Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. udenrigsanliggender

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3463 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2016-53

Den 21. april 2016

Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016

SAMLENOTAT

1. WTO: Forhandlingssituationen efter MC10 i Nairobi og EU’s prioriteter fremadrettet ......... 2

2. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP) .................................................................................... 5

3. EU/Canada-frihandelsaftale (CETA) ............................................................................................. 8

Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. udenrigsanliggender - handel 13/5-16, pkt. 1-3

1. WTO: Forhandlingssituationen efter MC10 i Nairobi og EU’s prioriteter fremadrettet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet vil drøfte forhandlingssituationen i WTO samt EU’s prioriteter fremadrettet. Sidste års ministerkonference

i Nairobi mundede ud i en aftale om bl.a. begrænsning af brug af eksportstøtteordninger inden for landbrug og

initiativer til gavn for de mindst udviklede lande. Man kunne imidlertid ikke nå til enighed om en samlet aftale i

WTO om hele Doha-udviklingsrunden. Der er i WTO-medlemskredsen fortsat ikke klarhed over hvilke emner,

der skal fokuseres på frem mod næste ministerkonference ultimo 2017. EU’s medlemslande har generelt et ønske

om, at såvel relevante Doha-emner som emner, der går udover Doha-dagsordenen, kommer på bordet. Drøftelsen

ventes at tage udgangspunkt i en orientering fra Kommissionen.

2. Baggrund

Verdenshandelsorganisationens 10. ministerkonference (MC10) løb af stablen i Nairobi, Kenya,

den 15.-19. december 2015. Man nåede ikke til enighed om en samlet aftale på tværs af Doha-

udviklingsrunden, men konferencen mundede ud i substantielle resultater på landsbrugsområdet

samt initiativer til gavn for de mindst udviklede landes integration i verdenshandelen.

På landbrugsområdet blev det besluttet at indføre begrænsninger på WTO-medlemmernes brug

af eksportstøtteordninger ift. eksportsubsidier, eksportkreditter, markedsforvridende fødevarebi-

stand, ligesom statsejede landbrugseksportvirksomheder også omfattes af aftalen. Ydermere blev

der åbnet op for forhandlinger om en permanent løsning vedr. offentlige fødevareopkøbspro-

grammer samt om en særlig sikkerhedsmekanisme (SSM), der kan give udviklingslandene mulig-

hed for at pålægge importerede landbrugsprodukter særtold ved prisfald og stigninger i import-

volumen. For de mindst udviklede lande (LDC) blev man enige om mere fordelagtige oprindel-

sesregler, undtagelser fra WTO’s generelle bestemmelser på tjenesteydelsesområdet samt resulta-

ter relateret til bomuld. Herudover blev Liberia og Afghanistan optaget som nye medlemmer i

WTO. Endelig afsluttedes forhandlingerne blandt en større gruppe af WTO-medlemmer om den

udvidede informationsteknologiaftale (ITA2), der liberaliserer op mod 10 pct. af den samlede

verdenshandel.

WTO’s Doha-udviklingsrunde blev påbegyndt i 2001 med ca. 20 handelsrelaterede områder, der

hidtil er blevet forhandlet parallelt med sigte på at sænke barriererne for global handel med én

samlet aftale. Erklæringen fra ministerkonferencen i Nairobi konstaterer imidlertid, at der i

WTO-medlemskredsen er forskellige syn på, hvorvidt Doha-runden fortsat skal udgøre den

overordnede forhandlingsramme i WTO, eller om man skal se på andre tilgange. Resultatet af

ministerkonferencen åbner forsigtigt op for at inddrage emner, der ligger ud over Doha-

dagsordenen, og for at forhandle afgrænsede aftaler i stedet for én altomfattende aftale.

