Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3461 - RIA Bilag 1
Offentligt

Notat

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 21. april 2016

3: Dagsordenspunkt 1

Den Europæiske grænse- og kystvagt: Forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Den Europæiske Grænse- og Kystvagt og om

ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning

2005/267/EF (førstebehandling)

= Fremskridtsrapport

KOM (2015) 673 (endelig)

8. april 2016

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Internationalt

Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

15: Dagsordenspunkt 2

IT-Systemer for sikkerhed og grænser

a) Kommissionens meddelelse: Stærkere og mere

intelligente IT-informationssystemer med hen-

blik på grænseforvaltning og sikkerhed.

b) Pakke om intelligente grænser:

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem

til registrering af ind- og udrejseoplysninger om

tredjelands-statsborgere, der passerer Den Euro-

pæiske Unions medlemsstaters ydre grænser,

samt afslag på indrejse og fastsættelse af betin-

gelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet

med henblik på retshåndhævelse og om ændring

af forordning (EF) nr. 767/2008 og forordning

(EU) nr. 1077/2011.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af forordning (EF) nr.

399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og ud-

rejsesystemet.

= Politisk drøftelse

KOM(2016) 194 endelig

KOM(2016) 196 endelig

KOM(2016) 205 endelig

26: Dagsordenspunkt 3

Migration: Opfølgning på konklusionerne fra Det

Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016 og

kommende tiltag

= Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side

1/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

29: Dagsordenspunkt 4

(Eventuel) Reform af det fælles europæiske asyl-

system: Kommissionens meddelelse "Reform af

det fælles europæiske asylsystem og fremme af

lovlige migrationsveje".

= Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 197 (endelig)

33: Dagsordenspunkt 5 [JUSTITSMINISTERIET]

Databaser: Syste-

matisk tilførsel af data og konsistent anvendelse

af Europæiske og internationale databaser.

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

Side

2/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Dagsordenspunkt 1: Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rå-

dets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og

Rådets beslutning 2005/267/EF

KOM(2015) 671 endelig

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne.

1. Resumé

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt blev fremsat som en del af

Kommissionens ”Grænsepakke” i december 2015. Forslaget har til formål

at sikre en integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænser med henblik

på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i

EU samtidig med, at den frie bevægelighed for personer opretholdes. For-

slaget giver Frontex nye kompetencer, herunder navnlig med henblik på

udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold til en medlemsstats ydre

grænser, indsættelse af forbindelsesofficerer, udarbejdelse af sårbarheds-

vurderinger og udsendelse af tredjelandsstatsborgere uden ret til ophold. I

særlige situationer, der kræver en hurtig indsats på den ydre grænse, kan

Rådet på forslag fra Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt fastsætte,

hvilke foranstaltninger agenturet skal træffe i relation til en medlemsstat og

pålægge medlemsstaten at efterkomme denne retsakt. Såfremt en medlems-

stat ikke handler i overensstemmelse hermed, kan dette danne grundlag for

at indføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. Indførelse af

midlertidig grænsekontrol vil ske efter henstilling fra Rådet. Forslaget om

en europæisk grænse- og kystvagt er omfattet af retsforbeholdet, idet der

dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Nærhedsprincippet vur-

deres overholdt. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. For-

slaget vil få mindre statsfinansielle konsekvenser. Regeringen forholder sig

positivt til forslaget, idet det vurderes, at forslaget respekterer medlemslan-

denes nationale grænseforvaltningskompetencer. Retsakten forventes ende-

ligt vedtaget i Rådet i juni 2016 efter trilogforhandlingernes afslutning.

Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder præciseret, at forslaget skal

vedtages hurtigst muligt. Formandsskabet har på denne baggrund

forelagt

det

seneste kompromisforslag

af 4. april 2016

De Faste Repræsentanters

Komité (COREPER) den 6. april 2016 med henblik på foreløbig politisk

enighed (generel indstilling).

Forslaget til forordning om en europæisk grænse- og kystvagt er fremsat efter TEUF, tredje del,

afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i

Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Dan-

mark, inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil

gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

3/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Formandskabet konkluderede på mødet i Coreper den 6. april 2016, at der

var enighed om den konsoliderede tekst af 4. april 2016. Teksten vil således

ikke blive ændret yderligere, inden forhandlingerne med Europa-

Parlamentet indledes. På grund af retsforbeholdet deltager Danmark ikke i

vedtagelsen.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2015) 671 endelig af 15. december 2015

fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den

europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning

2005/267/EF. Forslaget blev oversendt til Rådet den 18. januar 2016 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2,

litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c). Artikel 77 vedrører mål og kom-

petence for den fælles politik for grænsekontrol, og artikel 79 vedrører den

fælles indvandringspolitik.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt er fremsat som en del af en

”Grænsepakke”, der samlet skal styrke Schengen-områdets ydre grænser.

Forslaget er en reaktion på det ekstraordinære pres, som Den Europæiske

Union oplevede i 2015 på sine ydre grænser, hvor Kommissionen skønner,

at ca. 1,5 mio. personer ulovligt passerede grænserne. Presset på grænserne

har bl.a. ført til, at en række medlemsstater har genindført grænsekontrol

ved deres indre grænser i medfør af artikel 23-25 i Schengen-grænsekodeks.

I Det Europæiske Råds konklusioner af 15. oktober 2015 opfordres der til at

styrke EU's ydre grænser, og der udstikkes klare retningslinjer for den frem-

tidige grænseforvaltning. Dette skal ske ved at arbejde hen imod indførelsen

af et system for integreret grænseforvaltning af de ydre grænser og ved at

udvide Frontex' mandat, bl.a. for så vidt angår udsendelsen af hurtige græn-

se- og kystvagthold i de tilfælde, hvor evalueringer af anvendelsen af

Schengen-reglerne eller risikoanalyser viser, at der er behov for en hurtig

indsats. Det Europæiske Råd besluttede desuden at udvide Frontex' mandat,

således at det kommer til at omfatte retten til at tilrettelægge fælles tilbages-

endelsesoperationer.

I den europæiske dagsorden om migration fra september 2015 foreslog

Kommissionen at gøre forvaltningen af de ydre grænser til et fælles ansvar

for medlemsstaterne og EU. På grundlag heraf foreslås det at ændre rets-

grundlaget for Frontex, således at dets rolle og kapacitet styrkes.

Det Europæiske Råd har på dets møder den 17. december 2015, den 18. fe-

bruar 2016 og senest den 17. marts 2016 anført, at forslaget til en europæisk

grænse- og kystvagt vedtages senest i juni 2016.

Side

4/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

3. Formål og indhold

Forslaget

om en europæisk grænse- og kystvagt

har til formål at håndtere

migrationsstrømmene effektivt og sikre en høj grad af sikkerhed i Den Eu-

ropæiske Union, samtidig med at den frie bevægelighed for personer opret-

holdes. Med henblik herpå oprettes der en europæisk grænse- og kystvagt,

som skal sikre en sammenhængende, integreret europæisk grænseforvalt-

ning af Schengen-områdets ydre grænser.

I forslaget fastlægges de grundlæggende principper for en integreret euro-

pæisk grænseforvaltning.

Af forslaget fremgår, at integreret europæisk grænseforvaltning omfatter

foranstaltninger i tredjelande, foranstaltninger, der gennemføres sammen

med tilgrænsende tredjelande, grænsekontrolforanstaltninger ved den ydre

grænse og foranstaltninger inden for området med fri bevægelighed

samt

tilbagesendelse

af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Forslaget bygger videre på Frontex, der i det oprindelige forslag fra Kom-

missionen omdøbes til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbe-

vogtning. Navnet drøftes fortsat, herunder hvorvidt ”Kystbevogtning” skal

indgå eller ej. I formandsskabets seneste kompromisforslag af

4. april 2016

er ”Kystbevogtning” fjernet således, at agenturets navn herefter er ”Det Eu-

ropæiske Agentur for Grænsebevogtning”.

Af præamblen til forslaget frem-

går endvidere, at agenturets kaldenavn vil være Frontex. Da det fortsat ikke

er afklaret, hvilket navn agenturet skal have fremadrettet, bliver agenturet i

nærværende notat fortsat benævnt ”Det Europæiske Agentur for Grænse-

og Kystbevogtning”.

På baggrund af formandskabets konsoliderede tekst er der opnået enighed

om,

at integreret europæisk grænseforvaltning også skal omfatte samarbejde

mellem medlemsstaterne, som støttes og koordineres af Det Europæiske

Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Det foreslås endvidere, at integre-

ret europæisk grænseforvaltning skal bestå af solidaritetsmekanismer herun-

der særligt EU finansieringsinstrumenter.

Af Kommissionens forslag fremgår, at den integrerede europæiske grænse-

forvaltning vil være et fælles ansvar mellem Det Europæiske Agentur for

Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder med ansvar for

grænseforvaltning, herunder kystvagterne, i det omfang de udfører grænse-

kontrolopgaver.

Af den konsoliderede tekst fremgår, at medlemsstaterne

skal sikre forvaltningen af deres ydre grænser i egen og andre medlemssta-

ters interesser i tæt samarbejde med agenturet. Agenturet skal støtte anven-

delsen af EU-foranstaltninger med henblik på forvaltningen af de ydre

grænser.

