Meddelelsen om handlingsplanen fastslår, at målet med en cirkulær økonomi er at bevare og vedligeholde
produkters, materialers og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt, samtidig med at affalds-
mængderne minimeres. Som led i en samlet indsats for at fremme cirkulær økonomi og betragte affald som
en ressource foreslår Kommissionen en række ændringer af affaldsdirektivet, som beskrevet nedenfor.
Forslaget tager udgangspunkt i, at juridisk bindende mål i EU’s affaldslovgivning har været en afgørende
faktor for at fremme bedre affaldsbehandling og teknologiudvikling, stimulere til innovation indenfor gen-
anvendelse, begrænse affald til deponering og ændre forbrugeradfærd. Yderligere initiativer på affaldsom-
rådet vil kunne bidrage til væsentlige fremskridt i forhold til bæredygtig vækst og skabelse af job. Endelig
bidrager den nye regulering til reduceret udledning af drivhusgasser, økonomiske besparelser på grund af
bedre affaldshåndtering og et bedre miljø. Forslaget vil endvidere bidrage til at ensartede rammevilkår for
virksomhedernes affaldshåndtering herunder i forbindelse med virksomhedernes brug af affald eller se-
kundære råvarer.
Forslaget indeholder en række væsentlige juridiske præciseringer af forskellige affaldsbegreber, hvordan
genanvendelse skal måles og generelle minimumsdriftskrav til eksisterende og nye producentansvarssy-
stemer. Forslaget imødekommer forpligtelsen i det nuværende direktiv til at revurdere målene for affalds-
håndteringen. Et første forslag til revision af målene blev fremsat den 2. juli 2014, men blev i februar 2015
trukket tilbage af den nuværende Kommission.
De vigtigste ændringer i forslaget i forhold til det gældende affaldsdirektiv er:
1.
Nye mål for genanvendelse:
Målet for genanvendelse af husholdningsaffald og lignende affald fra
andre kilder, øges til mindst 60 % i 2025 og 65 % i 2030. Det eksisterende mål i 2020 på 50 %
genanvendelse af husholdningsaffald fastholdes og beregnes efter de gældende opgørelsesmetoder.
2.
Beregning af genanvendelsesmål herunder medtagelse af genbrug og pantordninger:
Direktivet indeholder præciseringer af, hvad der kan indgå ved beregningen af genanvendelsesmålet.
Udgangspunktet er, at kun affald, der indgår i en afsluttende genanvendelsesproces, kan medregnes.
Der er dog indført en undtagelse, som tillader, at hele vægten af indsamlet genanvendeligt affald efter
sortering til genanvendelse kan medregnes, som genanvendt, hvis mindre end 10 % af den totale vægt
bliver forbrændt eller deponeret. Som noget nyt i forhold til forslaget fra 2014 kan også genbrug af
produkter og komponenter medregnes, hvis genbruget sker hos en godkendt genbrugsaktører eller er
en del af et pantsystem. Endvidere kan genanvendelse af metal i slaggen fra affaldsforbrænding
medregnes.
3.
Tilpasning af definitioner:
Den vigtigste ændring er et nyt forslag til definition af ”municipal
waste”. Dette begreb er ikke defineret i den danske affaldslovgivning, men oversættes af Kommissionen
til ”Kommunalt affald”. ”Municipal waste” defineres i forslaget som affald fra husholdninger og
lignende affald fra andre kilder. Den hidtidige definition tog udgangspunkt i, at affaldet blev indsamlet
af kommunen, mens den nye definition forholder sig neutralt til hvem som indsamler affaldet. Det
bliver dermed ikke relevant om det er kommunen eller en privat affaldsaktør operatør, der håndterer
affaldet. Det vil sige, at definitionen nu baseres på typen af affald uanset kilden og ikke på, hvem der
har ansvaret for affaldet. Forslaget indeholder herudover nye eller tilrettede definitioner af bio-affald,
bygge- og anlægsaffald, opfyldningsoperationer (vedr. udnyttelse af byggeaffald), den afsluttende
genanvendelsesproces og forberedelse til genbrug. Sidstnævnte omfatter nu ikke alene affald, der
forberedes til genbrug, men også produkter, f.eks. genpåfyldelige emballager, eller komponenter, der
genbruges.
Side 22/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0023.png
4.
Definition af biprodukter:
Forslaget ændrer betingelserne for, hvornår et materiale kan betragtes
som et biprodukt og ikke som affald. Materialer, der defineres som biprodukter, kan anvendes som en
sekundær råvare uden at blive omfattet af affaldsreguleringen. De nuværende regler forudsætter, at kun
hvis en række betingelser er opfyldt, så kan et stof eller en genstand, der er resultatet af en
produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller genstand, anses for ikke
at være affald men et biprodukt. Det nye forslag indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at et sådant
stof eller genstand anses for at være et biprodukt, hvis betingelserne er opfyldt. Endvidere foreslås, det
at Kommissionen får bemyndigelse til at foreslå detaljerede kriterier for anvendelsen af de angivne
betingelser.
5.
Affald som ophører med at være affald:
Forslaget indeholder en række lempelser for, hvornår
affaldsfasen ophører. Den nuværende EU-regulering foreskriver, at kun hvis affald har været igennem
en nyttiggørelsesbehandling og opfylder en række særlige kriterier, der udarbejdes i henhold til en
række angivne betingelser, så kan dette affald ophøre med at være affald. Forslaget indebærer, at
medlemsstaterne nu skal sikre, at affald, der har gennemgået en nyttiggørelsesbehandling, ophører
med at være affald, hvis de angivne betingelser er opfyldt. Dertil kommer, at en af de opstillede
betingelser nu er lettere at opfylde. Konsekvensen er, at en større mængde affald dermed vil opfylde
betingelser for at ophøre med at være affald. Endvidere foreslås det, at Kommissionen får bemyndigelse
til at foreslå detaljerede kriterier for anvendelsen af de angivne betingelser. Endelig er den paragraf i
direktivet slettet, som gav medlemsstaterne mulighed for at opstille nationale kriterier for affaldsfasens
ophør i de tilfælde, hvor der ikke er fastlagt fælles EU kriterier. Hvorvidt dette faktisk indebærer, at
medlemsstaterne i disse tilfælde slet ikke har mulighed for at opstille kriterier er uklart.
6.
Minimumskrav for udvidet producentansvar:
Der indføres minimumskrav for eksisterende og
nye udvidede producentansvarsordninger. Medlemsstaterne skal sikre opfyldelsen af
minimumskravene, der bl.a. vedrører producentfinansiering af hele indsamlingsleddet, at
producenternes betaling differentieres på baggrund af deres produkters muligheder for genbrug og
genanvendelighed, samt en række driftskrav til de kollektive ordninger, som er ordninger hvor
producenter kan købe varetagelse af praktiske og administrative forpligtelser som følge af
producentansvar.
7.
Affaldsforebyggelse:
Medlemsstaterne skal tage initiativer til affaldsforebyggelse indenfor en række
beskrevne områder. Medlemsstaterne skal endvidere udvikle indikatorer for at overvåge resultatet af
affaldsforebyggelsesindsatsen især for mængden per indbygger af husholdningsaffald og lignende affald
fra andre kilder, der bliver deponeret eller udnyttet med energiudnyttelse.
8.
Fremme af sortering:
Medlemsstaterne skal tage initiativer til at fremme sortering af bygge- og
nedrivningsaffald og som minimum for træ, aggregater, metal, glas og gips.
9.
Indsamling af bioaffald:
Medlemsstaterne skal sikre separat indsamling af bioaffald, hvor det er
teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt og passende at gøre.
10.
Forenkling og indberetning:
Forslaget indebærer en forenkling af direktivets indberetningskrav,
således at disse fremover alene vedrører årlige statistiske oplysninger om opfyldelsen af de konkrete
bindende målsætninger, fremfor som hidtil generelle afrapporteringer om implementeringen af
direktivet baseret på et detaljeret spørgeskema. Herudover indeholder forslaget mulighed for under
visse omstændigheder at undtage mindre affaldstransportvirksomheder fra gældende registreringskrav.
11.
Opfølgning på om mål opfyldes:
Forslaget indeholder bestemmelser om såkaldt tidlig varsling
(”early warning report”). Kommissionen skal tre år før tidsfristerne for opfyldelse af de fastsatte
genanvendelsesmål udarbejde rapporter om, hvor langt de enkelte medlemsstater er med
målopfyldelsen. Endvidere skal kommissionen give passende anbefalinger til de medlemsstater, hvor
der er risiko for, at de ikke vil nå de fastsatte mål. Herudover åbner forslaget op for, at 7 navngivne
medlemsstater, der aktuelt vurderes at have særlig vanskeligt ved at opfylde de foreslåede
Side 23/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0024.png
genanvendelsesmål, tildeles 5 år ekstra til at opfylde målsætningerne, dog således at genanvendelse mv.
af husholdningsaffald udgør som minimum 50% og 60% i hhv. 2025 og 2030.
12.
Nye beslutningsprocedurer:
Forslaget indebærer tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. (Ændring af Kommissions hidtidige beføjelser til at
kunne foreslå ny regulering via komite procedure til at disse beføjelser fremover kan udøves via
vedtagelse af delegeret retsakter eller som gennemførelsesretsakter i komitologiprocedure). Forslaget
betyder anvendelse af delegeret retsakter på i alt 11 områder, hvor for størstepartens vedkommende
komiteprocedure anvendes i den gældende regulering, herunder konkret med hensyn til følgende:
a.
b.
c.
d.
e.
f.
g.
Biprodukter,
Affaldsfasens ophør,
Affaldslisten,
Tekniske minimums standarder for affaldsbehandlingsanlæg som skal have en
godkendelse
Krav til registrering af behandlingsanlæg, der ikke skal have en miljøgodkendelse,
Format for rapportering om affaldsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer,
Retningslinjer for fortolkning af nyttiggørelses- og bortskaffelseskoder herunder
kriterierne for beregning af, hvornår forbrænding er en nyttiggørelses eller en
bortskaffelses operation.
Derudover indebærer forslaget at nye retsakter vedr. minimums krav til medregning af genbrug og
medregning af metal i slagge til genanvendelse kan besluttes som delegeret retsakter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionens nærhedsvurdering
Forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. Det begrænser sig til at ændre ovennævnte direktiv ved at skabe en ramme for
fastlæggelse af fælles mål og overlader til medlemsstaterne at afgøre, hvilke gennemførelsesmetoder, de vil
anvende.
Regeringens nærhedsvurdering:
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
EU's gældende affaldsdirektiv er implementeret i dansk ret som følger:
1.
Direktiv 2008/98/EF om affald: Implementeret i en række love og bekendtgørelser, bl.a. miljøbeskyt-
telsesloven og affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald).
Gældende bestemmelser om producentansvar reguleret i andre direktiver er implementeret i dansk ret som
følger:
2. Direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og senere ændringer implementeret i bl.a. visse
krav bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1455 af 7. december 2015 om visse krav til emballager) og
pantbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1353 af 25. november 2015).
3. Direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer: Implementeret i bl.a. miljøbeskyttelsesloven og
bilskrotbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1312 af 19. december 2012 om håndtering af affald i form af
motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra)
Side 24/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0025.png
4. Direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer: Implemen-
teret i bl.a. miljøbeskyttelsesloven og batteribekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december
2015 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer).
5. Direktiv 2012/19/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr: Implementeret i bl.a. miljøbeskyttelses-
loven og elektronikaffaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2014 om at bringe elek-
trisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr).
