Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3468 - økofin Bilag 1
Offentligt

10. maj 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016

1) Direktiv om skatteundgåelse mv.

Rådskonklusioner mv.

KOM(2016) 26

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Status for bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Kommissionens handlingsplan på momsområdet

Rådskonklusioner

KOM(2016) 148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Europæisk semester: Landerapporter

Rådskonklusioner

KOM(2016) 95

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Forordning om pengemarkedsforeninger

Tidlig forelæggelse

KOM(2013) 615

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Dagsordenspunkt 1:

Direktiv om skatteundgåelse mv.

KOM(2016) 26

1. Resume

Kommissionen har 28. januar 2016 fremlagt en pakke med tiltag rettet mod skatteundgåelse på

selskabsskatteområdet. Pakken indeholder bl.a. et direktivforslag om regler til bekæmpelse af

metoder til skatteundgåelse (”skatteundgåelsesdirektivet”).

Direktivforslaget indeholder seks specifikke regler, der skal imødegå de mest udbredte former for

selskabsskatteundgåelse: 1) fradragsbegrænsning for rentebetalinger, 2) exitbeskatning, 3) switch

over-klausul, 4) generel anti-misbrugsregel, 5) kontrollerede udenlandske selskaber og 6) hybride

mismatch. Der forhandles på teknisk niveau om et kompromisforslag med justeringer af direk-

tivforslaget. Der er endnu ikke enighed om udformningen af nogle af de konkrete regler (især

regel 1, 3 og 5). Der ventes enighed om tekniske justeringer af de øvrige regler. Det er uklart, om

der kan opnås politisk enighed om direktivet på det kommende ECOFIN.

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv er langt hen af vejen på linje med danske regler på om-

rådet, men vil medføre behov for tilpasninger af dansk selskabsskattelovgivning. På nogle områ-

der er de danske regler dog strammere end direktivets ventede regler (fx CFC-beskatning), mens

direktivets regler på andre områder er strammere end de danske regler (fx switch-over klausulen).

Der er tale om et minimumsdirektiv, og de enkelte EU-lande kan have mere restriktive regler.

Det er dermed ikke nødvendigt at lempe gældende danske regler, som er mere stramme end EU-

reglerne, men nødvendigt at stramme gældende danske regler, som er mindre stramme end EU-

reglerne.

Pakken med tiltag mod skatteundgåelse

omfatter derudover en meddelelse om en ekstern strategi

for effektiv selskabsbeskatning i forhold til tredjelande samt en henstilling vedrørende indholdet af

de enkelte EU-landes dobbeltbeskatningsoverenskomster. Disse ventes behandlet i rådskonklusi-

oner på det kommende ECOFIN.

2. Baggrund

I globalt regi har der gennem de senere år været stor fokus på selskabsskatteom-

rådet, og OECD og G20 færdiggjorde i november 2015 såkaldte BEPS-

anbefalinger (”Base Erosion and Profit Shifting”) om bekæmpelse af selskabsskat-

teundgåelse. Kommissionen har ligeledes stor fokus på generelt at sikre mere fair

og effektiv selskabsbeskatning og fremlagde i juni 2015 en handlingsplan. Forsla-

get til skatteundgåelsesdirektiv implementerer blandt andet BEPS-anbefalingerne i

EU.

Et sidste element i Kommissionens skatteundgåelsespakke fra januar er forslaget om ændring af direktivet om administra-

tivt samarbejde (DAC4), som indfører krav om automatisk og obligatorisk udveksling af ”land-for-land-rapporter” for

store multinationale koncerner. Der blev opnået enighed om DAC4 på ECOFIN 8. marts 2016. Der henvises til samleno-

tatet af 25. februar 2016 herom.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

3. Formål og indhold

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv indeholder forslag til seks regler, der ifølge

Kommissionen skal imødegå de mest udbredte former for selskabsskatteundgåel-

se:

Fradragsbegrænsning for rentebetalinger, exitbeskatning, switch over-klausul, generel anti-

misbrugsregel, kontrollerede udenlandske selskaber

hybride mismatch, jf. nedenfor og bilag 1.

Der er tale om et minimumsdirektiv, så det enkelte EU-land kan tilpasse reglerne

og have mere restriktive regler, men ikke mindre restriktive regler. Formandskabet

har med sit kompromisforslag i vid udstrækning søgt at følge OECD’s BEPS-

anbefalinger.

Direktivet omfatter alle selskabsskattepligtige enheder underlagt selskabsskat i et

eller flere EU-lande. Det omfatter også datterselskaber samt filialer og faste drifts-

steder i EU-lande af (moder)selskaber hjemmehørende uden for EU. Forslaget til

et skatteundgåelsesdirektiv har hjemmel i TEUF art. 115, hvorefter Rådet vedta-

ger forslaget med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Fradragsbegrænsning for rentebetalinger

Reglen skal forhindre en koncern i at trække uforholdsmæssigt store renteudgifter

fra i skat,

jf. bilag 1 (afsnit 1).

Det kan for eksempel være, hvis et moderselskab

etablerer et datterselskab (uden for EU), og placerer egenkapital i datterselskabet,

hvorefter datterselskabet yder et lån (med høje renter) til moderselskabet i EU –

og moderselskabet dermed kan få et stort fradrag i sin skattepligtige indkomst.

Reglen indebærer grænser for, hvor meget koncerner kan fradrage nettofinansie-

ringsudgifter såsom renteudgifter målt i forhold til deres skattepligtige indkomst.

EU-landene er endnu ikke enige om, præcist hvor stram reglen for rentefradrags-

begrænsninger skal være.

Exitbeskatning

Reglen skal imødegå, at indkomstskabende aktiver flyttes ud af et EU-land uden

beskatning. Reglen sikrer et EU-land beskatningsret, når fx selskaber laver en in-

tern overførsel af aktiver til en filial i udlandet. Aktivet skal beskattes i forhold til

markedsværdien på overførselstidspunktet,

jf. bilag 1(afsnit 2).

Reglen finder anven-

delse, uanset om aktiverne flyttes til et andet EU-land eller til et land uden for EU.

Der foreslås dog nogle særregler ved flytning af aktiver internt i EU. Der ventes

enighed mellem EU-landene om kompromisforslaget, der indeholder nogle min-

dre tekniske justeringer til Kommissionens forslag til regler for exitbeskatning.

Switch-over klausul

Reglen skal imødegå, at ubeskattet eller lavt beskattet indkomst fra tredjelande

kommer ind i EU uden beskatning,

jf. bilag 1 (afsnit 3).

De nuværende regler i man-

ge EU-lande medfører, at der fx gives skattefrihed til selskaber for udbytte og

aktieavancer fra aktiebesiddelser i tredjelande uanset skatteniveauet i tredjelandet.

Reglen indebærer, at sådanne indkomster genereret i tredjelande bliver skatteplig-

tige ved indførelsen i EU (under visse betingelser, afhængig af bl.a. hvor lav skat-

ten er i de pågældende tredjelande), hvor der pålægges skat efter reglerne i det

relevante EU-land. Der er endnu ikke enighed mellem EU-landene. Formands-

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

skabet har foreslået nogle ændringer i forhold til Kommissionens forslag, som

begrænser rækkevidden af reglen.

Generel anti-misbrugsregel

Omgåelsesklausulen skal imødegå misbrug, der ikke er omfattet af de specifikke

værnsregler, der er indsat i direktivforslaget eller i øvrigt fremgår af national ret.

Klausulen indebærer, at der i beskatningen skal ses bort fra arrangementer, der er

indgået med det formål at opnå en skattefordel og således ikke er tilrettelagt af

velbegrundede kommercielle årsager. Der synes generelt at være relativ bred

enighed mellem EU-landene om dette element.

Kontrollerede udenlandske selskaber

Der foreslås endvidere regler for beskatning af udenlandske datterselskaber (så-

kaldte CFC-regler – Controlled Foreign Company). Det skal imødegå, at koncern-

forbundne selskaber kan undgå selskabsbeskatning ved at flytte indkomstskaben-

de aktiver (fx finansielle aktiver) og dermed overskud fra et højt beskattet moder-

selskab i et EU-land til et lavere beskattet udenlandsk datterselskab i et land uden

for EU. Det foreslås, at moderselskaber i EU-lande beskattes af overskud i uden-

landsk kontrollerede selskaber under visse betingelser, herunder om beskatningen

er relativt lav i datterselskabets land sammenlignet med moderselskabets land,

jf.

bilag 1(afsnit 4).

Der er endnu ikke enighed mellem EU-landene om den præcise

regel.

Hybride mismatch

Her er tale om regler rettet mod situationer, hvor to EU-lande skattemæssigt vur-

derer (skatteretligt ”kvalificerer”) selskabsenheder eller finansielle instrumenter

forskelligt. Når to lande har forskellige skattemæssige vurderinger, opstår der risi-

ko for, at ingen af landene opkræver skat (dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at et

selskab opnår fradrag for den samme renteudgift i to EU-lande (dobbelt fradrag),

jf. bilag 1 (afsnit 5).

Det foreslås, at hvis de skattemæssige vurderinger i to EU-lande

er forskellige så skal dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt fradrag forhindres.

Formandskabet har foreslået nogle præciseringer, herunder at reglen alene skal

finde anvendelse på hybride mismatch mellem associerede selskaber. Der ventes

enighed mellem EU-landene.

Rådskonklusioner om Kommissionens øvrige udspil

ECOFIN ventes også at vedtage konklusioner om Kommissionens meddelelse

om en

ekstern strategi for effektiv selskabsbeskatning i forhold til tredjelande

samt om

Kommissionens henstilling vedrørende indholdet af de enkelte

EU-landes dobbeltbe-

skatningsoverenskomster.

Rådskonklusionerne støtter etableringen af en

fælles EU-sortliste over skattely

baseret

på efterlevelse af globale standarder for transparens og informationsudveksling

samt på hvorvidt der eksisterer skadelige ordninger på selskabsområdet, som defi-

neret i EU’s adfærdskodeks. EU’s adfærdskodeksgruppe opfordres til at påbegyn-

de udarbejdelsen af sortlisten mhp. godkendelse i Rådet i 2017.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Konklusionerne imødeser også iværksættelsen af et pilotprojekt om

automatisk

udveksling mellem EU-lande af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.,

som støttet

af alle EU-lande. Desuden opfordres til videre arbejde med Kommissionens for-

slag om

offentlighed af visse selskabsoplysninger

. Endelig noterer konklusionerne sig

Kommissionens anbefalinger vedr. de enkelte EU-landes dobbeltbeskatningsover-

enskomster og erklærer sig enig i hensynet til at undgå dobbelt-ikke-beskatning,

som imidlertid kan nås på flere forskellige måder inden for rammerne af OECD’s

BEPS-anbefalinger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115

udtale sig om skatteundgåelsesdirektivet. Udtalelsen foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Den danske regering er enig med Kommissionens vurdering af, at skatteundgåel-

sesdirektivet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vurderes, at skat-

teundgåelse reducerer skatteprovenuet og forvrider konkurrencen mellem selska-

ber, hvilket kan mindskes med fælles minimumsstandarder som foreslået.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark har allerede værnsregler vedrørende de elementer, der indgår i skatte-

undgåelsesdirektivforslaget. Det vil være nødvendigt at justere nogle af de danske

værnsregler, idet nogle af de ventede EU-regler (også i formandskabets seneste

forslag) er strammere end de eksisterende danske værnsregler. Der skal omvendt

ikke foretages lempelser af gældende danske regler, som er strammere end de ven-

tede EU-regler, idet der er tale om et minimumsdirektiv. Den overordnede vurde-

ring af de ventede EU-regler i forhold til de danske regler er flg. (Der henvises til

bilag 1

for uddybning):



fradragsbegrænsning for rentebetalinger:

De ventede EU-regler er baseret på samme

principper som de gældende danske regler, men vurderes at kunne være mere

eller mindre stramme end de danske regler (pga. tekniske forskelle), afhængig

af den konkrete virksomheds forhold.

exitbeskatning:

De ventede EU-regler ligger på linje med de gældende danske

regler, som det alene vurderes nødvendigt at ændre i begrænset omfang.

Switch-over klausul:

De ventede EU-regler er strammere end de gældende dan-

ske regler i nogle tilfælde, og skattepligten for danske selskaber vil således

skulle udvides for indkomst fra visse aktiebesiddelser i særligt lavskattelande.

generel anti-misbrugsregel:

De ventede EU-regler er strammere end de gældende

danske regler i den forstand, at de danske regler aktuelt har omgåelsesklausuler

vedr. konkrete EU-selskabsskattedirektiver og dobbeltbeskatningsoverens-



KOM(2016)198 som vedrører ændringer i regnskabsdirektivet, og behandles af konkurrenceevneministrene (COMPET)

Konklusionerne opfordrer desuden adfærdskodeksgruppen til at se på mulige referencer til good governance på skatteom-

rådet i EU’s aftaler med tredjelande, og vigtigheden understreges af at hjælpe udviklingslande med at leve op til good

governance på skatteområdet.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16



komster, men først i medfør af direktivet skal indføre en helt generel omgåel-

sesklausul.

kontrollerede udenlandske selskaber:

De ventede EU-regler er mindre stramme end

de gældende danske regler, idet EU-reglerne kun anvendes på aktiver overført

til lande med relativt lav beskatning, mens de danske regler finder anvendelse

på alle lande. Det vil være nødvendigt at lave en mindre justeringer af de typer

af indkomster, der omfattes af CFC-beskatningen. De danske regler vil ikke

skulle lempes.

hybride mismatch:

De ventede EU-regler er på nogle områder strammere end de

danske (hybride mismatch mellem Danmark og et EU-land), mens de danske

regler på andre områder er strammere (hybride mismatch mellem Danmark og

et tredjeland). De eksisterende danske regler vil derfor skulle strammes i for-

hold førstnævnte. Mens de danske regler på vil kunne opretholdes i forhold til

lande uden for EU.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Overordnet set vil en implementering af direktivforslaget medvirke til at reducere

virksomhedernes muligheder for skatteundgåelse og fjerne eventuelle skattemæs-

sige incitamenter til at placere aktivitet i andre lande end Danmark. Set fra et

dansk perspektiv vil dette trække i retning af et større provenu. Det er umiddel-

bart ikke muligt at kvantificere størrelsen heraf. Der vil dog skulle foretages en

nærmere vurdering i forbindelse med fremsættelse af et eventuelt lovforslag.

Samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsen vurderer, at direktivet medfører administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Erhvervssty-

relsen vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage nærmere kvanti-

ficering af de administrative konsekvenser. I forhold til en implementering af di-

rektivets øvrige elementer vurderes dette samlet set ikke at have nævneværdige

økonomiske eller administrative omkostninger for erhvervslivet i Danmark, da

Danmark allerede har værnsregler på direktivets område.

8. Høring

Der henvises til bilag 2.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til skatteundgåelsesdirektivets formål. EU-landene har i

OECD bakket op om BEPS-anbefalingerne og den 8. december 2015 konklude-

rede ECOFIN, at anbefalingerne fortrinsvist bør gennemføres gennem EU-

direktiver. En række lande støtter direktivet med justeringer på linje med forslaget

fra formandsskabet, om end der udestår enighed på nogle punkter, særligt switch-

over klausulen, reglen om kontrollerede udenlandske selskaber, og reglen om fra-

dragsbegrænsning for rentebetalinger. Det er uklart, om der kan opnås politisk

enighed om direktivet på det kommende ECOFIN.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter skatteundgåelsesdirektivet og fokus på at dæmme op for skat-

teundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt at sikre fair og

lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Regeringen lægger vægt på, at skat-

teundgåelsesdirektivet - som der også er lagt op til - bliver et minimumsdirektiv,

således at de enkelte lande selv kan have højere standarder.

Regeringen støtter formandskabets kompromisforslag, men kan acceptere de løs-

ninger, der kan opnås enighed om.

Danmark kan støtte rådskonklusionerne. Fra dansk side arbejdes der på, at defini-

tionen af et skattelyland i relation til sortlisten baseres på objektive kriterier, der

drejer sig om hvorvidt, et land automatisk vil udveksle oplysninger med alle EU-

lande eller ej, og ikke baseres på beskatningens størrelse o.l. mere subjektive krite-

rier, der kan forhindre hurtig enighed om en fælles EU-sortliste.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens skatteundgåelsespakke blev 11. februar 2016 forelagt til oriente-

ring for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet 12. februar 2016.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Bilag 1: Regler i forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv

1. Begrænsning af koncerners rentefradrag

Kommissionens forslag

Reglen vil eksempelvis finde anvendelse, hvis en koncerns eksterne gæld placeres i

selskaber i EU-lande, mens egenkapitalen placeres uden for EU (med en lavere

beskatning af afkastet),

jf. figur 1.

Det foreslås, at selskaber som udgangspunkt ikke kan fradrage låneomkostninger

(herunder renteudgifter, kurstab på gæld og renteelementet i leasingkontrakter),

der overstiger 30 pct. af den skattepligtige indkomst før fradrag for renter, skatter,

og af- og nedskrivninger (såkaldt EBITDA-indkomst). Det fremgår af OECD’s

anbefalinger, at en overgrænse på 30 pct. vil medføre, at ca. 87 pct. af koncernerne

i princippet ville kunne opnå fradrag for deres eksterne renteudgifter, hvis rente-

udgifterne fordeles mellem koncernselskaberne i forhold til EBITDA-

indkomsten. Overgrænsen på 30 pct. er derfor i anbefalingerne fundet passende

som den højeste anvendelige overgrænse. OECD anbefaler således, at grænsen

skal være mellem 10 og 30 pct.

Uanset bestemmelsen vil selskaber dog altid kunne fradrage nettofinansieringsud-

gifter på 7,5 mio. kr. (1 mio. EUR). Formålet med denne bundgrænse er at undta-

ge små og mellemstore selskaber fra reglen, da det vurderes, at risikoen for aggres-

siv skatteplanlægning er mindre for disse selskaber.

Yderligere foreslår Kommissionen regler, som skal imødekomme periodiske ud-

sving i koncernernes indkomst. For det første foreslås det, at finansieringsudgifter,

hvor der er nægtet fradrag som følge af reglen, kan fremføres til fremtidige ind-

komstår, hvor renteudgifterne kan fradrages, hvis de samlede renteudgifter for

indkomståret er mindre end 30 pct. af EBITDA-indkomsten. Desuden kan der

ske fremførelse af overskydende EBITDA-indkomst, der ikke er anvendt til dæk-

ning af nettofinansieringsudgifter.

Kommissionen foreslår desuden, at reglen for begrænsning af koncerners rente-

fradrag ikke skal finde anvendelse, hvis selskabets egenkapitalandel svarer til eller

er højere end koncernens samlede egenkapitalandel. Denne undtagelse skal ligele-

des håndtere de periodiske udsving i indkomsten. Undtagelsen skal også ses i lyset

af reglens overordnede formål om at forhindre, at koncernens gæld placeres i høj-

skattelande. Hvis eksempelvis et datterselskabs egenkapitalniveau svarer til kon-

cernens egenkapitalniveau, vil der ikke være tale om, at koncernen har placeret

uforholdsmæssig megen gæld i det pågældende datterselskab. Ved opgørelsen af

egenkapitalen skal aktiver og passiver værdiansættes efter den samme metode, der

anvendes i det konsoliderede regnskab. Undtagelsen finder dog alene anvendelse,

hvis en række betingelser er opfyldte, herunder at rentebetalinger til tilknyttede

selskaber ikke overstiger 10 pct. af koncernens samlede nettorenteudgifter.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

De foreslåede regler for rentefradragsbegrænsning skal ikke finde anvendelse på

finansielle selskaber. Dette skyldes, at der endnu ikke er opnået international enig-

hed om, hvordan regler for rentefradragsbegrænsning skal udformes for finansiel-

le selskaber, men der arbejdes på emnet i OECD.

Figur 1

Illustativt eksempel af regel om begrænsning af koncerners

rentefradrag

Før:

Moderselskabet overfører egenkapital til et datterselskab, der ligger i et

land uden for EU med lavere beskatning. Datterselskabet yder et lån til

moderselskabet, der kan få fradrag for renteudgifterne.

Efter:

Med reglen begrænses moderselskabets rentefradrag. Det betyder, at

skattebetalingen i EU-landet øges.

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandsskabet har foreslået, at rentefradragsbegrænsningen kan opgøres på

koncernniveau, hvis EU-landet anvender sambeskatningsregler eller lignende, som

medfører, at underskud kan overføres mellem koncernforbundne selskaber. Dette

svarer til princippet i de danske regler.

Formandsskabet har derudover i overensstemmelse med BEPS-anbefalingerne

foreslået visse justeringer, som vil give mulighed for, at EU-landene kan lempe

reglen om fradragsbegrænsning for rentebetalinger,

jf. nedenfor.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Der er bl.a. foreslået, at:

- Der altid vil kunne fradrages nettofinansieringsudgifter på 3 mio. euro

(dvs. 22,5 mio. kr.), hvilket tilnærmelsesvis svarer til den danske beløbs-

grænse på 21,3 mio. kr.

- Enkeltstående selskaber, der ikke er en del af en koncern og ikke har faste

driftssteder i andre lande, kan fritages fra reglen, idet risikoen for aggressiv

skatteplanlægning anses for at være begrænset.

- Der kan indføres en overgangsregel, der fritager renter på eksisterende lån

til ikke-koncernforbundne selskaber. Der er endnu uvished om, hvorvidt

formandskabet vil foreslå, at overgangsreglen maksimalt skal gælde i de

første 5 år eller længere.

- Der kan ske undtagelser (og dermed ingen begrænsning af rentefradrag)

for langsigtede offentlige infrastrukturprojekter vedrørende store aktiver,

der anses for at være i offentlighedens interesse.

