Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3455 - RIA Bilag 1
Offentligt
1603395_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
24. februar 2016
Kontor:
EU-retskontoret
Sagsbeh: Christian Andersen-
Mølgaard
Sagsnr.: 2015-3051/01-0038
Dok.:
1880562
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-
område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 10.-11. marts 2016
Side:
4-14
Dagsordenspunkt 1:
Forslag til revision af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
(91/477/EF) om kontrol med er-
hvervelse og besiddelse af skyde-
våben (skydevåbendirektivet)
-
Politiskdrøftelse/ Fremskridts-
rapport
KOM (2015) 750 endelig
Terrorbekæmpelse
a) Opfølgning på gennemførelsen
af rådskonklusionerne af 20. no-
vember 2015
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
b) Konferencen ”Countering Ter-
rorism Travel” (CTT)
- Orientering fra formandskabet
KOM-dokument foreligger ikke
15-22
Dagsordenspunkt 2:
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0002.png
c) Konferencen ”Countering Vio-
lent Extremism” (CVE)
- Orientering fra formandskabet
KOM-dokument foreligger ikke
23-37
Dagsordenspunkt 3:
Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om visse
aspekter af aftaler om levering af
digitalt indhold
- Status
KOM (2015) 634 endelig
Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om visse
aspekter af aftaler om onlinesalg
og andre former for fjernsalg af
varer
-
Status
KOM (2015) 635 endelig
Forslag til Rådets forordning om
oprettelse af en europæisk ankla-
gemyndighed (EPPO)
-
Orienterende debat
KOM (2013) 534 endelig
68-83
Dagsordenspunkt 6:
Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om strafferetlig
bekæmpelse af svig rettet mod
Den Europæiske Unions finansiel-
le interesser
*
-Politisk drøftelse/ Fremskridts-
rapport
KOM(2012) 363
38-52
Dagsordenspunkt 4:
53-67
Dagsordenspunkt 5:
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-
anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-
holdet”).
2
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
84-94
Dagsordenspunkt 7:
Forslag til Europaparlamentets og
Rådets direktiv om bekæmpelse
af terrorisme og erstatning af Rå-
dets rammeafgørelse
2002/475/RIA om bekæmpelse af
terrorisme
*
-
Generel indstilling
KOM-dokument foreligger ikke
3
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
Dagsordenspunkt 1: Forslag til revision af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om kontrol med erhvervelse og besiddelse af skydevå-
ben (skydevåbendirektivet)
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument: KOM (2015) 750 endelig
1.
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 10.-11. marts 2016 forventes det, at der vil være en drøf-
telse af forslaget til revision af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni
1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet). Dagsor-
denspunktet forventes at indeholde to underpunkter: (1) Statusrapport på
forhandlingerne fra formandskabet og (2) politiske drøftelser af en række
udvalgte emner. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, hvilke
emner drøftelserne nærmere kommer til at omhandle. Det forventes, at
man fra dansk side vil kunne tage drøftelserne om revision af direktivet til
efterretning.
2.
Baggrund
EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. bekæmpelsen af ulovlig
handel med skydevåben, har gennem en længere periode været et højtprio-
riteret emne på EU’s dagsorden.
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29.-30. janu-
ar 2015 i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen mod
terrorisme, herunder at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre udnyttel-
se af kapaciteter hos Europol samt en styrket indsats mod illegale skyde-
våben. På baggrund af drøftelserne vedtog landene en fælles erklæring om
behovet for at styrke indsatsen på bl.a. dette område.
Den 11. februar 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om foran-
staltninger til bekæmpelse af terrorisme, hvori Parlamentet opfordrer
Kommissionen til hurtigst muligt at evaluere de eksisterende EU-regler om
handel med ulovlige skydevåben og eksplosive anordninger i tilknytning
til organiseret kriminalitet.
4
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s
indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og
regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af EU’s
indsats på tre hovedområder, herunder borgernes sikkerhed.
For så vidt angår borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet bl.a.
ønsker, at alle relevante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af
ulovlige skydevåben.
På Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 op-
fordrede ministrene Kommissionen til at foreslå tiltag til bekæmpelse af
ulovlig handel med skydevåben og sammen med Europol fremme udveks-
lingen af oplysninger og det operationelle samarbejde.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev
”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den Europæiske Uni-
ons indre sikkerhed 2015-2020” vedtaget, som bl.a. opfordrer Kommissio-
nen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende skydevåben, blandt
andet gennem en hurtig revision af våbendirektivet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 blev
Kommissionen i rådskonklusionerne opfordret til senest primo 2016 at
fremsætte forslag om revision af våbendirektivet med fokus på en styrkelse
af informationsudveksling, sporing og mærkning af skydevåben samt ved-
tagelse af fælles minimumsstandarder for deaktivering af skydevåben.
Kommissionen fremsatte den 18. november 2015 forslag til revision af vå-
bendirektivet. Forslaget til revision af våbendirektivet skal ses i sammen-
hæng med EU's handlingsplan om skydevåben og eksplosivstoffer af 2.
december 2015.
Forslaget forhandles på nuværende tidspunkt på arbejdsgruppeniveau
(GENVAL). Der forventes en del møder den kommende tid om forslaget
på arbejdsgruppeniveau.
Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde (retlige og
indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 vil give en statusrapport på for-
handlingerne om revisionen af våbendirektivet, ligesom det forventes, at
formandskabet vil lægge op til politiske drøftelser af udvalgte emner, der
relaterer sig hertil.
5
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0006.png
Det nærmere indhold af de emner, som formandskabet ønsker en politisk
drøftelse af, kendes ikke på nuværende tidspunkt.
3.
Formål og indhold
Kommissionen har med forslaget lagt op til en revision af det eksisterende
direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirekti-
vet), som ændret ved direktiv 2008/51/EF. Våbendirektivet har til formål
at fremme et velfungerende indre marked for skydevåben i EU samt sikre
et højt sikkerhedsniveau for EU-borgerne. Ændringen af direktivet i 2008
havde primært til formål at tilpasse våbendirektivet, således at direktivet
blev bragt i overensstemmelse med FN’s våbenprotokol, hvilket mulig-
gjorde, at EU kunne ratificere våbenprotokollen.
Kommissionen har anført, at formålet med det seneste forslag til revision
af våbendirektivet er at hindre angreb som de, der bl.a. fandt sted i Paris og
København i 2015. I den forbindelse har Kommissionen henvist til sine
politiske retningslinjer for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminali-
tet og terrorisme. Kommissionen har endvidere anført, at EU-borgernes
sikkerhed er et anliggende for både de nationale regeringer og EU’s insti-
tutioner, hvorfor det er vigtigt at træffe foranstaltninger, som styrker de
eksisterende bestemmelser om adgang til og handel med skydevåben.
Den følgende gennemgang er baseret på formandskabets seneste udkast til
kompromistekst.
3.1. Forslagets centrale bestemmelser
3.1.1. Definitioner og anvendelsesområdet
Deaktiverede skydevåben er ikke omfattet af våbendirektivets definition af
skydevåben, jf. direktivets nugældende art. 1, stk. 1, og bilag I, del III.
Kommissionen har, med henvisning til, at det – trods de nyligt indførte
strenge fælles minimumsregler for deaktivering af skydevåben
1
– ikke kan
udelukkes, at deaktiverede skydevåben genetableres som funktionsdygtige
skydevåben, foreslået, at definitionen af skydevåben i direktivets forstand
ændres. Forslaget indebærer bl.a., at der fastsættes krav til registrering af
deaktiverede skydevåben i de nationale, elektroniske dataregistreringssy-
1
Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/2403/EU om fælles retningslinjer for
inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede
skydevåben er gjort definitivt ubrugelige
6
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0007.png
stemer (våbenregistre), således at et ejerskifte mv. af et deaktiveret skyde-
våben bliver registreret.
Våbensamlere er undtaget fra det nugældende våbendirektivs anvendelses-
område, jf. direktivets nugældende art. 2, stk. 2. Kommissionen har anført,
at våbensamlere er blevet udpeget som en mulig kilde til ulovlig handel
med skydevåben. På den baggrund foreslås det, at våbensamlere fremad-
rettet ikke skal være undtaget fra direktivets anvendelsesområde.
3.1.2. Sporing
Med den seneste kompromistekst præciseres det, at det er skydevåben eller
væsentlige dele til skydevåben, som medlemsstaterne skal sikre er forsynet
med mærkning samt registreret i overensstemmelse med våbendirektivets
regler om sporing. Endvidere er det tilføjet, at mærkningen skal være va-
rig.
Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at alle samlede sky-
devåben og deres væsentlige dele gives et unikt mærke i overensstemmelse
med våbendirektivets regler om mærkning (angivelse af fabrikantens navn,
fremstillingsland eller -sted, serienummer og evt. fremstillingsår) senest
ved fremstillingen eller på tidspunktet for indførsel til Unionen fra tredje-
lande.
Efter den seneste kompromistekst forpligtes medlemsstaterne endvidere til
varigt at opbevare identifikationsoplysninger om skydevåben (type, fabri-
kant, model, kaliber og serienummer samt navn og adresse på leverandør,
erhverver og besidder af våbnet) i medlemsstaternes elektroniske dataregi-
streringssystemer (våbenregistre). Dette gælder efter kompromisteksten
også for skydevåben, som er blevet deaktiveret eller destrueret. I henhold
til Kommissionens oprindelige forslag var opbevaringsperioden foreslået
ændret fra de nugældende 20 år til tidspunktet for skydevåbnets destrukti-
on.
Endelig forpligtes medlemsstaterne til fremadrettet at sikre, at både våben-
handleres og -mægleres våbenbøger kan samkøres med et centraliseret
elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister).
3.1.3. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegrænsning
Som en undtagelse til det generelle alderskrav på 18 år for tilladelse til er-
hvervelse og besiddelse af skydevåben foreslås det, at medlemsstaterne
kan give tilladelse til, at personer under 18 år kan anvende skydevåben til
7
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0008.png
jagt og konkurrenceskydning forudsat, at vedkommende ikke formodes at
være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den offentlige sikker-
hed, og at vedkommende vejledes af en forælder eller anden voksen person
med gyldig tilladelse til skydevåben eller gyldigt jagttegn eller foretager
konkurrenceskydning på et sted med fornøden tilladelse. Forslaget betyder,
at det ikke vil være muligt for personer under 18 år at erhverve skydevå-
ben. Dette adskiller sig fra det nugældende våbendirektiv, hvorefter perso-
ner under 18 år kan få tilladelse til at erhverve skydevåben til jagt eller
konkurrenceskydning, bortset fra erhvervelse ved køb.
Efter våbendirektivet kan visse skydevåben – herunder halvautomatiske
skydevåben – kun erhverves eller besiddes af personer, der har tilladelse
hertil, jf. det nugældende direktivs art. 4a. Ifølge Kommissionen kræver et
flertal af medlemsstaterne i dag foretagelse af en lægeundersøgelse forud
for udstedelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det
foreslås, at en obligatorisk, forudgående lægeundersøgelse bliver en har-
moniseret betingelse for udstedelse og fornyelse af tilladelse til erhvervel-
se og besiddelse af skydevåben. Lægeundersøgelsen skal inkludere en
psykologisk vurdering af ansøgeren.
Det foreslås også at indføre en tidsbegrænsning for udstedte tilladelser til
erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det foreslås således, at tilladel-
ser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben ikke må have en gyldighed,
der overstiger 5 år. Efter forslaget kan en tilladelse fornyes, hvis betingel-
serne for tilladelsens udstedelse fortsat er opfyldt på tidspunktet for tilla-
delsens udløb.
3.1.5. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik
Det foreslås at begrænse mulighederne for køb og salg af skydevåben, vå-
bendele og ammunition via fjernkommunikationsteknik (herunder via in-
ternettet). Efter forslaget kan medlemsstaterne således alene give tilladelse
til, at våbenhandlere og -mæglere kan købe og sælge skydevåben mv. via
fjernkommunikationsteknik. Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at
føre en streng kontrol med handel af skydevåben mv. via fjernkommunika-
tionsteknik.
3.1.6. Signal- og salutvåben
Signal- og salutvåben er ikke omfattet af det nugældende våbendirektiv.
Ifølge Kommissionen kan visse signal- og salutvåben omdannes til fuldt
funktionelle skydevåben. På den baggrund foreslås det, at signal- og salut-
våben skal omfattes af krav om registrering, samt at der fastsættes fælles
8
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0009.png
kriterier for signal- og salutvåben for at forhindre, at de ombygges til funk-
tionelle skydevåben. De tekniske specifikationer for dette foreslås vedtaget
ved en gennemførelsesretsakt.
3.1.7. Halvautomatiske skydevåben
Efter forslaget forbydes erhvervelse og besiddelse af visse halvautomatiske
skydevåben. Disse halvautomatiske skydevåben er efter de gældende reg-
ler omfattet af et krav om tilladelse for erhvervelse og besiddelse. Kom-
missionen har begrundet skærpelsen med, at visse halvautomatiske våben
vurderes til nemt at kunne ombygges til fuldautomatiske skydevåben, og at
der i våbendirektivet ikke er fastsat tekniske kriterier, som kan forhindre
en sådan ombygning. Desuden har Kommissionen anført, at visse halvau-
tomatiske skydevåben kan være meget farlige, da deres patronkapacitet er
høj.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget til direktivet behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet bl.a. anført, at alvorlig
og organiseret kriminalitet samt terrorisme er karakteriseret ved deres
grænseoverskridende karakter. Det er Kommissionens vurdering, at et EU-
dækkende system kan føre til det fornødne samarbejde mellem medlems-
staterne om at kontrollere og spore den civile brug af skydevåben, som
finder sted inden for EU.
I denne henseende er det Kommissionens vurdering, at problemerne ikke
kan løses på fuldt tilfredsstillende vis af de enkelte medlemsstater
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens umiddelbare vurdering,
at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
9
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0010.png
6.
Gældende dansk ret
Reglerne for bl.a. erhvervelse, besiddelse og anvendelse af skydevåben er
reguleret i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012
med senere ændringer), våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1248 af
30. oktober 2013 med senere ændringer) og våbencirkulæret (cirkulære nr.
9597 af 30. oktober 2013 med senere ændringer).
6.1. Deaktivering af skydevåben
Justitsministeren kan i medfør af våbenlovens § 1, stk. 4, fastsætte be-
stemmelser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra tilladelseskravet
i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse af deaktiverin-
gen.
Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsens §
55, stk. 1, hvoraf følger, at skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1,
nr. 1, deaktiveres ved gennemskæring af hele våbnet på langs med undta-
gelse af skæftet og kolben (destruktion). Deaktivering af skydevåben på
anden vis kan undtagelsesvist godkendes, hvis våbnet varigt gøres funkti-
onsudygtigt, jf. våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 2. Det er politiet, som
godkender deaktivering af skydevåben. Skydevåben, der er deaktiveret i
overensstemmelse med våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 1 og 2, er ikke
omfattet af våbenlovens tilladelsesordning.
6.2. Våbensamlere
I medfør af våbencirkulærets § 13, stk. 1, kan der til personer, der godtgør
at være våbensamlere, gives tilladelse til at erhverve og besidde bl.a. sky-
devåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol
model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891, Schouboe-
pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og
1867/97, glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm,
signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben af særlig historisk eller
teknisk interesse og andre skydevåben af særlig historisk eller teknisk inte-
resse.
Våbentilladelse kan dog kun under ganske særlige omstændigheder gives
til våbensamlere, hvis der er tale om f.eks. pistoler, revolvere og halvau-
tomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 13, stk. 2, jf. § 19, stk. 1.
10
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0011.png
6.3. Mærkning af skydevåben og dele til skydevåben
Det følger af våbenlovens § 3 a, at skydevåben samt genstande, der frem-
træder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte
materiale kan ombygges hertil, i forbindelse med fremstillingen af våbnet
mv. skal forsynes med et unikt mærke, der angiver fabrikantens navn,
fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et andet
unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk kode til
identifikation af fremstillingslandet. Mærket skal placeres på våbnets lå-
semekanisme og på våbnets løb eller pibe. Mærket på bl.a. skydevåben,
der indføres fra et land uden for EU, skal tillige angive importland og im-
portår. Er et våben mv. ved indførslen fra et land uden for EU ikke mærket
i overensstemmelse med ovenstående, skal våbnet mv. af importøren for-
synes med et sådant mærke. Mærkningskravene gælder ikke ved midlerti-
dig indførsel, herunder transit. Justitsministeren kan fastsætte yderligere
krav til mærkning af bl.a. skydevåben.
Våbenbekendtgørelsens §§ 52-54 fastsætter nærmere regler for mærknin-
gen af bl.a. skydevåben.
6.4. Våbenbøger
I forhold til forslaget om, at våbenbøger skal kunne samkøres med et cen-
traliseret elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister) kan der, når
forudsætningerne herfor er opfyldt, med hjemmel i våbenlovens § 4 b ved
bekendtgørelse stilles krav om, at våbenhandlere mv. med generelle tilla-
delser som omhandlet i våbenbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal føre vå-
benbøger elektronisk på en sådan måde, at våbenbøgerne kan samkøres
med et eventuelt kommende nyt Politiets Våbenregister.
6.5. Personer under 18 år
Personer under 18 år kan alene gives tilladelse til skydevåben, hvis ansø-
geren er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller har
erhvervet jagttegn. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene til-
lades personer under 18 år for så vidt angår luft- og fjedervåben med en
kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben.
6.6. Lægeundersøgelse
Der stilles ikke efter dansk lovgivning krav om, at personer, der meddeles
våbentilladelse har undergået en lægeundersøgelse. Det følger dog af vå-
benbekendtgørelsens § 46, stk. 1, at våbentilladelse, samtykke til våbenpå-
tegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter våben-
11
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0012.png
loven og våbenbekendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis per-
sonlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som
gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.
6.7. Tidsbegrænsning på våbentilladelser
Tilladelse til skydevåben udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrø-
rende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år, jf. våbenlovens §
6 d, stk. 1. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere
udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser
til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, jf. våbenlovens § 6 d,
stk. 2.
