Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3455 - RIA Bilag 3
Offentligt

Notat

SAMLENOTAT

For rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 10. 11. marts 2016

2: Dagsordenspunkt 8

Den Europæiske Grænse- og Kystvagt: Forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den

europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007

og Rådets beslutning 2005/267/EF (førstebehand-

ling)

Fremskridtsrapport

KOM (2015) 671

Visumpolitik [UDGÅET]

a) Visumkodeks: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om en EU-kodeks for visa (Vi-

sumkodeks) (omarbejdning) (førstebehandling)

Fremskridtsrapport/(evt.) generel indstilling

KOM (2014) 164 endelig

b) Rundrejsevisum: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om indførelse af et rundrejse-

visum og om ændring af konventionen om gennem-

førelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr.

562/2006 og (EF) nr. 767/2008 (førstebehandling)

- Fremskridtsrapport/(evt.) generel indstilling

KOM (2014) 163 endelig

2. marts 2016

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Internationalt

Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

XX: Dagsordenspunkt 9

12: Dagsordenspunkt 10

Migration

a) Status over situationen og opfølgning på gennem-

førelsen af de trufne foranstaltninger

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

b)Kommende tiltag

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

XX: Dagsordenspunkt 11

Fremtiden for EU's asylsystem [UDGÅET]

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side

1/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

Dagsordenspunkt 8. Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267

KOM(2015) 671 endelig

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne.

1. Resumé

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt blev fremsat som en del af Kom-

missionens ”grænsepakke” i december 2015. Forslaget har til formål at sikre en

integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænser med henblik på effektivt at

styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU, samtidig med at

den frie bevægelighed for personer opretholdes. Forslaget giver Frontex og Kom-

missionen udvidede kompetencer. Frontex får navnlig udvidede kompetencer med

henblik på udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold til en medlemsstats

ydre grænser, indsættelse af forbindelsesofficerer, udarbejdelse af sårbarhedsvur-

deringer og udsendelse af tredjelandsstatsborgere uden ret til ophold. I særlige

situationer, der kræver en hurtig indsats på den ydre grænse, kan Kommissionen

ved en gennemførelsesretsakt fastsætte, hvilke foranstaltninger agenturet skal

træffe i relation til en medlemsstat og pålægge medlemsstaten at efterkomme

denne retsakt. For at afspejle ændringerne i Frontex’ kompetencer omdøbes agen-

turet til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Forslaget er om-

fattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-

reglerne. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Forslaget har ikke lovgivnings-

mæssige konsekvenser. Forslaget kan få mindre statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen forholder sig overordnet positivt til forslaget, idet det umiddelbart

vurderes, at forslaget respekterer medlemslandenes nationale grænseforvalt-

ningskompetencer.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2015) 671 endelig af 15. december 2015 fremsendt

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse-

og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning

(EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267 (EF). Forslaget er oversendt til

Rådet den 18. januar 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c). Artikel 77

vedrører mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol, og artikel

79 vedrører den fælles indvandringspolitik.

Forslaget til forordning er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstalt-

ningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedta-

gelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf.

protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

2/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt er fremsat som en del af en

”grænsepakke”, der samlet skal styrke Schengen-områdets ydre grænser.

Grænsepakken omfatter udover nærværende forslag følgende lovgivningsinitiati-

ver:



Forslag om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 [Schengen-

grænsekodeks] for så vidt angår en styrkelse af kontrollen i relevante da-

tabaser ved de ydre grænser (KOM(2015) 670 endelig).



Forslag til en forordning om et europæisk rejsedokument til brug ved til-

bagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (KOM(2015)

668 endelig).

Forslag om ændring af forordning 1406/2002 om oprettelse af et europæ-

isk agentur til søfartssikkerhed (EMSA) (KOM(2015) 667 endelig).

Forslag om ændring af forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et

EF-Fiskerikontrolagentur (KOM(2015) 669 endelig).



Det bemærkes, at der er udarbejdet særskilte grund- og nærhedsnotater for hvert

af ovennævnte forslag.

Forslaget er en reaktion på det ekstraordinære pres, som Den Europæiske Union

oplevede i 2015 på sine ydre grænser, hvor Kommissionen skønner, at ca. 1,5 mio.

personer ulovligt passerede grænserne. Presset på grænserne har bl.a. ført til, at

en række medlemsstater har genindført grænsekontrol ved deres indre grænser i

medfør af artikel 23-25 i Schengen-grænsekodeks.