- Det er oprindeligt foreslået, at reglen ikke skal finde anvendelse, hvis sel-

skabets egenkapitalandel mindst svarer til koncernens samlede egenkapi-

talandel. Formandskabet foreslår at supplere med en alternativ regel. Den

betyder, at EU-landene kan tillade fradrag for et selskabs nettofinansie-

ringsudgifter, i det omfang forholdet mellem koncernens nettofinansie-

ringsudgifter og EBITDA-indkomst er højere end selskabets. Hensigten er

at selskabet ikke skal straffes unødigt ved at få beskåret rentefradraget, når

selskabet relativt set ikke har større renteudgifter end koncernen har gene-

relt. Det tyder op, at koncernen dermed ikke har placeret uforholdsmæssig

meget af sin gæld i selskabet.

Endelig foreslår formandsskabet en ændring af regler for fremførsel af rentefra-

drag. Hensigten er atimødekomme de periodiske udsving i koncernernes ind-

komst. I Kommissionens oprindelige direktivforslag kan EU-landene tillade, at

der sker uendelig fremføring af overskydende EBITDA-indkomst, der ikke er

anvendt til dækning af nettofinansieringsudgifter. Formandsskabet foreslår, at

denne fremførsel maksimalt kan være på 5 år, således at selskabet de næste 5 år

kan opnå fradrag for flere renteudgifter. Samtidigt foreslås det, at EU-landene

alternativt kan tillade at tilbageføre renteudgifter i op til 3 år og dermed opnå stør-

re rentefradrag (ved at genåbne tidligere regnskaber). Hensigten er at tage hensyn

til at indkomsten og renteudgifterne svinger fra år til år.

Danske regler

Der er visse tekniske forskelle på de danske regler for begrænsning af rentefradrag

og reglen i Kommissionens forslag og Formandskabets kompromisforslag.

Den danske indkomstbaserede rentefradragsbegrænsningsregel beregnes på bag-

grund af indkomsten før renter og skatter (EBIT), hvorimod den regel, der er

foreslået af Kommissionen, beregnes på baggrund af indkomsten før fradrag for

renter, skatter og af- og nedskrivninger (EBITDA). Procentsatsen i den danske

regel er også højere (80 pct. mod 30 pct.), men beregnes således også af et lavere

beløb, idet indkomsten i den danske regel er inklusive af- og nedskrivninger. Det

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

vurderes, at det vil afhænge af den enkelte virksomheds forhold om den ene eller

den anden er strammest.

Ifølge de danske regler kan der endvidere ske fradragsbegrænsning af renter på

koncernintern gæld, hvis et selskabs samlede gæld er mindst 4 gange større end

egenkapitalen. Derudover kan en koncern alene fradrage nettofinanseringsudgifter

i det omfang, at udgifterne ikke overstiger en standardforrentning (3,4 pct. i 2016)

af koncernens skattepligtige aktiver.

2. Exitbeskatning

Kommissionens forslag

Det foreslås, at EU-lande skal beskatte, når selskaber foretager en intern overfør-

sel af aktiver til eller fra en filial i udlandet, hvorved aktivet dermed ikke længere

kan beskattes i oprindelseslandet,

jf. figur 2.

Bestemmelsen vil finde tilsvarende

anvendelse, hvis selskabet overgår til at blive hjemmehørende i udlandet. Reglen

skal imødegå situationer, hvor indkomstskabende aktiver med urealiserede skatte-

pligtige avancer flyttes ud af et EU-land uden beskatning. Aktivet skal beskattes i

forhold til markedsværdien på overførselstidspunktet. Hvis aktivet flyttes til et

andet EU-land, skal markedsværdien anvendes som aktivets skattemæssige ind-

gangsværdi i det EU-land, hvor aktivet overføres til.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Figur 2

Illustrativt eksempel af regel om exitbeskatning af aktiver

Før:

Et selskab overfører et aktiv til en filial, der ligger i et land uden for EU.

Det kan betyde, at den urealiserede avance på aktivet ikke beskattes i EU,

hvorved indkomsten, der kan beskattes i EU, bliver mindre.

Efter:

Med reglen kan aktivet stadigvæk overføres til en filial, men aktivet

kan ved overførslen, beskattes i det EU-land, som selskabet ligger.

Ved overførsler til andre EU/EØS-lande opgøres skatten ved overførslen, men

selskabet kan få henstand med betalingen af skatten. Skattebetalingen skal i stedet

afdrages i rater over mindst 5 år. Der kan opkræves renter på henstandsbeløbet.

Det kan endvidere i visse situationer kræves, at der stilles sikkerhed for hen-

standsbeløbet. Ved overførsler til lande uden for EU/EØS er der ikke mulighed

for henstand, hvorfor betalingen af skatten skal ske i forbindelse med overførslen.

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandskabet har foreslået, at henstandsperioden skal være ”fem år” i stedet for

”mindst 5 år”, således at der bliver ens regler i EU på dette område. Danmark kan

støtte denne mindre stramning af bestemmelsen, selvom det medfører, at Dan-

mark skal justere lovgivningen, idet ændringen er i overensstemmelse med EU-

Domstolens retspraksis. Der er ikke foreslået andre væsentlige ændringer af

Kommissionens oprindelige forslag.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Danske regler

I de eksisterende danske regler skal henstandsbeløbet afdrages i takt med løbende

afkast fra de overførte aktiver eller over 7 år. De danske regler minder i stor stil

om forslaget i skatteundgåelsesdirektivet. Det vil dog være nødvendigt at ændre

henstandsperioden fra 7 år til 5 år. Ændringen vurderes ikke at have nævneværdi-

ge provenumæssige konsekvenser.

3. Switch-over klausul

Kommissionens forslag

Det foreslås, at udbytter og aktieavancer fra aktiebesiddelser i tredjelandet og

overskud i faste driftssteder beliggende i tredjelande skal være skattepligtige for

selskaber i EU-lande. Indkomsten vil dermed blive pålagt skat efter reglerne i det

pågældende EU-land, hvor indkomsten indføres,

jf. figur 3.

Det skal dog alene gæl-

de, hvis selskabsskattesatsen i tredjelandet er mindre end 40 pct. af det pågælden-

de EU-lands selskabsskattesats. Der skal gives nedslag for den skat, der er betalt i

tredjelandet (såkaldt creditlempelse).

Figur 3

Illustativt eksempel af switch-over klausul

Før:

Et selskab i EU investerer i et selskab, der ligger i et land uden for EU.

Det udenlandske selskab betaler et udbytte tilbage til selskabet i EU. EU-

landet kan anse udbyttet som skattefrit med henblik på at undgå

dobbeltbeskatning af indkomsten optjent i det udenlandske selskab, men der

er kun i meget begrænset omfang sket beskatning af indkomsten.

Efter:

Med reglen kan skattemyndigheden i EU-landet beskatte udbyttet, der

kommer fra det udenlandske selskab. Evt. skat, der er betalt uden for EU,

kan modregnes.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandsskabet har foreslået fire væsentlige ændringer, som begrænser rækkevid-

den af reglen.

For det første skal reglen ikke anvendes på udenlandsk indkomst fra tredjelande,

hvis indkomsten stammer fra en såkaldt aktiv virksomhedsaktivitet. Aktiv virk-

somhedsaktivitet er ikke nærmere defineret, men vil skulle fortolkes i modsætning

til passiv virksomhed, der traditionelt bl.a. omfatter investeringer i aktier og ud-

lånsvirksomhed, som ikke er et led i bankvirksomhed.

For det andet skal reglen ikke anvendes, hvis der er en dobbeltbeskatningsover-

enskomst mellem EU-landet, hvor skatteyderen er hjemmehørende, og tredjelan-

det. Dette skal ses i lyset af, at EU-lande ved at indgå overenskomster med de

pågældende lande uden for EU/EØS anerkender, at der er risiko for dobbeltbe-

skatning mellem landene, hvorfor der ikke burde være tale om lavskattelande.

Formandsskabet har for det tredje foreslået, at faste driftssteder tages ud af be-

stemmelsen. Reglen om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-reglen) sup-

pleres i stedet med en beskatning af faste driftssteder i lavskattelande, som ville

være omfattet af CFC-reglen, hvis det var et selvstændigt selskab. Løsningen in-

debærer en ligestilling af datterselskaber og faste driftssteder, hvilket er positivt,

idet skatteyderen frit kan vælge, om der sker etablering via et datterselskab eller et

fast driftssted. Det er derfor reelt ikke muligt at have strammere værnsregler for

faste driftssteder end for datterselskaber, idet de ikke vil være effektive.

De tre første forslag vil bringe direktivet tættere på de eksisterende danske regler,

og Danmark kan støtte disse ændringer.

Danske regler

Danmark har ikke nogen switch-over klausul, som er afhængig af beskatningsni-

veauet. Det medfører midlertidig ikke, at indkomst fra udenlandske faste drifts-

steder eller aktiebesiddelser i udlandet efter de danske regler altid vil være skatte-

frie.

Den nuværende danske CFC-beskatningsregel finder anvendelse på både kontrol-

lerede udenlandske datterselskaber og danske selskabers faste driftssteder i udlan-

det. Herudover er danske moderselskaber skattepligtige af afkast fra aktier i sel-

skaber, hvor der ejes mindst 10 pct. af aktiekapitalen, når selskabet er hjemmehø-

rende uden for EU i et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark. Danske selskaber er også skattepligtige af afkast fra noterede por-

teføljeaktier (ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen). Endelig medregnes 70 pct.

af udbyttebeløbet fra unoterede porteføljeaktier i den skattepligtige indkomst.

Kommissionens oprindelige forslag til ”switch-over” klausul er strammere end de

eksisterende danske regler for så vidt angår lande, hvor selskabsbeskatningen er

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

lavere end 40 pct. af den danske selskabsbeskatning på 22 pct. (dvs. lavere end 8,8

pct.-point). Skattepligten for danske selskaber vil skulle udvides, således at de altid

er skattepligtige af indkomst fra aktiebesiddelser og faste driftssteder i disse lande.

Formandskabets kompromisforslag lemper reglerne på en række områder, men

det vurderes dog fortsat at forslaget på nogle områder er strammere end de dan-

ske regler fx vedr. beskatning af avancer for unoterede porteføljeaktier.

4. Generel anti-misbrugsregel

Kommissionens forslag

I direktivforslaget indgår der også en generel omgåelsesklausul til at undgå mis-

brug. Dette indebærer, at skattemyndighederne skal se bort fra arrangementer, der

ikke er reelle, og hvis hovedformål at opnå en utilsigtet skattefordel. Ved ikke-

reelle arrangementer forstås arrangementer, der ikke er tilrettelagt af såkaldt velbe-

grundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandskabet foreslår, at ordlyden tilpasses den ordlyd, som Rådet vedtog for så

vidt angår moder-/datterselskabsdirektivet i januar 2015. Danmark kan støtte

formandskabets forslag.

Danske regler

Der findes ikke nogen generel omgåelsesklausul for selskabsbeskatning. I den

danske lovgivning findes en omgåelsesklausul, der alene vedrører omgåelse af

moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirekti-

vet. Derudover findes der en omgåelsesklausul vedrørende dobbeltbeskatnings-

overenskomsterne.

5. Beskatning af udenlandske datterselskaber (CFC-regler)

Kommissionens forslag

Det foreslås, at moderselskaber i EU-lande beskattes af overskud i et udenlandsk

kontrolleret selskab hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Der er tale om kontrolleret datterselskab (dvs. der ejes mere end 50 pct.

af stemmerne, af kapitalen eller af fortjenesten i datterselskabet).

2) Den effektive selskabsbeskatning i datterselskabslandet er lavere end 40

pct. af den effektive selskabsbeskatning i EU-landet, hvor moderselska-

bet er hjemmehørende.

3) Mere end 50 pct. af indkomsten i datterselskabet er renter, indkomst fra

immaterielle aktiver, udbytter, finansiel leasing, visse indkomster fra fast

ejendom, finansiel virksomhedsindkomst samt indkomst fra levering af

tjenester til moderselskabet eller dets tilknyttede selskaber (for finansielle

selskaber skal mere end 50 pct. af disse indkomster stamme fra transak-

tioner med moderselskabet og dets tilknyttede selskaber).

4) Datterselskabet er ikke børsnoteret, dvs. dets primære aktieklasse handles

ikke jævnligt på et anerkendt børsmarked.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Hvis datterselskabet er hjemmehørende i et andet EU/EØS-land skal reglerne

dog alene gælde i omgåelsessituationer, dvs. i tilfælde af kunstige driftssteder eller

ikke-reelle arrangementer.

Figur 4

Illustativt eksempel af regler for beskatning af udenlandske

datterselskaber (CFC-regler)

Før:

Et immaterielt aktiv flyttes til et datterselskab, der ligger i et land med

lav selskabskat uden for EU, og derved kan moderselskabets have et mindre

overskud, der kan beskattes i EU-landet.

Efter:

Med CFC-regler kan aktiver stadigvæk flyttes til et datterselskab uden

for EU, men overskuddet (afkastet fra det immaterielle aktiv) kan nu

beskattes i det EU-land, som moderselskabet ligger i.

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandsskabet har opstillet to mulige modeller for CFC-beskatning.

Den første model svarer til Kommissionens forslag med nogle tekniske justerin-

ger,

jf. nedenfor.

Det foreslås, at

CFC-beskatning gælder, når mere end 1/3 af indkomsten i datterselskabet

er CFC-indkomst m.v. I Kommissionens oprindelige forslag var kravet

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

mere end 50 pct. Det betyder, at betingelserne for at være omfattet af

CFC-beskatning er strammet

der ikke skal være en undtagelse for børsnoterede datterselskaber.

begrænse listen over de typer af indkomster, der er omfattet af CFC-

beskatning, så der ikke inkluderes visse indkomster fra fast ejendom. (For

finansielle selskaber skal mere end 1/3 af disse indkomster stamme fra

transaktioner med associerede selskaber).

Den anden model vil begrænse CFC-beskatning til indkomst fra ikke-reelle arran-

gementet.

Formandsskabet har endvidere foreslået, at faste driftssteder omfattes af CFC-

beskatningen i stedet for af reglen om switch-over klausul. Det vil ligeledes trække

i retning af mere lempelig beskatning end foreslået af Kommissionen.

Danske regler

Der er forskelle mellem den eksisterende danske CFC-beskatningsregel og Kom-

missionens/formandsskabets (model 1) forslag, men de overordnede principper

for de centrale definitioner af kontrol og indkomstarter, der anses for at være mo-

bil indkomst (”CFC-indkomst”), er ensartede.

Den danske CFC-beskatningsregel medfører, at danske moderselskaber beskattes

af indkomsten i kontrollerede datterselskaber, der har mobile finansielle indkom-

ster. Den danske CFC-beskatningsregel finder tilsvarende anvendelse på danske

selskabers faste driftssteder i udlandet. I Kommissionens og formandsskabets

forslag inkluderes også indkomst fra levering af visse tjenester ved køb og salg

mellem selskaber i en koncern. Disse er ikke omfattet af de danske regler.

En anden væsentlig forskel på reglerne er, at Kommissionens og formandskabets

forslag alene finder anvendelse på lande, der har en effektiv selskabsbeskatning,

der er lavere end 8,8 pct. (40 pct. af det danske beskatningsniveau), mens den dan-

ske CFC-beskatningsregel finder anvendelse, uanset hvor datterselskabet er

hjemmehørende. Denne forskel vil imidlertid ikke have betydning for dansk lov-

givning, idet den danske regel er strammere end direktivforslaget og der vil være

tale om et minimumsdirektiv.

6. Hybride mismatch

Kommissionens forslag

Der indføres også en regel, som skal håndtere såkaldte hybride mismatches, der

opstår som følge af forskellige skattemæssig vurderinger på tværs af EU-landene.

Et eksempel er forskellige skattemæssige vurderinger af betalinger på et finansielt

instrument mellem et moder- og et datterselskab, hvor ét land karakteriserer beta-

lingen som ”udbytte”, men som et andet land opfatter den som en ”rente”. Den

situation kan forekomme, hvis et moderselskab indskyder kapital i et dattersel-

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

skab. Overførslen anses i moderselskabets hjemland for at være et indskud af

egenkapital i datterselskabet. Det betyder, at datterselskabets betalinger på det

finansielle instrument til moderselskabet betragtes som et udbytte, der ikke betales

skat af. Hvorimod datterselskabets hjemland anser kapitalindskuddet som et lån.

Det betyder, at datterselskabets betalinger til moderselskabet betragtes som rente-

udgifter, der er fradragsberettiget,

jf. figur 5.

Det foreslås, at hvis der opstår dobbelt ikke-beskatning, fordi to EU-lande har

forskellige skattemæssige vurderinger (skatteretlige kvalificeringer) af et finansielt

instrument, så skal uoverensstemmelsen fjernes ved at begge lande følger vurde-

ringen i det EU-land, hvor betalingen stammer fra (dvs. kildelandet). I ovenståen-

de eksempel ville betalingerne fra datterselskabet til moderselskabet dermed blive

betragtet som renteindtægter, som moderselskabet ville blive beskattet af.

Forskellig skattemæssig vurdering af selskabsenheder opstår i situationer, hvor det

ene land betragter en given selskabsenhed som et selvstændigt skattesubjekt (dvs.

en skattepligtig enhed), mens selskabsenheden i det andet land betragtes som en

såkaldt transparent enhed. Ved en transparent enhed forstås en enhed, der ikke er

et selvstændigt skattesubjekt (hvorved ejerne af den transparente enhed beskattes

af enhedens indkomst).

Det foreslås, at hvis to EU-landes forskellige kvalificering af en selskabsenhed

(eller et fast driftssted) medfører dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt fradrag,

skal den skattemæssige vurdering i de to EU-lande ensrettes. Det foreslås, at kvali-

fikationen i det EU-land, hvor betalingen stammer fra, udgifterne pådrages eller

tabene lides (dvs. kildelandet), skal anvendes af det andet EU-land.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Figur 5

Illustativt eksempel af regler for hybride mismatches (dobbeltfradrag)

Før:

Et moderselskab overfører kapital til et datterselskab i et andet EU-land.

I det ene EU-land betragtes overførslen som et indskud af kapital, og dermed

er datterselskabets betalinger retur til moderselskabet et (skattefri) udbytte. I

det andet EU-land betragtes overførslen af kapital som et lån til

datterselskabet, og dermed er betalingerne retur til moderselskabet

renteudgifter. Datterselskabet kan derved få et fradrag for renteudgifterne.

Efter:

Med reglen fjernes uoverensstemmelserne mellem de to EU-lande, og

overførslen betragtes som et lån fra moderselskabet til datterselskabet.

Betalingerne retur fra datterselskabet til moderselskabet betragtes i begge

lande som rentebetalinger. Det betyder, at modelselskabets beskattes af

renteindtægten og datterselskabet får et fradrag for renteudgifterne.

Formandskabets ændringer af forslaget

Formandskabet foreslår markante tekniske ændringer af reglen mod hybride mis-

match. Formandsskabet foreslår en regel, der i højere grad svarer til BEPS-

anbefalingerne end Kommissionens oprindelige forslag. Formandsskabets forslag

indebærer, at hvis et selskab opnår fradrag i et EU-land, så skal kildelandet ikke

også yde fradrag. Derudover må kildelandet ikke yde fradrag for renteudgifter,

såfremt at et andet EU-land ikke har beskattet indkomsten Det vil sikre, at hybri-

de mismatch ikke medføre dobbelt fradrag eller fradrag uden korresponderende

beskatning. Formandskabet har endvidere i tråd med BEPS-anbefalingerne fore-

slået, at reglen skal begrænses, således at den alene finde anvendelse på hybride

mismatch mellem såkaldt associerede selskaber, hvor risikoen for skatteundgåelse

er størst.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Ved et associeret selskab forestås:

- et datterselskab, hvori skatteyderselskabet direkte eller indirekte ejer

mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen,

- et moderselskab, som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af stem-

merne eller kapitalen i skatteyderselskabet, eller

- et søsterselskab, dvs. hvor en fysisk person eller et selskab direkte eller in-

direkte ejer mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i både den pågæl-

dende virksomhed og skatteyderselskabet.

Danske regler

De danske regler om hybride enheder medfører, at Danmark – som enhedens

hjemland (kildelandet) – følger kvalifikationen i aktionærens/ejerens hjemland.

Kommissionen foreslår imidlertid, at aktionærens/ejerens hjemland skal følge

kvalifikationen i kildelandet. Direktivforslaget vil derfor medføre, at Danmark vil

skulle indføre en regel svarende til Kommissionens forslag, der dog alene finder

anvendelse mellem EU-lande. De eksisterende danske regler er indført for at

modvirke hybridsituationer, hvor Danmark er enhedens hjemland. Direktivforsla-

gets regler vil ikke kunne modvirke disse hybridsituationer. De eksisterende regler

vil derfor skulle opretholdes med henblik på at håndtere mismatch situationer i

forhold til lande uden for EU.

Den danske regel om beskatning af datterselskabsudbytter, der har været fra-

dragsberettigede for datterselskabet, medfører samme resultat som Kommissio-

nens direktivforslag vedrørende hybride instrumenter, nemlig beskatning af ind-

komsten. Metoden til at opnå resultatet er dog forskellig, idet der – i modsætning

til den danske regel – sker omkvalificering af instrumentet i Kommissionens di-

rektivforslag.

