Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3470 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

28. april 2016

16/00638-1

Indholdsfortegnelse

1. Portabilitet: Forslag om sikring af grænseoverskridende mobile

onlineindholdstjenester i det indre marked KOM(2015)627 ............... 2

Punktet er sat på til generel indstilling

2. Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien................................. 19

Punktet er sat på til politisk drøftelse

3. Strømlining af konkurrenceevne: Det digitale indre marked ............... 22

Punktet er sat på til mundtlig præsentation ved formandskabet

4. Rådskonklusioner om digitalisering af den europæiske industri og

digital forvaltning..................................................................................... 25

Punktet er sat på til vedtagelse

5. Rådskonklusioner om bedre regulering ............................................... 33

Punktet er sat på til politisk drøftelse og vedtagelse

6. Udstationeringsdirektivet ..................................................................... 42

Punktet er sat på til præsentation ved formandskabet

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

2/53

1. Portabilitet: Forslag om sikring af grænseoverskridende mobile

onlineindholdstjenester i det indre marked KOM(2015)627

Revideret notat. Ændringer er markeret med

fed

kursiv.

Resumé

EU-kommissionen har den 9. december 2015 fremlagt et forslag til en

forordning

sikring

grænseoverskridende

mobile

onlineindholdstjenester i det indre marked.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 114

Forslaget har til formål at indføre fælles regler for at sikre, at forbrugere

kan tage deres onlineindholdstjenester med over grænserne, når

forbrugerne tager midlertidigt opholder sig i andre medlemsstater.

Regeringen vurderer ikke, at forslaget som udgangspunkt har

lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige statsfinansielle

konsekvenser. Regeringen vurderer endvidere, at de samfunds- og

erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke kan opgøres på nuværende

tidspunkt, og konsekvenserne vil afhænge af det endelige forslag.

Regeringen støtter, at der bliver fundet en løsning således, at forbrugere i

EU kan tage lovligt indkøbte onlinetjenester med sig, når de tager

midlertidigt ophold i en anden medlemsstat. En sådan løsning bør dog

være balanceret i forhold til rettighedshavernes, tjenesteudbydernes og

forbrugernes interesser.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den

26.-27. maj 2016 med henblik på en generel indstilling eller

fremskridtsrapport.

Baggrund

Kommissionen har den 9. december 2015 ved KOM(2015)627

offentliggjort et forslag til en forordning om sikring af

grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester i det indre marked.

Forslaget er oversendt til Rådet den 17. december 2015 i dansk

sprogversion. Forslaget er udarbejdet med hjemmel i TEUF artikel 114 og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Baggrund for forslaget er, at der i Kommissionens strategi for et digitalt

indre marked af 6. maj 2015 (KOM(2015) 192) foreslås en række

initiativer med henblik på at skabe et indre marked for digitalt indhold og

digitale tjenester. Forslaget er blandt de første af initiativerne i strategien.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

3/53

Kommissionen har oplyst, at forslaget vil blive efterfulgt af andre

initiativer på de områder, der er identificeret i strategien, herunder det

ophavsretlige område. Forslaget er offentliggjort samtidig med

Kommissions meddelelse ”På

vej mod en tidssvarende, mere europæisk

ramme for ophavsret”,

hvori der redegøres for Kommissionens fremtidige

planer for ophavsretsområdet.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fjerne hindringerne for grænseoverskridende

mobilitet af onlineindholdstjenester, der fx giver adgang til sport, film,

musik etc. Formålet er således at gøre det muligt for forbrugere at tage

sådanne tjenester med, når de tager midlertidigt ophold i andre

medlemsstater, fx i forbindelse med forretningsrejser eller ferie.

Forordningen har 8 artikler.

Artikel 1

fastsætter forslagets formål og anvendelsesområde. Med

forslaget vil der blive indført fælles regler for at sikre, at abonnenter på

onlineindholdstjenester i EU, der leveres mobilt, kan modtage disse

tjenester, når abonnementerne midlertidigt opholder sig i en anden

medlemsstat (grænseoverskridende mobilitet).

Artikel 2

indeholder forordningens definitioner, der skal fortolkes

ensartet i EU.

artiklen

defineres

begreberne

”abonnent”,

”forbruger”,

”bopælsmedlemsstat”, ”midlertidigt ophold”, ”onlineindholdstjeneste" og

”mobilitet”. Det følger bl.a., at der ved ”bopælsmedlemsstat” forstås den

medlemsstat, hvor abonnenten har sit sædvanlige opholdssted, og at der

ved ”midlertidigt ophold” forstås, at en abonnent befinder sig i en anden

medlemsstat end sin bopælsmedlemsstat. Det følger af Kommissionens

konsekvensanalyse, at der i forhold til definitionen af ”midlertidigt

ophold” ikke er tænkt på en konkret tidsperiode, og at det midlertidige

ophold kan skyldes fx ferie, arbejde eller studier.

Det følger ligeledes, at der ved en ”onlineindholdstjeneste” forstås en

tjeneste som omhandlet i artiklerne 56 og 57 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, som en tjenesteudbyder lovligt stiller

til rådighed mobilt i bopælsmedlemsstaten, og som er en audiovisuel

medietjeneste efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU

eller en tjeneste, hvis vigtigste funktion er at give adgang til værker, andre

frembringelser eller transmissioner fra radio- og tv-foretagender enten

lineært eller on-demand, og som leveres til en abonnent på aftalte vilkår

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

4/53

enten mod betaling eller gratis, forudsat

bopælsmedlemsstat verificeres af udbyderen.

abonnentens

Forslaget indeholder ikke nogen definition af en indholdsudbyder.

Artikel 3

indeholder en forpligtelse for udbyderen af en

onlineindholdstjeneste til at sikre, at abonnenten kan benytte

onlineindholdstjenesten under midlertidigt ophold i en anden

medlemsstat. Dette gælder for det samme indhold, den samme kategori af

og det samme antal udstyrsenheder samt den samme kategori af

brugsegenskaber som dem, der tilbydes i bopælsmedlemsstaten. Denne

forpligtelse omfatter dog ikke de samme kvalitetskrav til leveringen af en

sådan tjeneste, som når tjenesten ydes i bopælsmedlemsstaten.

Artikel 4

indeholder regler om leveringsstedet for, adgangen til og

brugen af onlineindholdstjenester. Leveringen af tjenesten samt den

adgang en abonnent, der midlertidigt opholder sig i en anden

medlemsstat, har til den, og den brug, abonnenten gør af den, anses for

udelukkende at finde sted i bopælsmedlemsstaten. Rent ophavsretsligt

betyder dette, at de relevante ophavsretlige handlinger, der finder sted, når

tjenesten stilles til rådighed for forbrugerne som led i

grænseoverskridende mobilitet, udelukkende anses for at finde sted i

bopælsmedlemsstaten.