I Det Europæiske Råds konklusioner af 15. oktober 2015 opfordres der til at styrke

EU's ydre grænser, og der udstikkes klare retningslinjer for den fremtidige græn-

seforvaltning. Dette skal ske ved at arbejde hen imod indførelsen af et system for

integreret grænseforvaltning af de ydre grænser og ved at udvide Frontex' man-

dat, bl.a. for så vidt angår udsendelsen af hurtige grænseindsatshold i de tilfælde,

hvor evalueringer af anvendelsen af Schengen-reglerne eller risikoanalyser viser,

at der er behov for en hurtig indsats. Det Europæiske Råd besluttede desuden at

udvide Frontex' mandat, således at det kommer til at omfatte retten til at tilrette-

lægge fælles tilbagesendelsesoperationer.

I den europæiske dagsorden om migration fra september 2015 foreslog Kommis-

sionen at gøre forvaltningen af de ydre grænser til et fælles ansvar for medlems-

staterne og EU. På grundlag heraf foreslås det at ændre retsgrundlaget for Fron-

tex, således at dets rolle og kapacitet styrkes.

Side

3/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at håndtere migrationsstrømmene effektivt og sikre en høj

grad af sikkerhed i Den Europæiske Union, samtidig med at den frie bevægelighed

for personer opretholdes. Med henblik herpå oprettes der en europæisk grænse-

og kystvagt, som skal sikre en sammenhængende, integreret europæisk grænse-

forvaltning af Schengen-områdets ydre grænser.

I forslaget fastlægges de grundlæggende principper for en integreret europæisk

grænseforvaltning.

Af forslaget fremgår, at integreret europæisk grænseforvaltning omfatter foran-

staltninger i tredjelande, foranstaltninger, der gennemføres sammen med til-

grænsende tredjelande, grænsekontrolforanstaltninger ved den ydre grænse og

foranstaltninger inden for området med fri bevægelighed, bl.a. tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i en medlemsstat.

Forslaget bygger videre på Frontex, der omdøbes til Det Europæiske Agentur for

Grænse- og Kystbevogtning.

I formandsskabets kompromisforslag af 23. februar 2016 foreslås, at integreret

europæisk grænseforvaltning også skal omfatte samarbejde mellem medlemssta-

terne, som støttes og koordineres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kyst-

bevogtning. Det foreslås endvidere, at integreret europæisk grænseforvaltning

skal bestå af solidaritetsmekanismer herunder særligt EU finansiering.

Af Kommissionens forslag fremgår, at den integrerede europæiske grænseforvalt-

ning vil være et fælles ansvar mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og

Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning,

herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænsekontrolopgaver. Det er

fortsat medlemsstaterne, der som udgangspunkt har hovedansvaret for forvalt-

ningen af deres del af de ydre grænser.

3.1. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

Hovedopgaven for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (agen-

turet) vil være:

at fastlægge en operationel og teknisk strategi for gennemførelsen af in-

tegreret grænseforvaltning på EU-plan,

at overvåge, at grænsekontrollen ved de ydre grænser er effektiv,

at yde øget operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne gennem

fælles operationer og hurtige grænseinterventioner, og

at sikre den praktiske gennemførelse af foranstaltninger i tilfælde af situa-

tioner, der kræver hurtig handling ved de ydre grænser, samt

at tilrettelægge, koordinere og gennemføre tilbagesendelsesoperationer

og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser.

For at kunne fastslå, om en medlemsstat er i stand til at gennemføre gældende

EU-lovgivning, og for at afgøre, om der er svagheder i en medlemsstats grænse-

Side

4/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

forvaltning, skal agenturet kunne danne sig et bredt og effektivt overblik over

situationen i medlemsstaterne.

Med henblik herpå fastlægger forslaget følgende elementer, som skal styrke

agenturets rolle i forhold til det eksisterende Frontex:

Udsendelse af forbindelsesofficerer

Udvidede opgaver for agenturet – intervention efter anmodning

Agenturet tildeles en tilsynsfunktion - sårbarhedsvurdering

Nye procedurer for situationer, der kræver en hurtig indsats – interventi-

on på eget initiativ

Oprettelse af center for overvågning og risikoanalyse

Styrkelse af agenturets rolle i forbindelse med tilbagesendelse

Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

Øget samarbejde med tredjelande

3.1.1. Udsendelse af forbindelsesofficerer

Det forslås, at agenturet får mulighed for at sikre en regelmæssig overvågning af

forvaltningen af de ydre grænser, bl.a. ved at udsende forbindelsesofficerer i

medlemsstaterne. Forbindelsesofficererne skal handle på agenturets vegne og

efter agenturets instruks og har til opgave at fremme samarbejdet og dialogen

mellem agenturet og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænsefor-

valtningen.

Forbindelsesofficererne har endvidere til opgave at bistå medlemssta-

terne med at udarbejde beredskabsplaner. Forbindelsesofficerens rapport skal

indgå som en del af sårbarhedsvurderingen jf. afsnit 3.1.3.

