Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3460 - udenrigsanliggender Bilag 3
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, sagsnr: 2016-48
Den 8. april 2016
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. april 2016
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
4. Libyen ........................................................................................................................................................ 2
1
Rådsmøde nr. 3460 (udenrigsanliggender) den 18-19. april 2016 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18-19/4-16, pkt. 4 om Libyen
1619377_0002.png
4. Libyen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det forventes, at Rådet (udenrigsanliggender) vil vedtage rådskonklusioner om den seneste udvikling i Libyen og
EU’s handlemuligheder, herunder i form af en mulig civil planlægningskapacitet på sikkerhedssiden
(CSDP-
mission). Sagen ventes desuden drøftet på et uformelt møde mellem udenrigs- og forsvarsministrene.
2. Baggrund
Den 30. marts 2016 ankom 7 medlemmer af det såkaldte præsidentråd (ledelsen i den kommende
samlingsregering) til Tripoli for at skabe opbakning og legitimitet omkring samlingsregeringen
(GNA). Præsidentrådets ankomst i Tripoli er foregået mere fredeligt end man kunne have fryg-
tet, og flere nøgleinstitutioner, såsom den libyske centralbank, har erklæret sin støtte til
præsidentrådet og GNA. Situationen i Tripoli er dog fortsat anspændt og den kommende tid vil
vise om overdragelse af magten vil foregå fredeligt. Præsidentrådet gennemfører p.t.
konsultationer med vigtige politiske, økonomiske og militære aktører. Officiel godkendelse af
samlingsregeringen fra parlamentet, House of Representatives (HoR) i Tobruk i overensstem-
melse med den libyske politiske aftale fra december udestår imidlertid fortsat.
Det internationale samfund, herunder EU og Danmark, har budt præsidentrådets ankomst til
Tripoli velkommen som et vigtigt skridt mod at få den politiske og demokratiske proces i Libyen
tilbage på sporet og samtidig kraftigt opfordret HoR til at give den endelige godkendelse og der-
med legitimere samlingsregeringen.
Situationen i Libyen er dog fortsat flydende og skrøbelig. På sikkerhedssiden har ISIL og andre
ekstremistiske grupper markant øget deres tilstedeværelse i Libyen og udgør en stigende regional
trussel. Det er vurderingen, at ISIL tæller op mod 5000 krigere i Libyen, hvoraf størstedelen er
tilrejsende fremmedkrigere (særligt fra Tunesien). Libyens økonomi vurderes desuden at være tæt
på randen af sammenbrud, ligesom den humanitære situation er meget alvorlig. Endelig er det
sandsynligt, at det store politiske og sikkerhedsmæssige tomrum i Libyen vil lede til øgede migra-
tionsstrømme mod Europa.
EU og Danmark har fra starten aktivt støttet op om FN’s bestræbelser på at opnå en politisk
løsning på konflikten. EU står klar til at hjælpe den libyske samlingsregering med politisk og fi-
nansiel støtte i form af en pakke på 100 mio. EUR. Det er forventningen, at støtten bl.a. vil gå til
kapacitetsopbygning, levering af basale ydelser, uddannelse, økonomi samt sikkerhedssektorre-
form. Den konkrete udmøntning af støtten vil blive defineret i samarbejde med de libyske myn-
digheder. Der pågår desuden overvejelser om etablering af en civil CSDP mission evt. med ud-
gangspunkt i grænsemissionen EUBAM/Libya (EU Border Assistance Mission in Libya), hvis
mandat ved sidste rådsmøde blev forlænget til august 2016.
2
Rådsmøde nr. 3460 (udenrigsanliggender) den 18-19. april 2016 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 18-19/4-16, pkt. 4 om Libyen
3. Formål og indhold
Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner om den seneste udvikling i Libyen, herunder EU’s
handlemuligheder bl.a. i form af en mulig civil CSDP-mission. Sagen ventes desuden drøftet på
et uformelt møde mellem udenrigs- og forsvarsministrene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Libyen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-
mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Sagen har dog konsekvenser for EU’s budget, idet der
afsættes 100 mio. EUR til at hjælpe den libyske samlingsregering med politisk og finansiel støtte.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget, svarende til en finansieringsandel på ca. 2 mio.
EUR (ca. 15 mio. kr.)
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fuld opbakning blandt medlemslandene til den libyske nationale samlingsregering.
Der forventes ligeledes enighed om behovet for EU-støtte til en samlingsregering i Libyen med
sigte på at bidrage til fred og stabilitet i landet.
10. Regeringens holdning
Regeringen har budt præsidentrådets ankomst til Tripoli velkommen og bakker op om FN’s fort-
satte bestræbelser på at sikre bred opbakning til aftalen og godkendelse af samlingsregeringen
som et vigtigt skridt mod at genoprette fred og stabilitet i Libyen. Regeringen bakker op om et
stærkt EU-engagement i Libyen, herunder i form af støtte til en samlingsregering, i samarbejde
med relevante internationale og regionale partnere.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2016 til orientering.
3