Artikel 5

medfører, at eventuelle kontraktvilkår, der er i strid med

forpligtelsen til at sikre grænseoverskridende mobilitet, ikke kan

håndhæves. Dette gælder navnlig vilkår, der begrænser enten

forbrugerens muligheder for at benytte grænseoverskridende mobilitet i

forbindelse med sine onlineindholdstjenester eller tjenesteudbyderens

mulighed for at stille denne mobilitet til rådighed.

I artikel 5, stk. 2, gives der mulighed for, at rettighedshavere og

indholdsudbydere kan aftale, at indholdsudbyderen skal anvende effektive

midler til at verificere deres abonnenter. Disse midler skal dog være

rimelige og må ikke gå udover, hvad der er krævet for at nå deres mål.

Artikel 6

bestemmer, at behandling af personoplysninger i medfør af

forordningen skal udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF om

databeskyttelse og direktiv 2002/58/EF om databeskyttelse i den

elektroniske kommunikationssektor.

Artikel 7

medfører, at forordningen finder anvendelse på eventuelle

aftaler, der er indgået, og rettigheder, der er erhvervet, inden datoen for

forordningens anvendelse, hvis de er relevante for leveringen af,

adgangen til og brugen af tjenesten. Det bemærkes, at de relevante parter

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

5/53

får en frist på seks måneder fra offentliggørelsen til at tilpasse sig den nye

retstilstand.

Artikel 8

regulerer forordningens ikrafttræden. Det fremgår, at

forordningen træder i kraft seks måneder efter offentliggørelsen i EU-

Tidende.

Europa-Parlamentets udtalelser

Det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet er JURI (Legal Affairs)), der

som rapporteur har udpeget Jean-Marie Cavada (Group of the Alliance of

Liberals and Democrats of Europe). JURI har endnu ikke afgivet

udtalelse.

ITRE (Industri, Research and Energy), CULT (Culture and Education),

IMCO (Internal Market and Consumer Protection) og LIBE (Civil

Liberties, Justice and Home Affairs) har mulighed for at afgive udtalelser.

LIBE har valgt ikke at afgive en udtalelse.

For nærværende er det ikke kendt, hvor Europa-Parlamentet afgiver

udtalelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.

Kommissionen lægger i den forbindelse vægt på, at mobile

onlineindholdstjenester er et spørgsmål af grænseoverskridende karakter.

Kommissionen anfører ligeledes, at da ophavsrettigheder og nærtstående

rettigheder er harmoniseret på EU-plan, er det kun EU, der kan ændre den

retlige ramme, og at medlemsstaterne derfor ikke kan gribe ind gennem

lovgivning for at sikre grænseoverskridende mobilitet. På den baggrund

vurderer Kommissionen, at sådanne foranstaltninger derfor kun kan

træffes på EU-plan.

På det foreliggende grundlag kan regeringen tilslutte sig Kommissionens

betragtninger omkring nærhedsprincippet. De løsninger vedrørende

mobile onlineindholdstjenester, der allerede eksisterer på markedet, hviler

på frivillige aftaler i de enkelte medlemsstater. Det er forskelligt fra

medlemsstat til medlemsstat og tjeneste til tjeneste om – og i givet fald i

hvilken udstrækning - en forbruger kan tage sin tjeneste med, når der

tages midlertidigt ophold i en anden medlemsstat. I det omfang, der er

behov for bindende, ensartede løsninger på tværs af landegrænser i EU,

vil der være behov for EU-regulering.

Gældende dansk ret

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

6/53

De løsninger vedrørende mobile onlineindholdstjenester, der allerede

eksisterer på markedet, hviler på frivillige aftaler mellem

rettighedshaverne og tjenesteudbyderne. Det er forskelligt fra tjeneste til

tjeneste om – og i givet fald i hvilken udstrækning - en forbruger kan tage

sin tjeneste med, når der tages midlertidigt ophold i en anden

medlemsstat.

Dansk ret indeholder ikke regler, der forpligter udbyderen af en

onlineindholdstjeneste at sikre, at en abonnent, der midlertidigt opholder

sig i en anden medlemsstat, kan få adgang til og bruge

onlineindholdstjenesten.

Dansk lovgivning indeholder endvidere ikke regler, der forpligter

udbyderen af en onlineindholdstjeneste til at underrette abonnenten om

kvaliteten af leveringen af onlineindholdstjenesten.

Efter forbrugeraftaleloven skal en erhvervsdrivende inden indgåelsen af

en aftale om en ikke-finansiel tjenesteydelse give forbrugeren oplysning

om tjenesteydelsens vigtigste egenskaber og, hvor det er relevant, digitalt

indholds funktionalitet og evne til at fungere sammen med hardware og

software.

Ophavsretsloven gælder som udgangspunkt kun for så vidt angår

handlinger, der foretages på dansk territorium. Disse handlinger kan fx

være eksemplarfremstilling af ophavsretligt beskyttet materiale eller

tilgængeliggørelse af materialet til danske borgere. Ophavsretsloven

indeholder ikke specielle bestemmelser om, hvornår en handling foretages

på dansk territorium ud over ophavsretslovens § 87, der vedrører

udsendelser via satellit.

Ophavsretslovens udgangspunkt er, at en rettighedshaver helt eller delvist

kan overdrage sine rettigheder efter ophavsretsloven, og at

rettighedshaveren på den måde kan vælge at begrænse overdragelsen af

rettigheder geografisk, fx til anvendelse i ét medlemsland.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det forventes ikke, at forslaget vil kræve lovgivningsmæssige ændringer i

Danmark. Det bemærkes, at forslaget ikke indeholder krav om tilsyn eller

konsekvenser ved en manglende overholdelse af forslaget. Såfremt der i

Danmark findes behov for at supplere forordningens regler, vil dette være

op til national lovgivning.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

7/53

Eventuelle tvister om overholdelse af reglerne i forordningen kan afklares

ved domstolene.

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes ikke, at forslaget vil have væsentlige statsfinansielle

konsekvenser.

Forslaget indeholder ikke forpligtelser eller retningslinjer for

medlemsstaterne, og håndhævelse af reglerne vil ske gennem det

almindelige domstolssystem.

Hvis offentlige myndigheder, institutioner mv. bliver omfattet af

forordningen, kan dette medføre statsfinansielle omkostninger i form af

udgifter til indkøb eller udvikling af verifikationssystemer,

genforhandling af kontrakter mv. Det bemærkes i den forbindelse, at en

offentlig myndighed, institution mv. vil være omfattet, hvis den udbyder

en tjeneste som defineret i artikel 2(e), den leverer tjenesten til en

abonnent på aftalevilkår, og at dette sker enten:



Mod betaling eller



Gratis, forudsat at abonnentens bopælsmedlemsstat verificeres af

udbyderen.