Forbindelsesofficererne bliver fuldt ud integreret i de nationale myndigheders

arbejde og informationssystemer, og de kan pege på eventuelle svagheder i de

nationale grænseforvaltningssystemer og udarbejde henstillinger om, hvordan

disse kan afhjælpes.

I det oprindelige forslag er det den administrerende direktør, som på grundlag af

en risikoanalyse og i samråd med bestyrelsen, beslutter, hvordan udsendelsen skal

ske og de nærmere betingelser herfor.

I formandsskabets kompromisforslag af 23. februar 2016 foreslås, at det i stedet

er agenturets bestyrelse, der på baggrund af en risikoanalyse og den administre-

rende direktørs indstilling, træffer beslutning om, hvorvidt udsendelsen af forbin-

delsesofficerer skal finde sted og i givet fald de nærmere betingelser herfor. Ved

kompromisforslaget tydeliggøres det desuden, at udsendelse alene sker, hvis det

er nødvendigt.

I kompromisforslaget foreslås endvidere, at den berørte medlemsstat høres om

omstændighederne og varigheden af udsendelsen, inden den administrerende

direktør indstiller, at der skal udsendes en forbindelsesofficer i medlemsstaten.

Side

5/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

Hertil kommer, at det af kompromisforslaget fremgår, at forbindelsesofficererne

forbliver agenturets ansvar, og at forbindelsesofficerens endelige rapport alene

skal overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af sårbarhedsvurderingen og ikke

indgå som en del af sårbarhedsvurderingen. Desuden skal rapporten fremsendes

til den berørte medlemsstat. Den regelmæssige afrapportering, som forbindelses-

officererne foretager til den administrerende direktør, skal udover situationen ved

den ydre grænse og den pågældende medlemsstats kapacitet til effektivt at hånd-

tere situationen ved de ydre grænser også vedrøre udførelsen af tilbagesendelses-

operationer. Såfremt en rapport viser, at der er alvorlige bekymringer, skal den

administrerende direktør informere medlemsstaten herom.

3.1.2. Udvidede opgaver for agenturet – intervention efter anmodning

Agenturet vil på en medlemsstats anmodning kunne tilrettelægge og koordinere

hurtige grænseinterventioner og fælles operationer og udsende europæiske

grænse- og kystvagthold fra en reserve til fælles operationer og til hurtige inter-

ventioner samt teknisk udstyr.

Hurtige grænseinterventioner skal sikre forstærkning i situationer, hvor der er

behov for en øjeblikkelig reaktion. Alle medlemsstaterne skal i den forbindelse

stille grænsevagter og andet relevant personale til rådighed til reserven til hurtige

interventioner. Reserven består af et stående korps, som udgør en procentdel af

det samlede antal grænsevagter i medlemsstaterne på årsbasis. Udsendelsen af

europæiske grænse- og kystvagthold fra reserven til hurtige interventioner vil om

nødvendigt straks kunne suppleres af yderligere europæiske grænse- og kystvagt-

hold. Der skal endvidere oprettes en pulje af teknisk udstyr, som stilles til rådig-

hed af medlemsstaterne på grundlag af de behov, som agenturet kortlægger.

Agenturet får også en central rolle i at skulle bistå Kommissionen i forbindelse

med koordineringen af migrationsstyringsstøttehold i hotspotsområder. Hvis en

medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort migrationspres i særlige

hotspotområder langs dens ydre grænser, som er karakteriseret ved store, blan-

dede migrationsstrømme, kan den pågældende medlemsstat anmode om opera-

tionel og teknisk forstærkning fra migrationsstyringsstøttehold. Den pågældende

medlemsstat vil således skulle indgive en anmodning om forstærkning og en be-

hovsvurdering til agenturet og andre relevante EU-agenturer, navnlig Det Europæ-

iske Asylstøttekontor, EASO.

Det forslås i formandsskabets kompromisforslag af 19. februar 2016, at den på-

gældende medlemsstat alene skal indgive en anmodning om forstærkning og en

behovsvurdering til agenturet, som herefter informerer andre relevante EU-

agenturer, navnlig Det Europæiske Asylstøttekontor, EASO, og Europol.

3.1.3. Agenturet tildeles en tilsynsfunktion - sårbarhedsvurdering

Agenturet tildeles en tilsynsfunktion, idet det gøres obligatorisk, at agenturet

udarbejder en sårbarhedsvurdering vedrørende medlemsstaterne, bl.a. baseret

på oplysninger fra den enkelte medlemsstat og den forbindelsesofficer, som be-

finder sig i medlemsstaten. Formålet med sårbarhedsvurderingen er, at agenturet

Side

6/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

skal kunne vurdere medlemsstaternes kapacitet og beredskab med henblik på

kommende udfordringer, bl.a. nuværende og fremtidige trusler og nuværende og

fremtidigt pres ved de ydre grænser. Sårbarhedsvurderingen berører ikke den

eksisterende Schengen-evalueringsmekanisme.