6.8. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik
Der gælder ikke efter dansk ret særlige regler for handel med våben via
bl.a. internettet. Man skal dog ved internethandel overholde de almindelige
regler for overdragelse af våben. Derudover gælder der også et forbud mod
annoncering med visse våben efter våbenbekendtgørelsens § 45.
6.9. Signal- og salutvåben
Det kræver tilladelse efter våbenlovgivningen bl.a. at erhverve og besidde
signal- og salutvåben. Tilladelse til signalvåben kan kun gives i særlige til-
fælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til nødsignal-
afgivelse, hundetræning, sportsarrangementer, salutering mv., jf. våbencir-
kulærets § 6.
6.10. Halvautomatiske skydevåben
Der kan kun under ganske særlige omstændigheder gives tilladelse til
halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 19, stk. 1, nr. 3. Tilladelse til
halvautomatiske rifler kan kun gives til jagt. Det skal fremgå af en tilladel-
se til en halvautomatisk riffel, der er konstrueret til at indeholde mere end
to patroner, at riflen kun må anvendes til jagt i Danmark, hvis den er for-
synet med en permanent anordning, der sikrer, at den højst kan indeholde
to patroner.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lov-
givning.
12
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0013.png
Økonomiske konsekvenser
Efter et foreløbigt skøn baseret på den foreliggende kompromistekst kan
forslaget medføre øgede statsfinansielle omkostninger, da forslaget bl.a.
kan føre til behov for systemtilpasning af Politiets Våbenregister.
Kommissionens forslag vurderes at kunne medføre øgede administrative
byrder og økonomiske konsekvenser for det danske erhvervsliv og borgere
som følge af bl.a. bestemmelsen om obligatorisk lægeundersøgelse forud
for udstedelse af våbentilladelser og forslaget om, at der skal ske en tids-
begrænsning, så våbentilladelser maksimalt kan udstedes med en gyldig-
hed på op til fem år.
Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet med vurderingen af de
økonomiske konsekvenser ved en gennemførelse af det reviderede våben-
direktiv i Danmark. Denne usikkerhed beror bl.a. på, at man fortsat ikke
kender den endelige udformning af direktivet.
Justitsministeriet vil foretage en nærmere vurdering af de økonomiske
konsekvenser, når der foreligger en mere konsolideret version af forslaget.
Andre konsekvenser
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 23. februar 2016 – endnu ikke foretaget høring vedrørende
sagen.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke generelt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til det foreliggende forslag til revision af våben-
direktivet.
13
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en effektiv kontrol med skydevåben, og fra dansk side
er man overordnet positiv over for EU’s indsats for at nedbringe den ulov-
lige handel med skydevåben i Europa.
Det er regeringens opfattelse, at det er væsentligt for indsatsen mod terror
og organiseret kriminalitet, at der på EU-niveau gennemføres effektive og
gennemtænkte tiltag for at bekæmpe bl.a. ulovlige skydevåben. Samtidig
er det vigtigt, at reglerne om skydevåben er indrettet på en sådan måde, at
de ikke unødigt griber ind i jægeres og sportsskytters mulighed for at ud-
øve deres fritidsaktiviteter.
Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage drøftelserne om revisi-
on af våbendirektivet til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende
blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Det konkrete forslag har
imidlertid ikke tidligere været forelagt for udvalget.
14
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0015.png
Dagsordenspunkt 2: Terrorbekæmpelse
a) Opfølgning på gennemførelsen af rådskonklusionerne af 20. no-
vember 2015
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
1.
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 10.-11. marts 2016 forventes det, at der vil være en drøf-
telse af EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Drøftelserne forventes at tage ud-
gangspunkt i en opfølgning på gennemførelsen af rådskonklusionerne af
20. november 2015, der blev vedtaget på det ekstraordinære rådsmøde af-
holdt i forlængelse af terrorangrebene i Paris i november 2015. Der er på
nuværende tidspunkt ikke kendskab til, hvad drøftelserne nærmere kommer
til at dreje sig om. Fra dansk side er man overordnet positiv over for de
eksisterende tiltag i EU’s indsats mod terrorisme. Det forventes, at man
fra dansk side vil kunne tage drøftelserne om opfølgningen på rådskonklu-
sionerne til efterretning.
2.
Baggrund
EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. indsatsen mod fremmed-
krigere, har gennem en længere periode været et højtprioriteret emne på
EU’s dagsorden.
På mødet i DER den 12. februar 2015 drøftede EU’s stats- og regeringsle-
dere EU’s indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog
stats- og regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af
EU’s indsats på tre hovedområder: 1) borgernes sikkerhed, 2) forebyggelse
af radikalisering og 3) samarbejde med internationale partnere.
For så vidt angår 1) borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet
bl.a. ønsker, at EU-lovgiverne hurtigst muligt vedtager et stærkt og effek-
tivt direktiv om europæiske passagerlister med solide databeskyttelsesga-
rantier, at de eksisterende Schengenregler anvendes fuldt ud med henblik
på at styrke og modernisere kontrollen ved EU’s ydre grænser, at de rets-
15
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0016.png
håndhævende og retlige myndigheder øger informationsudvekslingen og
det operative samarbejde, herunder gennem Europol og Eurojust, at alle re-
levante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af ulovlige skyde-
våben, og at medlemsstaternes sikkerhedstjenester uddyber deres samar-
bejde.
I forhold til 2) forebyggelse af radikalisering har DER opfordret til, at der i
overensstemmelse med de nationale forfatninger træffes passende foran-
staltninger til at spore og fjerne internetindhold, der fremmer terrorisme el-
ler ekstremisme, at der indføres kommunikationsstrategier for at fremme
tolerance, ikke-diskrimination, de grundlæggende frihedsrettigheder og so-
lidaritet i hele EU, og at der tages initiativer vedrørende uddannelse, job-
muligheder, social integration og rehabilitering i retslig sammenhæng for
at imødegå de faktorer, der bidrager til radikalisering, herunder i fængsler.
For så vidt angår 3) samarbejde med internationale partnere har DER til-
kendegivet, at der bl.a. er brug for at imødegå kriser og konflikter, navnlig
i EU’s sydlige nabolande, gennem en strategisk nytænkning af EU’s til-
gang hertil. DER har endvidere tilkendegivet, at der bl.a. er brug for at for-
stærke kontakten til tredjelande vedrørende sikkerhedsspørgsmål og ter-
rorbekæmpelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 drøfte-
des bl.a. implementeringen af de tiltag, der er omtalt i fælleserklæringen
fra det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i Riga den 29.-
30. januar 2015 og DER’s erklæring af 12. februar 2015. Dette skete bl.a.
på baggrund af en præsentation herom af EU’s antiterrorkoordinator. Der
var enighed om vigtigheden af at sikre fremgang på området og om at føl-
ge op på implementeringen af tiltagene på det kommende rådsmøde (retli-
ge og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015. Det blev desuden bl.a. be-
sluttet, at Europol skal etablere en såkaldt europæisk Internet Referral Unit
(EU IRU), der senest i juli 2015 skulle være funktionsdygtig.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev im-
plementeringen af tiltagene nævnt i DER’s erklæring af 12. februar 2015
drøftet på baggrund af to rapporter fra henholdsvis formandskabet og EU’s
antiterrorkoordinator.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 blev
det videre arbejde med implementering af tiltagene nævnt i DER’s erklæ-
ring af 12. februar 2015 drøftet på baggrund af to rapporter udarbejdet af
16
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
henholdsvis formandskabet og antiterrorkoordinatoren. På baggrund heraf
vedtog Rådet at prioritere en række konkrete tiltag i det videre arbejde med
at implementere tiltagene nævnt i DER’s erklæring frem mod det kom-
mende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015.
Det drejer sig om tiltag vedrørende grænsekontrol ved EU’s ydre grænser,
informationsudveksling, forebyggelse af radikalisering på internettet og
terrorbekæmpelse uden for EU. Rådet opfordrede i forlængelse heraf anti-
terrorkoordinatoren til – i fællesskab med Kommissionen og EU’s Uden-
rigstjeneste – at udarbejde en rapport om status for arbejdet med de fem
vedtagne prioriteter. Derudover vedtog Rådet rådskonklusioner om en
styrkelse af foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel
med skydevåben.
Efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 blev der afholdt et
ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november
2015. På det ekstraordinære rådsmøde vedtog Rådet bl.a. en række råds-
konklusioner om terrorbekæmpelse, herunder bl.a. bekæmpelse af ulovlig
handel med skydevåben, grænsekontrol ved EU’s ydre grænser, øget in-
formationsudveksling og terrorfinansiering.
På mødet i DER den 17.-18. december 2015 blev EU’s terrorbekæmpelse-
sindsats ligeledes drøftet. På mødet vedtog stats- og regeringslederne råds-
konklusioner om terrorbekæmpelse, der bl.a. drejer sig om øget informati-
onsudveksling, øget grænsekontrol og terrorfinansiering. Det fremgår bl.a.
heraf, at det haster med at forbedre relevant informationsudveksling, navn-
lig med hensyn til at sikre systematisk registrering af oplysninger om
fremmedkrigere i SIS II, at forbedre informationsudvekslingen mellem
medlemsstaternes terrorbekæmpelsesmyndigheder og støtte det arbejde,
der bliver udført af Europols nye center for terrorbekæmpelse, og at øge
medlemsstaternes bidrag til Europoldatabaser og sikre Europols adgang til
relevante databaser.
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 25.-26. janu-
ar 2016 var EU’s terrorbekæmpelsesindsats ligeledes på dagsordenen, hvor
der bl.a. var fokus på behovet for at øge informationsudvekslingen bl.a.
ved brug af relevante databaser under Europol.
17
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0018.png
3.
Formål og indhold
Det forventes, at der på det kommende rådsmøde (retlige og indre anlig-
gender) den 10.-11. marts 2016 vil være politiske drøftelser af status for
opfølgningen på rådskonklusionerne af 20. november 2015.
De nærmere rammer for de politiske drøftelser om opfølgningen på råds-
konklusionerne af 20. november 2015 kendes ikke på nuværende tids-
punkt.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Eventuelle tiltag som
opfølgning på drøftelserne kan medføre økonomiske konsekvenser. Rege-
ringen vil tage stilling hertil, såfremt det måtte blive aktuelt.
Andre konsekvenser
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 23. februar 2016 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
18
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaternes holdninger til den forventede opfølgning på rådskonklusio-
nerne af 20. november 2015.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man overordnet positiv over for de eksisterende tiltag i
EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Det forventes, at man fra
dansk side vil kunne tage drøftelserne om opfølgningen på rådskonklusio-
nerne til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende
blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Den forventede opfølgning
på rådskonklusionerne af 20. november 2015 har dog ikke tidligere været
forelagt for Folketingets Europaudvalg.
19
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
b) Konferencen “Countering Terrorism Travel” (CTT)
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
1.
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 10.-11. marts 2016 forventes formandskabet at orientere
om drøftelserne på konferencen ”Countering Terrorism Travel”, der af-
holdes den 1. marts 2016 i Amsterdam. Det nærmere indhold af og pro-
gram for konferencen kendes ikke på nuværende tidspunkt. Konferencen
forventes dog at dreje sig om mulighederne for at sætte ind mod personer,
der rejser eller forsøger at rejse til f.eks. Syrien eller Irak for at deltage i
kamphandlingerne. Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige el-
ler økonomiske spørgsmål og rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-
princippet. Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage orienterin-
gen om drøftelserne på konferencen til efterretning.
2.
Baggrund
Formandskabet har taget initiativ til at arrangere konferencen ”Countering
Terrorism Travel”, der afholdes i Amsterdam den 1. marts 2016. Det nær-
mere indhold af og program for konferencen kendes ikke på nuværende
tidspunkt. Det forventes dog, at konferencen vil dreje sig om mulighederne
for at sætte ind mod personer, der rejser eller forsøger at rejse til f.eks. Sy-
rien eller Irak for at deltage i kamphandlingerne.
Fra dansk side deltager en kontorchef fra Justitsministeriet og en center-
chef fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).
3.
Formål og indhold
Det nærmere indhold af eller program for konferencen kendes ikke på nu-
værende tidspunkt.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
20
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0021.png
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 23. februar 2016 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters forventninger til drøftelserne på konferencen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side ser man overordnet positivt på at drøfte mulighederne for at
sætte ind over for personer, der rejser eller forsøger at rejse til f.eks. Syrien
eller Irak for at deltage i kamphandlingerne. Fra dansk side forventer man
at kunne tage orienteringen om drøftelserne på konferencen til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
21
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
c) Konferencen “Countering Violent Extremism” (CVE)
[Eftersendes]
22
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
Dagsordenspunkt 3: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt
indhold
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2015) 634 endelig
1.
Resumé
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 for-
ventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne om
Kommissionens forslag til direktiv om visse aspekter af aftaler om levering
af digitalt indhold. Forslaget, som blev fremsat den 9. december 2015, er
en del af Kommissionens samlede strategi for det digitale indre marked og
er fremsat samtidig med Kommissionens forslag til direktiv om visse
aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer.
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har til formål at
harmonisere medlemsstaternes regler om forbrugeraftaler om levering af
digitalt indhold, navnlig i forhold til det digitale indholds overensstemmel-
se med aftalen og forbrugerens misligholdelsesbeføjelser. Det er regerin-
gens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Det foreliggende direktivforslag må forventes at nødven-
diggøre visse ændringer i dansk lovgivning. Forslaget skønnes som ud-
gangspunkt ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-
ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til forslaget. For Danmark er det helt centralt, at de tvivlsspørgsmål, der
er vedrørende direktivforslaget i den foreliggende form, bliver afklaret,
idet en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne afklaring.
2.
Baggrund
Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev den 6. maj 2015
lanceret i form af meddelelsen ”Strategi for et digitalt indre marked for Eu-
ropa” (KOM (2015) 192). Strategien indebærer bl.a. fastsættelse af harmo-
niserede regler for visse aftale- og køberetlige aspekter af forbrugeraftaler
om levering af digitalt indhold, eksempelvis om afhjælpende foranstalt-
ninger, idet der på nuværende tidspunkt ikke findes specifikke EU-regler
herom. Endvidere har kun få medlemsstater fastsat nationale regler herom.
23
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0024.png
Kommissionen har ved KOM(2015) 634 af 9. december 2015 fremsat for-
slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler
om levering af digitalt indhold. Forslaget er oversendt til Rådet den 11. ja-
nuar 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF
artikel 114 om det indre markeds oprettelse og funktion og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det bemærkes, at Kommissionen som led i strategien for det digitale indre
marked samtidigt har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for
fjernsalg af varer (KOM (2015) 635 endelig) (herefter ”direktivforslaget
om onlinesalg”).
3.
Formål og indhold
3.1. Indledning
Kommissionens forslag tager sigte på at totalharmonisere medlemsstater-
nes regler vedrørende forbrugeraftaler om levering af digitalt indhold og
indeholder navnlig regler om det digitale indholds overensstemmelse med
aftalen (aftalemæssighed) og om forbrugerens misligholdelsesbeføjelser i
tilfælde af mangler ved det digitale indhold.
Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,
at totalharmonisering af reglerne vil føre til enkle og moderne regler, der
fjerner aftaleretlige hindringer, skaber gunstige rammer for virksomheder-
ne og samtidig sikrer, at forbrugerne drager fordel af den samme høje for-
brugerbeskyttelse i hele EU.
3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Direktivet foreslås at finde anvendelse på aftaler, hvor en leverandør leve-
rer eller påtager sig at levere digitalt indhold til en forbruger, og hvor for-
brugeren til gengæld betaler en pris eller aktivt leverer en anden modydel-
se end penge i form af personlige oplysninger eller andre data. Direktivet
foreslås også at finde anvendelse på varer, der fungerer som et varigt me-
dium for digitalt indhold, og hvor varen udelukkende bruges som medium
for det digitale indhold, f.eks. cd’er og dvd’er.
Digitalt indhold, der indgår som en integreret del af en vare, og hvor det
digitale indholds funktion er underordnet i forhold til varens primære funk-
tion, foreslås ikke omfattet af direktivet.
24
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0025.png
Digitalt indhold defineres i forslaget som data, som fremstilles og leveres i
digital form, f.eks. video, lyd, applikationer, digitale spil og øvrig soft-
ware. Dette svarer til definitionen af digitalt indhold i forbrugerrettigheds-
direktivet (direktiv 2011/83/EU). Herudover omfatter den foreslåede defi-
nition af digitalt indhold tjenester, der muliggør fremstilling, behandling
eller opbevaring af data i digital form, såfremt det pågældende data er le-
veret af forbrugeren, og tjenester, der muliggør deling af og interaktion
med data i digital form, som leveres af andre brugere af tjenesten. Det
fremgår af direktivforslagets præambelbetragtning nr. 11, at denne brede
definition af digitalt indhold skal tilgodese fremtidssikringen af begrebet
”digitalt indhold” og sikre, at leverandører af forskellige kategorier af digi-
talt indhold har lige vilkår.
Forslaget finder anvendelse for både fjernsalgsaftaler og aftaler indgået
med begge parters samtidige fysiske tilstedeværelse.
For så vidt angår den foreslåede regel om betaling med personlige oplys-
ninger og data fremgår det af forslaget, at direktivet alene finder anvendel-
se på sådanne aftaler i det omfang, forbrugeren skal levere personoplys-
ninger, som ligger ud over, hvad der er strengt nødvendige at behandle for
at kunne opfylde aftalen eller juridiske krav. Anvendelsen af direktivet
skal efter forslaget ske i overensstemmelse med de gældende regler om be-
skyttelse af personoplysninger.
En række nærmere angivne områder er undtaget fra direktivforslagets an-
vendelsesområde, bl.a. elektroniske kommunikationstjenester, sundheds-
ydelser, spiltjenester og finansielle tjenesteydelser.