Det bemærkes herved, at offentlige myndigheder, institutioner mv., der

udbyder gratistjenester, kun vil være omfattet af forordningen, forudsat at

de verificerer deres abonnenters bopælsmedlemsstat. Regeringen forstår

herved, at offentlige gratistjenester, som fx udbydes af bibliotekerne eller

DR, som udgangspunkt ikke vil være omfattet af forslaget, medmindre de

frivilligt vælger dette. Dette vil dog blive endeligt afklaret i forbindelse

med forhandlingerne.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

De samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på

nuværende tidspunkt, og vil afhænge af det endelige forslag.

Forslaget vil kunne medføre, at eksisterende kontrakter mellem

indholdsudbydere og rettighedshaver vil blive krævet genforhandlet, og at

indholdsudbydere vil skulle udvikle nye systemer til verifikation af deres

abonnenter. Det er sandsynligt, at disse udgifter vil kunne blive væltet

over på forbrugerne.

Kommissionen har i sin konsekvensanalyse vurderet konsekvenserne af

forslaget for forbrugere, indholdsproducenter og tjenesteudbyderne.

Kommissionen oplyser flere steder i konsekvensanalysen, at det er

vanskeligt at indhente data om konsekvenserne af forslaget.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

8/53

For så vidt angår forbrugere fastslår Kommissionen, at den valgte løsning

vil have

positive konsekvenser

for forbrugerne, da det bl.a. vil blive sikret,

at de kan tage deres tjenester med over grænserne i medfør af forslaget.

Kommissionen vurderer, at det ikke kan afvises, at forslaget kan resultere

i højere priser for så vidt angår tjenester, der udbyder audiovisuelt

materiale og sportsudsendelser. Kommissionen bemærker dog, at en

eventuel prisstigning må forventes at blive begrænset.

For så vidt angår indholdsproducenterne vurderer Kommissionen, at

forslaget samlet set vil være

neutralt

eller have

positiv effekt af mindre

karakter.

Kommissionen lægger her bl.a. vægt på, at forslaget sikrer

mobilitet af de omfattede indholdstjenester, og at dette kan medføre, at

forbrugerne bliver mere interesserede i tjenesterne, og at

indholdsproducenterne derfor kan få en større indtægt.

For så vidt angår indholdsudbyderne, så vurderer Kommissionen, at

forslaget på kort sigt kan have

negative

konsekvenser for, men at de på

lang sigt (mere end 5 år) vil kunne drage fordel af forslaget. På den

positive side fremhæver Kommissionen bl.a., at forslaget giver

indholdsudbyderne sikkerhed for, at de kan udbyde mobilitet til deres

kunder, og at indholdsudbyderne derfor kan udbyde et bedre produkt. På

den negative side fremhæver Kommissionen bl.a., at indholdsudbyderne

kan komme til at betale en højere pris til rettighedshaverne, og at

indholdsudbyderne herudover vil kunne være nødt til at afholde ekstra

omkostninger i forbindelse med bl.a. genforhandling af kontrakter og

investering i nye IT-systemer. Kommissionen har vurderet, at de mulige

yderligere omkostninger relativt set vil påvirke små og mellemstore

indholdsudbydere hårdere end store indholdsudbydere, men at de negative

konsekvenser ved at udelade små og mellemstore indholdsudbydere

sandsynligvis

vil

være

større,

end

hvis

medtages.

Kommissionen vurderer endvidere, at forslaget kan medføre øget adgang

til kulturelt indhold. Kommissionen henviser til, at muligheden for

mobilitet over grænserne kan tiltrække nye forbrugere, og det vil tillade

eksisterende forbrugere at få en bedre brugeroplevelse.

Kommissionen vurderer derudover, at forslaget vil være et begrænset

indgreb i ophavsretten som intellektuel ejendomsret og friheden til at

drive virksomhed, men at dette kan retfærdiggøres i lyset af formålet med

forslaget, som er at give bedre muligheder for at tilbyde og modtage

tjenester over grænserne.

Høring

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

9/53

Forslaget er udsendt i almindelig høring til berørte interessenter den 18.

december 2015. Kulturministeriet modtog i forbindelse med høringen 17

høringssvar:

Hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar er gennemgået nedenfor:

Artikel 1 – Anvendelsesområde

TDC

finder grundlæggende, at uanset det generelt ønskværdige i, at

indhold er tilgængeligt i et digitalt indre marked, så vil frivillige aftaler

være at fortrække.

Koda, DJBFA, DPA, DKF, Musikforlæggerne i Danmark

Samrådet for

Ophavsret

finder, at frivillige aftaler til dækning af markedets behov vil

være den rette måde at fremme portabilitet af onlinetjenester på – ikke

forordningsredskabet. Koda, DJBFA, DPA, DKF, Musikforlæggerne i

Danmark og Samrådet for Ophavsret er derfor uenige i, at EU-tiltag vil

skabe klare fordele for alle typer af rettighedshavere, og stiller i øvrigt

flere spørgsmålstegn ved Kommissionens begrundelse for at fremsætte

forslaget.

Det Kongelige Bibliotek

mener, at det forekommer underligt, at

forordningen i artikel 2 indskrænker ”onlinetjenester” til audiovisuelle

medietjenester eller transmissioner fra radio- og tv-foretagender. Det

Kongelige Bibliotek finder det i lyset af det refererede mål om at skabe

mulighed for øget onlineadgang til værker og kulturelt indhold for

brugere i hele EU mest naturligt, at forordningen også skaber adgang til

lovligt indhold, der stilles til rådighed for registrerede brugere i henhold

til indgåede aftalelicenser. Det Kongelige Biblioteket undrer sig

endvidere over, at man har valgt at foreslå en forordning og ikke et

direktiv.

IFPI Danmark

støtter forslagets grundidé om at give forbrugerne

mulighed for at tilgå deres tjenester på tværs af grænser og bemærker, at

musikselskaberne allerede via frivillige aftaler har gjort det muligt for

forbrugere at tage deres abonnement på musikstreamingtjenester såsom

Spotify, Tidal, TDC Play etc. med på rejser, således at forbrugeren også i

udlandet har adgang til sin streamingtjeneste og op imod 43 millioner

musikværker mv.

DFI

anerkender og tilslutter sig ønsket om og mulighederne for, at

borgerne i EU skal kunne medtage abonnementstjenester på film og øvrig

digitalt indhold under rejser i EU. Denne holdning deler alle

rettighedsorganisationer og filminstitutter i Europa efter DFIs opfattelse.