7. Konsekvenser
Generelt om konsekvensvurderingerne kan anføres, at der pt. er tale om foreløbige vurderinger. Folketinget
vil i et revideret grund- og nærhedsnotatnotat blive oplyst om Regeringens mere konsoliderede vurderinger
af forslagets konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Der er tale om en kompleks revision af affaldslovgivningen, som vil kunne berøre en række nationale regler,
primært de under punkt 6 nævnte bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser:
Forslaget forventes at have væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljø- og Fødevareministeriet har iværksat arbejde mhp. at kunne fremlægge en vurdering af forslagets
statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative og samfundsøkonomiske konsekvenser. Når
dette arbejde er tilendebragt, vil Folketinget blive orienteret herom i et revideret grund- og nærhedsnotat.
Beskyttelsesniveau:
Der forventes en positiv påvirkning af det danske beskyttelsesniveau som følge af, at målsætningerne i di-
rektivet skærpes.
8. Høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring til berørte interessenter den 2. december 2015. Der er modtaget
høringssvar fra 29 høringspartner. 6 af høringspartnerne har ingen kommentarer til direktivet, mens 23 har
bemærkninger.
Der er modtaget bemærkninger fra Stop Spild Af Mad (SSAM), Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske husholdningsapparater (FEHA), Dansk Erhverv (DE), Dansk Retursystem (DRS), Lyskildebran-
chens WEEE Forening (LWF), København Kommune, European Recycling Platform (ERP), Den frivillige
aftale om WEEE (DFAW), Plastindustrien (PI), elretur, Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Industri
(DI), Danske Havne (DH), Dansk Affaldsforening (DAF), Affalds- og Ressourceindustrien (ARI), DONG
Energy, Biorefining Alliance (BA), Genvindingsindustrien (GI), Brancheforeningen for Biogas (BBF), Dan-
marks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd (DN og DØR), Region Midtjylland, Landbrug og
Fødevarer (L&F) og Bryggeriforeningen.
Generelt er der opbakning til at der fastsættes ambitiøse, bindende mål for genanvendelse, som kan under-
støtte udviklingen af en cirkulær økonomi, om end nogle aktører finder at ambitionsniveauet måske er for
højt. Der er ligeledes generel opbakning til præciseringen af de forskellige definitioner og beregningsmeto-
der.
Hovedtræk af bemærkningerne er gengivet nedenfor opdelt efter emnerne angivet i afsnit 3 ovenfor om
formål og indhold.
1.
Nye mål for genanvendelse:
Københavns Kommune
finder de nye genanvendelsesmål ambitiøse, og at det er godt, at målene
meldes ud i god tid.
Side 25/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0026.png
KL
finder det positivt, at der fastsættes langsigtede mål for genanvendelse og deponering.
Målsætningen om 65% genanvendelse af husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder i 2030
er ambitiøs og vil blive en udfordring at nå. I forhold til målet i den gældende affaldshåndteringsplan
(Danmark uden affald) vil det kræve en del yderligere initiativer at nå det niveau, som Kommissionen
foreslår.
DI
støtter de foreslåede målsætninger for genbrug og genanvendelse. Men de er ambitiøse, især fordi
den medtagne mængde til opfyldelse af de foreslåede procenter baseres på den reelt genanvendte
mængde og ikke alene på den indsamlede mængde. DI ønsker derfor en nærmere beskrivelse af denne
ændring, før de endelige genanvendelsesprocenter lægges fast.
DAF
bifalder ambitiøse målsætninger, men kan ikke vurdere, hvor ambitiøst målet om 65%
genanvendelse i 2030 er.
DAF
begrunder det med, at det er uklart, hvilke affaldstyper målet gælder for,
hvor meget erhvervsaffald er omfattet, og at der indføres ny målemetode.
DAF
mener, at der også bør
fastsættes mål for industriens affald.
ARI
finder, at selv om der er sket en mindre reduktion af genanvendelsesmålene i forhold til
Kommissionens forslag fra 2014, så er der tale om ambitiøse målsætninger, som ARI støtter.
GI
finder, at genanvendelsesmålsætningerne er vigtige for at få Europa og Danmark omstillet i en mere
cirkulær og bæredygtig retning.
DN og DØR,
finder, at målet om 65% genanvendelse i 2030 af husholdningsaffald og lignende affald fra
andre kilder er et udmærket kompromis. DN og DØR foreslår, at der indføres et mål for maksimal
forbrænding af affald i 2030.
2.
Beregning af genanvendelsesmål herunder medtagelse af genbrug og pantordninger:
Københavns Kommune
påpeger, at præciseringen af,hvad der må medregnes som genanvendt,
indebærer, at f.eks. for plastaffald bliver det vigtigt også at kunne genanvende mere lavkvalitetsplast.
Det vil betyde, at der bliver et større volumen i de indsamlede mængder og dermed bedre økonomi per
indsamlet tons.
Kl
støtter ensretningen af opgørelsesmetoder, herunder at genbrug tælles med til opnåelse af genan-
vendelsesmålene. KL finder det nye forslag, hvor maksimalt 10% af den indsamlede mængde efter sor-
tering må kasseres for, at hele den indsamlede mængde tælles som genanvendelse, som bedre end det
tidligere forslag på 2%. Men KL mener, at grænsen på
10%
er fastsat vilkårligt og bør relateres til den
enkelte affaldstype. Endvidere peger Kl på, at i stedet for genanvendelsesmål fastsat i %, burde der være
større vægt på miljøeffekt.
DAF
bakker op, at genbrug og udvinding af metaller fra forbrændingsslagge kan medgå til opfyldelse af
genanvendelsesmålene, ligesom man støtter, at det er den reelt genanvendte mængde, der måles på.
DAF kommer derudover med en række bud på, hvordan målemetoden skal fortolkes.
DN og DØR
støtter forslaget om mere ensartede beregningsmetoder, herunder at det kun er reel gen-
anvendelse, der medtages. Endvidere, at genanvendelse af slagger fra et forbrændingsanlæg fortsat ikke
tæller med i opfyldelsen af de 65%. DN og DØR påpeger at pakken mangler bud på, hvordan man kan
måle på indsamlet mængde til genanvendelse vs. reel genanvendelse samt kvalitet i genanvendelse.
Region Midtjylland
finder, at harmonisering af beregning af genanvendelsesprocenter vil give et mere
ensartet billede af, hvor langt de enkelte EU-lande er i forhold til genanvendelse.
L&F
finder, at en ensartet implementering i EU af målene hænger tæt sammen med, at metoderne til
Side 26/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0027.png
opgørelse af genanvendelsesprocenter er entydige og klart beskrevet.
DRS
påpeger, at kvalitet i genanvendelse med fordel kan udbygges og få en mere central rolle i medde-
lelsen og de tilhørende direktivændringer. Kvalitet i genanvendelse og kvalitetskriterier kan hjælpe
markedet på vej.
PI
påpeger, at det er essentielt, at indsamlingssystemer tilrettelægges med fokus på kvalitet i genan-
vendelsen, samt at oparbejdelsen medfører, at plasten reelt kan afsættes som råvarer.
3.
Tilpasning af definitioner:
Københavns Kommune
er positiv overfor en præcisering og harmonisering af definitioner og opgørel-
sesmetoder.
Kl
støtter ensretningen af definitioner. Det er positivt, at definitionen af ”Municipal waste” ikke fokuse-
rer på, hvem der indsamler men på affaldstypen. Endvidere at ikke kun affald fra husholdninger er
medtaget, men også sammenligneligt affald fra andre kilder. Dog påpeger
KL,
at det er utydeligt, hvad
der menes med, at det skal være sammenligneligt med en husholdning i
mængde.
Endelig ønsker KL
præciseret om de i definitionen nævnte typer af affald er det, der hører til ”municipal waste” som mi-
nimum.
DI
finder, at det er et stort fremskridt, at definitionen på husholdningsaffald (municipal waste) tydelig-
gøres og ensrettes.
DAF
bifalder de nye definitioner for ikke-farligt affald, bygge- og anlægsaffald, foreberedelse til gen-
brug, endelig genanvendelsesproces samt opfyldningsoperationer. DAF støtter også den nye definition
af ”Municipal waste”. Især fordi tilgangen til definitionen er baseret på kilde og fraktioner og ikke,
hvem der har ansvaret for affaldet. For at gøre definitionen endnu tydeligere, ønsker DAF en kobling til
koderne i det europæiske affaldskatalog.
GI
finder, at harmoniserede definitioner af affaldstyper og affaldsstrømme er en forudsætning for et
velfungerende EU affaldsmarked, GI foreslår, at definitionen af affald i direktivets artikel 3, stk. 1 til-
passes, således at affald i højere grad defineres som en ressource.
4.
Definition af biprodukter:
DI
finder generelt, at ønsket om cirkulær økonomi med øget anvendelse af sekundære ressourcer
fordrer, at regler for både biprodukter og affaldsfasens ophør fastlægges på fællesskabsniveau.
DAF
mener af miljøhensyn og for at have styr på affaldet, så skal man fortsat være meget restriktiv med
at lade noget affald forlade affaldsreguleringen, før det indgår i nye produkter eller er afsat på
landbrugsjord ved at karakterisere det som biprodukter. DAF mener derudover, at Kommissionen ikke
skal tillægges øgede beføjelser på dette område via delegerede retsakter.
ARI
støtter de foreslåede ændringer af bi-produktbegrebet.
L&F
finder det positivt, at forslaget indebærer en forpligtigelse for medlemsstaterne til at sikre, at
affald, der opfylder kriterierne for biprodukter, skal anses for biprodukter og ikke blot er en mulighed.
5.
Affald som ophører med at være affald:
LWF
finder det positivt, hvis det bliver enklere at få affald ændret til et produkt, og at medlemsstaterne
skal sikre dette gennemført.
KL
finder det vigtigt, at ressourcerne i affaldet udnyttes så højt op i affaldshierarkiet som muligt.
Kriterier for, hvornår affaldet ophører med at være affald, kan bidrage til dette. Men det er vigtigt, at
der er klare kriterier og kontrolkrav, så der ikke bliver snydt hermed til skade for miljø og sundhed.
Side 27/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0028.png
DI
støtter, at Kommissionen tillægges kompetence til at opstille kriterier for affald, som ophører med at
være affald. Den nuværende ordning, hvor en række lande har indført egne kriterier, er ikke holdbar.
DH
foreslår en generel ændring af definitionen af affald/ikke-affald. De ser et potentiale i at sedimenter
til de såkaldte spulefelter, der er et kystnært areal, som omgives af dæmninger, der holder på
sedimentet, klassificeres som ikke-affald.
DAF
mener, at selv om affaldet skal bruges som sekundære råvarer, så skal man af miljøhensyn og for
at have styr på affaldet fortsat være meget restriktiv med at definere kriterier for affaldsfasens ophør, så
affald ophører med at være affald og dermed er ude af affaldsreguleringen. Endvidere at Kommissionen
ikke skal tillægges øgede beføjelser på dette område via delegerede retsakter
ARI
støtter de foreslåede ændringer af fastlæggelsen af affaldsfasens ophør. ARI støtter, at
kompetencen til at opstille kriterier for affaldsfasens ophør ikke længere fastsættes nationalt men på
EU-niveau.
GI
foreslår, at kriterierne for affaldsfasens ophør tilpasses således, at eksempelvis genanvendt jern og
metaller kan handles som en vare uden restriktive eksport- og importrestriktioner.
L&F
finder det positivt, at forslaget indebærer en forpligtigelse for medlemsstaterne til at sikre, at
affald, der opfylder kriterierne for affaldsfasens ophør, skal anses for et produkt og ikke blot er en
mulighed.
6.
