Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3457 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EUK, sagsnr: 2016-44

Den 3. marts 2016

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016

SAMLENOTAT

1. Rusland ...................................................................................................................................................... 2

2. Libyen ........................................................................................................................................................ 5

3. Iran ............................................................................................................................................................ 7

4. Mellemøsten .............................................................................................................................................. 10

5. Kommissionens forslag til forordning om et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i

forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i

konfliktramte områder og højrisikoområder .................................................................................................... 12

6. Modernisering af EU-Mexico partnerskabsaftale ....................................................................................... 16

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

1. Rusland

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Siden begyndelsen af 2014 har EU’s relationer til Rusland i høj grad været præget af Ukraine-konflikten. EU

har indført en række sanktionstiltag som reaktion på Ruslands destabiliserende adfærd i forhold til Ukraine.

EU har dog fortsat dialog med Rusland på en lang række områder, eksempelvis har Kommissionen haft en lang

møderække om konsekvenserne af EU-Ukraine frihandelsaftalen (DCFTA) med Rusland og Ukraine. Ved

rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s forhold til Rusland, men ikke beslutninger om sanktionspolitikken.

Danmark lægger fortsat afgørende vægt på EU-enighed om en robust linje i EU’s Ruslands-politik.

2. Baggrund

EU’s forhold til Rusland blev frem til 2014 betegnet af såvel EU som Rusland som et Strategisk

Partnerskab, der byggede på stærke fælles interesser og ambitioner om styrket økonomisk inte-

gration, næret af Ruslands indtræden i WTO i 2012. Der blev afholdt halvårlige EU-Rusland

topmøder. Forhandlinger pågik fra 2008 og frem om en ny økonomisk samarbejdsaftale (”New

Agreement”), der skulle træde i stedet for partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1994. Parallelt

hermed pågik der forhandlinger om visumlempelser.

Siden marts 2014 har EU’s relationer til Rusland imidlertid i høj grad været præget af Ukraine-

konflikten.

EU har indført en række sanktionstiltag som reaktion på Ruslands ulovlige annektering af Krim

samt destabiliserende adfærd i Ukraine. Der er indført

diplomatiske sanktioner,

som indebærer, at

EU har suspenderet forhandlinger med Rusland om hhv. partnerskabs- og visumaftalen, ligesom

EU med de øvrige medlemmer af G7 har valgt at suspendere Ruslands deltagelse i G8. Der er

endvidere indført

individuelle sanktioner

(indrejseforbud og fastfrysning af aktiver) mod individer

og juridiske personer (pt. 149 personer og 37 entiteter), der underminerer/truer Ukraines territo-

riale integritet, suverænitet og uafhængighed. Endelig har EU vedtaget

målrettede økonomiske sankti-

oner

inden for 1) kapitalmarkedsbegrænsninger, 2) våbenembargo og restriktioner på salg af så-

kaldt dual-use teknologi, 3) begrænsning af Ruslands adgang til sensitiv teknologi med særligt

fokus på olieudvinding på dybt vand, fra skifer og i arktiske egne. Rusland har som reaktion på

de vestlige sanktioner i august 2014 indført importforbud mod landbrugsprodukter, råvarer og

fødevarer fra EU, USA, Canada, Australien, Norge og Japan. Importforbuddet blev senest for-

længet i august 2015 og udløber nu i august 2016.

EU-landene Tyskland og Frankrig har været omdrejningspunktet for forhandlinger om konflik-

ten i det østlige Ukraine med Rusland og Ukraine i det såkaldte Normandiet-format. Siden no-

vember 2014 har Kommissionen været involveret i omfattende trilaterale drøftelser med Rusland

og Ukraine (23 dialogmøder) om konsekvenserne af implementering af EU-Ukraine frihandelsaf-

talen (DCFTA), som trådte i kraft den 1. januar 2016. Dialogen synes dog indstillet efter, at Rus-

land i december 2015 indførte fødevareimportforbud mod Ukraine og ophævede Ukraines delta-

gelse i SNG-frihandelsaftalen.

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

EU har i WTO rejst fire tvistbilæggelsessager mod Rusland, herunder den for Danmark særdeles

vigtige sag om Ruslands veterinært begrundede stop i februar 2014 for import fra EU af levende

grise og svinekød pga. erklæret frygt for afrikansk svinepest.

EU har signaleret, at man gerne ser et tættere og mere konstruktivt samarbejde med Rusland,

men at en afgørende forudsætning herfor er, at Rusland bidrager reelt til implementering af

Minsk-aftalen. Samtidig er der i EU-kredsen generel enighed om, at det er nødvendigt og ønsk-

værdigt at fastholde visse muligheder for dialog med Rusland om såvel Ukraine som en række

andre vigtige internationale emner, herunder Syrien, Irans atomprogram, klimaudfordringer og -

ikke mindst for Danmarks vedkommende - samarbejde i Arktis.