3.1. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

Side

5/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Hovedopgaven for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

(agenturet) vil bl.a. være:

- at fastlægge en operationel og teknisk strategi for gennemførelsen af

integreret grænseforvaltning på EU-plan,

- at overvåge, at grænsekontrollen ved de ydre grænser er effektiv,

- at yde øget operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne gennem

fælles operationer og hurtige grænseinterventioner, og

- at sikre den praktiske gennemførelse af foranstaltninger i tilfælde af

situationer, der kræver hurtig handling ved de ydre grænser, samt

- at tilrettelægge, koordinere og gennemføre tilbagesendelsesoperatio-

ner og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser.

For at kunne fastslå, om en medlemsstat er i stand til at gennemføre gæl-

dende EU-lovgivning, og for at afgøre, om der er svagheder i en medlems-

stats grænseforvaltning, skal agenturet kunne danne sig et bredt og effektivt

overblik over situationen i medlemsstaterne.

Med henblik herpå fastlægger forslaget følgende elementer, som skal styrke

agenturets rolle i forhold til det eksisterende Frontex:

- Udsendelse af forbindelsesofficerer

- Udvidede opgaver for agenturet – intervention efter anmodning

- Agenturet tildeles en tilsynsfunktion - sårbarhedsvurdering

- Nye procedurer for situationer, der kræver en hurtig indsats – inter-

vention på eget initiativ

- Oprettelse af center for overvågning og risikoanalyse

- Styrkelse af agenturets rolle i forbindelse med tilbagesendelse

- Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

- Øget samarbejde med tredjelande

3.1.1. Udsendelse af forbindelsesofficerer

Det foreslås, at agenturet får mulighed for at sikre en regelmæssig overvåg-

ning af forvaltningen af de ydre grænser, bl.a. ved at udsende forbindelses-

officerer i medlemsstaterne. Forbindelsesofficererne skal handle på agentu-

rets vegne og efter agenturets instruks og har til opgave at fremme samar-

bejdet og dialogen mellem agenturet og de nationale myndigheder, der er

ansvarlige for grænseforvaltningen. Forbindelsesofficererne har endvidere

til opgave at bistå medlemsstaterne med at udarbejde beredskabsplaner.

I henhold til det oprindelige forslag

er forbindelsesofficererne fuldt ud inte-

greret i de nationale myndigheders arbejde og informationssystemer, og de

kan pege på eventuelle svagheder i de nationale grænseforvaltningssystemer

og udarbejde henstillinger om, hvordan disse kan afhjælpes.

Side

6/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

I det oprindelige forslag er det den administrerende direktør, som på grund-

lag af en risikoanalyse og i samråd med bestyrelsen, beslutter, hvordan ud-

sendelsen skal ske og de nærmere betingelser herfor.

På baggrund af formandskabets konsoliderede tekst er der opnået enighed

om,

at det i stedet er agenturets bestyrelse, der på baggrund af en risikoana-

lyse og den administrerende direktørs indstilling træffer beslutning om,

hvorvidt udsendelsen af forbindelsesofficerer skal finde sted og i givet fald

fastsætter de nærmere betingelser herfor.

I den konsoliderede tekst

tydelig-

gøres det desuden, at udsendelse alene sker, hvis det er nødvendigt.

Ligeledes på baggrund af formandskabets konsoliderede tekst vil

den berør-

te medlemsstat

blive hørt

om omstændighederne og varigheden af udsendel-

sen, inden den administrerende direktør indstiller, at der skal udsendes en

forbindelsesofficer i medlemsstaten.

Hertil kommer, at det af

den konsoliderede tekst

fremgår, at forbindelsesof-

ficererne forbliver agenturets ansvar, og at forbindelsesofficerens endelige

rapport alene skal overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af sårbarheds-

vurderingen og ikke indgå som en del af sårbarhedsvurderingen, som oprin-

deligt foreslået. Desuden skal rapporten fremsendes til den berørte med-

lemsstat.

Den regelmæssige afrapportering, som forbindelsesofficererne foretager til

den administrerende direktør, skal udover situationen ved den ydre grænse

og den pågældende medlemsstats kapacitet til effektivt at håndtere situatio-

nen ved de ydre grænser, også vedrøre udførelsen af tilbagesendelsesopera-

tioner. Såfremt en rapport viser, at der er bekymringer, skal den administre-

rende direktør informere medlemsstaten herom.

3.1.2. Udvidede opgaver for agenturet – intervention efter anmodning

Agenturet vil på en medlemsstats anmodning kunne tilrettelægge og koordi-

nere hurtige grænseinterventioner og fælles operationer og udsende europæ-

iske grænse- og kystvagthold fra en reserve til fælles operationer og til hur-

tige interventioner samt teknisk udstyr.

Hurtige grænseinterventioner skal sikre forstærkning i situationer, hvor der

er behov for en øjeblikkelig reaktion. Alle medlemsstaterne skal i den for-

bindelse stille grænsevagter og andet relevant personale til rådighed til re-

serven til hurtige interventioner.

Af formandskabets konsoliderede tekst fremgår,

at reserven, der består af et

stående korps, skal omfatte minimum 1500 grænsevagter og andet relevant

personale. Hver medlemsstat skal bidrage med et antal grænsevagter eller

andet relevant personale, som er fastsat i et bilag til forslaget. Danmark skal

ifølge bilaget bidrage med 29 grænsevagter eller andet relevant personale

(der vil formentlig være tale om politifagligt personale).

Dette gælder dog

Side

7/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

ikke, såfremt en risikoanalyse

og hvis muligt en

sårbarhedsvurdering viser,

at en medlemsstat står overfor en situation, som væsentligt påvirker udførel-

sen af nationale grænsekontrolopgaver. I dette tilfælde skal det fastsatte bi-

drag halveres. Hvis der er tale om en værtsmedlemsstat, hvor den hurtige

grænseintervention finder sted, skal medlemsstaten ikke stille personel til

rådighed for reserven. I dette tilfælde skal bestyrelsen på forslag fra den

administrerende direktør beslutte, hvordan den manglende andel af reserven

udfyldes,

hvis der er behov herfor.

Udsendelsen af europæiske grænse- og kystvagthold fra reserven til hurtige

interventioner vil om nødvendigt straks kunne suppleres af yderligere euro-

pæiske grænse- og kystvagthold. De yderligere grænse- og kystvagthold

skal bestå af personel, som stilles til rådighed af medlemsstaterne på bag-

grund af bilaterale aftaler. Der skal endvidere oprettes en pulje af teknisk

udstyr, som stilles til rådighed af medlemsstaterne på grundlag af de behov,

som agenturet kortlægger. Medlemsstaternes bidrag fastsættes på baggrund

af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og agenturet.

Agenturet får også en central rolle i at skulle bistå Kommissionen i forbin-

delse med koordineringen af migrationsstyringsstøttehold i hotspots-

områder. Hvis en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort migra-

tionspres i særlige hotspots-områder langs dens ydre grænser, som er karak-

teriseret ved store, blandede migrationsstrømme, kan den pågældende med-

lemsstat anmode om operationel og teknisk forstærkning fra migrationssty-

ringsstøttehold. Den pågældende medlemsstat vil således skulle indgive en

anmodning om forstærkning og en behovsvurdering til agenturet og andre

relevante EU-agenturer, navnlig Det Europæiske Asylstøttekontor, EASO.

Der er endvidere enighed om,

at den pågældende medlemsstat alene skal

indgive en anmodning om forstærkning og en behovsvurdering til agenturet,

som herefter informerer andre relevante EU-agenturer, navnlig Det Europæ-

iske Asylstøttekontor, EASO, og Europol.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at holdmedlemmerne under udførel-

sen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser overholder EU-retten

og folkeretten samt de grundlæggende rettigheder og værtsmedlemsstatens

nationale lovgivning. Endvidere fremgår, at holdmedlemmerne kun kan ud-

føre opgaver og udøve beføjelser efter instruks fra og som hovedregel under

tilstedeværelse af grænsevagter eller personale, der er involveret i opgaver i

forbindelse med tilbagesendelse, fra værtsmedlemsstaten, medmindre

værtsmedlemsstaten har bemyndiget de pågældende medlemmer til at hand-

le på dens vegne.

I formandskabets konsoliderede tekst er det præciseret, at værtsmedlemssta-

ten kan bemyndige holdmedlemmer til at handle på dens vegne.

3.1.3. Agenturet tildeles en tilsynsfunktion - sårbarhedsvurdering

Side

8/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Agenturet tildeles en tilsynsfunktion, idet det gøres obligatorisk, at agenturet

udarbejder en sårbarhedsvurdering vedrørende medlemsstaterne, bl.a. base-

ret på oplysninger fra den enkelte medlemsstat og den forbindelsesofficer,

som befinder sig i medlemsstaten. Formålet med sårbarhedsvurderingen er,

at agenturet skal kunne vurdere medlemsstaternes kapacitet og beredskab

med henblik på kommende udfordringer, bl.a. nuværende og fremtidige

trusler og nuværende og fremtidigt pres ved de ydre grænser. Sårbarheds-

vurderingen

berører

ikke

den

eksisterende

Schengen-

evalueringsmekanisme.

