Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3458 - almindelige anl. Bilag 1
Offentligt
1606754_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, sagsnr: 2016-45
Den 1. marts 2016
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. marts 2016
SAMLENOTAT
1. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd...............................................................................2
2. Forberedelse af DER den 17.-18. marts 2016 – Udkast til konklusioner ......................................3
3. Det Europæiske Semester – synteserapport 2016 .........................................................................4
4. Inter-institutionel aftale om bedre lovgivning .............................................................................6
5. Samhørighedspolitik .....................................................................................................................8
1
Rådsmøde nr. 3458 (almindelige anliggender) den 15. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 14/3-16
1606754_0002.png
1. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
- Følger
2
Rådsmøde nr. 3458 (almindelige anliggender) den 15. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 14/3-16
1606754_0003.png
2. Forberedelse af DER den 17.-18. marts 2016 – Udkast til konklusioner
- Følger
3
Rådsmøde nr. 3458 (almindelige anliggender) den 15. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 14/3-16
1606754_0004.png
3. Det Europæiske Semester – synteserapport 2016
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Formandskabet ventes på rådsmødet (almindelige anliggender) at præsentere den årlige synteserapport, som sam-
menfatter drøftelserne af vækstundersøgelsen fra en række rådsformationer. Udkast til formandskabets syntese-
rapport foreligger endnu ikke.
2. Baggrund
Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2016 blev offentliggjort den 26. november 2015 og
udgør startskuddet til det europæiske semester 2016. Vækstundersøgelsen skitserer de overord-
nede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle poli-
tikanbefalinger for medlemslandene for det kommende år i forhold til fremadrettet at sikre vækst
og jobs i EU og i de enkelte medlemslande. Vækstundersøgelsen har været præsenteret og drøftet
i en række rådsformationer, herunder økonomi og finans, konkurrenceevne, miljø, beskæftigel-
se/socialpolitik/sundhed og forbrugerbeskyttelse og almindelige anliggender, og der er vedtaget
rådskonklusioner i rådet (økonomi og finans) og rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse).
3. Formål og indhold
Formandskabet sammenfatter drøftelserne af vækstundersøgelsen for 2016 fra de forskellige
rådsformationer i en synteserapport, som ventes forelagt for rådet (almindelige anliggender) den
15. marts 2016. Synteserapporten indgår i forberedelsen af grundlaget for drøftelserne i Det Eu-
ropæiske Råd den 17.-18. marts, hvor Det Europæiske Råd forventes at udstikke de generelle
økonomisk-politiske retningslinjer til brug for medlemslandenes nationale reform- og konver-
gensprogrammer. Retningslinjerne forventes at basere sig på Kommissionens årlige vækstunder-
søgelse og rådskonklusioner fra bl.a. rådet (økonomi og finans) og rådet (beskæftigelse, socialpo-
litik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) samt at tage højde for Kommissionens vurdering af lan-
denes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og de dybdegående analyser under
makroubalanceproceduren.
På baggrund af Det Europæiske Råds generelle økonomisk-politiske retningslinjer udarbejder
medlemslandene stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer i
april. Kommissionen præsenterer en vurdering af programmerne i maj og fremlægger udkast til
udtalelser om programmerne og landespecifikke anbefalinger med henblik på behandling og
enighed på Det Europæiske Råd i juni og formel vedtagelse i rådet (økonomi og finans) i juli.
Udkast til formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
4
Rådsmøde nr. 3458 (almindelige anliggender) den 15. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 14/3-16
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.
Det europæiske semester - og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk po-
litik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergens-
programmer, nationale reformprogrammer - vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare
offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene. Dette vil generelt understøtte kon-
kurrenceevnen, vækst og beskæftigelse i EU og Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets synteserapport foreligger endnu ikke. Der forventes opbakning fra medlems-
landene til synteserapportens sammenfatning af drøftelserne i de omfattede rådsformationer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi, hvor den
finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret på tværs af landene i lyset
af deres respektive udfordringer. Regeringen støtter Kommissionens årlige vækstundersøgelses
prioriteter om fremme af investeringer, gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og an-
svarlig finanspolitik, samt at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsoliderings-
dagsorden. Desuden er det vigtigt, at man inden for disse rammer udnytter de eksisterende mu-
ligheder på europæisk niveau for at styrke væksten, herunder gennem det indre marked.
Fra dansk side støttes en rettidig gennemførelse af det europæiske semester med vægt på kvalitet
i anbefalinger og stærkt fokus på implementering af strukturreformer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Synteserapporten for 2016 har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
Rådsmøde nr. 3458 (almindelige anliggender) den 15. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 14/3-16
1606754_0006.png
4. Inter-institutionel aftale om bedre lovgivning
KOM (2015) 0216.
Revideret notat.