Gennem det omfattende militære engagement til støtte for Assad-regimet har Rusland over de

seneste seks måneder tiltaget sig en betydelig rolle i forhandlingerne om at finde en løsning på

konflikten i Syrien, hvilket senest er set ved opnåelsen af enighed mellem USA og Rusland om at

etablere en våbenhvile i hele landet.

3. Formål og indhold

Det forventes en generel drøftelse af forholdet til Rusland. Der forventes ikke at være fokus på

sanktionspolitikken, idet stillingtagen til en videreførelse af de økonomiske sanktioner først må

ventes tættere på de økonomiske sanktioners udløb den 31. juli 2016.

Givet at Rusland og de russisk-støttede separatister i Ukraine fortsat mangler at levere på centrale

dele af Minsk-aftalen (overholdelse af våbenhvilen, tilbagetrækning af tunge våben og ukrainsk

kontrol med egen grænse), synes der ikke i EU-kredsen at være parathed til at række ud til Rus-

land i forsøget på at skabe positivt momentum, førend Rusland har leveret et mere håndgribeligt

bidrag til Minsk-aftalens implementering. Det kan dog ikke udelukkes, at spørgsmålet om EU’s

relationer til den Eurasiske Økonomiske Union bestående af Rusland, Hviderusland, Kasakhstan

og Armenien vil blive rejst.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

I drøftelsen af den fremadrettede tilgang til Rusland forventes der blandt medlemslandene at

være forskelle i vægtningen af henholdsvis dialog/opblødning ift. Rusland og opretholdelse af

presset på Rusland for at bidrage til en løsning på konflikten i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark lægger fortsat afgørende vægt på EU-enighed om en robust linje i EU’s Ruslands-

politik. Danmark bakker op om EU’s to-spors tilgang til Rusland: På den ene side er det nød-

vendigt at fastholde presset på Rusland, på den anden side må vi forsøge at påvirke Rusland gen-

nem kritisk dialog.

Fra dansk side støttes fortsat, at døren for politisk dialog med Rusland holdes åben. Overvejelser

om udstrakte hænder eller egentlige indrømmelser i forhold til Rusland bør dog nøje afstemmes

med udviklingen i Ruslands generelle adfærd og særligt situationen i Ukraine.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen om EU’s generelle forhold til Rusland blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg

til orientering den 16. januar 2015.

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

2. Libyen

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Det forventes, at Rådet (udenrigsanliggender) vil have en drøftelse af den seneste udvikling i Libyen, herunder

status for den politiske aftale mellem parterne, etablering af en national samlingsregering samt EU’s reaktion på

udviklingen. Det vides endnu ikke, om der vil blive vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Til trods for indgåelsen af en politisk aftale den 17. december 2015 mellem dele af de libyske

parter er den politiske situation i Libyen forsat flydende og særdeles skrøbelig. Endelig etablering

af en libysk samlingsregering (Government of National Accord) udestår fortsat. Ultimo januar

blev et første forslag til sammensætningen af samlingsregeringen afvist af House of Representati-

ves (HoR) i Tobruk, der i henhold til den politiske aftale fra december 2015 officielt skal god-

kende samlingsregeringen. Et nyt forslag til en samlingsregering blev fremsat af det såkaldte præ-

sidentråd den 14. februar, men en planlagt afstemning den 23. februar blev ikke gennemført.

Flertallet af medlemmerne af HoR har dog tilkendegivet deres opbakning til det nye forslag, og

det er forhåbningen, at HoR vil gennemføre en ny afstemning inden for kort tid.

Det internationale samfund, herunder EU, har budt den politiske aftale og den libyske samlings-

regering velkommen og kraftigt opfordret HoR til at give den endelige godkendelse og dermed

legitimere samlingsregeringen. Der er fra international side stort fokus på sikkerhedssituationen i

Tripoli, idet det er vigtigt, at samlingsregeringen får mulighed for hurtigt at indsættes her.

I et forsøg på at lægge yderligere pres på de libyske parter for at støtte den politiske aftale og

etableringen af samlingsregeringen pågår der pt. overvejelser i EU om at indføre sanktioner (in-

defrysning af aktiver samt rejseforbud i EU) mod centrale libyske aktører, som aktivt har forsøgt

at obstruere den politiske proces.

Parallelt med den politiske udvikling er sikkerhedssituationen i Libyen yderligere forværret. Der

er sket en optrapning af væbnede kampe mellem Tobruk-affilierede styrker og militante ekstre-

mistiske grupperinger, især i Benghazi. Samtidig er ISIL markant til stede i landet. Gruppen, der

vurderes at omfatte op mod 4000 krigere i Libyen, udgør en stigende regional sikkerhedstrussel

og truer nu også de sydlige nabolande Niger og Chad. Det er bl.a. i lyset af ISIL’s ekspansion, at

man skal se det amerikanske luftangreb den 19. februar mod militante ISIL-krigere i nærheden af

byen Sabratah tæt på den tunesiske grænse.