3.3. Aftalemæssighed (mangler ved det digitale indhold)
Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om, hvad der skal til, for
at det digitale indhold er i overensstemmelse med aftalen, dvs. hvilke krav
det digitale indhold skal leve op til for at være mangelfrit. De pågældende
bestemmelser er i forslaget tilpasset digitalt indholds særlige karakter.
Kommissionens forslag indeholder dels en række subjektive kriterier for
mangelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale og andre tilkendegi-
velser i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det digitale indhold foreslås så-
ledes at skulle have samme mængde, kvalitet, varighed og version, samt
besidde den funktionalitet og interoperabilitet mv., som er beskrevet i afta-
len, herunder i information fra sælger før aftaleindgåelsen, som udgør en
25
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0026.png
integreret del af aftalen. Herudover skal det digitale indhold være egnet til
forbrugerens specifikke formål, såfremt forbrugeren har gjort sælger be-
kendt med dette på tidspunktet for aftalens indgåelse, og som sælger har
accepteret. Endelig skal det digitale indhold leveres sammen med eventuel
vejledning og kundeservice som beskrevet i aftalen, og det digitale indhold
skal opdateres i overensstemmelse med aftalen.
Såfremt parternes aftale ikke på en klar måde indeholder krav til det digita-
le indhold som nævnt ovenfor, foreslås det, at der bruges et objektivt krite-
rium, hvorefter det digitale indhold skal være egnet til de formål, som lig-
nende digitalt indhold normalt bruges til. I vurderingen skal det bl.a. tages
i betragtning, om det er penge eller personoplysninger, der er modydelsen
til det digitale indhold, og om der findes relevante internationale tekniske
standarder.
Det foreslås endvidere, at det digitale indhold skal leveres straks efter afta-
leindgåelsen, medmindre parterne har aftalt andet.
Hvis det digitale indhold skal leveres over en vis periode, skal det være i
overensstemmelse med aftalen i hele denne periode.
Direktivforslaget indeholder endvidere en regel om, at leverandøren i visse
situationer er ansvarlig for mangler, der skyldes, at det digitale indhold er
forkert installeret i forbrugerens digitale miljø, dvs. hardware og netværks-
forbindelser, der er under forbrugerens kontrol.
Det foreslås endvidere, at det digitale indhold skal leveres frit for tredje-
mands rettigheder, herunder på grundlag af intellektuelle ejendomsret-
tigheder, således at indholdet kan bruges i overensstemmelse med aftalen.
Leverandøren har efter forslaget bevisbyrden for, at det digitale indhold er
i overensstemmelse med aftalen, medmindre leverandøren kan påvise, at
forbrugerens digitale miljø ikke er kompatibelt med interoperabilitetskra-
vet og øvrige tekniske krav vedrørende det digitale indhold, og leverandø-
ren har oplyst forbrugeren om disse tekniske krav inden aftaleindgåelsen.
3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser
3.4.1.
Det foreslås, at leverandøren er ansvarlig for fejl i leveringen af det
digitale indhold, manglende overensstemmelse på leveringstidspunktet og,
hvis det digitale indhold ifølge aftalen skal leveres over en vis periode,
manglende overensstemmelse i hele den pågældende periode.
26
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
Kommissionens forslag indeholder endvidere nærmere regler om forbruge-
rens beføjelser, hvis det digitale indhold lider af en mangel. Beføjelserne
består af afhjælpning, forholdsmæssigt afslag og ophævelse af aftalen.
3.4.2.
Såfremt leverandøren ikke leverer det digitale indhold til forbruge-
ren eller en af forbrugeren udpeget tredjepart i overensstemmelse med af-
talen, foreslås det, at forbrugeren er berettiget til at hæve aftalen.
3.4.3.
Hvis det digitale indhold er mangelfuldt, foreslås det, at forbrugeren
har ret til uden omkostninger at få indholdet bragt i overensstemmelse med
aftalen, medmindre dette er umuligt, uforholdsmæssigt eller ulovligt. I
vurderingen heraf skal der lægges vægt på, om leverandørens omkostnin-
ger hertil vil være urimelige set i forhold til værdien af det digitale indhold
og manglens betydning for indholdets formål.
Det foreslås, at leverandøren skal bringe det digitale indhold i overens-
stemmelse med aftalen inden for en rimelig frist fra det tidspunkt, hvor
forbrugeren orienterede leverandøren om manglen, og uden væsentlig
ulempe for forbrugeren.
3.4.4.
Forbrugeren foreslås endvidere berettiget til enten et forholdsmæs-
sigt afslag i prisen (såfremt det digitale indhold leveres mod betaling af en
pris) eller til at ophæve aftalen, 1) hvis det er umuligt, uforholdsmæssig el-
ler ulovligt at afhjælpe manglen, 2) hvis leverandøren ikke foretager af-
hjælpningen inden for en rimelig frist, 3) hvis afhjælpning af manglen
medfører væsentlig ulempe for forbrugeren, eller 4) hvis leverandøren har
tilkendegivet, eller det tydeligt fremgår af omstændighederne, at leveran-
døren ikke vil bringe det digitale indhold i overensstemmelse med aftalen.
Det foreslås dog, at forbrugeren kun kan ophæve aftalen, hvis manglen
hæmmer det digitale indholds funktionalitet, interoperabilitet og øvrige
hovedfunktioner, herunder tilgængelighed, kontinuitet og sikkerhed.
Ved ophævelse af aftalen skal parternes ydelser gå tilbage senest 14 dage
efter, at leverandøren har modtaget meddelelse om, at forbrugeren vil op-
hæve aftalen. Såfremt forbrugeren har betalt med en modydelse, der ikke
er penge, f.eks. data, skal leverandøren træffe alle de nødvendige forholds-
regler for at afholde sig fra at bruge modydelsen. Endvidere skal leveran-
døren forsyne forbrugeren med de tekniske midler til at downloade alt det
indhold, som forbrugeren har leveret, og øvrige data, som er skabt eller
27
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0028.png
genereret gennem forbrugerens brug af det digitale indhold, i det omfang
disse data er blevet lagret af leverandøren.
Hvis det digitale indhold ikke er leveret på et varigt medium, må forbruge-
ren ikke bruge det digitale indhold eller gøre det digitale indhold tilgænge-
ligt for tredjeparter. Hvis det digitale indhold er leveret på et varigt medi-
um, skal forbrugeren på leverandørens anmodning tilbagelevere dette og
slette brugbare kopier af det digitale indhold og på anden vis afholde sig
fra at bruge det og fra at stille det til rådighed for tredjeparter.
Endelig foreslås der fastsat særlige regler om ophævelse i den situation,
hvor det digitale indhold er leveret over en vis periode.
3.4.5.
Forslaget indeholder en regel om forbrugerens ret til erstatning for
økonomisk skade på forbrugerens digitale miljø, som skyldes mangler ved
det digitale indhold. Erstatningen skal så vidt muligt stille forbrugeren,
som hvis det digitale indhold havde været i overensstemmelse med aftalen,
dvs. såkaldt positiv opfyldelsesinteresse. Der foreslås ikke fastsat en be-
stemt periode, i løbet af hvilken leverandøren kan holdes erstatningsan-
svarlig. De nærmere betingelser for udøvelse af retten til erstatning herun-
der om forældelse i forhold til krav baseret på mangler ved det digitale
indhold foreslås overladt til medlemsstaterne.
Kommissionens forslag indeholder endvidere regler om, hvornår den er-
hvervsdrivende ved aftaler om levering af digitalt indhold over en vis peri-
ode må ændre det digitale indholds funktionalitet, interoperabilitet og øv-
rige hovedfunktioner.
Ved aftaler om levering af digitalt indhold på ubestemt tid, eller hvis afta-
lens varighed overstiger 12 måneder, foreslås det, at forbrugeren kan opsi-
ge aftalen på ethvert tidspunkt efter de 12 måneder med et varsel på 14 da-
ge. I tilfælde af opsigelse, foreslås der – ligesom for ophævelsessituationen
– fastsat nærmere regler for, i hvilket omfang parterne skal afstå fra at be-
nytte modpartens ydelse efter opsigelsen.
3.5. Afsluttende bestemmelser
Kommissionens forslag indeholder regler om, at en leverandør, der bliver
ansvarlig over for forbrugeren, kan gøre et krav gældende over for tidlige-
re led i transaktionskæden (såkaldt regres). Det foreslås, at de nærmere be-
tingelser herfor skal afgøres efter national lovgivning.
28
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0029.png
Det fremgår af Kommissionens forslag, at aftaler, der afviger fra direkti-
vets bestemmelser til skade for forbrugeren, ikke er bindende for denne.
Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal
sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række konsekvensæn-
dringer af gældende EU-lovgivning, bl.a. af forbrugerkøbsdirektivet (di-
rektiv 1999/44 EF).
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger på nuværende tidspunkt
ikke udtalelser eller andre tilkendegivelser fra Europa-Parlamentet.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at det overordnede formål med direktivforslaget er
at fjerne forbrugeraftaleretlige hindringer i onlineverdenen, der skyldes
medlemsstaternes forskellige regler på området, og at medlemsstaterne ik-
ke selv i tilstrækkelig grad kan fjerne sådanne barrierer mellem de nationa-
le lovgivninger. Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bedre
gennemføres på EU-niveau.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
6.1. Købeloven
Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved
køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse
forpligtelser. Købeloven finder således anvendelse på den del af direktiv-
forslagets anvendelsesområde, der vedrører varer, der fungerer som et va-
rigt medium for digitalt indhold.
Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel
ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra leve-
ringstidspunktet, formodes manglen som udgangspunktet at have været til
stede på leveringstidspunktet.
29
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0030.png
Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have
for at stemme overens med aftalen, samt om hvornår varen i øvrigt anses
for mangelfuld.
Reglerne om varens overensstemmelse med aftalen, jf. købelovens § 75 a,
gennemfører visse regler i forbrugerkøbsdirektivet. Det følger navnlig her-
af, at varen skal stemme overens med aftalen og de forventninger, som
forbrugeren med rimelighed kan have til varens holdbarhed og øvrige
egenskaber, samt være egnet til køberens særlige formål, hvis sælgeren har
bestyrket køberens forventning herom.
Herudover anses varen bl.a. for mangelfuld, 1) hvis den ikke svarer til den
betegnelse, hvorunder den er solgt, 2) hvis sælgeren eller et tidligere salg-
sled har givet urigtige eller vildledende oplysninger på varens indpakning
mv., der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,
3) hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har
haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren
kendte eller burde kende, eller 4) hvis varen i øvrigt er af anden eller rin-
gere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de forelig-
gende omstændigheder skulle være, jf. købelovens § 76.
Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget
mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –
hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller
omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-
jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.
Købeloven indeholder ikke særlige regler om køb af varer, der fungerer
som varigt medium for digitalt indhold.
6.2. Aftaleloven
Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.
Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en
aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at
gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).
Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i
forbrugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig forretnings-
skik og bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til skade for for-
brugeren at gøre vilkåret gældende. Der skal ved bedømmelsen af, om det
vil være urimeligt at gøre en aftale gældende, foretages en helhedsvurde-
30
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0031.png
ring, hvor der kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relation
til aftalen og forholdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindelse
bl.a. tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og
senere indtrufne omstændigheder. I forbrugerforhold vil der dog ikke kun-
ne tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbruge-
ren.
Aftaleloven indeholder ikke særlige regler om levering af digitalt indhold.
6.3. Forbrugeraftaleloven
Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i
dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at gi-
ve forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder ved
indgåelse af aftaler om levering af digitalt indhold. I forhold til fjernsalgs-
aftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste egenskaber,
varens eller tjenesteydelsens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår.
Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved
fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forret-
ningssted. Ved digitalt indhold leveret på et fysisk medium, finder reglerne
om levering af varer anvendelse. Hovedreglen er således en fortrydelses-
frist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller den af
forbrugeren angivne tredjemand får varen i fysisk besiddelse, jf. lovens §
19, stk. 2, nr. 2. Ved køb af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk
medium, løber fristen på 14 dage fra den dag, hvor aftalen indgås, jf. § 19,
stk. 2, nr. 3.
Det følger endvidere af forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1, at forbrugeren
kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med
en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder
efter aftalens indgåelse.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin foreliggen-
de form, forventes at medføre behov for visse ændringer i købeloven,
navnlig i relation til købelovens regler om mangelsbedømmelsen og mis-
ligholdelsesbeføjelser ved købsaftaler om levering af digitalt indhold på
varer, der fungerer som varigt medium. Det bemærkes, at købeloven ikke i
31
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0032.png
dag indeholder særlige regler om købsaftaler om levering af digitalt ind-
hold på varer, der fungerer som varigt medium.
Endvidere må den foreslåede regel om opsigelse af aftaler om løbende le-
vering af digitalt indhold forventes at medføre behov for ændring af for-
brugeraftalelovens § 28, stk. 1.
Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i
aftaleloven.
Økonomiske konsekvenser
Direktivforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle
konsekvenser. For så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser
bemærkes det, at Kommissionen i de ledsagende bemærkninger til forsla-
get har anført, at reglerne vil medføre økonomiske omkostninger for virk-
somhederne, men at dette vil udligne sig, når reglerne er fuldt harmonise-
rede. De nærmere samfundsøkonomiske konsekvenser vil blive vurderet,
når forslagets endelige udformning og anvendelsesområde kendes.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at kunne få betydning for
forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark på området for levering af digi-
talt indhold.
8.
Høring
Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),
Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Antenne-, satellit- og kabel-tv-
branchens fællesorganisation, Autobranchens Handels- og Industrifor-
ening, Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Bo-
xer TV ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Busi-
ness School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Au-
tomobilforhandler Forening, Danmarks Optikerforening, Dansk Aktionær-
forening, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Energi,
Dansk Eksportforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT,
Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Rejsebureau Forening,
Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Mediers Forum, Dan-
ske Medier, Danske Reklamebureauers brancheforening, Datatilsynet, De
32
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0033.png
Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Boghand-
lerforening, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy, Energitilsynet, Forbrugerombuds-
manden, Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Anten-
neanlæg, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter
og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for
Dansk Internethandel (FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Le-
verandørforening, HMN Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fa-
kultet), Landbrug & Fødevarer, Magasinpressens udgiverforening, Rigs-
advokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syd-
dansk Universitet (Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekom-
munikationsindustrien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, og 3
(Hi3G Denmark ApS).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Bran-
chen Forbrugerelektronik (BFE), Domstolsstyrelsen, Dansk Aktionærfor-
ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbrugerombudsmanden, For-
brugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Rigsad-
vokaten, Rigsombudsmanden i Grønland og Telekommunikationsindustri-
en i Danmark (TI).
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dom-
stolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbruger-
ombudsmanden, Rigsadvokaten og Rigsombudsmanden i Grønland har ik-
ke bemærkninger til direktivforslaget.
8.1. Generelle bemærkninger
Dansk Energi udtrykker bekymring for, at direktivforslaget vil indebære
omfattende ændringer af de danske aftaleretlige regler og få indvirkning på
aftaler, som ikke har grænseoverskridende karakter.
Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) støtter overordnet fælles reg-
ler for salg af varer og digitale tjenesteydelser i Europa. De foreslåede reg-
ler er dog på mange punkter i strid med grundlæggende obligationsretlige
principper og er meget byrdefulde for de erhvervsdrivende.
33
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0034.png
Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt Kommissionens ønske om at gø-
re det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at handle på tværs af
grænserne, herunder gennem en totalharmonisering af dele af de aftale- og
køberetlige regler. Det er imidlertid nødvendigt, at lovgivningen er balan-
ceret i forhold til rettigheder og forpligtelser for såvel forbrugere som er-
hvervsdrivende, hvilket ikke er tilfældet med Kommissionens direktivfor-
slag, som Dansk Erhverv derfor ikke kan støtte.
Dansk Industri anfører, at direktivforslaget er mere velovervejet end det
samtidigt fremsatte direktivforslag om onlinesalg, men at forslaget inde-
holder en række urimelige bestemmelser, som skal afbalanceres.
Forbrugerrådet Tænk udtrykker bekymring for rækkevidden af direktivfor-
slaget, herunder at der foreslås totalharmonisering. Forbrugerrådet Tænk
anfører herudover, at ambitionsniveauet og den manglende fremtidssikring
af reglerne er skuffende.
Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-
elektronik (BFE) anfører, at det er vigtigt for både udbydere og forbrugere,
at reglerne om varsling af ændringer i løbende aftaler og reglerne om opsi-
gelse er enkle, klare og overensstemmende.
8.2. Direktivets anvendelsesområde i forhold til betaling med personoplys-
ninger
Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at køb hvor betalingen udgøres
af personoplysninger, bør håndteres gennem persondataretlige snarere end
aftaleretlige regler.
Datatilsynet anfører, at direktivforslaget efter tilsynets opfattelse på enkel-
te punkter fraviger persondataloven. Tilsynet lægger til grund, at direktiv-
forslagets bestemmelser om betaling med data, f.eks. personoplysninger,
omhandler behandling af personoplysninger på baggrund af forbrugerens
samtykke og henviser til persondatalovens § 3, nr. 8, om kravene til et gyl-
digt samtykke.
8.3. Bevisbyrderegel
Dansk Erhverv, Dansk Industri og Foreningen for Dansk Internethandel
(FDIH) bemærker, at direktivforslagets bestemmelse om, at den erhvervs-
drivende som udgangspunkt har bevisbyrden for, at det digitale indhold er
i overensstemmelse med aftalen, er byrdefuld for de erhvervsdrivende. Ef-
fekten af den foreslåede bevisbyrderegel er, at der ikke gælder nogen tids-
34
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0035.png
begrænsninger i forbrugerens reklamationsret, og at sælgerens bevisbyrde
for, at en eventuel senere konstateret mangel ikke bestod på leveringstids-
punktet, vil gælde for evigt. Reglen må ses i sammenhæng med, at der
hverken må indføres en relativ eller absolut reklamationsfrist for forbruge-
ren. Det foreslås, at forbrugerne pålægges en pligt til at reklamere inden
for rimelig tid efter, at en mangel er konstateret.