Den berørte medlemsstat skal på anmodning fra agenturet fremlægge oplysninger

om teknisk udstyr, personale og ressourcer, der er til rådighed på nationalt plan til

grænsekontrol samt beredskabsplaner til brug for sårbarhedsvurderingen.

Resultaterne af sårbarhedsvurderingen forelægges agenturets tilsynsråd, som

herefter rådgiver den administrerende direktør om, hvilke foranstaltninger med-

lemsstaterne bør træffe på grundlag af resultaterne af sårbarhedsvurderingen,

idet der tages hensyn til agenturets risikoanalyse og resultaterne af Schengen-

evalueringsmekanismen. Den administrerende direktør træffer herefter afgørelse

om, hvilke korrigerende foranstaltninger medlemsstaten skal træffe.

Den admini-

strerende direktørs afgørelse er bindende for medlemsstaten.

Såfremt en medlemsstat ikke vedtager de nødvendige korrigerende foranstaltnin-

ger inden for fristen, træffer bestyrelsen afgørelse om, hvilke foranstaltninger den

berørte medlemsstat skal træffe.

Hvis medlemsstaterne ikke træffer foranstalt-

ningerne inden for den frist, der er fastsat i afgørelsen, kan Kommissionen træffe

afgørelse i overensstemmelse med artikel 18 om situationer, der kræver en hurtig

indsats.

I formandsskabets kompromisforslag af 23. februar 2016 foreslås, at agenturets

bestyrelse skal godkende objektive indikatorer, som den skal lægge til grund for

sin prioritering af, hvilken medlemsstat der skal sårbarhedsvurderes. Bestyrelsen

træffer endvidere afgørelse om, hvilken fælles model, agenturet anvender ved

udarbejdelse af sårbarhedsvurderingen. Kun, hvis det er hensigtsmæssigt, baseres

vurderingen på informationer fra forbindelsesofficeren.

Det foreslås endvidere, at den administrerende direktør i samråd med den berørte

medlemsstat skal udarbejde en henstilling om, hvilke nødvendige foranstaltninger

medlemsstaten skal træffe og tidsrammen indenfor hvilken det skal foretages. Den

administrerende direktør henstiller til den berørte medlemsstat, at den træffer de

nødvendige foranstaltninger. Såfremt medlemsstaten ikke følger henstillingen,

træffer bestyrelsen, på baggrund af den administrerende direktørs opfordring,

afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Bestyrelsens afgørelse er

bindende for den berørte medlemsstat. Såfremt medlemsstaten ikke træffer disse

foranstaltninger, orienterer agenturets bestyrelse både Rådet og Kommissionen.

3.1.4. Nye procedurer for situationer, der kræver en hurtig indsats – intervention

på eget initiativ

Hvis en medlemsstat ikke træffer de nødvendige korrigerende foranstaltninger i

overensstemmelse med bestyrelsens afgørelse, jf. ovenfor, eller hvis der er et

uforholdsmæssigt stort migrationspres ved den ydre grænse, som gør kontrollen

ved de ydre grænser så ineffektiv, at den risikerer at bringe den måde, hvorpå

Side

7/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

Schengen-området fungerer, i fare, kan Kommissionen efter høring af agenturet

træffe afgørelse ved en gennemførelsesretsakt om de foranstaltninger, som agen-

turet skal gennemføre, og pålægge den berørte medlemsstat at samarbejde med

agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger.

Den berørte medlemsstat har pligt til at efterkomme Kommissionens afgørelse.

Med henblik herpå skal medlemsstaten samarbejde med agenturet straks og tage

de nødvendige skridt til gennemførelse af afgørelsen og den praktiske gennemfø-

relse af de foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen og i den operationelle plan,

der er aftalt med den administrerende direktør. Medlemsstaterne skal i den for-

bindelse stille grænsevagter og andet relevant personale til rådighed som fastsat

af den administrerende direktør.

Af formandsskabets kompromisforslag af 19. februar 2016 fremgår, at det i stedet

for Kommissionen der på baggrund af en høring af agenturet træffer afgørelse om

de foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre, er Rådet, der baseret på et

forslag fra Kommissionen ved en gennemførelsesakt træffer afgørelse om, hvilke

foranstaltninger agenturet skal træffe. Kommissionen skal høre agenturet, inden

den fremlægger et forslag for Rådet. Det er præciseret, at Rådet kan træffe denne

afgørelse, hvis en medlemsstat ikke foretager de nødvendige foranstaltninger i

overensstemmelse med det, som bestyrelsen har truffet afgørelse om efter udar-

bejdelse af en sårbarhedsvurdering eller i tilfælde af et særligt og uforholdsmæs-

sigt pres på den ydre grænse, hvor en medlemsstat ikke har anmodet om nødven-

dig bistand til de operationer, der er nævnt i forslaget. Det fremgår endvidere af

forslaget, at der skal opnås enighed mellem den administrerende direktør og med-

lemsstaten vedrørende den operationelle plan, der udarbejdes.