Formandsskabets forslag svarer til princippet i den danske værnsregel, der skal

forhindre dobbeltfradrag ved betaling mellem koncernforbundne selskaber. Den-

ne værnsregel vil dog skulle tilpasses i lyset af formandsskabets forslag, således at

der fx ikke ydes fradrag, når den korresponderende indkomst ikke beskattes i det

andet EU-land. Desuden ville de danske regler skulle tilpasses, da formandskabets

foreslår en definition af associerede selskaber, som betyder, at der anvendes en

ejerskabsgrænse på 25. pct. i modsætning til den gældende danske grænse på 50.

pct.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Bilag 2: Høringssvar

Forslaget til skatteundgåelsesdirektiv blev den 5. februar 2016 sendt i høring med

frist den 7. marts 2016hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening,

Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, DI, DVCA, Er-

hvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansrådet, Forsikring & Pension,

FSR – danske revisorer, IBIS, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvir-

ke, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig

Forening.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

DI, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, FSR – danske revisorer og

SRF Skattefaglig Forening. Sidstnævnte havde ingen bemærkninger.

Advokatrådet skriver, at de danske skatteregler vil skulle tilpasses, hvis direktivet

vedtages. Advokatrådet finder, at implementeringen af en bredt formuleret omgå-

elsesklausul af mere politisk karakter som foreslået af Kommissionen er særdeles

problematisk. Hermed udhules legalitetsprincippet. Vedtagelsen vil ifølge Advo-

katrådet indebære en betydelig retsusikkerhed, som først kan forventes afklaret,

når domstolene har haft lejlighed til at tage stilling til et større antal sager. De før-

ste sager kan ikke forventes endeligt afgjort af Højesteret inden for de næste 10-12

år.

Dansk Byggeri kan som udgangspunkt ikke støtte Kommissionens direktivforslag.

Forslaget vurderes at være for vidtgående, byrdefuldt og unødigt usikkerhedsska-

bende i lyset af hvor stor en del af selskabsskatteindtægterne, der er fejlallokerede.

Dansk Erhverv er overordnet positiv over for, at der kommer flere fælles direkte

skatteregler i EU. Dansk Erhverv mener, at en fælles selskabsskattebase (CCCTB-

direktivforslaget) på en mere enkel måde kunne bekæmpe skatteunddragelse, sam-

tidig med at der ville være administrative gevinster. I stedet har man valgt en ad-

ministrativ tung løsning, hvor de eksisterende forskelle mellem skattesystemerne

kan spænde ben for at løse skatteunddragelsesproblemerne. Dansk Erhverv er

betænkelig ved, at man på EU-niveau indfører skrappere skatteregler end i lande-

ne uden for EU. Dansk Erhverv advarer mod, at Danmark vil gå endnu videre, da

dette entydigt vil skade dansk erhvervsliv. Dansk Erhverv mener ikke, at direktivet

bør fremmes, førend der er udarbejdet en grundig konsekvensanalyse.

DI påpeger, at forslaget lægger op til, at EU-landene skal indføre restriktive og

kontroversielle regler på væsentlige områder, som ikke er omfattet af OECD’s

anbefalinger. DI finder, at en vedtagelse af direktivet vil få en særlig varig karakter

som følge af beslutnings-proceduren for skatteforslag (enstemmighed). Dette vil

kunne stå i vejen for andre skatteforslag i EU og skattereformer i landene. DI

mener, at forslaget tilsigter at begrænse skatteplanlægningen for nogle forholdsvis

få store virksomheder, men påfører øget regulering og skaber usikkerhed for langt

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

flere virksomheder. Mere restriktive regler rettet mod opgørelsen af selskabsskat

kan have en negativ betydning for virksomhedernes øvrige skatte- og afgiftsbidrag

til statskassen. DI mener, at det er vigtigt med en grundig behandling af forslaget,

herunder i forhold til de økonomiske konsekvenser. Det gælder i særdeleshed, i

det omfang forslaget går længere end OECD’s anbefalinger. Hverken EU eller

OECD har fuldt ud foretaget sådanne økonomiske konsekvensanalyser. DI støt-

ter, at OECD og EU-landene arbejder for, at det internationale skattesystem af-

spejler den øgede internationalisering. Det er afgørende, at EU ikke vedtager regu-

lering, som risikerer at skade erhvervslivets konkurrenceevne eller investerings-

klimaet.

FSR er som udgangspunkt enige i, at det kan være nødvendigt og formålstjeneligt

med skatteregler, der så vidt muligt sikrer, at virksomheder ud fra en skattemæssig

betragtning kan handle på lige vilkår. Samtidigt er det fornuftigt, at det med direk-

tivet forsøges at koordinere BEPS implementeringen inden for EU. En ukoordi-

neret implementering vil indebære en betydelig risiko for, at virksomhederne vil

opleve en urimelig administrativ byrde som følge af store forskelle i reglerne fra

land til land. FSR mener dog, at det er vigtigt, at værnsreglerne ikke i unødig grad

påvirker virksomhederne i negativ retning. Direktivforslaget er ifølge FSR meget

vidtgående og vil indebære en hel del ændringer i dansk skattelovgivning. Dette

gælder navnlig som følge af de foreslåede regler om en generel omgåelsesklausul,

rentefradragsbegrænsningsreglen og reglen om exitbeskatning. Desuden vil der

med forslaget om switch-over-klausulen ske en delvis ophævelse af territorialprin-

cippet for selskaber. FSR henstiller til, at der arbejdes for en så begrænset ændring

som overhovedet muligt af de allerede gældende danske skatteregler. FSR opfor-

drer endvidere til, at der i forbindelse med en implementering af direktivet foreta-

ges en grundig vurdering af, i hvilket omfang eksisterende værnsregler kan ”sane-

res”, således at direktivet ikke blot føjer yderligere et lag af kompleksitet til allere-

de overordentligt komplicerede regelsæt.

Skatteministeren har kommenteret høringssvarene i forbindelse med oversendel-

sen af et

opdateret

grund- og nærhedsnotat til Folketinget Europaudvalg den 27.

april 2016

. Det fremgår bl.a. af kommentarerne:

”Det er korrekt, at direktivforslaget både indeholder elementer, der er taget direk-

te fra OECD’s BEPS anbefalinger, og elementer, der er taget fra EU-

Kommissionens direktivforslag om en fælles konsolideret selskabsskattebase

(CCCTB). De sidstnævnte elementer er medtaget af Kommissionen, da de ligele-

des kan medvirke til bekæmpelse af skatteundgåelse.”

”Elementerne i direktivforslaget er analyseret enten i forbindelse med OECD’s

BEPS arbejde eller i forbindelse med Kommissionens CCCTB-direktivforslag.

Det er samtidigt nødvendigt med hurtige fremskridt på området, hvis der skal

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om skatteundgåelsesdirektivet den 25. februar 2016.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

sikres en koordineret implementering af tiltagene til bekæmpelse af skatteundgåel-

se. Der er således EU-lande, der allerede er i gang med deres egen implementering

af BEPS-anbefalingerne, herunder fx Storbritannien.”

”Forslaget vil bidrage til at mindske mulighederne for selskabsskatteundgåelse i

EU. Herved undgås, at enkeltstående selskaber opnår en unfair konkurrencefordel

via skatteundgåelse. Forslaget vil således bidrage til mere ensartede konkurrence-

forhold i EU, og det er på denne baggrund, at forslaget kan have en positiv struk-

turvirkning.”

”Direktivforslaget vil bl.a. have den effekt, at der skabes mere lige vilkår for virk-

somhederne i EU. Det vil således kunne gavne dansk erhvervslivs konkurrence-

evne, at der indføres en minimumsstandard for værnsregler i EU.”

”Implementeringen af direktivet og dets betydning for eksisterende danske værns-

regler vil afhænge af den endelige udformning af et vedtaget direktiv og vil blive

vurderet efter en evt. vedtagelse. Vedtagelsen af en minimumsstandard bør dog

ikke medføre, at hensigtsmæssige og nødvendige værnsregler fjernes i Danmark.”

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Dagsordenspunkt 2:

1. Resume

Status for bankunionen mv.

Der ventes på ECOFIN d. 25. maj 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af alle-

rede aftalte elementer vedr. bankunionen, herunder status for deltagende landes etablering af

brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF), overførsel af bidrag til SRF og for national

implementering af EU28-direktiverne om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)

og om nationale indskydergarantiordninger (DGSD).

Aktuelt drøftes en styrkelse (eller ”færdiggørelse”) af bankunionen i form af forslaget om en

fælles indskydergaranti (EDIS), tiltag til yderligere reduktion af risiko for bankkriser, samt en

fælles permanent offentlig bagstopper (”backstop”) for SRF. Det er forventningen, at formand-

skabet på ECOFIN den 17. juni vil søge at nå enighed blandt landene om en køreplan

(”roadmap”), der fastlægger, hvilke elementer i styrkelsen af bankunionen man skal blive enige

om hvornår, herunder mht. EDIS, risikoreduktionstiltag samt en fælles bagstopper for SRF.

Køreplanen vil muligvis søges fastlagt i form af rådskonklusioner. Det er muligt, at der på det

kommende ECOFIN d. 25. maj 2016 vil være en første drøftelse af denne procesplan for styr-

kelse af bankunionen.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. bankunionen forelagt Folketingets Europaudvalg,

især notaterne forud for ECOFIN 8. december 2015 og 8. marts 2016, herunder for så vidt

angår EDIS, de mulige risikoreduktionstiltag og den fælles offentlige bagstopper.

2. og 3. Baggrund og indhold

Implementering af allerede aftale elementer i bankunionen

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret i november 2014. Den

fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) blev fuldt

funktionsdygtig d. 1. januar 2016.

Bilag 1 giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af allerede aftalte

elementer i bankunionen. Billedet kan ændre sig på kort sigt, efterhånden som

landenes implementering skrider frem. Status er beskrevet nedenfor.

Etableringen af den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) er for-

ankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement – IGA). IGA’en

fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres respektive kreditin-

stitutters bidrag til de nationale afdelinger i SRF, som opbygges og gradvist fusio-

neres i løbet af overgangsperioden fra 2016 til 2024. IGA’en trådte i kraft d. 1.

januar 2016 efter ratifikation i de deltagende lande med tilsammen 90 pct. af del-

tagende landes stemmer i Rådet.

Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes

kreditinstitutter) er nu påbegyndt. Som følge af EU28-reglerne i BRRD (se neden-

for) skulle alle EU-lande påbegynde opkrævning hos deres respektive kreditinsti-

tutter til nationale afviklingsfonde i 2015, og som følge af IGA’en skulle landene i

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

bankunionen overføre de modtagne bidrag til den nationale afdeling af SRF pr.

31. januar 2016. Det har de fleste lande ifølge de foreliggende oplysninger nu

gjort, men der udestår enkelte lande.

SRM bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af nødli-

dende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD), som

gælder for hele EU28. BRRD etablerer princippet om finansiering af bankkriser

ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-in”).

Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015. Alle EU-landene

har nu implementeret BRRD, idet enkelte lande dog fortsat mangler nogle ele-

menter i implementeringen af BRRD.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden 2016-2024.

Brofinansieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af

tilgodehavender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i

SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Brofinansieringen

vil tage form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert af de deltagen-

de lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Der var frist for etablering

af brofinansieringen d. 1. januar 2016. Ifølge de foreliggende oplysninger har kun

et mindre antal lande endnu etableret deres brofinansiering.

Størstedelen af landene har implementeret direktivet om nationale indskyderga-

rantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS), men implementeringen ude-

står fortsat i enkelte lande. Fristen var primo juli 2015.

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft d. 1. juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Dan-

mark ikke ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.

Styrkelse af bankunionen

Aktuelt drøftes en styrkelse (eller ”færdiggørelse”) af bankunionen. Kommissio-

nen har fremsat forslag om en fælles indskydergaranti (EDIS – European Deposit

Insurance Scheme), herunder en fælles indskydergarantifond (DIF), og foreslået,

at der parallelt arbejdes på flere konkrete tiltag til yderligere reduktion af risici i

den finansielle sektor. Kommissionens formål med forslagene er at styrke (eller

”færdiggøre”) bankunionen.

Der er aktuelt drøftelser herom på teknisk niveau i en rådsarbejdsgruppe, jf. ne-

denfor. Der er planer om drøftelser af processen for styrkelsen af bankunionen på

ECOFIN den 17. juni, hvor formandskabet ventes at søge enighed om en køre-

plan (”roadmap”). Køreplanen skal fastlægge, hvilke elementer i styrkelsen af

bankunionen man skal blive enige om hvornår, særligt den fælles indskydergaranti

(EDIS), tiltag til reduktion af risici for bankkriser, samt den permanente fælles

offentlig bagstopper (”backstop”) for afviklingsfonden SRF.

Det er muligt, at der på det kommende ECOFIN den 25. maj 2016 vil være en

første drøftelse af denne procesplan for styrkelse af bankunionen.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Der forelægger endnu ingen konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen om

risikoreduktionstiltag. Senere forslag fra Kommissionen til risikoreduktionstiltag

vil skulle forhandles og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter normal

lovgivningsprocedure. De fleste af risikoreduktionstiltagene ventes at vedrøre EU-

lovgivning og dermed alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen eller ej.

Der er nedsat en rådsarbejdsgruppe, der drøfter EDIS-forslaget og risikoredukti-

onstiltag. Arbejdsgruppen påbegyndte sit arbejde i januar og har indtil videre pri-

mært drøftet proces og mulige videre veje frem for EDIS-forslaget og risikore-

duktionstiltag, mens der kun i mindre omfang har været substansdrøftelser.

Risikoreduktionstiltag forventes bl.a. at omfatte gennemførelse af allerede vedtag-

ne Basel-standarder i EU. EU-implementeringen af de globale standarder ventes

at tage form af en revision af EU’s kapitalkrav (CRD IV/CRR), hvor forslag ven-

tes fremsat ultimo 2016. Det bemærkes, at Basel-standarder, der ventes færdig

ultimo 2016 eller senere, ikke ventes implementeret i EU før i givet fald på et se-

nere tidspunkt. Dette gælder bl.a. en ny standard i form af et revideret kapitalgulv.

Et kapitalgulv er en nedre grænse for kreditinstitutters kapitalgrundlag.

Gennemførelse i EU af de globale standarder kan, afhængig af udformning, have

konsekvenser for danske kreditinstitutter, herunder særligt dansk realkredit. Råds-

arbejdsgruppen har ikke drøftet disse standarder nærmere siden ECOFIN d. 18.

marts. For uddybning henvises til samlenotat tilsendt Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN d. 8. marts 2016.

Et risikoreduktionstiltag kan også blive en mulig ændring af den nuværende regu-

latoriske særbehandling af kreditinstitutters eksponeringer mod stater, dvs. be-

holdninger af statsobligationer. Baggrunden herfor er, at krisen understregede, at

der er forskelle på tværs af lande i risikoen på statsobligationer. Hovedreglen i den

eksisterende regulering er, at der ikke stilles krav til kreditinstitutter om kapital til

at modstå tab på statsobligationer, uanset risiko. Det er modsat andre typer af

eksponeringer, hvor der stilles krav om kapital afhængig af eksponeringernes risici.

Samtidig er der ikke grænser for, hvor store eksponeringer et institut må have

mod en enkelt stat (modsat andre eksponeringer, hvor reglen er, at en enkelt ek-

sponering maksimalt må udgøre 25 pct. af kapitalgrundlaget).

En EU-arbejdsgruppe drøfter aktuelt, om den nuværende særbehandling skal

fastholdes eller om reguleringen skal ændres i retning af en mere risikobaseret

tilgang, hvor kapitalkrav i højere grad afspejler risikoen ved eksponeringer over

for statsobligationer. Arbejdsgruppen ventes at fremlægge en rapport herom sene-

re i år, muligvis i juni. Sagen vil herefter muligvis skulle drøftes på ECOFIN.

EU-landene har aftalt, at der skal etableres en permanent fælles offentlig bagstop-

per for afviklingsfonden SRF, senest fra 2024, når midlerne i SRF er bygget op.

Bagstopperen skal kunne yde midlertidig finansiering, hvis nedskrivning af tilgo-

dehavender hos aktionærer og kreditorer (bail-in) og de sektorfinansierede midler i

SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Bagstopperen skal være finanspolitisk neutral, så evt. brug tilbagebetales af de

deltagende landes institutter. Bagstopperen ventes baseret på eurolandenes fælles

lånemekanisme (ESM). Kun eurolande finansierer og kan trække på ESM. Ifølge

erklæring fra ECOFIN i december 2013 og 2015 skal der sikres ligebehandling

mellem eurolande og ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i bankunionen,

herunder vedr. den fælles bagstopper. Arbejdet med bagstopperen er endnu ikke

påbegyndt. For uddybning henvises til samlenotat tilsendt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN d. 8. december 2015. ECOFIN ventes at overveje

det videre arbejde med bagstopperen, når brofinansieringen til SRF er etableret.

EDIS-forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i traktaten, hvilket betyder, at

Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere, og at det skal vedtages med kvali-

ficeret flertal i ECOFIN. Artikel 114 vedrører harmonisering af EU-landenes lov-

givninger vedr. det indre marked. Rådets Juridiske Tjeneste (RJT) har d. 12. april

fremlagt sin en vurdering af forslagets hjemmel. RJT vurderer, at:



Traktatens artikel 114 er et passende hjemmelsgrundlag for EDIS, herunder

for den fælles indskydergarantifond (DIF). Vurderingen er på linje med tidlige-

re vurdering fra RJT vedr. den fælles afviklingsmekanisme (SRM), hvor artikel

114 også blev vurderet som et passende hjemmelsgrundlag, herunder for den

fælles afviklingsfond (SRF).



Der kan benyttes en mellemstatslig aftale for etablering af de dele af EDIS,

som Rådet og Europa-Parlamentet bestemmer sig for ikke at regulere.

Det drøftes aktuelt, om EDIS-forslaget bør have hjemmel i artikel 114 eller om

dele af forslaget i givet skal etableres via en mellemstatslig aftale (IGA). Det kunne

fx være DIF. Det ville svare til løsningen for SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Orienteringen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Orienteringen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Risikoreduktionstiltag kan have samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Disse vil skulle vurderes nærmere, når konkrete forslag måtte blive fremsat.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.

Regeringen støtter tiltag, der kan understøtte den finansielle stabilitet i EU og er

således åben for at se på, om der er risici i den finansielle sektor, der ikke er adres-

seret i tilstrækkeligt omfang. Regeringen finder det af største vigtighed, at forslag

til at implementere globale standarder i EU tager hensyn til særlige europæiske

forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit.

Der henvises i øvrigt til regeringens holdninger i relation til styrkelsen af bankuni-

onen, herunder risikoreduktionstiltag, den fælles indskydergaranti, samt den per-

manente bagstopper, i samlenotaterne vedr. ECOFIN 8. december 2015 og 8.

marts 2016.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse

med forelæggelsen af ECOFIN d. 8. marts 2016.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen

Tabel 1

Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, pr. 11. maj 2016

Overførsel af

Land

IGA BRRD-bidrag til Brofinansiering

SRF, jf. IGA

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Ikke underskriver

af IGA og skal

ikke ratificere

Ikke underskriver

af IGA og skal

ikke ratificere

Ultimo november

2015

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Pågående

Underskrevet

Ikke etableret

Underskrevet

Pågående

Ikke etableret

Underskrevet

Ikke etableret

BRRD

Gennemført

DGS

Gennemført

Pågående

Frist

Gennemført

31. januar 2016

1. januar 2015

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge

IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af

landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft. Brofinansiering: Der var frist for etablering af

brofinansiering til SRF 1. januar 2016. Pågående: Lande, hvor der er en dato for underskrivning. Ikke etableret:

Lande, hvor der endnu ikke forelægger informationer. BRRD: Direktivet om genopretning og afvikling af

kreditinstitutter. Rådet oplyste d. 30. november, at et tilstrækkeligt antal deltagende lande havde ratificeret IGA’en,

så den kunne træde i kraft 1. januar 2016. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger.

Lande hvor

BRRD og DGS er delvist gennemført. Etablering af brofinansiering, BRRD og DGS er aktuelt genstand for

lovgivningsprocesser i flere lande og billedet af implementeringen kan ændre sig på kortere sigt.

Kilde: Kommissionen og SRB.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Dagsordenspunkt 3:

Kommissionens handlingsplan på momsområdet

KOM(2016) 148

1. Resume

ECOFIN skal drøfte forslag til rådskonklusioner om moms, herunder bekæmpelse af moms-

svindel, i lyset af blandt andet Kommissionens handlingsplan på momsområdet af 7. april 2016.

Rådskonklusionerne vil danne grundlag for Kommissionens arbejde og lovgivningsforslag i de

kommende par år.

Der foreligger endnu ikke et endeligt udkast til rådskonklusioner. Der ventes generel opbakning

til konklusioner om at imødekomme momssvig og modernisere det europæiske momssystem. EU-

landene ventes dog at have forskellige holdninger på en række områder, herunder om udformnin-

gen af det endelige momssystem og muligheden for mere fleksibilitet til at fastsætte differentierede

momssatser.

Kommissionen har fremlagt en undersøgelse af et fælles projekt om ”Transaction Network Ana-

lysis” (TNA), som er et analyseværktøj til bekæmpelse af momsvig. Undersøgelsen omhandler

værktøjets udvikling og anvendelse, herunder bl.a. data og software samt en række juridiske

aspekter. Undersøgelsen vil danne grundlag for fremtidige drøftelser af TNA på teknisk niveau.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 7. april 2016 en handlingsplan for momsområdet.

Handlingsplanen indeholder forslag til konkrete tiltag og en række hensigtserklæ-

ringer samt forslag til på længere sigt at ændre momssystemet i EU mere grund-

læggende,

jf. tabel 1 og bilag 1.

