Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3453 - beskæftigelse Bilag 1
Offentligt
1603910_0001.png
NOTAT
24-02-2016
J.nr. 2016 - 812
Samlenotat om EPSCO-rådsmøde dagsordenspunkter
den 7. marts 2016
CAIJ
Tanja Lücking
Bircan Eker
1. Europæisk Semester 2016: Bidrag til Det Europæiske Råd den 17. - 18.
marts 2016
- Politisk drøftelse
(a) Implementering af landespecifikke henstillinger fra 2015
- Præsentation ved Kommissionen
- Udveksling af synspunkter
(b) Europæisk Semester 2016 landerapporter
- Præsentation ved Kommissionen
(c) Prioriteter for handling indenfor beskæftigelses- og socialpolitikker:
Politisk guidance i 2016
i) Udkast til rådskonklusioner om Den Årlige Vækstredegørelse 2016
og Den Fælles Beskæftigelsesrapport:
Politisk vejledning om
beskæftigelses- og socialpolitik
ii) Udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport
- Vedtagelse
Side 3
2. Forslag til Rådsbeslutning om retningslinjer for beskæftigelsespolitikken i
Medlemsstaterne
- Enighed
Side 8
3. Ny start for social dialog
(a) Status
(b) Det sociale trepartstopmøde
- Præsentation ved formandskabet og Kommissionen
Side 10
4. Debatoplæg fra det nederlandske formandskab: På vej mod en dagsorden
for nye færdigheder i Europa
(Towards
a new Skills Agenda for Europe).
- Præsentation ved Kommissionen
- Politisk debat
Side 12
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
5. Investering i unges beskæftigelse: Implementering af ungegarantien
- Vedtagelse af EMCO nøglebudskaber om den fremadrettede proces
Side 15
6. Arbejdsmobilitetspakken
-
orientering fra Kommissionen
Side 17
7. Ligestilling
- rådskonklusioner til vedtagelse
Side 19
2
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
1. Europæisk Semester 2016: Bidrag til Det Europæiske Råd den 17. - 18.
marts 2016
- Politisk drøftelse
(a) Implementering af landespecifikke henstillinger fra 2015
- Præsentation ved Kommissionen
- Udveksling af synspunkter
(b) Europæisk Semester 2016 landerapporter
- Præsentation ved Kommissionen
(c) Prioriteter for handling indenfor beskæftigelses- og socialpolitikker:
Politisk guidance i 2016
i) Udkast til rådskonklusioner om Den Årlige Vækstredegørelse 2016
og Den Fælles Beskæftigelsesrapport:
Politisk vejledning om
beskæftigelses- og socialpolitik
ii) Udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen offentliggør efter planen d. 24. februar 2016 nye rapporter for hvert
enkelt medlemsland, hvori Kommissionens vurdering af tiltag, udfordringer, re-
formbehov mv. er fremlagt.
På rådsmødet skal vedtages Den Fælles Beskæftigelsesrapport samt rådskonklusi-
oner om Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport. Ud-
kastene til Fællesrapporten og rådskonklusionerne kortlægger de tendenser og
udfordringer, der gør sig gældende på de europæiske arbejdsmarkeder og udgør
grundlaget for Det Europæiske Råds konklusioner og retningslinjer til medlems-
landene under Det Europæiske Semester.
Regeringen er generelt positiv over for udkastene til Den Fælles Beskæftigelses-
rapport og rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Den Årlige Vækstredegørelse markerer starten på Det Europæiske Semester, som
er EU's kalender for samordning af finanspolitikken og de økonomiske politikker,
hvor de nationale politikker gennemgås samlet for at sikre, at medlemsstaterne
bevæger sig i samme retning.
Vækstredegørelsen består af i alt fire separate rapporter, herunder Den Fælles Be-
skæftigelsesrapport (fælles for Kommissionen og Rådet for social- og beskæftigel-
sespolitik - EPSCO), der uddyber Vækstredegørelsens analyser på beskæftigelses-
området.