I kompromisforslaget fastsættes konsekvensen af, at en medlemsstat ikke agerer i

overensstemmelse med Rådets afgørelse og samarbejder med agenturet. Det

fremgår, at Rådet i denne situation som en sidste mulighed og som et middel til at

beskytte fælles interesser i området uden intern grænsekontrol kan henstille, at en

eller flere medlemsstater genindfører grænsekontrol ved en eller flere dele af de-

res interne grænser i en periode på op til seks måneder. Dette tidsrum kan forlæn-

ges op til tre gange med et yderligere tidsrum på højst seks måneder, hvis det

manglende samarbejde fortsætter.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at holdmedlemmerne under udførelsen af

deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser overholder EU-retten og folkeret-

ten samt de grundlæggende rettigheder og værtsmedlemsstatens nationale lov-

givning. Endvidere fremgår, at holdmedlemmerne kun kan udføre opgaver og

udøve beføjelser efter instruks fra og som hovedregel under tilstedeværelse af

grænsevagter eller personale, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilba-

gesendelse, fra værtsmedlemsstaten, medmindre værtsmedlemsstaten har be-

myndiget de pågældende medlemmer til at handle på dens vegne.

Side

8/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

3.1.5. Oprettelse af center for overvågning og risikoanalyse

For at styrke agenturets rolle i forhold til den rolle, som Frontex har haft, skal der

oprettes et center for overvågning og risikoanalyse med kapacitet til at overvåge

migrationsstrømme mod og internt i EU og til at foretage risikoanalyser.

3.1.6. Styrkelse af agenturets rolle i forbindelse med tilbagesendelse

Agenturet vil endvidere få en større rolle i forbindelse med tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, idet der bl.a. skal oprettes et tilba-

gesendelseskontor i agenturet, og agenturet skal kunne iværksætte tilbagesendel-

sesoperationer og bistå medlemsstaterne med erhvervelsen af rejsedokumenter.

3.1.7. Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

Der skal udvikles et tværsektorielt samarbejde mellem Det Europæiske Agentur

for Grænse- og Kystbevogtning, EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske

Agentur for Søfartssikkerhed for at forbedre synergierne mellem disse agenturer.

Dette fremgår af nærværende forslag (KOM(2015) 671 endelig) samt forslagene

vedrørende ændring af forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et EF-

Fiskerikontrolagentur (KOM(2015) 669 endelig) og ændring af forordning

1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur til søfartssikkerhed (EMSA)

(KOM(2015) 667 endelig).

3.1.8. Øget samarbejde med tredjelande

Samarbejdet med tredjelande skal øges ved at koordinere det operationelle sam-

arbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande vedrørende grænseforvaltning,

herunder koordineringen af fælles operationer, ved at udsende forbindelsesoffi-

cerer til tredjelande samt ved at samarbejde med myndighederne i tredjelande

om tilbagesendelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at formålet med forslaget er at

sikre en integreret europæisk grænseforvaltning af EU's ydre grænser med hen-

blik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU,

samtidig med at den frie bevægelighed for personer opretholdes. I et område

uden indre grænser påvirker irregulær migration via en medlemsstats ydre græn-

ser alle de andre medlemsstater. Det er kun muligt at opretholde et område uden

indre grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt. Da kontrollen med EU's

ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages i overensstemmelse med

høje og ensartede EU-standarder, kan målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig

grad nås af medlemsstaterne; de kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor

vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5

i traktaten om Den Europæiske Union.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

Side

9/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge Kommissionens forslag vil den fælles grænse- og kystvagt koste 1,2 mia.

euro i årerne 2017-2020. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettet. Den

danske finansieringsandel udgør således ca. 180 mio. kr. over fire år. Kommissio-

nen anfører, at forslaget kræver aktivering af de særlige fleksibilitetsinstrumenter

eller revision af EU-budgettets flerårige finansielle rammer.

Det følger af forslaget, at der skal ansættes op mod 1.000 ekstra medarbejdere i

agenturet frem til 2020.

Det fremgår af forslaget, at agenturet fuldt ud dækker omkostninger afholdt af

medlemsstaterne i forbindelse med, at de stiller grænsevagter til rådighed til ud-

sendelse af europæiske grænse- og kystvagthold, herunder reserven til hurtige

interventioner. Det drejer sig om rejseomkostninger, udgifter til vaccinationer,

særlige forsikringsbehov, sundhedsydelser, dagpenge, herunder indkvarterings-

omkostninger, og omkostninger vedrørende teknisk udstyr.

