Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3454 - økofin Bilag 1
Offentligt

25. februar 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. marts 2016

1) Direktiv om land for land-rapportering på beskatningsområdet (DAC4)

Politisk aftale

KOM(2015) 25

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Status for det styrkede banksamarbejde (bankunionen)

Drøftelse

KOM(2015) 586, KOM(2015) 587

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Fremtiden for adfærdskodeksgruppen (erhvervsbeskatning)

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Kommissionens holdbarhedsrapport

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opfølgning på G20-møde den 25.-27. februar 2016 og forberedelse af IMF- og G20-

møder den 14.-17. april 2016

Præsentation fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Europæisk semester: Landerapporter og implementering af de landespecifikke anbefa-

linger

Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

9) Makroubalanceproceduren: Rådshenstillinger

Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Makrofinansiel assistance til Tunesien 2016-2017

Forslag fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Dagsordenspunkt 1:

Direktiv om land for land-rapportering (DAC4)

KOM(2015) 25

1. Resume

Kommissionen fremsatte den 28. januar 2016 et forslag til Rådets Direktiv om ændring af

direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk og automatisk udveksling af oplysninger

på beskatningsområdet (DAC4), der fokuserer på større selskabers ”land for land”-

rapportering. Forslaget er en del af Kommissionens pakke om anti-skatteundgåelse, som blev

præsenteret på ECOFIN den 12. februar 2016, og som bl.a. også omfatter et separat forslag til

direktiv om anti-skatteundgåelse. DAC4 er sat på dagsordenen for det kommende ECOFIN

mhp. opnåelse af politisk enighed.

DAC4-forslaget vil medføre, at større multinationale koncerner med en konsolideret årlig om-

sætning på 750 mio. euro eller derover skal foretage ”land for land”-rapportering til myndighe-

derne, og at myndighederne skal udveksle denne information. Målet med forslaget er at sikre

gennemsigtighed om større multinationale koncerners skattebetalinger mv. med henblik på at

bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Større multinationale koncerner skal

ifølge direktivet pålægges pligt til hvert år at indberette bestemte oplysninger til skattemyndighe-

derne i deres hjemland opdelt på hver af de skattejurisdiktioner, hvor de er aktive. Oplysningerne

vedrører bl.a. den samlede omsætning, overskud før skat og betalt selskabsskat opdelt land for

land. EU-landene skal ifølge forslaget indføre automatisk og obligatorisk udveksling af ”land

for land”-oplysningerne samt bestemmelser om sanktioner, fx bødestraf, for multinationale kon-

cerners manglende indberetning.

En lignende standard er allerede vedtaget i OECD-regi, og direktivforslaget sigter mod at opnå

ensretning i implementeringen af OECD’s standard i hele EU. OECD-standarden om ”land

for land”-rapportering er allerede gennemført i dansk ret (ved lov nr. 1884 af 29. december

2015) med virkning fra indkomståret 2016, og direktivforslaget medfører ikke yderligere admi-

nistrative byrder for erhvervslivet i Danmark.

2. Baggrund

I regi af OECD og G20 har der gennem de senere år været stor fokus på selskabs-

skatteområdet, særligt skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning vedr. sel-

skabsskat (såkaldt ”Base Erosion and Profit Shifting” – BEPS). BEPS-projektet i

OECD og G20 blev afsluttet i november 2015 med en række anbefalinger.

Nærværende direktivforslag er en del af Kommissionens pakke med tiltag rettet

mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Direktivforslaget bygger på

en OECD-standard for ”land for land”-rapportering, som en række EU-lande

herunder Danmark, allerede har implementeret. Danmark underskrev endvidere

den 27. januar 2016 en multilateral OECD-aftale om udveksling af ”land for

Finland, Frankrig, Irland, Nederlandene, Polen, Spanien og Storbritannien.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

land”-oplysninger, som forpligter Danmark til at udveksle ”land for land”-

rapporter med 30 øvrige OECD-lande

EU-Kommissionen har ligeledes stor fokus på generelt at sikre mere fair og effek-

tiv selskabsbeskatning og fremlagde i juni 2015 en handlingsplan på området. Det

aktuelle forslag er et led heri. ECOFIN vedtog den 8. december 2015 rådskonklu-

sioner, der bakker op om, at gennemførelsen i EU af OECD’s BEPS-anbefalinger

fortrinsvis bør ske i form af EU-direktiver, og på ECOFIN den 12. februar 2016

var der en generelt positiv modtagelse af Kommissionens pakke.

Kommissionen har desuden tilkendegivet, at man er i gang med at analysere,

hvorvidt nogle oplysninger på ”land for land”-basis skal gøres offentligt tilgænge-

lige af de multinationale koncerner. Kommissionen har til hensigt at fremsætte et

forslag vedrørende offentliggørelse i april i år. Samtidig vil et initiativ skulle tage

hensyn til behovet for at beskytte legitime forretningshemmeligheder og fremme

ensartede vilkår for globalt aktive selskaber. Det bemærkes, at Kommissionens

overvejelser om evt. offentliggørelse af ”land for land”-oplysninger ikke alene

vedrører skatteoplysninger, men regnskabsoplysninger i bredere forstand, hvilket

reguleres af regnskabsdirektiverne. Det er ikke afklaret om det kommende forslag

bliver behandlet under ECOFIN eller COMPET.

DAC4-forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstem-

mig vedtagelse af EU-landene.

3. Formål og indhold

Målet med forslaget er at sikre gennemsigtighed om multinationale koncerners

skattebetalinger mv. med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning. Forslaget ændrer direktivet om administrativt samarbejde på

skatteområdet, dvs. direktiv 2011/16/EU (DAC1) som er blevet ændret ved di-

rektiv 2014/107/EU (DAC2) og Rådets direktiv (EU) 2015/2376 (DAC3).

Forslaget indebærer, at EU-landene i national ret skal stille krav om, at større mul-

tinationale koncerner skal udarbejde en rapport med landeopdelte oplysninger til

skattemyndigheden i det EU-land, hvor koncernens modelselskab er hjemmehø-

rende. Reglen vil gælde for multinationale koncerner med en konsolideret årlig

omsætning på 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.) eller derover. Denne afgræsning er i

overensstemmelse med OECD’s standard og afspejler, at OECD-landene har søgt

at finde en passende balance mellem den administrative belastning af erhvervslivet

og fordelene for skattemyndighederne. Det ventes, at den internationale standard,

herunder afgræsningen af omfattede selskaber, skal evalueres i OECD i 2020.

Australien, Østrig, Belgien, Chile, Costa Rica, Tjekkiet, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien,

Japan, Liechtenstein, Luxembourg, Malaysia, Mexico, Nederlandene, Nigeria, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien,

Sydafrika, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Der vil blive stillet krav om, at koncernen i rapporten foretager en ”land for

land”-rapportering med oplysninger om bl.a. omsætning og betalt selskabsskat,

jf.

boks 1.

Koncernen pålægges at indsamle disse oplysninger fra alle dens dattersel-

skaber og faste driftssteder.

Boks 1

Krav til ”land for land”-rapportering

Kommissionen foreslår at multinationale selskaber med en konsolideret årlig omsætning på 750 mio. euro (ca. 5,6

mia. kr.) eller derover skal udarbejde en rapport med ”land for land”-oplysninger til skattemyndighederne. ”Land for

land”-rapporteringen skal indeholde landeopdelte oplysninger om:



Samlet omsætning

Overskud (underskud) før selskabsskat

Indbetalt selskabsskat

Beregnet selskabsskat

Vedtaget kapital (fx aktiekapital)

Akkumuleret fortjeneste (overskud over en årrække)

Antal ansatte

Andre materielle aktiver end likvide midler

Krav til ”land for land”-rapporteringen fremgår af et nyt bilag, som foreslås knyttet til direktivet.

Forslaget pålægger derudover EU-landene pligt til automatisk at udveksle de mod-

tagne ”land for land”-rapporter fra virksomhederne med de andre EU-lande, hvor

den multinationale koncern har aktiviteter. Oplysningerne i ”land for land”-

rapporterne skal bidrage til at skattemyndighederne bliver i stand til at reagere på

skadelig skattepraksis i form af fx aggressiv skatteplanlægning samt tilskynde mul-

tinationale koncerner til at betale skat i de lande, hvor overskuddet genereres.

”Land for land”-oplysningerne vil være et supplement til den dokumentation, som

der i forvejen er danske og EU-krav om, at multinationale selskaber udarbejder i

forbindelse med prisfastsættelse af koncerninterne handler (såkaldt ”transfer pri-

cing”). Dokumentation om transfer pricing består af oplysninger om, hvorledes

priser og vilkår er fastsat for de koncerninterne transaktioner. ”Land for land”-

oplysningerne giver skattemyndighederne et samlet billede af koncernens aktivite-

ter og indtjening.

Endelig forslås det, at EU-landene fastsætter bestemmelser om sanktioner, fx bø-

destraf, for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af

direktivforslaget. Det er op til EU-landene at træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, forholds-

mæssige og have en afskrækkende virkning. Forslaget indebærer ikke krav om

indførelse af administrative sanktioner i de enkelte lande.

Forslaget sigter mod at implementere OECD’s standard for ”land for land”-

rapportering i EU. Den tekniske behandling af forslaget forventes færdiggjort

frem mod ECOFIN, og der er et enkelt mindre tekniske udestående, der skal op-

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

nås enighed om, hvilket kan betyde, at der afviges en smule fra OECD’s standard.

Det drejer sig konkret om, hvorvidt reglerne om ”land for land”-rapporteringer

skal gælde for større datterselskaber med et moderselskab uden for EU (som

dermed ikke har rapporteringspligt). Ifølge OECD’s standard og de gældende

danske regler skal større datterselskaber, der har et moderselskab i et land uden

for EU indberette ”land for land”-oplysninger, inkl. oplysninger om dets moder-

selskab. Det gælder uanset om moderselskabet ligger i et land, som ikke har im-

plementeret OECD’s standard. Der er fremsat et kompromisforslag, som indebæ-

rer, at de større datterselskaber skal forsøge at indhente oplysninger fra dets mo-

derselskab. Hvis dette ikke er muligt, så pålægges datterselskabet at indberette

dette samt de eventuelle oplysninger, som har været mulige at indhente.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om direktivforslaget i overensstemmelse med

TEUF artikel 115. Europa-Parlamentet har tidligere opfordret Kommissionen og

EU-landene til effektivt at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplan-

lægning på selskabsskatteområdet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer,

nærhedsprincippet.

forslaget

overensstemmelse

med

Kommissionen har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at en effektiv indsats mod

multinationale selskabers mulighed for at foretage aggreesiv skatteplanlægning, til

skade for konkurrencevilkårene på det indre marked, forudsætter samme

indberetningskrav på tværs af EU-landene. Desuden finder Kommissionen, at

medlemsstaternes adgang til ”land for land”-oplysningerne kun kan sikres

effektivt gennem tiltag på EU-plan. Målet med at sikre, at alle medlemsstater har

adgang til ”land for land”-rapporterne, kan således ikke i tilstrækkelig grad

opfyldes gennem ukoordinerede tiltag, som gennemføres af medlemsstaterne hver

for sig. Udveksling af oplysninger, som potentielt påvirker skattegrundlaget i mere

end én medlemsstat, kræver ifølge Kommissionen desuden en fælles, obligatorisk

tilgang. Det bør ifølge Kommissionen tages i betragtning, at eftersom

multinationale koncerner er aktive i flere medlemsstater, er det

grænseoverskridende element en iboende del af den foreslåede foranstaltning.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark har med virkning for indkomståret 2016 implementeret OECD-

standarden med lov nr. 1884 af 29. december 2015 og har den 27. januar 2016

undertegnet en multilateral OECD-aftale om udveksling af ”land for land”-

rapporterne. Danmark har ved implementeringen af reglerne indført bødestraf for

større multinationale koncerners manglende overholdelse af indberetningspligten.

En vedtagelse af EU-direktivet vil sikre gensidig udveksling af de omfattede op-

lysninger med de EU-lande, som ikke har undertegnet den multilaterale aftale i

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

OECD.

EU-direktivet vil være et minimumsdirektiv og en vedtagelse vil ikke kræve ny

lovgivning, idet Danmark allerede har implementeret OECD’s standard. Der skal

kun indsættes enkelte henvisninger til ændringsdirektivet i skattekontrolloven.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at ville styrke SKATs kontrolmuligheder, idet ”land for land”-

rapporteringen bliver et supplement til den dokumentation, der i forvejen er krav

om, at multinationale selskaber udarbejder i forbindelse med prisfastsættelsen af

koncerninterne handler (”transfer pricing”). ”Land for land”-oplysningerne kan

også anvendes ved vurderingen af andre skatteudhulings- og overskudsudflyt-

ningsrisici, ligesom de kan anvendes som basis for at lave yderligere undersøgelser

af koncernens øvrige skatteforhold i forbindelse med en skattekontrol.

Det vurderes på den baggrund, at forslaget kan medføre et merprovenu, der dog

ikke umiddelbart lader sig kvantificere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Danske multinationale koncerner med en årlig konsolideret omsætning 750 mio.

euro (ca. 5,6 mia. kr.) eller derover er i medfør af gældende dansk lovgivning for-

pligtet til at udarbejde ”land for land”-rapportering til skattemyndighederne. Be-

stemmelsen har virkning fra indkomståret 2016. Direktivforslaget vil ikke indebæ-

re yderligere administrative byrder for dansk erhvervsliv. Det bemærkes, at da

OECD’s standard blev gennemført i dansk ret, blev de administrative byrder her-

ved vurderet til ikke at overstige 4 mio. kr. årligt.

”Land for land”-rapportering skaber gennemsigtighed overfor skattemyndighe-

derne om større multinationale koncerners skattebetalinger mv. og må derfor for-

ventes at tilskynde de multinationale koncerner til at betale skat i de lande, hvor

overskuddet reelt genereres.

8. Høring

Direktivforslaget er den 5. februar 2016 sendt i høring hos Advokatsamfundet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS,

Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv,

Danske Advokater, Datatilsynet, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv

Regulering, Finansrådet, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, IBIS,

Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Realkreditforeningen, Real-

kreditrådet, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig forening. Høringsfristen ud-

løber den 24. februar 2016. Sammenfatning af høringssvarene vil blive oversendt

til Folketingets Europaudvalg som supplement til grund- og nærhedsnotatet.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt en bred opbakning fra alle EU-landene til direktivforslaget. Flere

EU-lande har således allerede implementeret OECD-standarden i deres nationale

ret og flere af de EU-lande, som også er medlem af OECD, har undertegnet den

multilaterale aftale om gensidig udveksling af oplysninger. Der er enighed om, at

EU’s regler skal være så lig OECD’s standard som muligt. Der ventes udelukken-

de en enkelt afvigelse fra OECD’s standard. Det drejer sig om, hvorvidt man kan

stille krav til, at datterselskaber (med en konsolideret årlig omsætning på 750 mio.

euro eller derover) i EU skal pålægges at indhente oplysninger fra dets modersel-

skab beliggende uden for EU. Der er fremsat et kompromisforslag, som der mu-

ligvis kan opnås enighed om i forbindelse med ECOFIN.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter direktivforslaget. Der findes allerede danske regler for ”land

for land”-rapportering, som følger OECD’s standard på området. Det vil være

hensigtsmæssigt, hvis alle EU-lande implementerer de samme regler, således at

”land for land”-rapporteringen bliver udarbejdet efter ensartede principper.