Vækstredegørelsen diskuteres i de relevante rådsformationer forud for Det Europæ-
iske Råds møde i marts og udgør således grundlaget for Det Europæiske Råds kon-
klusioner og retningslinjer for medlemslandene.
3
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
Disse retningslinjer indgår i arbejdet med de nationale reformprogrammer, som
medlemslandene sender til Kommissionen i april, og som er udgangspunkt for ud-
arbejdelsen af nye landespecifikke henstillinger. I regi af Komitéen for beskæfti-
gelse (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) eksamineres landene i
den efterfølgende periode ift., hvorledes de efterlever de henstillinger, de har mod-
taget på beskæftigelses- og socialområdet.
3. Formål og indhold
(a) Implementering af landespecifikke henstillinger
Formålet med dette punkt er at drøfte, hvordan medlemsstaterne har levet op til de
landespecifikke henstillinger, de modtog sidste år.
De landespecifikke henstillinger efter traktatens art. 148 skal identificere de primæ-
re udfordringer, som det enkelte medlemsland står over for, og hvis løsning - gen-
nem nationale reformer – vil gøre en positiv forskel med hensyn til udviklingen på
landets arbejdsmarked mv. Det ventes, at udkast til de landespecifikke henstillinger
vil blive præsenteret i maj.
Danmark modtog sidste år ikke nogen henstilling på beskæftigelsesområdet.
Som led i overvågningen af landenes implementering af de landespecifikke henstil-
linger fra 2015 afholdt Beskæftigelseskomitéen (EMCO) d. 27. januar 2016 et peer
review om
arbejdsmarkedssegmentering og kontraktforhold.
EMCO har på den
baggrund udarbejdet en række policy-vejledninger, der bl.a. omfatter følgende:
Juridisk håndhævelse af arbejdsret er afgørende, herunder kapaciteten af
arbejdstilsyn og passende sanktioner.
Øget forudsigelighed i forbindelse med arbejdstvister kan medvirke til, at
arbejdsgiverne i højere grad bruger faste fremfor midlertidige kontrakter.
Økonomiske incitamenter kan bidrage til flere ansættelser på permanente
kontrakter, men på længere sigt er der behov for mere holdbare løsninger.
Nye former for selvstændige ansættelser og deres betydning i relation til
bl.a. sociale beskyttelsessystemer kræver nærmere overvejelser.
”Falske selvstændige” er et reelt problem, der skal adresseres.
(b) 2016 landerapporter
Kommissionen udarbejder årligt en landerapport for hver medlemslandstat, hvori
Kommissionens vurdering af tiltag, udfordringer, reformbehov mv. er fremlagt.
Landerapporterne er sammen med de nationale reformprogrammer udgangspunktet
for Kommissionens forslag til landespecifikke henstillinger.
Det ventes, at Kommissionen vil foretage en overordnet præsentation af gennem-
gående temaer og tendenser i landerapporterne, der ventes offentliggjort den 24.
februar 2016.
(c) Prioriteter for handling inden for beskæftigelses- og socialpolitik: Politisk
guidance i 2016
Den Årlige Vækstredegørelse,
der blev præsenteret på rådsmødet i december 2015,
indeholder Kommissionens vurdering af de overordnede økonomisk-politiske ud-
fordringer i EU, herunder fremskridt med hensyn til hovedmålene i Europa 2020-
4
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
strategien og medlemslandenes gennemførelse af henstillinger om strukturrefor-
mer. Vækstredegørelsen indeholder generelle analyser, eksempler på gennemførte
tiltag i medlemslandene og kommer med overordnede anbefalinger til euro-
området og EU som helhed, men indeholder ikke landespecifikke anbefalinger.
Den Fælles Beskæftigelsesrapport
skal vedtages på rådsmødet. Fællesrapporten
præsenterer de beskæftigelsesmæssige budskaber i Den Årlige Vækstredegørelse.