Minimumskrav for udvidet producentansvar:
Generelle krav til udvidet producentansvarsordninger
DI
mener, at producentansvarsordninger skal opbygges, så der skabes incitament for nye forretnings-
modeller, og at markedskræfterne gives optimale forhold, således at behovet for lovgivningskrav mini-
meres.
DE
og
GI
er positive overfor udvidede producentansvarsordninger som virkemiddel i et liberali-
seret affaldsmarked, dog skal det være med en helhedsorienteret indretning af ordningerne, så man ik-
ke påfører erhvervslivet unødvendige økonomiske og administrative byrder.
DAF
fremhæver, at det fortsat bør være op til det enkelte medlemsland om, hvorvidt de vil anvende
producentansvarsordninger på nye affaldsfraktioner, som ikke allerede er omfattet af EU-direktiver om
producentansvar.
Bryggeriforeningen
kommer med en anbefaling om, at det af art. 8a om udvidet producentansvar skal
fremgå, at bestemmelserne udelukkende omfatter producentansvarsordninger og ikke pant-og retursy-
stemer.
Roller og ansvar, målsætninger samt rapportering:
DRS, DAF, DFAW, elretur, Genvindingsindustrien, LWF, KL
støtter forslaget om, at det er nødvendigt
med en klar fordeling af roller, ansvar og økonomi i producentansvarsordninger.
DRS
tilbyder at bidrage med viden om, hvordan producentansvarsordninger kan medvirke til at sikre
høj kvalitet i genanvendelsen gennem lukkede indsamlingssystemer, der samtidig er forretningsmæs-
sigt bæredygtige.
DI, DFAW
og
elretur
påpeger, at det i forbindelse med fastsættelse af indsamlingsmål for elektronikaf-
fald, er vigtigt at tælle genbrug af elektronikaffald med.
DFAW
og
Elretur
fremhæver desuden, at alle
aktører, der har adgang til at indsamle elektronikaffald, skal være forpligtet til at være registreret samt
at indberette mængder.
Side 28/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0029.png
Kollektive ordninger:
Elretur
er uenige i, at kollektive ordninger skal offentliggøre informationer om ejerskab, medlemmer,
priser og anvendte operatører af hensyn til konkurrenceforholdene i mellem de kollektive ordninger.
LWF
fremhæver, at det skal sikres, at kollektive ordninger er uafhængige og ikke profit-skabende, og at
de skal gennemføre uafhængige udbudsrunder, så alle har mulighed for at byde på de forskellige opga-
ver.
KL
bifalder mere åbenhed om de kollektive ordninger.
Producentfinansiering af alle omkostninger, incl. kommunal indsamling:
DAF
er enige i, at producenterne skal dække alle omkostninger til indsamling og affaldsbehandling af
affaldsfraktioner omfattet af producentansvar, også den del af indsamlingsinfrastrukturen, der ligger i
kommunalt og offentligt regi.
Elretur
udtrykker skepsis overfor, at kommunerne har ansvaret for indsamling af batterier og at produ-
centerne finansierer denne uden at have indflydelse på effektiviteten.
Differentierede takster:
DI, DFAW, FEHA, elretur, ERP
og
LWF
er stærkt skeptiske overfor differentierede takster grundet de
øgede administrative byrder, som ikke står mål med miljøeffekten. Det fremhæves, at det vil være
svært at definere hvilke miljøkriterier, der skal differentieres på, samt at prisdifferentieringen ikke vil
være stor nok til at give incitament til miljørigtigt design. Der henvises til den kortlægning af dette, som
DFAW
har gennemført. Desuden fremhæves, at evt. initiativer vedr. differentierede takster, skal ske
fælles på EU-niveau og ikke nationalt.
DAF
vurderer, at producentansvarsordninger kun fungerer efter hensigten ift. fremme af miljørigtigt
design, såfremt affaldet omfattet af producentansvar har en negativ værdi. Regulering af producentan-
svar bør derfor tage højde for både positiv og negativ værdi af affaldet.
KL
er positive over for differentierede takster, men udtrykker tvivl om den økonomiske byrde blot vil
blive væltet over på forbrugerne uden at have betydning for miljørigtigt design.
DN/DØR
ønsker stærke incitamenter til miljørigtigt design, og ser at dette hindres i dag i producentan-
svarsordninger, når alle producenter betaler det samme uafhængigt af produktdesign, men advarer
samtidig mod bureaukratiske løsninger.
Uafhængig tilsyn og kontrol:
LWF
støtter et uafhængigt tilsyn med kollektive ordninger, som gennemføres af en organisation, der
ikke har interesser i de forskellige led i værdikæden.
7.
Affaldsforebyggelse:
DAF
bakker op om Kommissionens forslag om at sikre en reel formindskelse af affaldsproduktionen
gennem affaldsforebyggelse, og om de konkrete områder, hvor det anbefales, at medlemsstaterne sæt-
ter ind, herunder ressourceeffektivitet, mulighed for reparation, økonomisk værdi og risici samt de
konkrete produktområder. DAF anbefaler, at der etableres nogle rammer, der kan sikre, at det lokale
myndighedsniveau samt producenterne kan spille en central rolle, når det handler om dialog med bor-
gerne om affaldsforebyggelse.
DI
finder, at artikel 9 om affaldsforebyggelse er uklart formuleret mht. lovgivningsmæssige tiltag og
måling af forebyggelse. DI anbefaler derfor, at artikel 9 gøres entydig og specifik, så der ikke opstår for-
skel i implementeringen og håndhævelsen mellem medlemsstaterne.
Side 29/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0030.png
DH
foreslår, at havne og virksomheder gives mulighed for øget indsigt i affalds- og ressourcestrømme,
fx med henblik på symbiose indenfor havnens område og i samspil med omgivende industri.
Københavns Kommune påpeger, at der i forbindelse med, at medlemsstaterne skal lette genbrugs- og
reparationsnetværks adgang til affaldsindsamlingssteder, skal sikres at en sådan adgang sættes i
system, så man undgår problemer på f.eks. genbrugsstationer.
Genbrug af elektronik
Elretur
og
FEHA
fremhæver, at genbrug skal ske under kontrollerede forhold, som ikke sætter miljø,
forbrugerrettigheder og sundhed over styr.
DE
ønsker mere information til forbrugerne om genbrug, og hvornår man skal afholde sig fra dette
grundet gamle produkters indhold af farlige stoffer.
DFAW og elretur
støtter en tydelig rolle- og ansvarsfordeling ift. genbrug af elektronik, og at alle rele-
vante aktører underlægges registrerings- og indberetningspligt.
DFAW
ønsker, at producenter har ene-
ret på adgang til WEEE, idet dette vil sikre at genbrug kan ske i kontrollerede processer.
GI:
Ønsker at genbrug skal være et anliggende for private virksomheder, det skal ikke være en offentlig
service-opgave.
DFAW
og
GI
ser det ikke som en kommunal opgave at varetage genbrug af elektronikaffald.
8.
Fremme af sortering:
DAF
havde gerne set, at der også kom krav om kortlægning af bygninger inden nedrivning og selektiv
nedrivning.
9.
Indsamling af bioaffald:
Københavns kommune
angiver, at for at kunne opnå de angivne genanvendelsesmål for husholdnings-
affald skal Københavns Kommune, udover at få borgerne til at sortere mere affald i de eksisterende af-
faldsordninger også finde en løsning for håndtering og genanvendelse af bioaffaldet.
ARI finder,
at der skal stilles krav om særskilt indsamling af organisk affald, men kravet bør ikke fastlå-
se teknologivalget.
DONG Energy
nævner, at med hensyn til bio-waste er nye teknologier, som f.eks. REnescience, i stand
til effektivt at frasortere og nyttiggøre en betydeligt højere andel af de bionedbrydelige stoffer ved cen-
tral sortering end ved kildesortering, specielt når det gælder husholdningsaffald. DONG nævner, at det-
te forhold bør afspejles i direktivudkastet, således at en separat indsamling af ”bio-waste” ikke nødven-
digvis er den foretrukne løsning, hvis alternativer i samme eller højere grad møder kriterierne a)-c) i ar-
tikel 22 om bio-affald.
DN og Det Økologiske Råd
ser gerne et mål for kildesortering af det organiske affald: De angiver, at
den eneste mulighed for at opnå 65% genanvendelse er separat at indsamle organisk affald/madaffald.
De anfører endvidere, at en høj kvalitet i genanvendelse forudsætter, at denne fraktion skal indsamles
særskilt ved kilden. De støtter, at det organiske affald skal gå til biogas, og at de rene fraktioner (afgas-
sede biomasse) skal tilbage til landbrugsjord.
Landbrug og Fødevarer
understeger, at biprodukt forordningens regler er fastsat for at sikre et højt
sundhedsniveau, og affaldsreglerne skal sikre hensynet til miljøet. Biproduktforordningen er efter L&F
mening helt central, når der skal identificeres reguleringsbarrierer for udviklingen af den cirkulære
økonomi i landbrugs- og fødevaresektoren. L&F angiver, at de savner et separat mål for udsortering og
genanvendelse af det organiske affald. L&F nævner desuden, at det er vigtigt, at kvaliteten af det orga-
Side 30/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0031.png
niske affald sikres ved kildesortering, så der ikke ved anvendelse af affald i f.eks. biogasanlæg og efter-
følgende udspredning af den afgassede biomasse tilføres miljøfremmede stoffer til landbrugsjorden.
DAF
bifalder, at tekniske, miljømæssige og økonomiske overvejelser skal indgå i vurderingen af, om der
skal etableres særskilt indsamling af bioaffald.
10.
Forenkling og indberetning:
DH
oplyser, at det bør være muligt for Miljøstyrelsen at registrere farligt affald afleveret fra skibe via
Safe Sea Net.
11.
Opfølgning på om mål opfyldes:
ARI
tilkendegiver i relation til den formelle implementering af regelsættet, at det foreslåede ”early
warning”- system lyder som en fornuftig foranstaltning.
12.
Nye beslutningsprocedurer:
DAF
mener, at Kommissionen ikke skal tillægges øgede beføjelser på definition af biprodukter og af-
faldsfasens ophør via delegerede retsakter.
DI støtter, at Kommissionen tillægges kompetence til at opstille kriterier for affald, som ophører med at
være affald. Den nuværende ordning, hvor en række lande har indført egne kriterier er ikke holdbar.
ARI støtter, at kompetencen til at opstille kriterier for affaldsfasens ophør ikke længere fastsættes nati-
onalt men på EU-niveau.
Kommenteret dagsorden har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø fra den 10. til den 12.
februar 2016 forud for miljørådsmødet den 4. marts 2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:
Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærkede, at forbrænding af organisk affald bør undgås, og at
det kan være problematisk, at andre medlemsstater ser, at Danmark har investeret i forbrændingsanlæg,
idet forbrænding ifølge foreningen ikke skal være svar på en deponeringsproblematik. DN mente, at idealet
bør være, at man aldrig deponerer eller brænder genanvendeligt affald. Derudover savnede DN en klarere
dansk holdning, bl.a. i forhold til overkapacitet på affaldsforbrænding.