Det anføres endvidere, at det samtidig er et stærkt ønske fra både

rettighedshavere, organisationer og fra de europæiske filminstitutters

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

10/53

sammenslutning (EFAD), at udviklingen af portabilitetsmodellen skal ske

aftalebaseret

for

undgå

utilsigtede

konsekvenser

for

forretningsmodellerne. DFI vil på den baggrund understrege, at

regelændringer bør overvejes nøje og gennemføres i tæt dialog med

rettighedshaverne, de nationale filminstitutter og EFAD. DFI vurderer

også, at det bør beskrives nærmere, hvad regelændringerne medfører,

alternativt overveje en opsplittet indfasning, med mulighed for at

analysere og vurdere konsekvenserne løbende.

Dansk Biblioteksforening

er generelt set enig i forordningens målsætning,

’at skabe mulighed for øget onlineadgang til værker for brugere i hele

EU’. Danmarks Biblioteksforening anfører, at konsekvenserne er uklare

hvad angår e-bogsformidling mv. Danmarks Biblioteksforening deler det

Kongelige Biblioteks forundring i forhold af valget af en forordning

fremfor et direktiv.

FDV

støtter generelt forslagets grundidé om at give forbrugerne mulighed

for at tilgå abonnementstjenester, når de rejser i andre EU-lande. FDV

støtter en velafbalanceret regulering, hvor alle parter tilgodeses, og hvor

aftalefriheden i relation til at finansiere og distribuere beskyttede værker -

i samarbejde med udenlandske partnere, hvor det er ønskeligt - bevares i

størst muligt omfang. Forordningen lider efter FDV’s opfattelse af en

række mangler, der i sidste ende kan forringe indholdet på online-

tjenesterne til skade for forbrugeren. FDV vurderer på den baggrund, at

forslaget i en vis grad underminerer mulighederne for fremtidig

finansiering og distribution af film og tv-indhold.

Copydan Verdens TV

er særdeles skeptisk over for forordningsforslaget

og opfordrer til, at det bliver forkastet. For det første vurderer Copydan

Verdens TV, at forordningsforslaget vil skabe en betydelig risiko for, at

rettighedshavere opt'er ud af Copydan Verdens TV's licenser til tv-

distributører eller at tv-distributørerne må opgive at have såkaldt out-of-

home funktionalitet. Copydan Verdens TV vurderer endvidere, at der

også en risiko for at resultatet kan blive, at Copydan Verdens TV mere

generelt mister muligheden for at give tv-distributørerne adgang til out-

of-home funktionalitet, som er et sekundært element i tv-pakker. Copydan

Verdens TV mener, at dette i høj grad vil være til ulempe for forbrugerne.

For det andet mener Copydan Verdens TV, at det er betænkeligt at

lovgive om, hvilken funktionalitet online tjenester skal have. Det er i den

forbindelse Copydan Verdens TVs frygt, at, at stærke rettighedshavere

undlader at give licenser på territorier, hvor der er et begrænset marked

for værket, fordi sådanne licenser bryder muligheden for at give

eksklusivitet på det eller de territorier, hvor hovedmarkedet for værket er.

For det tredje kritiseres Kommissionens konsekvensanalyse. Copydan

Verdens TV foreslår derfor i stedet, at udfordringerne bør løses gennem

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

11/53

frivillige aftaler støttet af soft law løsninger. Copydan Verdens TV peger

på, at Copydan Verdens TV allerede overfor Kulturministeriet har peget

på en mulig løsning, som ikke involverer lovgivningsmæssige indgreb i

aftalefriheden.

TV 2

er som udgangspunkt interesseret i at kunne tilbyde sine abonnenter

adgang til alt indhold på TV 2 PLAY, når abonnenterne opholder sig

midlertidigt uden for Danmark, men inden for Europa. TV 2 opfordrer til,

at der findes en afbalanceret regulering, der muliggør, at abonnenterne

kan tilgå indholdet, når de midlertidigt opholder sig uden for

bopælsmedlemslandet, men hvor denne adgang ikke resulterer i, at

onlineindholdsudbyderne ikke, eller kun mod betaling af prohibitive

vederlag, kan erhverve rettighederne til mobil distribution, så

onlineindholdsudbydere fra mindre sprogområder fortsat kan erhverve

attraktivt indhold distribueret med mulighed for mobilitet.

Discovery

anerkender den politiske prioritering, som EU-kommissionen

tillægger området. Discovery er dog overordnet set bekymrede over, at

forslaget er vagt på centrale punkter.

Dansk Erhverv

er enig i præmissen om, at verden bliver stadig mere

digital, og at forbrugerne i stigende grad forventer at kunne forbruge

digitalt indhold via et mobilt apparat, også under ophold i andre lande.

Dansk Erhverv er således som udgangspunkt positivt stemt for

intentionen i meddelelsen. Dansk Erhverv bemærker, at det i dag er

muligt at benytte sine musikabonnementer, når man rejser i andre lande.

Det bemærkes også, at der på markedet for e-bøger ikke er nogle

geografiske restriktioner, hvad enten der er tale om enkeltkøb eller

”streaming”, og uanset hvilket terminaludstyr læseren benytter, og at der

således kan sættes spørgsmålstegn ved behovet for regulering af dette

område. Hvad angår markedet for film, tv-serier mv. vurderes det, at

eventuelle forandringer bør ske gennem frivillige aftaler mellem parterne.

Dansk Erhverv foreslår, at EU-Kommissionen her kan agere som

facilitator via standardaftaler, gensidighedsaftaler og anden soft law.

Dansk Industri

vurderer, at portabilitetsforslaget er et af de områder, der

kan have stor betydning for dets medlemmer. DI støtter som

udgangspunktet formålet bag forslaget om grænseoverskridende

portabilitet af digitalt indhold. DI anfører hertil, at det dog er afgørende,

at udformningen af det endelige reguleringsforslag ikke underminerer den

territorialt opdelte rettighedsstruktur for de berørte brancher, og at

princippet om kontraktfrihed fuldt ud respekteres. Det er afgørende for

DI, at forslaget om portabilitet udgør en endelig ramme for

grænseoverskridende adgang til digitalt indhold. DI kan på ingen måde

støtte forslag om, at EU-borgere generelt skal sikres adgang til territorialt

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

12/53

afgrænsede online tjenester inden for EU – eksempelvis ved at en dansker

skal kunne vælge et tysk abonnement af HBO i stedet for det danske. DI

vurderer, at et sådant forslag vil være i strid med principperne om

territoriale rettigheder og kontraktfrihed, og det vil underminere

forretnings- og finansieringsmodellerne for blandt andet film, tv-serier,

sportsevents mv.