I lyset af ISIL’s fremmarch har der været forlydender om mulig militær støtte fra visse lande til

Libyen – primært i form af træning og kapacitetsopbygning af militær- og politistyrker. Det

fremhæves dog, at evt. militær støtte først vil kunne komme på tale, når en libysk samlingsrege-

ring er dannet og en invitation fra denne foreligger.

EU og Danmark har fra starten aktivt støttet op om FN’s bestræbelser på at opnå en politisk

løsning på konflikten. EU står klar til at hjælpe den libyske samlingsregering med politisk og fi-

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

nansiel støtte i form af en pakke på 100 mio. EUR. Det er forventningen, at støtten bl.a. vil gå til

kapacitetsopbygning, levering af basale ydelser, uddannelse, økonomi samt sikkerhedssektorre-

form. Mandatet for EU’s grænsemission i Libyen (EUBAM Libya) er desuden forlænget til au-

gust 2016.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte den seneste politiske udvikling i Libyen, herunder status for den politi-

ske aftale og etablering af en national samlingsregering samt EU’s reaktion på udviklingen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Libyen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Sagen har dog konsekvenser for EU’s budget, idet der

afsættes 100 mio. EUR til at hjælpe den libyske samlingsregering med politisk og finansiel støtte.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget, svarende til en finansieringsandel på ca. 2 mio.

EUR (ca. 15 mio. kr.). Forslaget finansieres inden for den eksisterende ramme og medfører såle-

des ikke merudgifter.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fuld opbakning blandt medlemslandene til den libyske nationale samlingsregering.

Der forventes ligeledes enighed om behovet for EU-støtte til en samlingsregering med sigte på at

bidrage til fred og stabilitet i landet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har budt den politiske aftale samt dannelsen af en libysk national samlingsregering

velkommen og bakker op om FN’s fortsatte bestræbelser på at sikre opbakning til aftalen og

godkendelse af samlingsregeringen som et vigtigt skridt mod at genoprette fred og stabilitet i Li-

byen. Regeringen bakker op om et stærkt EU-engagement, herunder i form af støtte til en sam-

lingsregering, i samarbejde med relevante internationale og regionale partnere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. februar 2016 til orientering.

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

3. Iran

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

EU-Iran forholdet er efter atomaftalen inde i en opbygningsfase. Rådet (udenrigsanliggender) forventes at drøfte

EU-Iran-dialogen, som blev indledt på embedsmandsniveau i starten af februar 2016. Fra EU’s side vil man i

dialogen understrege behovet for økonomiske reformer i Iran, ligesom EU i dialogen vil fokusere på temaer som

illegal immigration og menneskerettigheder. Fra iransk side lægges hovedvægt på styrkelse af de økonomiske relati-

oner. Rådet (udenrigsanliggender) forventes også at drøfte det foreløbige resultat af det iranske parlamentsvalg og

valg til Eksperternes Råd. Endelig forventes Rådet (udenrigsanliggender) at drøfte Irans regionale rolle, herunder i

Syrien og Syrien-forhandlingerne, samt ift. den diplomatiske krise mellem Iran og Saudi-Arabien.

2. Baggrund

Efter mere end et årtis forhandlinger med Iran om landets atomprogram blev der den 14. juli

2015 indgået en aftale (”Joint Comprehensive Plan of Action”) mellem Iran og E3+3 (Frankrig,

Tyskland og UK, samt Kina, Rusland og USA). Aftalen har nu passeret den amerikanske kon-

gres. Sanktionerne blev ophævet ved Implementation Day den 16. januar 2016, hvormed der nu

er basis for at påbegynde en egentlig EU-Iran-dialog.

Valget til det iranske parlament og Eksperternes Råd fandt sted den 26. februar 2016. Det ende-

lige resultat af parlamentsvalget ventes først at foreligge i slutningen af marts, idet der i en række

tilfælde vil skulle gennemføres en anden valgrunde. Det overordnede billede af tilhørsforholdene

for de opstillede kandidater er fortsat uklart. Præsident Rouhani har stadig opbakning fra et be-

tydeligt flertal i befolkningen, men der kan spores en stigende utålmodighed med svag økono-

misk vækst og manglende jobskabelse.

Iran er en central spiller, hvis der skal findes politiske løsninger på konflikterne i Syrien og Irak.

Iran skal derfor engageres konstruktivt i at løse konflikterne. Iran har åbenlyse interesser i regio-

nen, som ikke forventes at ændre sig på mellemlang sigt. Striden mellem Iran og Saudi-Arabien

har endnu ikke haft en synlig afsmittende effekt på stedfortræderkrigene i Irak, Syrien og Yemen.