Analyserne og budskaberne baserer sig på bl.a. beskæftigelsesretningslinjerne og
en vurdering af den beskæftigelsesmæssige situation i medlemslandene.
Blandt rapportens nøglebudskaber er:
Den beskæftigelsesmæssige og sociale situation forbedres gradvist, men
der er fortsat udtalte forskelle mellem medlemslandene, hvilket vækker
bekymring.
Der skal fortsat gennemføres reformer rettet mod at sikre velfungerende
og inkluderende arbejdsmarkeder, herunder bl.a. for at modvirke segmen-
tering.
Skattesystemer skal i højere grad fremme jobskabelse og modvirke nega-
tive incitamenter til at tage beskæftigelse.
Løndannelsen har overordnet set givet en balanceret lønudvikling i de fle-
ste medlemslande, hvilket er en positiv udvikling.
Medlemslandene har fastholdt indsatser rettet mod at få unge i beskæfti-
gelse og adressere det høje antal unge, der hverken er i uddannelse eller
arbejde (NEETs). Der er fortsat behov for fokus på at implementere unge-
garantien - også gennem national finansiering.
Integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet skal forblive en prioritet.
Flygtningekrisen har medført et stigende antal flygtninge, som landene
skal forholde sig til. Integrationen på arbejdsmarkedet er det mest afgø-
rende, og uddannelse- og sprogundervisning er centrale herfor.
Som led i Det Europæiske Semester skal Det Europæiske Råd identificere de væ-
sentligste udfordringer i medlemslandene og give ”strategisk vejledning” til lande-
ne. Anbefalingerne forventes afspejlet i landenes nationale reformprogrammer i
2016.
Formålet med rådskonklusionerne er at pege på områder på beskæftigelses- og
socialområdet, hvor det er særligt vigtigt at styrke anbefalingerne til medlemssta-
terne.
I rådskonklusionerne fremhæves det overordnet, at den beskæftigelsesmæssige og
sociale situation er i langsom bedring, men at der er store forskelle landene imel-
lem. Antallet af arbejdsløse udgjorde i december 2015 i alt 21,9 mio. personer i
sammenligning med 24 mio. personer i december 2014. Halvdelen af disse perso-
ner er langtidsledige. Ungdomsarbejdsløsheden var 20 pct. i oktober 2015 og over
40 pct. i visse medlemslande. Antallet af personer, der lever i risiko for fattigdom
eller social eksklusion, er stabiliseret, men er fortsat på et højt niveau.
Rådskonklusionerne fremhæver bl.a. følgende pejlemærker for beskæftigelses- og
socialpolitikken:
5
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
Støtte til velfungerende og inkluderende arbejdsmarkeder med fortsat fo-
kus på bl.a. jobskabelse, bekæmpelse af segmentering og ”in-work pover-
ty”, samt øgede incitamenter til arbejde.
Fokus på implementering af ungegarantien og Rådshenstillingen om be-
kæmpelse af langtidsledighed.
Fremme af ligestilling, herunder større fleksibilitet ift. tilrettelæggelse af
arbejdet og orlov samt fokus på løn- og pensionsgabet.
Bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion.
Overvågning af flygtningekrisens betydning for den beskæftigelsesmæssi-
ge og sociale situation.
Fokus på vedvarende investeringer i uddannelse og på at sikre, at kompe-
tencer matcher arbejdsmarkedets behov.
Effektivisering af sociale sikkerhedssystemer samtidig med at beskyttelsen
og stabiliteten bevares.
Sikring af passende pensionssystemer i fremtiden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er
tale om stillingtagen til konkrete forslag.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelserne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Vedtagelsen af Den Fælles Beskæftigelsesrapport samt rådskonklu-
sionerne om Den Årlige Vækstredegørelse og Den Fælles Beskæftigelsesrapport
vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser. Implementeringen af de lande-
specifikke henstillinger under det europæiske semester vil understøtte bæredygtig
vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
8. Høring
Sagen er sendt i høring til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale For-
hold. Der er ikke indkommet bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel positiv holdning til udkastet til Den Fælles Beskæftigel-
sesrapport og rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der tages en særskilt drøftelse af implementeringen af de
landespecifikke henstillinger fra 2015, herunder bidraget fra Beskæftigelseskomi-
téen.