8.4. Ophævelse
Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) anfører, at de foreslåede reg-
ler om, at forbrugeren kan hæve købet og få hele købesummen tilbagebe-
talt, hvis manglen ikke afhjælpes inden for rimelig tid og hæmmer det di-
gitale indholds funktionalitet mv., åbner for misbrug og er urimelige. Der
bør gives et afslag i det beløb, der skal tilbagebetales, hvis forbrugeren har
haft rimelig nytte af det digitale indhold.
Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at konsekvenserne af direktiv-
forslagets bestemmelse om den erhvervsdrivendes tilbagelevering af data,
der er modtaget fra forbrugeren, er svære at overskue, og stiller spørgsmål
ved, om forslaget er praktisk og proportionalt. Organisationerne anfører
endvidere, at det er urimeligt, at forbrugeren ikke skal betale for brug af
det digitale indhold i perioden før ophævelse af kontrakten. Herudover an-
fører Dansk Industri, at det er problematisk, at den erhvervsdrivende i for-
bindelse med ophævelse skal tilbagebetale købesummen inden 14 dage,
uden at den erhvervsdrivende har mulighed for at vurdere, om køberen har
ret til at hæve kontrakten.
8.5. Erstatning
Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at spørgsmål om erstatning og
produktansvar ikke bør reguleres af direktivet.
8.6. Ændringer af det digitale indhold
Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-
elektronik (BFE) anfører, at der inden for tv- og teleområdet allerede eksi-
sterer detaljerede og omfattende regler – der bl.a. bygger på EU-regulering
– for, hvordan og med hvilke frister en tv- eller teleudbyder skal varsle
ændringer til ugunst for forbrugeren i løbende aftaler.
8.7. Opsigelse
Datatilsynet bemærker, at direktivforslagets bestemmelser om, at leveran-
døren skal afholde sig fra at bruge den modydelse i form af eksempelvis
data, som forbrugeren har leveret til gengæld for det digitale indhold, ikke
35
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
indebærer en pligt til at anonymisere eller slette forbrugerens oplysninger i
forbindelse med ophævelse af aftalen. Det er på den baggrund Datatilsy-
nets umiddelbare opfattelse, at de foreslåede bestemmelser kan udgøre en
fravigelse af persondatalovens § 38.
Dansk Erhverv og Dansk Industri finder, at det bør afklares, om bestem-
melsen om ophævelse af langsigtede aftaler, jf. direktivforslagets artikel
16, omhandler ophævelse som følge af mangler eller en almindelig opsi-
gelsesadgang.
Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-
elektronik (BFE) anfører, at direktivforslaget indebærer, at der for løbende
abonnementsaftaler om digitalt indhold kan benyttes bindingsperioder på
12 måneder samt opsigelsesvarsler på maksimalt 14 dage fra kundens side,
og foreslår, at opsigelsesvarslet bør fastsættes til en måned i overensstem-
melse med de gældende danske regler.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til det foreliggende forslag.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter principielt initiativer med henblik på at styrke det digitale
indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at an-
vende digitale tjenester på tværs af grænser, og virksomhederne i at udby-
de disse. En højere grad af harmoniserede regler på det kontraktretslige
område og generelt på området for forbrugerbeskyttelse vil kunne bidrage
til et mere velfungerende digitalt indre marked.
Den foreslåede totalharmonisering af reglerne for levering af digitalt ind-
hold vurderes på det foreliggende grundlag at rejse en række juridi-
ske/tekniske spørgsmål. Visse af de foreslåede bestemmelser giver anled-
ning til fortolkningstvivl, herunder afgrænsningen af forslagets rækkevidde
vedrørende varer, der indeholder digitalt indhold, samt reglerne om beta-
ling med personoplysninger. Bl.a. bør de nærmere konsekvenser af, at
sidstnævnte type aftaleforhold foreslås reguleret i en køberetlig frem for i
en persondataretlig sammenhæng, overvejes nærmere.
36
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
For Danmark er det vigtigt, at en EU-retlig regulering af levering af digi-
talt indhold skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne og
hensynet til de erhvervsdrivende. Endvidere er det afgørende, at regulerin-
gen på hensigtsmæssig måde tager højde for de særlige karakteristika, der
gør sig gældende for digitalt indhold, og som adskiller det fra fysiske va-
rer.
For Danmark er det helt centralt, at tvivlsspørgsmålene vedrørende bl.a.
direktivforslagets anvendelsesområde og andre afgrænsningsspørgsmål
bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslaget må afvente denne
afklaring.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. februar 2016.
37
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
Dagsordenspunkt 4: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre
former for fjernsalg af varer
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2015) 635 endelig
1.
Resumé
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 for-
ventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne om
Kommissionen forslag til direktiv om visse aspekter af aftaler om online-
salg og andre former for fjernsalg af varer. Forslaget er en del af Kom-
missionens samlede strategi for det digitale indre marked og er fremsat
samtidig med Kommissionens forslag til direktiv om visse aspekter af afta-
ler om levering af digitalt indhold. Forslaget, som blev fremsat den 9. de-
cember 2015, er ikke omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har til formål
at harmonisere medlemsstaternes regler om fjernsalgsaftaler i forbruger-
forhold, navnlig i forhold til varers overensstemmelse med aftalen og for-
brugerens misligholdelsesbeføjelser. Det er regeringens foreløbige vurde-
ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det fore-
liggende direktivforslag må forventes at nødvendiggøre visse ændringer i
dansk lovgivning. Forslaget skønnes som udgangspunkt ikke at have stats-
finansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-
ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. For Danmark er
det helt centralt, at de tvivlsspørgsmål, der er vedrørende direktivforslaget
i den foreliggende form, bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til
forslaget må afvente denne afklaring.
2.
Baggrund
Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev den 6. maj 2015
lanceret i form af meddelelsen ”Strategi for et digitalt indre marked for Eu-
ropa” (KOM (2015) 192). Strategien indebærer bl.a. fastsættelse af total-
harmoniserede regler for visse aftale- og køberetlige aspekter af forbruger-
aftaler, herunder om afhjælpende foranstaltninger, såfremt de leverede va-
rer ikke er i overensstemmelse med aftalen. Der er i dag alene minimums-
harmonisering på dette område.
38
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0039.png
Kommissionen har ved KOM(2015) 635 af 9. december 2015 fremsat for-
slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler
om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer. Forslaget er over-
sendt til Rådet den 11. januar 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om det indre markeds oprettelse
og funktion og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure
i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det bemærkes, at Kommissionen som led i strategien for det digitale indre
marked samtidigt har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold (KOM
(2015) 634 endelig) (herefter ”direktivforslaget om levering af digitalt
indhold”).
3.
Formål og indhold
3.1. Indledning
Kommissionens forslag har til formål at totalharmonisere medlemsstater-
nes regler vedrørende fjernsalg af varer. Direktivforslaget finder alene an-
vendelse i forbrugerforhold og indeholder navnlig regler om varens over-
ensstemmelse med aftalen (aftalemæssighed) samt om forbrugerens mis-
ligholdelsesbeføjelser i tilfælde af mangler.
Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,
at totalharmonisering af reglerne vil føre til enkle og moderne regler, der
fjerner aftaleretlige hindringer for den grænseoverskridende handel, og
som giver de erhvervsdrivende mulighed for at sælge til forbrugere i samt-
lige medlemsstater på samme aftalevilkår samtidig med, at der sikres en
stærk forbrugerbeskyttelse på tværs af medlemsstaterne.
Det bemærkes, at det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 15, at
en række begreber i forslaget skal anvendes og fortolkes i overensstem-
melse med forbrugerkøbsdirektivet (direktiv 1999/44/EF) og EU-
Domstolens praksis herom.
3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Direktivet foreslås at finde anvendelse på fjernsalgsaftaler mellem er-
hvervsdrivende og forbrugere vedrørende fysiske varer. Ved fjernsalgsaf-
taler forstås købsaftaler, der indgås som led i en organiseret fjernsalgsord-
ning, uden at forbrugeren samtidig er fysisk til stede, og hvor der til og
med tidspunktet for aftalens indgåelse udelukkende anvendes en eller flere
39
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0040.png
former for fjernkommunikationsteknikker. Foruden aftaler indgået online
omfatter fjernsalgsaftaler således bl.a. telefon- og postordresalg.
Kommissionens forslag finder ikke anvendelse på aftaler om levering af
tjenesteydelser. Hvis en aftale omfatter både salg af varer og levering af
tjenesteydelser, finder direktivforslaget dog anvendelse på den del af afta-
len, der vedrører salg af varer.
Direktivforslaget finder heller ikke anvendelse på varer, der udelukkende
fungerer som varigt medium for digitalt indhold ved levering til forbruge-
ren, herunder bl.a. cd’er og dvd’er. Forbrugeraftaler vedrørende sådanne
varige medier foreslås i stedet reguleret i direktivforslaget om levering af
digitalt indhold. Direktivforslaget om visse aspekter af aftaler om online-
salg og andre former for fjernsalg af varer foreslås dog at finde anvendelse
på digitalt indhold, der er integreret i varer såsom husholdningsapparater
eller legetøj, hvor det digitale indhold er inkorporeret således, at dets funk-
tioner er underordnet varens primære funktioner, og det udgør en integre-
ret del af varen.
Direktivforslaget berører ikke medlemsstaternes almindelige aftaleret, her-
under reglerne om aftalers indgåelse, gyldighed og virkning, samt konse-
kvenserne af at bringe en aftale til ophør.
3.3. Aftalemæssighed (mangler ved varen)
Kommissionens forslag indeholder ligesom det gældende forbrugerkøbsdi-
rektiv bestemmelser om, hvornår varen er i overensstemmelse med aftalen.
Forslaget indeholder for det første en række subjektive kriterier for man-
gelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale. Varen skal således, hvor
det er relevant, svare til den mængde, kvalitet og beskrivelse, der er fastsat
i aftalen, og varen skal være egnet til forbrugerens særlige formål, hvis
forbrugeren har gjort sælgeren bekendt hermed på tidspunktet for aftalens
indgåelse, og sælger har accepteret dette. Herudover foreslås som noget
nyt i forhold til forbrugerkøbsdirektivet, at varen skal have de egenskaber
og den ydeevne, der er angivet i en erklæring forud for aftalens indgåelse,
og som udgør en integreret del af aftalen.
Herudover foreslås en række objektive kriterier om, hvad der almindelig-
vis må kunne forventes af den pågældende type vare. Varen skal således,
hvor det er relevant, være egnet til alle de formål, som varer af samme be-
skrivelse sædvanligvis vil blive anvendt til, og skal have de egenskaber og
40
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
den ydeevne, der er sædvanlig for varer af samme type, og som forbruge-
ren med rimelighed kan forvente. Endelig skal varen leveres med tilbehør,
installationsvejledning og andre instrukser, som køberen kan forvente at
modtage.
Endvidere indeholder direktivforslaget en regel om forkert installation af
varen, således at mangler, der skyldes, at varen på grund af sælgerens for-
hold er forkert installeret, herunder hvis den forkerte installation skyldes
en mangel ved installationsvejledningen, betragtes som misligholdelse af
aftalen. En tilsvarende regel findes i forbrugerkøbsdirektivet.
Det foreslås endvidere, at varen på tidspunktet for mangelsbedømmelsen
skal være fri for tredjemands ret, herunder rettigheder baseret på en intel-
lektuel ejendomsret, således at varen kan bruges i overensstemmelse med
aftalen.
Det foreslås, at varen skal være i overensstemmelse med aftalen på det
tidspunkt, hvor forbrugeren eller en af forbrugeren angiven tredjemand får
varen i fysisk besiddelse, eller hvor varen overdrages til den af forbrugeren
angivne befragter. Hvis varen er installeret af sælgeren, anses det tids-
punkt, hvor installationen er færdig, som det tidspunkt, hvor forbrugeren
har fået varen i sin fysiske besiddelse. Såfremt varen skal installeres af
forbrugeren selv, er det relevante tidspunkt for mangelsbedømmelsen det
tidspunkt, hvor forbrugeren har haft rimelig tid til at installere varen, dog
senest 30 dage efter at varen kom i forbrugerens fysiske besiddelse.
Det fremgår af direktivforslagets præambelbetragtning nr. 24, at tidspunk-
tet for risikoens overgang for at sikre sammenhæng med forbrugerret-
tighedsdirektivet (direktiv 2011/83/EU) foreslås fastsat som tidspunktet for
vurderingen af varens overensstemmelse med aftalen, dvs. som udgangs-
punkt det tidspunkt, hvor forbrugeren får varen i sin fysiske besiddelse,
men at det pågældende tidspunkt bør tilpasses i de tilfælde, hvor varen skal
installeres.
Reklamationsfristen foreslås fastsat til to år svarende til minimumsfristen i
forbrugerkøbsdirektivet. Det fremgår af direktivforslagets præambelbe-
tragtning nr. 25, at medlemsstaterne – i modsætning til efter forbruger-
købsdirektivet – ikke kan indføre eller bevare et krav om, at forbrugeren
skal underrette sælgeren om mangler inden for en bestemt frist.
41
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0042.png
Der foreslås endvidere en formodningsregel, hvorefter en mangel, der bli-
ver synlig inden to år efter risikoens overgang, antages at have foreligget
på dette tidspunkt, medmindre dette er uforeneligt med varens eller mang-
lens art. Det bemærkes, at formodningsreglen i forbrugerkøbsdirektivet er
fastsat til seks måneder.
3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser ved mangler ved varen
I tilfælde af mangler foreslås det, at forbrugeren har ret til at få varen bragt
i overensstemmelse med aftalen af sælgeren ved afhjælpning (reparation)
eller omlevering. Dette skal ske uden omkostninger for forbrugeren, inden
for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for forbrugeren. Forbrugeren fo-
reslås som udgangspunkt at have valgfrihed mellem reparation eller omle-
vering, medmindre det valgte ville være ulovligt, urimeligt eller ud fra en
række nærmere angivne faktorer vil påføre sælgeren udgifter, der vil være
uforholdsmæssigt store under hensyn til alle omstændigheder. I tilfælde af
omlevering fastsætter direktivet nærmere regler om bl.a. sælgerens forplig-
telse til at tage den oprindelige vare tilbage.
Forbrugeren foreslås endvidere berettiget til et forholdsmæssigt afslag i
prisen eller til at ophæve aftalen, 1) hvis reparation eller omlevering er
ulovligt eller umuligt, 2) hvis reparationen eller omleveringen ikke er sket
inden for rimelig tid, 3) hvis reparation eller omlevering medfører en væ-
sentlig ulempe for forbrugeren, eller 4) hvis sælgeren har tilkendegivet –
eller det tydeligt fremgår af omstændighederne – at sælgeren ikke vil brin-
ge varen i overensstemmelse med aftalen inden for rimelig tid. I modsæt-
ning til forbrugerkøbsdirektivet indeholder Kommissionens forslag ikke en
regel om, at forbrugeren ikke har ret til at hæve købet, hvis den manglende
overensstemmelse er uvæsentlig.
Som noget nyt i forhold til forbrugerkøbsdirektivet indeholder Kommissi-
onens forslag en detaljeret regulering af retsstillingen ved aftalens ophæ-
velse. Der foreslås fastsat en frist på 14 dage for parterne til at levere deres
respektive ydelser tilbage. Som undtagelse hertil foreslås det, at såfremt
varerne på grund af ødelæggelse eller bortkomst ikke kan tilbageleveres,
skal forbrugeren betale sælgeren den pengeværdi, som de mangelfulde va-
rer ville have haft på tidspunktet for tilbageleveringen. Det fremgår ikke
nærmere, hvordan denne værdi skal opgøres. Direktivforslaget indeholder
endvidere en regel om, at forbrugeren ved ophævelse af aftalen skal betale
for en eventuel forringelse af varernes værdi i det omfang, værdiforringel-
sen er større end afskrivningen ved normal brug.
42
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0043.png
3.5. Handelsmæssige garantier
Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler
om handelsmæssige garantier, dvs. garantier, som tilkendegives over for
forbrugeren forud for eller i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det fore-
slås, at enhver handelsmæssig garanti er bindende for garantigiveren på de
vilkår, der er fastsat i oplysninger afgivet af sælgeren i forbindelse med af-
taleindgåelsen, herunder ved erklæringer forud for aftaleindgåelsen, re-
klamer, der var tilgængelige på tidspunktet eller forud for aftaleindgåelsen,
samt garantierklæringen. Hvis garantierklæringen er mindre fordelagtig for
forbrugeren end de vilkår, der er fastsat i de af sælgeren afgivne oplysnin-
ger forud for aftaleindgåelsen eller i reklamer, er det de mere fordelagtige
vilkår, der er bindende.
Endvidere foreslås der fastsat regler om garantiens udformning, herunder
om levering på varigt medium og tydelighed i udformningen. Medlemssta-
terne kan efter forslaget fastsætte yderligere regler om handelsmæssige ga-
rantier, såfremt det ikke reducerer den beskyttelse, direktivforslaget lægger
op til.
3.6. Afsluttende bestemmelser
Kommissionens forslag indeholder ligesom forbrugerkøbsdirektivet regler
om, at en sælger, der er ansvarlig over for køberen, kan gøre et direkte
krav gældende over for de ansvarlige personer i transaktionskæden (så-
kaldt regres). Det foreslås, at de nærmere betingelser herfor skal afgøres
efter national lovgivning.
Det foreslås, at aftaler, der afviger fra direktivets bestemmelser til skade
for forbrugeren, som udgangspunkt ikke er bindende for denne.
Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal
sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række konsekvensæn-
dringer af gældende EU-lovgivning, bl.a. af forbrugerkøbsdirektivet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger på nuværende tidspunkt
ikke udtalelser eller andre tilkendegivelser fra Europa-Parlamentet.
43
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0044.png
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at det overordnede formål med direktivforslaget er
at fjerne aftaleretlige hindringer for den grænseoverskridende handel, og at
medlemsstaterne ikke selv i tilstrækkelig grad kan fjerne sådanne barrierer
mellem de nationale lovgivninger. Reglerne om købsaftaler i forbruger-
købsdirektivet er minimumsharmonisering og giver dermed mulighed for
forskellig implementering i medlemsstaterne. Forslagets formål kan derfor
ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-niveau.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
6.1. Købeloven
Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved
køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse
forpligtelser.
Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel
ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra leve-
ringstidspunktet, formodes manglen som udgangspunktet at have været til
stede på leveringstidspunktet. Reklamationsfristen i købeloven er to år sva-
rende til minimumsfristen i forbrugerkøbsdirektivet.
Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have
for at stemme overens med aftalen, samt om, hvornår varen i øvrigt anses
for mangelfuld.
Reglerne om varens overensstemmelse med aftalen, jf. købelovens § 75 a,
gennemfører visse af bestemmelserne i forbrugerkøbsdirektivet. Det følger
navnlig heraf, at varen skal stemme overens med aftalen og de forventnin-
ger, som forbrugeren med rimelighed kan have til varens holdbarhed og
øvrige egenskaber, samt være egnet til køberens særlige formål, såfremt
sælgeren har bestyrket køberens forventning herom.
Herudover anses varen bl.a. for mangelfuld, 1) hvis den ikke svarer til den
betegnelse, hvorunder den er solgt, 2) hvis sælgeren eller et tidligere salg-
44
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0045.png
sled har givet urigtige eller vildledende oplysninger på varens indpakning
mv., der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,
3) hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har
haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren
kendte eller burde kende, eller 4) hvis varen i øvrigt er af anden eller rin-
gere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de forelig-
gende omstændigheder skulle være, jf. købelovens § 76.
Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget
mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –
hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller
omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-
jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.
Om risikoens overgang fremgår det af købelovens § 73, stk. 1, at levering
anses for sket, når salgsgenstanden er kommet i køberens besiddelse. Hvis
salgsgenstanden er overdraget til en fragtfører, som køberen har indgået
aftale med, og som ikke var blandt dem, der blev tilbudt af sælgeren, anses
leveringen for sket, når genstanden er kommet i fragtførerens besiddelse,
jf. købelovens § 73, stk. 2. Sidstnævnte del af bestemmelsen er en gennem-
førelse af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 20.
Købeloven indeholder ikke særlige regler om købsaftaler, der er indgået
online eller ved fjernsalg i øvrigt.
6.2. Aftaleloven
Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.
Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en
aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at
gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).
Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i
forbrugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig forretnings-
skik og bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til skade for for-
brugeren at gøre vilkåret gældende. Der skal ved bedømmelsen af, om det
vil være urimeligt at gøre en aftale gældende, foretages en helhedsvurde-
ring, hvor der kan lægges vægt på enhver omstændighed, der har relation
til aftalen og forholdet mellem aftalens parter. Der kan i den forbindelse
bl.a. tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og
senere indtrufne omstændigheder. I forbrugerforhold vil der dog ikke kun-
45
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0046.png
ne tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbruge-
ren.
Aftaleloven indeholder ikke særlige regler om aftaler indgået online eller
ved brug af anden form for fjernkommunikation.
6.3. Forbrugeraftaleloven
Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i
dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at gi-
ve forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder ved
fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold
til fjernsalgsaftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste
egenskaber, varens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår.
Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved
bl.a. fjernsalgsaftaler. Ved levering af fysiske varer er hovedreglen en for-
trydelsesfrist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller
den af forbrugeren angivne tredjemand, dog ikke transportøren, får varen i
fysisk besiddelse, jf. lovens § 19. Ved udøvelse af fortrydelsesretten ophø-
rer parternes forpligtelse til at opfylde den indgåede aftale, jf. § 21.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin foreliggen-
de form, forventes at medføre behov for visse ændringer i købeloven,
navnlig i forhold til købelovens regler om mangelsbedømmelsen og mis-
ligholdelsesbeføjelser ved købsaftaler, der er indgået online eller ved fjern-
salg i øvrigt. Det bemærkes, at købeloven ikke i dag indeholder særlige
regler om købsaftaler, der er indgået online eller ved fjernsalg i øvrigt.
Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i
aftaleloven eller forbrugeraftaleloven.
Økonomiske konsekvenser
Direktivet vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle konse-
kvenser. For så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser bemær-
kes det, at Kommissionen i de ledsagende bemærkninger til forslaget har
anført, at reglerne vil medføre tilpasningsomkostninger for de virksomhe-
der, der sælger online, men at dette vil blive udlignet af de forbedrede mu-
ligheder for at sælge på tværs af medlemsstaterne. De nærmere samfunds-
46
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0047.png
økonomiske konsekvenser vil blive vurderet, når forslagets endelige ud-
formning og anvendelsesområde kendes.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at kunne få betydning for
forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark for så vidt angår fjernsalg.
8.
Høring
Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),
Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Antenne-, satellit- og kabel-tv-
branchens fællesorganisation, Autobranchens Handels- og Industrifor-
ening, Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Bo-
xer TV ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Busi-
ness School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Au-
tomobilforhandler Forening, Danmarks Optikerforening, Dansk Aktionær-
forening, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Energi,
Dansk Eksportforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT,
Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Rejsebureau Forening,
Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Mediers Forum, Dan-
ske Medier, Danske Reklamebureauers brancheforening, Datatilsynet, De
Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Boghand-
lerforening, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy, Energitilsynet, Forbrugerombuds-
manden, Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Anten-
neanlæg, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter
og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for
Dansk Internethandel (FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Le-
verandørforening, HMN Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fa-
kultet), Landbrug & Fødevarer, Magasinpressens udgiverforening, Rigs-
advokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syd-
dansk Universitet (Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekom-
munikationsindustrien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, og 3
(Hi3G Denmark ApS).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
47
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0048.png
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dom-
stolsstyrelsen, Dansk Aktionærforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Datatilsynet, Dommerfuldmægtigforeningen, Energitilsy-
net, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen for
Dansk Internethandel (FDIH), Optikerforeningen, Rigsadvokaten og Rigs-
ombudsmanden i Grønland.
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dom-
stolsstyrelsen, Datatilsynet, Dommerfuldmægtigforeningen, Energitilsynet,
Forbrugerombudsmanden, Rigsadvokaten og Rigsombudsmanden i Grøn-
land har ikke bemærkninger til direktivforslaget.
8.1. Generelle bemærkninger
Dansk Energi udtrykker bekymring for, at direktivforslaget vil indebære
omfattende ændringer af de danske aftaleretlige regler og få indvirkning på
aftaler, som ikke har grænseoverskridende karakter.
Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt Kommissionens ønske om at gø-
re det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at handle på tværs af
grænserne, herunder gennem en totalharmonisering af dele af de aftale- og
køberetlige regler. Det er imidlertid nødvendigt, at lovgivningen er balan-
ceret i forhold til rettigheder og forpligtelser for såvel forbrugere som er-
hvervsdrivende, hvilket ikke er tilfældet med Kommissionens direktivfor-
slag, som Dansk Erhverv derfor ikke kan støtte.
Dansk Industri støtter som udgangspunkt, at området totalharmoniseres,
men anfører at det er en forudsætning for at udnytte potentialet i den græn-
seoverskridende onlinehandel på forbrugerområdet, at reglerne er afbalan-
cerede i afvejningen mellem erhvervs- og forbrugerinteresser. Direktivfor-
slaget er i sin foreliggende form uacceptabelt og vil påføre de erhvervsdri-
vende stærkt forøgede forpligtelser, der kan ødelægge forretningsgrundla-
get for mindre erhvervsdrivende. Direktivforslaget bør i højere grad vide-
reføre reglerne i forbrugerkøbsdirektivet.
Forbrugerrådet Tænk udtrykker bekymring for rækkevidden af direktivfor-
slaget, herunder at der foreslås totalharmonisering. Forbrugerrådet Tænk
anfører herudover, at ambitionsniveauet og den manglende fremtidssikring
af reglerne er skuffende, og at det er beklageligt, at man ikke har set på
nye områder som cirkulær økonomi, planlagt forældelse og krav til, at re-
servedele skal findes i længere tid.
48
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0049.png
Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) bemærker, at foreningen
overordnet støtter, at der skabes fælles regler for salg af varer og digitale
tjenesteydelser i Europa. De foreslåede regler er dog på mange punkter i
strid med grundlæggende obligationsretlige principper og er meget byrde-
fulde for de erhvervsdrivende.
Optikerforeningen støtter ønsket om at gøre det nemmere for erhvervsdri-
vende og forbrugere at handle på tværs af grænserne, men anfører, at
Kommissionens forslag pålægger de erhvervsdrivende mange nye byrder
og giver forbrugeren nye rettigheder og færre forpligtelser.
8.2. Direktivforslagets anvendelsesområde
Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for
Dansk Internethandel (FDIH) og Optikerforeningen finder det problema-
tisk, at direktivforslaget alene finder anvendelse på fjernsalg af varer, såle-
des at der vil gælde forskellige regler om bl.a. mangelsbeføjelser, bevis-
byrde og reklamationsforpligtelser afhængigt af, om købsaftalen er indgået
som fjernsalgsaftale eller i en fysisk butik. Dansk Erhverv og Dansk Indu-
stri advarer dog imod, at direktivforslagets anvendelsesområde udvides til
også at omfatte salg i fysiske butikker uden en grundig drøftelse af konse-
kvenserne, som bør foretages i forbindelse med Kommissionens REFIT-
analyse, der bl.a. omfatter forbrugerkøbsdirektivet.
8.3. Mangelsbedømmelsen
Dansk Erhverv anfører, at det vil være svært for en erhvervsdrivende at
dokumentere, at forbrugeren udtrykkeligt har accepteret en konkret man-
gel, jf. den foreslåede bestemmelse, hvorefter en forbruger kan acceptere,
at en vare på visse punkter ikke lever op til det, man almindeligvis kan
forvente af varen.
Dansk Industri anfører, at direktivforslaget, vil medføre, at sælgeren skal
have en udtrykkelig accept fra forbrugeren, selvom det er helt usandsyn-
ligt, at forbrugeren ikke kendte til manglen, og at reglen vil være skadelig
for både forbrugere og erhvervsdrivende.
8.4. Tidspunkt for mangelsbedømmelsen og bevisbyrderegel
Dansk Erhverv, Dansk Industri og Foreningen for Dansk Internethandel
(FDIH) er kritiske over for direktivforslagets bestemmelse om, at risikoen
kan overgå til forbrugeren op til 30 dage efter, at forbrugeren fik varen i
sin fysiske besiddelse, såfremt varen skal installeres hos forbrugeren. Risi-
49
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0050.png
koen bør følge produktet og overgå til forbrugeren, når denne tager varen i
sin fysiske besiddelse.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Dansk Internethandel
(FDIH) og Optikerforeningen stiller sig kritiske over for den foreslåede
formodningsregel, hvorefter den erhvervsdrivende i to år har bevisbyrden
for, at en mangel ikke forelå ved risikoens overgang. Reglen bryder med
almindelige obligationsretlige principper og vil medføre, at den erhvervs-
drivende i vidt omfang vil komme til at reparere fejl mv., selvom varen ik-
ke er behæftet med oprindelige mangler.
8.5. Misligholdelsesbeføjelser
Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) anfører, at direktivforslagets
bestemmelse om, at afhjælpning eller omlevering skal ske inden for rime-
lig tid under hensyntagen til varens art og forbrugerens formål med at an-
skaffe varen ikke tager fornødent hensyn til manglens art. Der kan f.eks.
være situationer, hvor en fejl optræder periodisk, og hvor der derfor bør
gives sælgeren længere tid til at afhjælpe. FDIH anfører endvidere, at det
fortsat bør være et krav, at forbrugeren i et vist omfang medvirker til af-
hjælpningens gennemførelse.
Dansk Erhverv anfører, at forbrugeren ved uvæsentlige mangler alene bør
have ret til at tilbageholde det beløb, som det vurderes at ville koste at sik-
re, at produktet lever op til den indgåede aftale. Endvidere bør uvæsentlige
mangler ikke give forbrugeren ret til at hæve købet. Det bør præciseres, at
forbrugerne mister samtlige misligholdelsesbeføjelser, hvis de har bidraget
til manglen eller følgerne af den.
Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at direktivforslagets bestemmel-
se om forbrugerens valg mellem afhjælpning og omlevering bør ændres, så
den erhvervsdrivende får adgang til at henvise forbrugeren til at hæve kø-
bet eller kræve et forholdsmæssigt afslag, selvom den af forbrugeren valg-
te beføjelse ikke er umulig, såfremt forbrugerens valg af beføjelse vil påfø-
re den erhvervsdrivende uforholdsmæssige omkostninger.
Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) anfører, at direktivforslagets
bestemmelse om, at forbrugeren i tilfælde af mangler skal kunne vælge
mellem afhjælpning eller omlevering, medmindre dette vil være ufor-
holdsmæssigt byrdefuldt for den erhvervsdrivende, er vanskelig at håndte-
re i praksis, og at valget mellem afhjælpning eller omlevering bør ligge
hos den erhvervsdrivende.
50
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0051.png
8.6. Ophævelse
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Dansk Internethandel
(FDIH) og Optikerforeningen bemærker, at den erhvervsdrivende ikke bør
være forpligtet til at returnere købesummen, før varen er kommet retur, og
den erhvervsdrivende har haft mulighed for at undersøge varen.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Dansk Internethandel
(FDIH) og Optikerforeningen er kritiske over for den foreslåede regel,
hvorefter forbrugeren kan hæve et køb, selvom varen ikke kan tilbageleve-
res på grund af ødelæggelse eller bortkomst. Det anføres, at reglen både er
ubalanceret og svær at håndtere i praksis, idet sælgeren ikke har mulighed
for at løfte sin bevisbyrde for, at varen ikke er mangelfuld.
Dansk Erhverv og Dansk Industri er kritiske over for direktivforslagets be-
stemmelse om at forbrugeren hæfter for den værdiforringelse, der går ud
over, hvad der ville følge af almindelig brug, idet reglen bliver vanskelig
for de erhvervsdrivende at håndtere i praksis.
Dansk Erhverv og Dansk Industri finder det endvidere problematisk, at og-
så uvæsentlige mangler vil være nok til at en forbruger kan hæve købet.
8.7. Reklamation
Dansk Erhverv, Dansk Industri og Foreningen for Dansk Internethandel
(FDIH) finder det problematisk, at forbrugerne ikke længere er forpligtede
til at underrette den erhvervsdrivende inden for rimelig tid efter at have
opdaget manglen.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til det foreliggende forslag.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter principielt initiativer med henblik på at styrke det digitale
indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at kø-
be på tværs af grænser, og virksomhederne i at sælge på tværs af grænser.
En højere grad af harmoniserede regler på det kontraktretslige område og
generelt på området for forbrugerbeskyttelse vil kunne bidrage til et mere
velfungerende digitalt indre marked.
51
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
Den foreslåede totalharmonisering af reglerne for onlinesalg og andre
fjernsalgsaftaler vurderes på det foreliggende grundlag at rejse en række
juridiske/tekniske spørgsmål. Visse af de foreslåede bestemmelser giver
anledning til fortolkningstvivl, herunder afgrænsningen af forslagets ræk-
kevidde vedrørende varer, der indeholder digitalt indhold, samt den fore-
slåede regel om retsmangler.
Det bør endvidere overvejes, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte særli-
ge regler for fjernsalgsaftaler om, hvornår en vare er mangelfuld, og hvilke
beføjelser forbrugeren har i den henseende, som adskiller sig fra de tilsva-
rende regler for købsaftaler, der er indgået i fysiske butikker. Umiddelbart
må det anses for hensigtsmæssigt, at forbrugere i EU har de samme grund-
læggende rettigheder i relation til mangler og misligholdelsesbeføjelser,
uafhængigt af om varen er købt i en fysisk butik eller online.
For Danmark er det generelt vigtigt, at en EU-retlig regulering af online-
forbrugeraftaler skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne
og hensynet til de erhvervsdrivende. Danmark mener dog samtidig, at de
gældende danske regler sikrer denne balance.
For Danmark er det i øvrigt helt centralt, at tvivlsspørgsmålene vedrørende
direktivforslaget bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslaget
må afvente denne afklaring.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. februar 2016.
52
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0053.png
Dagsordenspunkt 5: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en
europæisk anklagemyndighed (EPPO)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 534 endelig
1.
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dags-
ordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts
2016 med henblik på en orienterende debat. Formålet med forslaget er at
oprette Den Europæiske Anklagemyndighed, som skal efterforske og ved
medlemsstaternes nationale domstole retsforfølge strafbare handlinger,
der skader EU’s finansielle interesser. Forslaget indeholder endvidere
bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds organisation, udnæv-
nelse og afskedigelse af medlemmerne og procedureregler for efterforsk-
ning, retsforfølgning og behandling af straffesager. Kommissionen har tid-
ligere fået et såkaldt ”gult kort” på forslaget, idet 11 landes parlamen-
ter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre) har afgivet begrundede udtalelser
om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kom-
missionen har efterfølgende meddelt, at forslaget er blevet genovervejet,
og at Kommissionen vil fastholde forslaget, idet man finder, at det efterle-
ver nærhedsprincippet, men at der i lovgivningsprocessen vil blive taget
behørigt hensyn til de nationale parlamenters begrundede udtalelser. For-
slaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra
dansk side har man ikke vurderet, at forslaget er i strid med nærhedsprin-
cippet. Fra dansk side er man generelt skeptisk over for forslaget om op-
rettelse af en europæisk anklagemyndighed.
2.
Baggrund
Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-
isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,
der skader EU’s finansielle interesser, efter en særlig lovgivningsprocedu-
re, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-
Parlamentets godkendelse.
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-
anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-
holdet”).
53
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0054.png
Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-
klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-
ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-
ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader EU’s finan-
sielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til at
stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske Ankla-
gemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstaternes
kompetente domstole.
Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-
te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for
udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt
regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med
de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder
under udøvelsen af sit hverv.
Forslaget indgår i en lovgivningspakke og er fremsat sammen med et for-
slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig).
Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke
beskyttelsen af EU’s finansielle interesser mod strafbare handlinger.
Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser
for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af
de relevante nationale myndigheder.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 for-
ventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne. Herud-
over har formandskabet lagt op til en politisk drøftelse af forslaget. Det
vides ikke endnu, hvilke emner der ønskes drøftet af ministrene.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal
ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,
hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets
godkendelse.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
54
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0055.png
forbeholdet”).
3.
Formål og indhold
Den følgende redegørelse for forslaget er baseret på flere forskellige ud-
kast til kompromistekster, der dækker forskellige dele af forslagets revide-
rede bestemmelser. Der kan bl.a. henvises
til det seneste udkast til kom-
promistekst af 9. februar 2016 fra det hollandske formandskab, hvori ar-
tiklerne 48-58 er behandlet, og til udkast til
kompromistekster af 29. okto-
ber 2015 fra det
tidligere
luxembourgske formandskab, hvori artiklerne
17-23, 28a og 36-37 og artiklerne 24-28, 29-33 og 35 er behandlet. Disse
udkast til kompromistekster har tjent som arbejdsdokumenter i den rele-
vante arbejdsgruppe under Rådet. Flere af artiklerne drøftes fortsat, og det
forventes
umiddelbart,
at der vil blive udarbejdet et nyt udkast til kom-
promistekst forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11.
marts 2016.
For de øvrige artikler er redegørelsen baseret på Kommissio-
nens oprindelige forslag.
3.1. Forslagets centrale elementer
Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske
Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-
jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder.
Forslagets første 16 artikler, hvortil der var bred konceptuel støtte på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015, omhandler
forslagets genstand og definitioner, Den Europæiske Anklagemyndigheds
oprettelse, opgaver og grundlæggende principper, anklagemyndighedens
status og organisation, udnævnelse og afskedigelse af anklagemyndighe-
dens medlemmer samt anklagemyndighedens forretningsorden.
Forslagets artikel 24-33 og 35, som der var bred støtte til på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015, omhandler bl.a. ef-
terforskningsforanstaltninger, grænseoverskridende efterforskninger, udle-
vering, beviser og retsforfølgning ved medlemsstaternes nationale domsto-
le.
Forslagets artikel 17-20, 22, 22a, 23 og 28a, som der var bred støtte til på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015, om-
handler bl.a. Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence samt rap-
portering og registrering af oplysninger.
55
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0056.png
3.2. Oprettelse, opgaver og grundlæggende principper
Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe
strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser. Myndigheden
er således ansvarlig for efterforskning, retsforfølgning og domfældelse af
gerningsmænd og medvirkende til sådanne strafbare handlinger. Den Eu-
ropæiske Anklagemyndighed optræder som anklager ved medlemsstater-
nes kompetente domstole.
Efterforskning og retsforfølgning, der udføres af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed, skal være undergivet forordningens bestemmelser. National
ret finder anvendelse i det omfang, et spørgsmål ikke er reguleret i forord-
ningen. Når et spørgsmål reguleres af både national ret og forordningen,
har forordningen forrang.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal aktivt bistå og støtte Den
Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning, men
anklagemyndigheden og alle dens ansatte er uafhængige og handler i hele
EU’s interesse som fastsat ved lov.
3.3. Status, struktur, organisation og kompetence
Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret som et EU-organ,
der opererer som ét enkelt kontor med en decentral struktur. Anklagemyn-
digheden foreslås etableret med et centralt niveau, der vil omfatte et kolle-
gium, der foreslås at bestå af den europæiske chefanklager og ét medlem
pr. medlemsstat, samt en række permanente afdelinger.
Den europæiske chefanklager, der bistås af en række vicechefanklagere,
leder efter forslaget Den Europæiske Anklagemyndighed.
Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om udnævnelsen og afskedi-
gelsen af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget have kompetence
til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader EU’s fi-
nansielle interesser. Det nærmere omfang heraf vil blive fastlagt i en sær-
skilt retsakt, jf. hertil forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions fi-
nansielle interesser (KOM (2012) 363). Når de faktiske omstændigheder
også udgør en anden overtrædelse efter national ret,
kan
Den Europæiske
Anklagemyndighed ligeledes
være
kompetent til at behandle denne. An-
klagemyndigheden
kan
desuden være kompetent til at behandle visse over-
56
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0057.png
trædelser i nær tilknytning til de overtrædelser, der skader EU’s finansielle
interesser.
3.4. Procedureregler for efterforskning og retsforfølgning mv.
Medlemsstaterne og de øvrige EU-organer mv. er forpligtet til at orientere
Den Europæiske Anklagemyndighed om handlinger, der kan udgøre en
overtrædelse omfattet af anklagemyndighedens kompetence.
Den Europæiske Anklagemyndighed udøver sin kompetence ved at påbe-
gynde en efterforskning. Hvis anklagemyndigheden beslutter at udøve sin
kompetence, skal de nationale myndigheder afstå fra at udøve deres kom-
petence vedrørende samme forhold.
En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige
forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke længere har ene-
kompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der ska-
der EU’s finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager som ud-
gangspunkt kan behandles af de nationale myndigheder.
De efterforskningsforanstaltninger, der indgår i efterforskningen, skal ud-
føres i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor foran-
staltningerne gennemføres.
Når efterforskningen er afsluttet, indleveres et resumé af sagen til den
permanente afdeling. Der tages derefter stilling til, om – og i givet fald
hvor – sagen skal indbringes for domstolene.
Om anerkendelse af bevismidler fremgår i forslaget, at beviser fremlagt af
Den Europæiske Anklagemyndighed eller tiltalte ikke må afvises, alene
fordi beviset er indsamlet i en anden medlemsstat. Bevismidler må ikke
anvendes, hvis det f.eks. strider imod retten til en retfærdig rettergang.
Forordningen påvirker i øvrigt ikke domstolenes adgang til fri bevisbe-
dømmelse.
Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om disponering over konfi-
skerede midler og afvisning af sager.
3.5. Processuelle garantier
Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed skal udføres under
streng overholdelse af den mistænktes rettigheder som fastsat i Den Euro-
pæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til
57
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0058.png
en retfærdig rettergang og retten til forsvar. Enhver mistænkt eller tiltalt,
der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Europæiske Anklage-
myndighed, skal som minimum have de processuelle rettigheder, der føl-
ger af EU-lovgivningen. Derudover skal den pågældende have adgang til
have de processuelle rettigheder, der følger af den nationale lovgivning.
3.6. Retsmidler
Det følger af forslaget, at visse af Den Europæiske Anklagemyndigheds
proceduremæssige foranstaltninger kan prøves ved EU-domstolen i over-
ensstemmelse med TEUF artikel 263. Endvidere kan de nationale domsto-
le prøve visse proceduremæssige beslutninger truffet af Den Europæiske
Anklagemyndighed i overensstemmelse med national ret. Det er endnu ik-
ke afklaret, hvordan forordningens bestemmelse om domstolsprøvelse en-
deligt skal formuleres.
Medlemsstaterne skal sikre, at retsmidler svarende til dem, der er tilgænge-
lige i lignende nationale sager, kan anvendes i forbindelse med grænse-
overskridende efterforskningsforanstaltninger foretaget af Den Europæiske
Union.
3.7. Behandling af oplysninger
Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en
sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-
tionale databaser vedrørende bl.a. efterforskning i straffesager, såvel som i
andre relevante registre, der føres af offentlige myndigheder.
Herudover skal Den Europæiske Anklagemyndighed – når det er nødven-
digt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning kunne indhente en-
hver relevant oplysning vedrørende en lovovertrædelse, der henhører un-
der dens kompetenceområde, fra Eurojust og Europol, ligesom den kan
anmode Europol om at give analytisk støtte til en bestemt igangværende
efterforskning.
3.8. Databeskyttelse
Forslaget indeholder bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndig-
heds behandling af personoplysninger, der har til formål at specificere og
supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og
-organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
58
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0059.png
3.9. Anklagemyndighedens forbindelse med sine partnere
Den Europæiske Anklagemyndighed kan, i det omfang det er nødvendigt
for dens udførelse af sine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-
institutioner, -agenturer mv.
i overensstemmelse med
disses
mål, de kom-
petente myndigheder i tredjelande
og
internationale organisationer.
Den Europæiske anklagemyndighed skal bl.a. etablere et tæt forhold til
Eurojust, Europol og OLAF.
I forhold til forbindelsen til tredjelande og internationale organisationer,
er der lagt op til – for så vidt angår strafbare handlinger, der henhører
under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde – at med-
lemsstaterne anerkender anklagemyndigheden som en kompetent myndig-
hed i forbindelse med gennemførelsen af internationale aftaler om rets-
hjælp i straffesager og udlevering, eller ændrer sådanne aftaler for at sik-
re, at Den Europæiske Anklagemyndighed kan udøve sin virksomhed med
støtte i medlemsstaternes internationale aftaler.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-
givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter
Europa-Parlamentets godkendelse.
Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport
om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklage-
myndighed, hvori Europa-Parlamentet kommer med en række anbefalinger
til ændringer af forslaget, som Europa-Parlamentet anmoder Rådet om at
tage behørigt hensyn til ved behandlingen af forslaget. Europa-Parlamentet
har ved beslutning af 29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i rap-
porten af 12. marts 2014, og opfordret Rådet til at følge parlamentets anbe-
falinger.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget i forhold til nærhedsprincippet bl.a. anført,
at der er behov for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i
sig selv har en EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koor-
dinering af efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare
handlinger, der skader EU’s finansielle interesser, som skal beskyttes af
både Unionen og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og artikel
59
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
325.
Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så
vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer.
Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe
svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart
fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-
derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-
ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af EU’s fi-
nansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult
kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-
ter/kamre) efter proceduren i artikel 6 og 7 i tillægsprotokol nr. 2 om an-
vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har afgivet
begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet
genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde dette, men at der i lovgiv-
ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-
ters begrundede udtalelser. Kommissionen har i meddelelsen af 27. no-
vember 2013 konkluderet, at forslaget efterlever nærhedsprincippet i arti-
kel 5, stk. 3, i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nødvendigt at
trække forslaget tilbage eller ændre dette.
Fra dansk side er det ikke vurderet, at forslaget er i strid med nærhedsprin-
cippet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete forslag i vidt om-
fang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle regler og alene
vedrører svig med Unionens finansielle midler og ikke øvrige sager om
svig. Det bemærkes, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed er
forudsat i TEUF.
6.
Gældende dansk ret
Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af EU’s
finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med EU-
60
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi og
den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, beslut-
ter, om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten. Uden-
landske myndigheder kan være til stede og deltage, herunder stille
spørgsmål til et vidne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning
her i landet, der iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter be-
gæring fra en udenlandsk myndighed.
Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-
kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-
ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og
beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,
proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-
gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.
De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-
rende beskyttelse af EU’s finansielle interesser, findes i straffeloven og
særlovgivningen.
Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-
rører EU’s finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyndighed
efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår samarbej-
det med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette navnlig gen-
nem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.
Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-
gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskning
og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-
rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-
ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-
forskningshold i sager.
Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-
enhed, OLAF, der har til opgave at beskytte EU’s interesser mod ulovlig
virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager. OLAF, hvis
personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv at gennemføre
undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultaterne videre til
de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyndighederne.
OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de nationale politi- og
anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svig og har bl.a. en
koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bidrager OLAF til
61
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0062.png
den forebyggende indsats mod EU-svig.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 86, der er omfattet af
det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af
forordningsforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendel-
se i Danmark. Forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-
get er omfattet af Danmarks retsforbehold.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.
8.
Høring
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den 23. februar 2016.
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,
Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),
Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskeret-
tigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-
ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Uni-
versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aar-
hus Universitet (Juridisk Institut).
Det bemærkes, at det er Kommissionens oprindelige forslag, der har været
sendt i høring.
Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns Byret
på vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-
62
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0063.png
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet og Rigspolitiet
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Retspolitisk Forening og Datatilsynet har afgivet høringssvar til forslaget.
De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.
8.1. Generelle bemærkninger
Rigsadvokaten bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,
hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-
ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-
klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse
strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser. Rigsadvokaten
kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013, hvor-
af det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen mod
svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet. Rigsadvokaten be-
mærker endvidere, at forslaget er ganske omfattende, samt at det indehol-
der en del uklarheder, som bør søges afklaret under forhandlingerne.
Retspolitisk Forening bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-
tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-
terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-
sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er
udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-
tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-
tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves. Retspolitisk Forening
lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale politi- og anklagemyn-
digheder samt domstole.
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker sam-
menfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæ-
isk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.
8.2. Genstand og definitioner
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker vedrø-
rende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der ska-
der Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give
anledning til mange afgrænsningsproblemer.
63
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0064.png
8.3. Almindelige bestemmelser
Rigsadvokaten bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en
decentraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang
integreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt
at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte medlems-
stat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er
opbygget hos den nationale anklagemyndighed. Rigsadvokaten anfører, at
de nationale delegerede samtidig skal kunne fungere som nationale ankla-
gere med behandling af andre sager end dem, der er omfattet af den euro-
pæiske anklagemyndigheds mandat.
Rigsadvokaten bemærker endvidere, at det ville være hensigtsmæssigt at
overveje en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-
ce er subsidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet
indsatsen mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.
Derudover sætter Rigsadvokaten spørgsmålstegn ved, om man vil kunne
sikre den delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationa-
le anklagemyndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten påpeger,
at det må formodes, at den delegerede anklager efter sin udnævnelsesperi-
ode (5 år med mulighed for genudnævnelse) kan være interesseret i at fort-
sætte i den nationale anklagemyndighed.
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at de
europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,
idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan af-
skediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.
8.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af
straffesager
Rigsadvokaten bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst
muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-
vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være, når for-
ordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have forrang
for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der fremgår af
retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse. Rigsadvokaten
anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske retsprincipper,
hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise eller ind-
stille en efterforskning.
64
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0065.png
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslagets
artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgående og
mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shopping”,
idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at retsforfølge
en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af den op-
fattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét med-
lemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes
lovgivning tillader anvendelse af beviset.
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at der i for-
slaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-
dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-
let, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.
8.5. Processuelle garantier
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at den
sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at for-
slaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede, f.eks. i
det tilfælde, at han måtte blive frifundet.
8.6. Databeskyttelse
Datatilsynet har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB)
den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemmeside
bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public
Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,
hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne
om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i
det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of
Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-
get til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-
hed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rapporten, kan indgå
i overvejelserne om de aktuelle forslag.
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at der
gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at indsamle,
videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,
og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-
heden af den meget omfattende kompetence.
65
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0066.png
8.7. Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale
Rigsadvokaten bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan
måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i
fuldt tilfredsstillende omfang.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-
ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Gruppen af nationale parlamenter fin-
der typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteret for
oprettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger ligele-
des på, at strafferet primært hører under national kompetence.
Det bemærkes, at Storbritannien og Irland ikke har valgt at benytte deres
Opt-In, og at de derfor som udgangspunkt ikke deltager i oprettelsen af
Den Europæiske Anklagemyndighed.
Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres en-
delig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed vil
afhænge af udformningen af den endelige model.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-
de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer
et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,
herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-
fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbare
handlinger, der skader EU’s finansielle interesser.
Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,
Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader
EU’s finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man anser
medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske Kontor til
Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.
Det er regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed varetager
indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.
66
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-
ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-
ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager
ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-
ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed
skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.
På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af
en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-
med sikres en mere effektiv beskyttelse af EU’s finansielle interesser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-
tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. decem-
ber 2015.
67
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0068.png
Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske
Unions finansielle interesser
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Forslaget forventes omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 363 endelig
1.
Resumé
Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s
finansielle interesser er oprindeligt fremsat med hjemmel i TEUF artikel
325, stk. 4 (om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpel-
se af svig, der skader EU’s finansielle interesser), der ikke er omfattet af
retsforbeholdet, men hjemlen er efterfølgende ændret til TEUF artikel 83,
stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlinger). Forslaget er dermed
omfattet af Danmarks retsforbehold.
Formandskabet forventes på rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 at redegøre for
fremskridt i arbejdet med direktivet.
Forslaget har til formål at fastlægge
bestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare
handlinger, der skader EU’s finansielle interesser, ved at fastsætte definiti-
oner på strafbare handlinger og straffe herfor. Forslaget forventes i den fo-
religgende form hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-
degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk
side er man positivt indstillet over for forslaget i den foreliggende form.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2012) 363 endelig af 11. juli 2012 fremsendt
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig be-
kæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser.
Direktivet er oprindelig fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, stk. 4
(om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-
anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-
holdet”).
68
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0069.png
der skader EU’s finansielle interesser), men hjemlen er efterfølgende æn-
dret til TEUF artikel 83, stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlin-
ger). Forslaget er dermed omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget
skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 for-
ventes formandskabet at redegøre for fremskridt i arbejdet med direktivet.
3.
Formål og indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-
mistekst, som formandskabet har fremlagt den 7. maj 2015.
3.1. Generelt
Direktivforslaget har til formål at fastlægge minimumsbestemmelser, der
definerer svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle
interesser og fastsætter straffe herfor med henblik på at bidrage effektivt til
en stærkere beskyttelse mod svig, der påvirker EU’s finansielle interesser,
i overensstemmelse med øvrig EU-lovgivning på dette område.
Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter, ud-
gifter og aktiver, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s bud-
get og budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i
henhold til traktaterne eller de budgetter, som disse direkte eller indirekte
forvalter og overvåger.
Momsindtægter er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde.
3.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser
Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at en række nærmere opregnede handlinger
kan straffes, når de begås med forsæt.
For så vidt angår svig med hensyn EU’s udgifter til tilskud og støtte drejer
det sig ifølge forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende
anvendelse eller afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklærin-
ger eller dokumenter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbagehol-
delse af midler eller aktiver fra EU’s budget eller budgetter, der forvaltes
af eller på vegne af EU. Svig med hensyn til EU’s udgifter omfatter endvi-
dere manglende afgivelse af oplysninger i strid med en specifik oplys-
69
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0070.png
ningspligt med samme følge og misbrug af midler til andre end de tilsigte-
de formål.