3. Formål og indhold

Rådet vil på baggrund af en orientering fra Kommissionen drøfte forhandlingssituationen i WTO

i kølvandet af ministerkonferencen i Nairobi samt fastsætte EU’s prioriteter for WTO fremadret-

tet, herunder hvilke emner EU særligt skal arbejde for at fremme. Det kan forventes, at både

eksisterende Doha-emner, som bedst håndteres multilateralt, og emner uden for Doha-

Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. udenrigsanliggender - handel 13/5-16, pkt. 1-3

dagsordenen vil indgå i EU’s prioriteter for de kommende år, herunder frem mod WTO’s mini-

sterkonference ultimo 2017.

Emner, der tidligere har været nævnt som mulige prioriteter for EU fremadrettet, omfatter bl.a.

hjemlig landbrugsstøtte og horisontale subsidier, investerings- og konkurrenceområdet, digital

handel, regler og transparens samt ikke-toldmæssige handelsbarrierer. Hertil kommer mulige sek-

toraftaler samt nye plurilaterale aftaler mellem en interesseret kreds af WTO-medlemmer. Samti-

dig vil EU også fremadrettet arbejde for initiativer, der styrker de mindst udviklede landes inte-

gration i det globale handelssystem. Det er forhåbningen, at EU kan præsentere sine samlede

multilaterale handelspolitiske prioriteter ifm. det uformelle handelsministermøde i Paris primo

juni i år i marginen af OECD’s ministermøde. Handelskommissær Malmström vil repræsentere

EU og medlemslandene på dette møde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel

218, godkende eventuelle frihandelsaftaler. Europa-Parlamentets seneste resolution om Doha-

udviklingsrunden blev vedtaget d. 26. november 2015 (P8_TA(2015)0415).

5. Nærhedsprincippet

EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der

kan indgå handelsaftaler med tredjelande, herunder i WTO-sammenhæng. Det er på den bag-

grund regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Eventuelle aftaler i WTO, herunder om de resterende emner i Doha-udviklingsrunden, forventes

ikke umiddelbart at få konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Generelt må fortsat global handelsliberalisering i regi af WTO forventes at få positive samfunds-

økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øget samhandel med deraf afledte

effekter som højere vækst, et større beskatningsgrundlag og lavere forbrugerpriser.

For så vidt angår eventuelle statsfinansielle konsekvenser af global handelsliberalisering, forven-

tes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter og evt.

afledte virkninger fra aftaler om støtteordninger. Lavere egne indtægter til EU-budgettet vil alt

andet lige medføre et højere dansk bidrag.

Eventuelle aftaler under WTO forventes ikke umiddelbart at få konsekvenser for miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev

hørt forud for vedtagelsen af EU’s forhandlingsdirektiver, ligesom Handelspolitisk Specialudvalg

løbende orienteres om forhandlingssituationen. Erhvervs-, arbejdstager- og civilsamfundsorganisa-

tioner konsulteres løbende om forhandlingerne i WTO i regi af det såkaldte Beach Club-forum.

Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. udenrigsanliggender - handel 13/5-16, pkt. 1-3

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er i Rådet bred opbakning til, at EU fortsat skal fremme et stærkt multilateralt handelssy-

stem samt spille en aktiv og central rolle i WTO. Der er fortsat ikke klarhed over de enkelte med-

lemslandes ønsker, præferencer og vægtning af mulige emner, der kan forhandles i WTO frem-

adrettet. Der er imidlertid på tværs af EU konsensus om, at både relevante, eksisterende Doha-

emner, og emner uden for Doha-dagsordenen skal indgå i EU’s prioriteter.

10. Regeringens generelle holdning

I overensstemmelse med relevante folketingsvedtagelser, herunder senest V83 af 3. juni 2013,

bakker regeringen stærkt op om WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og

mest effektive værn imod protektionisme. Regeringen arbejder for, at WTO med afsæt i forhand-

lingsresultatet i Nairobi fremadrettet vil kunne levere ny handelsliberalisering, globale handelsreg-

ler, resultater til gavn for de mindst udviklede lande, samt tilpasse og forny sig i lyset af de aktuel-

le handelspolitiske udfordringer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-

handlingsoplæg den 7. oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den 13. juni 2008, og har derud-

over været forelagt udvalget til orientering løbende, senest den 11. december 2015 forud for mi-

nisterkonferencen i Nairobi.

Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. udenrigsanliggender - handel 13/5-16, pkt. 1-3

2. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP)

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender – handel) den 27. november 2015. Æn-

drede afsnit er markeret med en streg i margen.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for de igangværende frihandelsforhandlinger mellem EU og USA, der blev lanceret d.

17.-18. juni 2013. Der er blevet afholdt tolv forhandlingsrunder. Handelskommissæren forventes på rådsmødet at

orientere om status for forhandlingerne samt perspektiverne for det videre forhandlingsforløb.

2. Baggrund

Rådet vedtog d. 14. juni 2013 forhandlingsdirektiverne for en EU/USA-frihandelsaftale. Fri-

handelsforhandlingerne blev herefter formelt lanceret i margin af G8-topmødet i Nordirland d.

17.-18. juni 2013. Der er blevet afholdt tolv forhandlingsrunder. Den trettende runde afholdes i

den sidste uge af april 2016.

Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA har til formål at sikre en gradvis og gensidig libe-

ralisering af handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer og adgangen til etablering.

Forhandlingerne er overordnet struktureret efter tre hovedområder: 1) Markedsadgang, herunder

nedsættelse og afvikling af toldsatser, liberalisering af handlen med tjenesteydelser samt investe-

ringer og offentlige indkøb; 2) Reguleringsmæssigt samarbejde, herunder generelle principper for

reguleringsmæssig tilnærmelse samt konkrete afsnit om reguleringsmæssigt samarbejde vedrø-

rende prioriterede sektorer som bl.a. lægemidler, medicinsk udstyr, kemikalier og biler; 3) Øvrigt

samarbejde i form af bl.a. beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, bæredygtighed, op-

rindelsesregler, energi, konkurrence og handelslettelse.

På området for markedsadgang har der været udvekslet to tilbud på toldsatser for varer. Der har

ligeledes været udvekslet tilbud på tjenesteydelsesområdet og for offentlige indkøb. Herudover

har der været drøftelser af tekstudkast på områder som landbrug samt vin og spiritus.

På området for reguleringsmæssigt samarbejde har der været drøftelser af horisontalt regule-

ringsmæssigt samarbejde såvel som drøftelser om mulig tilnærmelse af lovgivningen inden for en

række nøglesektorer af særlig økonomisk betydning for samhandelen mellem EU og USA. Det

drejer sig bl.a. om lægemiddelområdet, hvor man f.eks. har drøftet bedre informationsudveksling

samt en mulig, afgrænset anvendelse af gensidig anerkendelse på enkelte områder.

På området for øvrigt samarbejde har man drøftet et bredt udsnit af emner relateret til samhan-

del såsom toldadministration samt beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Derudover

drøftes bl.a. muligheder for at samarbejde på energiområdet samt det fælles ambitionsniveau

vedrørende bæredygtig udvikling. EU fremsatte i efteråret 2015 et ambitiøst tekstforslag om bæ-

redygtighed udvikling, herunder miljø/klima og arbejdstagerforhold.

Der har fortsat kun været en begrænset substansdrøftelse af investeringsbeskyttelse, da man fra

EU’s side havde en længere tænkepause i 2014 og 2015 i lyset af den betydelige opmærksomhed,

Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. udenrigsanliggender - handel 13/5-16, pkt. 1-3

der er opstået om spørgsmålet. Det hidtidige system for investor-til-stat-tvistbilæggelse (ISDS)

har været kritiseret for at lide af en række mangler. I forlængelse af en offentlig høringsproces

fremsatte Kommissionen i september 2015 et nyt forslag til investeringsbeskyttelse i TTIP. For-

slaget imødekommer kritikken af det gamle system på særligt fire punkter: 1) Retten til at regule-

re i offentlighedens interesse, 2) Voldgifttribunalernes funktion og virkemåde, 3) Forholdet mel-

lem international voldgift og nationale domstole og 4) Etablering af en appelinstans.