Regeringen er ligeledes positivt stemt overfor kravet om obligatorisk og automa-

tisk udveksling af oplysningerne mellem EU-landene, således at der er sikkerhed

for at modtage oplysningerne fra andre EU-landes skattemyndigheder.

Regeringen finder, at skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning bedst mu-

ligt kan bekæmpes gennem internationale aftaler og på baggrund af et stærkt sam-

arbejde på tværs af landegrænser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat

den 25. februar 2016. Sagen har tillige den 11. februar 2016 været forelagt for Fol-

ketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet den 12. februar 2016, hvor

Kommissionens samlede anti-skatteundgåelsespakke blev præsenteret.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Dagsordenspunkt 2:

Status for det styrkede banksamarbejde (bankunion)

KOM(2015)586 og KOM(2015)587

1. Resume

På det kommende ECOFIN ventes en status for Kommissionens forslag til en fælles indskyder-

garanti (EDIS – European Deposit Insurance Scheme) i det styrkede banksamarbejde (bank-

unionen) samt tiltag til yderligere reduktion af risiko i den europæiske banksektor. Der er ikke

lagt op til beslutninger herom på det kommende ECOFIN.

Der er nedsat en ad hoc rådsarbejdsgruppe med deltagelse af alle EU-lande, der skal behandle og

forberede Rådets holdning til EDIS-forslaget og risikoreduktionstiltag. Arbejdet i arbejdsgrup-

pen blev indledt i januar 2016.

Danmark og andre ikke-eurolande vil først blive omfattet af bankunionens elementer, herunder

en eventuel fælles indskydergaranti, såfremt de hver især måtte vælge at deltage, men alle lande

deltager i forhandlingen og vedtagelsen af de konkrete lovgivningsforslag, herunder EDIS. De

fleste risikoreduktionstiltag må forventes at gælde for alle EU-lande, og dermed Danmark,

uanset deltagelse i bankunionen eller ej. Det vil bl.a. gælde risikoreduktionstiltag i form af mulig

kommende gennemførelse i EU af anbefalinger fra Basel-komitéen og Financial Stability Board

(FSB), herunder anbefalinger om et gearingskrav, krav om stabil finansiering (NSFR), nedre

grænser for risikovægte og krav til nedskrivningsegnede passiver i kreditinstitutter (TLAC).

Regeringen støtter formålet med at færdiggøre bankunionen for at sikre den finansielle stabilitet

og er åben over for tiltag rettet mod risici i den finansielle sektor, i det omfang de ikke er adresse-

ret i tilstrækkeligt omfang i den eksisterende regulering. Tiltag bør sikre, at det i udgangspunktet

fortsat er de risikobaserede kapitalkrav, som udgør rygraden i kapitalkravene til kreditinstitut-

ter. Tiltag bør også tage højde for særlige europæiske forhold, herunder tage hensyn til velfunge-

rende forretningsmodeller, som fx dansk realkredit.

Der henvises desuden til samlenotat om færdiggørelse af bankunionen forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg forud for ECOFIN d. 8. december 2015 samt til grund- og nærhedsnotat om

EDIS-forslaget tilsendt Folketingets Europaudvalg d. 13. januar 2016.

2. Baggrund og formål

På det kommende ECOFIN d. 8. marts 2016 ventes en status for bankunionen.

Det gælder en status vedr. Kommissionens forslag om en fælles indskydergaranti

(EDIS – European Deposit Insurance Scheme) og vedr. tiltag til yderligere reduk-

tion af risici i den europæiske banksektor. Forslaget om EDIS og Kommissionens

meddelelse om risikoreduktion blev fremlagt i november 2015 og præsenteret og

drøftet på ECOFIN den 8. december 2015.

EDIS-forslaget og risikoreduktionstiltagene skal ses i sammenhæng, idet risikore-

duktionstiltag har betydning for risikoen for træk på fx EDIS.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Der er nedsat en ad hoc rådsarbejdsgruppe, der skal behandle EDIS-forslaget og

risikoreduktionstiltag parallelt mhp. at forberede Rådets position. Det drøftes ak-

tuelt, hvilke risikoreduktionstiltag, der har mest relevans for EDIS og risikoen for

træk herpå.

Møderne i arbejdsgruppen blev indledt i januar 2016. Arbejdsgruppen har delta-

gelse af alle EU-lande, heriblandt Danmark, eftersom alle EU-lande deltager i

beslutningerne og er omfattet af konkrete lovgivningsforslag vedr. risikoredukti-

on. Alle EU-lande vil i givet fald skulle vedtage EDIS-forslaget, men kun bank-

unionens deltagerlande vil være omfattet af EDIS.

Risikoreduktionstiltagene vil bl.a. kunne omfatte forslag fra Kommissionen til

implementering i EU af anbefalinger fra Basel-komitéen og Financial Stability

Board (FSB). Det ventes i den forbindelse, at Kommissionen ultimo 2016 vil

fremsætte forslag til revision af EU’s kapitaldækningsregler, dvs. kapitalkravsdirek-

tivet og -forordningen (CRD IV/CRR). Forslag fra Kommissionen til risikoreduk-

tionstiltag, fx revision af CRD IV/CRR, vil skulle forhandles og vedtages af Rådet

og Europa-Parlamentet.

Der er ikke lagt op til beslutninger om EDIS eller om risikoreduktionstiltag på det

kommende ECOFIN.

EDIS-forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal behandles efter den almin-

delige EU beslutningsprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgi-

vere. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i ECOFIN.

3. Indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (SSM – Single Supervisory Mechanism)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret i november 2014. Den

fælles afviklingsmekanisme (SRM – Single Resolution Mechanism) i regi af Kom-

missionen er trådt fuldt i kraft fra 1. januar 2016. EDIS skal ifølge Kommissionen

supplere SSM og SRM.

Forslag til en fælles indskydergaranti i bankunionen (EDIS)

EDIS skal omfatte de lande, som deltager i bankunionen, herunder deltagende

ikke-eurolande, og vil bygge oven på disse landes nationale indskydergarantiord-

ninger. EDIS foreslås at finde anvendelse på alle officielt anerkendte indskyderga-

rantier i de deltagende lande.

Forslaget etablerer en fælles indskydergarantiordning med en fælles indskyderga-

rantifond (DIF – Deposit Insurance Fund), i tre faser:



I første fase (genforsikringsfasen), perioden 2017-19,

vil DIF dække 20

pct. af det overskydende likviditetsbehov og tab ved behov for aktivering af

en national indskydergaranti i de deltagende lande. Det overskydende likvi-

ditetsbehov og tab er de nødvendige midler, der ligger udover det, der skal

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16



dækkes af den nationale indskydergaranti og ekstra bidrag der måtte kunne

opkræves fra den pågældende indskydergaranti inden for et vist tidsrum. De

midler, som ifølge direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS-

direktivet) skal være i den relevante nationale indskydergarantifond, skal så-

ledes i udgangspunktet først bruges, før der kan trækkes på DIF.

I anden fase (fælles forsikring), perioden 2020-23,

kan nationale indsky-

dergarantier få dækket en andel af enhver aktivering af deres fonde til likvi-

ditetsbehov og tab. DIF medfinansierer således en aktivering af en indsky-

dergaranti ”fra første euro”. Andelen af likviditet og tab, som DIF dækker,

stiger gradvist fra 20 pct. i 2020 til 80 pct. i 2023, dvs. der vil være tale om

en gradvist stigende risikodeling.

I den tredje fase (fuld forsikring) fra og med 2024,

vil nationale indsky-

dergarantier få dækket 100 pct. af likviditetsbehov og tab af DIF. Her vil

der således være en egentlig fælles indskydergaranti med en fuld deling af

indskydergarantirisici.

Overgangen mellem de enkelte faser i etableringen af EDIS sker ifølge Kommis-

sionens forslag automatisk.

DIF skal finansieres ved bidrag fra kreditinstitutter i bankunionens deltagerlande.

DIF skal frem til 2024 gradvist opbygges til et endeligt målniveau på mindst 0,8

pct. af de dækkede indskud i alle de deltagende lande, hvilket svarer til målniveau-

et i DGS-direktivet. Dækkede indskud er indskud op til 100.000 euro omfattet af

indskydergaranti. Det følger af DGS-direktivet og gælder således for alle EU-

lande. Dækkede indskud omfatter ikke særligt dækkede indskud, som eksempelvis

indskud vedr. pensioner og ejendomshandler, som er dækket fuldt af indskyderga-

rantien.

I den foreslåede opbygningsperiode 2017-2024 betaler institutterne parallelt bidrag

til både EDIS og den relevante nationale indskydergaranti. For at sikre neutralitet

for sektorens indskydergarantibidrag, kan de enkelte lande vælge at tage højde for

institutternes bidrag til EDIS i bidragene til den nationale indskydergaranti.

Bidrag til DIF skal være risikobaserede, dvs. kreditinstitutter skal betale et bidrag

til DIF skønsmæssigt svarende til deres risiko for træk herpå relativt til andre insti-

tutter. Kommissionen skal ifølge forslaget vedtage en delegeret retsakt, som speci-

ficerer, hvordan de risikobaserede bidrag skal udregnes.

Hvis en national indskydergaranti ikke opfylder sin forpligtigelse under EDIS, fx

til opbygning af sin egen nationale fond, er det muligt at diskvalificere den fra

dækning fra EDIS.

Kommissionen lægger op til, at ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunio-

nen, automatisk også samtidig vil deltage i EDIS.

Tiltag til risikoreduktion i banksektoren

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Kommissionen har som led i pakken foreslået tiltag til yderligere at reducere risici

i den europæiske banksektor. Risikoreduktionstiltag ventes for størstedelens ved-

kommende at gælde for alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen eller ej.

Risikoreduktionstiltag bør ifølge Kommissionen være:



Styrkelse af effektiviteten af det fælles tilsyn (SSM).

Det skal ifølge

Kommissionen gøres ved at begrænse eksisterende nationale valgmulighe-

der og diskretioner, som de enkelte lande og nationale tilsynsmyndigheder i

dag har til rådighed, herunder i kraft af CRD IV/CRR. Denne nationale

fleksibilitet vedrører specifikke forhold vedr. bl.a. regulering af kapital (fx

hvilke kapitaltyper der nærmere kan tælles med i kapitalgrundlaget), likvidi-

tet, og om indfasning af fx kapital- og likviditetskravene skal ske hurtigere

end minimumskravene, store eksponeringer, dvs. krav om at et instituts en-

kelteksponeringer kun må være af en vis størrelse. Den nationale fleksibilitet

vedrører derudover brug af makroprudentielle instrumenter, dvs. regulering

til at imødegå specifikke nationale risici, fx høj udlånsvækst og boligprisbob-

ler. Der vil ifølge Kommissionen skulle bevares fleksibilitet for landene til at

adressere landespecifikke finansielle risici.



Yderligere harmonisering af nationale indskydergarantier,

udover den

harmonisering som allerede gennemføres med DGS-direktivet. DGS-

direktivet giver på nogle områder EU-landene fleksibilitet. Landene kan fx

vælge at fastsætte et målniveau for deres nationale indskydergarantifonde,

der er højere end minimumsniveauet på 0,8 pct. af dækkede indskud, samt

vælge, hvorvidt kreditinstitutters bidrag til fonden skal afhænge af deres risi-

ko for træk på fonden (risikobaserede bidrag).



Sikring af tilstrækkeligt niveau af nedskrivningsegnede passiver

i kre-

ditinstitutter, dvs. passiver som kan nedskrives i en relevant situation (bail-

in). Kommissionen vil i 2016 fremsætte forslag, som implementerer det så-

kaldte TLAC-krav (Total Loss-Absorbing Capacity) i EU. TLAC-kravet er

aftalt i Financial Stability Board (FSB) og vedrører nedskrivningsegnede

passiver i de største globalt systemiske vigtige banker (uddybet nedenfor).



Konsistent anvendelse af bail-in i praksis i EU-landene.

Opmærksom-

hed vil her være på, at brug af offentlige midler såsom brofinansiering til

den fælles afviklingsfond (SRF), som midlertidigt – inden for rammerne af

BRRD og SRM – anvendes til håndtering af nødlidende institutter, lever op

til EU’s statsstøtteregler.



Yderligere konvergens af insolvenslovgivning i EU-landene

(også fo-

reslået af Kommissionen i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen),

hvilket ifølge Kommissionen vil bidrage til yderligere juridisk klarhed og ret-

tidig håndtering af kreditinstitutters nødlidende kundeengagementer.

Kommissionen påtænker i 2016 at fremsætte forslag vedr. insolvenslovgiv-

ning mhp. at effektivisere virksomheders restrukturering og skabe større

gennemsigtighed for grænseoverskridende investorer.



Gennemførelse af anbefalinger fra Basel-komitéen,

særligt vedr. kredit-

institutters gearingsgrad (dvs. forholdet mellem et instituts kapitalgrundlag

og uvægtede eksponeringer, fx udlån), krav til kreditinstitutter om stabil fi-

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16



nansiering (bedre overensstemmelse mellem løbetider på kreditinstitutters

udlån hhv. finansiering) og forbedret sammenlignelighed af kreditinstitutters

risikovægtede eksponeringer, hvor nedre grænser for risikovægte (der inde-

bærer et såkaldt ”kapitalgulv”) muligvis kan indgå (uddybet nedenfor).

Genovervejelse af den regulatoriske særbehandling

af eksponeringer

mod stater, fx kreditinstitutters beholdninger af statsobligationer, som inde-

bærer, at der generelt ikke er krav til at holde kapital til at kunne absorbere

tab på statseksponeringer, uanset hvor risikofyldt en statseksponering er.

Kommissionen vil fremsætte forslag herom, som vil tage hensyn til virknin-

ger på finansiel stabilitet af ændringer af reguleringen.

Gennemførelse i EU af anbefalinger fra Basel-komitéen m.fl.

Centrale risikoreduktionstiltag ifm. EDIS ventes at blive implementering i EU af

anbefalinger fra Basel-komitéen og FSB vedr. regulering og tilsyn med kreditinsti-

tutter. Det er endnu uklart, hvordan Kommissionen i givet fald vil foreslå anbefa-

lingerne gennemført i EU-lovgivningen.

Gearingskrav

Kapitalkrav er i dag risikobaserede, således at der ved opgørelsen af et kapitalkrav

ses på den risiko, som vurderes at være forbundet med instituttets eksponeringer,

fx udlån. Som supplement hertil overvejes et såkaldt gearingskrav, der er et uvæg-

tet kapitalkrav til kreditinstitutters gearingsgrad, hvor alle eksponeringer tildeles

samme kapitalkrav – uanset hvor risikofyldte de vurderes at være. Basel-komitéen

anbefaler foreløbigt et gearingskrav på 3 pct., men overvejer aktuelt et højere gea-

ringskrav til globale systemiske vigtige banker (G-SIB’s) end de 3 pct.