Forud for de intra-syriske drøftelser i Genève erklærede begge lande, at de vil arbejde aktivt for

fremdrift i forhandlinger.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte den igangværende EU-Iran-dialog. Den Fælles Udenrigstjeneste aflagde

besøg i Teheran den 7.-9. februar 2016. Besøget var et led i højniveau-dialogen mellem EU og

Iran, som fremadrettet planlægges at finde sted ca. hver 6.-8. måned med flere højniveaubesøg

planlagt inden for det næste halve år. Der er et gensidigt ønske om styrkede økonomiske relatio-

ner og styrket dialog inden for en lang række sektorer. En styrkelse af de økonomiske relationer

afhænger blandt andet af en hurtig genetablering af bankforbindelserne. Det er dog for indevæ-

rende bremset af tilbageholdenhed blandt de store internationale aktører som følge af fortsatte

amerikanske ekstraterritoriale sanktioner.

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

Det er indtil videre besluttet at lancere en bilateral immigrationsdialog med to elementer; (i) af-

ghanske flygtninge i Iran, og (ii) illegal immigration til EU. Spørgsmålet om tilbagetagelse af afvi-

ste asylansøgere, hvor Iran hidtil kun har villet modtage frivillige tilbagerejser, vil ligeledes indgå i

dialogen. Endelig vil menneskerettigheder indgå i dialogen. I den forbindelse vil der særligt blive

lagt vægt på Irans høje antal henrettelser for narkotikaforbrydelser.

Derudover ventes den nye dialog at munde ud i åbningen af en EU-delegation i Teheran.

Det forventes, at Rådet (udenrigsanliggender) også vil drøfte resultatet af det iranske parlaments-

valg og valg til Eksperternes råd samt Irans regionale rolle.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Iran forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet. Med EU-Iran-dialogens fokus på økonomi og kommercielle

relationer mellem Iran og EU forventes dialogen at kunne få en positiv indvirkning på dansk

erhvervsliv, som allerede er engageret eller ønsker at engagere sig på det iranske marked.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være fortsat enighed blandt medlemslandene om behovet for at styrke EU-Iran-

dialogen. Særligt på det kommercielle område, men også i forhold til menneskerettigheder, mi-

gration og i regionale spørgsmål, herunder særligt i forhold til den diplomatiske krise med Saudi-

Arabien og i Syrien-konflikten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om den styrkede EU-Iran-dialog. Særligt har regeringen fremhævet beho-

vet for at få tilbagetagelse af iranske afviste asylansøgere omfattet af dialogen. Menneskerettighe-

der og Irans regionale rolle bør også omfattes af dialogen.

Udenrigsministeren besøgte i begyndelsen af året Teheran med en større erhvervsdelegation. Der

var stor interesse fra både dansk og iransk side ift. at styrke samarbejdet på en række områder,

herunder særligt det kommercielle område.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

Iran har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ved skriftlig forelæggelse

den 16. juli 2015. Ophævelsen af de økonomiske sanktioner mod Iran blev forelagt Folketingets

Europaudvalg den 25. september 2015.

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

4. Mellemøsten

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat, ændringer fremgår af streg i marginen

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender) ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den aktuelle udvikling, herun-

der nyt fransk initiativ om international konference mhp. at genskabe momentum i den mellemøstlige fredsproces.

2. Baggrund

De seneste måneders voldelige begivenheder i Israel, Østjerusalem og på resten af Vestbredden

er ikke bragt til ophør. EU har på den baggrund klart tilkendegivet i de seneste rådskonklusioner

fra januar 2016, at alle parter må afstå fra enhver handling, der kan forværre situationen. EU har

tillige understreget, at alene en genetablering af en politisk horisont og en genoptagelse af dialog

mellem parterne kan standse volden.

Det internationale samfund har i længere tid været optaget af at bidrage til, at voldsspiralen

kommer til en ende. Dette er trods engagement fra bl.a. Mellemøstkvartetten, herunder med bi-

drag fra EU, ikke i tilstrækkeligt omfang lykkedes. Kvartetten har derfor besluttet at udarbejde en

rapport vedr. situationen, der samtidig ventes at indeholde anbefalinger om vejen frem. Som en

af deltagerne i Kvartetten vil EU være engageret i dette arbejde. Rapporten ventes færdig i løbet

af første halvår af 2016.

I tillæg hertil barsler Frankrig med et initiativ, der har til hensigt at genskabe politisk momentum

vedrørende fredsprocessen med fokus på at fastholde to-statsløsningen. Det præcise indhold af

det franske initiativ kendes p.t. ikke, men fra fransk side har man ladet forstå, at man har planer

om i løbet af foråret at tage initiativ til et møde på ministerniveau. Formatet for et sådant mini-

stermøde, herunder deltagerkredsen, er fortsat uklart, men i første om gang forventes de to di-

rekte parter, Israel og Palæstina, ikke at blive inviteret.

3. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder

det franske initiativ om at mobilisere internationale og regionale aktører til en første ministeriel

drøftelse - eventuelt i april 2016 - for at genskabe politisk momentum vedrørende fredsprocessen

med fokus på at fastholde to-statsløsningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om en fortsat aktiv og bredspektret EU-

indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at støtte freds-

forhandlinger.

10. Regeringens holdning

Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale partnere, her-

under i særdeleshed USA. Målet med EU’s bestræbelser er overordnet at understøtte mulighe-

derne for en snarlig genoptagelse af fredsforhandlingerne med henblik på realiseringen af en to-

statsløsning. Regeringen ser i den forbindelse frem til en nærmere orientering på rådsmødet om

det franske initiativ.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 16. novem-

ber 2016.

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

5. Kommissionens forslag til forordning om et EU-system for selvcertificering af due di-

ligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og de-

res malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder

KOM (2014) 0111 og JOIN (2014) 8 final

Revideret udgave af samlenotat af 12. november 2015. Ændrede afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionens oprindelige forslag til forordning af 13. marts 2014 lagde op til en frivillig EU-

certifikationsordning for ansvarlige importører af fire mineraler fra konfliktramte områder og højrisiko-områder.

Forslaget gælder for importører og omfatter geografisk set konfliktområder i hele verden. Den ledsagende meddelelse

fra Kommissionen og Den Høje Repræsentant for den Fælles Udenrigstjeneste lagde op til en række støtteforan-

staltninger til den nye certifikationsordning, herunder finansiel støtte og en styrkelse af den eksisterende politiske

dialog. I november 2015 fremlagde det luxembourgske formandskab et lettere revideret forslag om en frivillig certi-

ficeringsordning. I slutningen af januar d.å. har Kommissionen fremlagt et kompromisforslag om en obligatorisk

ordning for EU-importører med henblik på at imødekomme Europa-Parlamentet. Kompromisforslaget er fremlagt

til brug for trilogen, der indledtes 1. februar d.å.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 13. marts 2014 et forslag til forordning om et EU-system for selv-

certificering af fornøden omhu (due diligence)-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importø-

rer af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og

højrisikoområder.

Forordningsforslaget har sin baggrund i en mangeårig international debat om skadevirkningerne

af handel med mineraler udvundet i konfliktområder. Debatten har især haft fokus på mineraler-

nes betydning for omfattende menneskerettighedsovertrædelser i langvarige konflikter, f.eks. i

De Store Søers Region i det centrale Afrika. Da indsatsen for en forsvarlig tilvejebringelse af

konfliktmineraler indgår i EU’s overordnede udviklingspolitik og politik for fred og sikkerhed,

har Kommissionen og Den Høje Repræsentant ladet forordningsforslaget ledsage af en medde-

lelse JOIN (2014) 8 final, der opregner en række supplerende indsatser for ansvarlig tilvejebrin-

gelse af de fire mineraler fra konfliktramte områder og højrisiko-områder.

Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde. Forslaget skal vedtages af Rådet og Parlamentet efter Traktatens regler om den

almindelige lovgivningsprocedure.

Forordningsforslaget bygger på OECD’s retningslinjer for fornøden omhu i forsyningskæderne

for de fire mineraler fra konfliktramte områder og høj-risiko områder og ligger i forlængelse af

gældende amerikansk lovgivning inden for det samme felt. I 2010 vedtog den amerikanske Kon-

gres således the Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act, der forpligter

alle virksomheder, der er børsnoterede i USA, og som anvender ”konfliktmineraler”, til at orien-

tere US Securities and Exchange Commission om oprindelsen af disse mineraler og den risiko-

styring (due diligence), som man har anvendt ved indkøbet af mineralerne. Samme år vedtog Eu-

ropa-Parlamentet en beslutning om, at EU burde indføre en lovgivning svarende til den ameri-

kanske, og i en resolution fra februar 2014 har Parlamentet bekræftet denne holdning. Som svar

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

på Parlamentsbeslutningen fra 2010 fremlagde Kommissionen i meddelelser fra 2011 og 2012 sin

intention om at undersøge, hvordan man kunne forbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at reducere finansieringen af væbnede grupper og sikkerhedsstyrker

gennem indtægter fra mineraludvinding i konfliktramte områder og højrisikoområder. Det er

hensigten at begrænse importen fra disse områder til ansvarlige operatører, inkl. udvindingsvirk-

somheder. Forordningsforslaget skal ses som endnu et skridt – i forlængelse af Dodd-Franks

betydning for markedet i Europa – til at etablere ansvarlighed som et grundlæggende markeds-

vilkår inden for import til EU af de fire nævnte mineraler. Ifølge Kommissionen og den Høje

Repræsentants for EU’s fælles udenrigstjenestes fælles meddelelse er mellem 150.000-200.000

europæiske virksomheder i praksis omfattet af Dodd-Frank, ikke mindst som underleverandører

til børsnoterede amerikanske virksomheder.