Det Økologiske Råd (DØR) advarede ligeledes om, at Danmark kan skabe en forretning på at importere
affald til forbrænding. DØR respekterede det igangværende analysearbejde af pakkens konsekvenser for
Danmark, men ønskede ikke desto mindre en mere offensiv holdning til cirkulær økonomi fra regeringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været genstand for indledende drøftelser på to rådsarbejdsgruppemøder i januar 2016, hvor
kommissionens konsekvensanalyse samt bl.a. de indledende bestemmelser om definitioner og kalkulati-
onsmetoder er blevet gennemgået. Generelt har drøftelserne handlet om at søge afklaring af bestemmelser-
nes præcise indhold og praktiske anvendelse. Alle medlemslande tager forbehold for endelig positionsafkla-
ring i hovedstæderne. Generelt er Kommissionens pakke dog blevet budt velkommen som et mere operati-
onelt og markedsbaseret bud på en udvikling hen imod en cirkulær økonomi i EU med fokus på øget vækst,
beskæftigelse og ressourceeffektivitet. Vurderingen er umiddelbart, at pakken ligger i god forlængelse af
Kommissionens bedre reguleringsdagsorden, og at den bærer præg af at være blevet udarbejdet i tæt sam-
arbejde mellem relevante DG’er i Kommissionen under ledelse af 1. næstformand Timmermans og næst-
formand Katainen. Der er umiddelbart enighed om, at definitioner er blevet klarere, der er tale om mere
realistiske men stadig ambitiøse genanvendelsesmålsætninger, og at det er positivt med en mere fleksibel
tilgang til målene og en national tilgang til affaldsforebyggelse.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi, herunder forslaget til ændring af EU’s
affaldsdirektiv, velkomment som grundlag for drøftelse af reguleringen på EU niveau. Forslaget kan bidra-
Side 31/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0032.png
ge til øget vækst, jobskabelse, forsyningssikkerhed og miljøgevinster i Europa, gennem øget genanvendelse,
mindsket deponering og forøget ressourceeffektivitet.
Der udestår dog fortsat en omhyggelig analyse og vurdering af målsætningernes økonomiske og miljømæs-
sige konsekvenser. Der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt fastlægges en regeringsholdning til forsla-
gets konkrete målsætninger vedr. genanvendelse af husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder.
Regeringen støtter dog i udgangspunktet forslagets ambitioner om:
• At der sker en tilpasning og præcisering af en række definitioner.
• At forenkle og målrette medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.
• At der fastlægges mere ensartede krav til eksisterende og nye producentansvarsordninger.
• At der ud fra såvel konkurrence som miljøhensyn fastlægges ensartede rammevilkår for niveauet for gen-
anvendelse og deponering af affald i EU.
• At det med forslaget gøres lettere for virksomheder at arbejde med genanvendelige materialer. Det er i
den forbindelse vigtigt både af hensyn til miljø og virksomhedernes konkurrenceevne, at de detaljerede
kriterier for at opfylde betingelserne for at nå status af et biprodukt eller at affaldsfasen er ophørt, fastsæt-
tes af medlemslandene i fællesskab. Derved bliver rammerne på tværs af EU så ensartede som muligt.
• At der indføres et system for tidlig varsling fra Kommissionen og det Europæiske Miljøagentur, hvis en
medlemsstat ser ud til ikke at nå de fastsatte genanvendelsesmål. Det vil bidrage til at sikre virksomhederne
mere ensartede konkurrenceforhold og samtidig være til gavn for ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse.
På alle punkter gælder dog, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en præcisering og uddybende vurde-
ring af forslagenes konkrete implikationer, hvilket forventes tilvejebragt via de forestående drøftelser af
forslaget i Rådets arbejdsgruppe.
Kommissionen får med forslaget på enkelte områder beføjelse til efterfølgende at foreslå detaljerede regler
og konkrete krav til medlemsstaterne via delegerede retsakter og via komiteprocedure. Regeringen lægger
vægt på, at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den almindelige lovgivnings-
procedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af eventuelle lovgiv-
ningsbeføjelser. Regeringen lægger endvidere vægt på, at medlemsstaternes eksperter inddrages i det for-
beredende arbejde med retsakter, og tager derfor forbehold overfor reguleringsbeføjelser til Kommissionen
via delegerede retsakter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Et grundnotat samt et revideret grundnotat om forslaget er tidligere oversendt til Folketingets Europaud-
valg hhv. den 7. og den 19. januar 2016. Herudover har forslaget været genstand for en teknisk gennemgang
i udvalget den 21. januar 2016.
Side 32/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0033.png
2b. Cirkulær økonomi – ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald
- Politisk drøftelse
KOM (2015) 594 final
Revideret notat
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt en cirkulær økonomi pakke. Den samlede pakke består af tre elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulære økonomi”.
2) En liste over efterfølgende initiativer, der vil blive taget af Kommissionen i perioden 2015-2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
Nærværende forslag vedrører alene EU’s deponeringsdirektiv, og udmønter sig i en række direktivæn-
dringer. De vigtigste ændringer i forslaget er:
Nyt bindende mål for mængden af deponeret husholdningsaffald og lignende affald fra andre kil-
der. Det foreslås, at det deponerede husholdningsaffald i 2030 maksimalt må udgøre 10 % af den
samlede mængde husholdningsaffald.
Affald indsamlet separat mhp. genanvendelse i henhold til affaldsdirektivets artikel 11 og 22 må
ikke længere deponeres.
Der er tale om ændringer, som kun i mindre grad vil berøre de gældende danske deponeringsregler.
Danmark deponerer kun husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder i meget begrænset om-
fang. Efter de seneste indrapporteringer til EU´s affaldsstatistik har Danmark for årene 2012-14 depone-
ret mellem 1,3 og 1,9 % af de samlede mængder husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder.
Gennemsnittet for hele EU i 2013 var 31%. Den lave danske deponeringsrate forventes fortsat frem mod
2030, og Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig målsætningen om i 2030 maksimalt at deponere
10% af husholdningsaffaldet og lignende affald fra andre kilder.
2.
Baggrund
Kommissionen sendte den 2. december 2015 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget forelå i dansk udgave
den 7. december 2015. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, (miljø) og skal derfor vedtages af
Rådet med et kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294.
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens cirkulær økonomi-pakke.
Pakken består af tre elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.
2) En liste med godt 50 konkrete initiativer til fremme af cirkulær økonomi, som Kommissionen vil tage i
perioden 2015-2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
Det nederlandske formandskab har den 7. februar besluttet at sætte forslaget på dagsordenen for rådsmøde
(miljø) den 4. marts 2016 med henblik på en første politisk drøftelse blandt ministrene.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af meddelelsen om handlingsplanen for cirkulær økonomi henvi-
ses til særskilt grund- og nærhedsnotat herom.
3.
Formål og indhold
Det overordnede mål med forslaget til ændring af deponeringsdirektivet er at fremme en mere cirkulær
økonomi ved at reducere deponeringsmængden af det ikke-farlige affald, specifikt mængden af hushold-
ningsaffald.
Side 33/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0034.png
De væsentligste nye elementer i forslaget er:
1. Ensretning af række definitioner i deponeringsdirektivet og affaldsdirektivet. (I forslaget fjernes
definitionen af affaldsklassen ”Ikke-farligt affald” uden at dette er medtaget i affaldsdirektivets de-
finitioner, hvilket vurderes at være en fejl. Til orientering udgør ”Ikke-farligt” affald ca. 70-75 % af
den samlede deponeringsmængde i Danmark.)
2. Affald indsamlet og sorteret separat mhp. genanvendelse i henhold til affaldsdirektivets artikel 11
må ikke længere deponeres.
3. I ændringsforslaget skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
mængden af deponeret husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder reduceres til maksi-
malt 10 % af den samlede mængde husholdningsaffald i 2030. Estland, Grækenland, Kroatien, Let-
land, Malta, Rumænien og Slovakiet kan efter anmodning fra Kommissionen deponere op til 20 % i
2030 og få forlænget fristen for at opnå målet på at nå 10 % med 5 år.
Derudover er der indført en række ændringer til opfølgning og evaluering af mål.
4. Senest den 31. december 2024 afrapporterer Kommissionen om mulighederne for dels at skærpe
deponeringsmålet samt at indføre restriktioner for deponering af andet ”ikke-farligt affald” udover
husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder. Rapporten ledsages i givet fald af forslag
herom til Europa-Parlamentet og Rådet.
5. Kommissionen udarbejder i 2027 i samarbejde med det Europæiske Miljøagentur en rapport om
medlemslandenes fremskridt med at opfylde deponeringsmålsætningerne for husholdningsaffald
(Early warning report). Kommissionen fremlægger i forbindelse hermed passende anbefalinger
overfor medlemslande, der vurderes at være risiko for ikke at nå målsætningen indenfor tidsfristen.
6. Forslaget indebærer en forenkling af direktivets indberetningskrav, således at disse fremover alene
vedrører årlige statistiske oplysninger om opfyldelsen af den konkrete bindende deponeringsmål-
sætning for husholdningsaffald (og frem til 2025 for deponering af bioaffald), fremfor som hidtil
generelle afrapporteringer om implementeringen af direktivet baseret på et detaljeret spørgeskema.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionens nærhedsvurdering
Forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. Det begrænser sig til at ændre deponeringsdirektivet ved at skabe en ramme for
fastlæggelse af fælles mål og overlader til medlemsstaterne at afgøre, hvilke gennemførelsesmetoder, de vil
anvende.
Regeringens nærhedsvurdering:
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
6.
Gældende dansk ret
Det berørte deponeringsdirektiv er implementeret i dansk ret som følger:
Direktiv 1999/31/EF om deponering af affald: Implementeret i bekendtgørelse om deponeringsan-
læg (bekendtgørelse nr. 1822 af 14/12/2015).
7.
Konsekvenser
Generelt om konsekvensvurderingerne kan anføres, at der pt. er tale om foreløbige vurderinger. Folketinget
vil i et revideret grund- og nærhedsnotatnotat blive oplyst om Regeringens mere konsoliderede vurderinger
af forslagets konsekvenser.
Side 34/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0035.png
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af deponeringsbekendtgørelsen.
Forslaget om forbud mod at deponere affald, der er indsamlet separat mhp. genanvendelse i henhold af-
faldsdirektivets artikel 11, kan begrænse mulighederne for at deponere indsamlede fraktioner med proble-
matiske stoffer fra den separate indsamling f.eks. indhold af PCB i betonfraktionen af bygge- og anlægsaf-
fald. Der er behov for at belyse konsekvenser af forslaget, herunder hvilken betydning det har for nærvæ-
rende direktivforslag og nationale regler, der rækker udover deponeringsdirektivet.
Økonomiske konsekvenser:
Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet
Danmark på nuværende tidspunkt deponerer langt mindre husholdningsaffald og lignende affald fra andre
kilder end det foreslåede mål på 10 %. Dette forventes også at være tilfældet frem mod 2030.
Beskyttelsesniveau:
Der forventes en positiv påvirkning af det danske beskyttelsesniveau som følge af, at målsætningerne i di-
rektivet skærpes.
8.
Høring
Forslaget til den samlede cirkulær økonomi-pakke er udsendt i almindelig høring til berørte interessenter
den 2. december 2015. Der er modtaget høringssvar fra 29 høringspartner. 8 har bemærkninger til depone-
ringsdirektivet.
Der er modtaget specifikke bemærkninger til forslag om ændringer af deponeringsdirektivet fra følgende:
Dansk Erhverv (DE), Plastindustrien (PI), Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Industri (DI), Danske
Havne (DH), Dansk Affaldsforening (DAF), Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd (DN
og DØR), og Region Midtjylland.
Hovedtræk af bemærkningerne er gengivet nedenfor:
Generelt
er der blandt de indkomne høringssvar en positiv holdning til, at reducere mængden af deponeret
husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder til maksimalt 10 % af den samlede mængde i 2030.
Derudover er der følgende bemærkninger til forslaget:
Dansk Erhverv (DE)
finder det vanskeligt at gennemskue prioriteringen af forslagene i blandt andet depo-
neringsdirektivet. DE stiller spørgsmål til, hvordan det sikres, at de vigtigste initiativer i handlingsplanen
gennemføres først, og dermed sikrer en markedsøkonomisk effektiv vej til cirkulær økonomi.