Det bemærkes generelt, at EU-regulering, herunder et evt. gearingskrav, som ho-

vedregel skal være opfyldt på både institut- og koncernniveau.

Formålet med et gearingskrav er at sikre et minimum af egenkapital i kreditinsti-

tutter, uafhængigt af risikoen på eksponeringerne. Gearingskravet kan bidrage til

at imødegå opbygningen af overdreven gearing og reducere risikoen for, at kredit-

institutter får behov for at reducere deres eksponeringer markant i løbet af kort tid

med finansielle og realøkonomiske konsekvenser til følge.

Reviderede nedre grænser for risikovægte

Basel-komitéen overvejer derudover nedre grænser for institutters risikovægte på

deres eksponeringer, der i givet fald skal gælde for kreditinstitutter, som – under

regulering og tilsyn – beregner deres kapitalkrav efter såkaldt interne risikomodel-

ler (i praksis SIFI’erne).

Det indebærer i givet fald en nedre grænse for, hvor lavt

et instituts kapitalgrundlag kan blive (et såkaldt ”kapitalgulv”). Formålet hermed er

generelt det samme som formålet med et gearingskrav. Hvis den nedre grænse

binder, vil det medføre højere risikovægtede eksponeringer og dermed højere ka-

pitalkrav, end hvis den nedre grænse ikke var bindende. Basel-komitéen arbejder

Ved interne modeller bruger finansielle institutter egne modeller til at estimere risikoparametre til at opgøre deres risiko-

vægtede eksponeringer og dermed opgøre deres kapitalbehov.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

dog fortsat på sine anbefalinger, hvorfor det endnu er uvist, hvordan den endelige

anbefaling på dette område vil se ud.

Krav om stabil finansiering (NSFR)

Basel-komitéen foreslår et krav om stabil finansiering i kreditinstitutter (NSFR).

NSFR-kravet skal sikre, at institutternes udlån og andre aktiver i højere grad er

finansieret af finansieringskilder med tilstrækkeligt lange løbetider. Kravet skal

konkret sikre, at kreditinstitutter til enhver tid vil kunne fortsætte deres forret-

ningsaktiviteter, herunder udlån, mindst 1 år ud i fremtiden uden at skulle tilføre

ny finansiering.

Krav om tabsabsorberende passiver (TLAC)

FSB har udarbejdet en standard, der regulerer den ’tabsabsorberende kapacitet’

(TLAC – Total Loss-Absorbing Capacity), som de største globalt systemiske vigti-

ge banker (G-SIB’s) bør have for at kunne absorbere fremtidige tab, uden at insti-

tuttet bliver insolvent.

TLAC er således et krav til omfanget af nedskrivningsegnede passiver, som G-

SIB’s har på deres balancer, og som kan nedskrives eller konverteres til egentlig

kernekapital (bail-in), såfremt instituttet bliver nødlidende.

Nordea-koncernen er eneste nordiske kreditkoncern, som aktuelt er udpeget som

G-SIB’s. Aktuelt er 30 kreditkoncerner udpeget som G-SIB’s. Heraf er 15 hjem-

mehørende i europæiske lande.

Kommissionen har tilkendegivet, at den i 2016 vil fremsætte forslag om imple-

mentering af TLAC-kravet i EU. Det er uvist, om et europæisk TLAC-krav alene

vil skulle gælde europæiske G-SIB’s eller om det også vil skulle gælde andre kredit-

institutter.

I EU er der indført et lignende krav i form af det såkaldte MREL-krav (på dansk

NEP-krav), som dog i højere grad fastsættes individuelt. EU-landene har nogen

grad af fleksibilitet i udformningen af NEP-kravet. NEP-kravet fastsættes indivi-

duelt for hvert institut, og det er et konkret valg, hvor højt NEP-kravet skal være.

Det følger af BRRD, at MREL-kravet omfatter alle institutter og ikke kun SIFI’er.

Danske realkreditinstitutter er dog undtaget fra MREL-kravet (uddybet nedenfor).

I forlængelse af BRRD pågår aktuelt i Danmark arbejde med at fastlægge NEP-

krav og udarbejde afviklingsplaner for kreditinstitutter.

Kommissionen skal, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, senest ultimo 2016 frem-

sætte et forslag om harmonisering af NEP-kravet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på EDIS-forslaget. Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til forslaget.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

I det omfang risikoreduktionstiltag giver anledning til konkrete lovgivningsforslag

fra Kommissionen, vil Europa-Parlamentet være medlovgiver. Parlamentets hold-

ning til kommende risikoreduktionstiltag kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at EDIS-forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Kommissionen finder, at udøvelse af tilsyn, afvikling og indskyderga-

ranti bør ske på samme niveau, således at en indskydergaranti også bør være fælles

for landene i bankunionen, ligesom tilsyn og afvikling.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af nærhedsprincippets overholdelse.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den danske garantiordning for indskydere og investorer er i dag reguleret i lov om

en indskyder- og investorgarantiordning, som indebærer etablering af en sektorfi-

nansieret indskydergarantifond (Garantiformuen). Garantiformuens formål er bl.a.

at yde dækning til indskydere og investorer i de tilsluttede kreditinstitutter i tilfæl-

de af disse institutters rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Garantiformuen

skal udgøre 0,8 pct. af institutternes dækkede indskud. Garantiformuen har nået

sit målniveau. Hvis Danmark vælger at deltage i bankunionen og dermed EDIS

ventes det at være nødvendigt at ændre loven og den tilhørende bekendtgørelse.

Garantiformuen og Afviklingsformuen administreres af Finansiel Stabilitet.

Risikoreduktionstiltag for alle EU-lande, fx en revision af CRD IV/CRR, vil have

lovgivningsmæssige konsekvenser. Konsekvenser vil skulle vurderes nærmere i

takt med konkretiseringen af nye initiativer i eventuelle specifikke lovgivningsfor-

slag fra Kommissionen.

7. Statsfinansielle konsekvenser

EDIS og de administrative opgaver som vil være forbundet hermed vil være fuldt

finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande.

EDIS-forslaget indebærer ikke forslag om nogen fælles bagstopper for den fælles

afviklingsfond (DIF) finansieret af bankunionens deltagerlande.

Det kan have statsfinansielle konsekvenser for bankunionens deltagende lande,

såfremt det påhviler et deltagende land at opfylde (være bagstopper for) indsky-

dergarantien i situationer, hvor den fælles indskydergaranti kun yder delvis dæk-

ning og der ikke er tilstrækkeligt med midler i en national indskydergarantifond.

Midler må i givet fald som udgangspunktet ventes alene at skulle stilles midlerti-

digt til rådighed og skulle tilbagebetales af kreditinstitutter i det pågældende land.

En fælles indskydergaranti kan, afhængig af sin udformning og gennemførelse,

have indirekte positive statsfinansielle konsekvenser i de deltagende lande og i EU

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

som helhed, i det omfang den kan understøtte en højere grad af finansiel stabilitet

og økonomisk aktivitet.

8. Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af EDIS-forslaget.

En fælles indskydergaranti kan, afhængig af sin udformning og gennemførelse,

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang den kan under-

støtte en højere grad af finansiel stabilitet og økonomisk aktivitet. De samfunds-

økonomiske konsekvenser for de enkelte deltagende lande vil bl.a. afhænge af, om

der er væsentlige forskelle i risici for træk på den fælles indskydergaranti på tværs

af lande, samt hvorvidt sådanne forskelle modsvares af kreditinstitutternes risiko-

baserede bidrag til en fælles indskydergarantifond.

EDIS-forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser i den situation, at

Danmark ikke deltager i bankunionen.

Risikoreduktionstiltag kan have samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Disse konsekvenser vil skulle vurderes nærmere, når konkrete forslag måtte blive

fremsat. Generelt kan det have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske effek-

ter at adressere risici, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være håndteret i den

eksisterende regulering.

Omvendt kan der være ulemper ved nogle af de annoncerede tiltag, afhængig af

den præcise udformning af de kommende konkrete forslag, herunder henset til

særlige forretningsmodeller som fx dansk realkredit. Konsekvenser vil således

afhænge af den nærmere udformning af de kommende krav.

Gearingskrav og nedre grænser for risikovægte

Gearingskrav og nedre grænser for risikovægte kan udgøre en hensigtsmæssig

”bagstopper” for de risikovægtede kapitalkrav. Udfordringen ved et gearingskrav

og nedre grænser for risikovægte kan dog særligt være, hvis kravene fastsættes så

højt, at de generelt bliver bindende (bliver de skrappeste krav), i stedet for de risi-

kobaserede kapitalkrav. Det vurderes generelt ikke hensigtsmæssigt, da der er flere

fordele forbundet med risikobaserede krav. De tilskynder til en hensigtsmæssig

risikostyring og en effektiv fordeling (allokering) af kapital i økonomien.

Et gearingskrav på ca. 3 pct. på koncernniveau (dvs. pengeinstitutter og deres

realkreditinstitutter under ét eller pengeinstitutter alene) vil for danske institutter

aktuelt indebære, at det er de risikobaserede krav, som generelt er det bindende

krav. Gearingskravet er så en ”bagstopper”, givet de danske kreditinstitutters gen-

nemsnitlige risiko på deres eksponeringer. Et højere gearingskrav, fx på 4 pct. eller

derover, vil i betydeligt flere situationer blive det bindende krav for danske insti-

tutter. Hvis et gearingskrav på 3 pct. pålægges på institutniveau, så det skal gælde

for det enkelte pengeinstitut og det enkelte realkreditinstitut, vil det aktuelt blive

det bindende krav for flere danske realkreditinstitutter.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Nedre grænser for risikovægte som dem Basel-komitéen aktuelt overvejer, vil for

de danske SIFI’er umiddelbart indebære en stramning af kapitalkravet sammenlig-

net med den gældende nedre grænse (det såkaldte Basel I-gulv).

Gearingskrav og nedre grænser for risikovægte vil, hvis de sættes for højt, i praksis

betyde en bevægelse væk fra en risikobaseret tilgang til kapitalkrav. Denne bevæ-

gelse vil særligt kunne være en udfordring for institutter, der har mange relativt

sikre boliglån på balancen og lave risikovægte, fx danske realkreditinstitutter. Det

kan desuden indebære højere kapitalkrav, end risici måtte tilsige.

Krav om stabil finansiering (NSFR)

Indførelse af et NSFR-krav vil kunne have negative konsekvenser for realkredit-

lån, der er finansieret med kortere obligationer (F1, F3 eller F5-lån). NSFR-kravet

indebærer, at kortere obligationer i mindre grad eller slet ikke kunne bidrage til

opfyldelsen af et NSFR-krav, idet de i mindre grad vil blive anset for stabil finan-

siering. Længere løbende obligationer og anden stabil finansiering, fx egenkapital

og indlån, vil i højere grad blive anset for stabil finansiering.

Det bemærkes, at danske realkreditinstitutters refinansieringsrisiko som følge af

realkreditlån, der er finansieret med kortere obligationer, er håndteret med den

danske refinansieringslovgivning. Refinansieringsloven indfører krav om, at løbe-

tiden for udstedte obligationer forlænges, hvis en refinansiering af obligationerne

ikke kan gennemføres. Loven adresserer dermed i et vist omfang de samme ud-

fordringer vedr. stabil finansiering, som NSFR i givet fald vil adressere.

Krav om tabsabsorberende passiver (TLAC)

TLAC-kravet kan sikre en ordentlig afvikling, når de omfattede institutter bliver

nødlidende, som minimerer påvirkningen af den finansielle stabilitet, sikre opret-

holdelsen af kritiske funktioner i instituttet, samt undgå at offentlige midler vil

skulle anvendes.

Danske realkreditinstitutter er som følge af disse institutters særlige forretnings-

model undtaget fra MREL-kravet, hvis afviklingsformålene er opfyldt ved håndte-

ring via realkreditlovens konkursmodel eller afvikling via krisehåndteringsværktø-

jerne eksklusive bail-in. TLAC-kravet vil derfor i givet fald være en særlig udfor-

dring for disse institutter, såfremt kravet omfatter alle kreditinstitutter og ikke kun

G-SIB’s, således at realkreditinstitutterne ikke undtages fra kravet.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene har forskellige holdninger til EDIS-forslaget og til risikoreduktionstiltag.

Det nuværende kapitalkravsgulv, det såkaldte Basel I-gulv, indebærer, at kapitalkravet for institutterne, der bruger interne

modeller til opgørelse af kapitalbehovet, ikke må falde til under 80 pct. af, hvad kapitalkravet ville have været, hvis det var

opgjort efter Basel I-reglerne.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Flere lande lægger stor vægt på dels at færdiggøre og implementere bankunionens

allerede aftalte elementer, herunder brofinansiering med nationale kreditlinjer fra

deltagerlandene i bankunionen til den fælles afviklingsfond (SRF), og dels at der

gennemføres yderligere risikoreduktionstiltag, før yderligere risikodelingsforslag,

fx EDIS, kan komme på tale.

Andre lande støtter generelt EDIS-forslaget og lægger mindre vægt på risikore-

duktionstiltag, og finder ikke, at disse tiltag nødvendigvis skal ses i sammenhæng

med EDIS og vedtages før en vedtagelse af EDIS.

Nogle lande har rejst spørgsmål om, hvorvidt den foreslåede hjemmel for EDIS-

forslaget (artikel 114 i TEUF), som vedrører yderligere harmonisering af EU-

landenes lovgivninger vedr. det indre marked, er tilstrækkelig for EDIS, særligt

idet forslaget indebærer etableringen af en fælles indskydergarantifond (DIF) og

tilhørende forpligtelser for kreditinstitutterne i de deltagende lande til at bidrage

hertil. Rådets juridiske tjeneste (RJT) vil foretage en nærmere vurdering af forsla-

gets hjemmel i artikel 114.

En række lande lægger vægt på, at konsekvenserne af en fælles indskydergaranti i

bankunionen analyseres nærmere.

Flere lande lægger vægt på, at EDIS-forslaget og risikoreduktionstiltag er af rele-

vans for alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen eller ej, idet forslaget og

tiltagene vedrører det indre marked og EU-lovgivning på tværs af EU28.

11. Regeringens generelle holdning

Forslag til en fælles indskydergaranti i bankunionen (EDIS)

Regeringen finder det centralt, at en fælles indskydergaranti som foreslået af

Kommissionen bliver finansieret af kreditinstitutterne i de deltagende lande. Dette

er på linje med principperne for øvrige elementer i bankunionen, der generelt er

baseret på et princip om, at omkostningerne ved kriser i den finansielle sektor skal

bæres af sektoren selv og ikke af de offentlige finanser.

Regeringen er enig i, at alle bankunionens deltagerlande skal deltage i en fælles

indskydergaranti på lige vilkår, således at ikke-eurolande, der vælger at deltage i

bankunionen, også skal deltage i EDIS.

Det er centralt, at en fælles indskydergaranti ikke tilskynder deltagerlande og kre-

ditinstitutter til overdreven risikotagning. Det er i den forbindelse positivt, at

Kommissionens forslag indebærer risikobaserede bidrag fra kreditinstitutter til

DIF og krav om opbygning af nationale indskydergarantifonde.