Artikel 2(c) og (d) – definition af ”bopælsmedlemsstat” og ”midlertidigt

ophold”

IFPI Danmak

opfordrer til, at definitionen af ”midlertidigt

ophold”

gøres

mere tydelig med henblik på at undgå eventuelle misbrugstilfælde.

IFPI

Danmark

foreslår, at bestemmelsen bør begrænses til ferieaktiviteter og

forretningsrejser i et nærmere bestemt tidsrum eller lignende.

DFI

vurderer, at det er uklart, hvad ”midlertidig ophold” betyder.

FDV

vurderer, at med en manglende indholdsmæssig konkretisering af

”midlertidigt

ophold”

er der en risiko for, at abonnenter vil forsøge at tage

deres udenlandske abonnement med til eksempelvis Danmark og anvende

abonnementet på mere permanent basis – eksempelvis i forbindelse med

udstationeringer, forskerophold m.v. Det vurderes, at dette i høj grad vil

forringe rettighedshaveres mulighed for at indgå fremtidige finansierings-

og distributionsaftaler baseret på anslåede lokale indtjeningsmuligheder

understøttet af territoriale eksklusivitetsbestemmelser. FDV vil derfor

opfordre til, at bestemmelsen begrænses til et specifikt defineret tidsrum.

Copydan Verdens TV

vurderer, at ”midlertidigt ophold” skal defineres

nærmere. Copydan Verdens TV opfordrer til, at det præciseres, at det,

som forordningen vedrører, er korte ferie- og forretningsrejser i andre

EU-lande.

Koda, DJBFA, DPA, DKF, Musikforlæggerne i Danmark

Samrådet for

Ophavsret

stiller spørgsmålstegn ved, hvad der forstås ved begrebet

”midlertidig”.

TV 2

mener, at det er uklart, om det er hensigten med definitionen af

"midlertidigt" ophold i artikel 2 (d), at denne bestemmelse endeligt

oplister kravene til "midlertidigt", således at ethvert ophold uden for

bopælsmedlemslandet anses som midlertidigt, og at opholdet først skifter

karakter, når abonnenten flytter til landet. TV 2 mener, at dette bør

afklares i forordningen. TV 2 vurderer endvidere, at hvis der ikke stilles

krav om, at opholdet uden for bopælsmedlemsstaten skal have en

begrænset varighed, kan TV 2 være bekymret for, at rettighedshaverne

enten undlader at overdrage rettigheder til distributionsmåder, der

muliggør mobilitet, eller ved at rettighedshaverne prisfastsætter

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

13/53

rettighederne ud fra, at rettighederne dækker hele EU. I førstnævnte

tilfælde vurderes det, at resultatet vil være, at mobilitet mindskes eller

ophører. I sidstnævnte tilfælde vil kun de onlineindholdsudbydere, der

opererer inden for de største medlemslande, eller hvor

onlineindholdstjenesten er rettet mod flere medlemslande, kunne erhverve

rettighederne.

Discovery

er af den opfattelse af begrebet ”midlertidigt ophold” bør være

rimeligt åbent, så forskellige udbydere af mobile onlineindholdstjenester

har fleksibilitet til at kunne tilbyde forskellige pakker af adgang til

portabilitet.

Dansk Erhverv

mener, at definitionerne er uklare, hvorfor det er

vanskeligt at se, hvad de i praksis vil betyde for udbydernes

forretningsbetingelser og for håndhævelse.

Dansk Industri

vurderer, at det er vigtigt, at begrebet midlertidigt ophold

(temporarily present) defineres entydigt og præcist i forslaget om cross-

border portabilitet af online digitale tjenester. Det er afgørende for DI, at

brugeren skal fast bopæl i Danmark for at kunne få adgang til online

danske tjenester i EU28. DI vurderer, at de underliggende aftalebestemte

og territorialt afgrænsede licenser og ophavsrettigheder herved

respekteres. Derimod er selve definitionen af periodelængden for

midlertidigt ophold ikke afgørende for DI.

Artikel 2(e) – definition af en ”onlineindholdstjeneste”

IFPI Danmark

opfordrer til, at platforme fortsat skal kunne differentiere

deres produkter og services og dermed levere forskellige versioner af

deres tjeneste, fx i relation til gratis tjenester og betalingstjenester.

Forordningen bør ikke påvirke muligheden for, at tjenester kan have

begrænsninger eller restriktioner vedrørende portabilitet afhængigt af

funktionerne i onlinetjenesten, fx i forbindelse med en betalingsversion af

en tjeneste over for en gratis version.

Statsbiblioteket

forudsætter, at aftaler med rettighedsorganisationer om at

friholde Statsbiblioteket for eventuelle krav også automatisk udvides, når

pligten udvides til at stille en samling til rådighed for retmæssig brug i en

anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten. Statsbiblioteket

forudsætter endvidere, at visse af bibliotekets tjenester er undtaget fra

forordningen allerede fordi der ikke er tale om mobile tjenester og der er

tale om gratis ydelser, hvor der ikke sker verificering af den enkelte

forbrugers bopælsmedlemsstat.

Discovery

vurderer, at det vil kunne forårsage væsentlig skade i

beskyttelsen af eksklusivt indhold og forretningsmodellerne bygget op

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

14/53

herom, hvis fx et offentligt tv-selskabs catchup-platform underlægges

forpligtelsen til at tilbyde portabilitet til dets brugere.

Dansk Erhverv

mener, at det er uklart, hvad formålet er med at skelne

mellem betalingstjenester og gratisudgaven af en tjeneste. For Dansk

Erhverv er det centrale, at udbydere af eksempelvis musiktjenester har

frihed til at udvikle nye produkter og tilbyde differentierede tjenester,

herunder premium hhv. gratisudgaver med forskellige muligheder.

Artikel 3 – Forpligtelser for indholdsudbyderne

TDC

finder det positivt, at tjenesteudbydere ikke er forpligtet til at levere

med samme kvalitet uden for eget dækningsområde.

Radio- og TV-nævnet

peger på, at det bør afklares, hvorledes udbydernes

forpligtelse håndhæves.

Discovery

vurderer, at kravet i artikel 3, stk. 3, om, at

indholdstjenesteudbyderen skal informere deres abonnenter om kvaliteten

af tjenesten i udlandet let kan blive et urealistisk krav, med mindre

forpligtelsen kan opfyldes ved en generel klausul.

Artikel 4 – Fiksering af hvor leveringen af onlineindholdstjenesten

sker i forhold til portabilitet

Koda, DJBFA, DPA, DKF, Musikforlæggerne i Danmark

Samrådet for

Ophavsret

mener, at artikel 4 er unødvendig og uhensigtsmæssig.