Den berørte medlemsstat skal på anmodning fra agenturet fremlægge oplys-

ninger om teknisk udstyr, personale og ressourcer, der er til rådighed på

nationalt plan til grænsekontrol samt

give information om

beredskabsplaner

vedrørende grænseforvaltning

til brug for sårbarhedsvurderingen.

I Kommissionens oprindelige forslag var der lagt op til, at

resultaterne af

sårbarhedsvurderingen skulle forelægges agenturets tilsynsråd, som herefter

skulle rådgive den administrerende direktør om, hvilke foranstaltninger

medlemsstaterne bør træffe på grundlag af resultaterne af sårbarhedsvurde-

ringen og under hensyntagen til agenturets risikoanalyse samt resultaterne af

Schengen-evalueringsmekanismen.

På baggrund af formandskabets

konsoliderede forslag

er der opnået enighed

om, at tilsynsrådet helt udgår af forslaget.

Såfremt en medlemsstat ikke vedtager de nødvendige foranstaltninger inden

for fristen,

henviser direktøren sagen til bestyrelsen og informerer Kommis-

sionen.

Bestyrelsen træffer afgørelse om, hvilke foranstaltninger den berørte

medlemsstat skal træffe.

Ligeledes på baggrund af

den konsoliderede tekst er der

opnået enighed om,

at agenturets bestyrelse skal godkende objektive indikatorer, som den skal

lægge til grund for sin prioritering af, hvilken medlemsstat der skal sårbar-

hedsvurderes. Bestyrelsen træffer endvidere afgørelse om, hvilken

fælles

sårbarhedsvurderingsmodel

agenturet anvender ved udarbejdelse af sårbar-

hedsvurderingen. Kun, hvis det er hensigtsmæssigt, baseres vurderingen på

informationer fra forbindelsesofficeren.

Det foreslås endvidere, at den administrerende direktør i samråd med den

berørte medlemsstat skal udarbejde en henstilling om, hvilke nødvendige

foranstaltninger medlemsstaten skal træffe og tidsrammen, indenfor hvilken

de skal foretages. Den administrerende direktør henstiller til den berørte

medlemsstat, at den træffer de nødvendige foranstaltninger. Såfremt med-

lemsstaten ikke følger henstillingen, træffer bestyrelsen på baggrund af den

administrerende direktørs opfordring afgørelse om, hvilke foranstaltninger

der skal træffes. Bestyrelsens afgørelse er bindende for den berørte med-

lemsstat. Såfremt medlemsstaten ikke træffer disse foranstaltninger, oriente-

Side

9/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

rer bestyrelsen både Rådet og Kommissionen, hvorefter Rådet på forslag af

Kommissionen kan træffe afgørelse om de foranstaltninger, medlemsstaten

skal træffe, jf. afsnit 3.1.4. nedenfor.

3.1.4. Nye procedurer for situationer, der kræver en hurtig indsats – inter-

vention på eget initiativ

Af formandskabet

konsoliderede tekst fremgår,

at der kan iværksættes en

hurtig indsats i følgende tilfælde:

- Hvis en medlemsstat ikke træffer de nødvendige foranstaltninger i

overensstemmelse med bestyrelsens afgørelse på baggrund af sår-

barhedsvurderingen, jf. afsnit 3.1.3. ovenfor,

- eller i tilfælde af et særligt og uforholdsmæssigt stort migrationspres

ved den ydre grænse, hvor en medlemsstat ikke har anmodet agentu-

ret om tilstrækkelig hjælp til at varetage opgaven, eller hvor med-

lemsstaten ikke samarbejder tilstrækkeligt om implementering af

foranstaltninger, med den konsekvens at kontrollen ved de ydre

grænser bliver så ineffektiv, at den risikerer at bringe den måde,

hvorpå Schengen-området fungerer, i fare.

Rådet kan i disse tilfælde på forslag fra Kommissionen træffe afgørelse ved

en gennemførelsesretsakt om de foranstaltninger, som agenturet skal gen-

nemføre, og pålægge den berørte medlemsstat at samarbejde med agenturet

om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Kommissionen skal høre agen-

turet, før den fremsætter sit forslag til Rådet.

Den berørte medlemsstat har pligt til at efterkomme Rådets afgørelse. Med

henblik herpå skal medlemsstaten samarbejde med agenturet straks og tage

de nødvendige skridt til gennemførelse af afgørelsen og den praktiske gen-

nemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen og i den opera-

tionelle plan, der er aftalt med den administrerende direktør. Medlemssta-

terne skal i den forbindelse stille grænsevagter og andet relevant personale

til rådighed som fastsat af den administrerende direktør.

Såfremt en medlemsstat ikke efterkommer Rådets afgørelse inden for 30

dage og ikke samarbejder med agenturet, skal medlemsstaten skriftligt in-

formere Kommissionen og Rådet om grundene hertil. Rådet kan, hvor den

overordnende funktion af området uden grænser er i fare som en sidste ud-

vej og som en foranstaltning til at beskytte de fælles interesser, hvor situati-

onen udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og indre sikkerhed i

området uden intern grænsekontrol henstille, at en eller flere medlemsstater

genindfører grænsekontrol ved hele eller dele af deres interne grænser i en

periode på op til seks måneder. Dette tidsrum kan forlænges op til tre gange

med et yderligere tidsrum på højst seks måneder, hvis det manglende sam-

arbejde fortsætter.

Rådets henstilling skal være baseret på Kommissionens

forslag.

Side

10/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Såfremt en medlemsstat ikke følger Rådets henstilling, skal denne straks

informere Kommissionen om årsagerne hertil. Kommissionen skal fremlæg-

ge en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, hvori Kommissionen vurde-

rer de årsager, som medlemsstaten har angivet og konsekvenserne for be-

skyttelse af de fælles interesser i Schengen-området.

Af den konsoliderede tekst fremgår endvidere, at dele af de bestemmelser,

der gælder for genindførsel af grænsekontrol i henhold til Schengen-

grænsekodeks, finder tilsvarende anvendelse. Det drejer sig primært om

bestemmelserne om proceduren for forlængelse af grænsekontrol.

3.1.5. Oprettelse af center for overvågning og risikoanalyse

For at styrke agenturets rolle i forhold til den rolle, som Frontex har haft,

skal der oprettes et center for overvågning og risikoanalyse med kapacitet til

at overvåge migrationsstrømme mod og internt i EU og til at foretage risi-

koanalyser.

3.1.6. Styrkelse af agenturets rolle i forbindelse med tilbagesendelse

Agenturet vil endvidere få en større rolle i forbindelse med tilbagesendelse

af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, idet der bl.a. skal oprettes et

tilbagesendelseskontor i agenturet, og agenturet kan tilbyde at iværksætte

tilbagesendelsesoperationer, og medlemsstaterne kan anmode agenturet her-

om.

Medlemsstaterne skal på månedsbasis informere agenturet om deres vejle-

dende planlægning i relation til antallet af personer, der er genstand for en

afgørelse om tilbagesendelse, hvilke lande tredjelandetilbagesendelserne

skal ske til og medlemsstaternes behov for assistance eller koordination fra

agenturet.

Med henblik på at løfte opgaven i relation til tilbagesendelseaktiviteter op-

rettes der bl.a. tre puljer af personale, som stilles til rådighed af medlemssta-

terne. De enkelte medlemsstaters bidrag forhandles gennem årlige bilaterale

aftaler. Der oprettes således en pulje af observatører til tvangsmæssige til-

bagesendelser, som skal monitorere aktiviteter forbundet med tilbagesendel-

sesoperationer og interventioner og sikre korrekt implementering af operati-

onerne og respekt af fundamentale rettigheder. Derudover oprettes en pulje

af ledsagere til tvangsmæssige tilbagesendelser, som skal ledsage tredje-

landsstatsborger uden lovligt ophold i forbindelse med tilbagesendelsesope-

rationer. Den tredje pulje skal bestå af tilbagesendelsesspecialister, som bl.a.

har til opgave at identificere bestemte grupper af tredjelandsstatsborgere,

skaffe rejsedokumenter fra tredjelande og facilitere konsulært samarbejde.

3.1.7. Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

Der skal udvikles et tværsektorielt samarbejde mellem Det Europæiske

Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, EU-Fiskerikontrolagenturet og

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for at forbedre synergierne

Side

11/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

mellem disse agenturer. Dette fremgår af nærværende forslag samt forslage-

ne vedrørende ændring af forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et

EF-Fiskerikontrolagentur (KOM(2015) 669 endelig) og ændring af forord-

ning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur til søfartssik-

kerhed (EMSA) (KOM(2015) 667 endelig).

3.1.8. Øget samarbejde med tredjelande

Samarbejdet med tredjelande skal øges ved at koordinere det operationelle

samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande vedrørende grænsefor-

valtning, herunder koordineringen af fælles operationer, ved at udsende for-

bindelsesofficerer til tredjelande samt ved at samarbejde med myndigheder-

ne i tredjelande om tilbagesendelse.