Regeringen er generelt positiv over for udkastet til Den Fælles Beskæftigelsesrap-
port og rådskonklusionerne, som kan støttes.
6
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
2. Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for beskæftigelsespolitikken
i medlemsstaterne
- Enighed
Nyt notat.
1. Resumé
-
2. Baggrund
Medlemslandene skal tage højde for beskæftigelsesretningslinjerne i deres reform-
arbejde samt i deres årlige nationale reformprogrammer (NRP), som medlemslan-
dene sender til Kommissionen i april, hvori der bl.a. redegøres for de tiltag, der er
taget for at efterleve de landespecifikke henstillinger fra året før og den danske
udmøntning af EU’s vækststrategi (Europa 2020). Retningslinjerne og retningslin-
jerne skal udgøre grundlaget for udarbejdelsen af nye landespecifikke henstillinger.
3. Formål og indhold
Kommissionen har fremlagt forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for med-
lemslandenes beskæftigelsespolitikker for 2016. Rådet skal på baggrund af forslag
fra Kommissionen opnå politisk enighed om nye retningslinjer for medlemslande-
nes beskæftigelsespolitikker.
Idet de overordnede mål og prioriteter fortsat er gældende, har Kommissionen fore-
slået at videreføre de retningslinjer, der blev vedtaget i 2015.
Disse er som følger:
Fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft
Styrke udbuddet af arbejdskraft og kvalifikationer
Forbedre arbejdsmarkedernes måde at fungere på
Sikre retfærdighed, bekæmpe fattigdom og fremme lige muligheder.
Retningslinjer for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker indgår i de integrere-
de retningslinjer, der udover beskæftigelsesretningslinjerne omfatter de overordne-
de økonomisk-politiske retningslinjer (retningslinjerne 1-4).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet høres i henhold til traktatens art. 148. stk. 2 om retningslinjer
for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker. Der foreligger endnu ingen udtalel-
se fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er
tale om stillingtagen til konkrete forslag.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
8
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
7. Konsekvenser
Vedtagelse af retningslinjerne medfører ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle
eller samfundsøkonomiske konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller
konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen er sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til
orientering. Der er ikke modtaget bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes opbakning til at videreføre retningslinjer for medlemslandenes be-
skæftigelsespolitikker uændret.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for at videreføre retningslinjer for medlemslan-
denes beskæftigelsespolitikker.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
3. Ny start for social dialog
a) Status
b) Det sociale trepartstopmøde
- Præsentation ved formandskabet og Kommissionen
Nyt notat
1. Resumé
-
2. Baggrund
(a) Status
Kommissionen annoncerede i forbindelse med sin tiltrædelse, at en styrkelse af den
sociale dialog på EU niveau, såvel som på nationalt niveau ville have høj prioritet
for Kommission, da social dialog er afgørende for at fremme væksten i EU, og da
medlemslande med en stærk social dialog er blandt de mest konkurrencedygtige.
Startskuddet til dette arbejde lød på en højniveau-konference afholdt i Bruxelles
den 5. marts 2015.
Efterfølgende inviterede Kommissionen blandt andet arbejdsmarkedets parter på
europæisk plan til at bidrage til arbejdet i relation til Det Europæiske Semester, og
Kommissionen introducerede mere systematiske konsultationer af parterne i for-
bindelse med tilblivelsen af nye retsakter.
Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau blev desuden eni-
ge om at etablere to tematiske arbejdsgrupper, som skulle følge op på initiativet og
give bidrag med hensyn til yderligere at styrke den sociale dialog.