3. Formål og indhold

Handelskommissæren forventes på rådsmødet at give en status for frihandelsforhandlingerne,

herunder de væsentligste resultater af de seneste forhandlingsrunder samt perspektiverne for de

videre forhandlinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Parlamentet skal dog i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3

og jf. artikel 218 godkende det samlede, færdige TTIP-forhandlingsresultat.

Europa-Parlamentet vedtog på sin plenarforsamling i juli 2015 en resolution om frihandelsfor-

handlingerne mellem EU og USA. I resolutionen støttes indgåelsen af en ambitiøs frihandelsafta-

le med USA indeholdende en reformeret udgave af investeringsbeskyttelsesreglerne.

5. Nærhedsprincippet

EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der

kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nær-

hedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen.

Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompeten-

ceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale. Eftersom der er tale om en

aftale, der omfatter handlen mellem EU og USA, er det regeringens vurdering, at medlemsstater-

ne ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Indgåelsen af en frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

form af øget samhandel med deraf afledte effekter som øget eksport, højere vækst, et større be-

skatningsgrundlag og højere lønninger.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser af en frihandelsaftale mellem EU og USA, for-

ventes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Lave-

re egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag.

Såfremt frihandelsaftalens investeringskapitel i sin endelige udformning kommer til at omfatte

adgang til en investeringsdomstol, og såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU

eller Danmark, vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af betaling

af erstatning. Oprettelsen af en investeringsdomstol mellem EU og USA forventes ikke at have

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. udenrigsanliggender - handel 13/5-16, pkt. 1-3

En frihandelsaftale forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttel-

sesniveauet. En aftales bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive

konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev

hørt forud for vedtagelsen af forhandlingsdirektiver om en frihandelsaftale mellem EU og USA.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred tilslutning til frihandelsforhandlingerne med USA. Medlemslan-

dene har i et vist omfang forskellige offensive og defensive prioriteter, f.eks. når det gælder told-

linjer.

10. Regeringens generelle holdning

I overensstemmelse med folketingsvedtagelserne V45 af 14. maj 2014 og V44 af 29. april 2015

arbejder regeringen for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale med positiv effekt for vækst,

beskæftigelse og velstand til gavn for danske forbrugere og med nyt markedspotentiale for dan-

ske virksomheder. Det skal ske som led i en generel styrkelse af EU’s relationer til USA som stra-

tegisk partner. Der lægges vægt på, at en frihandelsaftale mellem EU og USA ikke sænker eksiste-

rende beskyttelsesstandarder inden for eksempelvis fødevaresikkerhed, arbejdstagerrettigheder

og miljøbeskyttelse.

Regeringen støtter endvidere Kommissionens tilgang til investeringsbeskyttelse, herunder Kom-

missionens nye forslag til et investeringsbeskyttelseskapitel i TTIP fremsat i september 2015.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Status for frihandelsforhandlingerne med USA blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering den 20. november 2015. Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 8. maj 2013. TTIP har også været genstand

for to forespørgselsdebatter, som mundede ud i folketingsvedtagelser V45 af den 14. maj 2014

samt V44 af den 29. april 2015.

Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. udenrigsanliggender - handel 13/5-16, pkt. 1-3

3. EU/Canada-frihandelsaftale (CETA)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for den videre proces for de afsluttede forhandlinger om en frihandelsaftale mellem

EU og Canada. Kommissionen vil desuden få mulighed for at redegøre for de tekstjusteringer, som senest er foreta-

get i kapitlet om investeringsbeskyttelse.

2. Baggrund

EU og Canada indledte i 2009 forhandlinger om en ”Comprehensive Economic and Trade Ag-

reement” (CETA). Begge parter har stor interesse i aftalen. EU er Canadas næststørste samhan-

delspartner (kun overgået af USA). Canada indtager en 11. plads i EU’s internationale samhandel.