Det fremgår af formandskabets

konsoliderede tekst,

at medlemsstaternes

deltagelse i fælles operationer på tredjelandes territorier skal ske på frivillig

basis. Derudover skal agenturet udarbejde en model for en statusaftale, som

skal anvendes i forbindelse med aftaler mellem EU og tredjelande. Statusaf-

talen skal omfatte alle aspekter, som er nødvendige for udførelsen af fælles

operationer på tredjelands territorier. Denne aftale skal navnlig indeholde er

beskrivelse af operationernes omfang, det civilretlige og strafferetlige an-

svar samt opgaver og beføjelser for medlemmerne af de udsendte hold.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at formålet med forslaget er

at sikre en integreret europæisk grænseforvaltning af EU's ydre grænser med

henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau

internt i EU, samtidig med at den frie bevægelighed for personer oprethol-

des. I et område uden indre grænser påvirker irregulær migration via en

medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er kun muligt

at opretholde et område uden indre grænser, hvis de ydre grænser beskyttes

effektivt. Da kontrollen med EU's ydre grænser er af fælles interesse og skal

foretages i overensstemmelse med høje og ensartede EU-standarder, kan

målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne; de

kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor vedtage foranstaltninger i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den

Europæiske Union.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Side

12/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Økonomiske konsekvenser

Ifølge Kommissionens forslag vil den fælles grænse- og kystvagt koste 1,2

mia. euro i årerne 2017-2020. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-

budgettet. Den danske finansieringsandel udgør således ca. 180 mio. kr.

over fire år. Kommissionen anfører, at forslaget kræver aktivering af de sær-

lige fleksibilitetsinstrumenter eller revision af EU-budgettets flerårige finan-

sielle rammer.

Det følger af forslaget, at der skal ansættes op mod 1.000 ekstra medarbej-

dere i agenturet frem til 2020.

Det fremgår af

formanskabets konsoliderede tekst,

at agenturet fuldt ud

dækker omkostninger afholdt af medlemsstaterne i forbindelse med, at de

stiller grænsevagter til rådighed til udsendelse af europæiske grænse- og

kystvagthold, herunder reserven til hurtige interventioner. Det drejer sig om

rejseomkostninger, udgifter til vaccinationer, særlige forsikringsbehov,

sundhedsydelser, dagpenge, herunder indkvarteringsomkostninger, og om-

kostninger vedrørende teknisk udstyr.

Det fremgår

endvidere,

at agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det

tekniske udstyr, der indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr,

som den pågældende medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Ind-

sættelse af teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af

teknisk udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 75 % af de berettigede

udgifter under hensyntagen til den specifikke situation, som de medlemssta-

ter, der indsætter sådant teknisk udstyr, står i.

Herudover er der

enighed om,

at teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk

udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 100 % af de berettigede ud-

gifter.

Forslaget

vil kunne

have økonomiske konsekvenser for de myndigheder, der

udfører opgaver relateret til grænsekontrol, herunder i forbindelse med ind-

gåelse af bilaterale aftaler mellem agenturet og Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den

7. april

2016.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har den 18.

marts 2016 fremlagt sin vurdering af grænse- og kystvagtsforslaget. På bag-

grund af vurderingen har formandskabet i sit seneste kompromisforslag fo-

retaget en række ændringer, herunder i forhold til den juridiske ramme og

Side

13/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

præcisering af formålet for brugen af persondata og inddragelse af agentu-

rets databeskyttelsesansvarlige i forbindelse med klager relateret til databe-

skyttelsesemner.

Det bemærkes desuden, at en række af de punkter, som EDPS’en havde

fremhævet i sin udtalelse, allerede er imødekommet under forhandlingerne

af forslaget, herunder eksempelvis at forbindelsesofficerer ikke skal have

ubegrænset adgang til nationale systemer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

På COREPER den 6. april 2016 blev der opnået foreløbig politisk enighed

(generel indstilling) om formandskabets konsoliderede tekst.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig positivt til forslaget, og det vurderes, at forslaget

respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompetencer.

Danmark kan endvidere støtte, at agenturet får yderligere ansvar i forbindel-

se med at assistere medlemsstater ved tilbagesendelser af tredjelandsborge-

re.

Den efterfølgende fastlæggelse af forslagets finansiering finder sted i en

separat proces i form af et finansieringsforslag fra Kommissionen. Regerin-

gen vil i den forbindelse, som vanligt, lægge afgørende vægt på overholdel-

se af EU’s udgiftslofter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den

1. april

2016.

Side

14/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Dagsordenspunkt 2: IT-Systemer for sikkerhed og grænser

a) Kommissionens meddelelse: Stærkere og mere intelligente IT-

informationssystemer med henblik på grænseforvaltning og sikkerhed.

b) Pakke om intelligente grænser:

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger

om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions med-

lemsstaters ydre grænser, samt afslag på indrejse og fastsættelse af be-

tingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på rets-

håndhævelse og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008 og for-

ordning (EU) nr. 1077/2011.

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og udrej-

sesystemet.

KOM(2016) 194 endelig

KOM(2016) 196 endelig

KOM(2016) 205 endelig

Nyt notat.

Det bemærkes, at ”smart borders”-pakken er fremsat den 6. april 2016.

Grund- og nærhedsnotater vil blive sendt til Europaudvalget snarest efter, at

forslagene foreligger på dansk.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog for hovedparten af forsla-

gene er tale om en udbygning af Schengen-reglerne.

Det bemærkes, at dele

af forslaget om et ind- og udrejsesystem er fremsat med hjemmel i bestem-

melserne om politisamarbejde.

Resumé

Kommissionens fremsatte den 6. april 2016 en revideret udgave af den så-

kaldte ”Smart Borders-pakke”, som indeholder en meddelelsen om stærkere

og mere intelligente IT-informationssystemer med henblik på grænsefor-

valtning og sikkerhed. Derudover fremsættes en revideret udgave af forslag

til en forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt et

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til

registrering af ind- og udrejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske

Unions medlemsstaters ydre grænser, samt afslag på indrejse og fastsættelse af betingelserne for

adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF)

nr. 767/2008 og forordning (EU) nr. 1077/2011, samt forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af forordning (EF) nr. 399/2016, hvad angår anvendelsen af ind- og udrejse-

systemet er delvist fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er

knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke

vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Da forordningerne imidlertid udgør en vide-

reudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagelsen af forord-

ningerne afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre disse i dansk ret, jf. protokollens artikel 4

(”opt-in”). Det bemærkes, at dele af det førstnævnte forslag er fremsat med hjemmel i bestemmelser-

ne om politisamarbejde.

Side

15/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

forslag til ændring af Schengen-grænsekodeks. Formålet med pakken af

forslag er at modernisere grænsekontrollen ved de ydre grænser ved at for-

bedre kvaliteten og effektiviteten af grænsekontrollen. Formålet med forsla-

get om et ind- og udrejsesystem er at effektivisere forvaltningen af Schen-

gen-områdets ydre grænser, styrke bekæmpelsen af ulovlig indvandring og

lette håndtering af migrationsstrømme. Mulighederne for at bekæmpe ulov-

lig indvandring øges samtidig med, at det gøres lettere for tredjelandsstats-

borgere at rejse. Desuden styrkes sikkerheden i forbindelse med identifika-

tion af falske rejsedokumenter bl.a. ved hjælp af anvendelse og registrering

af biometriske data. Med forslaget oprettes et ind- og udrejsesystem til digi-

tal registrering og lagring af oplysninger om, hvornår og hvor tredjelands-

statsborgere er ind- og udrejst i forbindelse med kortvarige ophold i en

medlemsstat. Ind- og udrejsesystemet skal kunne tilgås af nationale myndig-

heder og Europol med henblik på forebyggelse, påvisning og efterforskning

af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger, såfremt de

fastsatte kriterier herfor er opfyldt.

Formålet med forslaget til ændring af Schengen-grænsekodeks er dels at

tilpasse forordningen som følge af indførelsen af ind-og udrejsesystemet, og

dels at indføre nye tiltag. Den grænsekontrolprocedure, som skal følges,

afhænger af, hvilken personkategori der er tale om, herunder nationalitet og

type af rejsedokument, og om den pågældende har opholdstilladelse eller

opholdskort. De nye tiltag som forslaget indeholder, vil bl.a. give tredje-

landsstatsborgere adgang til selvbetjeningssystemer og e-gates, og vil gøre

det muligt at automatisere bestemte faser af kontrolproceduren og sætte de

medlemsstater, der ønsker det, i stand til at indføre nationale programmer

for registrerede rejsende.

Forslagene er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbyg-

ning af Schengen-reglerne. Dele af førstnævnte forslag er fremsat med

hjemmel i bestemmelserne om politisamarbejdet. Nærhedsprincippet vurde-

res overholdt. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget vurderes at ville få betydelige statsfinansielle konsekvenser. Re-

geringen forholder sig positivt til forslaget, idet det umiddelbart vurderes,

at forslaget kan være med til at styrke grænsekontrollen ved de ydre græn-

ser, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres unødigt. Regerin-

gen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet med forslaget

om et ind- og udrejsesystem minimeres og at der sikres sammenhæng mel-

lem forslagets merværdi og omkostningsniveau.