Regeringen finder, at konsekvenserne af en fælles indskydergaranti i bankunionen

bør analyseres nærmere. Det vil bidrage til at kunne vurdere merværdien herved.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Regeringen finder det relevant, at der skabes klarhed om forslagets hjemmel.

Tiltag til risikoreduktion i banksektoren

Regeringen vil tage nærmere stilling til konkrete risikoreduktionstiltag, når der

måtte blive fremsat forslag herom.

Regeringen finder, at det bør være en hovedprioritet at sikre, at allerede besluttede

initiativer fungerer effektivt. Samtidig støtter regeringen formålet med en færdig-

gørelse af bankunionen, særligt at sikre den finansielle stabilitet og er åben over

for tiltag rettet mod risici i den finansielle sektor, i det omfang de ikke er adresse-

ret i tilstrækkeligt omfang i den eksisterende regulering.

Regeringen finder, at der allerede er indført megen finansiel regulering som op-

følgning på den finansielle krise. Regeringen lægger vægt på, at ny finansiel lov-

givning skal bidrage til både finansiel stabilitet, vækst og beskæftigelse. Ny regule-

ring bør således have et klart rationale og give merværdi sammenlignet med den

store mængde af tiltag, som allerede er taget i opfølgning på krisen. Det bør være

en hovedprioritet at sikre, at allerede besluttede initiativer fungerer effektivt.

Regeringen finder det vigtigt, at der eksisterer ét regelsæt, som er fælles for kredit-

institutter beliggende i og uden for bankunionen, så det indre marked bevares.

Regeringen finder det af største vigtighed, at forslag til at implementere globale

standarder i EU tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfungerende for-

retningsmodeller, fx dansk realkredit.

Regeringen finder det centralt, at det risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør ryg-

raden i kapitalkravsreguleringen i EU, og at det dermed i udgangspunktet er de

risikobaserede krav, som stiller det højeste kapitalkrav til institutterne (binder in-

stitutterne). Dette er relevant ift. indførelsen af et gearingskrav og nedre grænser

for risikovægte. Dette vurderes generelt hensigtsmæssigt, givet at der er en række

fordele forbundet med risikobaserede kapitalkrav.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag om en fælles indskydergaranti og meddelelse om færdig-

gørelse af bankunionen med risikoreduktionstiltag er forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering ifm. ECOFIN d. 8. december 2015. Regeringen har desu-

den udarbejdet grund- og nærhedsnotat om EDIS-forslaget, som er tilsendt Fol-

ketingets Europaudvalg d. 13. januar 2016.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af det styrkede banksamarbejde

(bankunion) mv.

1. Resume

Der ventes på ECOFIN d. 8. marts 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af det

styrkede banksamarbejde (bankunionen), herunder status for deltagende landes ratifikation af

den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA) og for deltagende landes etablering

af brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF) samt for deltagende landes overførsel til

SRF af bankers bidrag indbetalt til de nationale fonde i 2015. Der ventes også igen en status

for national implementering af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende

kreditinstitutter (BRRD) og EU28-direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS).

Kommissionen vil formentlig på ny opfordre landene til yderligere fremskridt i implementeringen,

hvor dette endnu udestår. Der var senest på ECOFIN d. 12. februar 2016 en lignende status.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. status for bankunionen forelagt Folketingets Euro-

paudvalg, senest forud for ECOFIN d. 12. februar 2016.

2. og 3. Baggrund og indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.

Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) blev fuldt

funktionsdygtig d. 1. januar 2016.

Etableringen af den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) er for-

ankret i den mellemstatslige aftale (Intergovernmental Agreement – IGA) mellem

de lande, der deltager i bankunionen. IGA’en fastlægger rammen for deltagerlan-

denes indbetalinger af deres respektive bankers bidrag til de nationale afdelinger i

den fælles afviklingsfond, som opbygges og gradvist fusioneres i løbet af over-

gangsperioden fra 2016 til 2024. IGA’en trådte i kraft d. 1. januar 2016 efter ratifi-

kation i deltagende lande med tilsammen 90 pct. af deltagende landes stemmer i

Rådet, hvilket var kravet for ikrafttræden. Opbygningen af midler i SRF’en finan-

sieret af de deltagende landes kreditinstitutter er nu påbegyndt. Alle lande skulle i

overensstemmelse med EU28-reglerne påbegynde opkrævning hos bankerne i

2015 til nationale afviklingsfonde, og pr. 31. januar 2016 skulle landene i bankuni-

onen overføre de modtagne bidrag videre til den nationale afdeling af SRF. Enkel-

te lande har ifølge de foreliggende oplysninger endnu ikke overført disse bidrag.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperiode 2016-2024.

Brofinansieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af

tilgodehavender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i

SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Brofinansieringen

vil tage form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert af de deltagen-

de lande til landenes respektive nationale afdelinger i SRF. Der var frist for etable-

ring af brofinansieringen d. 1. januar 2016. Ifølge de foreliggende oplysninger har

kun enkelte lande etableret deres nationale ordninger for brofinansiering, mens

brofinansiering er under etablering i de andre deltagerlande.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopret-

ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution

Directive – BRRD), som gælder for hele EU28.

BRRD etablerer princippet om finansiering af bankkriser ved at lade tab blive

båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-in”). Fristen for national

implementering af BRRD var 1. januar 2015. Alle EU-landene har nu implemen-

teret BRRD, mange dog først efter implementeringsfristen (flere op til 1 år sene-

re), og enkelte lande har fortsat kun implementeret BRRD delvist.

Størstedelen af landene har implementeret direktivet om nationale indskyderga-

rantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS), men implementeringen ude-

står fortsat i enkelte lande. Fristen var primo juli 2015.

Bilag 1 giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af BRRD, DGS og

IGA samt etablering af brofinansiering og overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf.

IGA. Billedet kan ændre sig på kort sigt, efterhånden som landenes implemente-

ring skrider frem.

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft d. 1. juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Dan-

mark ikke ratificere den mellemstatslige aftale og heller ikke etablere brofinansie-

ring til SRF eller overføre bidrag til SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse

med forelæggelsen af ECOFIN d. 12. februar 2016.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Dagsordenspunkt 4:

Fremtiden for adfærdskodeksgruppen (erhvervsbe-

skatning)

1. Resume

ECOFIN ventes på det kommende møde at vedtage rådskonklusioner om fremtiden for arbejds-

gruppen vedr. adfærdskodekset for erhvervsbeskatning (”adfærdskodeksgruppen"). Udkastet til

rådskonklusionerne omhandler adfærdskodeksgruppens fremtidige overordnede organisering,

arbejdsform og gennemsigtighed. I løbet af foråret forventes fremsat forslag om eventuel opdatering

af gruppens mandat og adfærdskriterierne. Adfærdskodeksgruppen undersøger løbende, om EU-

landene overholder det aftalte adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Adfærdskodeksgruppen har

fokus på, at EU-landene afvikler gældende skadelige ordninger for erhvervsbeskatning (der er i

strid med kodekset), og at EU-landene ikke indfører nye ordninger i strid med kodekset.

2. Baggrund

I december 1997 vedtog EU-landene et adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

(”Code of conduct”). Adfærdskodekset er en politisk aftale om, at et land ikke må

have skadelige særordninger med diskriminerende beskatning på selskabsområdet

med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-lande har tilsluttet

sig kodekset.

Adfærdskodekset angiver adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses

som skadelig,

jf. boks 1.

Boks 1

EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Hovedkriteriet er, at en ordning kan være skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt

beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land.

Herudover skal mindst én af de følgende kriterier være opfyldt for, at en ordning anses for skadelig:

den indrømmes kun til udenlandske selskaber,

den er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede

virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),

den kan indrømmes, uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i det

pågældende EU-land,

den overholder ikke armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (armslængdeprincippet betyder,

at der skal anvendes de priser og vilkår, som kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige parter), eller

den mangler gennemsigtighed (fx som følge af mangel på udveksling af oplysninger med de relevante andre EU-

landene).

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodekset (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”).

ECOFIN etablerede i 1998 adfærdskodeksgruppen til at overvåge, at kodekset

overholdes. Adfærdskodeksgruppen er en embedsmandsgruppe bestående af re-

præsentanter fra alle EU-lande. Gruppens formand vælges for en periode på 2 år

blandt gruppens medlemmer. Derudover har gruppen to næstformænd. De to

næstformænd er embedsmænd fra hhv. det land, der har formandsskabet for Rå-

det, og fra det næstkommende formandsskabsland. Beslutninger træffes med bred

konsensus (dvs. enighed mellem alle EU-lande med undtagelse af det pågældende

EU-land, som afstemningen omhandler). Gruppen rapporterer løbende (halvår-

ligt) til Rådet (ECOFIN).

Adfærdskodeksgruppen har derudover løbende mandat til at undersøge andre

forhold vedrørende selskabsbeskatning fx:



udarbejde retningslinjer for bedste praksis vedrørende særlige emner, der

kan give anledning til skatteundgåelse (fx retningslinjer om beskatning af

indgående og udgående udbytter).



administrativ praksis med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses

som skadeligt.



forholdet til tredjelande uden for EU.

Der har i EU i de seneste år været øget fokus på bekæmpelse af skatteunddragelse

og aggressiv skatteplanlægning. Adfærdskodekset og gruppens arbejde har bidra-

get til direktivforslag på selskabsbeskatningsområdet, herunder ændring af mo-

der/datterselskabsdirektivet, direktivet om automatisk udveksling af skatteafgørel-

ser og senest til dele af det nyligt fremsatte skatteundgåelsesdirektiv, som blev

præsenteret på ECOFIN den 12. februar. For yderligere at styrke arbejdet med

bekæmpelse af skatteundgåelse har Kommissionen i sin handlingsplan for en mere

fair og effektiv selskabsbeskatning fra juni 2015 bebudet, at der bør ses på en re-

form af adfærdskodeksgruppen, herunder en revurdering af gruppens mandat og

arbejdsform.

ECOFIN opfordrede i rådskonklusioner af 8. december 2015 Højniveau Arbejds-

gruppe for Skattesamarbejde (Rådsarbejdsgruppe med deltagelse af embedsmænd

på højt niveau) til under det nederlandske formandskab at nå til enighed om,

hvorvidt der er behov for at forbedre adfærdskodeksgruppens overordnede orga-

nisering, gennemsigtighed og arbejdsmetoder og at færdiggøre ændringerne af

adfærdskodeksgruppen. Derudover ventes det, at forslag om adfærdskodeks-

gruppens mandat og evt. opdatering af kriterierne i adfærdskodekset ligeledes vil

blive drøftet under det nederlandske formandskab.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

3. Formål og indhold

Formandskabet har præsenteret et udkast til rådskonklusioner om adfærdskodeks-

gruppens fremtid. Udkastet til rådskonklusioner om adfærdskodeksgruppens

fremtid omhandler gruppens

overordnede organisering, arbejdsform og gennemsigtighed.

Overordnet organisering:

Adfærdskodeksgruppen forventes at blive opfordret til at

lave mindre justeringer i den overordnede organisering. Adfærdskodeksgruppen

forventes at blive opfordret til aktivt at anvende de eksisterende undergrupper og

oprette to nye undergrupper, dels en undergruppe vedr. præcisering af det 3. og 4.

adfærdskriterium, der er oplistet i adfærdskodekset, og dels en undergruppe om

dialog med tredjelande.

Arbejdsform:

Adfærdskodeksgruppen forventes at blive opfordret til at justere reg-

lerne for beslutningstagning, således at processen for bedømmelser af skatteregi-

mer bliver hurtigere. Processen for bedømmelser af skatteregimer har tre faser,

efter at et EU-land har orienteret om et nyt skatteregime, som består af 1) ad-

færdskodeksgruppen stemmer om, hvorvidt Kommissionen skal lave en faktuel

beskrivelse af dette nye skatteregime, 2) adfærdskodeksgruppen stemmer om

Kommissionens faktuelle beskrivelse og 3) adfærdskodeksgruppen skal stemme

om den endelige bedømmelse af det nye skatteregime. Afstemningerne foretages

med bred konsensus. Det foreslås, at ændre beslutningsproceduren for fase 2) til

almindeligt flertal. De endelige bedømmelser af skatteregimer i fase 3) skal dog

fortsat besluttes med bred konsensus.

Gennemsigtighed:

Adfærdskodeksgruppen forventes at blive opfordret til at skabe

øget politisk bevågenhed om arbejdet i adfærdskodeksgruppen ved at involvere

ECOFIN i højere grad, særligt når bred konsensus ikke kan opnås om individuelle

skatteregimer eller om generelle retningslinjer. Der lægges op til i passende tilfælde

at have offentlige debatter i ECOFIN vedrørende generelle adfærdskodeksemner.

Endvidere foreslås det at skabe nemmere offentlig adgang til adfærdskodeksgrup-

pens arbejde, inkl. allerede offentliggjorte dokumenter fra adfærdskodeksgruppen,

fx via en internetside. Det understreges, at der er behov for øget gennemsigtighed

vedrørende adfærdskodeksgruppens tidligere og nuværende arbejde. Det skal dog

tages hensyn til, at igangværende diskussioner ikke bliver vanskeliggjort og bør

kunne foretages i fortrolighed med henblik på at opnå resultater. I rådskonklusio-

nerne opfordres endvidere til at de halvårlige rapporter til ECOFIN bliver mere

omfattende, således at rapporterne i højere grad afspejler og synliggør hovedele-

menterne og evt. forskellige holdninger på tværs af EU-landene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser. Begrænsning af skadelig

skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger i andre EU-lande

kan have positive statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser, men

begrænsning af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ord-

ninger i andre EU-lande vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser gen-

nem mindskede konkurrenceforvridninger.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt gruppens arbejde. Landene er dog endnu ikke nået

frem til en endelig aftale om gruppens fremadrettede overordnede organisering,

arbejdsmetoder og gennemsigtighed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte tiltag, der sigter mod at effektivisere den overordnede orga-

nisering og arbejdsmetoderne i adfærdskodeksgruppen. Regeringen kan ligeledes

støtte initiativer, der skaber mere gennemsigtighed om adfærdskodeksgruppens

arbejde og dermed også øget synlighed om skadelige skatteregimer i EU-landene.

Regeringen lægger vægt på, at reformer af adfærdskodeksgruppen ikke svækker

gruppens mulighed for at opnå resultater eller gruppens hovedfokus på overvåg-

ning af skadelige skatteregimer.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rådskonklusionerne om

adfærdskodeksgruppens fremtidige arbejde, som danner baggrund for den aktuelle

sag, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN

den 8. december 2015.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Dagsordenspunkt 5:

1. Resume

Kommissionens holdbarhedsrapport

På det kommende ECOFIN ventes vedtaget rådskonklusioner vedr. holdbarheden af EU-

landenes offentlige finanser. På baggrund af tidligere fremlagte fremskrivninger af de aldersrelate-

rede stigninger i de offentlige udgifter i de kommende årtier samt Kommissionens seneste skøn for

landenes niveau for offentlig gæld og strukturelle underskud, har Kommissionen i sin holdbar-

hedsrapport 2015 foretaget en vurdering af den langsigtede holdbarhed af EU-landenes offentlige

finanser.