Tabel 2

Forventet tidsplan for tiltag i Kommissionens handlingsplan om moms

1. Tilpasning af momssystemet til den digitale økonomi og små og mellemstore virksomheder SMV’ers

behov

2016

2017

Forslag til modernisering og simplificering af moms på grænseoverskridende e-handel

En momspakke for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

2. Mod et robust fælles momsområde

2016

2017

Forslag til forbedring af samarbejde mellem skatte-, told- og retshåndhævende

myndigheder.

Evaluering af direktivet om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse

med skatter, afgifter og andre foranstaltninger.

Forslag til øget momssamarbejde og Eurofisc (samarbejde mellem skattemyndighederne).

Forslag til det endelige momssystem ved grænseoverskridende handel – første skridt

mod et fælles europæisk momsområde.

3. Mod en moderniseret fastsættelse af momssatser

2017

Reform af momssatser – øget fleksibilitet for landene til at fastsætte differentierede momssatser.

Kilde: EU-Kommissionen.

Den Europæiske Revisionsret offentliggjorde i marts 2016 en særberetning vedrø-

rende bekæmpelse af momssvig inden for EU, som indeholder en række anbefa-

linger til både Kommissionen, Rådet og EU-landene,

jf. bilag 2.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

3. Formål og indhold

Rådets konklusioner om momshandlingsplanen skal give Kommissionen politiske

retningslinjer for det kommende arbejde på området, herunder hvilke lovgiv-

ningsmæssige forslag der skal fremsættes og prioriteres.

Det nederlandske formandskab lægger op til, at Rådet vedtager konklusioner om

handlingsplanen, som fokuserer på fire områder:

1. Hastende foranstaltninger til bekæmpelse af momssvig samt håndtering af momsgab

2. Foranstaltninger på kort og mellemlang sigt på momsområdet samt for SMV’er

3. Det endelige momssystem

4. Momssatser

1. Hastende foranstaltninger til håndtering af momsgabet

Det foreløbige udkast til konklusioner på dette område omhandler:



administrativt samarbejde og informationsudveksling mellem skattemyndigheder



midlertidige undtagelser fra det generelle momssystem.

Administrativt samarbejde og informationsudveksling mellem skattemyndigheder

Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret har fremhævet, at der i kampen

mod momssvindel er behov for at forbedre det administrative samarbejde om

moms mellem skattemyndighederne i EU.

Kommissionen foreslår i sin handlingsplan,

jf. bilag (afsnit 2),

at forbedre samarbej-

det mellem skatte-, told- og retshåndhævende myndigheder i og mellem EU-

landene, så kriminelle netværk kan bekæmpes effektivt. Kommissionen vil i løbet

af 2017 stille et konkret lovgivningsforslag herom. Forslaget ventes bl.a. at inde-

holde en udvidelse af det administrative samarbejde mellem skattemyndighederne

i Eurofisc

og implementering af et analyseværktøj kaldet

”Transaction Network

Analysis”

(TNA),

jf. bilag 1 (afsnit 2).

TNA er et analyseværktøj til bekæmpelse af

momsvig, som kan bidrage til at afsløre mistænkelige mønstre i momstransaktio-

nerne.

EU-landene ventes at bakke op om dette. Konklusionsudkastet anfører således, at

automatisk udveksling af oplysninger er et vigtigt redskab til bekæmpelse af

momssvig, og fremhæver behovet for at have en bred tilgang til metoder og tiltag

for udveksling af oplysninger, samt at analyser af momssvig skal forbedres. I

konklusionsudkastet anføres det, at yderligere tiltag på dette område skal bygge på

allerede eksisterende tiltag og overholde de høje standarder for datasikkerhed.

Momsgabet er forskellen mellem den moms, der faktisk opkræves, og det samlede momsgrundlag. Et momsgab skyldes

provenutab som følge af fx svindel, omgåelse og konkurser. Kommissionen skønner, at det samlede momsgab i EU er i

størrelsesordenen 170 mia. euro, heraf udgør grænseoverskridende momssvindel i EU skønsmæssigt 50 mia. euro årligt.

Sidstnævnte skøn er dog beregnet på et yderst usikkert grundlag. Kommissionen vurderer yderligere, at størrelsen af

momsgabet varierer fra 5 pct. til 40 pct. på tværs af EU-landene. Kommissionen skønner, at momsgabet i Danmark er 9,3

pct. i 2013.

Eurofisc er et netværk af embedsmænd i EU, der udveksler information om momssvindel.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Midlertidige undtagelser fra det normale momssystem

Kommissionen anerkender i handlingsplanen behovet for at finde praktiske me-

toder på kort sigt til at takle momssvindel. Kommissionen har bebudet, at de

kommer med en situationsrapport over igangværende nationale tiltag, som afviger

fra det generelle momssystem.

Udkastet til rådskonklusioner opfordrer Kommissionen til at præsentere en grun-

dig analyse vedrørende mulige midlertidige undtagelser fra det generelle momssy-

stem på ECOFIN-mødet 17. juni. Det skal bl.a. ses i lyset af nogle landes ønske

om øget anvendelse af ’omvendt betalingspligt’ for moms (hvor momsen på leve-

rancer mellem virksomheder indbetales af den købende virksomhed i stedet for –

som normalt – den sælgende virksomhed), som blev drøftet på ECOFIN 15. ja-

nuar 2016.

2. Foranstaltninger på kort og mellemlang sigt på momsområdet og for SMV’er

Konklusionsudkastet udtrykker støtte til at arbejde for at reducere de administra-

tive byrder for virksomheder (især SMV’er) i forbindelse med moms på grænse-

overskridende handel. Hensigten er at nedbringe de administrative byrder til et

niveau, der er tættere på de administrative byrder ved indenlandsk handel.

Rådet ventes yderligere at fremhæve, at byrderne for mikro-SMV’er i forbindelse

med momssystemet ligeledes overvejes med henblik på at fremme vækst og be-

skæftigelse uden at indføre konkurrenceforvridninger.

I udkastet til rådskonklusioner anerkender Rådet behovet for at simplificere

momsreglerne for grænseoverskridende e-handel med varer, og Kommissionens

intention om at udvide den såkaldte ”One-Stop-Shop” for momsregistering.

Den nuværende ”One-Stop-Shop”-ordning indebærer, at moms på en række spe-

cifikke ydelser solgt til endelige forbrugere (B2C) i EU-lande, der pålægges moms

i de respektive lande (forbrugslandsbeskatning), rent praktisk kan afregnes i et

enkelt EU-land. Ordningen gælder pt. for salg af elektroniske ydelser, teleydelser

og radio- og tv-spredningstjenester (fx ydelser fra virksomheden Netflix).

Kommissionen foreslår at udvide ”One-Stop-Shop”-ordningen til at omfatte virk-

somheders online-salg af alle typer

fysiske

varer til

endeligt forbrug, jf. bilag 1 (afsnit 1).

Udvidelsen skal gælde for både sælgere i EU-lande og tredjelande.

Rådet opfordrer i konklusionsudkastet til, at der udføres yderligere analyser, her-

under af mulighederne for at fastsætte en EU-registreringsgrænse (en fælles fjern-

salgsgrænse

) som erstatning for de nationale grænser for hvornår, der skal pålæg-

ges moms ved grænseoverskridende handler mellem EU-lande.

I dag er fjernsalgsgrænserne forskellig i EU-landene. I Danmark er fjernsalgsgrænsen 280.000 kr. årligt. Såfremt fjernsalgs-

grænsen ikke overskrides, så vil salget blive behandlet efter de regler, der gælder i virksomhedens hjemland.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

3. Det endelige momssystem

Konklusionsudkastet noterer, at Kommissionen i sin handlingsplan annoncerer et

forslag om et ’endeligt momssystem’ i 2017. Kommissionen lægger op til et gene-

relt princip om forbrugslandsbeskatning.

Forbrugslandsbeskatning gælder i dag kun for

salg fra virksomheder til endelige forbruge-

re (B2C) (ved

salg over fjernsalgsgrænsen), dvs. at en vare, som fx forbruges i

Danmark, pålægges dansk moms, uanset om varen kommer fra Danmark eller et

andet land.

Forbrugslandsbeskatning gælder i dag ikke

grænseoverskridende salg fra virksomhed til

virksomhed (B2B).

Salget sker i dag uden moms, og den købende virksomhed sælger

varen videre til den endelige forbruger og indbetaler salgsmomsen. Kommissio-

nens ønske om at indføre forbrugslandsbeskatning på grænseoverskridende B2B-

salg vil fx betyde, at der altid vil blive opkrævet dansk moms på en vare, som sæl-

ges fra en virksomhed i et andet EU-land til en virksomhed i Danmark (virksom-

heden i det andet EU-land indbetaler så salgsmomsen til de danske myndigheder,

mens virksomheden i Danmark, der så køber inklusive dansk moms, også får

dansk momsfradrag og fortsat sælger med dansk moms, som indbetales),

jf. bilag 1

(afsnit 2).

Kommissionen vurderer, at fuld forbrugslandsbeskatning vil sikre en ensartet be-

handling af nationale og grænseoverskridende salg samt mindske risikoen for

grænseoverskridende momssvig. Kommissionen ønsker at kombinere forbrugs-

landsbeskatning med en udvidelse af ”One-Stop-Shop”-ordningen for grænse-

overskridende handel mellem virksomheder, så virksomheden kan afregne moms

på dens salg til andre EU-lande ét sted (i virksomhedens eget land).

Konklusionsudkastet giver udtryk for et behov for, at der er fortsatte analyser og

drøftelser mhp. udviklingen af EU’s momssystem. Det afspejler, at EU-landene

har forskellige holdninger til momssystemet på kort og længere sigt. Nogle EU-

lande støtter en overgang til fuld forbrugslandsbeskatning, så princippet også gæl-

der grænseoverskridende salg til virksomheder (B2B) og ikke kun salg til forbruge-

re (B2C) over fjernsalgsgrænsen i overensstemmelse med Kommissionens forslag.

Andre EU-lande mener, at det er mere hensigtsmæssigt at forbedre det nuværende

system. Nogle EU-lande mener, at momssystemet skal ændres grundlæggende og

overgå til såkaldt generel omvendt betalingspligt (hvor momsen på leverancer

mellem virksomheder indbetales af den købende virksomhed i stedet for – som

normalt – den sælgende virksomhed).

4. Momssatser

Konklusionsudkastet noterer, at Kommissionen i sin handlingsplan annoncerer et

forslag i 2017 om nye principper for differentierede momssatser, som skal give

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

EU-landene mere fleksibilitet til at fastsætte differentierede momssatser (de fleste

lande har en ’standardsats’, og et begrænset antal nedsatte momssatser eller nulsat-

ser),

jf. bilag 1 (afsnit 3).

En mulighed er, at Kommissionen skal fremsætte et forslag, som giver EU-

landene en større fleksibilitet vedr. momssatser, hvor allerede gældende særord-

ninger i EU-landene om reducerede satser og nulsatser kan anvendes af alle EU-

lande. En sådan løsningsmodel skal have et tilstrækkeligt harmoniseringsniveau og

skal være omhyggeligt afbalanceret, således at konkurrenceforvridende effekter,

øgede omkostninger til erhvervslivet og negative konsekvenser for det indre mar-

ked undgås.

Konklusionsudkastet ventes at opfordre Kommissionen til at integrere et forslag

om momssatser på e-publikationer i det kommende lovgivningsforslag om det

digitale indre marked, som forventes fremsat i slutningen af 2016. Udkastet ventes

også at opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag så tidligt som muligt,

der skal gøre det muligt at indføre nulmomssats på hygiejneprodukter til kvinder,

jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd 17.-18. marts 2016.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Rådskonklusionerne om handlingsplanen på momsområdet skal give politisk ret-

ning til Kommissionens videre arbejde på området de kommende år. Der er såle-

des på nuværende tidspunkt ikke tale om egentlige lovgivningsforslag, der får kon-

sekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv statsfinansielle, erhvervs- eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser. Det vil blive foretaget vurderinger heraf, når der fremsæt-

tes konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

1. Hastende foranstaltninger til håndtering af momsgabet

Der forventes at være bred støtte til bedre samarbejde mellem skattemyndigheder

og udveksling af oplysninger. Det er uklart, hvad der kan opnås enighed om mht.

konklusioner vedrørende midlertidige undtagelser (fx indførsel af generel om-

vendt betalingspligt) fra momssystemet. På ECOFIN 15. januar 2016 var der dog

bred politisk opbakning blandt EU-landene til at imødekomme bl.a. Tjekkiets

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

ønske om at gennemføre et pilotprojekt, der indfører generel omvendt betalings-

pligt for moms på indenlandsk handlede varer i Tjekkiet.

2. Foranstaltninger på kort og mellemlang sigt på momsområdet og for SMV’er

Der forventes overordnet enighed blandt EU-landene om, at de administrative

byrder for virksomhederne forbundet med momssystemet skal reduceres.

3. Det endelige momssystem

Det forventes, at EU-landene generelt vil være delte i spørgsmålet om udformnin-

gen af det endelige momssystem, og at der vil blive lagt op til opfølgende drøftel-

ser i de kommende år.

4. Momssatser

EU-landene ventes generelt at være delte i spørgsmålet om mere fleksibilitet til at

fastsætte nationale momssatser.

10. Regeringens generelle holdning

Overordnet holdning

Fra dansk side støttes overordnet rådskonklusioner om moms på linje med udka-

stet, og Danmark kan bakke op om det forslag, som der kan opnås enighed om.

Danmark vil tage konkret stilling til de enkelte lovgivningsmæssige forslag, når de

fremsættes, og når der foreligger nærmere konsekvensanalyser.

1. Hastende foranstaltninger til håndtering af momsgabet

Danmark støtter generelt tiltag på EU-plan for at bekæmpe momssvig, herunder

øget samarbejde og udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne. Fra

dansk side støttes også det konkrete forslag om, at der udvikles et fælles analyse-

værktøj (TNA), som ventes at være et nyttigt værktøj mod momssvig i Danmark

og øvrige EU-lande.

Danmark kan acceptere, at Tjekkiets ønske om et pilotprojekt vedr. generel om-

vendt betalingspligt for moms imødekommes, hvis der er flertal for det.

2. Foranstaltninger på kort og mellemlang sigt på momsområdet og for SMV’er

Fra dansk side støttes de ventede konklusioner, herunder at muligheden for at

bruge ”One-Stop-Shop”-ordningen udvides til at gælde virksomheders grænse-

overskridende online-salg af alle typer fysiske varer til endeligt forbrug (B2C).

3. Det endelige momssystem

Danmark støtter Kommissionens forslag om, at der arbejdes hen mod et system

med fuld forbrugslandsbeskatning, så princippet også gælder grænseoverskridende

handel mellem virksomheder (B2B) og ikke kun salg til forbrugere (B2C) over

fjernsalgsgrænsen, sammen med forslaget om en udvidelse af ”One-Stop-Shop”-

ordningen for grænseoverskridende handel mellem virksomheder (B2B). En over-

gang til forbrugslandsbeskatning også for B2B-salg vil betyde, at leverancer fra

virksomheder i andre EU-lande til virksomheder i Danmark skal pålægges dansk

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

moms, uanset i hvilket EU-land en sælgende virksomhed er etableret. Fra dansk

side noterer man, at der er forskellige holdninger til udviklingen af EU’s momssy-

stem blandt landene, og kan støtte fortsatte drøftelser mhp. at undersøge mulig-

heden for løsninger.

4. Momssatser

Danmark mener, at man bør være varsom med at indføre mere fleksibilitet til at

fastsætte reducerede momssatser i de enkelte EU-lande. Det skyldes, at differenti-

erede momssatser skaber forbrugsvridninger og efficienstab samt provenutab,

hvilket er et principielt argument for snarere at gå i retning af mere homogen

moms i alle lande. Det er dansk holdning, at brugen af reducerede (og dermed

differentierede) momssatser i det nuværende momssystem generelt er uhensigts-

mæssig.

Danmark vil dog have mindre imod forslagene om mere fleksible momssatser,

såfremt der opnås enighed blandt EU-landene om at overgå til generel forbrugs-

landsbeskatning og en udvidelse af ”One-Stop-Shop”-ordningen for grænseover-

skridende handel mellem virksomheder (B2B). Det skyldes, at generel forbrugs-

landsbeskatning betyder, at reducerede momssatser i andre EU-lande ikke får den

nuværende konkurrenceforvridende effekt til ugunst for de danske virksomheder,

som konkurrerer med virksomheder, der leverer varer til endeligt forbrug under

den såkaldte fjernsalgsgrænse (dvs. uden dansk moms).

Danmark kan acceptere de konklusioner om momssatser, som der kan opnås

enighed om, men vil foretrække, hvis Kommissionen ikke opfordres til at stille

forslag, der indebærer øget brug af reducerede momssatser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Bilag 1. Kommissionens handlingsplan om moms

1. Tilpasning af momssystemet til den digitale økonomi og SMV’ers behov

(tiltag på kort sigt)

Forslag til modernisering og simplificering af moms på grænseoverskridende e-handel (2016)

Det nuværende momssystem ved grænseoverskridende salg fra virksomheder til

forbrugere (B2C) indebærer såkaldt forbrugslandsbeskatning over den såkaldte

fjernsalgsgrænse

jf. figur 1.

Figur 1. Nuværende momssystem ved grænseoverskridende B2C-handel (over fjernsalgsgrænsen)

Kilde: Skatteministeriet

Når det gælder grænseoverskridende e-handel vurderer Kommissionen, at det

nuværende momssystem er komplekst og administrativt tungt både for myndig-

heder og virksomheder. Kommissionen vil fremsætte et lovgivningsforslag i slut-

ningen af 2016, som skal modernisere og simplificere momsopkrævningen på

grænseoverskridende e-handel med varer.

Boks 2

Den nuværende ”One-Stop-Shop”- ordning for moms

Den nuværende ”One-Stop-Shop”-ordning indebærer, at moms på en række specifikke ydelser solgt til endelige

forbrugere (B2C) i EU-lande rent praktisk kan afregnes i et enkelt EU-land. Ordningen gælder pt. for salg af

elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester (fx de ydelser som tilbydes af virksomheder

som Netflix).

Eksempelvis vil et teleselskab i Tyskland, der sælger en teleydelse til en forbruger i Danmark, skulle pålægge

ydelsen dansk moms, hvilket normalt kræver, at virksomheden momsregistreres i Danmark. ”One-Stop-Shop”-

ordningen betyder, at det tyske teleselskab kan registrere sig i ”One-Stop-Shoppen” og derigennem afregne danske

moms til de danske skattemyndigheder uden at momsregistrere sig i Danmark. Ordningen betyder, at virksomheder

undgår at skulle momsregistreres i alle de EU-lande, hvor denne har kunder.

Kilde: Skatteministeriet.

Fjernsalgsgrænsen er forskellig i EU-landene. I Danmark er fjernsalgsgrænsen 280.000 kr. årligt. Såfremt fjernsalgsgrænsen

ikke overskrides, så vil salget blive behandlet efter de regler, der gælder i virksomhedens hjemland.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Udvidelse af ”One-Stop-Shop”-ordningen til EU-landes og tredjelandes online-salg af fysiske

varer til endelig forbruger

Kommissionen foreslår bl.a., at udvide ”One-Stop-Shop”-ordningen til at omfatte

virksomheders online-salg af

alle typer af fysiske varer

til

endelige forbrugere,

samt at

udvidelsen skal gælde for både sælgere i EU-lande og tredjelande,

jf. figur 2.

Figur 2. Momssystem ved grænseoverskridende B2C-handel inkl. udvidelse af ”One-Stop-Shop”-ordning

Kilde: Skatteministeriet

Indførsel af en fælles EU ”momstærskel” for at hjælpe små e-handelsvirksomheder i opstartsfa-

sen

Kommissionen foreslår, at indføre en fælles EU-registreringsgrænse (en såkaldt

”momstærskel”) for hvornår små e-handelsvirksomheder skal momsregistreres i

det EU-land, som ydelserne sælges til (eller i ”One-Stop-Shoppen”). Det vil være

en administrativ lettelse, hvis virksomhederne ikke længere skal momsregistreres

og dermed kan sælge varer (op til en vis grænse) momsfrit.

Fjernelse af momsundtagelsen for import af småforsendelser fra tredjelande

Virksomheder etableret udenfor EU kan i dag sende småforsendelser (dvs. varer

af mindre værdi) momsfrit til forbrugere i EU. Definitionen af en småforsendelse

varierer på tværs af EU-landene. I Danmark betragtes en vare til 80 kr. eller der-

under som en småforsendelse.

Kommissionen foreslår, at fjerne momsundtagelsen for småforsendelser fra tred-

jelande. Det vil betyde, at småforsendelser skal pålægges moms efter reglerne i det

EU-land varerne importeres til. Dermed fjernes den konkurrencefordel, som små-

forsendelser (uden moms) fra virksomheder i tredjelande har i dag. Det vurderes,

at tiltaget primært vil komme mindre virksomheder i EU til gavn.

Samtidig findes der en registreringsgrænse (den såkaldte fjernslagsgrænse) for salg

fra en virksomhed i et EU-land til en endelig forbruger i et andet EU-land. Ved

salg over fjernsalgsgrænsen pålægges der moms efter forbrugslandets regler. Ved

salg under fjernsalgsgrænsen pålægges der moms efter oprindelseslandets regler.

Det medfører, at virksomheder registreret i et EU-land med en lav momssats, i et

vist omfang (op til fjernsalgsgrænsen) kan sælge varer til forbrugere i andre EU-

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

lande til en potentielt lavere momssats, som gælder i virksomhedens oprindelses-

land. Det er et forstærkende problem, at det er op til oprindelseslandet at fastsætte

fjernsalgsgrænsen, herunder at fastsætte høje grænser.