Det fremgår af forslaget, at agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det

tekniske udstyr, der indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr, som

den pågældende medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Indsættelse

af teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr,

samfinansieres af agenturet med indtil 75 % af de berettigede udgifter under hen-

syntagen til den specifikke situation, som de medlemsstater, der indsætter sådant

teknisk udstyr, står i.

Det kan forventes, at forslaget såfremt det vedtages i sin nuværende form vil væ-

re forbundet med yderligere omkostninger for de danske myndigheder, der vare-

tager kystvagtsopgaver relateret til grænsekontrol i Danmark. Der er igangsat et

arbejde med at konkretisere disse nærmere, idet der udestår afklaring af forsla-

gets omfang.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den

26. februar

2016.

Side

10/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til forslaget. Forhandlingerne er indledt i Rådet (retlige og indre anlig-

gender).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig overordnet positivt til forslaget, idet det umiddelbart

vurderes, at forslaget respekterer medlemslandenes nationale grænseforvalt-

ningskompetencer.

Danmark kan endvidere støtte, at agenturet får yderligere ansvar i forbindelse

med at assistere medlemsstater ved tilbagesendelser af tredjelandsborgere.

Fsva. finansieringen af forslaget, lægger regeringen afgørende vægt på overhol-

delse af EU’s udgiftslofter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den

23. februar

2016.

Side

11/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

Dagsordenpunkt 10. Migration. a) Status over situationen og opfølgning på gen-

nemførelsen af de trufne foranstaltninger. b) Kommende tiltag

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

Rådet (retlige indre anliggender) forventes at blive orienteret om migrationssitua-

tionen i Europa med henblik på drøftelse af status på gennemførelse af hidtidigt

vedtagne foranstaltninger og kommende tiltag. Da der er lagt op til en åben drøf-

telse forventes bl.a. følgende at blive adresseret: De aktuelle migrations- og flygt-

ningestrømme, EU-Tyrkiet handlingsplanen, situationen langs Balkanruten, tiltag

på grænsen mellem Makedonien og Grækenland, registreringscentre (hotspots) og

omfordeling, tilbagetagelse, genbosætning samt opfølgning på Valetta-

handlingsplanen. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sa-

gen giver ikke anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser. Fra dansk side støttes op om at gennemføre tiltag, der kan begræn-

se tilstrømningen, herunder effektiv implementering af Schengen- og Dublin-

reglerne, EU-Tyrkiet handlingsplanen, velfungerende hotspots, herunder identifi-

kation, registrering og fingeraftryksoptag.

2. Baggrund

Der forventes at blive gjort status på de aktuelle migrations- og flygtningestrøm-

me til EU, samt på implementeringen af tiltag,

der kan begrænse tilstrømningen,

herunder effektiv implementering af Schengen- og Dublin-reglerne, EU-Tyrkiet

handlingsplanen, velfungerende hotspots, herunder identifikation, registrering og

fingeraftryksoptag.

3. Formål og indhold

Aktuelle migrations- og flygtningestrømme

I 2015 søgte over 1,3 millioner mennesker asyl i EU. Antallet var særligt højt i

an-

den halvdel af året.

I 2016 er antallet af irregulære migranter og asylansøgere, der

krydser grænsen til Grækenland fra Tyrkiet, faldet til i gennemsnit omkring 2.000

om dagen

- dog observeres store variationer.

Dette skyldes formentlig vejrforhol-

dene. Der er dog fortsat tale om høje tal i forhold til årstiden og væsentligt flere

end

samme periode i

2015.

I den seneste uges tid er der igen observeret en stig-

ning i antallet af grænsekrydsninger fra Tyrkiet til Grækenland.

Samarbejde med Tyrkiet

Det Europæiske Råd hilste på sit møde den 15. oktober 2015 den af Kommissionen

og Tyrkiet forhandlet fælles handlingsplan velkommen.

På EU-Tyrkiet topmødet

den 29. november 2015 blev EU’s stats- og regeringschefer og Tyrkiet enige om at

aktivere den fælles handlingsplan, som indeholder en række initiativer til styrkelse

af samarbejdet om migrationshåndtering. Den 3. februar 2016 blev der opnået

enighed blandt medlemsstaterne om en finansieringsplan på 3 milliarder euro

(Tyrkiet-faciliteten), til gennemførelse af handlingsplanen.

Side

12/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

Blandt de konkrete initiativer lægges navnligt op til, at Tyrkiet tager skridt til op-

bygning af et velfungerende asylsystem; styrker sine kystvagtopgaver; effektuerer

procedurer med henblik på tilbagetagelse i overensstemmelse med vedtagne

tilbagetagelsesaftaler samt styrker visumkrav og regler for ophold i Tyrkiet.

