NOTAT
Dato
J. nr.
31. maj 2016
2016-2631
Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (TTE-transport) den 7. juni 2016
(Til orientering)
Der afholdes rådsmøde (TTE-transport) den 7. juni 2016. Der henvises til sam-
lenotatet, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. maj 2016.
Sagen forelægges til orientering.
Dagsordenspunkt 3:
Forberedelse af den 39. generalforsamling i FNs Orga-
nisation for Civil Luftfart (ICAO), 27. september – 7. oktober i Montreal vedr.
en global markedsbaseret mekanisme til klimaregulering af luftfart (GMBM)
Formandskabet har sat spørgsmålet om klimaregulering af luftfarten på til me-
ningsudveksling på rådsmødet den 7. juni 2016.
På den 39. generalforsamling i ICAO den 27. september – 7. oktober 2016 i
Montreal forventes spørgsmålet om klimaregulering af luftfarten at blive ho-
vedtemaet, herunder vedtagelsen af en resolution om en global markedsbaseret
mekanisme til klimaregulering af luftfart (GMBM).
En resolution vil reelt ikke være juridisk bindende for staterne, hvorfor en reso-
lution alene vil indebære en politisk forpligtelse.
Fra europæisk side er der ønske om en ambitiøs løsning, idet det dog er nød-
vendigt med reel kompromisvilje med henblik på at opnå en løsning, der om-
fatter alle ICAO’s medlemslande. Regeringen støtter denne tilgang.