(b) Det sociale trepartstopmøde
Det sociale trepartstopmøde har været afholdt siden 2003, og skal styrke den socia-
le dialog gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan
om beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Det Europæi-
ske Semester.
Det sociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to
efterfølgende formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på euro-
pæisk niveau sammen i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd i marts og
oktober. Mødernes diskussioner og resultater rapporteres herefter til Det Europæi-
ske Råd.
Business Europe (de europæiske arbejdsgivere) og ETUC (den europæiske fagbe-
vægelse) står for sammensætningen af delegationerne fra hhv. arbejdsgiversiden og
arbejdstagersiden.
10
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at Kommissionen på rådsmødet vil orientere om status for
arbejdet/dialogen med arbejdsmarkedets parter om at relancere og styrke den socia-
le dialog på europæisk niveau.
Formandskabet vil desuden orientere om det sidst afholdte sociale treparts-
topmøde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en præsentation
fra Formandskabet og Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Punktet medfører ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-
nomiske konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene forventes at tage orienteringen fra Kommissionen og formand-
skabet til efterretning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt afholdelsen af de sociale trepartstopmøder/relan-
ceringen af den sociale dialog, som antages at bidrage yderligere til inddragelsen af
arbejdsmarkedets parter.
Orienteringen fra Kommissionen og Formandskabet vil blive taget til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
11
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
4. Debatoplæg fra det nederlandske formandskab: På vej mod en dagsorden
for nye færdigheder i Europa
(Towards a new Skills Agenda for Europe).
- Præsentation ved Kommissionen.
- Politisk debat.
Nyt notat
1. Resumé
Det nederlandske formandskab har fremlagt et debatoplæg som optakt til Kommis-
sionens kommende udspil ”På vej mod en dagsorden for nye færdigheder i Euro-
pa”, som fokuserer på bedre kompetenceudvikling, bedre udnyttelse af færdigheder
og opkvalificering af arbejdskraften for at opnå bedre beskæftigelsesegnethed,
mobilitet, konkurrenceevne samt fair og balanceret vækst i (samordning mellem)
medlemsstaterne.
Formandskabet ønsker med deres oplæg at øge den politiske bevidsthed, og give
beskæftigelsesministrene mulighed for at drøfte input til Kommissionens kommende
meddelelse, om en dagsorden for nye færdigheder i Europa, der forventes offent-
liggjort i maj 2016.
2. Baggrund
Som et prioriteret initiativ i Kommissionens arbejdsprogram for 2016 indgår frem-
læggelsen af en meddelelse om en dagsorden for nye færdigheder. Dette sker
blandt andet på baggrund af Det Europæiske Råds strategiske dagsorden fra juni
2014, i hvilken det at hjælpe med at udvikle færdigheder og frigøre talenter og
livsmuligheder for alle nævnes som prioritet for EU.,
3. Formål og indhold
Det nederlandske formandskab har fremlagt et debatoplæg som optakt til Kommis-
sionens kommende udspil ”På vej mod en dagsorden for nye færdigheder i Euro-
pa”, som fokuserer på bedre kompetenceudvikling, bedre udnyttelse af færdigheder
og opkvalificering af arbejdskraften for at opnå bedre beskæftigelsesegnethed,
mobilitet, konkurrenceevne samt fair og balanceret vækst i (samordning mellem)
medlemsstaterne.
Formandskabet ønsker med punktet at øge den politiske bevidsthed og give be-
skæftigelsesministrene mulighed for at bidrage til Kommissionens kommende
meddelelse om en dagsorden for nye færdigheder i Europa, der forventes offentlig-
gjort i maj 2016.