Holdbarheden i EU og euroområdet er overordnet forbedret siden den seneste holdbarhedsrapport

fra 2012. En række lande har dog stadig væsentlige udfordringer.

Danmark placerer sig i den bedste kategori (”lav holdbarhedsrisiko”) både på kort, mellemlangt

og langt sigt. Danmarks holdbarhed er styrket ift. rapporten fra 2012.

2. Baggrund

Rådet ventes at drøfte de offentlige finansers langsigtede holdbarhed på baggrund

af Kommissionens holdbarhedsrapport 2015, som blev offentliggjort i januar

2016. Holdbarhedsrapporten vurderer finanspolitikkens holdbarhed i de enkelte

EU-lande (undtagen programlandene Grækenland og Cypern) samt størrelsesor-

denen af de tilpasninger i finanspolitikken, som vil være nødvendige for at adres-

sere holdbarhedsudfordringerne givet de aktuelle underskud og gældsniveauer og

de langsigtede demografiske ændringer.

Holdbarhedsrapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de

aldersrelaterede ændringer i de offentlige finanser og skøn for potentiel vækst m.v.

i rapporten fra d. 12. maj 2015 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ald-

ringsrapporten 2015), udarbejdet af Kommissionen og den økonomisk-politiske

komité (EPC). Holdbarhedsrapporten bygger desuden på Kommissionens skøn i

efterårsprognosen fra november 2015 for hhv. udviklingen i den strukturelle saldo

i de enkelte lande og andre relevante forhold som gældsniveau, beholdning af ak-

tiver mv.

Holdbarhedsrapporten opdaterer og videreudvikler Kommissionens seneste hold-

barhedsrapport fra d. 18. december 2012. Den opdaterede holdbarhedsvurdering

vil blive taget i betragtning ved Kommissionens og Rådets vurderinger af EU-

landenes årlige stabilitets- og konvergensprogrammer.

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om rapporten på baggrund af drøf-

telsen heraf.

3. Formål og indhold

Holdbarhedsrapporten vurderer udfordringerne for de offentlige finanser i EU-

landene på både kort, mellemlang og lang sigt. I rapporten opgøres således føl-

gende indikatorer:

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

S0 (kort sigt): ”Early-warning”-indikator for kortsigtede finanspolitiske risici, be-

stående af 28 forskellige delindikatorer baseret på data for finanspolitiske og ma-

kro-finansielle samt konkurrenceevnerelaterede variable

, som empirisk har vist sig

at være gode indikatorer for tidligere perioder med finanspolitiske og finansielle

vanskeligheder. Eksempler på finanspolitiske variable er hhv. brutto- og netto-

gæld, andelen af gæld med kort løbetid og ændringer i det offentlige forbrug, mens

makro-konkurrenceevnevariable omfatter ændringen i den reale effektive valuta-

kurs, real BNP-vækst, gældsætning i den private sektor mv. En S0-indikator over

0,43

er tegn på en høj kortsigtet holdbarhedsrisiko, mens en S0-indikator under

0,43 er tegn på en lav kortsigtet holdbarhedsrisiko.

S1 og DSA (mellemlangt sigt): S1, det mellemfristede holdbarhedsgab fra 2014

frem mod 2030, er et skøn for den forbedring af den primære strukturelle saldo på

de offentlige finanser, som er nødvendig at gennemføre fra 2018 og frem mod

2022 og herefter fastholde, for at opnå et gældsniveau i 2030 svarende til Trakta-

tens referenceværdi på 60 pct. af BNP. En S1-indikator på mindre end 0,0 er tegn

på lav holdbarhedsrisiko på mellemlangt sigt. Tilsvarende er en værdi mellem 0,0

og 2,5 tegn på middel risiko, mens en værdi over 2,5 er tegn på høj risiko.

DSA-indikatoren er baseret på en gældsholdbarhedsanalyse (debt sustainability

analysis) over en tiårig periode (2017-2026), hvor gældsudviklingen vurderes på

baggrund af en række standardscenarier (med forskellige antagelser vedr. makro-

økonomiske variable såsom renteniveauer og BNP-vækst). Kommissionen vurde-

rer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlangt sigt på baggrund af en samlet

vurdering af S1 og DSA.

S2 (langt sigt): S2 er hovedindikatoren for finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

S2 er et såkaldt holdbarhedsgab, dvs. et skøn for den permanente forbedring af

den primære strukturelle saldo på de offentlige finanser, som ville være nødvendig

for at balancere nutidsværdien af alle fremtidige offentlige indtægter og udgifter,

og dermed stabilisere gældskvoten på sigt, givet de fremskrevne aldersrelaterede

udgifter, samt den nuværende offentlige gæld og dens rentebyrde

. En S2-

indikator på mindre end 2,0 er tegn på lav holdbarhedsrisiko på mellemlangt sigt.

Tilsvarende er en værdi mellem 2,0 og 6,0 tegn på middel risiko, mens en værdi

over 6,0 indikerer høj risiko.

Positive indikatorværdier indikerer uholdbarhed (behov for stramninger), mens

negative indikator-værdier indikerer overholdbarhed (i princippet mulighed for

lempelser). Jo højere værdier af S1 og S2 desto større er behovet for finanspolitisk

En række af disse indikatorer indgår også i Kommissionens analyser under proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

Denne grænseværdi er beregnet ud fra historiske mønstre i de underliggende variable forud for perioder med finanspoliti-

ske og finansielle vanskeligheder

S2 er et mål for den permanente forbedring af den primære strukturelle saldo på de offentlige finanser, som under de

givne antagelser, vil sikre balance mellem offentlige udgifter og indtægter over en uendelig tidshorisont (dvs. overholdelse

af den intertemporale budgetrestriktion), herunder inkl. de fremskrevne aldersrelaterede udgifter, samt den nuværende

offentlige gæld og dens rentebyrde. Der ligger ikke i S2 et sigte om at stabilisere den offentlige gæld på 60 pct. af BNP, som

det er tilfældet i S1.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

tilpasning, og dermed holdbarhedsrisikoen. Beregningen af S2 indebærer ikke no-

get krav til gældsudviklingen eller det endelige gældsniveau, udover at gælden på

sigt skal stabiliseres. Det betyder, at finanspolitikken ifølge S2-indikatoren kan

være holdbar, selv om gælden evt. konvergerer mod et højt niveau, herunder over

referenceværdien på 60 pct. af BNP. Det bemærkes endvidere, at S2-indikatoren

alene medregner demografiens betydning for den offentlige saldo frem til 2060.

Holdbarhedsrapporten og de tre indikatorer siger ikke noget om, i hvilket omfang

de enkelte EU-lande løbende vil overholde kravene til gæld og underskud i Stabili-

tets- og Vækstpagten. De offentlige finanser kan således være holdbare på sigt

ifølge de tre indikatorer, selvom der i en delperiode ventes meget store offentlige

underskud, som ikke er forenelige med kravene i Stabilitets- og Vækstpagten, så

længe disse underskud opvejes af overskud i andre delperioder.

Holdbarhedsrapportens resultater

Den nye holdbarhedsrapport viser, at holdbarhedsudfordringerne overordnet er

blevet mindre end i 2012

. En række lande står dog fortsat overfor store holdbar-

hedsudfordringer, navnlig på mellemlangt sigt.

I den nye rapport ligger alle lande i den bedste kategori for S0-indikatoren, hvilket

angiver

lave

holdbarhedsudfordringer på

kort sigt

(i 2009 havde halvdelen af lan-

dende en højholdbarhedsrisiko på kort sigt, mens tallet var faldet til to lande i

2012

). Dog har alle lande en vis risiko målt ved én eller flere af de 28 individuelle

delindikatorer, som indgår i S0.

Figur 1

Landenes holdbarhedsudfordring på kort sigt (Kommissionens S0-indikator)

Lav risikovurdering

Anm.: Irland, Portugal og Grækenland var programlande i 2012, hvorfor deres holdbarhedsmål for 2012 ikke

indgår. Det samme var tilfældet for Grækenland og Cypern i 2015. Kroatien var ikke EU-medlem i 2012.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2015 og 2012

S1-indikatoren peger på, at 11 lande har en høj finanspolitisk holdbarhedsrisiko på

mellemlangt sigt,

mens 5 lande har en middel risiko og 10 lande (heriblandt Dan-

Programlande indgår ikke i holdbarhedsrapporterne. Det betyder, at Grækenland og Cypern ikke indgår i 2015-rapporten,

mens Grækenland, Irland og Portugal ikke indgik i 2012-rapporten. Kroatien indgik desuden ikke i 2012-rapporten, da

landet først indtrådte i EU i 2013.

Cypern, som var et af de to lande med høj kortsigtet holdbarhedsrisiko i 2012, indgår ikke i 2015-rapporten.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

mark) har en lav risiko. For DSA-indikatoren ses et næsten identisk billede. EU-

landene vurderes i gns. (på baggrund af S1-indikatoren) at have et holdbarhedsgab

på 2,0 pct. af BNP, mens holdbarhedsgabet i euroområdet under ét skønnes at

være 2,1 pct. af BNP. Der er således tale om en forværring af holdbarheden på

mellemlangt sigt siden rapporten fra 2012, hvor de to gab blev skønnet til hen-

holdsvis 1,8 og 1,7 pct. af BNP. Den gennemsnitlige forværring af S1-indikatoren

skyldes især, at udgangspunktet for den gennemsnitlige primære strukturelle saldo

i EU og euroområdet i dag er lavere end skønnet i rapporten fra 2012, og at den

gennemsnitlige gæld i landene i dag er højere end den var i 2012

. Lavere skøn for

de aldersrelaterede omkostninger trækker til gengæld isoleret set i retning af en

forbedret S1-indikator.

Figur 2

Landenes holdbarhedsudfordring på mellemlangt sigt (Kommissionens S1-indikator)

Lav risikovurdering

Middel

risikovurdering

Høj risikovurdering

Anm.: Irland, Portugal og Grækenland var programlande i 2012, hvorfor deres holdbarhedsmål for 2012 ikke

indgår. Det samme var tilfældet for Grækenland og Cypern i 2015. Kroatien var ikke EU-medlem i 2012

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2015 og 2012

På

langt sigt

(S2-indikatoren) vurderes et enkelt land at have en høj holdbarhedsri-

siko, 14 lande vurderes at have en middel risiko, mens 11 lande (heriblandt Dan-

mark) vurderes at have en lav risiko. EU som helhed har et langsigtet holdbar-

hedsgab på 1,7 pct. af BNP målt ved S2-indikatoren, mens euroområdet som hel-

hed har et holdbarhedsgab på 1,1 pct. af BNP. Den langsigtede holdbarhed er

således blevet styrket betydeligt ift. 2012-rapporten, hvor skønnene for EU og

euroområdet lød på henholdsvis 2,6 og 2,1 pct. af BNP. Forbedringen kan især

tilskrives landenes reformtiltag, navnlig indenfor pensionsområdet, og de senere

års finanspolitiske konsolidering i EU.

S2-indikatoren indebærer, modsat S1, ikke et krav om nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP. Højere gældsniveauer

kan således isoleret set medføre en forværring af S1-indikatoren uden at have en ligeså udtalt effekt på S2-indikatoren.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Figur 3

Landenes holdbarhedsudfordring på langt sigt (Kommissionens S2-indikator)

Lav risikovurdering

Middel risikovurdering

Høj

Anm.: Irland, Portugal og Grækenland var programlande i 2012, hvorfor deres holdbarhedsmål for 2012 ikke

indgår. Det samme var tilfældet for Grækenland og Cypern i 2015. Kroatien var ikke EU-medlem i 2012.

Spanien har en S2-indikator på 0,1 i 2015.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2015 og 2012

Holdbarhedsrapportens resultater for Danmark

Danmark klarer sig godt i analysen målt på alle indikatorerne i holdbarhedsrappor-

ten. Rapporten peger således på, at Danmark har en lav finanspolitisk holdbar-

hedsrisiko på både kort, mellemlangt og langt sigt. Mens S0-indikatoren er stort

set uændret ift. 2012-rapporten er både S1- og S2-indikatoren forbedret.

S0-indikatoren

er opgjort til 0,25 i 2016 (mod 0,24 i 2012), hvilket ligger langt fra

den kritiske grænse på 0,43. Selvom enkelte delindikatorer peger på mulige kort-

sigtede risici (navnlig størrelsen på det primære underskud, gældsætningen i den

private sektor og andelen af nødlidende lån i banksektoren) vurderes Danmark

derfor at have en lav holdbarhedsrisiko på kort sigt.

Gældsholdbarhedsanalysen

(DSA), som strækker sig over perioden 2017-2026, peger

på, at Danmarks ØMU-gæld i hovedscenariet (hvor økonomien følger Kommissi-

onens efterårsprognose 2015, og landene hver især fastholder en konstant primær

strukturel saldo efter år 2017) i denne periode vil falde med ca. 12 pct.-point (til

27 pct. af BNP) i alt ved en uændret finanspolitik.

S1-indikatoren

peger på et nega-

tivt holdbarhedsgab, dvs. i princippet et holdbarhedsoverskud, på mellemlangt sigt

på 3,3 pct. af BNP (mod et negativt gab på 2,2 pct. af BNP i 2012). Det skal be-

mærkes, at S1-gabets negative fortegn skyldes den indledningsvis lave offentlige

ØMU-gæld, som i simulationerne tillades at vokse op til Stabilitets- og Vækstpag-

tens grænse på 60 pct. af BNP. En udnyttelse af det implicitte finanspolitiske rå-

derum vil altså medføre en betydelig forøgelse af gælden fra de nuværende ca. 40

pct. af BNP og forøge tilpasningsbehovet i de såkaldte ”hængekøjeår” med store

budgetunderskud i perioden 2030-2060, hvor de strukturelle underskud ventes at

overskride budgetlovens grænse på 0,5 pct. af BNP. Det samlede billede af DSA-

og S1-indikatoren er, at Danmark (med en vis margin) har en lav holdbarhedsrisi-

ko på mellemlangt sigt.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

S2-indikatoren

peger på et holdbarhedsgab på 1,2 pct. af BNP (mod 2,6 pct. af

BNP i 2012) på langt sigt. Holdbarhedsgabet og holdbarhedsrisikoen vurderes

som lave for Danmark på langt sigt.. Holdbarhedsgabet skyldes den indledende

budgetstilling på de offentlige finanser, mens budgetvirkningen af de langsigtede

demografiske ændringer skønnes at være tæt på neutral. Forbedringen siden 2012

skyldes lavere ventede aldersrelaterede udgifter end tidligere, særligt indenfor æld-

repleje. Til gengæld trækker den indledende budgetstilling på de offentlige finanser

isoleret i retning af et større holdbarhedsgab end i 2012.