1. Resumé
Der blev på rådsmødet (almindelige anliggender) i december 2015 opnået politisk enighed om en ny inter-
institutionel aftale om bedre lovgivning (IIA). Sagen ventes nu at blive endeligt vedtaget i Rådet og Europa-
Parlamentet med forventet ikrafttrædelse den 1. april 2016. På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15.
marts 2016 forventes udover selve vedtagelsen af IIA’en en drøftelse om Rådets implementering af IIA’en, særligt
i forhold til Rådets interne proces omkring den årlige programmering.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 19. maj 2015 et forslag (KOM(2015)216) til en inter-institutionel
aftale om bedre lovgivning (IIA). Der blev opnået politisk enighed om IIA’en med Europa-
Parlamentet og Kommissionen i december 2015. Denne enighed blev bekræftet på rådsmødet
(almindelige anliggender) i december samt i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg. IIA’en ventes
endeligt vedtaget i Rådet på rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. marts 2016 med forven-
tet ikrafttrædelse den 1. april 2016.
3. Formål og indhold
Det nederlandske formandskab har sat den endelige vedtagelse af den inter-institutionelle aftale
om bedre lovgivning på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender). Derudover lægges
der op til en drøftelse om Rådets interne proces omkring den årlige programmering.
Ift. processen omkring programmering lægger formandskabet op til, at Rådet følger en lettere
justeret proces ift. den der fandt sted i 2015. Det vil betyde, at Rådet har en første indledende
drøftelse omkring det kommende års arbejdsprogram allerede i maj/juni. Det vil blive efterfulgt
af en drøftelse på basis af Kommissionens hensigtserklæring (”letter of intent”) i septem-
ber/oktober, hvorefter Kommissionen offentliggør arbejdsprogrammet i oktober. I novem-
ber/december vil der så være en drøftelse i Rådet med udgangspunkt i det vedtagne arbejdspro-
gram. Formandskabet vil ligeledes – formentlig i december – have en drøftelse med de to øvrige
institutioner om en fælles erklæring for det kommende år. Implementeringen af det forrige års
fælles erklæring vil være genstand for et møde i foråret mellem institutionerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
6
Rådsmøde nr. 3458 (almindelige anliggender) den 15. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 14/3-16
1606754_0007.png
Vedtagelsen og den efterfølgende implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre
lovgivning vil i sig selv ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet. De dele af aftalen, der vedrører bedre EU-lovgivning kan derimod medføre positive kon-
sekvenser for samfundsøkonomien og erhvervslivet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre
regulering, som vil reducere unødvendige byrder for virksomheder, myndigheder og borgere.
8. Høring
Rådets implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre regulering har ikke været sendt
i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning i Rådet til formandskabets forslag til implementering, lige-
som det også er forventningen, at IIA’en vil blive vedtaget af Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af IIA’en samt formandskabets forslag til implementering af den
inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 9. oktober 2015 til
forhandlingsoplæg.
7
Rådsmøde nr. 3458 (almindelige anliggender) den 15. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 14/3-16
1606754_0008.png
5. Samhørighedspolitik
Nyt notat.
KOM (2015) 0639
1. Resumé
Drøftelsen af samhørighedspolitikken på rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. marts 2016 er foranlediget
af vedtagelsen af rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om Investeringer i Vækst og job og vækst -
maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde. Konklusionerne har bl.a. fokus på
samhørighedspolitikkens bidrag til de offentlige investeringer.
2. Baggrund
Drøftelsen har baggrund i en rapport, som Kommissionen har udarbejdet, om udfaldet af for-
handlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer. Det nederlandske for-
mandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om rapporten.
3. Indhold
Rådskonklusionerne fremhæver samhørighedspolitikkens bidrag til de offentlige investeringer,
særlig i visse medlemsstater, hvilket har bidraget til at holde ”hånden under økonomien” i krise-
årene. I ti navnlig ”nye” medlemsstater udgør struktur- og investeringsfondene ifølge Kommissi-
onens således over 50% af de offentlige investeringer.
Det nævnes i den forbindelse, at de europæiske struktur- og investeringsfonde råder over et bud-
get på 454 mia. euro i perioden 2014-2020, hvortil kommer 183 mia. euro i national medfinansie-
ring.
Endelig byder konklusionerne det velkommen, at samhørighedspolitikken i højere grad er blevet
målrettet, herunder med prioriteterne i 2020-strategien og det europæiske semester.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke inddrages, da der er tale om rådskonklusioner.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om en drøftelse af EU’s samhørighedspolitik, der er EU's kompetence, vur-
deres nærhedsprincippet at være overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser og ej heller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
8
Rådsmøde nr. 3458 (almindelige anliggender) den 15. marts 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 14/3-16
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes enighed om rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at støtte udkastet til rådskonklusioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9