Unødvendig, fordi formålet – portabilitet af abonnementsbaserede

onlineindholdstjenester – kan opfyldes uden denne ophavsretlige

fiksering. Uhensigtsmæssig, fordi det underminerer det hidtil gældende

retlige udgangspunkt, at de relevante ophavsretlige handlinger finder sted

i modtagerlandet, med mindre der – som i satellit- og kabeltransmission –

særligt er fastsat andet.

Det Kongelige Bibliotek

mener, at artikel 4 medfører, at grundlaget for at

indskrænke adgangen til en dansk aftalelicens til udelukkende at gælde

det danske territorium synes at bortfalde.

Copydan Verdens TV

vurderer, at forslaget til art. 4 er særdeles

bekymrende, da den ikke dækker over de juridiske realiteter vedrørende

lovvalg og kan være en glidebane i retning af ikke at anerkende, at

internetransmissioner skal vurderes efter lovgivningen i modtagelandet

(udnyttelseslandet), hvilket er afgørende for at sikre en effektiv

ophavsretsbeskyttelse.

Artikel 5 – Kontraktslige bestemmelser

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

15/53

Copydan Verdens TV

vurderer, at det i forordningen bør gøres klart, at

portabilitetsreglerne kun finder anvendelse, hvis en tjenesteudbyder

præcist kan verificere, hvor en forbruger har fast bopæl, og hvor

vedkommende midlertidigt opholder sig.

Discovery anfører endvidere, at en robust verifikation er en forudsætning

for, at forordningen overhovedet kan finde anvendelse i praksis, og at

gratistjenester skal have lige så robuste kontrolforanstaltninger som

betalingstjenesterne.

Dansk Industri

vurderer, at service udbydere (Netflix, HBO, Viaplay mv.)

bør forpligtes til at levere robuste, ensartede og sikre procedurer, der kan

autentificere abonnenter, for derved at undgå rettighedskrænkelser mv.

FDV

opfordrer til, at verificering af abonnenter bliver en pligt for den

enkelte onlineindholdstjeneste. I modsat fald vurderes det, at der vil være

en risiko for uretmæssig brug af indholdet.

Artikel 6 - Databeskyttelse

Datatilsynet

forudsætter, at tjenesteudbydere etableret i Danmark

iagttager persondatalovens regler i forbindelse med eventuelle

behandlinger af personoplysninger som følge af forslaget.

Artikel 7-8 – Forholdet til eksisterende kontrakter og

overgangsperiode

DFI

er bekymrede over, at rettighedshaverne med forordningen stilles i en

ny situation uden krav på genforhandling med udbyderne, og DFI har den

opfattelse, at adgang til indhold bør være sekundært i forhold til at sikre

rettighedshavernes interesser.

FDV

opfordrer til, at overgangsperioden på 6 måneder gøres længere, da

der bl.a. vil være behov for at genforhandle aftaler og gentænke

aftalemodeller for hver enkelt distribution. FVD vurderer, at det må stå

klart, at dette arbejde – med et så omfattende indholdsmateriale som

onlinetjenesterne besidder – vanskeligt kan klares inden for seks måneder.

Copydan Verdens TV

vurderer, at det er kritisabelt, at forslaget til

forordningen ikke gør det klart, at en accept til portabilitet i aftalerne

mellem rettighedshaverne og tjenesteudbyderne kan være betinget af et

krav om et forhøjet af vederlag. Det er Copydan Verdens TV’s opfattelse,

at bestemmelsen om virkning i forhold til allerede indgåede kontrakter

har ekspropriativ karakter, der både er på kant med Grundloven og EU’s

grundrettigheder.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

16/53

TV 2

har noteret sig, at forordningen synes at forudsætte, at alt indhold,

også indhold erhvervet inden forordningen trådte i kraft, og hvor der i

aftaleforholdet måtte gælde fx amerikansk ret, også omfattes af

forordningens artikel 4, jf. artikel 3, selv om adgang uden for

bopælsmedlemslandet ikke betragtes som opnået i bopælsmedlemslandet

efter amerikansk ret. TV 2 forudsætter, at dette ikke strider mod

internationale regler og konventioner, og at onlineudbydernes

medkontrahenter derfor ikke kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende

og ikke kan kræve aftalerne genforhandlet ud fra læren om bristende

forudsætninger. I modsat fald vurderes det, at overgangsordningen er alt

for kort.

Discovery

spørger til, om EU har gjort sig nogle overvejelser i forhold til

eksisterende kontrakter med amerikanske rettighedshavere. Discovery

mener i øvrigt, at den foreslåede 6 måneders overgangsperiode er

urealistisk.

Forhandlingssituation

Overordnet set forventes der at være støtte til intentionen med

forordningsforslaget fra den overvejende del af medlemslandene.

Størstedelen af landene har dog samtidig udtrykt behov for ændringer og

præciseringer i forslaget, og der er på nuværende tidspunkt stadig

uenigheder om en række af forslagets grundlæggende principper.

En stor del af medlemsstaterne har givet udtryk for, at det er vigtigt at

sikre, at forslaget ikke går videre end formålet – at give adgang til at tage

sine onlineindholdstjenester med over grænsen, når man tager midlertidigt

ophold i andre medlemsstater. En række af disse medlemsstater har

ønsket nærmere at præcisere forordningens krav til ”bopælsmedlemsstat”

og ”midlertidigt ophold” samt yderligere at beskrive kravene til

indholdsudbydernes verifikation af deres abonnenter. Andre

medlemsstater ønsker at bibeholde de definitioner, der kan findes i

Kommissionens oprindelige forslag. Enkelte medlemsstater har ytret

ønske om, at kravene til verifikation bliver objektivt bestemt, og at der

derfor ikke skal være mulighed for, at rettighedshavere og

indholdsudbydere aftaler nærmere herom, mens andre lande har ønsket

aftalefrihed på dette punkt.

Størstedelen af medlemslandene har desuden sat spørgsmålstegn ved

rimeligheden af den foreslåede overgangsperiode på seks måneder. Disse

lande har særligt fremhævet, at forordningen også finder anvendelse på

eksisterende kontrakter, og at perioden derfor bør forlænges. Det vurderes

ikke, at der på nuværende tidspunkt er enighed om, hvor lang

overgangsperioden skal være.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

17/53

Det forventes i øvrigt, at der vil ske præcisering af forskellen mellem

betalingstjenester og gratistjenester, da flere lande har ønsket dette.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambitioner om at styrke det

digitale indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder og finder

det relevant at undersøge, om der er plads til reguleringsmæssige

forbedringer i de gældende regler, herunder i forbindelse med

grænseoverskridende digitale aktiviteter i EU.