Tyrkiet har i løbet af 2016 indført visumkrav for syriske statsborgere, der kommer

til Tyrkiet fra tredjelande, og altså ikke for syrere, som krydser landegrænsen mel-

lem Syrien og Tyrkiet. Herudover har Tyrkiet åbnet for, at syrere kan arbejde i

landet. Endelig skulle Tyrkiet have forbedret indsatsen mod menneskesmuglere.

Kansler Merkel var i Ankara den 8. februar 2016, hvor der bl.a. blev indgået aftale

om tysk assistance til implementering af migrationsdæmpende tiltag og udarbej-

det en tysk-tyrkisk 10-punktsplan. 10-punktsplanen omhandler initiativer til an-

vendelse af de 3 mia. euro, EU under visse betingelser, herunder reduktion i til-

strømningen, har besluttet at stille til rådighed for Tyrkiet. Blandt initiativerne er

politisamarbejde, bekæmpelse af menneskesmugling, genbosætning til EU, tilba-

gesendelse fra Tyrkiet til oprindelseslande, styrket samarbejde mellem Frontex og

Tyrkiet og hjælp til udmøntning af den tyrkisk-græske tilbagetagelsesaftale.

Vestbalkan og Østrig

På jumbomødet (udenrigsministre og indenrigsministre) om den østlige Middel-

havs- og Vestbalkanrute afholdt i marginen af rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 8. oktober 2015 blev der vedtaget en erklæring om styrket samarbej-

de mellem EU, Jordan, Libanon og Tyrkiet såvel som landende på Vestbalkan og

oprindelseslande.

På et minitopmøde den 25. oktober 2015 mellem en række EU-lande og Vestbal-

kan-landene blev der vedtaget en 17-punktsplan, som bl.a. omhandler initiativer

om øget informationsudveksling og kapacitetsopbygning med henblik på modta-

gelse af migranter og grænsehåndtering. I en statusrapport fra 15. december 2015

beskriver Kommissionen fremskridt i forhold til udveksling af oplysninger, opret-

telse af samarbejdsnetværk og kommunikation mellem landene og en generel

forbedring af styringen af migrationsstrømmene, om end der fortsat er meget, der

kan forbedres.

Der er holdt en lang række videokonferencer mellem de involverede

lande. Vurderingen fra Kommissionen er, at der er brug for en styrkelse af dialo-

gen.

Det fremgår af de vedtagne konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd den 18.

og 19. februar 2016, at den fortsat store strøm af irregulære migranter og asylan-

søgere på Vestbalkanruten er et stort problem, som kræver en yderligere samord-

net indsats og en ende på den praksis at vinke folk videre (”wave through ap-

proach”) og på de ukoordinerede foranstaltninger på ruten under hensyntagen til

de humanitære konsekvenser for de berørte medlemsstater.

Det blev endvidere understreget i rådskonklusionerne, at det er vigtigt på samord-

net vis at genoprette Schengen-områdets normale funktion med fuld støtte til de

medlemsstater, der står i en vanskelig situation. I den forbindelse fremhæves det i

konklusionerne, at alle Schengen-landene bør anvende Schengen-grænsekodeks

fuldt ud og nægte indrejse ved de ydre grænser for tredjelandsstatsborgere, der

Side

13/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

ikke opfylder indrejsebetingelserne, eller som ikke har indgivet en asylansøgning,

selv om de har haft mulighed for at gøre det.

Østrig besluttede den 20. januar 2016 at fastsætte en øvre grænse for asylansøge-

re i 2016. Østrig har desuden indført skærpet grænsekontrol og den 19. februar

2016 indførtes dagskvoter for irregulære migranter og asylansøgere. Kommissio-

nen opfordrede den 18. februar 2016 Østrig til at overholde Schengen-

grænsekodeks, hvilket vil sige at undlade at tillade gennemrejse af personer, der

ikke søger asyl.

På en konference i Wien den 24. februar mellem Østrig, Kroatien og Slovenien

samt en række lande fra Vestbalkan, blev der vedtaget en erklæringstekst, der

primært henviser til de mange tiltag, der allerede er sat i værk i EU samt tiltag af

mere regional karakter, der alle kan føre til en styrkelse af grænseforvaltningen og

reducere migrationspresset, herunder tiltag ved grænsen mellem Grækenland og

FYROM.

Den 25. februar 2016 kaldte den græske regering den græske ambassadør i Wien

hjem til konsultationer i protest mod Vestbalkan-konferencen i Wien, hvor Græ-

kenland ikke var inviteret. Grækenland er bekymret for, at tiltagene i form af

grænsekontrol i Østrig og i nabolandene nord for Grækenland vil medføre ophob-

ning af migranter og flygtninge i Grækenland.