S2-indikatorens holdbarhedsgab – og dermed det finanspolitiske tilpasningsbehov

- afviger fra Finansministeriets holdbarhedsberegning, der viser langsigtet hold-

barhed af de offentlige finanser. Forskellen mellem holdbarhedsberegningerne

skyldes den indledende budgetstilling på de offentlige finanser og beregningsperi-

odens længde. S2-indikatoren beregnes med udgangspunkt i et større underskud

på den strukturelle saldo end Finansministeriet vurderer. S2-indikatoren indregner

desuden alene demografiens påvirkning på de offentlige finanser frem til 2060,

hvorimod Finansministeriets holdbarhedsberegning tager højde for de demografi-

ske ændringer frem til 2100. Det betyder, at S2-indikatorens holdbarhedsgab pri-

mært afspejler de såkaldte ”hængekøjeår” i perioden 2030-2060, men ikke tager

højde for demografiens forbedring af den offentlige saldo i årene efter 2060.

Udkastet til rådskonklusioner

I udkastet til rådskonklusioner bifalder Rådet, at risici vedr. den kortsigtede fi-

nanspolitiske holdbarhed er aftaget betydeligt. Samtidig understreges det dog, at

der stadig er sårbarheder, ikke mindst i lyset af den seneste udvikling i verdens-

økonomien. Navnlig udgør de høje offentlige gældsniveauer i et antal EU-lande

sårbarheder, som kan udgøre finanspolitiske risici, hvis uroen på de finansielle

markeder tager til.

Rådet bifalder, at der i Holdbarhedsrapporten 2015 som noget nyt benyttes

gældsholdbarhedsanalyser til at vurdere holdbarheden af landenes offentlige gæld

på mellemlangt sigt. Rådet lægger vægt på, at 11 EU-lande står overfor høje hold-

barhedsudfordringer på mellemlangt sigt, og at 5 EU-lande står overfor mellem-

store holdbarhedsudfordringer på mellemlangt sigt. Dette skyldes for de fleste af

landene høje offentlige gældsniveauer, og i nogle tilfælde forværres situationen

yderligere af ventede stigninger i aldersrelaterede omkostninger.

Rådet noterer, at kun et enkelt land lader til at have høje holdbarhedsudfordringer

på langt sigt og 14 lande har mellemstore holdbarhedsudfordringer på langt sigt,

hvilket primært skyldes ventede stigninger i aldersrelaterede omkostninger. Rådet

anderkender, at den langsigtede holdbarhedsindikator (S2) skal tolkes med forsig-

tighed for lande med høj offentlig gæld, da denne indikator ikke indebærer et krav

om nedbringelse af gælden til et specifikt niveau.

Rådet fremhæver, at en passende kombination af politikker rettet mod at adresse-

re de finanspolitiske holdbarhedsudfordringer bør indarbejdes i EU’s overordnede

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

trestrengede strategi om at reducere den offentlige gæld, at øge produktiviteten og

beskæftigelsen samt at reformere pensions- sundhedspleje- og ældreplejesyste-

merne. Rådet understreger, at landene bør bruge uventede besparelser fra de nu-

værende lave statsgældsrenter til primært at konsolidere de offentlige finanser og,

afhængigt af landenes specifikke situationer, på investeringer eller strukturrefor-

mer.

Rådet understreger behovet for, at landene sikrer holdbare finanspolitiske positio-

ner, således at landene kan håndtere eventuelle økonomiske udsving i overens-

stemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten. Rådet bekræfter at overholdelse af

EU’s finanspolitiske regler, herunder gældsreglen, er nødvendig for at sikre hold-

bare offentlige gældsniveauer. Selv i de tilfælde, hvor Kommissionens analyser

ikke umiddelbart peger på finanspolitiske holdbarhedsrisici, eller ligefrem peger på

overholdbarhed, kan generelle finanspolitiske risici (sådanne risici kan fx omfatte

et såkaldt ”hængekøjeproblem”, jf. ovenfor) nødvendiggøre yderligere konsolide-

ring og reformer i landene.

Rådet understreger, at omfattende reformer kan have en betydelig positiv effekt

på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed givet de demografiske udfordringer.

Rådet bekræfter behovet for yderligere politiske tiltag indenfor alle aldringsrelate-

rede områder, under hensyntagen til landespecifikke situationer. Samtidig skal det

undgås at de holdbarhedsforbedrende fremskridt, der allerede er gennemført, bli-

ver rullet tilbage. Disse tiltag omfatter en hurtig implementering af de landespeci-

fikke anbefalinger under det europæiske semester.

Rådet lægger vægt på, at landene i varierende grad har behov for at tage yderligere

skridt mht. at øge den effektive tilbagetrækningsalder, bl.a. ved at undgå tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og at indeksere pensionsalder eller pensions-

udbetalinger til forventet levealder. Desuden opfordrer Rådet, med henvisning til

rådskonklusionerne af d. 7. december 2010, EU-landene til at finde en balance

mellem det stigende behov for offentlig sundheds- og ældrepleje over de kom-

mende årtier og behovet for at reducere høje offentlige gældsniveauer. Det under-

streger nødvendigheden af at evaluere effektiviteten i sundheds- og ældreplejesy-

stemerne og implementere de nødvendige reformer.

Rådet opfordrer landene til at vedtage holdbarhedsforbedrende strategier i deres

kommende stabilitets- og konvergensprogrammer, og EU-landene og Kommissi-

onen inviteres til at anvende holdbarhedsresultaterne i deres analyser og forslag

indenfor det europæiske semester.

Rådet inviterer Kommissionen til at opdatere sin holdbarhedsrapport i starten af

2019 på baggrund af de opdaterede skøn for aldersrelaterede udgifter i den næste

aldringsrapport, som kommer i 2018. I forlængelse heraf inviterer Rådet Kommis-

sionen og landene til at gennemføre yderligere analyser af de seneste demografiske

udviklinger, navnlig hvordan de store migrationsstrømme påvirker makroøkono-

mien og de offentlige finanser.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Bilag 1

Tabel 1

Oversigt over landenes holdbarhedsindikatorer

Kort sigt

S0-indikator

Land

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Hungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

0,10

0,21

0,11

0,25

0,02

0,19

0,38

0,21

0,17

0,26

0,21

0,34

0,16

0,09

0,16

0,13

0,19

0,07

0,27

0,24

0,14

0,08

0,21

0,22

0,15

0,36

Høj

Lav

Høj

Lav

Middel

Lav

Middel

Høj

Lav

Høj

Lav

Høj

3,8

-1,2

-0,6

-3,3

-0,8

-4,0

2,7

2,5

4,4

4,5

4,2

-2,1

0,5

-4,4

-0,6

-0,2

0,6

1,3

1,0

4,7

1,4

3,0

-0,7

2,6

-1,3

3,3

2,5

2,4

3,2

1,2

1,7

0,7

1,0

0,1

0,6

-0,8

-0,9

0,9

2,9

4,2

1,5

4,6

4,5

2,7

3,5

0,7

4,4

6,8

3,5

3,9

2,3

3,2

Mellemlangt sigt

DSA-indikator

S1 indikator

Langt sigt

S2-indikator

Anm.: Grøn, gul og rød angiver henholdsvis en lav, middel og høj risikovurdering baseret på Kommissionens

grænseværdier. Grækenland og Cypern indgår som programlande ikke i rapporten.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapport 2015

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rapporten.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-

porten og rådskonklusionerne bidrager til gennemførelsen af reformer, der for-

bedrer holdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene, vil dette have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Holdbarhedsrapporten er blevet drøftet i den Økonomisk-Politiske Komité

(EPC) d. 26.-27. januar og i den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) den

4.-5. februar 2016.

Rådskonklusionerne om holdbarhedsrapporten ventes drøftet i den Økonomisk-

Politiske Komité (EPC) d. 22.-23. februar, i den stedfortrædende Økonomiske og

Finansielle Komité (EFC-A) d. 23. februar og i den Økonomiske og Finansielle

Komité (EFC) den 25.-26. februar 2016.

Holdbarhedsrapporten er generelt blevet modtaget positivt, og der ventes generel

opbakning til indholdet af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter holdbarhedsrapporten, der er en værdifuld del af arbejdet med

at sikre holdbare offentlige finanser i EU-landene via konsolidering og reformer.

Regeringen noterer, at holdbarhedsrapportens vurdering af Danmarks langsigtede

holdbarhedsudfordringer umiddelbart viser et andet billede end både regeringens

vurderinger og DØR’s vurderinger, der peger på, at de offentlige finanser aktuelt

er holdbare på lang sigt. Regeringen vurderer, at det skyldes, at EU’s beregninger

af den strukturelle saldo for Danmark aktuelt ikke giver et retvisende billede af

den underliggende stilling på de offentlige finanser, og at EU’s beregninger alene

tager højde for demografiens betydning for de offentlige finanser frem til 2060.

De offentlige finanser i Danmark ville være overholdbare, hvis man foretog en

permanent forbedring af den primære offentlige saldo på linje med den forbed-

ring, som rapportens holdbarhedsindikator umiddelbart tilsiger.

Regeringen noterer, at holdbarhedsrapportens indikatorer for finanspolitisk hold-

barhed kan være indbyrdes modstridende. For lande med lav ØMU-gæld kan in-

dikatorerne implicit tilsige et finanspolitisk råderum på mellemlang sigt. En udnyt-

telse af et sådant råderum vil imidlertid kunne forstærke tilpasningsbehovet på

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

længere sigt - for Danmarks vedkommende i de såkaldte ”hængekøjeår”. Hold-

barhedsrapportens vurdering af holdbarhedsrisici kan således ikke tages til indtægt

for, at der i praksis er plads til varige finanspolitiske lempelser i Danmark.

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rapporten om

de økonomiske konsekvenser af aldring (Aldringsrapporten 2015), hvis frem-

skrivninger danner grundlag for holdbarhedsrapporten, samt de tilhørende råds-

konklusioner blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

ECOFIN d. 12. Maj 2015. 2012-udgaven af holdbarhedsrapporten og de tilhøren-

de rådskonklusioner blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN d. 12. februar 2013.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Dagsordenspunkt 6:

Opfølgning på G20-møde den 25.-27. februar 2016 og

forberedelse af IMF- og G20-møder den 14.-17. april

2016

1. Resume

Formandskabet og Kommissionen ventes at orientere om drøftelserne på G20-mødet for finans-

ministre og centralbankchefer den 25.-27. februar 2016. ECOFIN ventes at drøfte de overord-

nede rammer for den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer

den 14. april 2016 og det fælles EU-statement til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC, den

15.-16. april 2016, begge i Washington DC.

2. Baggrund

ECOFIN godkendte på mødet den 12. februar 2016 den fælles EU-holdning til

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 25.-27. februar 2016, jf.

samlenotatet forud for ECOFIN den 12. februar.

Fra EU’s side ventes man således på G20-mødet blandt andet at lægge vægt på

nedenstående fælles holdninger, hvilket ligeledes forventes afspejlet i formandska-

bets og Kommissionens orientering på det kommende ECOFIN:



At G20 i lyset af den

økonomiske situation

gør mere for at sikre en stærkere og

mere balanceret vækst og for at opfylde G20-ambitionen – aftalt på G20-

topmødet i november 2014 – om via reformer og aktivitetsfremmende tiltag

at løfte G20-landenes samlede BNP-niveau i 2018 med mindst 2 pct. i for-

hold til det niveau, som var konsistent med landenes reformplaner fra efter-

året 2013.

At G20-landene

styrker investeringerne,

bl.a. ved at sikre øget privat sektorfi-

nansiering af infrastruktur samt af små og mellemstore virksomheder

(SMV’er), herunder ved at understøtte udviklingen af instrumenter på kapi-

talmarkederne til langsigtet finansiering og ved at udvikle fx sikre, simple og

gennemsigtige sekuritiseringer.

At G20 bør optrappe implementeringen af de

reformer af finansielt tilsyn og

regulering,

som allerede er vedtaget. Samtidig er der behov for fremskridt in-

den for bl.a. tilsyn og regulering af skyggebanksektorer, samarbejde om

grænseoverskridende afvikling af banker, håndtering af store udsving i ban-

kers risikovægtede aktiver samt færdiggørelse af rammerne for kapitalkrav

for globalt systemisk vigtige forsikringsinstitutter.

At G20 giver

bekæmpelsen af terrorfinansiering

høj prioritet, bl.a. via fokus på

styrket samarbejde og informationsudveksling, effektiv indefrysning af ter-

roristers aktiver, målrettede finansielle sanktioner samt fuld implementering

af standarderne udarbejdet af FN og Financial Action Task Force (FATF).

At G20-landene implementerer aftalerne under OECD-pakken rettet mod

skatteundgåelse inden for selskabsbeskatningen

(BEPS) og at OECD monitorerer

implementeringen og presser på for bred udveksling af informationer om

landes skatteafgørelser.



Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16



At EU-landene i lyset af USA’s ratificering af

IMF-reformerne

fra 2010 er pa-

rat til forhandlinger om en ny tilpasning af IMF’s permanente kvoteressour-

cer og om IMF’s formel til bestemmelse af landenes kvoter og stemmer i

IMF. Forhandlingerne bør være fuldt forankret i IMF, hvor alle lande er re-

præsenteret.

At G20 i

klimaarbejdet

og opfølgningen på COP21 i Paris identificerer de

vigtigste barrierer for grønne investeringer og på baggrund af landeerfarin-

ger ser på mulighederne for at styrke mobiliseringen i det finansielle system

af privat kapital til sådanne investeringer.

3. Formål og indhold

Det nederlandske EU-formandskab og Kommissionen ventes at orientere om

drøftelserne på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 25.-27.

februar 2016.

På baggrund heraf ventes ECOFIN endvidere at drøfte de overordnede rammer

for den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbankche-

fer den 14. april og det fælles EU-statement til mødet i IMF’s ministerkomité,

IMFC, den 15.-16. april i forbindelse med IMF’s forårsmøder i Washington, DC.

Udkast til fælles EU-holdning til det kommende G20-møde og udkast til EU-

statement til IMFC-mødet foreligger endnu ikke.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Over-

ordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel stabilitet.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage afrapporteringen fra G20-mødet til efterretning og gene-

relt at støtte en fælles linje til de kommende globale møder, som ligger i forlængel-

se af de hidtidige prioriteringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage afrapporteringen fra G20-mødet til efterret-

ning og generelt støtte en fælles linje til de kommende møder i G20 og IMFC i

forlængelse af de hidtidige prioriteringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

EU’s forberedelse af G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 25.-

27. februar 2016 forelagdes Europaudvalget til orientering den 11. februar 2016

forud for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Dagsordenspunkt 7:

Europæisk semester: Landerapporter og implemen-

tering af de landespecifikke anbefalinger

1. Resume

Der ventes på ECOFIN en drøftelse af EU-landenes opfølgning på de landespecifikke anbefa-

linger fra 2015 med særlig fokus de anbefalinger, der relaterer sig til forbedringer af investerings-

klimaet. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens nye landespecifikke rapporter, der

forventes offentliggjort ultimo februar 2016.