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 194 endelig af 6. april 2016 fremsat et

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et

ind- og udrejsesystem (herefter ’EES-systemet’) til registrering af ind- og

udrejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer EU-

medlemsstaternes ydre grænser samt afslag på indrejse og fastsættelse af

betingelserne for adgang til EES med henblik på retshåndhævelse. Forslaget

Side

16/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

omfatter desuden forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 1077/2011 (eu-LISA) og Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) 767/2008 (Visuminformationssystemet VIS). Forslaget fore-

ligger endnu ikke i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b) og d),

om henholdsvis personkontrol ved de ydre grænser og udvikling af et inte-

greret system for forvaltning af de ydre grænser, TEUF artikel 87, stk. 2,

litra a), om indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af

relevante oplysninger i forbindelse med politisamarbejdet, samt TEUF arti-

kel 88, stk. 2, litra a), om Europols opgaver i relation til indsamling, opbe-

varing, behandling, analyse og udveksling af oplysninger.

Kommissionen har endvidere fremsat forslag (KOM(2016) 196 endelig af 6.

april 2016) til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

399/2016 (Schengen-grænsekodeks). Forslaget foreligger endnu ikke i

dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b, om per-

sonkontrol ved de ydre grænser.

Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslagene er en del af Kommissionens reviderede såkaldte ”Smart Borders-

pakke”, der også omfatter meddelelsen (KOM(2016) 205 endelig) om stær-

kere og mere intelligente IT-informationssystemer med henblik på grænse-

forvaltning og sikkerhed. Formålet med meddelelsen er at præsentere en

række overvejelser om og forslag til, hvorledes anvendelsen af eksisterende

og fremtidige IT-informationssystemer kan styrke forvaltningen af Schen-

gen-områdets ydre grænser og sikkerheden i EU. Baggrunden for meddelel-

sen er et ønske om at give myndighederne et redskab til en mere effektiv

kontrol af det stigende antal tredjelandsstatsborgere, der lovligt rejser ind og

ud af EU og til en styrket håndtering af migrationskrisen og truslerne mod

den interne sikkerhed.

Meddelesen indeholder bl.a. forslag til forbedring af de eksisterende syste-

mer, udvikling af nye systemer samt integration mellem systemerne. Det

sidste vedrører blandt andet udveksling af oplysninger mellem det eksiste-

rende visuminformationssystem (VIS) og det foreslåede ind- og udrejsesy-

stem (EES). I meddelelsen lægges der vægt på, at en gennemførelse af for-

slagene skal ske med respekt for grundlæggende rettigheder, herunder sær-

ligt beskyttelsen af personlige oplysninger.

Historik

Kommissionen fremlagde den 28. februar 2013 den såkaldte ”Smart Bor-

ders-pakke”, der omfattede forslag til forordning om oprettelse af et ind- og

Side

17/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger om tredjelands-

statsborgere, der passerer EU’s ydre grænse, forslag til forordning om indfø-

relse af et program for registrerede rejsende samt forslag til forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengen-grænsekodeks) for så

vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet og programmet for registrerede

rejsende. Forslaget til ind- og udrejsesystem omfattede bl.a. optag og kon-

trol af biometriske oplysninger.

På baggrund af Rådets og Europa-Parlamentets tekniske, finansielle og ope-

rationelle overvejelser blev det besluttet at gennemføre et teknisk studie og

et pilotprojekt for bl.a. at undersøge virkningen af anvendelsen af forskelli-

ge biometriske identifikatorer på grænsekontrolproceduren. Arbejdet blev

afsluttet i november 2015. På den baggrund har Kommissionen fremsat et

revideret forslag om et ind- og udrejsesystem samt et revideret ændringsfor-

slag til Schengen-grænsekodeks. Forslaget om et program for forhåndsgod-

kendte, registrerede rejsende tredjelandsstatsborgere har Kommissionen

trukket tilbage.

2. Formål og indhold

2.1. Generelt

Det overordnede formål med pakken af forslag er at modernisere grænse-

kontrollen ved de ydre grænser ved at forbedre kvaliteten og effektiviteten

af grænsekontrollen. Pakken tager sigte på, at medlemsstaterne skal kunne

håndtere det stigende antal rejsende uden nødvendigvis at skulle øge antallet

af grænsevagter. Endvidere skal pakken sikre, at sikkerheden i mobiliteten

mellem Schengen-området og tredjelande fremmes, ligesom den skal bidra-

ge til at bekæmpe terrorisme og andre alvorlige forbrydelser.

2.2. Nærmere om forslaget om et ind- og udrejsesystem.

Formålet med forslaget om et ind- og udrejsesystem er at effektivisere for-

valtningen af Schengen-områdets ydre grænser, styrke bekæmpelsen af

ulovlig indvandring og lette håndtering af migrationsstrømme.

Mulighederne for at bekæmpe ulovlig indvandring øges samtidig med, at det

gøres lettere for tredjelandsstatsborgere at rejse. Desuden styrkes sikkerhe-

den i forbindelse med identifikation af falske rejsedokumenter bl.a. ved

hjælp af anvendelse og registrering af biometriske data.

Der findes i dag ikke et fælles system til registrering af ind- og udrejse af

Schengenområdet. Passtempler er derfor eneste mulighed for at kontrollere,

om en tredjelandsstatsborger er ind- og udrejst lovligt og kun har opholdt

sig i Schengen i den tilladte periode.

Med forslaget oprettes et ind- og udrejsesystem til digital registrering og

lagring af oplysninger om, hvornår og hvor tredjelandsstatsborgere er ind-

og udrejst i forbindelse med kortvarige ophold i en medlemsstat. Systemet

vil indeholde biometriske oplysninger.

Side

18/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Målgruppen for forslaget er rejsende fra såvel visumfri som visumpligtige

tredjelande. De pågældende har som hovedregel ret til korttidsophold på op

til 90 dage i en given periode på 180 dage.

Med indførelsen af et ind- og udrejsesystem vil Kommissionen bl.a.:



Sikre præcis, hurtig og pålidelig information til grænsekontrollen om

ind- og udrejser og periode for lovligt ophold som afløsning for oplys-

ninger fra passtempler.

Sikre at grænsevagterne har opdateret information om afslag på indrej-

se.

Sikre at rejsende kan få opdaterede oplysninger om længden af deres

lovlige opholdsperiode.

Skabe mulighed for indførelse af automatiserede grænsekontroller.

Levere præcise oplysninger om personer, der har overskredet deres lov-

lige opholdsperiode.

Styrke identifikationen af ulovlige indvandrere, der antræffes inden for

Schengen-området ved brug af de biometriske oplysninger.

Understøtte identificering af terrorister, kriminelle, mistænkte og ofre.

Levere oplysninger om tredjelandsstatsborgeres tidligere ind- og udrej-

ser, herunder også for mistænkte personer under efterforskning.

Det foreslås, at ind- og udrejsesystemet skal være et todelt system, der om-

fatter et centralt system og nationale systemer, som skal forbindes gennem

brug af ensartede grænseflader, herunder net-opkoblingspunkter i alle med-

lemsstater.

Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-

systemer (eu-LISA) bliver ansvarlig for udvikling og drift af det centrale

system og net-opkoblingspunkterne i de enkelte medlemslande. Den enkelte

medlemsstat bliver ansvarlig for bl.a. at udvikle og stå for driften af et eget

nationalt system og tilslutningen til net-opkoblingspunktet til ind- og udrej-

sesystemet.

Der skal ifølge forslaget oprettes en individuel sagsmappe, når en tredje-

landsstatsborger, som ikke tidligere er registreret i systemet, indrejser i EU.

Denne sagsmappe, som oprettes af respektive nationale myndigheder, skal

indeholde oplysninger om bl.a. den indrejstes navn, nationalitet og det an-

vendte rejsedokument, herunder rejsedokumentets og visummets udstedel-

sesland. Endvidere vil der i forbindelse med hver af tredjelandsstatsborge-

rens ind- og udrejser skulle indlæses oplysninger om ind- og udrejsemed-

lemsstat og benyttet grænseovergang. Disse data lagres i en ind- og udrejse-

fil, som skal tilknyttes den pågældendes individuelle sagsmappe.

I forbindelse med indrejse vil der desuden skulle indlæses oplysninger om

det lovlige opholds varighed samt en dato for den sidste dag i den lovlige

Side

19/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

opholdsperiode. Det indgår således i forslaget, at ind- og udrejsesystemet

skal indeholde en automatisk beregningsmekanisme, som skal informere

den pågældende person og de kompetente myndigheder om, hvor lang tid

personen må opholde sig på medlemsstaternes område. Systemet skal yder-

mere indeholde en informationsmekanisme, som automatisk identificerer

personer, der ikke er udrejst rettidigt.

Ind- og udrejsesystemet skal indeholde alfanumeriske oplysninger (oplys-

ninger angivet med bogstaver, tal og specialtegn m.m.) om den pågældende.