Omfordeling og Hotspots

EU-landene vedtog på de ekstraordinære rådsmøder (retlige og indre anliggender)

den 14. og 22. september 2015 rådsafgørelser om midlertidige foranstaltninger til

fordel for Italien og Grækenland på området for international beskyttelse omfat-

tende omfordeling over en toårig periode af i alt 160.000 asylansøgere med et

klart behov for international beskyttelse.

En forudsætning for, at den praktiske udmøntning af omfordeling kan finde sted,

er, at registreringscentrene (”hotspots”) i Italien og Grækenland er operative og

fungerer efter hensigten.

Formålet med hotspots er at sikre hurtig identifikation, registrering og optagelse

af fingeraftryk af migranter ved de ydre grænser dels med henblik på at afgøre,

hvem der har behov for international beskyttelse, og hvem der ikke har og derfor

skal tilbagesendes, og dels at forebygge sekundære bevægelser i EU. Hotspots er

endvidere forudsætningen for at afgøre, hvem der skal indgå i omfordelingsord-

ningerne.

Pr.

24.

februar 2016 er der i alt omfordelt

303

asylansøgere fra Italien og

295

asyl-

ansøgere fra Grækenland. Hovedårsagen er, at kun ganske få ønsker at søge asyl i

frontlinjemedlemsstaterne, hvilket er forudsætningen for at blive omfordelt. EA-

SO har iværksat en informationskampagne, der skal oplyse om omfordelingsord-

ningen.

Side

14/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

Tilbagetagelse

Rådet (retlige og indre anliggender) og Det Europæiske Råd har i oktober 2015

besluttet at søge at fremme oprindelseslandes tilbagetagelse af egne statsborge-

re, herunder bl.a. ved anvendelse af ”more-for-more”-princippet. På bl.a. den

baggrund har EU og medlemsstaterne efterfølgende forhandlet en række hand-

lingsplaner med Tyrkiet, landene på Vestbalkan og afrikanske stater. Den 9. sep-

tember 2015 fremlagde Kommissionen en meddelelse om en europæisk hand-

lingsplan for tilbagetagelse. Der forventes en statusrapport om gennemførelsen af

denne handlingsplan primo 2016.

Endvidere pågår arbejde i Rådet med udvikling af ”tailor-made country packages”

på baggrund af Rådets (retlige og indre anliggender) beslutning fra oktober 2015

om at implementere handlingsplanen for tilbagetagelse i forhold til udvalgte tred-

jelande.

Genbosætning

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. juli 2015 blev EU’s medlems-

stater enige om en frivillig genbosætningsordning for ca. 20.000 personer med et

klart beskyttelsesbehov, der opholder sig uden for EU. På tysk initiativ inviterede

Kommissionen den 4. december 2015 til en drøftelse af muligheden for at etable-

re endnu et frivilligt fælles europæisk genbosætningsprogram specifikt rettet mod

flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet. I forlængelse af mødet har Kommissionen

vedtaget en henstilling til medlemsstaterne med henblik på at etablere en frivillig

ordning om humanitær adgang til Europa for syriske flygtninge, der opholder sig i

Tyrkiet, og som er ankommet før den 29. november 2015.

Indtil videre har der

været begrænset opbakning til henstillingen.

Opfølgning på Valetta-topmødet

På Valetta-topmødet i november 2015 blev der vedtaget en politisk erklæring

en handlingsplan som bl.a.

forholder sig til

de underliggende årsager til

udvan-

dring

fra Afrika og et tættere samarbejde om gensidige tilbagesendelsesaftaler.

Det blev understreget, at der er et behov for at forstærke indsatsen i forhold til at

begrænse den irregulære migration til Europa.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke

i sig selv

lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

De allerede igangsatte initiativer som opfølg-

ning på migrations- og flygtningekrisen har dog statsfinansielle konsekvenser samt

konsekvenser for EU’s budget. Evt. kommende initiativer forventes ligeledes at få

økonomiske konsekvenser.

Side

15/16

Rådsmøde nr. 3455 (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. RIA 10-11/3-16, pkt. 8 og 10

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den

26. februar 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være generel støtte til en mere effektiv implemen-

tering af eksisterende og nye tiltag med henblik på at dæmpe migrationspresset i

EU.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og flygtnin-

gesituation kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning og

aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet handlingsplanen

samt sikring af fuldt operative hotspots med henblik på identifikation, registrering

og fingeraftryksoptag af alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre

grænse. Herudover støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af

personer uden lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Regeringen vil generelt være positivt stemt overfor tiltag, der kan bidrage til at

styrke kontrollen ved de ydre grænser og genoprette Schengen-områdets normale

funktion, idet Schengen-grænsekodeks og Dublin-systemet bør anvendes fuldt ud.

Schengen-landene bør således nægte indrejse ved de ydre grænser for tredjelands-

statsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne, og som ikke har indgivet en

asylansøgning, selv om de har haft mulighed for at gøre det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den

23. februar 2016.

Side

16/16