2. Baggrund

Generelt

Kommissionen ventes ultimo februar 2016 at offentliggøre én samlet økonomisk

analyse og vurdering af hvert enkelt EU-land – de såkaldte landerapporter. Lande-

rapporterne redegør for de enkelte landes generelle økonomisk-politiske udfor-

dringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på

sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget endeligt i ECOFIN i juli 2015),

dels de dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 18

lande, der blev udpeget til sådanne analyser i varslingsrapporten 2016 (fra novem-

ber 2015). Danmark er i år ikke blevet udpeget til en dybdegående analyse. Lande-

rapporten for Danmark ventes derfor primært at fokusere på de mere generelle

økonomisk-politiske udfordringer samt opfølgningen på de landespecifikke anbe-

falinger fra 2015 til Danmark.

Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 17.-18. marts 2016 vedtage konklu-

sioner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på bag-

grund af Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2016 og rådskonklusioner fra

bl.a. ECOFIN. ECOFIN’s konklusioner om vækstundersøgelsen blev vedtaget på

rådsmødet den 15. januar 2016.

På denne baggrund fremlægger EU-landene herefter inden udgangen af april deres

stabilitetsprogrammer (eurolande) eller konvergensprogrammer (ikke-eurolande)

samt nationale reformprogrammer (alle EU-lande), som tager højde for retnings-

linjerne fra DER og eventuelt følger op på Kommissionens landerapporter.

Landerapporterne vil sammen med EU-landenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer danne grundlaget for Kommissionens

forslag til landespecifikke anbefalinger for 2016, som ventes offentliggjort i maj.

Fokus på fremme af investeringer

Både vækstundersøgelsen 2016 fra november 2015 og den europæiske investe-

ringsplan (tredje søjle) vedtaget i 2015 har fokus på behovet for at forbedre inve-

steringsklimaet i EU. Ifølge vækstundersøgelsen skal EU’s og de enkelte landes

økonomisk-politiske indsats sikre bedre lovgivningsmæssige rammer, forbedre og

diversificere finansieringskilder, sikre lige konkurrencevilkår i EU og fjerne inve-

steringsbarrierer, herunder barrierer for långivning til erhvervslivet. På EU-niveau

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

skal der derudover arbejdes videre med at færdigøre det styrkede banksamarbejde

(bankunionen), ligesom der skal sikres fremskridt med bl.a. energiunionen, det

digitale indre marked og kapitalmarkedsunionen. EU-initiativerne skal understøt-

tes af nationale tiltag og omvendt.

Kommissionen præsenterede i sammenhæng med vækstundersøgelsen 2016 et

arbejdspapir

, der i Kommissionens optik peger på centrale udfordringer for

hvert enkelt EU-land ift. at fremme investeringer. Kommissionens analyse be-

kræfter, at der er store forskelle på tværs EU-landene fsva. hindringer for investe-

ringer, og at der derfor ikke findes en samlet løsning for alle landene. Kommissio-

nens arbejdspapir vurderer, at Danmark kan styrke rammerne for investeringer i

kraft af reformer af konkurrencereglerne, adgang til finansiering, samarbejdet mel-

lem den akademiske verden og erhvervslivet samt reguleringen af detailsektoren

og bygge- og anlægssektoren. Sidstnævnte reformområde er ligeledes afspejlet i de

landespecifikke anbefalinger til Danmark for 2015, vedtaget af Rådet d. 14. juli

2015, hvor Danmark blev anbefalet at øge produktiviteten, herunder ved at mind-

ske regulering af detailsektoren og bygge- og anlægssektoren. Kommissionens

arbejdspapir peger generelt på, at lav produktivitet og kompleks og rigid sektor-

specifik regulering kan udgøre væsentlige barrierer for investeringer i EU-lande.

De enkelte landes investeringsudfordringer ventes yderligere analyseret i de kom-

mende landerapporter, herunder i landerapporten for Danmark.

Danmarks opfølgning på de landespecifikke anbefaling fra 2015, herunder anbefa-

lingen vedr. produktivitet og regulering af detailsektoren og bygge- og anlægssek-

toren, vil blive nærmere beskrevet i regeringens nationale reformprogram, der

ventes offentliggjort i april.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på rådsmødet d. 8. marts at drøfte EU-landenes opfølgning på

de landespecifikke anbefalinger fra 2015 med særlig fokus de anbefalinger, der

relaterer sig til forbedringer af investeringsklimaet og dermed også til den europæ-

iske investeringsplans tredje søjle.

Det er muligt, at det nederlandske formandskab også vil lægge op til en mere ge-

nerel debat på rådsmødet om, hvordan man sikrer tilstrækkeligt ejerskab på natio-

nalt niveau til de landespecifikke anbefalinger.

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens nye landespecifikke analyser

(landerapporterne), der forventes offentliggjort ultimo februar 2016.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/2016/ags2016_challenges_ms_investment_environments_en.pdf

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser. Initiativerne under

det europæiske semester ventes at have positive samfundsøkonomiske og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang overvågningen gennem en konsi-

stent implementering af regler og landespecifikke anbefalinger bidrager til at un-

derstøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt- og servicemarkeder

samt bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til de landespecifikke økonomiske analyser kendes

endnu ikke. Der er generel enighed blandt EU-landene om behovet for at forbed-

re investeringsklimaet i EU, herunder ved at forbedre de lovgivningsmæssige

rammer på både nationalt og europæisk plan.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der i Rådet sættes øget fokus på EU-landenes implemente-

ring af de landespecifikke anbefalinger. Regeringen støtter også det fortsatte fokus

på at fremme investeringer i EU. Regeringen finder generelt, at fremme af investe-

ringer først og fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mo-

bilisere private investeringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse 2016 og varslingsrapporten under makroubalance-

proceduren for 2016 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

d. 15. januar 2016.

Vækstundersøgelsen (inkl. Kommissionens arbejdspapir om investeringsudfor-

dringer) og varslingsrapporten har ligeledes været forelagt Folketingets Europaud-

valg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet d. 11. december

2015 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Dagsordenspunkt 8:

1. Resume

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Kommissionen vil muligvis offentliggøre et udspil vedrørende implementering af den korrigerende

del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på eksisterende henstillinger og evt. tildeling af

nye henstillinger.

Det er muligt, at udspillet vil vedrøre Portugal, som har en henstilling om at bringe det offentlige

underskud under 3 pct. af BNP senest i 2015, men ifølge Kommissionens vinterprognose fra d.

4. februar 2016 skønnes at have haft et underskud på 4,2 pct. af BNP i 2015. Det er også

muligt, at Kommissionens udspil vil vedrøre Spanien, som har en henstilling med frist i 2016,

men ifølge vinterprognosen ikke ser ud til at leve op til målene for den faktiske saldo i 2015 og

2016.

Derudover vil Kommissionen muligvis samtidig følge op på situationen i de syv andre lande med

henstillinger (Cypern, Grækenland, Irland, Slovenien, Kroatien, Frankrig og Storbritannien) og

eventuelt tildele nye henstillinger på baggrund af Kommissionens vinterprognose af 4. februar

2016. Irland og Slovenien ser ifølge vinterprognosen ud til at have bragt deres underskud hold-

bart under 3 pct. af BNP til fristen i 2015, men deres henstillinger kan dog ikke blive ophævet

på nuværende tidspunkt, da de endelige regnskabstal, som kræves for en ophævelse, først forelig-

ger i forbindelse med Kommissionens forårsprognose (ventes i maj).

2. Baggrund

Det ventes, at Kommissionen vil offentliggøre et udspil vedrørende implemente-

ring af den korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på

eksisterende henstillinger og evt. tildeling af nye henstillinger, ultimo februar eller

primo marts.

3. Formål og indhold

Det vides endnu ikke, hvilke lande Kommissionens eventuelle udspil angående

implementering af Stabilitets- og Vækstpagten vil omhandle.

Det er dog muligt, at et udspil vil vedrøre

Portugal,

som har en henstilling om at

bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP senest i 2015. I Kommissio-

nens vinterprognose fra d. 4. februar 2016 skønnes underskuddet at have udgjort

4,2 pct. af BNP i 2015, og Portugal ser dermed ikke ud til at have fået nedbragt

underskuddet tilstrækkeligt til fristen. Skønnet er forværret kraftigt siden Kom-

missionens efterårsprognose fra d. 5. november 2015, hvor det lød på 3,0 pct. af

BNP og således var i overensstemmelse med henstillingen. Forværringen på 1,2

pct. af BNP kan især henføres til udgifter ifm. en nødlidende bank (Banif) i slut-

ningen af 2015.

Det er muligt, at et udspil også vil vedrøre

Spanien,

som har en henstilling om at

bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP senest i 2016. Ifølge Kom-

missionens vinterprognose ventes Spaniens underskud at have udgjort 4,8 pct. af

BNP i 2015 og at ville udgøre 3,6 pct. af BNP i 2016. Sådanne underskud vil ud-

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

gøre en lille forværring ift. skønnene i efterårsprognosen 2015 og vil ligge et styk-

ke over henstillingens krav om underskud på højst 4,2 og 2,8 pct. af BNP i hhv.

2015 og 2016.

Derudover vil Kommissionen muligvis samtidig følge op på situationen i de syv

andre lande med henstillinger (Cypern,

Grækenland, Irland, Slovenien, Kroatien, Frank-

rig

Storbritannien)

og eventuelt tildele nye henstillinger på baggrund af Kommis-

sionens vinterprognose af 4. februar 2016.

Irland og Slovenien ser ifølge vinterprognosen ud til at have bragt deres under-

skud under 3 pct. af BNP i 2015, som også er friståret i deres henstillinger. Hen-

stillinger kan dog kun ophæves på baggrund af regnskabstal (dvs. ikke de nuvæ-

rende foreløbige tal) for underskuddet, som først er tilgængelige i Kommissionens

forårsprognose, som ventes i maj.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på

den samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitikken.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdninger til sagen kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om fi-

nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at

der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og

man forebygger nye gældskriser.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

er løben-

de forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle

henstillinger er alle tildelt og behandlet i perioden 2008-15.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Dagsordenspunkt 9:

1. Resume

Makroubalanceproceduren: Rådshenstillinger

Kommissionen vil muligvis stille forslag om opfølgning på de dybdegående analyser vedr. makro-

økonomiske ubalancer, som vil være indeholdt i de landespecifikke rapporter, der ventes offentlig-

gjort ultimo februar 2016, fx forslag om henstillinger til individuelle EU-lande om korrektion

af makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen har ikke tidligere stillet forslag om henstillinger

til enkelte EU-lande. Danmark er ikke aktuelt udpeget til en dybdegående analyser.

2. Baggrund

Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imbalance Procedure’, MIP) udgør

rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvågning, forebyggelse og kor-

rektion af makroøkonomiske ubalancer. Formålet er, at man på et tidligt tidspunkt

skal kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eksterne øko-

nomiske ubalancer, eller gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig

eller har materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem. MIP’en operationali-

seres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal øko-

nomiske indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer.

Kommissionen offentligjorde værdier for indikatorerne i scoreboardet i sin sene-

ste årlige varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’, AMR) den 26. november

2015. 18 lande vurderes i dette års varslingsrapport at have eller være i fare for at

blive påvirket af ubalancer og udpeges derfor til en dybdegående analyse. De dyb-

degående analyser offentliggøres som del af Kommissionens landerapporter ulti-

mo februar. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres en grundigere vur-

dering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og

risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-

det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger, hvor

Kommissionens udspil ventes i maj og ECOFIN’s behandling ventes på rådsmø-

det 17. juni. De dybdegående analyser vil alternativt kunne give anledning til

egentlige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens

korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter.

Hvis der vurderes at foreligge særligt alvorlige ubalancer, kan der således åbnes en

procedure, hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling

til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer. Det pågældende land skal

i givet fald fremlægge en handlingsplan om sin opfølgning på henstillingen, og

Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effekti-

ve tiltag mhp. korrektion af ubalancerne. Kommissionen har ikke tidligere stillet

forslag om henstillinger til enkelte EU-lande.

3. Formål og indhold

18 lande vurderes i varslingsrapporten for 2016 at have eller være i fare for at blive

påvirket af makroøkonomiske ubalancer og blev derfor udpeget til en dybdegåen-

de analyse. De dybdegående analyser vil indgå i Kommissionens landerapporter

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

for hvert enkelt EU-land, der offentliggøres ultimo februar. Foruden de 16 lande

der blev identificeret til at have ubalancer i de dybdegående analyser fra 2015

(Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Belgien, Tyskland, Ungarn, Ir-

land, Nederlandene, Rumænien, Spanien, Slovenien, Finland, Sverige og Storbri-

tannien), blev også Østrig og Estland udpeget til en dybdegående analyse i år.

Danmark blev ikke udpeget til en dybdegående analyse.

Hvis Kommissionen stiller forslag om henstillinger om korrektion af makroøko-

nomiske ubalancer til et eller flere af de relevante lande, ventes ECOFIN at drøfte

og evt. vedtage disse henstillinger.

De 16 lande, der var genstand for dybdegående analyser i 2015, modtog generelt

landespecifikke anbefalinger relateret til deres respektive ubalancer (men ikke

egentlige henstillinger om at korrigere ubalancerne). Landenes ubalancer, som

blev identificeret i de dybdegående analyser i 2015, blev af Kommissionen katego-

riseret som angivet i

tabel 1.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvilken kategori-

sering Kommissionen vil anvende ifm. de kommende dybdegående analyser.

Tabel 2

EU-kommissionens konklusion i dybdegående analyser, 2015

Konklusion

Ubalancer

Ubalancer der kræver beslutsomme tiltag

Alvorlige ubalancer der kræver beslutsomme tiltag

Lande

Belgien, Nederlandene, Sverige, Rumænien,

Finland, Storbritannien

Tyskland, Irland, Spanien, Ungarn, Slovenien

Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal,

Kilde: EU-Kommissionen

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Henstillinger om korrektion af ubalancer til øvrige EU-lande vil ikke i sig selv

have økonomiske konsekvenser for Danmark. Det makroøkonomiske samarbej-

de, som makroubalanceproceduren er en del af, vil kunne have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning bidrager til at

understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed holdbar vækst og beskæftigelse

i EU.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til sagen kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en troværdig og konsistent implementering af reglerne i det

økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren. Regeringen venter

at kunne støtte eventuelle forslag fra Kommissionen om henstillinger til specifikke

EU-lande, hvis ubalancerne er tilstrækkeligt alvorlige.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens varslingsrapport

2016 forud for ECOFIN den 8. december 2015 og Rådets konklusioner om vars-

lingsrapporten forud for ECOFIN den 15. januar 2016.

Varslingsrapporten har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet d. 11. december 2015 som

led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Dagsordenspunkt 10:

1. Resume

Makrofinansiel assistance til Tunesien 2016-2017

EU-kommissionen har d. 12. feb. 2016 efter anmodning fra Tunesien fremsat et forslag om

yderligere makrofinansiel assistance (MFA) til Tunesien på 500 mio. euro i form af lån, hvoraf

der foreslås tilsagn om 350 mio. euro i 2016 og 150 mio. euro i 2017. Udgifterne forbundet

med lånetilsagnet afholdes som udgangspunkt indenfor EU’s eksisterende budgetrammer. For-

slaget forventes at komme til vedtagelse i Rådet maj 2016.