En momspakke for SMV’er (2017)

Kommissionen vil yderligere i løbet af 2017 præsentere en SMV-pakke, som skal

skabe bedre konkurrencevilkår for SMV’er. Kommissionen vil bl.a. revidere den

eksisterende særordning for små virksomheder. Særordningen indebærer bl.a. at

EU-landene kan fastsætte en registreringsgrænse for, hvornår små virksomheder

behøver at blive registeret i andre EU-lande, og dermed kan handle momsfrit. Det

vil være forbundet med administrative lettelser for virksomhederne, hvis ikke de

skal momsregisteres ved grænseoverskridende handel. Registreringsgrænsen varie-

rer på tværs af EU-landene. I Danmark er registreringsgrænsen 50.000 kr. årligt.

Kommissionen har ikke på nuværende tidspunkt et forslag til det nærmere ind-

hold af SMV-pakken, da dette vil afhænge af resultatet af en undersøgelse, som

Kommission har igangsat.

2. Mod et robust fælles europæisk momsområde

Forslag til forbedring af samarbejde mellem skatte-, told- og retshåndhævende myndigheder samt

øget administrativt momssamarbejde og Eurofisc (2017) (Tiltag på kort sigt)

Kommissionen foreslår en række tiltag og skitserer mulighederne for øget samar-

bejder og tiltag, der sigter mod at reducere momsgabet på kort og mellemlangt

sigt.

På kort sigt fremhæver Kommissionen behovet for tiltag under fire områder:



bedre samarbejde inden for EU og i forhold til tredjelande



mere effektive skatteforvaltninger



større frivillig efterlevelse af reglerne



ny tilgang til skatteopkrævning af e-handel

Bedre samarbejde inden for EU og i forhold til tredjelande

Kommissionen foreslår en række tiltag, herunder at forbedre samarbejdet mellem

skatte-, told- og retshåndhævende myndigheder i og mellem EU-landene, således

at kriminelle netværk kan bekæmpes effektivt. Derudover vil Kommissionen i

løbet af 2017 stille forslag om at udvide det administrative samarbejde mellem

skattemyndighederne i Eurofisc. Det kan fx gælde samarbejde om analyseværktø-

jer samt fælles kontroller og assistance til skatteopkrævning. Konkret udvikler

Kommissionen i samarbejde med EU-landenes skatteadministrationer et IT-

værktøj kaldet ”Transaction Network Analysis” (TNA),

jf. boks 3.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Boks 3

Transaction Network Analysis (TNA)

TNA er en metode til at foretage risikoanalyser på baggrund af data mining, hvorved mønstre og forbindelser

mellem personer i et netværk (eller en gruppe) kortlægges. Det ventes, at TNA kommer til at baseres på data, der i

forvejen udveksles mellem EU-landene (i Eurofisc-netværket). Det er ambitionen, at skatteadministrationer med

TNA hurtigere end i dag vil kunne identificere og dermed reagere på bl.a. momskarruselsvig. Fra dansk side

deltager SKAT i arbejdsgruppen om TNA.

Kilde: Skatteministeriet.

Mere effektive skatteforvaltninger

Der er forskelle på, hvordan EU-landenes skatteadministrationer fungerer, hvilket

påvirker skatteopkrævningen og virksomhederne. Kommissionen foreslår en ræk-

ke tiltag, herunder at EU-landenes skattemyndigheder udvikler en fælles strategi

og minimumsstandarder for kerneopgaver inden for skatteadministration.

Større frivillig efterlevelse af reglerne

Kommissionen vil fremme samarbejdet mellem virksomheder og skatteadmini-

strationer, da det er vigtigt for at forbedre den frivillige efterlevelse af reglerne.

Konkret foreslår Kommissionen en række tiltag, herunder at gennemføre eller

sponsorere projekter om fx effektiv tvistforebyggelse eller tvistbilæggelse samt

fremme at der laves aftaler mellem skatteforvaltninger og erhvervssektorer.

Skatteopkrævning af e-handel

Kommissionen opfordrer til, at EU-landene arbejder sammen for at fastlægge og

udveksle bedste praksis i forhold til at håndtere e-handel, deleøkonomi og andre

nye former for virksomhed.

Øvrige tiltag på kort sigt

Kommissionen anerkender behovet for at finde praktiske metoder på kort sigt til

at tackle momssvindel. Kommissionen vil analysere forslag fra EU-lande, som

ønsker at indføre nationale tiltag til bekæmpelse af momssvig, der afviger fra det

fælles momssystem. Eksempelvis har Tjekkiet tidligere stillet forslag om at gen-

nemføre et pilotprojekt, der indfører generel omvendt betalingspligt for moms på

indenlandsk handlede varer i Tjekkiet.

I et generelt system med omvendt betalingspligt "suspenderes" momsen i hele

handelskæden og opkræves først hos forbrugeren. Det betyder, at hele momsop-

krævningen flyttes over på detailleddet,

jf. boks 4.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Boks 4

Illustrativ skitsering af forskellen på normal og omvendt betalingspligt for moms

Som hovedregel afregner en momsregistreret virksomhed moms ved sit salg af varer eller

tjenesteydelser, men har samtidig fradrag for moms betalt til leverandører for varer og

tjenesteydesler (input) solgt til virksomheden.

”Omvendt” betalingspligt indebærer, at den virksomhed, der køber en vare, køber varen

uden at betale momsen til den sælgende virksomhed, men til gengæld selv betaler

momsen af sine input direkte til skattemyndighederne og fortsat får fradrag, mens den

virksomhed, der sælger, ikke modtager eller afregner momsen.

Kommissionen argumenterer i handlingsplanen for, at et momssystem med gene-

rel omvendt betalingspligt ikke har den samme grad af egenkontrol, som det nu-

værende system, hvor momsbetalingen sker i flere led. Derudover kan der opstå

andre former for svig, f.eks. svindlere som hævder at være momspligtige personer,

således at de momsfrit kan erhverve varer, der er bestemt til endeligt forbrug.

Kommissionens vurderer samlet set, at der er en risiko for en stigning i forekom-

sten af svig og tilfælde, hvor privat forbrug ikke momsbelægges.

Kommissionen understreger dog, at det er vigtigt, at de politiske, juridiske og

økonomiske konsekvenser ved konkrete forslag gennemanalyseres dybdegående.

Derudover vil Kommissionen stå til rådighed for de EU-lande, som har behov for

assistance til at forbedre deres inddrivelse- og kontrolområde. Kommissionen

påpeger, at det er nødvendigt med fælles EU-tiltag for at bekæmpe grænseover-

skridende momssvindel.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Forslag om det endelige momssystem for grænseoverskridende handel (fælles europæisk momsom-

råde) (Tiltag på mellemlangt sigt)

På den lidt længere bane (i 2017) vil Kommissionen komme med et forslag til et

fælles og ensartet momssystem for grænseoverskridende handel

mellem virksomhe-

der.

I det nuværende momssystem bliver der ikke pålagt moms ved grænseoverskri-

dende handel

mellem virksomheder

(B2B) inden for EU,

jf. figur 3.

Figur 3. Nuværende momssystem ved grænseoverskridende B2B handel

Kilde: Skatteministeriet

Kommissionen anfører, at dette er en indbygget svaghed ved det nuværende

momssystem, hvilket er roden til grænseoverskridende momssvig. Kommissionen

foreslår derfor, at ”forbrugslandsbeskatning” for grænseoverskridende leverancer

mellem virksomheder

indføres fuldt ud.

Forbrugslandsbeskatning er det bærende princip i det europæiske momssystem,

men gælder i dag bl.a. på grund af tekniske begrænsninger, kun fuldt ud for græn-

seoverskridende handel til

endeligt forbrug

over fjernsalgsgrænsen,

jf. ovenfor.

Der vil

derfor være tale om en gennemgribende ændring af momssystemet for grænse-

overskridende handel

mellem virksomheder.

Forbrugslandsbeskatning ved grænseoverskridende leverancer

mellem virksomheder

betyder, at når virksomhed 2 (i land A) leverer varer eller ydelser til virksomhed 3 i

et andet EU-land (land B), så skal der opkræves moms i henhold til reglerne i land

jf. figur 4.

Virksomhed 2 skal dermed indbetale momsen til skattemyndigheder-

ne i land B.

Figur 4. Momssystem med ”forbrugslandsbeskatning” ved grænseoverskridende B2B-handel

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Kilde: Skatteministeriet

Dette system vil kræve, at en virksomhed skal momsregistres i alle de EU-lande,

hvortil den leverer varer eller ydelser, hvilket vil være meget byrdefuldt for virk-

somheder. Kommissionen foreslår derfor, at en omstilling til fuld forbrugslands-

beskatning for grænseoverskridende B2B-handel skal ledsages af en udvidelse af

”One-Stop-Shop”-ordningen.

Det betyder, at virksomhederne kan vælge at lade sig registrere i ”One-Stop-

Shoppen” i deres hjemland og indbetale momsen herigennem. Det medfører, at

virksomheden ikke vil skulle registrere sig i alle EU-lande, hvortil der leveres varer

og ydelser,

jf. figur 5.

Figur 5. Momssystem med ”forbrugslandsbeskatning” ved grænseoverskridende B2B-handel inkl. udvidelse af

”One-Stop-Shop”-ordning

Kilde: Skatteministeriet

Det foreslåede momssystem med forbrugslandsbeskatning af grænseoverskriden-

de leverancer

mellem virksomheder

vil sikre ensartet behandling af nationale og græn-

seoverskridende leverancer i hele produktions- og distributionskæden. Samtidig vil

systemet genindføre de grundlæggende egenskaber ved moms i grænseoverskri-

dende handel, dvs. et system med betaling i flere led med karakter af egenkontrol.

Det er Kommissionens vurdering, at denne ændring vil kunne mindske grænse-

overskridende momssvig betydeligt (ca. 40 mia. euro om året i EU). Det vurderes,

at der er tale om et meget usikkert skøn.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Et sådant system vil kræve større tillid og mere samarbejde mellem EU-landenes

skatteforvaltninger, da det EU-land, hvortil varerne ankommer, vil skulle stole på,

at afsenderlandets skatteforvaltning via ”One-Stop-Shop”-ordningen opkræver

den skyldige moms.

Kommissionen lægger derfor op til, at en evt. overgang til et nyt momssystem og

udvidelse af ”One-stop-Shoppen” for grænseoverskridende B2B-handel skal ske

gradvist og i takt med, at samarbejdet mellem skattemyndighederne i EU styrkes.

I det nuværende system sker grænseoverskridende handel mellem virksomheder

momsfrit. Det betyder, at der er mulighed for svig fx ved at en virksomhed fore-

giver at have transporteret varer til et andet EU-land, men varerne i virkeligheden

forbruges momsfrit lokalt.

3. Modernisering af momssatserne - Reform af momssatser (2017)

Det nuværende momssystem har været i brug siden 1993. Kommissionen vurde-

rer, at de nuværende regler om momssatser ikke i tilstrækkelig grad har fulgt med

den teknologiske og økonomiske udvikling, fx har bøger og aviser reducerede

momssatser i mange lande, mens elektroniske alternativer ikke har det. I det nu-

værende momssystem skal EU-landene have en standardmomssats på mindst 15

pct. Derudover er det muligt at have op til to reducerede momssatser på mindst 5

pct. på visse varer og ydelser. I Danmark anvendes som udgangspunkt kun én sats

på 25 pct., dvs. at der forekommer ikke reducerede satser i det danske momssy-

stem. Der er nogle fritagelser og undtagelser, herunder for aviser og dagblade,

som er pålagt en såkaldt nulmoms. Dette er teknisk set ikke en reduceret moms-

sats, men derimod en undtagelse Danmark har fået lov til at benytte for så vidt

angår aviser.

Kommissionen opfordrer derfor til en politisk diskussion af mulighederne for at

gøre det mere fleksibelt for EU-landene at fastsætte nationale momssatser.

Kommissionen er dog stadig af den opfattelse, at brugen af differentierede moms-

satser er uhensigtsmæssig, samt at det ikke er effektivt værktøj til at påvirke for-

brugsadfærd.

Det skyldes for det første, at reducerede momssatser i det nuværende momssy-

stem har en konkurrenceforvridende effekt på virksomhederne. For det andet

indebærer et system med differentierede momssatser øgede administrationsom-

kostninger både for virksomheder og myndigheder. For det tredje kan muligheden

for at indføre reducerede momssatser føre til, at udvalgte sektorer tilkæmper sig

fordele, der ligeledes kan have konkurrenceforvridende virkning på markedet.

Slutteligt kan det nævnes, at reducerede momssatser vil være forbundet med et

mindreprovenu og på længere sigt kan føre til udhuling af skattebasen.

I det nuværende momssystem kan virksomheder have en konkurrencefordel ved

at etablere sig i et land med lav moms og herfra sælge til forbrugere i lande med

en højere moms. Virksomheder etableret i fx Tyskland kan sælge varer til forbru-

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

gere i Danmark til den lavere tyske momssats, såfremt virksomhedens samlede

salg til Danmark er under den danske fjernsalgsgrænse. Danske momspligtige

virksomheder skal derimod sælge med den højere danske momssats til danske

forbrugere. Kommissionen bemærker, at hvis momssystemet ændres til fuld for-

brugslandsbeskatning, så vil virksomheder ikke have nævneværdige fordele ved at

etablere sig i lande med lav moms. Det skyldes, at ved forbrugslandsbeskatning vil

leverancer altid skulle pålægges den nationale momssats, hvor leverancen forbru-

ges. Dvs. at leverancer til Danmark altid vil skulle pålægges dansk moms. Herved

vil det i mindre grad have indflydelse på danske virksomheders konkurrenceevne,

hvilke momssatser der er i andre EU-lande, hvilket gør det mindre problematisk

end nu at give EU-landene mere fleksibilitet til at fastsætte momssatser. Dog kan

reducerede momssatser fortsat påvirke omfanget af grænsehandel på tværs af EU-

landene.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Bilag 2. Den Europæiske Revisionsrets særberetning vedr. be-

kæmpelse af momssvindel inden for EU

Revisionsrettens hovedanbefalinger er:

EU-Kommissionen bør:

a) tage initiativ til en koordineret indsats fra EU-landenes side for at etablere et

fælles system til indsamling af statistik om momssvig inden for EU.

b) foreslå lovgivningsmæssige ændringer, der kan gøre det muligt at foretage ef-

fektiv krydskontrol mellem told- og momsoplysninger.

c) Tage initiativ og tilskynde EU-landene til at afhjælpe svagheder ved Eurofisc.

d) tilskynde at EU-landene i højere grad at koordinere deres regler om omvendt

betalingspligt.

e) som led i evalueringen af ordningerne for administrativt samarbejde fokuserer

på at forbedre rettidigheden af EU-landenes svar på anmodninger om oplysnin-

ger, pålideligheden af oplysninger i VIES

og opfølgningen på resultaterne fra

tidligere rapporter om det administrative samarbejde.

f) sammen med EU-landene fjerne lovgivningsmæssige hindringer for udveksling

af oplysninger mellem de administrative, juridiske og retshåndhævende myn-

digheder på nationalt niveau og på EU-niveau. Navnlig bør OLAF

og Europol

have adgang til oplysninger fra VIES og Eurofisc, og EU-landene bør få gavn af

de oplysninger, som de leverer.

EU-landene bør bekæmpe ulovlige aktiviteter, der skader EU’s finansielle interes-

ser, ved hjælp af foranstaltninger, som virker afskrækkende og effektivt, herunder

lovgivningsmæssige foranstaltninger. Rådet bør navnlig:

a) godkende Kommissionens forslag om solidarisk hæftelse

b) bemyndige Kommissionen til at forhandle aftaler om gensidig bistand med

de lande, hvor de fleste udbydere af digitale tjenester (eksempelvis ITunes

eller Netflix) er etableret, og indgå disse aftaler.

Med henblik på effektivt at beskytte EU’s finansielle interesser bør Europa-

Parlamentet og Rådet:

a) Sørge for, at moms bliver omfattet af direktivet om bekæmpelse af svig (PIF-

direktivet) og forordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed

b) Give OLAF klare beføjelser og værktøjer til at efterforske momssvig inden for

EU.

VIES er et IT-system til udveksling af oplysninger om momsregistrering (dvs. om gyldigheden af momsnumre) for EU-

registrerede selskaber. Desuden benytter EU-landenes skattemyndigheder også VIES til at udveksle oplysninger om leve-

ringer inden for EU.

OLAF er EU’s anti-svindel enhed, som undersøger svig begået mod EU’s budget, korruption og alvorlige tjeneste forse-

elser inden for EU’s institutioner samt udvikler EU-Kommissionens anti-svindel strategi.

Forslaget vedrører indførsel af grænseoverskridende solidarisk hæftelse mellem sælger og køber for betaling af moms ved

en vareleverance inden for EU.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Dagsordenspunkt 4:

Europæisk semester: Landerapporter

KOM(2016)95

1. Resume

Rådet ventes at vedtage konklusioner vedr. Kommissionens dybdegående analyser af de udvalgte

lande under makroubalanceproceduren samt den overordnede status for EU-landenes opfølgning

på de landespecifikke anbefalinger fra 2015.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 26. februar 2016 landerapporter for EU-

landene

. Landerapporterne redegør for hvert enkelt EU-lands generelle økono-

misk-politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af lande-

nes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger (vedtaget af Rådet 14. juli

2015), dels Kommissionens dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske

ubalancer for de 18 lande, der blev udpeget til sådanne analyser i seneste varslings-

rapport for 2016 (fra november 2015), samt Cypern, der som led i den anvendte

praksis for lande der færdiggør et økonomisk tilpasningsprogram, også modtog en

dybdegående analyse.

Danmark er ikke udpeget til en dybdegående analyse i 2016-varslingsrapporten.

Kommissionens vurdering af de finanspolitiske landeanbefalinger, der er relateret

til landenes forpligtelser under Stabilitets- og Vækstpagten, følger først i maj på

baggrund af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og Kommissionens

forårsprognose, og landerapporterne konkluderer således ikke ift. landenes efter-

levelse af de finanspolitiske landeanbefalinger.

Den 8. marts offentliggjorde Kommissionen en horisontal meddelelse om lande-

nes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2015. Meddelelsen inklude-

rede ligeledes en oversigt over resultaterne af de dybdegående analyser under ma-

kroubalanceproceduren på tværs af de pågældende lande.

Kommissionens meddelelse konkluderer på baggrund af landerapporterne, at der

er gjort fremskridt med at følge op på de landespecifikke anbefalinger fra 2015.

Kommissionen vurderer, at kun 1 pct. af anbefalingerne er ”fuldt implementeret”,

men at der er sket ”betydelige fremskridt” med 7 pct. af anbefalingerne, ”nogle

fremskridt” med 40 pct. og ”begrænsede fremskridt” med 38 pct. De resterende

14 pct. af anbefalingerne er ikke implementeret,

jf. figur 1.

Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er underlagt processerne under det europæiske semester, og

Cypern der færdiggjorde sit tilpasningsprogram d. 31. marts 2016 og derfor først fik offentliggjort sin landerapport den 7.

april 2016.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Figur 1

Status for implementering af de landespecifikke anbefalinger 2015

Anm.: Inkluderer ikke vurderingen af EU-landenes opfølgning under Stabilitets- og Vækstpagten.

Kilde: EU-Kommissionen.

Der er forskelle på fremskridt med anbefalingerne på tværs af de forskellige poli-

tik-områder, og der er forskel på, i hvor høj grad de forskellige lande har formået

at følge op på anbefalingerne fra 2015. For eksempler på opfølgningen på anbefa-

linger inden for forskellige økonomisk-politiske områder henvises til

bilag 1,

mens

der for landespecifikke eksempler henvises til

bilag 2.

Kommissionen konkluderer overordnet på baggrund af de dybdegående analyser,

makroøkonomiske ubalancer

gradvis korrigeres, men at der i nogle lande fortsat er

høje risici, bl.a. relateret til høje private gældsniveauer, misligholdte banklån, svag

produktivitet og konkurrenceevne og uligevægt på betalingsbalancerne. Kommis-

sionen påpeger, at korrektion af ubalancer kompliceres af eksterne faktorer, så

som lav vækst, lav inflation og aftagende global efterspørgsel og globale risici.

Kommission fremhæver endvidere, at analyserne generelt peger på, at kun håndte-

ring af ubalancer gennem reelle strukturreformer, og ikke alene ændringer i uba-

lancer som følge af konjunkturudviklingen, danner grundlag for en holdbar kor-

rektion af ubalancer og dermed holdbar vækst.

Kommissionen konkluderer følgende om de 19 lande, for hvilke der har været

gennemført dybdegående analyser:



Der er alvorlige (uforholdsmæssigt store) ubalancer i Bulgarien, Frankrig,

Kroatien, Italien, Portugal og Cypern.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16



Der er ubalancer i Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Slovenien, Fin-

land og Sverige.

Der er ingen ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand i Belgien,

Estland, Ungarn, Østrig, Rumænien og Storbritannien.

Kommissionen konkluderer således, at 6 af de 19 analyserede lande ikke oplever

ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. I forhold til 2015 har Kommis-

sionen således lagt op til en nedtrapning af proceduren for Belgien, Rumænien,

Storbritannien og Ungarn. Der lægges ikke op til en skærpelse af proceduren for

nogen lande

. Landene, der vurderes at have alvorlige ubalancer, er identiske med

landene, der modtog denne vurdering i 2015 samt Cypern, der ikke modtog en

dybdegående analyse i 2015, da landet på dette tidspunkt var underlagt et økono-

misk tilpasningsprogram. Kommissionen vil i maj revurdere sin bedømmelse af

Portugal og Kroatien i lyset af de to landes nationale reformprogrammer.