For så vidt angår svig med hensyn til EU’s udbudsrelaterede udgifter dre-
jer det sig ifølge forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende
anvendelse eller afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklærin-
ger eller dokumenter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbagehol-
delse af midler eller aktiver fra EU’s budget eller budgetter, der forvaltes
af eller på vegne af EU. Svig med hensyn til EU’s udbudsrelaterede udgif-
ter omfatter endvidere manglende afgivelse af oplysninger i strid med en
specifik oplysningspligt med samme følge. Endvidere omfatter svig med
EU’s udbudsrelaterede udgifter uretmæssig anvendelse af sådanne midler
til andre formål end dem, de oprindelig var bevilget, der skader EU’s fi-
nansielle interesser. Dette gælder i hvert fald, når de anførte handlinger og
undladelser begås med henblik på at opnå en ulovlig gevinst for gernings-
manden eller for en anden ved at forsage tab for EU’s finansielle interes-
ser.
For så vidt angår svig med hensyn til EU’s indtægter drejer det sig ifølge
forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller
afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-
ter, som medfører en uretmæssig formindskelse af indtægterne på EU’s
budget eller på budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig med
hensyn til EU’s indtægter omfatter endvidere manglende afgivelse af op-
lysninger i strid med en specifik oplysningspligt og misbrug af en lovlig
opnået fordel med samme følge.
3.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser
Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig
adfærd, der skader EU’s finansielle interesser, skal kriminaliseres, når de
begås med forsæt.
For det første skal medlemsstaterne kriminalisere anvendelse af uretmæs-
sigt opnået eller brug af information, som ikke er offentligt tilgængeligt, i
forbindelse med offentlige udbudskontrakter eller tilskud, der skader EU’s
finansielle interesse og sker med henblik på at opnå en uretmæssig vin-
ding.
For det andet skal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning af udbytte
af de af forslaget omfattede strafbare handlinger.
70
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0071.png
For det tredje skal medlemsstaterne sikre, at henholdsvis aktiv og passiv
bestikkelse med tilknytning til EU-svig udgør en strafbar handling.
For det fjerde skal medlemsstaterne sikre, at underslæb udgør en strafbar
handling.
Ved underslæb forstås ifølge forslaget handlinger, hvorved enhver offent-
lig ansat, der direkte eller indirekte er betroet forvaltning af midler eller
aktiver, anvender eller tilegner sig disse i strid med de tilsigtede formål til
skade for EU’s finansielle interesser.
Offentlige ansatte omfatter både personer, der er ansat i offentlig tjeneste i
EU, medlemsstaterne og tredjelande, samt enhver anden udpeget person,
der virker i offentlig tjeneste vedrørende administration af eller beslutnin-
ger om EU’s finansielle interesser i medlemsstaterne eller tredjelande.
3.4. Medvirken og forsøg
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de af
forslaget omfattede strafbare handlinger.
Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på at begå de af for-
slaget omfattede handlinger.
3.5. Juridiske personers strafansvar
Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer
kan straffes for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget. Denne
pligt forudsætter dog, at den strafbare handling er begået for at skaffe den
juridiske person vinding, og at den strafbare handling er begået af en per-
son, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under
den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske
person.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-
svarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en ledel-
sespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den ju-
ridiske persons myndighed, at begå den strafbare handling.
Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar indebærer ifølge
forslaget ikke en begrænsning i muligheden for at pålægge fysiske perso-
ner strafansvar i anledning af de samme overtrædelser.
71
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0072.png
3.6. Sanktioner
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes
for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,
der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-
kende virkning.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de strafbare handlinger, der er
omfattet af forslaget, kan straffes med fængsel.
Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en maksimums-
fængselsstraf på 4 år, når de strafbare handlinger, der er omfattet af forsla-
get, indebærer betydelig skade eller vinding. En skade eller vinding skal
anses for betydelig, når den involverer mere end 100.000 EUR. Medlems-
staterne kan også fastsætte en maksimumsfængselsstraf på 4 år på grund-
lag af andre alvorlige omstændigheder, der er defineret i den nationale
lovgivning.
Vurderingen af, om der er tale om en alvorlig overtrædelse, skal som mi-
nimum inkludere handlinger, der begås inden for rammerne af en kriminel
organisation, således som dette begreb er defineret i Rådets rammeafgørel-
se 2008/841 RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kri-
minalitet).
For strafbare handlinger, hvor den samlede skade eller den vundne fordel
ikke overstiger 10.000 EUR kan en medlemsstat anvende andre sanktioner
end strafferetlige sanktioner.
Anvendelse af strafferetlige sanktioner udelukker ifølge forslaget ikke an-
vendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte.
For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan
pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-
re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-
strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-
fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelse
af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.
3.7. Indefrysning og konfiskation
Medlemsstaterne skal sikre, at udbytte af og redskaber benyttet til de straf-
bare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan indefryses og konfiskeres.
72
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0073.png
3.8. Straffemyndighed
En medlemsstats straffemyndighed skal omfatte handlinger, som helt eller
delvist er begået på medlemsstatens territorium.
En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget også omfatte
handlinger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis ger-
ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat, eller hvis ger-
ningsmanden er underlagt vedtægten for tjenestemænd i EU eller ansættel-
sesvilkårene for de øvrige ansatte i EU på tidspunktet for gerningen.
Medlemsstaterne skal informere Kommissionen, hvis medlemsstaten ikke
vil anvende reglerne om straffemyndighed i relation til gerningsmænd un-
derlagt vedtægten for tjenestemænd i EU eller ansættelsesvilkårene for de
øvrige ansatte i EU, eller hvis medlemsstaten kun vil anvende de anførte
regler i bestemte sager eller under bestemte betingelser i relation til disse
gerningsmænd.
3.9. Forældelse
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at der kan ske efterforskning
og retsforfølgning af sager om overtrædelser, der er omfattet af forslaget, i
tilstrækkelig lang tid fra det tidspunkt, da overtrædelsen blev begået, såle-
des at disse sager under hensyntagen til karakteren heraf kan håndteres ef-
fektivt.
I sager om overtrædelser, der kan straffes med en maksimumstraf på
mindst fire år, skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en forældelses-
frist på mindst 5 år, der regnes fra det tidspunkt, da overtrædelsen blev be-
gået.
Medlemsstaterne kan dog fastsætte en kortere forældelsesfrist end 5 år,
men ikke kortere end 3 år, hvis fristen kan afbrydes eller suspenderes ved
bestemte handlinger.
Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at en idømt fængselsstraf på mere
end 1 år eller en fængselsstraf idømt for en overtrædelse med en maksi-
mumstraf på mindst fire år kan fuldbyrdes i mindst 5 år fra den endelige
doms afsigelse. Denne periode kan omfatte forlængelser af forældelsesfri-
sten som følge af afbrydelse eller suspension.
73
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0074.png
3.10. Afsluttende bestemmelser
De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem
medlemsstaterne, Eurojust, Kommissionen (Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig kaldet OLAF) og Revisionsretten.
Desuden bestemmes det, at BFI-konventionen og tilhørende protokoller
ophæves i relation til de medlemsstater, der er bundet af direktivet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse
i sagen den 16. april 2014. Udtalelsen indeholder en række ændringsfor-
slag, herunder bl.a. om, at hjemlen for forslaget ændres til TEUF artikel
83, stk. 2.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-
kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade
for EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages af
medlemsstaterne. Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s fi-
nansielle interesser beror på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller
på vegne af EU, og at disse interesser således per definition som udgangs-
punkt er et EU-anliggende. Kommissionen har endvidere anført, at svig og
dermed beslægtede ulovlige handlinger rettet mod EU’s finansielle interes-
ser udgør et alvorligt problem, der skader EU’s budget og dermed også går
ud over skatteyderne. Manglende ensartethed i medlemsstaternes regule-
ring hindrer en effektiv bekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og
målet med forslaget kan dermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres
på EU-plan.
Det er - af Kommissionens anførte grunde - regeringens vurdering, at for-
slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
6.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesser
BFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-
teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a.
74
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0075.png
Efter straffelovens § 289 a straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af
told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller
støtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-
tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende op-
lysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-
ningspligt af betydning for sagens afgørelse, med forsæt til at unddrage sig
eller andre betaling eller med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling til
sig eller andre.
På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået
fordel med hensyn til de nævnte betalinger, og den, der uretmæssigt an-
vender de nævnte udbetalinger til andre formål end dem, de oprindeligt var
bevilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.
Overtrædelser af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8 år, jf.
straffelovens § 289, jf. § 289 a, stk. 4.
Herudover findes der på en række områder særlove, der indeholder be-
stemmelser om svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for land-
brugs- og fiskeriområdet.
Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i særlove, i
det omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regulering.
Dette indebærer bl.a., at straffelovens § 289 a ikke anvendes på momssvig,
der derimod er omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Efter denne bestem-
melse straffes den, der begår en række nærmere opregnede overtrædelser
af momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-
tiget at opnå visse angivne udbetalinger efter momsloven og lov om op-
krævning af skatter og afgifter mv., med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder. Momssvig af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8
år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3.
6.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter
Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse
eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse
med indgåelse af offentlige kontrakter.
En sådan svigagtig adfærd vil dog efter omstændighederne kunne straffes
som bedrageri. Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som,
75
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt
at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til
en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for
hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Over-
trædelse af straffelovens § 279 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-
der. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligt
grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.
Straffelovens § 300 a supplerer bedrageribestemmelsen i § 279. Efter straf-
felovens § 300 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som
uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde
forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en
vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og
derved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen
bliver afgørende, et betydeligt formuetab. Straffelovens § 300 a adskiller
sig således fra § 279 ved, at ansvar ikke er betinget af berigelsesforsæt, at
ansvar er betinget af, at det forvoldte formuetab kan anses som betydeligt,
og at tilregnelse i form af grov uagtsomhed er kriminaliseret ved siden af
forsætsansvar.
Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk
i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-
kument som middel. Efter denne bestemmelse straffes for dokumentfalsk
den, der gør brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold. Straffen
for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172.
Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold
begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 172, stk.2.
Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk
anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til
offentlige myndigheder.
Efter straffelovens § 161 straffes således med bøde eller fængsel indtil 2 år
den, som for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk forklaring på tro
og love eller på lignende højtidelig møde, hvor sådan form er påbudt eller
tilstedt. Endvidere indeholder straffelovens § 162 en bestemmelse, hvoref-
ter den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-
klæring om forhold, angående hvilke den pågældende har pligt til at afgive
forklaring, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Endelig
er det i straffelovens § 163 fastsat, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-
hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie
76
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0077.png
afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke
har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
6.3. Bestikkelse
Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller
hverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144. Med henblik på at bringe
dansk ret i overensstemmelse med bl.a. første protokol til BFI-
konventionen blev bestemmelserne ændret i 2000, således at de ikke læn-
gere begrænser sig til personer, der virker i dansk tjeneste eller hverv.
Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller til-
byder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig
tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende
til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år
(såkaldt aktiv bestikkelse). Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (styrket indsats over
for økonomisk kriminalitet) blev strafferammen hævet til fængsel indtil 6
år.
Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk
eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, for-
drer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fæng-
sel indtil 6 år (såkaldt passiv bestikkelse).
6.4. Misbrug af offentlige midler
Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats
misbrug af offentlige midler.
En offentlig ansats misbrug af offentlige midler vil dog efter omstændig-
hederne kunne straffes som underslæb. Efter straffelovens § 278 straffes
for underslæb bl.a. den, som for derigennem at skaffe eller andre uberetti-
get vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikke
var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.
Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil det efter omstæn-
dighederne kunne straffes som mandatsvig. Efter straffelovens § 280 straf-
fes for mandatsvig den, som for derigennem at skaffe sig eller andre ube-
rettiget vinding påfører en anden formuetab ved misbrug af en for ham
skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller ved i et for-
mueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle
mod dennes tarv.
77
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0078.png
Overtrædelse af straffelovens §§ 278 og 280 straffes med fængsel indtil 1
år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelsen
er af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.
Ud over de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffelovens kapitel
16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv
mv. Det følger således bl.a. af straffelovens § 155, at en offentlig ansat,
som misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe
sig eller andre en uberettiget fordel, kan straffen stige til fængsel indtil 2
år.
6.5. Hvidvaskning
Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som
hæleri.
Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre
del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der
uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller
på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en
strafbar lovovertrædelse.
Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-
fenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens §
290, stk. 2.
Bestemmelsen omfatter udbytte fra enhver strafbar handling, herunder
overtrædelse af de i afsnit 6.1.-6-4. nævnte bestemmelser i straffeloven.
6.6. Medvirken og forsøg
Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser
er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.
6.7. Juridiske personers strafansvar
Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-
ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk
person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for ju-
ridiske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffe-
lovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning,
78
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0079.png
at lovovertrædelsen er begået inden for dens virksomhed, og at overtrædel-
sen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer
eller den juridiske person som sådan.
Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke en
begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i
anledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-
stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.
6.8. Straffens fastsættelse
Straffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser om straffens fastsættel-
se.
I straffelovens § 81 er opregnet en række forhold, der ved straffens fast-
sættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed. Det
gælder eksempelvis, hvis gerningen er udført af flere i forening, at gernin-
gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, eller hvis gernin-
gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under mis-
brug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.
6.9. Konfiskation og beslaglæggelse
Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-
holder bestemmelser om konfiskation.
Straffelovens § 75 fastsætter de almindelige betingelser for konfiskation.
Der kan ifølge bestemmelsen ske konfiskation af udbyttet ved en strafbar
handling eller et hertil svarende beløb. Hvis det må anses for påkrævet for
at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i
øvrigt taler derfor, kan der efter bestemmelsen endvidere ske konfiskation
af genstande, der har forbindelse med en strafbar handling. I stedet for
konfiskation af den pågældende genstand kan der konfiskeres et beløb sva-
rende til genstandens værdi eller en del heraf.
I dansk ret anvendes ikke begrebet indefrysning. I stedet anvendes retsple-
jelovens regler om beslaglæggelse, der findes i retsplejelovens kapitel 74.
Efter retsplejelovens §§ 801-803 vil der – under visse nærmere betingelser
– kunne ske beslaglæggelse af genstande og andre formuegoder til bl.a.
sikring af bevismidler og sikring af det offentliges krav på sagsomkostnin-
ger, konfiskation og bøde. Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangel
af samtykke fra den, som indgrebet retter sig imod, som udgangspunkt af
79
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0080.png
retten, eller i hastende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til ef-
terfølgende domstolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806.
6.10. Straffemyndighed
Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.
Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske
stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-
retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til
Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).
Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-
minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-
overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i
sin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9.
Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,
kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.
I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af
en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-
get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-
vens § 9.
Har den kriminelle virksomhed – hverken for så vidt angår handling eller
virkning – ingen tilknytning til Danmark, kan der i stedet være straffe-
myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. være
dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-
borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-
ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens
§ 7.
Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8
dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet uden
hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-
de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølge
hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.
Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skal
afgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølge
straffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor dansk
straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge
80
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0081.png
straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-
stedets lovgivning.
6.11. Forældelse
En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler
herom findes i straffelovens kapitel 11.
Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-
frister, der regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladel-
se er ophørt:
-
-
-
-
2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for over-
trædelsen.
5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for over-
trædelsen.
10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år for
overtrædelsen.
15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på ubestemt
tid.
For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-
givningen er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf.
straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.
Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den på-
gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden an-
moder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtræ-
delsen.
En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved for-
ældelse inden for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommen
efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes:
-
-
-
-
5 år for fængsel indtil 1 år.
10 år for fængsel i mere end 1 år.
15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år.
20 år for fængsel på tid over 8 år.
En bøde bortfalder ifølge straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis
der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for følgende fri-
81
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0082.png
ster, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almin-
delige frister kunne fuldbyrdes:
-
-
7.
5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr.
10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form med hjemmel i TEUF artikel
83, stk. 2, vil det ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet det
dermed er omfattet af Danmarks retsforbehold. Hvis forslaget fandt an-
vendelse i Danmark, vurderes det at ville have visse lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser,
idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark,
fordi forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.
8.
Høring
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den 23. februar 2016.
Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-
bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede
Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-
politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillings-
nævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatrådet og Institut for
Menneskerettigheder har ikke haft bemærkninger til forslaget.
82
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at såfremt forslaget ikke
er omfattet af Danmarks retsforbehold, vil det medføre ændringer af straf-
ferammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a og
300 a, hvis det vedtages i den nuværende form. Det skyldes, at der med
forslaget er lagt op til indførelse af minimums- og maksimumsstrafferam-
mer. Foreningen advarer i den forbindelse mod de foreslåede minimums-
strafferammer.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der blev i oktober 2014 indledt trilogforhandlinger med Europa-
Parlamentet. Der er endnu ikke opnået enighed mellem Rådet og Europa-
Parlamentet om en kompromistekst, navnlig fordi Europa-Parlamentet i
modsætning til Rådet ønsker, at momssvig omfattes af direktivet, og trilog-
forhandlingerne vil fortsætte under det nuværende hollandske formand-
skab.
Den 8. september 2015 afsagde EU-Domsstolen sin afgørelse i Taricco-
sagen (C-105/14), hvoraf det fremgår, at momssvig er omfattet af BFI-
konventionens anvendelsesområde. Ifølge Kommissionen støtter dommen
endvidere, at TEUF artikel 325 er rette hjemmelsgrundlag for direktivet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finan-
sielle interesser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for
forslaget i sin nuværende form, hvilket bl.a. indebærer, at hjemlen er æn-
dret til TEUF artikel 83, stk. 2, og at de oprindeligt foreslåede minimums-
fængselsstraffe for strafbare handlinger, der vedrører beløb over en vis
størrelse, er udgået af forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mø-
det den 27. november 2015 til orientering.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. oktober 2012.