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes

ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør

være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale

virksomheder. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige

byrder for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse med

bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Regeringen støtter i den forbindelse, at der bliver fundet en løsning

således, at forbrugere i EU kan tage lovligt indkøbte onlinetjenester med

sig, når de tager midlertidigt ophold i en anden medlemsstat. En sådan

løsning bør dog være balanceret i forhold til rettighedshavernes,

tjenesteudbydernes og forbrugernes interesser, og der bør derfor være et

tilstrækkeligt manøvrerum for de involverede parter til at aftale sig frem

til velfungerende, grænseoverskridende løsninger inden for rammerne af

det foreliggende forordningsforslag.

Regeringen finder, at forslaget bør præciseres, således at det ikke i praksis

kommer til at gå videre end formålet – at give forbrugere mulighed for at

tage deres tjenester med over grænserne, når de tager midlertidigt ophold

i en anden medlemsstat. Regeringen vurderer i den forbindelse, at det er

vigtigt, at der sker passende verifikation af forbrugernes

bopælsmedlemsstat, og at rettighedshaverne og indholdsudbydere har et

vist manøvrerum til at kunne indgå aftaler herom. Kravene til

indholdsudbydernes verifikation bør dog ikke gå ud over, hvad der

rimeligt og nødvendigt.

Regeringen vurderer også, at forslaget vil medføre, at der skal udvikles

nye systemer til indholdsudbydernes verifikation af deres abonnenter, og

at kontrakter mellem rettighedshavere og indholdsudbydere i et vist

omfang vil skulle genforhandles. Regeringen finder derfor, at forslaget

bør give rettighedshaverne og indholdsudbyderne rimelig tid til at indrette

sig på reglerne i forslaget.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

18/53

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 4. maj 2016, hvor inger partier ytrede sig imod.

Grund- og nærhedsnotat om forordningsforslaget blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 8. januar 2016.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

19/53

2. Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien

Revideret notat. Ændringer markeret med

fed og kursiv.

Resumé

Det nederlandske formandskab vil indlede konkurrenceevnerådsmødet d.

26.

maj

2016

med

det

såkaldte

konkurrenceevnetjek.

Konkurrenceevnetjekket vil tage form af en drøftelse af den generelle

økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle

politikområder.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere

horisontalt og tværgående præg.

Det er indikeret at emnet for drøftelserne vil være digitaliseringens

betydning for produktivitet indenfor tjenesteydelsessektoren. Der vil ikke

være noget skriftligt diskussionsoplæg.

Baggrund

Det nederlandske formandskab vil indlede konkurrenceevnerådsmødet d.

26. maj 2016

med det såkaldte konkurrenceevnetjek

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet – på baggrund af

en præsentation fra Kommissionen – drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsentlige

konsekvenser for EU's konkurrenceevne.

Den nye debatform blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.

oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan

debat

Konkurrenceevnerådet

og dels at

give

Konkurrenceevnerådet et mere tværgående indblik i de problemstillinger og

sager, der har væsentlig betydning for konkurrenceevnen i EU. Dette kan

også give grundlag for bedre koordination på nationalt niveau.

Kommissionen og formandskabet indleder mødet med korte præsentationer

om aktuelle mikro- eller makroøkonomiske trends. Det er indikeret, at

emnet for drøftelsen vil være digitaliseringens betydning for produktivitet

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

20/53

indenfor tjenesteydelsessektoren. Der vil ikke være skriftlige

diskussionsoplæg. Ministrene forventes derfor at reagere på

præsentationerne med korte, spontane indlæg.

Det luxembourgske formandskab førte en indikativ liste over aktuelle

forslag i Rådet med potentiel effekt på konkurrenceevnen. Det

nederlandske formandskab

har ikke valgt at ajourføre listen. Derimod

har formanskabet sammen med en gruppe medlemsstater og

Kommissionen udarbejdet et såkaldt scoreboard (resultattavle) for

konkurrenceevne med en række indikatorer, der har til formål at give et

opdateret og nuanceret billede af medlemsstaternes konkurrenceevne.

Scoreboardet ventes forelagt ministrene til baggrund for

konkurrenceevnetjekket.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

Forhandlingssituationen

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

21/53

De øvrige lande har generelt været positive over for debatformen. Der er

ligeledes generel enighed om, at Konkurrenceevnerådet bør spille en

fremtrædende rolle i forhold til at forbedre konkurrenceevnen i EU generelt.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Konkurrenceevnerådet bør spille en vigtig rolle i

forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre

konkurrenceevnen i EU generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle

økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle

politikområder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. februar

2016 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. februar 2016.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

22/53

3. Strømlining af konkurrenceevne: Det digitale indre marked

Nyt notat.

1. Resumé

Det nederlandske formandskab har sat en præsentation om det digitale

indre marked på dagsordenen. Det ventes, at formandskabet vil

afrapportere fra den fælles frokostdrøftelse med rådet for

telekommunikation, transport og energi med henblik på at forberede

konkurrenceevnerådets bidrag til Det Europæiske Råd i juni 2016.

Regeringen støtter op om en ambitiøs tilgang til det digitale indre marked

og arbejder for at der opnås fremskridt på alle elementerne i den digitale

økonomi samt at det digitale indre marked kendetegnes ved åbenhed overfor

digital innovation og konkurrence, at unødige byrder for virksomheder

undgås samt at der iværksættes initiativer til at gøre EU-lovgivningen

digitaliseringsklar.

2. Baggrund

Det nederlandske formandskab har sat en præsentation om det digitale indre

marked på dagsordenen. Formandskabet ventes at afrapportere fra den

fælles frokostdrøftelse med Telerådet om status for det digitale indre

marked. Præsentationen har til formål at forberede konkurrenceevnerådets

bidrag til Det Europæiske Råd i juni 2016.

Frokostdrøftelsen har strategien for det digitale indre marked som tema. Det

forventes, at drøftelserne vil fokusere på fremdriften i udmøntningen af

Kommissionens strategi for det digitale indre marked herunder drøftelser af

medlemslandenes prioriteter.

3. Formål og indhold

Formålet med formandskabets præsentation er at forberede

konkurrenceevnerådets bidrag til Det Europæiske Råd i juni 2016, hvor det

digitale indre marked er på dagsordenen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

23/53

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Præsentationen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Præsentationen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Præsentationen har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

9. Forhandlingssituationen

De fleste medlemslande støtter Kommissionens strategi for det digitale indre

marked og der er generelt enighed om, at det er vigtigt at opnå fremskridt på

alle delene i strategien.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambitioner om at styrke det

digitale indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder.

Regeringen finder det vigtigt at have fokus på alle grundelementerne i den

digitale økonomi og støtter at Kommissionen arbejder med en samlet

strategi.