Se endvidere

bilag 3

for en oversigt over Kommissionens konklusioner vedr. pro-

ceduren for makroøkonomiske ubalancer.

3. Formål og indhold

På baggrund af landerapporterne for 2016 ventes ECOFIN på rådsmødet den 25.

maj 2016 at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens dybdegående analy-

ser af de udvalgte lande under makroubalanceproceduren og den overordnede

status for EU-landendes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2015.

Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på:

De dybdegående analyser 2016:



Rådet noterer sig vigtigheden af grundige analyser af ubalancer i EU-

landene som basis for multilateral overvågning, nationalt ejerskab af refor-

mer og en effektiv politisk indsats. Rådet noterer, at analyserne beskriver

potentielle spill-over effekter til andre lande og euroområdet, differentierer

mellem tilpasning drevet af hhv. cykliske faktorer og strukturelle ændringer

samt tager højde for landespecifikke omstændigheder. Der er benyttet rele-

vante analytiske kvantitative og kvalitative værktøjer.

Rådet bifalder Kommissionens bestræbelser på at øge gennemsigtigheden af

makroubalanceproceduren, herunder forenklingen af kategoriseringen af

ubalancer, offentliggørelsen af et kompendium om ubalanceproceduren og

præsentation af vurderinger og konklusioner i de dybdegående analyser. Rå-

det noterer sig Kommissionens planer om specifik overvågning af anbefa-

linger til lande med ubalancer eller alvorlige ubalancer og opfordrer Kom-

missionen til at skitsere et forslag til konkret timing og indhold af dens

overvågning, herunder planer mht. at differentiere mellem ubalancer af-



Det skal her bemærkes, at der sammenlignet med kategoriseringen af ubalancer i de dybdegående analyser i 2015, nu

opereres med færre kategorier mhp. at gøre proceduren mere simpel og transparent. Kategorien ”ubalancer” dækker nu over

tre kategorier fra kategoriseringsregimet i 2015. Det kan derfor ikke udelukkes, at proceduren havde været optrappet for

visse lande, hvis kategoriseringsregimet fra 2015 var blevet bibeholdt.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16



hængig af deres alvor samt mht. samspillet med andre overvågningsproce-

durer, særligt post-program overvågning for tidligere låneprogramlande.

Rådet er enig i, at 13 ud af de 18 EU-lande (Bulgarien, Tyskland, Irland,

Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Nederlandene, Portugal, Slo-

venien, Finland og Sverige), der modtog dybdegående analyser, oplever

makroøkonomiske ubalancer af forskellig karakter og omfang.

Rådet er enig i, at der eksisterer alvorlige ubalancer i seks EU-lande (Bulga-

rien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern og Portugal). Rådet vil nøje vurdere

Kommissionens opfølgende analyse af Kroatien og Portugal mhp. stillingta-

gen til, om der er behov for at optrappe proceduren. Rådet understreger

behovet for, at makroubalanceproceduren anvendes til sit fulde potentiale,

herunder med den korrigerende arm, hvor relevant.

Rådet er enig i, at seks lande, der modtog dybdegående analyser, ikke ople-

ver ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand (Belgien, Estland, Un-

garn, Østrig, Rumænien og Storbritannien).

Rådet understreger det fortsatte behov for politisk handling og forpligtelse

til gennemførelse af strukturreformer i alle EU-lande, og særligt i lande med

ubalancer, som påvirker ØMU’ens funktion. Ubalancer skal adresseres med

tiltag, der sikrer en holdbar korrektion, fokusere på de mest centrale udfor-

dringer, reducere risici og skabe betingelser for holdbar vækst og beskæfti-

gelse.

Rådet anerkender de fortsatte fremskridt i EU-landene mht. at korrigere

interne og eksterne ubalancer og dermed bidrage til at genoprette og reba-

lancere økonomierne i EU og euroområdet. Rådet understreger dog samti-

dig, at der fortsat eksisterer betydelige risici i flere EU-lande. Mens flere be-

talingsbalanceunderskud er blevet stærkt reduceret eller ændret til overskud,

udgør høj ekstern gæld forsat betydelige risici i flere lande. Rådet anerken-

der, at omkostningskonkurrenceevnen er forbedret i flere lande, der har op-

levet høje eksterne underskud, men at der kun er begrænsede tegn på for-

bedret ikke-omkostningsrelateret konkurrenceevne. Samtidig kan forhøjede

betalingsbalanceoverskud i nogle EU-lande med relativt begrænsede behov

for gældsreduktion under visse omstændigheder indikere store opsparings/

investerings-ubalancer, der kan adresseres med politiske tiltag.

Rådet understreger, at høje niveauer af privat og offentlig gæld set i lyset af

lav inflation og vækst fortsat udgør en betydelig udfordring i flere EU-lande.

På trods af at der er gjort fremskridt, er der behov for yderligere strukturre-

former mhp. at styrke vækstpotentialet og takle den høje ledighed, særligt

blandt unge og langtidsledige.

Implementering af landespecifikke anbefalinger:



Rådet finder, at det mere målrettede sæt af landespecifikke anbefalinger

medførte et øget fokus på at takle de mest presserende udfordringer og

vedvarende makroøkonomiske ubalancer. Rådet noterer, at der er forskel på

reformindsatsen på tværs af politikområder og lande, og at der kun i få til-

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16



fælde er gjort betydelige fremskridt. Rådet understreger, at reformindsatsen

skal intensiveres for at adressere udfordringerne.

Rådet fremhæver vigtigheden af, at Rådet får mulighed for at drøfte og vur-

dere implementeringen af landespecifikke anbefalinger i Rådet før offentlig-

gørelse af Kommissionens forslag til nye anbefalinger.

Rådet understreger, at der er behov for yderligere reformer af produkt-,

service- og arbejdsmarkeder for at styrke det økonomiske opsving og

vækstpotentialet, forbedre vilkårene for investeringer samt styrke det indre

marked.

Rådet anerkender de fremskridt, som EU-landene har gjort mht. at imple-

mentere anbefalinger for at forbedre erhvervsklimaet, bekæmpe skatteund-

gåelse og forbedre offentlig administration. Rådet understreger, at der kan

opnås større fremskridt i at udforme erhvervs- og beskæftigelsesvenlig regu-

lering, øge erhvervsdeltagelsen blandt kvinder, mindske bureaukrati, styrke

administrativ effektivitet og lovgivningsmæssig kvalitet samt reducere antal-

let af restriktioner i servicesektoren, herunder ved at gøre det nemmere for

serviceudbydere at operere på tværs af grænser. Der har været fremskridt

med at adressere mangler i de finanspolitiske rammer i nogle lande, mens

der kun er gjort meget begrænsede fremskridt i andre lande, og indsatsen

bør derfor fokusere på at sikre, at rammerne fungerer effektivt og under-

støtter gennemførelsen af ansvarlig finanspolitik. Nationale finanspolitiske

rammer bør bringes i overensstemmelse med EU-kravene.

Rådet er enig i, at der er et presserende behov for at forbedre investerings-

klimaet for at øge private investeringer i realøkonomien og sikre en høj kva-

litet af offentlige investeringer. Der er kun gjort langsomme fremskridt med

at implementere reformer, der adresserer udfordringer mht. sektorspecifik

regulering, offentlig administration, retsvæsnet, rammer for insolvens og er-

hvervsklima. På trods af, at der er gjort visse fremskridt på området, er der

fortsat væsentlige barrierer for investeringer i flere betydelige sektorer i

mange EU-lande. Dette er især tilfældet for tjenesteydelser, netværksindu-

strier og byggeri.

Rådet byder fremskridtene med at reformere arbejdsmarkedet velkommen,

men bemærker, at der fortsat er betydelige udfordringer. Der er fortsat et

potentiale i at reducere skattebyrden på arbejdskraft. Integration af indvan-

drere og flygtninge i nogle EU-lande kræver særlig opmærksomhed. På

trods af, at der er gjort fremskridt med at bringe ledige tilbage på arbejds-

markedet, er der behov for strukturreformer og aktiv arbejdsmarkedspolitik

mhp. at styrke beskæftigelsen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om Kommissionens dybdegående analyser og EU-landenes

opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2015 vil ikke i sig selv have

økonomiske konsekvenser. En effektiv gennemførelse af det europæiske semester

ventes at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implementering af

anbefalinger bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende

produkt- og servicemarkeder samt styrkelse af potentialet for vækst og beskæfti-

gelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om rådskonklusionerne blandt EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler generelt vurderingerne af Danmark og de øvrige EU-lande i lan-

derapporterne og vurderingerne af opfølgningen på landeanbefalingerne, og finder

at de europæiske lande generelt har brug for at styrke deres gennemførelse af

strukturreformer, om end der i varierende grad er sket fremskridt i de senere år.

Regeringen støtter generelt udkastet til rådskonklusioner og at Rådet løbende fo-

kuserer på landenes implementering af landespecifikke anbefalinger om reformer,

der styrker vækst- og beskæftigelsespotentialet og de offentlige finanser samt ned-

bringer ubalancer, der kan have negativ effekt på vækst og beskæftigelse på lidt

længere sigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens landerapporter

2016, herunder de dybdegående analyser, forud for ECOFIN den 8. marts 2016.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens landespecifikke

anbefalinger for 2015, forud for ECOFIN den 19. juni 2015.

Kommissionens landerapporter 2016 har endvidere været forelagt Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet d. 17.

marts 2016 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Bilag 1 – Eksempler på opfølgningen af anbefalinger inden for forskellige

økonomisk-politiske områder

EU-landenes opfølgning på anbefalinger inden for økonomisk-politiske områder

Forbedre rammebetingelserne for investeringer: Der er gjort et vist fremskridt med at forbedre rammebetingelserne

for investeringer. Der eksisterer dog fortsat væsentlige barrierer for investeringer i de fleste EU-lande. Det gør sig

særligt gældende i service, netværksindustrier og bygge- og anlægssektoren. Mens lande som Estland og

Storbritannien har relativt favorable investeringsklimaer, oplever mange lande fortsat barrierer for investeringer i

form af administrative byrder, bureaukrati, ineffektiv offentlig administration og mangel på transparens i

reguleringen.

Flere lande har gennemført initiativer mhp. at forbedre virksomheders adgang til finansiering, herunder Ungarn,

Portugal og Malta. Endvidere har flere lande forbedret rammerne for insolvens, herunder Spanien, Irland og

Kroatien.

Arbejdsmarkeds- og socialpolitik: Flere lande har taget initiativer til at øge arbejdsmarkedernes fleksibilitet. Der er

også taget skridt i retning af at sikre en lønudvikling i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen, herunder i

Finland og Spanien med aftaler om løntilbageholdenhed på tværs af sektorer.

Nogle lande har igangsat initiativer til at bekæmpe langtidsledighed, herunder ved at reformere og styrke den aktive

arbejdsmarkedspolitik. Det gør sig fx gældende i Spanien, Frankrig, Letland, Italien og Finland. Kommissionen

bemærker dog, at der fortsat er behov for reformer af arbejdsmarkedspolitikken i flere lande, ved bl.a. at sikre bedre

sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og sociale ydelser, oprette partnerskaber med arbejdsgivere og yde

individualiseret rådgivning til den enkelte ledige.

Erhvervslivets rammebetingelser og netværksindustrier: Der er gjort fremskridt mht. effektivisere den offentlige

administration, mindske bureaukrati, bekæmpe korruption og fremme transparens, forudsigelighed og kvalitet i

erhvervsreguleringen. Fx har Frankrig igangsat og gennemført en række initiativer mhp. at simplificere

erhvervsreguleringen. Der er dog forsat behov for en styrket indsats i flere lande på flere områder. Kommissionen

fremhæver bl.a., at flere lande har behov for at reducere den tid, det tager at opnå licens til at drive visse erhverv,

og har behov for at fremme digitalisering af offentlig service.

Der rapporteres nogle fremskridt med at fremme infrastruktur i netværksindustrierne. Fx er der nu etableret

elforbindelse mellem de baltiske lande og Polen, Finland og Sverige, ligesom der arbejdes på el- og gasforbindelser

mellem Frankrig og Spanien.

Produkt- og servicemarkeder: Landerapporterne peger på relativt langsomme fremskridt mht. landenes

implementering af reformer på produkt- og servicemarkederne, der bl.a. skal styrke produktiviteten.

Der er begrænsede fremskridt mht. implementering af reformer i bygge- og anlægssektoren, hvor Danmark,

Tyskland, Litauen, Polen, Slovakiet og Sverige har modtaget anbefalinger de seneste år. Fx har Polen taget skridt

mod at simplificere administrative byrder ifm. byggeri, men initiativerne tager kun hånd om et begrænset antal af de

identificerede udfordringer.

Der er gjort visse fremskridt mht. at forbedre reguleringen i detailsektoren. Fx har Finland liberaliseret lukkeloven og

Spanien har lempet reguleringen for etablering af detailvirksomhed. Kommissionen understreger dog, at der fortsat

er behov for at forbedre reguleringen af detailsektoren i flere lande.

Kommissionen fremhæver behovet for yderligere reformer af produktmarkederne i en række lande, herunder at øge

konkurrence, deregulere og privatisere, hvor relevant.

Finanspolitik: Landerapporterne forholder sig til fremskridt og fortsatte udfordringer mht. de overordnede

finanspolitiske

rammer

(budgetregler mv.). Der er gjort visse fremskridt mht. at styrke de finanspolitiske rammer. Fx

har Bulgarien vedtaget lovgivning om betingelser for korrektion af afvigelser fra budgetmål, Kroatien har taget tiltag

for at forbedre nøjagtigheden i budgetplanlægningen og styrke udgiftskontrollen, og Portugal har reformeret

rammerne for offentlig budgettering. Endvidere nævner Kommissionen, at de fleste lande har etableret uafhængige

finanspolitiske råd eller styrket eksisterende råd.

Fremskridt mht. at reformere pensionssystemer varierer på tværs af landene. Fx har Finland og Belgien inden for

det seneste år taget skridt i den rigtige retning ved at hæve pensionsalderen, og der er generelt gennemført en del

reformer på pensionsområdet de senere år, men flere lande vurderes fortsat at være udfordret på dette område.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Bilag 2 - EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på de landespeci-

fikke anbefalinger fra 2015 – udvalgte landeeksempler

Land

Konklusion

Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats

Begrænsede fremskridt ift. at øge de offentlige investeringer i infrastruktur,

uddannelse og forskning samt forbedring af effektiviteten i skattesystemet.

Begrænsede fremskridt med at forbedre rammerne for finanspolitiske

relationer mellem forbundsstaten, delstater og kommuner, især mhp. at

sikre passende offentlige investeringer på alle niveauer.

Begrænsede fremskridt ift. at øge incitamentet til at forblive på arbejds-

markedet, samt at reducere beskatning af arbejde.

Begrænsede fremskridt i reduktion af regulering i serviceerhverv. Ingen

fremskridt ifm. fjernelse af konkurrencebarrierer i jernbanesektoren.

Nogle fremskridt ift. at øge gennemsigtighed af regionale offentlige finan-

ser. Begrænsede fremskridt ift. at effektivisere sundhedssektoren.

Betydelige fremskridt ift. at reformere banksektoren.

Nogle fremskridt ift. at sikre bedre overensstemmelse mellem løn og

produktivitet samt bedre forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og

effektivisere rådgivning til ledige, herunder især unge.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre effektive støtteordninger.

Nogle fremskridt ift. at fjerne barrierer for at virksomheder kan vokse, samt

indførsel af mere harmoniseret regulering på tværs af regioner.

Ingen fremskridt med at reformere professionelle services.

Begrænsede fremskridt ifm. specificering af budgetforbedringer i 2017.

Nogle fremskridt ift. at gøre budgetanalyse effektiv og begrænse lokale

myndigheders forbrug.

Betydelige fremskridt ift. at sikre et bæredygtigt pensionssystem.

Betydelige fremskridt ift. at reducere omkostninger på arbejdskraft, herun-

der reduktion af arbejdsgiverbidrag til sociale sikringsordninger

Nogle fremskridt ifm. med forbedring af lønforhandlingsprocessen og

overenskomstforhandlinger.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre konkurrencedygtig minimumsløn.

Begrænsede fremskridt ift. at fjerne barrierer for at virksomheder kan

vokse, mens der er gjort nogle fremskridt med at forbedre regulering af

professionelle ydelser.

Begrænsede fremskridt ift. forenkling og effektivisering af skattesystemet

og at øge forbrugs- og miljøbeskatning.

Nogle fremskridt i reduktion af beskatning af produktion, herunder initiati-

ver til at udfase visse arbejdsgiverbidrag.

Begrænsede fremskridt ifm. reduktion af arbejdsmarkedets segmentering

samt øgede muligheder for lovmæssige undtagelser fra fx arbejdstidsord-

ninger på brancheniveau

Begrænsede fremskridt med at reformere dagpengesystemet.

Begrænsede fremskridt ift. at integrere budgetanalyse i budgettering og

begrænsede fremskridt ift. reformering af skattesystemet.

Nogle fremskridt indenfor privatisering af offentlige virksomheder.

Begrænsede fremskridt ift. at gøre havne mere konkurrencedygtige.

Nogle fremskridt i håndteringen af EU-midler og ift. at reformere offentlige

institutionelle rammer og effektivisere det civilretlige område

Begrænsede fremskridt ift. at bekæmpe korruption.

Betydelige fremskridt i krav til bankers ledelse og nogle fremskridt ift. at

højne aktivkvaliteten i banker.

Fuld implementering af reformering af løntilskudssystemet, og betydelige

fremskridt ift. aktiv arbejdsmarkedspolitik og reformering af skolesystemet.

Begrænsede fremskridt ift. at decentralisere kollektiv forhandlingsret.

Begrænsede fremskridt med reformering af konkurrenceret i servicesekto-

ren, samt nogle fremskridt i forenklingen af erhvervslivets rammer. Ingen

fremskridt ift. kontrol af udbudsproces ved lokale servicekontrakter.

Begrænsede fremskridt ift. at øge andelen af offentlige investeringer

målrettet forskning og udvikling.

Ingen fremskridt i udfasning af skattefradrag på boliglån, nogle fremskridt i

bedre prissætning og fleksibilitet på lejeboligmarkedet og betydelige

fremskridt ift. indførsel af indkomstafhængig leje i sociale boligbyggerier.

Begrænsede fremskridt i ændringen af unges pensionsopsparingssystem.

Ingen fremskridt ift. at justere incitamenter på boligmarkedet (skattefra-

drag på boliglån og ejendomsværdibeskatning) og fornyelse af lejeregule-

ring. Nogle fremskridt ift. hurtigere afdrag på boliglån Nogle fremskridt ift.

effektivisering af zoneinddeling og planlægnings- og anlægsprocesser.

Begrænsede fremskridt ift. at reducere strukturel udbudsmangel på

boligmarkedet samt øge konkurrence i byggesektoren.

Nogle fremskridt ift. at øge udbud på boligmarkedet. Nogle fremskridt ift.

at øge af antallet af praktikpladser på tekniske uddannelser samt større

udbud af efteruddannelse og kurser.

Nogle fremskridt i forbedring af børnepasningstilbud.

Tyskland

Begrænsede fremskridt

Spanien

Nogle fremskridt

Frankrig

Nogle fremskridt

Italien

Nogle fremskridt

Nederlandene

Begrænsede fremskridt

Sverige

Begrænsede fremskridt

Storbritannien

Nogle fremskridt

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Bilag 3 – EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2016

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer

Lande

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning hos

private virksomheder. Høj ledighed og fortsat voksende

langtidsledighed.

Svækket konkurrenceevne og forværret betalingsba-

lance som følge af lønstigninger, der ikke afspejler

produktivitetsudviklingen. Endvidere høj privat gæld.

Høj offentlig gæld, faldende produktivitetsvækst og

svækket konkurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt

mange misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet og

konkurrenceevne samt høj langtidsledighed. Begræn-

set reduktion af misligholdte lån.

Bulgarien

Alvorlige ubalancer

Finland

Ubalancer

Frankrig

Alvorlige ubalancer

Irland

Ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind og udland samt høj

ledighed. Mange misligholdte lån og svag indtjening i

banksektoren.

Stort og vedvarende overskud på betalingsbalancen og

høj gældssætning i husholdningerne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Høj

arbejdsløshed.

Svag banksektor og mange finanspolitiske risici. Høj

gældsætning i private virksomheder.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

arbejdsløshed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Mang-

lende korrektion af huspriser, der fortsat stiger fra et i

forvejen højt niveau.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af høj opsparing og lavt investeringsniveau i

den private og offentlige sektor, hvilket svækker

vækstpotentialet og øger afhængigheden overfor

udenlandsk efterspørgsel.

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Alvorlige ubalancer

Slovenien

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Dagsordenspunkt 5:

Forordning om pengemarkedsforeninger

KOM(2013)615

1. Resume

Kommissionen fremsatte i september 2013 forslag til forordning om pengemarkedsforeninger.

Forslaget er et led i EU’s arbejde med at regulere den såkaldte skyggebanksektor, dvs. den kre-

ditformidling, der omfatter enheder og aktiviteter uden for det almindelige banksystem. Penge-

markedsforeninger betegnes typisk som skyggebankenheder.

En pengemarkedsforening er en type investeringsforening, der investerer i likvide kortfristede,

rentebærende værdipapirer eller indskud i kreditinstitutter. Pengemarkedsforeninger er i nogle

lande en vigtig kilde til kortvarig finansiering for den offentlige sektor, finansielle institutioner og

virksomheder. Desuden er pengemarkedsforeninger et alternativ til bankindskud for investorer,

som ønsker at placere overskydende likviditet i en kortere periode med begrænset risiko.