Derudover lagres biometriske oplysninger i form af en kombination af fire

fingeraftryk og et digitalt ansigtsbillede med tilstrækkelig høj opløsning og

kvalitet til at kunne anvendes til automatisk biometrisk genkendelse. De fire

fingeraftryk lagres kun for personer fra visumfri lande, da der ved kontrol af

personer fra visumpligtige lande anvendes fingeraftryk fra visuminformati-

onssystemet (VIS). Valget af netop denne type af biometriske oplysninger er

baseret på det pilotprojekt, der blev gennemført som følge af den tidligere

fremsatte Smart Borders-pakke, jf. afsnit 1, og forventes at kunne sikre en

tilstrækkelig præcis samt hurtig kontrol og identifikation. Endvidere forven-

tes det at give mulighed for i højere grad at anvende selvbetjeningsløsninger

og automatiserede grænsekontroller. Fingeraftrykket anvendes for at tjekke,

om den pågældende allerede er registreret i systemet. Ansigtsbilledet gør det

muligt på en hurtig og pålidelig måde ved efterfølgende indrejser at kontrol-

lere, at den pågældende er den samme person, som allerede er registreret i

ind- og udrejsesystemet.

For at gøre grænsekontrollen hurtigere og mere effektiv skal der være inte-

gration mellem ind- og udrejsesystemet og VIS, så der kan udveksles infor-

mationer, herunder biometriske oplysninger, mellem de to systemer. Der

skal således skabes en sikker kommunikationsforbindelse mellem de to sy-

stemer. Dermed reduceres duplikering af den personlige databearbejdning,

da systemerne i et vist omfang vil være baseret på de samme data om den

pågældende.

Forslaget indeholder en række bestemmelser om datasikkerhed med henblik

på beskyttelse af de personlige oplysninger, som er indeholdt i systemet,

herunder om retten til adgang, berigtigelse og sletning af personlig data.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og de nationale databe-

skyttelsesmyndigheder vil have ansvar for tilsynet med databehandlingen.

Ligeledes skal medlemsstaterne udfærdige en liste over personale, som er

bemyndiget til at tilgå, ændre, slette og konsultere de registrerede data.

I relation til retshåndhævelse skal ind- og udrejsesystemet kunne tilgås af

nationale myndigheder og Europol med henblik på forebyggelse, påvisning

og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlin-

ger. Der er fastsat kriterier for, hvornår ind- og udrejsesystemet må anven-

des med henblik på retshåndhævelse. For Europol gælder, at behandling af

information modtaget gennem ind- og udrejsesystemet skal godkendes af

Side

20/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

den medlemsstat, hvor de relevante oplysninger indhentes. For enhver kom-

petent myndighed, herunder retshåndhævende myndighed, med adgang til

systemet gælder, at behandlingen af oplysninger i ind- og udrejsesystemet

alene må ske, såfremt brugen står i rimeligt forhold til det forfulgte formål

og er nødvendig for udførelsen af myndighedsopgaven.

Oplysninger om ind- og udrejse eller afslag på indrejse opbevares i 5 år fra

datoen for udrejse eller datoen for afslag. Tilsvarende gælder for den indivi-

duelle sagsmappe. Hvis den pågældendes udrejse ikke er registreret efter

udløbet af den lovlige opholdsperiode, skal oplysningerne opbevares i 5 år

fra den sidste dag i den lovlige opholdsperiode. For så vidt angår tredje-

landsstatsborgere, som er familiemedlem til en unionsborger, eller tredje-

landsstatsborgere med ret til fri bevægelighed, må optagelse af ind- og ud-

rejseoplysninger højst opbevares i 1 år fra den seneste optagelse af udrejse.

Ind- og udrejsesystemet skal automatisk informere medlemsstaterne tre må-

neder inden den planlagte slettelse af data for en person, som har overskre-

det sin lovlige opholdsperiode. Ved udløb af den 5-årige periode vil det cen-

trale system automatisk slette de lagrede data.

2.3. Nærmere om forslaget om ændring af Schengen-grænsekodeks

Som følge af indførelsen af ind- og udrejsesystemet er der foretaget en ræk-

ke tilpasninger af forordning 399/2016 (Schengen-grænsekodeks). Udover

disse tilpasninger indføres der også nye tiltag med forslaget.

Det bemærkes, at der som følge af forslaget om ændring af Schengen-

grænsekodeks med henblik på indførsel af systematisk kontrol af alle perso-

ner, der passerer de ydre grænser (KOM (2015) 670), som blev forelagt

Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat den 23. fe-

bruar 2016, er fastsat bestemmelser om brug af automatiske grænsekontrol-

systemer for de forskellige personkategorier. Den grænsekontrolprocedure,

som skal følges, afhænger af, hvilken personkategori der er tale om, herun-

der nationalitet og type af rejsedokument, og om den pågældende har op-

holdstilladelse eller opholdskort.

Udover tiltag med henblik på at integrere de tekniske ændringer, som det

foreslåede ind- og udrejsesystem vil medføre, indeholder forslaget en række

nye tiltag. Disse tiltag vil give tredjelandsstatsborgere adgang til selvbetje-

ningssystemer og e-gates, og vil gøre det muligt at automatisere bestemte

faser af kontrolproceduren og sætte de medlemsstater, der ønsker det, i stand

til at indføre nationale programmer for registrerede rejsende.

Personer, hvis ind- og udrejse skal registreres i ind- og udrejsesystemet, kan

således anvende selvbetjeningssystemer til forudgående at indskrive deres

individuelle oplysninger, hvis deres rejsedokument opfylder visse nærmere

angivne betingelser.

Side

21/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

I selvbetjeningssystemet kontrolleres personens identitet, og om personen

allerede er registreret i ind- og udrejsesystemet. Er personen visumpligtig og

optaget i VIS, kan de optagne fingeraftryk kontrolleres med henblik på iden-

tifikation. Er personen ikke visumpligtig, konsulteres VIS for at kontrollere,

om personen er optaget i systemet.

Tredjelandsstatsborgere, som i forbindelse med en grænsepassage skal regi-

streres i ind- og udrejsesystemet, kan anvende automatiske grænsekontrol-

systemer, hvis deres rejsedokument opfylder visse nærmere angivne betin-

gelser, og deres oplysninger er indskrevet i ind- og udrejsesystemet, eller

hvis de indskriver oplysningerne ved hjælp af selvbetjeningssystemet.

Dernæst kan der ved hjælp af et selvbetjeningssystem foretages en kontrol

af rejsedokumentets ægthed, visumkrav, personens identitet samt hvorvidt

den pågældende udgør en alvorlig trussel mod den interne sikkerhed eller

den offentlige orden (konsultation af Schengen-informationssystemet (SIS)).

Ved ind- og udrejse skal resultatet af kontrollen i selvbetjeningssystemet

gøres tilgængelig for en grænsevagt, som giver tilladelse til ind- eller udrej-

se. Hvis en person ikke opfylder betingelserne, henvises denne til at tale

med en grænsevagt.

Hvis der anvendes elektroniske bokse, skal det sikres, at mindst en af de

biometriske identifikatorer anvendes til kontrol af personens identitet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet i relation til forslaget om op-

rettelse af et ind- og udrejsesystem, at der i medfør af TEUF artikel 77, stk.

2, litra b, er givet EU beføjelse til at vedtage foranstaltninger, som relaterer

sig til kontrol af personer og effektiv overvågning af passage af de ydre

grænser. De nuværende bestemmelser i EU-retten skal ændres for at tage

højde for, at der ikke eksisterer pålidelige måder, hvorpå rejsemønstre for

tredjelandsstatsborger, som har ret til korte ophold, kan kontrolleres. Dette

skyldes kompleksiteten og den langsommelige proces med den nuværende

stemplingspligt, som er utilstrækkelig, idet den ikke giver de nationale

myndigheder mulighed for at foretage en effektiv vurdering af, hvorvidt

betingelserne for ophold fortsat er opfyldt. Der er således behov for at opret-

te et system med harmoniserede regler om registrering af oplysninger om

afslag på indrejse, grænsepassager og lovlige korttidsophold for hele Schen-

gen-området. Derfor kan dette formål ikke i tilstrækkelig grad nås af med-

lemsstaterne.

Kommissionen anfører, at det er nødvendigt, at retshåndhævende myndig-

heder kan få afgang til data i ind- og udrejsesystemet med henblik på at be-

Side

22/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

kæmpe terrorisme og andre alvorlige forbrydelser og for at sikre et højt ni-

veau af intern sikkerhed. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig grad nås af

medlemsstaterne, idet det kun er Kommissionen, der kan fremsætte forslag

om en sådan ændring.

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet i relation til forslaget om æn-

dring af Schengen-grænsekodeks, at TEUF artikel 77 giver EU beføjelse til

at udvikle en politik, hvorved det skal sikres, at personer, uanset nationalitet,

ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser, men at der skal foretages

personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser. For-

slaget ligger indenfor denne bestemmelse. Formålet med forslaget er at ind-

føre de nødvendige ændringer af Schengen-grænsekodeks med henblik på

oprettelsen af ind- og udrejsesystemet. Dette formål kan ikke i tilstrækkelig

grad nås af medlemsstaterne alene, idet en ændring af en eksisterende EU-

retsakt kan kun opnås af EU.

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

5. Gældende dansk ret

Udlændingeloven

Udlændingelovens kapitel 7 indeholder regler om kontrollen med udlændin-

ges indrejse, ophold og udrejse m.v.

Paskontrol ved den ydre grænse

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrejsekontrol på de

ydre grænser skal finde sted i medfør af Schengen-grænsekodeks artikel 6

og 7.

Efter udlændingelovens § 38, stk. 7, kan politiet foretage stempling af en

udlændings pas eller rejselegitimation ved ind- og udrejse eller ved afvis-

ning eller udvisning. Endvidere fremgår det, at Justitsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimati-

on.