83
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0084.png
Dagsordenspunkt 7: Vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om bekæmpelse af terrorisme og erstatning af Rådets
rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme
Revideret udgave af grundnotat af 26. januar 2016. Nye afsnit er markeret
med kursiv.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
1.
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Med forslaget revideres indholdet
af rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme, der defi-
nerer og kriminaliserer visse terrorhandlinger, herunder navnlig gennem-
førelse af terrorangreb, deltagelse i terrorgruppers aktiviteter, inklusiv fi-
nansiel støtte til disse aktiviteter, offentlig opfordring til, rekruttering til og
oplæring i terror. Formålet med revisionen er at gennemføre nye interna-
tionale standarder og forpligtelser, som EU har indgået, og sætte mere ef-
fektivt ind over for den tiltagende terrortrussel og herved øge sikkerheden
i EU og for EU-borgerne. Forslaget indeholder som nye initiativer forplig-
telser til at kriminalisere modtagelse af oplæring i terror, udlandsrejser
med det formål at begå terror, tilrettelæggelse mv. af sådanne udlandsrej-
ser, finansiering af terror samt regler om beskyttelse, hjælp og terrorofres
rettigheder. Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-
le konsekvenser. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de
øvrige medlemsstaters holdninger til selve forslaget, men de fleste med-
lemsstater har udtrykt støtte til yderligere initiativer til bekæmpelse af ter-
rorisme. Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om
på EU-plan at skærpe kriminaliseringen af terrorrelaterede handlinger.
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-
anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-
holdet”).
84
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0085.png
2.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 2. december 2015 forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af terrorisme og erstat-
ning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terro-
risme (KOM(2015) 625). Forslaget, som Justitsministeriet modtog i dansk
oversættelse den 21. januar 2016, er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
83, stk. 1, og artikel 82, stk. 2, litra c. Forslaget er dermed omfattet af
Danmarks retsforbehold. Danmark deltog i vedtagelsen af Rådets ramme-
afgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme og Rådets ramme-
afgørelse 2008/919/RIA om ændring heraf rammeafgørelse, som begge er
og forsat
vil være
bindende for Danmark. Forslaget skal behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
3.
Formål og indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-
mistekst, som formandskabet har fremlagt den 12. februar 2016. Forslaget
skal færdigforhandles på yderligere to møder inden rådsmødet den 10.-11.
marts 2016, og det endelige dokument kan forventes at indeholde flere æn-
dringer i forhold til formandskabets seneste udkast til kompromistekst.
3.1. Generelt
Direktivforslaget har til formål at fastlægge minimumsregler vedrørende
definitionen af strafbare handlinger og straffe i forbindelse med terror-
handlinger, strafbare handlinger med forbindelse til en terrorgruppe og
strafbare handlinger med forbindelse til terroraktiviteter samt specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af og til bistand for ofre for terror.
Direktivforslaget indeholder:
1. Kriminaliseringsforpligtelser svarende til forpligtelserne i ramme-
afgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme som ændret
ved rammeafgørelse 2008/919/RIA,
2. bestemmelser, der implementerer relevante internationale standar-
der og forpligtelser, herunder tillægsprotokollen til Europarådets
konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS no. 217), FN’s
Sikkerhedsråds resolution nr. 2178 (2014) og nr. 2249 (2015) og
anbefaling nr. 5 fra 2012 om finansiering af terror fra Financial Ac-
tion Task Force (FATF) og
85
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0086.png
3. enkelte andre nye kriminaliseringsforpligtelser.
3.2. Terrorhandlinger
Medlemsstaterne forpligtes ifølge forslaget til at sikre, at en række nærme-
re opregnede forsætlige terrorhandlinger kan straffes. Der er
hovedsageligt
tale om en videreførelse af de tilsvarende bestemmelser i rammeafgørelse
2002/475/RIA, som er gennemført i dansk ret.
Medlemsstaterne forpligtes ifølge forslaget – som noget nyt – til at sikre,
at visse alvorlige strafbare handlinger omfattet af artikel 4 i direktiv
2013/40/EU om angreb på informationssystemer (Cybercrime-direktivet)
kan straffes som terrorisme, når der er det nødvendige terrorforsæt. Cy-
bercrime-direktivet er omfattet af Danmarks retsforbehold.
3.3. Strafbare handlinger med forbindelse til terroraktiviteter
Medlemsstaterne forpligtes ifølge forslaget til at sikre, at en række nærme-
re opregnede forsætlige handlinger med forbindelse til terroraktiviteter kan
straffes.
Det drejer sig nærmere om følgende:
- Offentlig opfordring til at begå en terrorhandling
Der er tale om en videreførelse af den tilsvarende bestemmelse i rammeaf-
gørelse 2002/475/RIA, som er gennemført i dansk ret,
med den ændring at
forpligtelsen også omfatter glorificering/billigelse af terrorisme.
- Rekruttering af terrorister
Der er tale om en videreførelse af den tilsvarende bestemmelse i rammeaf-
gørelse 2002/475/RIA, som er gennemført i dansk ret.
- Varetagelse af oplæring i terror
Der er tale om en videreførelse af den tilsvarende bestemmelse i rammeaf-
gørelse 2002/475/RIA, som er gennemført i dansk ret.
- Modtagelse af oplæring i terror
Medlemsstaterne forpligtes ifølge forslaget til at sikre, at det at modtage
oplæring i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre
våben eller skadelige eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder el-
ler teknikker med henblik på at udføre eller medvirke til gennemførelse af
en terrorhandling med viden om, at det er hensigten, at de tillærte færdig-
86
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0087.png
heder skal bruges til dette formål, udgør en strafbar handling, når den be-
gås forsætligt.
Forslaget svarer til artikel 3 i tillægsprotokollen til Europarådets konventi-
on om forebyggelse af terrorisme (CETS no. 217), som endnu ikke er un-
dertegnet af Danmark.
- Udlandsrejse med terror for øje
Medlemsstaterne forpligtes ifølge forslaget til at sikre, at det at rejse til et
land uden for
EU
– herunder ved transit i et EU-land –
med det formål at
gennemføre eller bidrage til gennemførelse af en terrorhandling, at deltage
i en terrorgruppes aktiviteter eller at varetage eller modtage oplæring i ter-
ror, udgør en strafbar handling, når den begås forsætligt.
Forslaget svarer til artikel 4 i tillægsprotokollen til Europarådets konventi-
on om forebyggelse af terrorisme (CETS no. 217), dog således at forslaget
omfatter alle rejser
til et land uden for EU
og herudover ikke – som Euro-
parådsprotokollen – undtager rejser til den rejsendes hjemstat eller op-
holdsland.
- Tilrettelæggelse eller anden formidling af udlandsrejse
Medlemsstaterne forpligtes ifølge forslaget til at sikre, at enhver form for
tilrettelæggelse eller formidling, hvorved en person modtager bistand til en
udlandsrejse med det formål at begå terror med viden om, at denne med-
virken har dette formål, udgør en strafbar handling, når den begås forsæt-
ligt.
Forslaget svarer til artikel 6 i tillægsprotokollen til Europarådets konventi-
on om forebyggelse af terrorisme (CETS no. 217).
- Finansiering af terror
Medlemsstaterne forpligtes ifølge forslaget til at sikre, at enhver form for
direkte eller indirekte indsamling af midler med den hensigt at bruge dem
eller med viden om, at de skal bruges helt eller delvist til at begå en terror-
handling eller en handling med forbindelse til terroraktiviteter, udgør en
strafbar handling, når den begås forsætligt.
Det må ifølge forslaget – som
noget nyt – ikke være en betingelse for at statuere straffeansvar, at perso-
nen har viden om, hvilken specifik terrorhandling der finansieres, eller at
midlerne faktisk anvendes til gennemførelse af en terrorhandling.
87
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0088.png
Forslaget, der implementerer FATF-anbefaling nr. 5, svarer til artikel 5 i
tillægsprotokollen til Europarådets konvention om forebyggelse af terro-
risme (CETS no. 217).
- Andre handlinger med relation til terrorisme
Bestemmelsen vedrører tyveri af særlig grov beskaffenhed, afpresning og
fremstilling af falske administrative dokumenter med det formål at begå en
terrorhandling. Der er tale om en videreførelse af den tilsvarende bestem-
melse i rammeafgørelse 2002/475/RIA, som er gennemført i dansk ret.
3.4. Medvirken og forsøg, sanktioner og juridiske personers ansvar mv.
Det
præciseres
i forslaget, at det ikke må være en betingelse for at statuere
straffeansvar efter de foreslåede bestemmelser, at handlingen faktisk be-
gås.
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken, anstiftelse
og forsøg i forhold til de angivne foreslåede strafbare handlinger.
Der er for så vidt angår forslagets bestemmelser om straffe for fysiske per-
soner (sanktioner), formildende omstændigheder og juridiske personers
ansvar tale om en videreførelse af de tilsvarende bestemmelser i rammeaf-
gørelse 2002/475/RIA, dog således at de nye strafbare handlinger også
omfattes af bestemmelserne.
3.5. Straffemyndighed og retsforfølgning
Forslagets bestemmelse om straffemyndighed viderefører den tilsvarende
bestemmelse i rammeafgørelse 2002/475/RIA med den ændring, at en
medlemsstat også
kan vælge at have straffemyndighed
for handlinger, hvor
en gerningsmand varetager oplæring i terror af statsborgere eller personer
med bopæl i medlemsstaten.
3.6. Efterforskningsmidler
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at der er effektive efterforsk-
ningsmidler svarende til dem, der kan anvendes ved organiseret kriminali-
tet eller andre former for alvorlig kriminalitet.
Der er i forbindelse med bestemmelsen om efterforskningsmidler fortsat
forhandlinger om en bestemmelse om tiltag mod hjemmesider, der opfor-
drer til at begå terrorhandlinger.
88
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0089.png
3.7. Beskyttelse, hjælp og terrorofres rettigheder
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at undersøgelser og retsfor-
følgning i forbindelse med strafbare handlinger, der er omfattet af direkti-
vet, ikke afhænger af en anmeldelse. Der er tale om en videreførelse af den
tilsvarende bestemmelse i rammeafgørelse 2002/475/RIA.
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget endvidere sikre, at der etableres tje-
nester til at bistå og hjælpe ofre for terror. Sådanne tjenester skal have den
nødvendige kapacitet og organisatoriske struktur til at yde bistand og hjælp
til disse ofre umiddelbart efter et angreb, og så længe som det er nødven-
digt efterfølgende alt efter det enkelte offers specifikke behov. Disse tjene-
ster skal være fortrolige, gratis og nemt tilgængelige for alle terrorofre.
Tjenesterne skal navnlig omfatte krisehjælp og psykologisk bistand samt
vejledning og oplysning om ethvert retligt, praktisk eller finansielt anlig-
gende.
Den foreslåede bestemmelse skal anvendes som et supplement til direktiv
2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn
til rettigheder, støtte og beskyttelse (offerdirektivet).
Herudover skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre de nødvendige tiltag
til beskyttelse af ofre for terrorisme og deres familier i overensstemmelse
med offerdirektivet.
Endelig skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at terrorofre, som har
bopæl i en anden medlemsstat, modtager information om deres rettigheder,
hjælpetjenester og adgang til erstatning.
3.8. Øvrige bestemmelser
Direktivforslaget skal erstatte rammeafgørelse 2002/475/RIA som ændret
ved rammeafgørelse 2008/474/RIA i henseende til de medlemsstater, der
er bundet af direktivet, hvilket på grund af retsforbeholdet ikke omfatter
Danmark.
Rammeafgørelse 2002/475/RIA som ændret ved rammeafgørelse
2008/474/RIA vil fortsat være bindende for og finder anvendelse i Dan-
mark.
Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om gennemførelse og ikraft-
træden.
89
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse
fra Europa-Parlamentet.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget
ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, fordi
lovgivning begrænset til det nationale plan ikke vil medvirke til fastsættel-
se af minimumsregler vedrørende definitioner af og straffe for terrorhand-
linger, som anvendes i hele EU. Kommissionen anfører i den forbindelse,
at hvis EU-lovgivningen ikke er i overensstemmelse med tillægsprotokol-
len til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS no.
217), samtidig med at visse medlemsstater er parter i den, vil resultatet
kunne være en mulig divergens mellem medlemsstaternes forpligtelser i
henhold til EU-lovgivningen og deres forpligtelser i henhold til folkeret-
ten. Ifølge Kommissionen kan der derfor bedre sikres omfattende og til-
strækkelig ensartet lovgivning på EU-plan, hvorfor EU kan træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget vurderes – af de af Kommissionen anførte grunde – at være i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
Rammeafgørelse 2002/474/RIA om bekæmpelse af terrorisme er gennem-
ført i dansk ret ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 (Gennemførelse af FN-
konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse
af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer
til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (”anti-terrorpakke I”).
Danmark har efterfølgende bl.a. gennemført en række yderligere lovæn-
dringer ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 (Styrkelse af indsatsen for at be-
kæmpe terrorisme m.v.) (”anti-terrorpakke II”), bl.a. til gennemførelse af
Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS no. 196).
Vedtagelsen af rammeafgørelse 2008/919/RIA om ændring af rammeafgø-
relse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme foranledigede ikke yder-
ligere ændringer i dansk ret.
90
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0091.png
Danmark har endnu ikke underskrevet tillægsprotokollen til Europarådets
konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS no. 217).
Danmark har ikke gennemført direktiv 2013/40/EU om angreb på informa-
tionssystemer (Cybercrime-direktivet), som er omfattet af Danmarks rets-
forbehold.
6.1. Modtagelse af oplæring i terror
Det følger af straffelovens § 114 d, stk. 3, at den, som lader sig træne, in-
struere eller på anden måde oplære til at begå handlinger omfattet af lo-
vens § 114 eller § 114 a, straffes med fængsel indtil 6 år.
6.2. Opfordring mv. til terrorisme
Det følger af straffelovens § 136, stk. 1, at den, som uden derved at have
forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 år. Ifølge bestemmelsens stk. 2 straffes den, der of-
fentligt udtrykkeligt billiger en handling omfattet af straffelovens kapitel
12 og 13, med bøde eller fængsel indtil 2 år.
6.3. Udlandsrejse med terror for øje
Straffeloven indeholder ikke en selvstændig bestemmelse, der kriminalise-
rer udlandsrejser, som foretages med det formål at gennemføre eller bidra-
ge til gennemførelse af en terrorhandling, at deltage i en terrorgruppes ak-
tiviteter eller at varetage eller modtage oplæring i terror.
Straffelovens § 21 om forsøg omfatter alle handlinger, som sigter til at
fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse. Foretages en rejse med
det formål at begå en terrorhandling mv. – dvs. som en forberedelseshand-
ling – vil rejsen kunne straffes som forsøg, eller – hvis rejsen foretages for
at bidrage til gennemførelsen af en terrorhandling mv. – som forsøg på
medvirken til at begå en terrorhandling mv.
6.4. Tilrettelæggelse eller anden formidling af en udlandsrejse
Medvirken i form af tilrettelæggelse eller anden formidling til en persons
udlandsrejse med det formål at begå en terrorhandling mv. er omfattet af
den almindelige medvirkensregel i straffelovens § 23.
6.5. Finansiering af terror
Direkte eller indirekte indsamling af midler med den hensigt at bruge dem
eller med viden om, at de skal bruges helt eller delvist til at begå en terror-
91
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0092.png
handling mv., kan efter omstændighederne være medvirken til selve ter-
rorhandlingen mv., jf. straffelovens § 23.
Det følger herudover af straffelovens § 114 b, at den, som 1) direkte eller
indirekte yder økonomisk støtte til, 2) direkte eller indirekte tilvejebringer
eller indsamler midler til eller 3) direkte eller indirekte stiller penge, andre
formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for
en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hen-
sigt at begå handlinger omfattet af lovens § 114 eller § 114 a, straffes med
fængsel indtil 10 år. Bestemmelsen finder anvendelse, når der ikke kan be-
vises et tilstrækkeligt konkretiseret forsæt til at statuere medvirken til selve
terrorhandlingen mv.
6.6. Medvirken mv.
Det er en betingelse for at statuere strafansvar efter dansk ret, at det kan
bevises, at gerningsmanden har haft terrorforsæt i forhold til gerningsind-
holdet i den relevante bestemmelse i straffeloven.
6.7. Straffemyndighed og retsforfølgning
Reglerne om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.
Det følger af straffelovens § 8, nr. 1, at der er dansk straffemyndighed for
strafbare handlinger begået i udlandet uden hensyn til, hvor gerningsman-
den hører hjemme, når den strafbare handling krænker den danske stats
selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder eller en
embedspligt mod staten.
Det samme er tilfældet, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig
overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyn-
dighed, jf. straffelovens § 8, nr. 5.
6.8. Beskyttelse, hjælp og terrorofres rettigheder
Dansk ret indeholder generelle regler om bl.a. vejledning, rådgivning og
underretning af ofre, lokale offerrådgivninger, beskikkelse af bistandsad-
vokat, beskyttelse af ofre og regler om erstatning til ofre.
Dansk ret indeholder ikke særlige regler, der udelukkende gælder for ofre
for terrorisme.
92
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
1603395_0093.png
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 83, stk. 1, og artikel 82,
stk. 2, litra c, der er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark delta-
ger således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, ligesom direktivet ikke
vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Forslaget har der-
for ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Hvis forslaget fandt anvendel-
se i Danmark, vurderes det at ville have visse lovgivningsmæssige konse-
kvenser.
Økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-
get er omfattet af Danmarks retsforbehold.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark, fordi forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-
bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Danske
Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-
politisk Forening, Dansk Rødekors, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og
Offerrådgivningen.
Høringsfristen er fastsat til den 9. marts 2016.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-
lemsstater til selve forslaget. De fleste medlemsstater har dog udtrykt støt-
te til yderligere initiativer til bekæmpelse af terrorisme, herunder til en
skærpelse af kriminaliseringsforpligtelsen.
93
Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/3-16
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af terrorisme. Fra dansk side er
man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-plan at skærpe
kriminaliseringen terrorrelaterede handlinger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
94