Af debatoplægget fremgår, at Kommissionens kommende dagsorden for nye fær-
digheder i Europa ventes at adressere udviklingen af færdigheder og færdigheds-
kløften. Fokus vil være på beskæftigelsesegnethed, mobilitet, konkurrenceevne
samt fair og balanceret vækst. Det fremgår endvidere, at det er presserende at op-
kvalificere de nuværende generationer, og aktivere og udnytte deres evner for at
frigøre Europas vækstpotentiale. Endvidere er det vigtigt at styrke den sociale inte-
gration for at sikre, at folk kan udvikle og opgradere deres kompetencer og holde
trit med den digitale udvikling samt et stadigt skiftende arbejdsmarked og samfund.
Særligt mere sårbare grupper, som fx de ufaglærte (ift. at kunne miste deres job) og
12
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
flygtninge/migranter (ift. integration i samfundet), skal støttes og integreres på
arbejdsmarkedet.
Kommissionen vil foreslå specifikke EU-foranstaltninger og støtte en samordnet
politisk indsats blandt medlemslandene, der sigter på at fremme aktiv inddragelse
af relevante interessenter indenfor uddannelse og på arbejdsmarkedet. Beskæftigel-
sespolitik, samt uddannelsesinstitutionerne, kommunerne, arbejdsmarkedets parter,
virksomhederne og lønmodtagerne på den enkelte arbejdsplads nævnes som de
centrale aktører.
Endvidere fokuseres i oplægget på, om eksisterende instrumenter hertil er imple-
menteret i EU-landene i tilstrækkelig grad.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er
tale om stillingtagen til konkrete forslag, men blot en foreløbig debat.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Punktet medfører ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-
nomiske konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold. LO og DA har haft følgende bemærkninger:
DA
bemærker, at oplægget indeholder for lidt om, hvordan EU vil sætte i værk, at
flere europæere skal gå fra offentlig forsørgelse til at få arbejde og blive selvfor-
sørgende. DA bemærker videre, at det ikke er tilstrækkeligt, at uddannelserne re-
formeres og kompetencerne løftes i den europæiske befolkning, hvis tilskyndelse
til at gå fra offentlig forsørgelse og til at uddanne sig ikke er stor nok.
LO
bemærker, at virksomhedernes ansvar for løbende opkvalificering af medarbej-
derne skal tydeliggøres, f.eks. i form af økonomisk tilskud og mulighed for uddan-
nelse i arbejdstiden. LO bemærker videre, at vekseluddannelsesmodellen (dvs.
skoleuddannelse veksles med praktikoplæring) bør fremhæves.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene overordnet set vil tage positivt imod muligheden
for at spille ind til den nye dagsorden. Flere lande har gjort opmærksom på, at pak-
ken om færdigheder/kvalifikationer også har en rolle at spille i forbindelse med den
kommende migrationspakke og Kommissionens forslag om pillars of social rights.
Andre lande har nævnt, at kønsforskelle også gælder kvalifikationer samt at forsla-
13
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
get skal være balanceret i forhold til medlemsstaternes kompetencer, og at de der-
for hilser en udveksling af erfaringer velkomment.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i debatten. Regeringen er generelt positiv over for
oplægget, der sætter ramme for en vigtig og relevant dagorden, samt over for for-
mandskabets initiativ til den politiske debat.
Regeringen vil arbejde for, at beskæftigelsessystemet både understøtter at virksom-
hederne får den nødvendige arbejdskraft, og at flere ledige kommer væk fra passiv
forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Regeringen mener, det er afgørende for
virksomhedernes evne til at skabe vækst, at de løbende får adgang til kvalificeret
arbejdskraft.
Regeringen vil lægge vægt på, at uddannelse er et vigtigt værktøj i beskæftigelses-
indsatsen, men at uddannelse og opkvalificering samtidig skal nytte noget. Det er
en investering, der gøres i den enkelte, for at få vedkommende i job og for at sikre,
at virksomhederne har adgang til den rette kvalificerede arbejdskraft.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
5. Investering i unges beskæftigelse: Implementering af ungegarantien
- Vedtagelse af EMCO nøglebudskaber om den fremadrettede proces
Nyt notat.