Danmark har i øjeblikket ingen pengemarkedsforeninger, men foreningerne investerer deres mid-

ler på tværs af EU, herunder i Danmark, ligesom danske investorer må antages at investere i

pengemarkedsforeninger i andre EU-lande. Pengemarkedsforeninger fra andre EU-lande vurde-

res umiddelbart aktuelt at holde en begrænset mængde af danske realkreditobligationer, dog kan

denne mængde have været stigende de senere år.

Forslaget har til hensigt at sikre integriteten og stabiliteten af det indre marked ved at gøre pen-

gemarkedsforeningerne mere modstandsdygtige over for finansielle kriser. Samtidig sigter forslaget

på at sikre pengemarkedsforeningers rolle som finansieringskilde for økonomien, bl.a. ved at

skærpe produkt- og likviditetsreglerne for pengemarkedsforeninger.

Der har været generel modstand mod visse dele af Kommissionens forslag blandt en række EU-

lande, herunder de lande, hvor den største del af pengemarkedsforeningerne er hjemmehørende.

Især har der været uenighed om forslaget vedr. en obligatorisk kontantbuffer på 3 pct. af akti-

verne for nogle typer af pengemarkedsforeninger. Derfor har drøftelserne af forslaget været sat i

bero siden udgangen af 2014. Formandsskabets seneste kompromisforslag fra maj 2016 inde-

holder en række elementer, der indebærer ændringer og tilføjelser til Kommissionens forslag. Bl.a.

er kontantbufferen udgået og erstattet af andre krav. Der er generelt bred opbakning til kom-

promisforslaget blandt EU-landene, uagtet at der udestår drøftelser på enkelte områder.

Sagen er ikke på dagsordenen for det kommende ECOFIN, men der ventes snart at kunne

opnås enighed om en generel indstilling i Rådet uden drøftelse blandt ministrene.

Sagens indhold er beskrevet nedenfor i prioriteret form. Der henvises til bilag 1 for yderligere ud-

dybning af baggrund og indhold samt til grund- og nærhedsnotat om sagen af 8. januar 2014.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i september 2013 et forslag til en forordning om pen-

gemarkedsforeninger.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Pengemarkedsforeninger er en type investeringsforening, der investerer deres

midler i let omsættelige (likvide), kortfristede og rentebærende værdipapirer, fx

kortfristede statsobligationer, samlet betegnet pengemarkedsinstrumenter, eller

indskud i kreditinstitutter.

Pengemarkedsforeninger er i dag reguleret efter enten UCITS-direktivet (vedr.

kollektive investeringer i værdipapirer) og FAIF-direktivet (vedr. forvaltere af al-

ternative investeringsfonde). Dette vil de fortsat være, når forslaget er vedtaget,

men suppleret af forordningen om pengemarkedsforeninger.

Pengemarkedsforeninger anvendes hovedsageligt af selskaber, der ønsker at inve-

stere deres overskydende likviditet med en kort tidshorisont, f.eks. indtil en større

udgift, fx løn til medarbejderne, forfalder til betaling.

Investorer modtager et

værdipapir i form af et investeringsbevis for deres placering af midler i en for-

ening. Da investeringen i en pengemarkedsforening er relativt værdistabil, forren-

tes løbende, og investorerne har umiddelbar adgang til at indløse den (dvs. inve-

steringen har en høj likviditet), benyttes investeringer i pengemarkedsforeninger

ofte som et alternativ til fx bankindskud.

De europæiske pengemarkedsforeninger har hovedsageligt hjemsted i nogle få

EU-lande. Således udgør Frankrig, Irland og Luxembourg over 95 pct. af marke-

det. Der er i øjeblikket ingen danske pengemarkedsforeninger.

Forslaget er fremsat i lyset af diskussionen om regulering af den såkaldte skygge-

banksektor, som ved siden af den almindelige banksektor yder kreditformidling

uden at være underlagt samme krav til fx kapital, likviditet og investorbeskyttelse.

Pengemarkedsforeninger betegnes typisk som skyggebankenheder.

Den finansielle krise understregede en række svagheder ved pengemarkedsfor-

eningerne, der indebar, at de i perioder med stor uro på markeder ikke kunne op-

fylde deres forpligtelser over for investorerne. Grundet fald i værdien på penge-

markedsforeningernes investeringer kunne de i perioder ikke øjeblikkeligt og fuldt

ud tilbagebetale alle de investorer, der ønskede at indløse deres andele.

Det var med til at forværre adgangen til kortvarig finansiering i EU og førte i nog-

le tilfælde til såkaldte ”investorstormløb”, hvor mange investorer forsøgte at ind-

løse deres andele i foreningerne samtidigt.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fælle-

skab. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det er typisk ikke almindelige detailinvestorer, som investerer i pengemarkedsforeninger.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

3. Formål og indhold

Forslaget har som formål at gøre pengemarkedsforeningerne mere robuste i peri-

oder med finansiel usikkerhed, hvilket ifølge Kommissionen vil være til fordel for

foreningernes investorer og det indre marked for kortsigtet finansiering i EU.

Foreningerne gøres bl.a. mere robuste ved harmonisering og skærpelse af pro-

dukt- og likviditetskravene til pengemarkedsforeninger.

Det seneste kompromisforslag fra det hollandske formandsskab (herefter ’kom-

promisforslaget’) fra maj 2016 indeholder en række ændringer i forhold til Kom-

missionens forslag, men sigter grundlæggende på at opnå det samme formål gen-

nem anvendelse af andre tiltag.

Typer af pengemarkedsforeninger

Forslaget sondrer dels mellem foreninger struktureret som pengemarkedsforenin-

ger med kort løbetid og dels standardpengemarkedsforeninger. Forskellen ligger i

kravene til sammensætningen af foreningernes portefølje og løbetiden på de in-

strumenter, foreningerne kan investere i (deres aktiver).

Pengemarkedsforeninger med kort løbetid investerer i pengemarkedsinstrumenter

med en nærmere bestemt kort løbetid. Standardpengemarkedsforeninger kan in-

vestere i instrumenter med en længere løbetid end pengemarkedsforeninger med

kort løbetid, dog fortsat begrænset til kortfristede rentebærende værdipapirer, som

f.eks. kortfristede virksomhedsobligationer eller F-1 realkreditobligationer.

Herudover sondres der mellem typer af pengemarkedsforeninger ud fra, hvordan

foreningernes såkaldte nettoaktivværdi (NAV) opgøres, dvs. værdien af forenin-

gens aktiver fratrukket passiver værdiansat i henhold til en af tre modeller beskre-

vet nedenfor.

En pengemarkedsforenings NAV kan som udgangspunkt enten være konstrueret

som konstant eller variabel. En forening med

konstant NAV

(’Konstant NAV

pengemarkedsforeninger’) er den mest solide og stabile pengemarkedsforening.

Denne type forening investerer så sikkert, at investorerne i udgangspunktet altid

skal kunne indløse deres andel af foreningen til den værdi, de har investeret, uan-

set hvordan værdien af foreningens portefølje ser ud. Dvs. indløsning kan som

udgangspunkt mindst ske til den værdi (der ses her bort fra et evt. afkast), beviset

lyder på. Med andre ord vil en investering på 100 kr. i udgangspunktet (som mi-

nimum) resultere i udbetaling af 100 kr. ved indløsning. Hvis midlerne overstiger

den konstante NAV, dvs. der er et positivt afkast, hvilket typisk vil være tilfældet,

vil midlerne enten blive udloddet til investorerne, eller investorerne vil blive til-

skrevet en forholdsmæssig andel af denne stigning i form af flere andele. Det vil

typisk i perioder med stor uro på finansmarkederne dog ikke være muligt for for-

eningen at efterleve dette princip.

Investeringer i en pengemarkedsforening med

variabel NAV

(’Variabelt NAV

pengemarkedsforeninger’) er en smule mere risikable end i en forening med kon-

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

stant NAV, da værdien af foreningen og dermed investeringsandele stiger og fal-

der i takt med værdien af dens portefølje. Det betyder, at investorer i sådan en

type forening, afhængig af indløsningstidspunktet, kan risikere at værdien af deres

andel er mindre værd end det oprindelige indskud. Det afhænger således af værdi-

en på indløsningstidspunktet, hvilken værdi andelen har for investorerne. Denne

type forening svarer til investeringsforeninger, bortset fra, at den kun investerer i

korte, rentebærende værdipapirer, eller indskud.

Kompromisforslaget indfører en ny type NAV pengemarkedsforening, der ligger i

spændet mellem foreninger med henholdsvis konstant og variabel NAV. Den nye

foreningstype kaldes Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger. Lav Volatilitet

NAV pengemarkedsforeninger vil kunne tilbyde stort set samme likviditet ved

indløsning som en Konstant NAV pengemarkedsforening, da det vil være muligt

at tilbyde indløsning af investorernes andele til værdien ved indbetaling, så længe

denne værdi forbliver inden for en begrænset afvigelse fra markedsværdien af por-

teføljen. Er dette ikke tilfældet, vil indløsning skulle ske til markedsværdi, som det

er tilfældet for Variabelt NAV pengemarkedsforeninger.

Kompromisforslaget opererer således hvad angår NAV med tre typer af penge-

markedsforeninger: Konstant NAV, Lav Volatilitet NAV og Variabel NAV. Krav

til disse pengemarkedsforeningstyper er beskrevet nedenfor.

Krav til pengemarkedsforeninger

Kommissionens forslag indeholder krav om, at Konstant NAV pengemarkedsfor-

eninger skal opretholde en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede aktiver. Bufferen

skal kunne bruges til at dække indløsningskrav fra investorerne til enhver tid og

bidrage til at sikre, at investorerne kan indløse deres andele til værdien ved indbe-

taling. Kontantbufferen ville endvidere indebære, at en pengemarkedsforening

ikke vil kunne investere midlerne i andre aktiver, som potentielt kunne give et

højere afkast.

Bufferkravet var en af de centrale knaster, som var med til at sætte forhandlinger-

ne af forslaget i bero. Kompromisteksten indeholder ikke dette krav, bl.a. fordi

det blev vurderet uforeneligt med foreningernes forretningsmodel. I stedet er der

indført en række andre foranstaltninger, som skal begrænse risikotagning og

spredning af risikoen til det øvrige finansielle system.

Konstant NAV pengemarkedsforeninger begrænses ifølge kompromisforslaget til

kun at kunne investere i instrumenter, der er udstedt af eller garanteret af f.eks. en

stat eller centralbank, fx kortfristede statsobligationer, eller i kontanter, og dermed

i stor udstrækning være sikret mod kursfald mv.

Dog drøftes muligheden for at lægges op en undtagelse for pengemarkedsforeninger, der er udelukkende rettet mod

detailinvestorer udenfor EU, idet disse udgør et stort markedssegment for visse lande og fortsættelsen af forrentingsmodel-

len ikke vil være til skade for investorbeskyttelse eller skabe uens markedsvilkår indenfor EU.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Kompromisforslaget indebærer, at der for de nye Lav Volatilitet NAV pengemar-

kedsforeninger stilles krav til likviditet og løbetid af aktiverne, som er strengere

end dem som stilles for Variabelt NAV pengemarkedsforeninger. Det skyldes, at

Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger for at kunne leve op til målet om at

holde værdien af investeringsandelene stabil, vil skulle investere, så der er minima-

le risici for, at foreningens aktiver taber i værdi.

Pengemarkedsforeningers investeringer

Kompromisforslaget fastholder i vidt omfang Kommissionens forslag i forhold til

rammerne for hvilke aktiver, en pengemarkedsforening må investere i.

I modsætning til Kommissionens forslag tillader kompromisforslaget inden for

fastlagte rammer pengemarkedsforeninger at investere i andre pengemarkedsfor-

eninger. Til gengæld stilles krav mhp. at begrænse koncentrationen af investerin-

gerne, således at konsekvenserne mindskes, hvis en enkelt forening, der er blevet

investeret i, kommer i problemer.

I lighed med Kommissionens forslag foreskriver kompromisforslaget, at en pen-

gemarkedsforening inden for fastlagte rammer skal sprede sine investeringer, dvs.

have en diversificeret portefølje, samt investere i aktiver med helt kort løbetid (fx

stilles der krav om en vis mængde aktiver med løbetid op til en uge).

Kompromisforslaget indeholder i modsætning til Kommissionens forslag mulig-

hed for, at pengemarkedsforeninger kan investere op til 10 pct. af deres aktiver

(mod 5 pct. som foreslået af Kommissionen) i særligt dækkede obligationer, sær-

ligt dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer eller obligationer, der er

udstedt af kreditinstitutter i EU fra samme udsteder.

Grænsen på de 10 pct. er lavere end i UCITS-direktivet, der giver EU-landene

mulighed for at tillade, at op til 25 pct. af en kollektiv investeringsforenings aktiver

kan placeres i sådanne obligationer (en mulighed som benyttes i Danmark).

Summen af sådanne investeringer må ikke overstige 40 pct. af pengemarkedsfor-

eningens samlede aktiver. I UCITS-direktivet kan hvert EU-land tillade, at sum-

men af sådanne investeringer må være op til 80 pct. af foreningens aktiver.

I kompromisforslaget gives der desuden mulighed for, at pengemarkedsforeninger

kan investere op til 20 pct. af deres aktiver i særligt dækkede obligationer, særligt

dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer eller obligationer, der i hen-

hold til Kommissionens delegerede retsakt om likviditetsdækningskrav (LCR) for

kreditinstitutter, vurderes at være at være af den højeste kvalitet (hvilket er tilfæl-

det for langt hovedparten af danske realkreditobligationer).

Summen af sådanne

investeringer må ikke overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede akti-

ver.

For nærmere herom henvises til notat fra til Folketingets Europaudvalg af 29. oktober 2014:

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/euu/bilag/76/1417548.pdf

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Det bemærkes, at denne del af forslaget fortsat drøftes.

Tabel 1 nedenfor opsummerer de særlige krav der ifølge kompromisforslaget vil

gælde for de forskellige typer af pengemarkedsforeninger ud fra opgørelse af net-

toaktivværdi (NAV) samt foreningens investeringshorisont.

Kreditvurderinger

Forslaget fastlægger bestemmelser vedr. (eksterne) kreditvurderinger af penge-

markedsforeninger. Kommissionen lægger i sit forslag op til et forbud mod, at en

forvalter eller forening må anmode et kreditvurderingsbureau om en kreditvurde-

ring af foreningen selv eller finansiere en sådan. Dette har til formål at begrænse

afhængigheden af eksterne kreditvurderinger, især i krisesituationer hvor en ned-

gradering vil kunne bidrage til at starte et såkaldt investorstormløb.

I kompromisforslaget ændres dette forbud, således at det er muligt for pengemar-

kedsforeningerne at anmode om eller betale for en kreditvurdering fra et kredit-

vurderingsbureau mod at oplyse om dette forhold. Baggrunden herfor er, at flere

lande, herunder Danmark, har været bekymret for mindre investorer, som kan

have fordel af at støtte sig til en vurdering fra et kreditvurderingsbureau.

Forslaget fastlægger derudover bestemmelser vedr. pengemarkedsforeningers (in-

terne) kreditvurdering af de aktiver, de investerer i. Kommissionens forslag stiller

således konkrete krav til pengemarkedsforeningers interne vurdering af kreditkva-

liteten af pengemarkedsinstrumenter og proceduren herfor. Dette har bl.a. til for-

mål at sikre mere ensartet vurdering af kreditkvaliteten af foreningens potentielle

investeringer på tværs af EU.

Kompromisforslaget afviger herfra, idet der ikke stilles sådanne konkrete krav til

den interne vurdering, men i stedet foreskrives hvilke principper, pengemarkeds-

foreningernes procedure for vurdering af aktiver og udstedere skal overholde.

Den skal bl.a. baseres på principper for kvantificering af kreditkvalitet under hen-

syn til instrumentets udsteder og selve instrumentets karakteristika og årlige inter-

ne rapporteringer og revurderinger.

Denne del af kompromisforslaget drøftes ligeledes fortsat, idet der fra flere landes

side ønskes en højere grad af hensyntagen til særligt de mindre foreninger, herun-

der idet de ikke nødvendigvis har ressourcer til at kreditvurdere alle udstedere og

instrumenter selv.

Ekstern støtte til pengemarkedsforeninger

Pengemarkedsforeninger er typisk forbundne med en ”sponsor”, fx et kreditinsti-

tut, der historisk set ofte har valgt at forpligte sig til at stille garanti for, at investo-

rer i en given foreningen kunne indløse deres andele til værdien ved indbetaling, i

tilfælde af at markedsværdien lå under denne.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Kommissionens forslag indeholder regler om begrænsning af sådan ekstern støtte

for at fjerne usikkerheden om, hvorvidt en pengemarkedsforening har adgang til

støtte fra sin sponsor og minimere risikoen for, at en forenings problemer spreder

sig til andre dele af det finansielle system via det kreditinstitut, der har ageret

sponsor. Kommissionen lægger således op til, at det ikke er muligt at modtage

støtte i andet end helt ekstraordinære tilfælde. Dette krav er skærpet i kompromis-

forslaget, hvor ekstern støtte helt forbydes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget. Europa-Parlamentet vedtog den

29. april 2015 ændringsforslag til Kommissionens forslag på baggrund af udkast fra

Økonomi- og Valutaudvalget (ECON). Europa-Parlamentet har dog ikke afsluttet

sin førstebehandling af forslaget, men sendt forslaget tilbage til ECON med henblik

på at indlede forhandlingerne med Rådet.

Europa-Parlamentet foreslår flere andre nye typer af pengemarkedsforeninger.

Udover Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger, som Europa-Parlamentet

også foreslår som ny type af pengemarkedsforening, drejer det sig om en type af

Konstant NAV pengemarkedsforening, der primært investerer i offentlig gæld, og

en anden type af Konstant NAV pengemarkedsforening, som kun velgørende

organisationer, non-profit organisationer, offentlige myndigheder og offentlige

fonde må tegne andele i.

Europa-Parlamentet foreslår detaljerede regler for interne vurderingsprocedurer

med henblik på at fastlægge de ugentlige likviditetstærskler samt kreditvurdering af

de instrumenter, som foreningerne kan investere i, herunder krav om reevaluering

hver sjette måned. Der lægges desuden op til, at en pengemarkedsforening kan

anmode et kreditvurderingsbureau om en kreditvurdering af foreningen selv, eller

finansiere en sådan, såfremt det sker i henhold til forordning 2013/426/EU om

kreditvurderingsinstitutter (CRA III).

I forhold til diversificeringsreglerne lægger Europa-Parlamentet alene op til min-

dre justeringer af Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

da formålet er at øge det indre markeds robusthed og øge gennemsigtigheden af

pengemarkedsforeningers produkter på tværs af EU-landene samt sikre forenin-

gernes rolle som finansieringsværktøj på nationalt og europæisk plan.

Det er regeringens vurdering, at det ikke er muligt at opnå dette alene gennem

national regulering, eftersom nationale tiltag alene ville dække en mindre del af

markedet.

CRA III sigter på at mindske mekanisk afhængighed hos finansielle virksomheder såsom pengemarkedsforeninger af

eksterne kreditvurderinger fra kreditvurderingsbureauer og fremme virksomhedernes egne interne kreditvurderinger.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Ovenstående vurdering understøttes af, at der med forslaget sikres ensrettede

produktregler for pengemarkedsforeningerne, således at investeringsprodukter,

der markedsføres på tværs af EU som enten standardpengemarkedsforeninger

eller pengemarkedsforeninger med kort løbetid, har samme produktprofil.

6. Gældende dansk ret

Pengemarkedsforeninger eller forvaltere af pengemarkedsforeninger er i gældende

dansk ret reguleret enten ved lov om investeringsforeninger m.v. (LIF) eller ved lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven). Denne lovgivning

er baseret på indholdet i UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.

Forslaget er fremsat som forordning, som vil have direkte virkning i dansk ret uden

lovgivningsmæssig gennemførelse.

Forordningen vil udgøre et supplement til produktreglerne (altså regler for hvilke

produkter, foreningerne må investere i) i LIF. FAIF-loven indeholder ikke produkt-

regler, men udelukkende regler for hvilke pligter, der påhviler forvalteren. Forord-

ningen vil således være et supplement til disse regler, fordi forvaltere vil blive forplig-

tet til at skulle sikre overholdelse af bl.a. forordningens produktregler, når en alterna-

tiv investeringsforening godkendes som en pengemarkedsforening.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning og er

umiddelbart gældende i dansk ret.

Forslaget vil dog føre til enkelte mindre tilpasninger af LIF samt bekendtgørelse

om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsfor-

eninger. Disse ændringer består i at fjerne bestemmelser, som vedrører elementer,

der fremover vil være reguleret ved en separat forordning, og kan således ikke

være reguleret ved nationale bestemmelser, som f.eks. krav til portefølje og diver-

sifikation af investeringerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser, og forslaget medfører

ingen nævneværdige nye tilsynsopgaver.

Forslaget kan forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

EU-landene, da det vil bidrage til et mere gennemsigtigt og stabilt investeringsmil-

jø i EU, hvilket vil bidrage til at øge den finansielle stabilitet, således at virkninger-

ne af en potentiel krise begrænses.

For Danmark vurderes de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget umid-

delbart at være begrænsede. Danmark har således i øjeblikket ingen pengemar-

kedsforeninger, om end forslaget potentielt kan have en afledt positiv effekt på

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

efterspørgslen efter danske realkredit- og statsobligationer (se nedenfor), ligesom

forslaget kan have positive konsekvenser for danske investorer, som investerer i

udenlandske pengemarkedsforeninger.

Endvidere kan diversificeringsreglerne potentielt have positiv effekt på efter-

spørgslen efter danske realkreditobligationer og korte statspapirer, da pengemar-

kedsforeningerne i medfør heraf kan have behov for at øge graden af diversifice-

ring i deres porteføljer. Dette kan bidrage til en øget efterspørgsel efter instrumen-

ter, som vurderes at være særligt sikre.