2. Baggrund

Tunesien er omfattet af EU’s naboskabspolitik og kan dermed komme i betragt-

ning til makrofinansiel assistance (MFA), som er bistand til at lette kortvarige be-

talingsbalancevanskeligheder i tredjelande

som supplement til lån fra den inter-

nationale valutafond (IMF).

Der ydes i forvejen MFA til Tunesien, som i maj 2014 fik godkendt et MFA lån

på i alt 300 mio. euro. De første 100 mio. euro af MFA lånet blev udbetalt i maj

2015, idet Tunesien havde efterlevet betingelserne for udbetalingen. Anden del på

ligeledes 100 mio. euro blev udbetalt i december 2015 efter tilsvarende opfyldelse

af næste sæt programbetingelser. Det forventes, givet at betingelserne for lånet

fortsat opfyldes, at den tredje og sidste andel af 100 mio. euro udbetales i 2. kvar-

tal 2016. I overensstemmelse med aftalen er Tunesien endnu ikke begyndt at af-

drage på det eksisterende MFA lån, som har en løbetid på 15 år. MFA-lånet blev

ydet parallelt med et IMF-program til Tunesien på 1,75 mia. USD for perioden

2013-2015. Det eksisterende IMF-program er blevet forsinket, idet Tunesien har

haft vanskeligt med at opfylde programbetingelserne. Indtil videre har Tunesien

fået udbetalt 1,5 mia. USD og givet at programbetingelser opfyldes forventes det,

at sidste del af lånet udbetales i 1. kvartal 2016. IMF og Tunesien har i december

2015 påbegyndt forhandlinger om et nyt lån.

Kommissionen begrunder det aktuelle forslag til yderligere makrofinansiel assi-

stance på 500 mio. euro til Tunesien med, at en række forhold har haft betydeligt

negativ påvirkning på landets økonomiske vækst, de offentlige finanser og beta-

lingsbalancen. Tunesien påvirkes af ustabiliteten og konflikten i regionen, herun-

der tilstrømning af flygtninge fra Libyen. Yderligere har Tunesien oplevet en øko-

nomisk nedgang efter terrorhandlinger i 2015, som især har påvirket landets turist-

og transportbranche samt udenlandske investorers tiltro til Tunesiens økonomi.

I lyset af bl.a. de politiske reformer i 2014 og det igangværende økonomiske op-

sving i EU (som er Tunesiens største handelspartner) var der positive udsigter for

tunesisk økonomi i begyndelsen af 2015, men skønnet for den økonomiske vækst

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU.

MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA

kan tage form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf. MFA skal supplere og på visse områder sikre

egen merværdiskabelse ved EU-involvering ift. IMF-programmer. MFA søger merværdiskabelse gennem initiativer, der kan

understøtte makroøkonomisk stabilitet, herunder en holdbar betalingsbalanceudvikling.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

i 2015 er siden da blevet betydeligt nedjusteret med 2,5 pct. point til nu 0,5 pct.

Det ventes, at væksten vil øges i 2016 og 2017, jf. tabel 1. Vækstskønnene er for-

bundet med betydelig usikkerhed og forudsætter, at der ikke sker yderligere nega-

tive stød til økonomien samt at der sker en langsom forbedring af turistbranchen

og en normalisering af den indenlandske produktion i Tunesien.

Tabel 3

Tunesien, makroøkonomiske indikatorer 2013-2017

2013

BNP pr. indbygger (USD)

Real BNP-vækst (pct.)

Indbyggertal (mio. pers.)

Arbejdsløshed

(procent af arbejdsstyrken)

4.317

2,3

10,9

15,3

2014

4.415

2,3

11,1

15,3

2015

(forventet)

4.075

0,5

11,2

15,0

2016

2017

(forventet) (forventet)

4.106

2,5

11,2

14,0

4.201

4,0

11,3

13,0

Offentlige indtægter og udgifter

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Samlede offentlige indtægter inkl.

bistand (pct. af BNP)

Samlede offentlige udgifter (pct. af

BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig saldo ekskl. bistand

(pct. af BNP)

Strukturel saldo

(pct. af BNP)

44,3

23,7

29,8

-6,0

-6,2

-5,1

50,1

24,5

28,1

-3,7

-4,1

-4,2

54,0

22,9

28,4

-5,4

-5,8

-4,7

53,1

23,4

27,5

-4,1

-4,3

-4,2

58,1

23,7

27,4

-3,7

-3,9

-3,4

Eksterne indikatorer

Betalingsbalancens løbende poster

inkl. bistand (pct. af BNP)

Gæld til udlandet (pct. af BNP)

Internationale reserver (USD mia.)

Internationale reserver

(i måneders import)

Direkte udenlandske indgående

investeringer (USD mia.)

-8,3

54,2

7,7

3,4

1,1

-8,9

56,2

7,7

4,0

2,2

-8,8

61,6

7,5

4,1

2,6

-7,9

67,7

8,5

4,5

2,6

-6,9

70,6

9,1

4,6

2,6

Anm.:

Ekslusive bank rekapitaliseringsomkostninger og engangsudgifter til energisubsidier.

Kilde: International Monetary Fund (IMF) seneste estimater, nov. 2015.

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 209 og vedtages efter den almindelige lov-

givningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Tunesien har i august 2015 anmodet EU om yderligere makrofinansiel assistance

(MFA) på 500 mio. euro i form af et lån.

Kommissionen har d. 12. feb. 2016 fremsat et forslag om makrofinansiel assi-

stance til Tunesien på 500 mio. euro i form af lån over tre udbetalinger: 200 mio.

euro i midten af 2016, 150 mio. euro i 4. kvartal 2016, og tredje udbetaling af lige-

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

ledes 150 mio. euro i første halvdel af 2017. Med det aktuelle forslag vil EU’s sam-

lede udestående MFA-lån til Tunesien således udgøre 800 mio. euro.

IMF skønner, at Tunesien samlet set har et finansieringsbehov på 5,1 mia. USD

over perioden 2016-2017,

jf. tabel 2.

Det betydelige finansieringsbehov skyldes

primært tre faktorer; et stort underskud på betalingsbalancens løbende poster,

behovet for at opbygge udenlandske reserver over perioden 2016-2017, og for-

ventninger til store afdragsbetalinger på eksisterende IMF-lån, specielt i 2017. Når

der tages højde for nettoudbetalinger fra eksisterende og skøn for kommende

IMF-programmer samt udbetalinger fra Verdensbanken vil Tunesien have et for-

ventet umiddelbart residualt finansieringsbehov på 2,9 mia. USD over perioden

2016-2017. Kommissionens skønner, at yderligere MFA på 500 mio. euro vil

dække 19 pct. af dette forventede residuale finansieringsbehov over perioden

2016-2017. Det forventes, at Tunesien vil modtage 200 mio. USD i bistand via

EU’s samt i alt 750 mio. USD fra øvrige bidragsydere over perioden 2016-2017.

Der er endnu ikke endelig klarhed over, hvordan det øvrige residuale finansie-

ringsbehov (på skønsmæssigt 1,3 mia. USD over perioden 2016-2017) vil blive

dækket.

Tabel 4

Skøn for Tunesiens eksterne finansieringskilder og finansieringsbehov

Mio. USD

Samlet finansieringsbehov

Nettoudbetalinger fra eksisterende

og kommende IMF-programmer

Udbetalinger fra Verdensbanken

Umiddelbart residualt

finansieringsbehov

Forventninger til

Finansieringskilder (mio. USD)

EU’s eksisterende MFA lån

Forslag til yderligere MFA lån

EU bistand (gennem budgettet)

Afrikanske Udviklingsbank

Internationale obligationer med

amerikansk garanti

I alt

Skøn for øvrigt residualt

finansieringsbehov

2016

2.683

765

500

1.418

2017

2.431

478

500

1.453

Total

2016-2017

5.114

1.243

1.000

2.871

Andel af samlede

residuale

finansierings-

behov

2016-2017

19%

17%

56%

44%

2016

2017

Total

2016-2017

110

385

(350 mio. EUR)

100

250

500

1.345

165

(150 mio. EUR)

100

265

1.188

110

550

(500 mio. EUR)

200

250

500

1.610

1.261

Anm.

Inkluderer Kommissionens skøn for størrelsen på det nye IMF-lån. Det er lagt til grund, at IMF yder nye

lån af samme årlige størrelsesorden i 2016 og 2017 som de eksisterende lån.

Kilde: International Monetary Fund (IMF) seneste estimater, nov. 2015, EU-Kommissionens og egne beregninger.

Tunesiens første frie og demokratiske valg fandt sted i 2011 og landet har ifølge

Kommissionen taget væsentlige skridt til politiske reformer for at styrke de demo-

kratiske institutioner og mekanismer, herunder en ny forfatning i 2014 og indfø-

relsen af et parlamentarisk flerpartisystem, retsstatsprincippet og respekt for men-

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

neskerettighederne. Kommissionen bemærker samtidig, at Tunesiens vej til et

fuldt udviklet demokrati indebærer udfordringer og er behæftet med usikkerhed.

MFA-lånet vil overordnet set understøtte en fortsat demokratisk udvikling og

økonomisk fremgang i Tunesien. MFA-lånet vil kunne understøtte de reformer i

Tunesien, som er aftalt med IMF og Verdensbanken, samt de reformer, der aftales

og allerede er aftalt med EU som betingelse for assistancen,

jf. nedenfor.

Økonomisk-politiske betingelser forbundet med MFA

Det aktuelle MFA-lån til Tunesien vil ligesom det foregående være betinget af

eksistensen af og den løbende opfyldelse af et IMF-låneprogram. Tunesien og

IMF indledte i december 2015 forhandlinger om et nyt fireårigt lån i forlængelse

af det foregående IMF-program. Forhandlingerne ventes afsluttet i foråret 2016.

MFA-lånet til vil blive stillet til rådighed for Tunesien for en toårig periode. MFA

og den løbende udbetaling af assistancen vil være betinget af efterlevelsen af de

nærmere økonomisk-politiske betingelser fastlagt i et aftalememorandum (”Me-

morandum of Understanding” (MoU)), som aftales mellem Tunesien og EU.

Aftalememorandummet forventes at fokusere på Tunesiens gennemførelse af

strukturelle reformer, som understøtter vækst og beskæftigelse og givetvis bygge

på de eksisterende krav til reformer fra det første MFA-lån og komplementere

betingelserne i de parallelle IMF-programmer. Programbetingelserne vil kunne

fokusere på bedre styring af de offentlige finanser, reformer af skattesystemet,

styrkelse af sociale sikringsnet, arbejdsmarkedsreformer, reformer af den finansiel-

le sektor og reformer, der bidrager til bedre rammevilkår for handel og investerin-

ger.

Retningslinjer for MFA

Det er Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske betingelser for at

yde MFA-lån til Tunesien er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at forslaget

om MFA til Tunesien er i overensstemmelse med de såkaldte Genval-kriterier

, så

assistancen vil være af ekstraordinær karakter, komplementere finansiering fra

IMF, være betinget af opfyldelsen af nærmere fastlagte økonomisk-politiske betin-

gelser og eksistensen af særlige politiske forudsætninger, herunder demokratiske

værdier, samt respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Kommissi-

onen bemærker, at man i hele perioden, hvor MFA stilles til rådighed, løbende vil

kontrollere og evaluere overholdelsen af disse betingelser.

Risici forbundet med yderligere MFA til Tunesien

Givet den aktuelle situation i Tunesien og regionen er der betydelige risici forbun-

det med, at EU giver yderligere MFA til Tunesien. Kommissionen vurderes såle-

des at være risiko for, at Tunesien ikke vil være stand til at tilbagebetale lånene fra

Genval-kriterierne er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i 2011, og fastlægger de overordnede

kriterier for EU’s makrofinansielle assistance til tredjelande.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

EU helt eller delvist, og risiko for, at Tunesien ikke eller utilstrækkeligt efterlever

programbetingelserne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ydelsen af MFA-lån besluttes i den almindelige lovgivningsprocedure med Euro-

pa-Parlamentet som medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til Kommissio-

nen forslag om MFA til Tunesien kendes endnu ikke. Parlamentet ventes umid-

delbart at støtte forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Ved MFA til Tunesien i form af lån får Kommissionen tildelt beføjelser til at op-

tage et lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne videreformidle

låneprovenuet til Tunesien på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af de af Kommis-

sionen optagne lån garanteres af EU-budgettet. Der vil være en reel udgift for

EU-budgettet alene i det tilfælde, hvor Tunesien ikke lever op til sine forpligtigel-

ser overfor EU i forhold til tilbagebetaling af MFA og garantien fra EU-budgettet

derfor må aktiveres.

Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Tunesien tilføres garantifonden på

EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om opret-

telse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Tilførsel af midler til

garantifonden sker med to års forskydning ift. lånetilsagnet.

I dette tilfælde med et lån på 500 mio. euro, vil i alt 45 mio. euro (9 pct. af 500

mio. euro) således skulle tilføres garantifonden (hhv. 31,5 mio. euro i 2018 og 13,5

mio. euro i 2019). Kommissionen lægger op til, at de 45 mio. euro finansieres in-

den for de eksisterende budgetmæssige rammer.

Tunesiens eventuelle manglende tilbagebetaling af et yderligere MFA-lån vil have

statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et MFA-lån på

500 mio. euro garanterer Danmark således for ca. 75 mio. kr. via EU’s budget,

heraf ca. 7 mio. kr. til garantifonden.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Tu-

nesien, idet MFA bidrager til at understøtte landets makroøkonomiske og finan-

sielle stabilitet, herunder bl.a. sikre en holdbar betalingsbalanceudvikling.

Rådsmøde nr. 3454 (økonomi og finans) den 8. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/3-16

Forslaget ventes i tråd med EU’s og Danmarks interesser at støtte den demokrati-

ske udvikling og økonomiske fremgang i Tunesien, som blandt andet påvirkes af

ustabiliteten og konflikten i regionen.

I det omfang forslaget bidrager til en tættere økonomisk integration mellem Tune-

sien og EU, kan forslaget potentielt også have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser i EU-landene. Omkring 65 pct. af Tunesiens import kommer fra EU og

ca. 70 pct. af Tunesiens samlede eksport går til EU. Tunesien har ligeledes en tæt

forbindelse til EU i forhold til bl.a. direkte investeringer i Tunesien.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens forslag om MFA-lån

til Tunesien.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker at bistå den demokratiske og økonomiske udvikling i Tunesien,

som på nuværende tidspunkt er særligt udfordret af urolighederne i regionen.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om MFA til Tunesien i størrelsesorde-

nen 500 mio. euro i form af lån.

Regeringen lægger vægt på, at der opnås endelig afklaring om en holdbar plan for

finansiering af Tunesiens finansieringsbehov for perioden, hvor MFA stilles til

rådighed. Regeringen lægger vægt på en effektiv programimplementering i Tune-

sien som en forudsætning for MFA og på at Tunesien lever op til de med EU

aftalte reformbetingelser for assistancen. Det har betydning for, om hjælpen får en

varig positiv virkning.

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at forslaget om MFA til Tunesien afholdes

inden for EU’s eksisterende budgetrammer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.