1. Resumé
-
2. Baggrund
Kommissionen følger løbende op på henstillingen om EU ungegarantien (vedtaget
af Det Europæiske Råd i april 2013), som skal sikre, at alle unge under 25 år mod-
tager et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat uddannelse, en læreplads
eller en praktikplads inden for 4 måneder efter at være blevet ledig eller at have
forladt en formel uddannelse.
Fokus i nøglebudskaberne er på opfølgningen og effekterne af ungegarantien, her-
under konkret indsamling af data vedr. indsatsen i medlemslandene.
3. Formål og indhold
Nøglebudskaberne omhandler medlemslandenes implementering af ungegarantien
og oplister nogle fortsatte opgaver og opmærksomhedspunkter i forhold til imple-
menteringen og opfølgningen på indsatsen.
Kommissionen er overordnet set tilfreds med implementeringen af ungegarantien.
Kommissionen konkluderer, at medlemslandene har vist stort ejerskab til imple-
menteringen og foreløbig har opnået positive resultater.
Kommissionen vil fremadrettet opfordre til fortsat fokus på gruppen af NE-
ETs/unge uden uddannelse og beskæftigelse, som ikke er registreret i jobcentre-
ne/de offentlige arbejdsformidlinger samt de udsatte unge, som har særlige udfor-
dringer.
Den første dataindsamling, som blev foretaget i 2015, har vist positive resultater
for de enkelte medlemslande. Da datagrundlaget er meget forskelligt og i vist om-
fang foreløbigt, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at foretage en sammen-
ligning mellem medlemslandene. Dataindsamlingen fortsætter i 2016.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om vedtagelse af
nøglebudskaber fra beskæftigelseskomiteen.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
15
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
7. Konsekvenser
Nøglebudskaberne har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfunds-
økonomiske konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser
for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes at kunne støtte vedtagelse af nøglebudskaberne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generel positiv over for EU ungegarantien og på, at der følges op på
indsatsen. Regeringen kan støtte vedtagelsen af nøglebudskaberne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Nøglebudskaberne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Selve ungegarantien blev forelagt for FEU i februar 2013 i forbindelsen med ved-
tagelsen i Rådet.
16
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
6. Arbejdsmobilitetspakken
-
Orientering fra Kommissionen
Nyt notat
1. Resumé
-
2. Baggrund
Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 2016 lagt op til en Labour Mobility
Package, som vil bestå af en ”målrettet” revision af direktiv 96/71/EF (udstatione-
ringsdirektivet) og en revision af forordning 883/2004 om koordinering af social
sikring.
På nuværende tidspunkt kendes de nærmere detaljer i Labour Mobility Package
ikke, men der kan, for så vidt angår forordning 883/2004, blive tale om elementer
vedrørende familieydelser (børne- og ungeydelse og børnetilskud), ydelser ved
arbejdsløshed og ydelser ved langtidspleje. Hvad angår udstationeringsdirektivet
overvejer Kommissionen særligt at ville adressere den løn, en tjenesteyder skal
betale udstationerede ansatte, med henblik på bedre sikring af, at der reelt betales
samme løn, som lokalt ansatte får.
3. Formål og indhold
Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen dokumenter.
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet alene vil give en kort orientering om
processen for mobilitetspakken, herunder evt. at man i første omgang agter at ville
foreslå revision af udstationeringsdirektivet, mens forslag til ændringer til forord-
ning 883/2004 afventer folkeafstemningen i Storbritannien.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres som led i orienteringen.
5. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er
tale om stillingtagen til konkrete forslag.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Spørgsmålet er ikke relevant på nuværende tidspunkt.
8. Høring
Høring er ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene vil tage orienteringen til efterretning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
17
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
18
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
7. Ligestilling
- rådskonklusioner til vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
-
2. Baggrund
Det nederlandske formandskab har udarbejdet to rådskonklusioner om henholdsvis
Kommissionens indsats for at fremme kønsligestilling og Kommissionens indsats
over for Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex-persons (LGBTI) i EU.