Plastindustrien (PI)
og
Dansk Industri (DI)
ser gerne et generelt forbud mod deponering af genanvendeligt
affald.
PI
vurderer, at det vil øge udbuddet af materialer til genanvendelse, og dermed gøre det mere attrak-
tivt at etablere en genanvendelsesvirksomhed.
Danske Havne (DH)
foreslår en generel ændring af definitionen af affald/ikke-affald. De ser et potentiale i,
at sedimenter til de såkaldte spulefelter, der er et kystnært areal, som omgives af dæmninger, der holder på
sedimentet, klassificeres som ikke-affald.
Dansk Affaldsforening (DAF)
ønsker fra 2025 et deponeringsforbud for biologisk nedbrydeligt samt for
genanvendelsesegnet affald fra alle kilder (husholdning, erhverv og industri). Dette vurderes at reducere
metan-udledningen og få materialer i kredsløb til gavn for den cirkulære økonomi.
Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd (DN og DØR)
ønsker, at det gøres helt klart, at
deponeringsmålet for husholdningsaffald og lignende affald ikke må medføre en øget forbrænding af affald.
DN og DØR
skriver om nødvendigheden af fortsat at deponere affald, som indeholder farlige stoffer, og
Side 35/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0036.png
som derfor ikke kan genanvendes.
DN og DØR
ønsker desuden, at det gøres klart overfor kommissionen, at
når deponering kun er muligt i begrænset omfang, skal der ikke produceres produkter, der vil medføre, at
farligt affald recirkuleres.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været genstand for indledende drøftelser på to rådsarbejdsgruppemøder i januar 2016, hvor
kommissionens konsekvensanalyse samt bl.a. de indledende bestemmelser om definitioner og kalkulati-
onsmetoder er blevet gennemgået. Generelt har drøftelserne handlet om at søge afklaring af bestemmelser-
nes præcise indhold og praktiske anvendelse. Alle medlemslande tager forbehold for endelig positionsafkla-
ring i hovedstæderne. Generelt er Kommissionens pakke dog blevet budt velkommen som et mere operati-
onelt og markedsbaseret bud på en udvikling hen imod en cirkulær økonomi i EU med fokus på øget vækst,
beskæftigelse og ressourceeffektivitet. Vurderingen er umiddelbart, at pakken ligger i god forlængelse af
Kommissionens bedre reguleringsdagsorden, og at den bærer præg af at være blevet udarbejdet i tæt sam-
arbejde mellem relevante DG’er i Kommissionen under ledelse af 1. næstformand Timmermans og næst-
formand Katainen. Der er umiddelbart enighed om, at definitioner er blevet klarere, der er tale om mere
realistiske men stadig ambitiøse genanvendelsesmålsætninger, og at det er positivt med en mere fleksibel
tilgang til målene og en national tilgang til affaldsforebyggelse.
Særligt om nærværende forslag vedr. ændring af deponeringsdirektivet må det forventes, at udfasningen af
husholdningsaffaldet til deponering vil blive et væsentligt politisk tema, hvor de lande, der ikke har fået
umiddelbar adgang til fem års fristforlængelse ift. at opnå reduktion til 10 pct. deponering af husholdnings-
affald i 2030, men som også er ”low-performing” vil kæmpe for deres adgang hertil.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag til cirkulær økonomi-pakke herunder forslaget til ændring af
EU’s deponeringsdirektiv velkomment som grundlag for drøftelse af reguleringen på EU niveau. Forslaget
kan bidrage til øget vækst, jobskabelse, forsyningssikkerhed og miljøgevinster i Europa, gennem øget gen-
anvendelse, mindsket deponering og forøget ressourceeffektivitet, samt mere ensartede rammevilkår for
niveauet for genanvendelse og deponering af affald i EU.
Regeringen støtter forslagets ambitioner om:
At der ud fra såvel konkurrence som miljøhensyn fastlægges ensartede rammevilkår for niveauet
for deponering af affald i EU.
At der indføres et system for tidlig varsling fra kommissionen og det Europæiske Miljøagentur, hvis
en medlemsstat ser ud til ikke at nå de fastsatte deponeringsmål. Det vil bidrage til at sikre virk-
somhederne mere ensartede konkurrencevilkår og samtidig være til gavn for ressourceeffektivitet
og miljøbeskyttelse.
Danmark deponerer kun husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder i meget begrænset omfang.
Efter de seneste indrapporteringer til EU´s affaldsstatistik har Danmark for årene 2012-14 deponeret mel-
lem 1,3 og 1,9 % af de samlede mængder husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder. Gennem-
snittet for hele EU i 2013 var 31%. Den lave danske deponeringsrate forventes fortsat frem mod 2030, og
Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig målsætningen om i 2030 maksimalt at deponere 10% af hus-
holdningsaffaldet og lignende affald fra andre kilder.
Kommissionen får med forslaget på enkelte områder beføjelse til efterfølgende at foreslå detaljerede regler
og konkrete krav til medlemsstaterne via delegerede retsakter og via komiteprocedure. Regeringen lægger
vægt på, at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den almindelige lovgivnings-
procedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af eventuelle lovgiv-
ningsbeføjelser. Regeringen lægger endvidere vægt på, at medlemsstaternes eksperter inddrages i det for-
beredende arbejde med retsakter, og tager derfor forbehold overfor reguleringsbeføjelser til Kommissionen
via delegerede retsakter.
Side 36/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0037.png
11.
Tidligere forelæggelser for Folketinget Europaudvalg
Et grundnotat om forslaget er tidligere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2016. Her-
udover har forslaget været genstand for en teknisk gennemgang i udvalget den 21. januar 2016.
Side 37/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0038.png
2c. Cirkulær økonomi – ændring af direktiv 94/62/EC om emballage og emballageaffald
- Politisk drøftelse
KOM (2015) 596
Revideret notat
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt en cirkulær økonomi pakke. Den samlede pakke består af tre elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.
2) En liste over efterfølgende initiativer, der vil blive taget af Kommissionen i perioden 2015-2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
Nærværende forslag vedrører EU’s direktiv om emballage og emballageaffald.
Ændringsforslaget til emballagedirektivet indeholder nye forhøjede mål for genanvendelse og genbrug af
emballager i 2025 og i 2030 som bidrag til at fremme en cirkulær økonomi. Der foreslås endvidere en ny
metode til beregning af målopfyldelsen svarende til, hvad der fremgår af det samtidigt fremlagte forslag
til ændring af affaldsdirektivet, herunder at målene ikke alene handler om genanvendelse af emballage-
affald, men også omfatter emballageprodukter og -komponenter, der genbruges samt håndteres i pant-
og retursystemer og muligheden for at medregne genanvendelse af metalslagge fra affaldsforbrænding.
Endelig foreslås tilpasning af en række lovgivningsbeføjelser til kommissionen til traktatens artikel 290
og 291 om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Regeringens stillingtagen til forslagets konkrete genanvendelsesmål mv. afventer en nærmere vurdering
af forslagets miljømæssige og økonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 2. december 2015 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget forelå i dansk udgave
den 7. december 2015. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 114 (Indre Marked) og skal derfor vedtages af
Rådet med et kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294.
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens cirkulær økonomi-pakke.
Pakken består af tre elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.
2) En liste med godt 50 konkrete initiativer til fremme af cirkulær økonomi, som Kommissionen vil tage i
perioden 2015-2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
Det nederlandske formandskab har den 7. februar besluttet at sætte forslaget på dagsordenen for rådsmøde
(miljø) den 4. marts 2016 med henblik på en første politisk drøftelse blandt ministrene.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af meddelelsen om handlingsplanen for cirkulær økonomi henvi-
ses til særskilt grund- og nærhedsnotat herom.
3. Formål og indhold
Som led i en samlet indsats for at fremme cirkulær økonomi lægger Kommissionen op til at ændre og har-
monisere i alt 6 direktiver om affald, herunder emballagedirektivet. Kommissionen anfører bl.a., at bin-
dende mål for håndteringen af forskellige affaldsfraktioner har været en afgørende drivkraft til at forbedre
affaldshåndteringen, stimulere innovation på genanvendelsesområdet, minimere deponering og skabe inci-
tament til at ændre forbrugernes adfærd i hele EU.
Side 38/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0039.png
Der lægges således i ændringsforslaget til emballagedirektivet op til, at de eksisterende genanvendelsesmål
forhøjes for 2025 og for 2030, som anført i skemaet:
Emballageaffalds-
type
Al emballage
Plast
3
Træ
Jernholdige me-
taller
Aluminium
Glas
Papir- og pap
Mål
Udgang af
2025
1
65 %
55 %
60 %
75 %
75 %
75 %
75 %
Mål
Udgang af
2030
1
75 %
-
75 %
85 %
85 %
85 %
85 %
Eksisterende mål for
genanvendelse
(2008)
2
55 %
22,5 %
15 %
50 % (for al metal-
emballage)
60 %
60 %
Faktisk genan-
vendelse
i DK 2013
4
indberettet til EU
65%
36%
47%
57% (for al metal-
emballage)
78%
85%
Emballage gen-
anvendelse
i EU(27) 2013
Kilde:Eurostat
65%
37%
36%
74% (for al
metalemballage)
73%
85%
1: Mål for genanvendelse af emballageaffald og genbrug.
2: Mål for genanvendelse af emballageaffald.
3: Der er ikke indsat mål for plast i 2030, da Kommissionen vil afvente udviklingen og vurdere, hvad der
synes muligt.
4: Omfatter alene genanvendelse af emballageaffald – ikke mængder, som er genbrugt.
Hidtil har målene alene omfattet mængden af emballageaffald indsamlet til genanvendelse. Som noget nyt
ift. det eksisterende direktiv, må også produkter og komponenter, der genbruges eller indgår i pant- og
retursystemer, fx genpåfyldelige flasker eller træpaller, være indeholdt i beregningen af graden af målopfyl-
delse for 2025 og for 2030. Kommissionen foreslår i den forbindelse, at der skal besluttes kriterier for, hvil-
ke genbrugs- samt pant- og retursystemer, der skal kunne medregnes og hvilke dokumentationskrav, der
skal stilles i tilknytning hertil. Endelig vil genanvendelse af metal fra emballager i slaggen fra affaldsfor-
brændingsanlæg kunne medregnes.
Om beregningen af genanvendte emballageaffaldsmængder foreslås det i øvrigt, at mængderne skal opgøres
på baggrund af input til det endelige genanvendelsesanlæg. Der er dog indført en undtagelse, som tillader,
at hele vægten af indsamlet genanvendeligt affald efter sortering til genanvendelse kan medregnes som
genanvendt, hvis mindre end 10 % af den totale vægt bliver forbrændt eller deponeret.
Med forslaget indføres et såkaldt early warning system, hvor Kommissionen på baggrund af indberetninger
fra medlemsstaterne, senest 3 år før de opstillede tidsfrister i hhv. 2025 og 2030, opstiller en liste over
medlemslande, der står i fare for ikke at opfylde målsætningerne og fremlægger konkrete anbefalinger til
initiativer for at afhjælpe denne situation.
Forslaget indebærer endvidere tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter. (Ændring af Kommissions hidtidige beføjelser til at kunne foreslå ny regulering
via komite procedure til at disse beføjelser fremover kan udøves via vedtagelse af delegeret retsakter eller
som gennemførelsesretsakter). Der stilles forslag om anvendelse af delegeret retsakter på 4 områder,
herunder konkret med hensyn til medregning af genbrug, værdier for tungmetalindhold i
emballagematerialer til genanvendelse, de illustrative emballageeksempler i annex I samt vedr. eventuelle
undtagelser for emballager, der markedsføres i meget små mængder.