Forslaget er i overensstemmelse med og sigter på at bidrage til EU’s udenrigspolitiske mål og

udviklingsstrategi i relation til konfliktramte områder og højrisikoområder. Det understøtter også

EU’s politikker for virksomhedernes sociale ansvar, der siden 2012 har taget udgangspunkt i

virksomhedernes forpligtelse til at begrænse de potentielt negative konsekvenser, som deres virke

kan have på samfundet, herunder menneskerettighedskrænkelser.

Såvel i den amerikanske lovgivning som i de europæiske tiltag forstås ”konfliktmineraler” som

guld, tin, tantal og wolfram. Dodd-Frank Act er geografisk begrænset til De Store Søers Region,

mens det foreliggende forordningsforslag dækker konfliktmineraler overalt i verden. Fra Kom-

missionens side har man fundet det væsentligt at bidrage til G8-ledernes tilsagn fra topmødet i

Lough Erne i juni 2013 om at øge gennemsigtigheden i udvindingsindustrien som sådan. Kom-

missionens forslag omfatter importører af de pågældende mineraler og ikke som den amerikan-

ske lovgivning alle børsnoterede virksomheder, der anvender dem. Endelig sigter dette forslag (i

modsætning til Kommissionens senere kompromisforslag, se nedenfor) på en frivillig certifikati-

onsordning, hvor Dodd-Frank opererer med en obligatorisk rapportering og obligatorisk anven-

delse af fornøden omhu.

For at kunne certificere sig selv som en ansvarlig importør skal man kunne godtgøre, at man føl-

ger OECD’s retningslinjer for fornøden omhu. Det betyder, at man som virksomhed skal etable-

re et stærkt ledelsessystem, identificere og vurdere risici i sin forsyningskæde, få foretaget uaf-

hængige tredjepartsaudits (kontrolbesøg) i forsyningskæden og aflægge rapport om sin praksis for

fornøden omhu til såvel den kompetente myndighed som opkøbere længere fremme i forsy-

ningskæden. Den pågældende myndighed skal også have oplyst, hvilke smelterier og/eller foræd-

lingsvirksomheder, der har leveret mineraler og metaller til virksomheden.

Kommissionen vil efter høring af OECD hvert år offentliggøre en liste over ansvarlige smelterier

og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer deres råstoffer i henhold til forordningen.

Udover at administrere de oplysninger om importørernes forsyningskæder, som de kompetente

myndigheder modtager, skal myndighederne føre tilsyn med importørerne, herunder foretage

kontrolbesøg, og årligt rapportere til Kommissionen om de ansvarlige importører, som myndig-

heden har kendskab til.

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

Den fælles meddelelse fra Kommissionen og den Høje Repræsentants for EU’s fælles udenrigs-

tjeneste supplerer forordningsforslaget med en række ledsageforanstaltninger, der skal skabe inci-

tament for ansvarlig tilvejebringelse af de pågældende mineraler. Meddelelsen nævner bl.a. finan-

siel støtte til SMV’er, incitamenter i forbindelse med offentlige indkøb og styrkelse af den eksi-

sterende politiske dialog med tredjelande.

To år efter forordningens ikrafttrædelse foretager Kommissionen en evaluering, herunder af ef-

fektivitet og omkostninger.

Det luxembourgske formandskab fremlagde den 4. november 2015 et lettere revideret forslag på

grundlag af Rådets drøftelser. Det fastholdt en frivillig certificeringsordning for importører af

råvarer. Forslaget søgte også at lette de administrative krav i forbindelse med forordningen mest

muligt, bl.a. ved at åbne for anerkendelse af eksisterende industriordninger for ansvarlig handel

med konfliktmineraler som tilstrækkeligt grundlag for at opnå certificering.

Som reaktion på Europa-Parlamentets resolution (se afsnit 4. nedenfor) fremlagde Kommissio-

nen i slutningen af januar et kompromisforslag, der lægger op til en obligatorisk ordning for EU-

importører af de pågældende mineraler. I modsætning til forslaget om en frivillig ordning arbej-

der dette seneste forslag fra Kommissionen således ikke med en certificeringsordning, kun med

kontrolforanstaltninger fra myndighedernes side. Kommissionens forslag fastholder de øvrige

administrative lettelser i det luxembourgske forslag, og det omfatter fortsat ikke importører og

producenter af halvfabrikata og færdigvarer indeholdende konfliktmineraler.

