Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3472 - transport, tele og energi Bilag 5
Offentligt
1641679_0001.png
Miljøteknologi
Ref. CML/MASCH
Den 1. juni 2016
M 63-16
________________________________________________________________
___
SAMLENOTAT
Rådsmøde (transport) den 7. juni 2016
________________________________________________________________
____
1.
2.
2.
3.
Policy-diskussion om NOx-emissioner fra dieselbiler
– Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
4.
Side 2
Rådsmøde nr. 3472 (transport, telekommunikation og energi) den 6.-7. juni 2016 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 7/6-16, pkt. 2
1641679_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (transport)
den 7. juni 2016
1. Formandskabets diskussionspapir vedrørende NOx emissioner fra dieselbiler
Nyt notat.
Resumé
Formandskabet har udsendt et diskussionspapir om dieselbilers NOx forurening med henblik på
politisk drøftelse blandt transportministrene den 7. juni 2016. Formandskabet peger i sit papir på
behov for at minimere fortolkningsrummet i den gældende regulering, for så vidt angår forbud imod
brugen af snydeanordninger og brug af undtagelsesbestemmelser, som har vist sig at være årsag til
en betydeligt forøget NOx emission fra dieselbiler ift. de gældende emissionskrav.
Drøftelsen har ikke nogen direkte konsekvens for Danmark. Eventuelle efterfølgende stramninger af
Euro 5/6 forordningen jf. formandskabets spørgsmål vurderes ikke at have økonomisk konsekvens
for Danmark, omend en begrænset påvirkning af bilpriserne dog ikke kan udelukkes.
Regeringen lægger vægt på, at der findes effektive løsninger på, at dieselbilernes faktiske NOx
emission er større end Euro 5/6 forordningens krav. De politisk fastsatte emissionsgrænseværdier
skal overholdes ved almindelig kørsel, og adgangen til undtagelser skal begrænses mest muligt.
Baggrund
EU formandskabet har udsendt et diskussionspapir om dieselbilers NOx udledning, med henblik på
politisk debat i Rådet (Transport) den 7. juni 2016. Baggrunden for diskussionspapiret er Volkswagens
indrømmelse i efteråret 2015 om brug af snydeanordninger i en række af deres dieselbiler, samt
testdata fra de seneste måneder, som viser en udpræget brug af undtagelsesmulighed i Euro 5/6
forordningen til at slå rensesystemet fra for at beskytte motorerne. Begge tilfælde betyder, at bilernes
NOx emissioner ved almindelig kørsel ligger betydeligt over den emissionsgrænseværdi, der er fastsat i
Euro 5/6-forordningen, og som bilerne er typegodkendt efter.
Formål og indhold
Formandskabets oplæg består af en række baggrundsinformationer samt tre specifikke spørgsmål som
ministrene bedes om at tage udgangspunkt i ved drøftelsen.
I baggrundsafsnittet oplyser formandskabet bl.a., at der generelt er opnået betydelige fremskridt med
reduktion af emissionerne fra vejtrafikken, men NOx reduktionerne er meget mindre end forventet.
Efter Volkswagens indrømmelse om brug af snydeanordning har flere medlemsstater sat
undersøgelser i gang, men indtil nu er der ikke fundet bevis for, at flere fabrikanter har brugt
snydesoftware. Testene viser dog en op til meget betydelig forskel mellem laboratoriemålinger af
emissioner ved typegodkendelse og de faktisk målte emissioner ved almindelig kørsel. Denne forskel
kan generelt tilskrives, at bilernes rensesystemer ikke altid er i funktion. For eksempel kan
rensesystemet slås fra, hvis udendørstemperaturen er under 20 grader Celsius. Fabrikanterne hævder,
at dette gøres for at beskytte motoren. Det faktum, at rensesystemet helt eller delvist kan slukkes ved
særlige udendørstemperaturer, viser tydeligt, at der er meget forskellige synspunkter om brugen af
snydeanordning, selvom det formelt er forbudt i EU.
2
Rådsmøde nr. 3472 (transport, telekommunikation og energi) den 6.-7. juni 2016 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 7/6-16, pkt. 2
Den gældende Euro 5/6-forordning rummer allerede forbud imod brug af snydeanordninger og
definerer adgangen til brug af undtagelser. Artikel 5.1 i Euro 5/6-forordningen stiller krav om, at
fabrikanterne skal designe deres biler, så de under normale kørselsforhold kan overholde
emissionskravene. Nye testprocedurer (RDE – real driving emissions) er under udvikling, og testkrav
er allerede indbygget i forordningen, hvilket er et vigtigt skridt hen imod at reducere forureningen fra
dieselbiler. Artikel 5.2 forbyder brugen af snydeanordninger, men rummer undtagelse i situationer,
hvor 1) det vurderes nødvendigt for at beskytte motoren imod skade, ulykke eller sikkerhed, 2) i
opstartssituation, og 3) der hvor særlige forhold allerede er indbygget i typegodkendelsestesten.