Med forslaget forenkles endelig medlemsstaternes indberetningsforpligtelser, i henhold til direktivet, til
alene at vedrøre en årlig oplysning om resultaterne i forhold til de opstillede genanvendelses mål på de
respektive emballagekategorier
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Side 39/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0040.png
5. Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og revide-
rer eksisterende EU-lovgivning.
6. Gældende dansk ret
Emballagedirektivet er gennemført i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1455 af 7. december
2015 om visse krav til emballager og bekendtgørelse nr. 1353 af 25. november 2015 om pant på og
indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil skulle implementeres ved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse om visse
krav til emballager.
Økonomiske konsekvenser:
Forslaget forventes at have væsentlige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljø- og Fødevareministeriet har iværksat arbejdet mhp. at kunne fremlægge en vurdering af forslagets
statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative og samfundsøkonomiske konsekvenser. Når
dette arbejde er tilendebragt, vil Folketinget blive orienteret herom i et revideret grund- og nærhedsnotat.
Beskyttelsesniveau
Der forventes en positiv påvirkning af det danske beskyttelsesniveau som følge af, at målsætningerne i di-
rektivet skærpes.
8. Høring
Forslaget er som en del af den samlede cirkulær økonomi-pakke udsendt i almindelig høring til berørte
interessenter den 2. december 2015. Der er modtaget høringssvar fra i alt 29 høringsparter. 9 af hørings-
parterne har kommentarer til emballagedirektivet.
Der er modtaget bemærkninger til emballagedirektivet fra Bryggeriforeningen (BF), Dansk Erhverv (DE),
Københavns Kommune, Plastindustrien (PI), Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Industri (DI),
Dansk Affaldsforening (DAF), Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) samt Landbrug og Fødevarer (L&F).
Hovedtræk af bemærkningerne er gengivet nedenfor opdelt efter emne.
Generelt
Der er generelt opbakning til de nye fælles, bindende mål, men mange parter bemærker, at de er meget
ambitiøse.
ARI og PI
anbefaler et øget fokus i forslaget på ens implementering og håndhævelse af reglerne i direktivet.
ARI tilføjer i relation til den formelle implementering af regelsættet, at det foreslåede ”early warning”- sy-
stem lyder som en fornuftig foranstaltning.
Nye mål for genanvendelse
BF, DI, DAF og ARI
bakker op om målsætningerne, idet DAF særligt bifalder den materiale-specifikke til-
gang.
KL
finder det positivt, at der sættes nye langsigtede mål og tilføjer, at det bliver en udfordring for både
Danmark og EU at nå et mål om 75 % genanvendelse af al emballageaffald i 2030. KL kvitterer endvidere
for, at der med forslaget fortsat lægges op til metodefrihed for medlemslandene til at nå de forskellige gen-
anvendelsesmål.
Side 40/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0041.png
L&F
bakker også op om de langsigtede mål, men bemærker, at et genanvendelsesmål for al emballage på 65
% og for plastemballage på 55 % i 2025 er højt, idet det dog bemærkes, at det kan være svært helt at gen-
nemskue som følge af, at genbrug fremadrettet forventes at kunne tælles med.
DE
anfører, at de foreslåede mål er realistiske at nå, men at det vil være særligt i forhold til målet om 55 %
genanvendelse af plastemballageaffald, at Danmark skal gøre en indsats.
PI
finder ligeledes, at et genanvendelsesmål for plastemballageaffald på 55 % er meget ambitiøst, og at det i
en dansk kontekst vil forudsætte, at det kommunalt indsamlede plastemballageaffald gøres tilgængeligt for
markedet.
Beregningsmodel for opfyldelse af målene
L&F og PI
bakker op om forslagets intentioner om at ensarte beregningsmetoderne for opfyldelse af måle-
ne. PI finder det endvidere positivt, at forslaget lægget op til at skelne mellem, hvilke affaldsmængder der
indsamles/forsorteres og hvilke, der reelt genanvendes i den endelige genanvendelsesproces. Dog bemær-
kes det, at det i den sammenhæng er væsentligt løbende at udvikle kvalitetskriterier for modtagelse af affald
på affaldsanlæggene i takt med introduktion af nye teknologier og processer på markedet.
Københavns Kommune
påpeger, at præciseringen af, hvad der må medregnes som genanvendt, indebærer,
at f.eks. for plastemballageaffald bliver det vigtigt også at kunne genanvende mere lavkvalitetsplastembal-
lage, hvilket vil betyde, at der bliver et større volumen i de indsamlede mængder og dermed bedre økonomi
per indsamlet tons.
DAF
bakker op om, at beregningsmetoderne for genanvendelse og genbrug harmoniseres med beregnings-
metoden for opgørelse af kommunalt affald i affaldsdirektivet.
BF
anfører, at det er uklart om, hvorvidt der skal ske en harmonisering af opgørelsesmetoden for hvilke
genbrugs- og pant- og retursystemer, der kan medregnes i målopfyldelsen, eller om der er tale om en har-
monisering af de forhold, som de pågældende systemer opererer efter for at sikre et sammenligneligt be-
regningsgrundlag. BF finder det uhensigtsmæssigt, hvis sidstnævnte er tilfældet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været genstand for indledende drøftelser på to rådsarbejdsgruppemøder i januar 2016, hvor
kommissionens konsekvensanalyse samt bl.a. de indledende bestemmelser om definitioner og kalkulati-
onsmetoder er blevet gennemgået. Generelt har drøftelserne handlet om at søge afklaring af bestemmelser-
nes præcise indhold og praktiske anvendelse. Alle medlemslande tager forbehold for endelig positionsafkla-
ring i hovedstæderne. Generelt er Kommissionens pakke dog blevet budt velkommen som et mere operati-
onelt og markedsbaseret bud på en udvikling hen imod en cirkulær økonomi i EU med fokus på øget vækst,
beskæftigelse og ressourceeffektivitet. Vurderingen er umiddelbart, at pakken ligger i god forlængelse af
Kommissionens bedre reguleringsdagsorden, og at den bærer præg af at være blevet udarbejdet i tæt sam-
arbejde mellem relevante DG’er i Kommissionen under ledelse af 1. næstformand Timmermans og næst-
formand Katainen. Der er umiddelbart enighed om, at definitioner er blevet klarere, der er tale om mere
realistiske men stadig ambitiøse genanvendelsesmålsætninger, og at det er positivt med en mere fleksibel
tilgang til målene og en national tilgang til affaldsforebyggelse.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi, herunder forslaget til ændring af EU’s
emballagedirektiv, velkomment som grundlag for drøftelse af reguleringen på EU niveau. Forslaget kan
bidrage til øget vækst, jobskabelse, forsyningssikkerhed og miljøgevinster i Europa, gennem øget genan-
vendelse, mindsket deponering og forøget ressourceeffektivitet.
Side 41/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0042.png
Der udestår dog fortsat en omhyggelig analyse og vurdering af målsætningernes økonomiske og miljømæs-
sige konsekvenser. Der kan derfor ikke på nuværende tidspunkt fastlægges en regeringsholdning til forsla-
gets konkrete målsætninger vedr. genanvendelse af emballageaffald.
Regeringen støtter dog i udgangspunktet forslagets ambitioner om:
At der sker en tilpasning og præcisering af en række definitioner.
At forenkle og målrette medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser.
At der ud fra såvel konkurrence som miljøhensyn fastlægges ensartede rammevilkår for niveauet for
genanvendelse af emballageaffald i EU.
At der indføres et system for tidlig varsling fra Kommissionen og det Europæiske Miljøagentur, hvis en
medlemsstat ser ud til ikke at nå de fastsatte genanvendelsesmål. Det vil bidrage til at sikre virksomhe-
derne mere ensartede konkurrenceforhold og samtidig være til gavn for ressourceeffektivitet og miljø-
beskyttelse.
At det med forslaget gøres muligt at medregne genbrugsemballager fra f.eks. div. pantsystemer i de
opstillede genanvendelsesmål.
På alle punkter gælder dog, at en konkret dansk stillingtagen fordrer en præcisering og uddybende kortlæg-
ning af forslagenes konkrete implikationer, hvilket forventes tilvejebragt via de forestående drøftelser af
forslaget i Rådets arbejdsgruppe.
Kommissionen får med forslaget på enkelte områder beføjelse til efterfølgende at foreslå detaljerede regler
og konkrete krav til medlemsstaterne via delegerede retsakter og via komiteprocedure. Regeringen lægger
vægt på, at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den almindelige lovgivnings-
procedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af eventuelle lovgiv-
ningsbeføjelser. Regeringen lægger endvidere vægt på, at medlemsstaternes eksperter inddrages i det for-
beredende arbejde med retsakter, og tager derfor forbehold overfor reguleringsbeføjelser til Kommissionen
via delegerede retsakter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Et grundnotat samt et revideret grundnotat om forslaget er tidligere oversendt til Folketingets Europaud-
valg hhv. den 7. og den 19. januar 2016. Herudover har forslaget været genstand for en teknisk gennemgang
i udvalget den 21. januar 2016.
Side 42/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0043.png
2d. Cirkulær økonomi – ændring af direktiv 2000/53/EC om udrangerede køretøjer, direk-
tiv 2006/66/EC om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og
direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr.
- Politisk drøftelse
KOM (2015) 593
Revideret notat
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt en cirkulær økonomi pakke. Den samlede pakke består af tre elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.
2) En liste over efterfølgende initiativer, der vil blive taget af Kommissionen i perioden 2015-2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
Nærværende forslag vedrører ændringer i de tre producentansvarsdirektiver for hhv. udtjente biler bat-
terier samt elektronikaffald. Formålet hermed er at simplificere og strømline rapporteringsforpligtelser-
ne i direktiverne.
For alle tre direktiver fjernes medlemslandenes forpligtelse til at udarbejde nationale implementerings-
rapporter. For udtjente biler og elektronikaffald foreslår Kommissionen, at der indføres retningslinjer for
indrapportering af markedsførte og indsamlede mængder, samt indføres krav til at indrapporteringen
skal følges af en datakvalitetsrapport.
Alle tre direktiver forventes at ville blive underlagt bestemmelserne i affaldsrammedirektivets art. 8 om
producentansvarsordninger, samt de foreslåede ændringer heri (såfremt disse vedtages). Se herom i
grundnotat om affaldsrammedirektivet.
2.
Baggrund
Kommissionen sendte den 2. december 2015 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget forelå i dansk udgave
den 7. december 2015. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, (miljø) og skal derfor vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294.
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.
Forslaget er fremlagt i tilknytning til Kommissionens cirkulære økonomi-pakke.
Pakken består af tre elementer:
1) En meddelelse ”Kredsløbet lukkes - en EU-handlingsplan for cirkulær økonomi”.
2) En liste over efterfølgende initiativer, der vil blive taget af Kommissionen i perioden 2015-2018.
3) Forslag til ændring af seks direktiver om affald.
Det nederlandske formandskab har den 7. februar besluttet at sætte forslaget på dagsordenen for rådsmøde
(miljø) den 4. marts 2016 med henblik på en første politisk drøftelse blandt ministrene.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af selve meddelelsen henvises til særskilt grund- og nærhedsnotat
herom.
Nærværende forslag vedrører ændringer i direktiv 2000/53/EU om udtjente køretøjer, direktiv
2006/66/EU om batterier og akkumulatorer samt udtjente batterier og akkumulatorer og direktiv
2012/19/EU om affald af elektriske og elektroniske produkter.