Ifølge udlændingelovens § 39, stk. 3, skal pas eller rejselegitimation forevi-

ses for paskontrollen ved ind- og udrejse af Schengen-området.

Optagelse af biometriske oplysninger

Udlændingelovens §§ 40 a og 40 b indeholder bestemmelser om i hvilke

nærmere definerede tilfælde, der kan optages fingeraftryk og personfotogra-

fi af udlændinge, til hvilke formål disse oplysninger må anvendes, og hvor-

dan de skal opbevares.

Herudover følger det af udlændingelovens § 2 a, stk. 5, at Justitsministeren

kan fastsætte regler om optagelse af fingeraftryk af en udlænding, der søger

visum til Danmark

Side

23/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Videregivelse af oplysninger

Udlændingelovens kapitel 8 a indeholder oplysninger om videregivelse af

oplysninger i medfør af reglerne i Dublin-forordningen, Schengen-

konventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Persondataloven

Persondatalovens regler finder anvendelse i det omfang, de ikke er fraveget

i udlændingeloven.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det er den foreløbige vurdering, at forslagene vil have visse lovgivnings-

mæssige konsekvenser, hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget. På det

foreliggende grundlag er det vurderingen, at der kan være behov for æn-

dring af udlændingeloven, særligt regler om ind- og udrejsekontrol på de

ydre grænser og om optagelse, anvendelse, opbevaring og videregivelse af

biometriske oplysninger.

Økonomiske Konsekvenser

Kommissionen angiver, at de samlede udgifter til de dele af ind- og udrejse-

systemet som dækkes over EU’s budget beløber sig til 480 mio. Euro, hvor-

af Danmarks andel udgør ca. 9,2 mio. Euro. Hertil kommer udgifter på nati-

onalt niveau i forbindelse med indkøb, installation og vedligeholdelse af

udstyr på de ydre grænser samt udgifter til personale og anden drift. Det

skønnes således, at forslaget vil medføre betydelige statsfinansielle konse-

kvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil bl.a. afhænge af, i hvilket om-

fang udstyr skal placeres på alle officielle grænseovergangssteder.

Der vil blive iværksat et arbejde med at foretage en endelig vurdering af de

statsfinansielle konsekvenser af forslagene. Der vil i den forbindelse skulle

udarbejdes et foreløbigt skøn over de danske udgifter ved udvikling af de

nationale dele af de foreslåede systemer, indkøb af udstyr og efterfølgende

driftsomkostninger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

7. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den 8. april 2016.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til forslaget.

9. Regeringens generelle holdning

Side

24/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan styrke græn-

sekontrollen, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres unødigt.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at omkostningerne forbundet med

forslaget om et ind- og udrejsesystem minimeres, og at der sikres sammen-

hæng mellem forslagets merværdi og omkostningsniveau. Det bemærkes, at

Danmark på grund af retsforbeholdet ikke deltager i vedtagelsen af forsla-

get.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes dog, at den oprindelige Smart Borders-pakke fra 2013, jf.

afsnit 1, har været forelagt Folketinget 22. februar 2013 forud for rådsmøde

(retlige og indre anliggender) den 7-8. marts 2013.

Side

25/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Dagsordenspunkt 3: Migration: Opfølgning på konklusionerne fra Det

Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016 og kommende tiltag

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

Rådet (retlige indre anliggender) forventes at følge op på konklusionerne

fra Det Europæiske Råd den 17.- 18. marts 2016 samt kommende initiativer.

Formandsskabet forventes umiddelbart forud for mødet den 21. april at

fremsende en note, der vil danne grundlag for drøftelserne. Sagen rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke i sig selv

anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-

kvenser. Fra dansk side støttes op om at gennemføre tiltag, der kan begræn-

se tilstrømningen af migranter og flygtninge, herunder ved effektiv imple-

mentering af indgåede aftaler.

2. Baggrund

Der forventes at blive

fulgt op på konklusionerne fra det Europæiske Råd

den 17. – 18. marts 2016 samt kommende tiltag på baggrund af en formand-

skabsnote, der forventes udsendt umiddelbart forud for rådsmødet.

3. Formål og indhold

Antallet af irregulære migranter, der ankom fra Tyrkiet til Grækenland i

slutningen af marts og begyndelsen af april var præget af store udsving,

men var generelt lavere end i januar og februar. Der er endnu ikke tegn på,

at migrationsstrømmene har fundet nye ruter.

Kun et meget begrænset antal irregulære migranter er på nuværende tids-

punkt sendt tilbage til Tyrkiet. Som det fremgår af EU-Tyrkiet-erklæringen

af 18. marts 2016 vil alle migranter skulle behandles i overensstemmelse

med relevante internationale standarder og med respekt for princippet om

non-refoulement. Herudover fremgår det, af EU-Tyrkiet-erklæringen, at

migranter, der ankommer på de græske øer vil blive behørigt registreret, og

at enhver asylansøgning vil blive behandlet individuelt i overensstemmelse

med EU’s asylproceduredirektiv.

Af konklusionerne vedtaget på Det Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016

fremgår:



Flere elementer til at håndtere migrationskrisen er på plads, men der vil

fortsat blive givet prioritet til at genvinde kontrollen med de ydre græn-

ser.



Opfordres til yderligere indsats for fuldt operationelle hotspots.



Enighed om støtte til Grækenlands kapacitet på asylområdet, anvendel-

se af alle midler til at støtte Grækenlands kapacitet til tilbagesendelse af

irregulære migranter til Tyrkiet inden for rammerne af den græsk-

tyrkiske tilbagetagelsesprotokol og tilbagetagelsesaftalen mellem EU og

Side

26/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16



Tyrkiet fra den 1. juni 2016, humanitær bistand samt fremskyndet om-

fordeling fra Grækenland.

Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens meddelelse (COM

(2016) 166) om de næste operationelle skridt i samarbejdet mellem EU

og Tyrkiet på migrationsområdet, navnlig med hensyn til hvordan en

asylansøgning fra en migrant, der passerer fra Tyrkiet til Grækenland,

kan afvises på grundlag af begrebet "første asylland" eller "sikkert tred-

jeland" i overensstemmelse med europæisk ret og folkeretten.

EU-Tyrkiet erklæringen medfører ikke nye forpligtelser for medlemssta-

terne for så vidt angår omfordeling og genbosætning.

EU forventer, at Tyrkiet overholder de højeste standarder med hensyn

til demokrati, retsstatsprincippet og overholdelsen af de grundlæggende

frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden.

Støtte til flygtninge og værtssamfund i Jordan og Libanon.

Styrkelse af samarbejdet med landene på Vestbalkan om at tackle mi-

grationskrisen.

Fokus på eventulle nye ruter for irregulære migranter samt bekæmpelse

af menneskesmuglere overalt og med alle egnede midler.

For så vidt angår kommende tiltag bemærkes, at Kommissionen netop har

udsendt en meddelelse med ideer til en kommende reform af det Europæiske

asylsystem, herunder Dublinsystemet. Meddelelsen vil blive fulgt op med

forslag til lovgivningsmæssige tiltag efter, at medlemsstaterne har haft lej-

lighed til at drøfte Kommissionens meddelelse.

Det bemærkes endvidere, at Kommissionen netop har vedtaget en meddelel-

se om et europæisk ”Smart Borders” system.

Der er udarbejdet særskilte samlenotater for disse to meddelelser samt de

allerede fremsatte forslag til lovgivningsmæssige tiltag vedrørende smart

borders.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Allerede igangsatte og kommende initiativer på migrations- og flygtninge-

området kan have statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s

Side

27/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

budget. Fsva. Igangsatte initiativer er de statsfinansielle konsekvenser ud-

dybet nærmere i de enkelte sagsfremstillinger.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den

8. april 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være generel støtte til en mere effektiv im-

plementering af eksisterende og nye tiltag med henblik på at dæmpe migra-

tionspresset på EU.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og

flygtningesituation kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende

lovgivning og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-

Tyrkiet handlingsplanen

og EU-Tyrkiet erklæringen

samt sikring af fuldt

operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraf-

tryksoptag af alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.

Herudover støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af

personer uden lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Regeringen vil generelt være positivt stemt overfor tiltag, der kan bidrage til

at styrke kontrollen ved de ydre grænser og genoprette Schengen-områdets

normale funktion, idet Schengen-grænsekodeks og Dublin-systemet bør

anvendes fuldt ud. Schengen-landene bør således nægte indrejse ved de ydre

grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne,

og som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed

for at gøre det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den

4. marts

2016.