Artikel 5.3 i Euro 5/6-forordningen har Kommissionen adgang til at vedtage tiltag omkring brugen af
snydeanordninger. For at reducere bilernes emissioner og forbedre luftkvaliteten er det vigtigt, at NOx
reduktionssystemer kun slås fra i helt specielle situationer. Fabrikanterne har en generel forpligtelse til
at anvende bedste mulige teknologi. Fabrikanterne bør være (?) forpligtede til at bevise, hvorfor det er
nødvendigt at slå rensesystemet på deres model, når andre fabrikanter under samme forhold ikke
behøver det. En sådan model kan fremme en bredere anvendelse af teknologierne og lede til mindre
forurening og øge innovationen.
Formandskabets stiller følgende tre spørgsmål som oplæg til facilitering af drøftelsen:
1): Hvordan kan fortolkningsrummet, i forhold til vurdering og brug af strategier som mindsker
udledningskontrollen under bestemte betingelser, minimeres?
2): Er Rådet enigt i, at der er et presserende behov for at få afklaret brugen af artikel 5.2, for at undgå
muligt potentielt misbrug, og at Kommissionen skal bedes om at fremsætte forslag herom inden årets
udgang?
3): Har Rådet forslag – fx brugen af ’state of art’ teknologier - som Kommissionen bør tage med i deres
overvejelse at passende tiltag til at reducere NOx forureningen fra køretøjer?
Europa-Parlamentets udtalelser
Nærhedsprincippet
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om diskussionsoplægget.
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om et diskussionspapir fra
formandskabet.
Gældende dansk ret
Konsekvenser
Euro 5/6-forordningen har direkte retsvirkning i Danmark
En drøftelse af emnet i Rådet har ikke i sig selv direkte konsekvenser for Danmark.
Eventuelle senere ændringer i Euro 5/6-forordningen vil have direkte retsvirkning i Danmark, og
vurderes umiddelbart ikke at kunne få økonomiske konsekvenser for hverken stat, kommuner, borgere
eller virksomheder.
Det kan ikke udelukkes, at bilpriserne vil påvirkes af eventuelle stramninger i Euro 5/6-forordningen,
men det vurderes at være meget begrænset.
En evt. ændring af forordningen vurderes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark,
idet NOx-forureningen fra dieselbiler vil blive reduceret.
3
Rådsmøde nr. 3472 (transport, telekommunikation og energi) den 6.-7. juni 2016 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 7/6-16, pkt. 2
1641679_0004.png
Høring
Diskussionspapiret har været i høring i Miljøspecialudvalget fra den 31. maj 2016 til den 1. juni 2016.
Der indkom et høringssvar i høringen.
3F
3F anfører, at foreningen er enig i den foreslåede indstilling, idet der er en arbejdsmiljømæssig negativ
påvirkning på de personer, der arbejder på og ved trafikerede veje - så som vej- og parkfolk, arbejde i
forbindelse med vejarbejde, chauffører der sidder i lange køer m.m. - når Euro 5/6 forordningen, hvad
angår udledning af sundhedsskadelige stoffer, ikke overholdes.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Mange lande har udtrykt bekymring over den manglende tillid til EU’s godkendelsessystem og
dieselbilernes overholdelse af NOx-kravene.
De bilproducerende lande har dog samtidigt også appelleret til løsninger, der ikke påfører
fabrikanterne uforholdsmæssigt store omkostninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at der findes effektive løsninger på, at dieselbiler har større faktiske NOx-
emissioner end Euro 5/6-forordningens krav tilskriver. De politisk fastsatte emissionsgrænseværdier
skal overholdes ved almindelig kørsel, og adgangen til undtagelser skal begrænses mest muligt.
Der er allerede vedtaget krav om RDE test af biler ifm. typegodkendelse, hvilket er vigtige skridt, som
vil sikre større overensstemmelse mellem typegodkendelsen og virkelig kørsel. Kommissionens forslag
til revision af typegodkendelsesforordningen er ligeledes et skridt i den rigtige retning.
Regeringen lægger vægt på, at der generelt fastsættes et troværdigt og transparent system for
typegodkendelse og markedsovervågning af køretøjer, som sikrer fuld overholdelse af de fastlagte
miljø- og sikkerhedsmæssige krav.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4