Side 43/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0044.png
3.
Formål og indhold
Formålet med forslaget til ændringer i de tre direktiver er at simplificere og strømline rapporteringsforplig-
telserne i direktiverne. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i affalds-
rammedirektivet (2008/98/EU), hvori der foreslås ændringer i artikel 8, som sætter de overordnede ram-
mer for producentansvarsordninger i EU. For disse ændringer henvises til grundnotatet om affaldsramme-
direktivet.
For direktivet om udtjente køretøjer (End of Life Vehicles, ELV-direktivet) foreslår Kommissionen at fjerne
forpligtelsen til, at medlemslandene hvert tredje år skal indsende en national gennemførelsesrapport (art.
9). I stedet lægges der op til at ensrette medlemslandenes indrapportering vedr. opfyldelse af genbrugs- og
genanvendelsesmålene, samt at disse data ledsages af en datakvalitetsrapport. Kommissionen skal gen-
nemgå og samlet rapportere om medlemslandenes indberetninger, herunder også datakvalitetsrapporte-
ringerne.
For direktivet om batterier og akkumulatorer samt udtjente batterier og akkumulatorer, (batteridirektivet),
foreslår Kommissionen ligeledes at fjerne forpligtelsen til, at medlemslandene hvert tredje år skal indsende
en national gennemførelsesrapport (art. 22). Kommissionen forpligtes til senest i 2016 at sammenskrive en
rapport om implementeringen af batteridirektivet og evaluere direktivets indvirkning på miljøet.
For direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Waste Electric and Electronic Equipment,
WEEE-direktivet) foreslår Kommissionen ligesom for ELV-direktivet, at forpligtelsen til at medlemslande-
ne hvert tredje år skal indsende en national gennemførelsesrapport (art. 16 para. 5) fjernes. Yderligere læg-
ges der op til at ensrette medlemslandenes indrapportering af markedsførte og indsamlede mængder af
WEEE, samt at disse data ledsages af en datakvalitetsrapport.
Kommissionen skal gennemgå og samlet rapportere medlemslandenes indberetninger herunder også data-
kvalitetsrapporteringerne.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale om en forenkling og
revision af eksisterende EU-lovgivning.
6.
Gældende dansk ret
De tre omhandlede direktiver er implementeret i dansk ret som følger:
1.
ELV-direktivet: Implementeret i miljøbeskyttelsesloven, bilskrotbekendtgørelsen (bekendtgørelse
nr. 1312 af 19. december 2012 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affalds-
fraktioner herfra) og bekendtgørelse om begrænsning af import, salg samt fremstilling til eksport
inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler m.v., der indeholder visse farlige stoffer (be-
kendtgørelse nr. 1440 af 1. december 2015)
2. Direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer: Im-
plementeret i miljøbeskyttelsesloven og batteribekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1453 af 7. de-
cember 2015 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer) og bekendtgø-
relse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer (bekendtgørelse nr. 870 af 8.
juli 2015).
3. Direktiv 2012/19/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr: Implementeret i miljøbeskyttel-
sesloven og elektronikaffaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2014 om at
bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektro-
Side 44/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0045.png
nisk udstyr) og bekendtgørelse om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk
udstyr (bekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2014).
7.
Konsekvenser
Generelt om konsekvensvurderingerne kan anføres, at der pt. er tale om foreløbige vurderinger. Folketinget
vil i et revideret grund- og nærhedsnotatnotat blive oplyst om regeringens mere konsoliderede vurderinger
af forslagets konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget kræver ikke national implementering og har dermed ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vil ikke medføre erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser, eftersom forsla-
get ikke medfører øgede rapporteringskrav fra virksomheder omfattet af producentansvar, end der er i det
nuværende system, hvor de nødvendige data i forvejen indberettes årligt til de nationale myndigheder. Af
statsfinansielle konsekvenser kan forventes en mindre stigning i de administrative byrder grundet årlig
rapportering til Kommissionen. Disse vurderes dog som ikke væsentlige, eftersom der i forvejen rapporte-
res årligt til den europæiske statistik-myndighed (Eurostat).
Beskyttelsesniveau
Forslaget vil ikke medføre et øget nationalt beskyttelsesniveau, men vil medføre et øget europæisk beskyt-
telsesniveau eftersom en hyppigere rapportering til Kommissionen, vil gøre Kommissionen i stand til hurti-
gere at kunne følge op på manglende implementering af de 3 direktiver i de enkelte medlemslande.
8.
Høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring den 2. december 2015, som en del af en samlet høring af cirkulær
økonomi-pakken. I alt er der i denne høring indkommet 29 høringssvar, hvoraf 1 høringssvar har bemærk-
ninger til nærværende forslag. De øvrige høringssvar vedrører hhv. handlingsplanen og forslagene om æn-
dring af affaldsrammedirektivet, emballagedirektivet og deponeringsdirektivet. For øvrige høringssvar
vedr. producentansvar henvises til hhv. grundnotatet for affaldsrammedirektivet og for handlingsplanen.
Der er bemærkninger fra Den frivillige aftale for WEEE (DFAW). DFAW består af en række erhvervsrepræ-
sentanter bl.a. FEHA (Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsartikler), DI, BFE,
el-retur, ERP (European Recycling Platform) m. fl.
DFAW
peger på, at der i forbindelse med ændring af rapporteringsforpligtelser i relation til WEEE-
direktivet, skal være opmærksomhed på, hvorvidt der samtidig er behov for at omdefinere hvilke data, der
skal rapporteres, så det sikres, at der rapporteres på parametre, som er relevante og fremmer cirkulær øko-
nomi. Særligt skal der være opmærksomhed på, at den måde som indsamlingsmål opgøres på tager højde
for genbrug af elektronikaffald.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været genstand for indledende drøftelser på to rådsarbejdsgruppemøder i januar 2016, hvor
kommissionens konsekvensanalyse samt bl.a. de indledende bestemmelser om definitioner og kalkulati-
onsmetoder er blevet gennemgået. Generelt har drøftelserne handlet om at søge afklaring af bestemmelser-
nes præcise indhold og praktiske anvendelse. Alle medlemslande tager forbehold for endelig positionsafkla-
ring i hovedstæderne. Generelt er Kommissionens pakke dog blevet budt velkommen som et mere operati-
onelt og markedsbaseret bud på en udvikling hen imod en cirkulær økonomi i EU med fokus på øget vækst,
beskæftigelse og ressourceeffektivitet. Vurderingen er umiddelbart, at pakken ligger i god forlængelse af
Kommissionens bedre reguleringsdagsorden, og at den bærer præg af at være blevet udarbejdet i tæt sam-
arbejde mellem relevante DG’er i Kommissionen under ledelse af 1. næstformand Timmermans og næst-
formand Katainen. Der er umiddelbart enighed om, at definitioner er blevet klarere, der er tale om mere
Side 45/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0046.png
realistiske men stadig ambitiøse genanvendelsesmålsætninger, og at det er positivt med en mere fleksibel
tilgang til målene og en national tilgang til affaldsforebyggelse.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter i udgangspunktet forslaget. En konkret dansk stillingtagen fordrer dog en præcisering
og uddybende kortlægning af forslagets krav til datakvalitetsrapport, samt sammenhængen til forslaget om
ændring af affaldsrammedirektivets bestemmelser vedr. producentansvar, hvilket forventes tilvejebragt via
de forestående drøftelser af forslaget i Rådets arbejdsgruppe.
Kommissionen får med forslaget beføjelse til efterfølgende via komiteprocedure at fastlægge retningslinjer
for medlemsstaternes rapportering til kommissionen om bl.a. genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af
udtjente biler og affald fra elektroniske produkter. Regeringen lægger vægt på, at regulering af stor økono-
misk eller politisk betydning fastlægges i den almindelige lovgivningsprocedure, og at medlemsstaterne har
en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af eventuelle lovgivningsbeføjelser. Regeringen lægger end-
videre vægt på, at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med de fælles EU reg-
ler og retningslinjer, som Kommissionen gives beføjelse til at foreslå.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Et grundnotat om forslaget er tidligere oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2016. Her-
udover har forslaget været genstand for en teknisk gennemgang i udvalget den 21. januar 2016.
Side 46/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0047.png
3. Det europæiske semester / årlig vækstundersøgelse 2016
- Udveksling af synspunkter
KOM (2015) 690 final
Resume
På rådsmøde (miljø) d. 4. marts 2016 er udveksling af synspunkter om miljø i det europæiske semester på
dagsordenen, herunder fokus på Kommissionens årlige vækstundersøgelse.
Det europæiske semester for 2016 blev indledt den 26. november 2015 med offentliggørelse af Kommissi-
onens meddelelse om den årlige vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede øko-
nomisk-politiske udfordringer og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger for EU og
EU-landene. Kommissionen vurderer, at prioriteterne i sidste års vækstundersøgelse stadig er relevante.
Prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse 2016 ligger derfor på linje med prioriteterne for 2015 og har
følgende hovedoverskrifter: 1. Fremme af investeringer, 2. Fortsat gennemførelse af strukturelle reformer
mhp. at modernisere EU’s økonomier, 3. Ansvarlig finanspolitik. Vækstundersøgelsen understreger desu-
den, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne gør en indsats for at effektivisere ressourceudnyttelsen og
skabe en mere cirkulær økonomi.
Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af investeringer, gennemførelse
af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspolitik, samt at EU-landene holder fast i en ambitiøs
reform- og konsolideringsdagsorden. Regeringen støtter endvidere fokus på at sikre passende rammebe-
tingelser for langsigtet, bæredygtig vækst i Europa, bl.a. i lyset af FN’s 2030-mål for bæredygtig udvik-
ling, samt at Kommissionen fremhæver nødvendigheden af, at EU-landene gør en indsats for at effektivi-
sere ressourceudnyttelsen og skabe en mere cirkulær økonomi.
Baggrund
Det europæiske semester er en løbende koordineringsmekanisme mellem Kommissionen og medlemssta-
terne om økonomisk styring og implementering af EU’s tiårige vækststrategi, Europa 2020.
Det europæiske semester indledes i november med offentliggørelse af Kommissionens årlige vækstunder-
søgelse (AGS), som skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række
prioriteter og generelle politikanbefalinger for medlemslandene for det kommende år i forhold til fremad-
rettet at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande.
På miljørådsmødet den 26. oktober 2015 drøftede miljøministrene miljø i semesteret med fokus på barrie-
rer for udviklingen i form af miljøskadelige subsidier og mangelfuld implementering. Der var overvejende
opbakning blandt medlemsstaterne til bl.a. at reflektere cirkulær økonomi i den årlige vækstundersøgelse.
Ministrene var enige om behovet for at udfase miljøskadelige subsidier og mindede om, at EU gentagne
gange havde forpligtet sig til dette. Nogle lande understregede behovet for at tage hensyn til sociale og øko-
nomiske konsekvenser af deres afskaffelse og bad om overgangsperioder og en afbalanceret tilgang. Der var
entydig enighed om behovet for en bedre gennemførelse af eksisterende lovgivning og politikker for at opnå
høje standarder for miljøbeskyttelse og ensartede vilkår samt for at bevare troværdighed. Nogle ministre
anmodede Kommissionen om at inkludere de globale bæredygtighedsmål i den årlige vækstundersøgelse
for 2016.
Med opbakning fra medlemslandene besluttede Kommissionen i 2015 at fokusere de landespecifikke anbe-
falinger under det europæiske semester på de mest presserende makroøkonomiske udfordringer, herunder
udfordringer relaterede til landenes finanspolitik, arbejdsmarkeder og konkurrenceevne. Kommissionen
lagde i den forbindelse op til fortsat at overvåge indsatsen på klima- og miljøområdet, bl.a. i Kommissio-
nens årlige landerapporter under det europæiske semester og under særskilte styringsprocesser.