Det første møde i trilogen med Europa-Parlamentet blev afholdt den 1. februar uden bevægelse

fra de tre forhandlingsparters side. Et nyt møde er aftalt til den 5. april.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet er medlovgiver på forordningen efter reglerne om den almindelige lovgivningspro-

cedure.

I maj 2015 vedtog Parlamentet en resolution, som forkastede Kommissionens oprindelige forslag

og i stedet anbefalede en obligatorisk ordning gældende for alle importører og producenter af

halvfabrikata og færdigvarer indeholdende konfliktmineraler. Resolutionen var dermed i overens-

stemmelse med resolutionerne fra 2010 og 2014, som lægger op til en obligatorisk ordning om-

fattende alle importører og producenter på linje med Dodd-Frank-lovgivningen, men som sam-

tidig er gældende for konflikt- og højrisikoområder i hele verden.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet handelspolitikken er EU-kompetence.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da EU-forordninger er umiddelbart gæl-

dende i medlemsstaterne. Dette gælder, uanset om resultatet af trilogen skulle blive en obligato-

risk eller en frivillig ordning.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

Såvel den frivillige som den obligatoriske ordning vurderes at ville have visse statsfinansielle kon-

sekvenser i form af tilsyn med importører, kontrolbesøg og rapportering til Kommissionen.

Konsekvenserne vil afhænge af forslagets endelige udformning, herunder hvor mange danske

virksomheder, der vil blive omfattet. Forventningen er, at der vil være tale om et mindre antal.

Beskyttelsesniveauet vil ikke blive påvirket af forordningen.

8. Høring

Forordningsforslaget og den fælles meddelelse blev i 2014 sendt i høring til Handelspolitisk Spe-

cialudvalg, Udviklingspolitisk Specialudvalg, CONCORD Danmark, NGO-Forum og 92-

gruppen samt Ulandssekretariatet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne af såvel det oprindelige forordningsforslag som det luxembourgske forslag har vist

et klart flertal blandt medlemsstaterne for en frivillig certificeringsordning med den lavest mulige

administrative belastning af virksomheder og nationale myndigheder. Det står for nærværende

åbent, om en tilstrækkelig andel af dette flertal vil være parat til at støtte Kommissionens kom-

promisforslag om en obligatorisk ordning for at imødekomme Europa-Parlamentet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter hovedlinjerne i det foreliggende forslag. Regeringen finder, at hensyn til stabi-

lisering, udvikling og CSR bør prioriteres, samtidigt med at legitim og ansvarlig handel med mi-

neraler fra konfliktområder ikke hindres, samt at de administrative byrder for virksomheder og

offentlige myndigheder begrænses. Da regeringen lægger vægt på et positivt forhandlingsresultat i

trilogen, vil den i givet fald være indstillet på at tilslutte sig Kommissionens kompromisforslag

om en obligatorisk ordning for EU-importører af råvarer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog et grund- og nærhedsnotat om det oprindelige forordnings-

forslag og den fælles meddelelse den 11. april 2014. Sagen blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til orientering den 20. november 2015.

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

6. Modernisering af EU-Mexico partnerskabsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 22. februar 2016. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender) ventes i løbet af første halvår af 2016 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslut-

ning med tilhørende forhandlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med Mexico om en modernise-

ring af den eksisterende globale aftale. Formålet med en modernisering er at indgå en ny, omfattende aftale med

henblik på at styrke det bilaterale politiske og økonomisk-kommercielle samarbejde.

2. Baggrund

EU og Mexico indgik i 1997 en aftale om økonomisk partnerskab, politisk dialog og samarbejde

(den ”globale aftale”). Aftalen mundede efterfølgende ud i en frihandelsaftale, der trådte i kraft

for henholdsvis varer i 2000 og tjenesteydelser i 2001. I 2008 blev Mexico udpeget til en af EU’s

strategiske partnere som det ene af blot to latinamerikanske lande. Under EU-Latinamerika (EU-

CELAC) topmødet i 2013 blev EU og Mexico enige om at se nærmere på potentialet i at moder-

nisere samarbejdet. Baseret på et fælles visionspapir genbekræftede parterne ønsket om at mo-

dernisere den globale aftale i forbindelse med EU-Mexico topmødet i juni 2015.

3. Formål og indhold

Rådet ventes i løbet af første halvår af 2016 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med

tilhørende forhandlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med Mexico om en mo-

dernisering af den eksisterende globale aftale. Formålet er at indgå en ny, omfattende aftale om

politisk samarbejde på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område samt om økonomisk-

kommercielt samarbejde. Der ses behov for at tilpasse samarbejdet i lyset af udviklingen i det

bilaterale forhold og nye globale politiske og økonomiske udfordringer.