Den ene rådskonklusion vedrører Kommissionens arbejdspapir: ”Strategic enga-
gement for gender equality 2016-19”, der blev lancerede i december 2015, og som
ligger i forlængelse af Kommissionens tidligere ligestillingsstrategi: ”Strategy for
equality between women and men 2010-15”. Kommissionen opstiller i det nye
dokument en række prioriteringer og mål for Kommissionens arbejde, herunder:
Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og økonomiske uafhængighed
Ligeløn, pension og bekæmpelse af fattigdom blandt kvinder
Kvinder i beslutningstagning
Bekæmpelse af vold mod kvinder og støtte til voldsudsatte
Fremme af kvinders rettigheder og ligestilling globalt
Den anden rådskonklusion vedrører Kommissionens indsats for at fremme Lesbian,
Gay, Bisexual, Transgender and Intersex-persons (LGBTI) området gennem do-
kumentet ”List of actions to advance LGBTI equality”, som blev lanceret i 2015.
Dokumentet fremhæver en række indsatsområder og aktiviteter, herunder:
Styrke rettigheder og sikre juridisk beskyttelse af LGBTI-personer
Styrket monitorering og håndhævelse af eksisterende rettigheder for LGBTI-
personer
Oplysning af borgere om diversitet og anti-diskrimination
Støtte til nøgleaktører der arbejder for at fremme og styrke lige rettigheder for
LGBTI-personer i EU
Udbrede tal, data og fakta om udfordringer for LGBTI-personer samt styrke
dataindsamling og forskningsaktiviteter
Eksterne handlinger ift. EU-udvidelsesprocesser, EU’s naboer og tredjever-
denslande
3. Formål og indhold
På rådsmødet skal der vedtages to sæt rådskonklusioner vedr. hhv. Kommissionens
strategiske engagement for ligestilling og Kommissionens liste over tiltag til at
fremme LGBTI-området.
Med de to sæt rådkonklusioner anerkender Kommissionens planlagte indsatser ift.
både kønsligestilling og i forhold til indsatsen på LGBTI-området.
I rådskonklusionerne opfordres medlemslandene til bl.a. (i) at samarbejde med
Kommissionen om implementeringen af aktiviteter på de to områder, (ii) at arbejde
19
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
med områderne nationalt, og (iii) at fremme kønsligestilling og opmærksomheden
om LGBTI. Samtidig opfordres Kommissionen bl.a. til sikre implementering og
monitorering af indsatsen på områderne.
4. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-
nomiske konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale
Forhold, hvor der er indkommet følgende bemærkninger fra KL.
KL støtter op om strategien for ligestilling, men er ikke enig i, at Rådet skal opfor-
dre Kommissionen til at tage nye initiativer i forhold til "work-life-balance" dags-
ordenen, da resultatet af EU-Kommissionen offentlige høring om "work-life-
balance” endnu ikke kendes. Endvidere finder KL ikke, at der skal opfordres til
"the equal sharing of care responsibilities. Ifølge KL er det ikke arbejdsgivernes
opgave at dagsordenssætte denne drøftelse, som KL anser for at henhøre under
privatlives sfære.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger.
Det forventes, at der er opbakning til vedtagelse af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor rådskonklusionerne.
Nationalt ligger både rådskonklusionerne og Kommissionens ”Strategic engage-
ment for gender equality 2016-19”, i tråd med regeringens indsatser på ligestil-
lingsområdet.
Vedrørende LGBTI-området arbejdes der også nationalt med dette område, bl.a. er
Danmark vært for det europæiske IDAHO forum i maj 2016.
Regeringen finder det vigtigt, at medlemslandene forholder sig til Kommissionens
indsatser på de to politikområder, herunder at der løbende følges op på, hvordan
Kommissionen implementerer de to arbejdsdokumenter, og hvilke fremskridt der
nås.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt udvalget.
20
Rådsmøde nr. 3453 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 7/3-16
21