Forhandlingerne blev afsluttet på politisk niveau i efteråret 2013, og indtil for nylig har teksten

været genstand for en gennemgang af Kommissionens sprogjurister. Denne gennemgang blev

afsluttet i begyndelsen af 2016, og teksten er i øjeblikket under oversættelse til alle EU-sprog.

Kommissionen forventes i juni i år at fremlægge forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og

foreløbig anvendelse af aftalen. Rådet forventes at vedtage afgørelsen i løbet af efteråret 2016,

hvorefter aftalen vil kunne undertegnes og herefter anvendes foreløbigt, indtil de nationale ratifi-

kationsprocesser er afsluttet.

I forbindelse med den juridiske sproggennemgang af aftaleteksten har Kommissionen desuden i

samarbejde med Canada gennemført nogle justeringer af kapitlet om investeringsbeskyttelse med

henblik på at tilpasse enkelte af reglerne til den model, som Kommissionen har foreslået USA i

TTIP-forhandlingerne.

Det drejer sig for det første om en præcisering og udbygning af den klausul, som sikrer staternes

ret til at regulere på legitime politik-områder som miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse, arbejds-

tagerrettigheder mv. For det andet drejer det sig om en systemisk og organisatorisk reform af

tvistbilæggelsesmetoden, så den hidtidige ad hoc voldgiftsmodel – ISDS (investor-state dispute

settlement) - afløses af et mere domstolslignende organ – ICS (investment court system) – som

bl.a. indeholder muligheden for at appellere en afgørelse.

3. Formål og indhold

På sit møde den 13. maj 2016 ventes Rådet at modtage en redegørelse fra Kommissionen vedr.

status for de kommende skridt i formaliseringen af aftalen, dvs. vedtagelse af rådsafgørelsen om

undertegnelse og evt. foreløbig anvendelse, Europa-Parlamentets godkendelse samt medlemslan-

denes ratifikationer. Endvidere forventes Kommissionen at redegøre for ændringerne i investe-

ringsbeskyttelseskapitlet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende den

endelige aftale.

Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. udenrigsanliggender - handel 13/5-16, pkt. 1-3

5. Nærhedsprincippet

EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der

kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nær-

hedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen.

Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompeten-

ceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale. Eftersom der er tale om aftale,

der omfatter handlen mellem EU og Canada, er det regeringens vurdering, at medlemsstaterne

ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Indgåelsen af en frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

form af øget samhandel med deraf afledte effekter som højere vækst, et større beskatningsgrund-

lag og højere lønninger.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser af en frihandelsaftale mellem EU og Canada

forventes disse hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter.

Lavere egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag.

I forhold til investeringsbeskyttelse vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark

i form af betaling af erstatning, såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU eller

Danmark.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttel-

sesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive kon-

sekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusiv erhvervsorganisationer og de faglige

organisationer, er blevet hørt i forbindelse med indledning af forhandlingerne og om afdækning

af Danmarks offensive og defensive interesser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er i EU-kredsen bred tilfredshed med den ambitiøse aftale. Trods forskellige særinteresser i

visse medlemslande, forventes aftalen undertegnet og i sidste instans også godkendt af både de

nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.

10. Regeringens generelle holdning

Frihandelsaftalen er i Danmarks interesse og et vigtigt led i EU’s bestræbelser på at indgå frihan-

delsaftaler med en række store markeder med deraf følgende forøget vækst i Danmark. Med hen-

syn til justeringerne i investeringsbeskyttelseskapitlet anses disse for en forbedring af det gamle

system. Regeringen støtter derfor disse ændringer.

Rådsmøde nr. 3463 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. udenrigsanliggender - handel 13/5-16, pkt. 1-3

Fra dansk side findes det, at aftalen skal indgås som en blandet aftale. Regeringen ønsker, at afta-

len træder i kraft så hurtigt som muligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Udkast til Rådets forhandlingsdirektiver til Kommissionen for en frihandelsaftale blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. april 2009. Status for forhandlingerne er senest

blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. maj 2014.