Side

28/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Dagsordenspunkt 4: Reform af det fælles europæiske asylsystem (CE-

AS): Kommissionens meddelelse: ”Mod en reform af det fælleseuropæi-

ske asylsystem og styrkelse af lovlige veje til Europa”

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 6. april 2016 en meddelelse om bl.a. en reform af

det fælleseuropæiske asylsystem, herunder om en reform af Dublin-

systemet. Meddelelsen forventes at blive fulgt op af 2 pakker med forslag til

retsakter formentlig i maj og i ultimo juli. I meddelelsen præsenteres to op-

tioner for det fremtidige Dublin-samarbejde, herunder overvejelser om om-

fordelingsordninger. Omfordelingen vil skulle baseres på en fordelingsnøg-

le, der kendes fra de eksisterende, midlertidige omfordelingsordninger og

Kommissionens forslag til en permanent omfordelingsordning fra septem-

ber. Hvis et sådant forslag vurderes at udgøre en ændring af de eksisterende

Dublin- og Eurodac-forordninger og kan samle flertal i Rådet (retlige og

indre anliggender), må det forventes, at Danmark skal tage stilling til, hvor-

vidt man ønsker fortsat at deltage i Dublin-systemet. Endvidere indeholder

meddelelsen ideer til reform af øvrige retsakter inden for asylsamarbejdet,

herunder ændring af asylproceduredirektivet, kvalifikationsdirektivet og

modtagelsesdirektivet. Endelig indeholder meddelelsen overvejelse om æn-

dring af Eurodac-forordningen og styrkelse af EASO’s mandat. Endelig

indeholder Kommissionens meddelelse overvejelser om en reform af mulig-

hederne for lovlig indrejse, via genbosætning og ”blue card”ordningen.

Generelt arbejder regeringen for etablering af en ordning, som fastholder

Danmarks deltagelse i Dublin-systemet uden at blive omfattet af en del af en

tvungen omfordelingsordning så asylpolitikken fortsat fastlægges i Dan-

mark.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog den 6. april 2016 en meddelelse om reform af det

fælleseuropæiske asylsystem, som bl.a. indeholder overvejelser om en re-

form af Dublin-systemet. Meddelelsen forventes at blive fulgt op af 2 pak-

ker med forslag til retsakter henholdsvis maj og juli 2016.

Kommissionens meddelelse skal ses i sammenhæng med udmøntningen af

Kommissionens migrationsmeddelelse fra maj sidste år med henblik på at

sikre en mere human og effektiv fælles asylpolitik.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse indeholder et idekatalog, som beskriver forskel-

lige ideer til reform af det fælles europæiske asylsystem inden for 5 områ-

der:

Side

29/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

1) Etablering af et bæredygtigt og fair system for fastlæggelse af en

medlemsstats ansvar for asylansøgere

2) Styrkelse af Eurodac-systemet

3) Større konvergens inden for EU’s asylsystem

4) Forhindring af sekundære bevægelser inden for EU

5) Et nyt mandat for EU’s asylstøttekontor (EASO)

Hertil indeholder meddelelsen et separat kapitel om styrkelse af muligheden

for lovlig indrejse til Europa, herunder genbosætning.

1) Etablering af et bæredygtigt og fair system for fastlæggelse af en med-

lemsstats ansvar for asylansøgere

Kommissionen præsenterer to optioner for det fremtidige Dublin-system.

Begge modeller bygger på omfordeling ud fra en fordelingsnøgle, som ken-

des fra de eksisterende, midlertidige omfordelingsordninger.

Den første option bygger generelt på en kombination of den eksisterende

Dublin-forordning og det eksisterende forslag om en permanent omforde-

lingsordning i krisesituationer fra september 2015. Det er hensigten, at ord-

ningen kan aktiveres i tilfælde af et stort migrationspres mod EU eller en-

kelte medlemsstater. Det er endnu uklart, hvorvidt Kommissionen anser en

ændring, herunder hvilke(n) ændring(er), af Dublin-forordningen for nød-

vendig under denne option. Den første option indeholder to variationer. En

variant er, at omfordelingsordningen skal omfatte alle nationaliteter med en

rimelig sandsynlighed for at opnå beskyttelse og ikke kun – som foreslået

under den permanente ordning – nationaliteter med en gennemsnitlig aner-

kendelsesprocent i EU på 75 % eller derover. En anden variant er, at omfor-

delingsordningen aktiveres, når en given medlemsstat rammer en defineret

tærskel for asylansøgere i et givet år.

Den anden option udgør en fuld omkalfatring af Dublin-systemet baseret på

princippet om, at alle asylansøgere (med undtagelse af asylansøgere fra lan-

de, der anses for sikre oprindelseslande) på baggrund af en fordelingsnøgle

skal omfordeles fra den medlemsstat, som først modtager ansøgningen om

asyl. Omfordelingen vil formentlig være baseret på samme fordelingsnøgle

som den første model. Modellen indeholder to varianter. En variant er, at

omfordelingen foretages på baggrund af visse tilknytningskriterier (f.eks.

nærmeste familie, afhængighedsforhold, opholdstilladelse eller visum fra

andre medlemsstater mv.) eller efter en omfordelingsnøgle. En anden vari-

ant er, at alle asylansøgere på baggrund af en fordelingsnøgle omfordeles

straks, hvorefter der tages stilling til tilknytningskriterierne.

Forslaget til en ændring af Dublin-systemet forventes indeholdt i Kommis-

sionens første pakke, der forventes at blive præsenteret i maj 2016. Hvis et

sådant forslag vurderes at være en ændring af de eksisterende Dublin- og

Eurodac-forordninger og kan samle flertal i Rådet (retlige og indre anlig-

gender), må det forventes, at Danmark skal tage stilling til, hvorvidt man

ønsker fortsat at deltage i Dublin-systemet.

Side

30/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Meddelelsen indeholder endvidere overvejelser om, hvorvidt EU’s asylstøt-

tekontor (EASO) på længere sigt skal spille en mere central rolle i asylsags-

behandlingen, og hvor asylsagsbehandling gøres til et EU overstatsligt an-

liggende. Det er dog Kommissionens vurdering, at denne løsning næppe er

realistisk hverken på kort eller mellemlang sigt.

2) Styrkelse af Eurodac-systemet

Meddelelsen indeholder overvejelse om en styrkelse af Eurodac-systemet,

som skal afspejle eventuelle ændringer af Dublin-systemet. Hertil påpeges

muligheden for at udvide anvendelsesområdet for Eurodac-systemet for at

opbevare information om irregulære migranter, herunder fingeraftryk, med

henblik på at fremme hjemsendelse.

3) Opnå større konvergens inden for EU’s asylsystem

Kommissionen har til hensigt at foreslå en harmonisering af procedurerne

for behandling af asylansøgninger, herunder ændringer til det nuværende

asylproceduredirektiv om bl.a. længden af asylsagsbehandlingen både i før-

ste og anden instans.

Hertil indeholder meddelelsen endvidere overvejelser om ændring af kvali-

fikationsdirektivet og modtagelsesdirektivet, hvilket bl.a. skal sikre større

grad af harmonisering, herunder navnlig i relation til standarder for modta-

gelsesfaciliteter i medlemsstaterne.

4) Forhindre sekundære bevægelser inden for EU

I meddelelsen foreslås bl.a. indførsel af sanktioner for asylansøgere, som

rejser videre til andre medlemsstater, hvilket først og fremmest skal ses i

sammenhæng med en omfordelingsordning. Kommissionen påpeger også, at

en øget harmonisering af de fælles regler for asylsagsbehandling, modtage-

forhold samt rettigheder for personer, der har opnået international beskyttel-

se, vil reducere sekundære bevægelser. Eksempelvis foreslås ændring af

kvalifikationsdirektivets regler således, at en asylansøger kun er berettiget

til ydelser i den medlemsstat, som er ansvarlig for asylbehandlingen.

5) Et nyt mandat for EU’s asylstøttekontor (EASO)

Det nye mandat skal bl.a. give mulighed for, at EASO kan spille en ny rolle

i den politiske beslutningsproces og styrke dets operationelle rolle. Blandt

de konkrete initiativer forestiller Kommissionen sig en dedikeret evalue-

ringsmekanisme til sikring af medlemsstaternes overholdelse af det fælles-

europæiske asylsystem, herunder omfordelingsordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-

delelse fra Kommissionen.

Side

31/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

På nuværende tidspunkt er det ikke relevant at redegøre for lovgivnings-

mæssige konsekvenser, økonomiske konsekvenser eller andre konsekvenser

og beskyttelsesniveau, da meddelesen alene indeholder Kommissionens

ideer til en fremtidig reform af det fælleseuropæiske asylsystem og ikke

konkrete forslag.

8. Høring

Sagen er forelagt skriftligt for Specialudvalget for asyl og indvandringssam-

arbejde den 8. april 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

Set i lyset af de langstrakte og endnu ikke afsluttede forhandlinger om det

tidligere fremsatte forslag om en permanent omfordelingsordning i krisesi-

tuationer, må det forventes, at det kommende forslag vil møde betydelig

modstand fra en række lande, omend det er for tidligt at vurdere, hvorvidt

forslaget vil kunne samle flertal i Rådet (retlige og indre anliggender).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil nu studere Kommissionens meddelelse nærmere med hen-

blik på de kommende drøftelser blandt medlemsstaterne på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 21. april 2016.

Generelt arbejder regeringen for etablering af en ordning, som fastholder

Danmarks deltagelse i Dublin-systemet uden at blive omfattet af en tvungen

omfordelingsordning, så asylpolitikken fortsat fastlægges i Danmark.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

32/33

Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016) - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 21/4-16

Dagsordenspunkt 5: Databaser: Systematisk tilførsel af data og konsi-

stent anvendelse af europæiske og internationale databaser

Følger

Side

33/33