Fravigelse som i kompromisforslaget fra den generelle begrænsning på investering

i instrumenter fra samme udsteder fsva. særligt dækkede obligationer, særligt dæk-

kede realkreditobligationer og realkreditobligationer vil yderligere kunne bidrage

hertil. Pengemarkedsforeninger fra andre EU-lande vurderes umiddelbart aktuelt

at holde en begrænset mængde af danske realkreditobligationer, dog synes der at

være en stigning i udenlandske ejerandele over de senere år.

Forslaget medfører begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, da

reglerne i vid udstrækning er et supplement til de gældende regler for pengemar-

kedsforeninger. Endvidere bemærkes det, at der i øjeblikket ikke er nogen penge-

markedsforeninger i Danmark.

8. Høringer

Forordningsforslaget var i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist til den 26. september 2013. For en gennemgang af høringssvarene henvises

til grund- og nærhedsnotat af 8. januar 2014.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har tidligere været generel modstand mod visse elementer i Kommissionens

forslag blandt en række EU-lande, herunder de lande, hvor størstedelen af pen-

gemarkedsforeningerne er hjemmehørende. Det gælder særligt behandlingen af

pengemarkedsforeninger med en konstant NAV (herunder især Kommissionens

forslag om en kontantbuffer på mindst 3 pct. af foreningens aktiver), hvorfor

drøftelserne af forslaget har været i bero i en længere periode (siden udgangen af

2014) frem til det seneste kompromisforslag fra det nuværende hollandske for-

mandskab fra 5. maj 2016.

Det vurderes, at den grundlæggende modstand mod forslaget er fjernet med kom-

promisforslaget, og der forventes at være bred opbakning til formandsskabets kom-

promisforslag, idet der dog fortsat er enkelte elementer, hvor det fortsat udestår at

finde konkrete løsninger, jf. ovenfor. Disse ændringer ventes dog ikke at medføre

grundlæggende ændringer i forhold til det foreliggende kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv overfor, at forslaget sigter mod at begrænse den systemiske

risiko, pengemarkedsforeninger kan medføre. Regeringen vurderer, at forslaget vil

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

bidrage til at gøre pengemarkedsforeninger mere robuste og dermed begrænse

virkningerne af uro på finansmarkederne og de heraf afledte virkninger for det

finansielle system generelt.

Regeringen finder det positivt, at der med forslaget indføres et fælles regelsæt

vedr. pengemarkedsforeninger. Dette vil øge gennemsigtigheden for de investorer,

der benytter disse foreninger til opsparing og styrke pengemarkedets rolle som

finansieringskilde for den offentlige sektor, finansielle institutioner og virksomhe-

der i EU.

Regeringen støtter generelt formandskabets kompromisforslag til forordning om

pengemarkedsforeninger, der generelt vurderes at forbedre Kommissionens for-

slag. Det er positivt, at kompromisforslaget begrænser den systemiske risiko, som

forholdet mellem pengemarkedsforeningerne og andre europæiske finansielle in-

stitutioner (såkaldte sponsorer) kan medføre ved helt at forbyde ekstern støtte fra

disse. Dette kan være med til at sikre, at problemer i pengemarkedsforeninger ikke

spredes til resten af det finansielle system og således yderligere begrænse virknin-

gerne af en potentiel ny krise.

Regeringen finder det desuden positivt, at kompromisforslaget indeholder en und-

tagelse fra kravene til diversificering for særligt dækkede obligationer, særligt dæk-

kede realkreditobligationer og realkreditobligationer, således at pengemarkedsfor-

eninger kan placere 10 pct. af foreningens aktiver i sådanne obligationer og 20 pct.

hvis disse er af særdeles høj kvalitet, som det er tilfældet for langt størstedelen af

danske realkreditobligationer, udstedt af samme udsteder, mod 5 pct. i forslaget

fra Kommissionen. Regeringen vil arbejde for, at denne positive behandling af

realkreditobligationer fastholdes.

Regeringen støtter, at kravet om, at en pengemarkedsforening eller en forvalter af en

pengemarkedsforening ikke må anmode om eller betale for en kreditvurdering af

pengemarkedsforeningen fra et kreditvurderingsbureau, er udgået i kompromisfor-

slaget, da dette ville skabe en utilsigtet ulighed mellem investorerne. Mindre professi-

onelle investorer og detailinvestorer vil ikke have ressourcerne til egenhændigt at

foretage kreditvurdering af de enkelte foreninger, hvorfor deres investeringsbeslut-

ning vil blive truffet på et ringere grundlag end for investorer med de fornødne res-

sourcer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kompromisforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag er tidligere sendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 8. januar 2014.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Bilag 1: Uddybende baggrund og indhold

Baggrund

I dag er pengemarkedsforeninger reguleret enten igennem direktiv 2009/65/EF

om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for

kollektive investeringer i værdipapirer (UCITS-direktivet, som vedrører ca. 80 pct.

af reguleringen af pengemarkedsforeningerne), eller direktiv 2011/61/EU om

forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet, som vedrører de re-

sterende ca. 20 pct. af reguleringen). Disse direktiver udgør i dag de retlige ram-

mer for oprettelse, forvaltning og markedsføring af pengemarkedsforeninger i

EU.

De to direktiver indebærer dog, som den øvrige regulering af skyggebanksektoren,

en anden og på nogle områder mere lempelig regulering end den europæiske regu-

lering af banksektoren og vurderes derfor af Kommissionen ikke på tilstrækkelig

vis at adressere de risici, som pengemarkedsforeningerne reelt udgør for det finan-

sielle system. Forordningen om pengemarkedsforeninger er således et supplement

til henholdsvis UCITS-direktivet og FAIF-direktivet, der også fortsat vil gælde for

pengemarkedsforeningerne.

Reguleringen af skyggebanksektoren er – ligesom reguleringen af almindelige

kreditinstitutter – skærpet siden krisen. Det er fx sket med UCITS- og FAIF-

direktivet og med forordning vedr. rapportering og gennemsigtighed for værdipa-

pir-finansieringstransaktioner (SFT). Kommissionen offentliggjorde samtidig med

forordningsforslaget en meddelelse om håndtering af nye kilder til risici i den fi-

nansielle sektor.

Heraf fremgår, at der på grund af skyggebanksektorens størrelse

og tætte forbindelser til de almindelige kreditinstitutter ifølge Kommissionen er

behov for at introducere klare regler, som kan skabe gennemsigtighed og øget

stabilitet. Pengemarkedsforeninger fremhæves her som et eksempel på en skygge-

bankenhed.

Den finansielle krise viste en række svagheder ved pengemarkedsforeningerne, der

indebar, at de i perioder med stor uro på markeder ikke kunne opfylde deres likvi-

ditetsforpligtelser over for investorerne. Dette bidrog til at øge de systemiske risici

og var dermed med til at forværre krisen.

Den systemiske effekt skyldtes ikke mindst, at mange pengemarkedsforeninger

har en tæt relation til andre europæiske finansielle virksomheder, fx kreditinstitut-

ter, der blandt andet fungerer som såkaldte sponsorer ved at være forpligtede til at

yde økonomisk støtte til eller garantere udbetalinger fra foreningerne, hvis de

kommer i økonomiske udfordringer.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Skyggebanker – Hvordan tackles nye kilder til risici i den

finansielle sektor (KOM (2013) 614) offentliggjort 4. september 2013.

Det bemærkes, at den systemiske effekt i et vist omfang allerede vil være adresseret, hvis kapitalkravet forbundet med en

banks forpligtigelse over en pengemarkedsforening afspejler risikoen for banken ved sin forpligtigelse.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Typer af pengemarkedsforeninger

Pengemarkedsforeninger med kort løbetid investerer i pengemarkedsinstrumenter

med en kort løbetid. Der gælder krav om, at pengemarkedsforeningers investe-

ringsportefølje skal have en gennemsnitlig renteløbetid på højst 60 dage og en

gennemsnitlig restlevetid på højest 120 dage.

Den gennemsnitlige renteløbetid på tværs af alle aktiver er udtryk for, hvor lang

en periode renten på aktiverne i gennemsnit er lagt fast. Den gennemsnitlige ren-

teløbetid siger noget om følsomheden af værdien af en pengemarkedsforenings

aktiver over for ændringer i renten. Højere renteløbetid indebærer større følsom-

hed over for ændringer i renteniveauet, fordi en ændring i renten i så fald giver

anledning til en større påvirkning af værdien af aktiverne. Den gennemsnitlige

restlevetid siger noget om, hvor langt ude i fremtiden renter og afdrag på et aktiv i

gennemsnit tilbagebetales til långiver. Jo længere ude i fremtiden rente og afdrag

tilbagebetales, jo længere er den gennemsnitlige restlevetid, og jo større er kreditri-

sikoen for pengemarkedsforeningen alt andet lige.

Standardpengemarkedsforeninger kan investere i instrumenter med en længere

løbetid, dog fortsat begrænset til kortfristede rentebærende papirer. Kravene til

porteføljens gennemsnitlige renteløbetid og restlevetid for en standardpengemar-

kedsforening er henholdsvis højest 6 og 12 måneder.

Med kompromisforslaget er der indført en ny type forening ved navn Lav Volatili-

tet NAV pengemarkedsforeninger, som vil kunne tilbyde samme likviditet som en

Konstant NAV pengemarkedsforening, da det vil være muligt at tilbyde indløs-

ning af investorernes andele til værdien ved indbetaling, så længe denne værdi

forbliver indenfor en afvigelse på 0,2 pct. fra markedsværdien af porteføljen (afvi-

ger den med mere end 0,2 pct. skal indløsning ske til markedsværdi, som det er

tilfældet for pengemarkedsforeninger med variabelt NAV).

Dette kan illustreres med et eksempel. En investor køber en investeringsandel i en

pengemarkedsforening for 100 kr. Foreningen investerer disse 100 kr. i en porte-

følje af aktiver. Så længe porteføljens markedsværdi ligger mellem 99,8 kr. og 100

kr., vil investoren ved indløsning få udbetalt 100 kr. Falder værdien af porteføljen

til under 99,8 kr., vil investoren ved indløsning kun få udbetalt markedsværdien.

Såfremt markedsværdien er mellem 100 og 100,2 kr., vil investor ligeledes få udbe-

talt 100 kr. Ved en værdi over 100,2 kr. vil investor få udbetalt markedsværdien.

Der indføres et forbud imod, at en standard pengemarkedsforening må være kon-

strueret som andet end en Variabel NAV pengemarkedsforening.

Krav til pengemarkedsforeninger

En pengemarkedsforening skal iht. forslaget søge om og opnå tilladelse til at agere

som pengemarkedsforening for at anvende denne betegnelse. Forslaget til forord-

ning indebærer visse skærpelser i forhold til UCITS- og FAIF-direktivet, navnligt

krav til øget likviditet af investeringsporteføljen (dvs. de aktiver, som pengemar-

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

kedsforeningerne investerer i). Dette er tilfældet såvel i Kommissionens forslag

som i kompromisforslaget.

Kommissionens forslag om en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede aktiver, som

foreningen forvalter, er udgået i kompromisforslaget. I stedet er der i kompromis-

forslaget indført en række andre foranstaltninger. Der er bl.a. indført en ny type

forening (Lav Volatilitet NAV), generelt strengere krav til porteføljesammensæt-

ningen for alle typer pengemarkedsforeninger samt tiltag til at modvirke investor-

stormløb.

Værdiansættelse og indløsning

Udgangspunktet i Kommissionens forslag for værdiansættelse af pengemarkeds-

foreningers aktiver og indløsning af andele er, at dette er baseret på markedsvær-

dien af aktiverne. Dette fastholdes i kompromisforslaget fsva. Variabel NAV pen-

gemarkedsforeninger. Derimod skal såvel Konstant NAV og Lav Volatilitet NAV

pengemarkedsforeninger efter kompromisforslaget værdiansætte deres aktiver

efter den såkaldte ’amortisererede metode’. Denne metode indebærer, at aktiverne

værdiansættes efter en beregning af værdien ved erhvervelsen fratrukket fradrag

og afdrag. Dermed udlignes udsving i aktivernes og passivernes værdi over tid, da

aktiverne under den amortiserede metode vil svare til værdien af passiverne. Me-

toden må dog kun anvendes af en Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforening,

såfremt værdiansættelsen ikke afviger mere end 0,1 pct. fra markedsværdien.

Pengemarkedsforeningers investeringer

Kompromisforslaget er tilpasses forslaget til forordning om simple, gennemsigtige

og standardiserede sekuritiseringer (STS sekuritiseringer), således at pengemar-

kedsforeninger kan investere i denne type af sekuritiseringer, inden for de ram-

mer, som fastlægges i kompromisforslaget. Der pågår fortsat drøftelser herom,

bl.a. under hensyntagen til, at forhandlingerne med Europa-Parlamentet om STS-

forslaget endnu ikke er påbegyndt. Der blev opnået enighed i Rådet på forslaget i

december 2015.

I modsætning til Kommissionens forslag tillader kompromisforslaget pengemar-

kedsforeninger at investere i andre pengemarkedsforeninger. Konkret stilles krav

om, at investeringer i den samme pengemarkedsforening, og summen af investe-

ringer i pengemarkedsforeninger generelt, ikke overstiger henholdsvis 5 pct. og 30

pct. af den enkelte pengemarkedsforenings aktiver.

En pengemarkedsforening må som udgangspunkt højst placere 5 pct. af forenin-

gens aktiver i f.eks. pengemarkedsinstrumenter fra samme udsteder, eller op til 10

pct. af sine indskud hos det samme kreditinstitut. Variabel NAV pengemarkeds-

foreninger må dog investere op til 10 pct. af aktiverne i pengemarkedsinstrumen-

ter fra samme udsteder.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Såfremt Variabel NAV pengemarkedsforeninger investerer mere end 5 pct. (og

maks. 10 pct.) i instrumenter fra én udsteder, må summen af alle investeringer, der

hver især udgør mellem 5 pct. og 10 pct., ikke overstige 40 pct. af pengemarkeds-

foreningens samlede aktiver.

Den kompetente myndighed (i Danmark Finanstilsynet) kan under visse betingel-

ser tillade, at en pengemarkedsforenings investeringer i pengemarkedsinstrumen-

ter udstedt eller garanteret af f.eks. en statslig myndighed eller centralbank udgør

op til 100 pct. af foreningens aktiver. Kompromisforslaget fastholder på dette

punkt generelt Kommissionens forslag.

Porteføljebestemmelser

Kompromisforslaget fastholder i stort omfang Kommissionens forslag fsva. regler

for porteføljer. Det foreskriver fx, at alle pengemarkedsforeninger (både stan-

dardpengemarkedsforeninger og pengemarkedsforeninger med kort løbetid) skal

konstruere deres porteføljer således, at mindst 10 pct. af aktiverne er placeret i

aktiver med løbetid på op til en dag, og mindst 20 pct. af aktiverne er placeret i

aktiver med en løbetid på op til en uge.

Kompromisforslaget supplerer det oprindelige forslag med en forpligtelse for

foreningerne til at reagere med henblik på at bringe porteføljen indenfor tærskler-

ne igen, såfremt nogen af tærsklerne overskrides.

Kompromisforslaget indfører et særligt krav til Konstant NAV og Lav Volatilitet

NAV pengemarkedsforeninger, hvorefter mindst 30 pct. af foreningens aktiver

skal bestå af aktiver med løbetid på op til en uge. Såfremt denne tærskel ikke

overholdes, vil forvalteren skulle underrette bestyrelsen, som skal

overveje

at benyt-

te et af følgende tiltag for at håndtere problemet:



Gebyr på indløsning på op til 2 pct.,

Indløsningsbegrænsning på maksimalt 10 pct. af pengemarkedsforeningens

aktier eller andele i en periode på op til 15 dage,

Suspension af indløsning i op til 15 dage.

Såfremt andelen af aktiver med løbetid på op til en uge falder til under 10 pct. af

foreningens aktiver,

skal

bestyrelsen indføre et vist gebyr på indløsning eller en

suspension af indløsning på op til 15 dage.

Derudover foreskriver kompromisforslaget, at en Lav Volatilitet NAV eller Kon-

stant NAV pengemarkedsforening automatisk ophører med at være en af disse

typer af foreninger, hvis den i en periode på 90 dage har suspenderet indløsning i

mere end 15 dage. Dvs. at foreningen vil miste retten til at betegne sig som sådan-

ne typer pengemarkedsforeninger, hvilket må antages at tilskynde investorer, som

lægger vægt herpå, til at flytte deres investeringer i foreningen væk til andre for-

eninger, der fortsat opfylder kravet.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

’Kend-din-kunde’-politik

Kommissionens forslag indeholder en række krav til, hvilke informationer for-

eningerne skal have om deres investorer med henblik på at kunne forudse deres

behov og adfærd. Foreningerne skal bl.a. kunne identificere mønstre i visse inve-

storers kontantbehov, forskelligheder i deres kompleksitet og risikoaversion, samt

indbyrdes relationer investorerne imellem. Foreningerne skal for så vidt også sik-

re, at foreningen som følge af investorers behov ikke havner i en situation, hvor

der skal ske meget store indløsninger, der som konkvens kunne medføre, at for-

eningens beholdning af instrumenter bliver illikvid. Kompromisforslaget fasthold-

er i vidt omfang disse krav.

Rådsmøde nr. 3468 (økonomi og finans) den 25. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 25/5-16

Tabel 1

Særlige krav til forskellige typer af pengemarkedsforeninger ud fra opgørelse af nettoaktivværdi (NAV) samt investeringshorisont (derudover gælder generelle krav, som er ens på tværs af

pengemarkedsforeningstyper)

Nettoaktivværdi (NAV)

Investeringshorisont

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Ikke krav om en kontantbuffer.

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Kommissionen foreslår en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede

aktiver. Dette krav er udgået i kompromisforslaget.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage.

Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage. Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 30 pct. op til en uge.

Investerbare aktiver:

Må kun investere i sikre og likvide værdipapirer, såsom visse obligationer, indskud i

kreditinstitutter samt visse andre aktiver. Må fx ikke investere i aktier eller råvarer.

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Ikke krav om en kontantbuffer.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage.

Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 20 pct.

op til en uge.

Investerbare aktiver:

Må kun investere i sikre og likvide værdipapirer, såsom visse

obligationer, indskud i kreditinstitutter samt visse andre aktiver. Må

fx ikke investere i aktier eller råvarer.

Krav til diversificering

Max 10 pct. af foreningens aktiver må investeres i pengemarkeds-

instrumenter fra samme udsteder og max 10 pct. af foreningens

aktiver må investers i indskud hos samme kreditinstitut.

Op til 20 pct. af aktiverne må investeres i særligt dækkede

obligationer af høj kvalitet, såsom danske realkreditobligationer.

Hvis foreningen investerer mere end 5 pct. (og maks. 20 pct.) i

særligt dækkede obligationer af høj kvalitet fra én udsteder, må

summen af investeringerne på mellem 5 pct. og 20 pct. ikke

overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver.

Værdiansættelse:

Aktiverne værdiansættes til markedsværdien.

Indløsning:

Investorer kan kun indløse deres andele til markedsværdien af

porteføljen.

Der gælder stort set de samme regler som for en

pengemarkedsforening med variabel NAV og kort løbetid, bortset

fra at den gennemsnitlig renteløbetid max være 6 måneder og den

gennemsnitlig restløbetid max må være 12 måneder.

Konstant NAV

Lav-volatilitet NAV (ny ift. Kommissionens forslag)

Variabel NAV

Kort-løbetid forening

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 30 pct.

Krav til diversificering:

op til en uge.

Må gerne investere i andre pengemarkedsforeninger. Investeringer i den samme forening, og

summen af investeringer i pengemarkedsforeninger generelt må ikke overstige hhv. 5 pct. og

Investerbare aktiver:

30 pct. af foreningens aktiver.

Kompromisforslaget præciserer, at foreningerne kun må

investere i instrumenter der er udstedt af eller garanteret af et

Max 5 pct. af foreningens aktiver må investeres i pengemarkeds-instrumenter fra samme

EU-land, eller i kontanter. Dette er en indskrænkning

udsteder og max 10 pct. af foreningens aktiver må investers i indskud hos samme

sammenlignet med Kommissionens forslag.

kreditinstitut. Op til 20 pct. af aktiverne må investeres i særligt dækkede obligationer af høj

kvalitet, såsom danske realkreditobligationer.

Krav til diversificering:

Max 30 pct. af aktiverne må investeres i samme udstedelse.

Hvis foreningen investerer mere end 5 pct. (og maks. 20 pct.) i særligt dækkede obligationer

af høj kvalitet fra én udsteder, må summen af investeringerne på mellem 5 pct. og 20 pct. ikke

Værdiansættelse:

overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver.

Aktiverne værdiansættes ifølge kompromisforslaget ved den

Værdiansættelse:

såkaldte ’amortiserede metode’.

Aktiverne værdiansættes til den såkaldte ’amortiserede metode’– så længe værdiansættelsen

Indløsning:

ved denne metode alene afviger med mindre end 0,1 pct. fra markedsværdien. Hvis den

Investorer kan indløse deres andele til værdien ved indbetaling. afviger med mere sker værdiansættelse til markedsværdien.

Indløsning:

Investorer kan indløse deres andele til værdien ved indbetaling, så længe denne værdi forbli-

ver inden for en afvigelse på 0,2 pct. fra markedsværdien af porteføljen. Ved en afvigelse på

over 0,2 pct. sker indløsning til markedsværdien af porteføljen.

Standard forening

Ikke mulig