Det europæiske semester, herunder vækstundersøgelsen, er sat på dagsordenen for det kommende råds-
møde (miljø) den 4. marts 2016 med henblik på udveksling af synspunkter.
Side 47/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0048.png
Den årlige vækstundersøgelse 2016
Kommissionen offentliggjorde d. 26. november 2015 en samlet pakke vedr. det europæiske semester 2016.
Pakken indleder det europæiske semester 2016 og indeholder bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgel-
se 2016. Kommissionen vurderer, at prioriteterne i sidste års vækstundersøgelse stadig er relevante. Priori-
teterne i den årlige vækstundersøgelse 2016 ligger derfor på linje med prioriteterne for 2015 og har følgen-
de hovedoverskrifter:
1. Fremme af investeringer
2. Fortsat gennemførelse af strukturelle reformer mhp. at modernisere EU’s økonomier
3. Ansvarlig finanspolitik.
Vækstundersøgelsen fastslår desuden, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne gør en indsats for at effek-
tivisere ressourceudnyttelsen og skabe en mere cirkulær økonomi. Den cirkulære økonomi sigter mod at
bevare værdien af produkter, materialer og ressourcer i økonomien længst muligt, samtidig med at affalds-
produktionen minimeres. En mere cirkulær økonomi og forbedret ressourceeffektivitet kan bidrage til at
fremme investeringerne, hvilket er til gavn for økonomien, miljøet og beskæftigelsen både på kort og lang
sigt.
Vækstundersøgelsen for 2016, rådskonklusionerne fra bl.a. ECOFIN og EPSCO samt input fra andre råds-
formationer, herunder miljørådet, vil danne grundlag for Det Europæiske Råds vedtagelse af generelle øko-
nomisk-politiske retningslinjer i konklusionerne fra forårstopmødet den 17.-18. marts 2016. På baggrund af
disse udarbejder medlemslandene deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reform-
programmer, som skal foreligge senest i april 2016.
Formål og indhold
Formålet med den politiske drøftelse på rådsmødet (miljø) den 4. marts er at udveksle synspunkter om
miljømæssige aspekter af semesterprocessen med udgangspunkt i den årlige vækstundersøgelse.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant, da der er tale om udveksling af synspunkter.
Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konsekvenser for Dan-
mark.
Initiativerne, som er en del af Kommissionens semesterpakke for 2016, ventes at have positive samfunds-
økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsi-
stent implementering af regler og anbefalinger bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, vel-
fungerende produkt- og servicemarkeder samt holdbar vækst og beskæftigelse i medlemslandene.
Høring
Kommenteret dagsorden har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø fra den 10. til den 12.
februar 2016 forud for miljørådsmødet den 4. marts 2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:
Det Økologiske Råd (DØR) bemærkede, at det burde understreges, at bæredygtighed kræver handling her
og nu. DØR savnede desuden større fokus på økonomiske virkemidler i semesteret, herunder skatter og
afgifter samt udfasning af miljøskadelige subsidier. I forhold til de landespecifikke anbefalinger mente
Side 48/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0049.png
DØR, at der burde være en anbefaling til Danmark om en revideret bilbeskatning og om indførsel af fuld
energiafgift i handels- og servicesektorer.
Danmarks Naturfredningsforening tilkendegav, at de var positive over for indstillingen, men ønskede større
fokus på miljømæssige konsekvenser.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om fokus på de tre hovedprioriteter. Samtidig forventes der overvejende
enighed om nødvendigheden af, at medlemsstaterne gør en indsats for at effektivisere ressourceudnyttelsen
og skabe en mere cirkulær økonomi.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af investeringer, gennemførelse af
strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspolitik.
Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolideringsdagsorden.
Regeringen støtter fokus på at sikre passende rammebetingelser for langsigtet, bæredygtig vækst i Europa,
bl.a. i lyset af FN’s 2030-mål for bæredygtig udvikling.
Regeringen støtter, at Kommissionen fremhæver nødvendigheden af, at EU-landene gør en indsats for at
effektivisere ressourceudnyttelsen og skabe en mere cirkulær økonomi.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2016 mv. forud for
ECOFIN den 8. december 2015 og ECOFIN d. 15. januar 2015. Vækstundersøgelsen har endvidere været
forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samråd d. 11. december
2015 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.
Uddybende forhandlingssituation
Ikke relevant, da der er tale om en udveksling af synspunkter.
Side 49/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0050.png
4. EU-Domstolens sag T-521/14 Sverige vs. Kommissionen
- Rådserklæring
KOM-dokument foreligger ikke
Udkast til rådserklæring om EU-Domstolens sag T-521/14 Sverige vs Kommissionen – dom
fra Retten ved EU-Domstolen af den 16. december 2016 om Kommissionens manglende ved-
tagelse af videnskabelige kriterier for hormonforstyrrende egenskaber.
Resumé
Det nederlandske formandskab har 29. januar 2016 fremlagt udkast til en rådserklæring om dommen fra
Retten ved EU-Domstolen af 16. december 2015 vedrørende Kommissionens manglende vedtagelse af
delegerede retsakter for videnskabelige kriterier for hormonforstyrrende egenskaber.
I udkastet noterer Rådet sig, at dommen af 16. december 2015 fastslår, at Kommissionen ikke har opfyldt
sin forpligtigelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige kriterier til
bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber i henhold til forordningen om tilgængeliggørelse på
markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (528/2012). Rådet gør desuden opmærksom på, at
Kommissionen i henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal træffe
de nødvendige foranstaltninger for at leve op til dommen, og opfordrer Kommissionen til at respektere
sine juridiske forpligtigelser jf. Traktaten og dommen.
Erklæringen ændrer ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Det forventes, at formandskabet vil sætte rådserklæringen samt politisk drøftelse heraf på dagsordenen
for miljørådsmødet den 4. marts 2016.
Baggrund
Det nederlandske formandskab har 29. januar 2016 oversendt et udkast til en rådserklæring om EU-
Domstolens dom af 16. december 2015 fra Retten ved EU-Domstolen i sag T-521/14, Sverige vs Kommissi-
onen vedrørende Kommissionens manglende vedtagelse af delegerede retsakter for videnskabelige kriterier
for hormonforstyrrende egenskaber, til Rådet.
Denne dom fastslår, at Kommissionen har tilsidesat artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidhol-
dige produkter, som angiver, at Kommissionen senest 13. december 2013 skal vedtage delegerede retsakter
for videnskabelige kriterier for hormonforstyrrende egenskaber. Retten udtaler, at Kommissionens forplig-
telse til at vedtage delegerede retsakter om kriterierne er klar, præcis og ubetinget. Retten gør det desuden
klart, at bestemmelsen i biocidforordningen ikke tillægger Kommissionen skønsmæssige beføjelser i for-
hold til, om sådanne delegerede retsakter skal vedtages.
Dommen fastslår endvidere, at Kommissionens beslutning om at gennemføre en konsekvensanalyse ikke er
en gyldig grund til at undlade at vedtage kriterierne indenfor tidsfristen. Endvidere nævner Retten i dom-
men, at biocidforordningen afspejler den balance mellem på den ene side hensynet til at forbedre det indre
marked gennem regelharmonisering og på den anden side et højt beskyttelsesniveau for menneskers og
dyrs sundhed og miljøet, som lovgiver (Rådet og Europa-Parlamentet) har ønsket. Dommen slår fast, at
Kommissionen ikke kan stille spørgsmål ved balancen i forbindelse med gennemførelsen af delegerede
retsakter.
Det forventes, at formandskabet vil sætte rådserklæringen på dagsordenen for miljørådsmødet den 4. marts
2016 til vedtagelse. Rådets vedtagelse af erklæringen kræver enstemmighed.
Side 50/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0051.png
Formål og indhold
I udkastet til rådserklæring noterer Rådet sig, at dommen af 16. december 2015 fastslår, at Kommissionen
ikke har opfyldt sin forpligtelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende specifikke videnskabelige
kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber i henhold til forordningen om tilgængeliggørel-
se på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (528/2012).
Rådet gør desuden opmærksom på, at Kommissionen i henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæi-
ske Unions funktionsmåde skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at leve op til dommen og opfor-
drer Kommissionen til at respektere sine juridiske forpligtigelser jf. Traktaten og dommen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Idet der er tale om udkast til en rådserklæring, bliver Europa-Parlamentet ikke hørt. Imidlertid har Europa-
Parlamentets plenarforsamling den 2. februar 2016 afholdt en debat om domsstolssagen, hvor en række
medlemmer af Parlamentet udtrykte kritik af Kommissionens manglende vedtagelse af kriterier. Desuden
har en række parlamentarikere skrevet et kritisk brev til Kommissionens formand om sagen.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der er tale om en rådserklæring.
Gældende dansk ret
Biocidforordningen (1272/2008) er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af erklæringen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
2. Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Erklæringen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.
3. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Erklæringen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
4. Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
Erklæringen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse
Erklæringen ændrer ikke i sig selv beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Kommenteret dagsorden har været udsendt i høring i EU-specialudvalget vedr. miljø fra den 10. til den 12.
februar 2016 forud for miljørådsmødet den 4. marts 2016. Udvalget havde følgende bemærkninger:
Det Økologiske Råd gav udtryk for, at de kan støtte, at der fra dansk side lægges pres på Kommissionen i
denne sag. Det blev i den sammenhæng fremhævet, at det er vigtigt, at fokus ikke fjernes fra, hvilke kriteri-
er der bliver fremlagt. Der blev udtrykt skepsis over for den europæiske industris ønske om, at kriterierne
skal baseres på en styrke-vurdering.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ved møde i Rådets miljøarbejdsgruppe, den 1. februar 2016, støttede mange medlemsstater eksplicit udka-
stet til Rådserklæring med henvisning til, at Traktaten skal respekteres. Enkelte medlemslande tog et un-
dersøgelsesforbehold, og en enkelt medlemsstat lagde vægt på, at erklæringen alene refererer til, at institu-
tionerne skal overholde deres forpligtelser.
Side 51/52
Rådsmøde nr. 3452 (miljø) den 4. marts2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. miljø 4/3-16 - miljødelen
1600740_0052.png
I retssagen intervenerede følgende medlemsstater og institutioner til fordel for Sverige: Danmark, Finland,
Frankrig, Nederlandene, Europa-Parlamentet og Rådet.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter udkastet til rådserklæring og lægger vægt på, at rådserklæringen netop retter sig mod
det grundlæggende og principielle i institutionernes respekt for deres respektive roller som fastlagt i Trak-
taten, samt pligten i Traktatens art. 266 til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foran-
staltninger.
Regeringen er desuden kritisk overfor Kommissionens hidtidige udmeldinger om, at Kommissionen ikke
agter hurtigst muligt at vedtage de videnskabelige kriterier for hormonforstyrrende egenskaber, men fortsat
agter at lade vedtagelsen afvente afslutningen af arbejdet med en konsekvensanalyse. Dommen fastslår, at
Kommissionens henvisning til behovet for en konsekvensanalyse før vedtagelse af kriterierne ikke er en
gyldig grund til at udsætte fremsættelse af kriterierne. Kommissionen er med andre ord ikke fritaget fra at
overholde den fastsatte frist for at vedtage delegerede retsakter.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev den 11. december 2015 orienteret om sagen i forbindelse med den danske
intervention til fordel for Sverige i sag T-521/14.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
Side 52/52