En kommende aftale forventes at uddybe den

politiske dialog og samarbejde

mellem EU og Mexico

på en lang række områder af fælles interesse. Det gælder bl.a. retsvæsenet og konsulære emner;

miljø og energi; højere uddannelse; sundhed; transport; vækst, beskæftigelse og social sammen-

hængskraft; den digitale agenda; forskning og innovation; kultur; katastrofeberedskab; korrupti-

onsbekæmpelse; menneskerettigheder og retsstatsprincipper; international migration; narkotika-

bekæmpelse; udviklingsbistand; samt international sikkerhed og konfliktforebyggelse.

En modernisering af det

økonomisk-kommercielle samarbejde

har til formål at øge handlen og investe-

ringerne mellem EU og Mexico. Forhandlingerne ventes at medføre yderligere gensidig liberali-

sering af handel med varer og tjenesteydelser samt udvide adgang til offentlige udbud. Hertil for-

ventes forhandlingerne bl.a. at omfatte et moderne investeringsfremme og -beskyttelsessystem

samt reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer, hvor hensyntagen til legitime offentlige

hensyn, fx forbrugerhensyn, sundhed og miljø, vil stå centralt. Endelig sigtes mod, at en moder-

nisering af frihandels- og investeringsaftalen understøtter social og miljømæssig bæredygtig ud-

vikling samt andre tværgående hensyn.

Der stiles også mod, at en kommende aftale vil indeholde standardklausuler om menneskeret-

tigheder og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben.

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3, og jf. artikel 218, godkende en

eventuel aftale.

5. Nærhedsprincippet

EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der

kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nær-

hedsprincippet er overholdt for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen.

Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompeten-

ceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale.

Eftersom der er tale om en international aftale mellem EU og Mexico, der skal regulere EU’s

samlede relationer med Mexico, er det regeringens vurdering, at medlemsstaterne ikke alene kan

opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er overholdt.

6. Gældende dansk ret

En modernisering af den globale aftale, herunder frihandelsaftalen, mellem EU og Mexico for-

ventes ikke at få konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

En modernisering af den Globale Aftale mellem EU og Mexico, herunder frihandelsaftalen, må

forventes at få positive

samfundsøkonomiske

erhvervsøkonomiske

konsekvenser i form af øget sam-

handel med deraf afledte effekter i form af øget eksport, højere vækst, et højere beskatnings-

grundlag og lavere forbrugerpriser.

For så vidt angår eventuelle

statsfinansielle

konsekvenser af en eventuel moderniseret aftale, for-

ventes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Lave-

re indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag.

Såfremt frihandelsaftalens investeringskapitel i deres endelige udformning kommer til at omfatte

investeringsbeskyttelse, og såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU eller Dan-

mark, vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af betaling af erstat-

ning.

En frihandelsaftale forventes ikke umiddelbart at få konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesni-

veauet. En aftales bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan dog på sigt have posi-

tive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) er

blevet hørt.

Der er indkommet høringssvar fra Landbrug og Fødevarer, Rederiforeningen og Dansk Industri

samt fra en enkelt virksomhed, der alle tilkendegiver såvel specifikke kommercielle interesser

som interesser af bredere karakter.

Rådsmøde nr. 3457 (udenrigsanliggender) den 14. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 14/3-16

Af høringssvarene fremgår, at Danmark har betragtelige kommercielle interesser forbundet med

en modernisering af aftalen med Mexico. Mexico udgør et således et marked af betydning for

danske virksomheder inden for en række sektorer. Der er interesse i at få nedbragt visse toldsat-

ser yderligere, yderligere reduktion af tekniske handelshindringer og modernisering af oprindel-

sesreglerne. Hertil er der bl.a. interesse i at få bedre betingelser for danske virksomheder gennem

revision af bestemmelser i Mexico om transparens i forbindelse med offentlige indkøb, toldpro-

cedure/handelslettelse og maritim regulering. Endelig giver høringssvarene udtryk for et ønske

om et forstærket samarbejde med Mexico om korruptionsbekæmpelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU’s medlemslande forventes generelt at stille sig positive over for at indlede forhandlinger om

en modernisering af den globale aftale mellem EU og Mexico.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at EU indleder forhandlinger om en modernisering af den eksisterende globa-

le aftale med Mexico, herunder med henblik på at styrke dels den bilaterale politiske dialog og

dels et ambitiøst og omfattende resultat ift. at styrke samhandel og investeringer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grund- og nærhedsnotat om sagen den 22. februar 2016.

Sagen hænger sammen med den oprindelige globale aftale med Mexico, som blev forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 20. maj 1998. Udvalget er efterfølgende blevet

løbende orienteret om særligt forhandlingerne om frihandelsaftalen frem mod dens samlede

ikrafttræden i 2002. EU’s forhold til Mexico blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den

11. maj 2012 til orientering.