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes

ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør

være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale

virksomheder. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige

byrder for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse med

bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked. Regeringen

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

24/53

lægger i den forbindelse vægt på, at der iværksættes initiativer med det

formål at sikre, at europæisk lovgivning er digitaliseringsklar.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

25/53

4. Rådskonklusioner om digitalisering af den europæiske industri og

digital forvaltning

Nyt notat.

Resumé

Det nederlandske EU-formandskab har udarbejdet udkast til

rådskonklusioner om Kommissionens pakke omhandlende teknologier for

det digitale indre marked og modernisering af den offentlige sektor

(teknologipakken, KOM (2016) 180)

I rådskonklusionerne henvises der til det store potentiale i øget

anvendelse af digitale teknologier inden for industrisektoren. Pakken

omhandlende teknologier for det digitale indre marked og modernisering

af den offentlige sektor anerkendes som et vigtigt bidrag til en europæisk

strategi for at forbedre den industrielle konkurrenceevne og sikre, at alle

industrier i Europa kan drage fuldt udbytte af digital innovation.

Rådskonklusionerne følger op på nye meddelelser fra Kommissionen om

henholdsvis

digitalisering

EU’s

industri,

IKT-

standardiseringsprioriteter i det digitale indre marked, det europæiske

cloudinitiativ og EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020.

Baggrund

Teknologipakken blev lanceret den 19. april 2016 og er ét blandt flere

initiativer i Kommissionens ”Strategi for et digitalt indre marked for

Europa” (KOM(2015) 192) fra den 6. maj 2015.

Pakken indeholder fire meddelelser: Digitalisering af EU’s industri, IKT-

standardiseringsprioriteter i det digitale indre marked, Det europæiske

cloudinitiativ og EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020.

Meddelelsen ”Digitalisering af EU's industri - Fuldt udbytte af det digitale

indre marked” (KOM (2016) 180) præsenterer de forskellige tiltag rettet

mod industrien, som Kommissionen vil tage i udmøntningen af strategien

for det digitale indre marked. Målet er, at industrien – uanset branche og

lokalisering – kan udnytte fordelene ved digitalisering. Tiltagene omfatter

overordnet: 1) øget koordination på tværs af grænser og regioner; 2) øget

digital innovation gennem bl.a. investering af midler fra Horizon 2020-

programmet i digitale innovationshubs, brug af offentlige private

partnerskaber og effektivisering af udviklingen af digitale standarder; 3)

sikring af digitaliseringsparat regulering; 4) digital kompetenceudvikling

af arbejdsstyrken.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

26/53

Meddelelsen ”IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre

marked” (KOM(2016) 176) omhandler prioritering af den europiske

standardiseringsindsats i forhold til IT-standarder. Prioriteringen skal

sikre en effektiv interoperabilitet, hvilket vil sige, at forbundne apparater

som biler, telefoner, instrumenter og industrielt udstyr kan kommunikere

frit med hinanden uanset producent, operativsystem eller andre tekniske

komponenter. Meddelelsen udpeger fem prioriteringsområder for

europæisk standardisering: 5G-kommunikation, cloudcomputing, tingenes

internet (IoT), masse-datateknologier (big data) samt IT-sikkerhed.

Områderne

kan

fungere

som

byggesten

for

forskellige

anvendelsesområder, som fx e-sundhed, intelligent transport, avanceret

produktion, smarte byer m.m.

Meddelelsen ”Det europæiske cloudinitiativ - Opbygning af en

konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa” (KOM(2016) 178)

sigter bl.a. mod at udvikle et sikkert, åbent miljø for forskere, hvor de kan

lagre, dele og genbruge videnskabelige data og resultater i den åbne

europæiske forskningscloud. Ligeledes sigter initiativet mod at udrulle en

hurtig digital infrastruktur ved hjælp af supercomputere, der er

nødvendige for udvikling af fremtidens europæiske datainfrastruktur. Den

åbne europæiske forskningscloud og den europæiske datainfrastruktur vil

ligeledes være til fordel for europæiske virksomheder, herunder SMV'er,

der mangler en omkostningseffektiv og let adgang til lagring af data,

datatjenester og avanceret databehandling.

Meddelelsen”EU-handlingsplan

for e-forvaltning

2016-2020

Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling” (KOM(2016) 179)

indbefatter bl.a. oprettelsen af en

fælleseuropæisk

digital portal, hvor

brugere kan hente de oplysninger, den bistand og de supportydelser, de

har brug for til at fungere effektivt på tværs af grænser. Endvidere skal

alle virksomhedsregistre og insolvensregistre i EU forbindes, og de skal

kobles til e-justice-portalen, der skal fungere som kvikskranke.

Handlingsplanen vil også igangsætte et pilotprojekt med myndigheder,

som skal anvende det såkaldte "kun én gang"-princip (once-only) for

virksomhedskontakt på tværs af grænser. Dette princip betyder, at

virksomheder kun skal afgive de samme oplysninger til offentlige

myndigheder i ét EU-land, selv om de driver virksomhed i andre EU-

medlemsstater.

Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at fremhæve en række

hovedprioriteter i forbindelse med fremsættelse af teknologipakken som

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

27/53

helhed og meddelelserne fra Kommissionen om henholdsvis digitalisering

af EU’s industri, IKT-standardiseringsprioriteter i det digitale indre

marked, det europæisk cloudinitiativ og EU-handlingsplanen for digital

forvaltning.

Der henvises i rådskonklusionerne til det store potentiale i øget

anvendelse af digitale teknologier inden for industrisektoren.

Teknologipakken anerkendes som et vigtigt bidrag til en europæisk

strategi for at forbedre den industrielle konkurrenceevne og sikre, at alle

industrier i Europa kan drage fuldt udbytte af digital innovation. Dette

skal hovedsageligt drives af industrien selv og skal tage højde for

forskelle mellem sektorer, virksomhedsstørrelser samt nationale og

regionale forskelle.

Digitalisering af europæisk industri

Rådskonklusionerne hilser Kommissionens meddelelse om digitalisering

af Europas industri velkommen og opfordrer til, at Kommissionen

sammen med medlemsstaterne etablerer en ramme for koordinering og

samarbejde om fælleseuropæiske, nationale og regionale initiativer til

digitalisering af industrien. Kommissionens initiativ til at etablere et

netværk af digitale innovationshubs hilses velkommen, som et vigtigt

bidrag til at give industrien adgang til digital innovation og øge kendskab

til nye digitale teknologier.

Kommissionen opfordres til at analysere, hvordan offentlig-private

partnerskaber indenfor forskning og udvikling kan medvirke til, at

investeringer både på EU-niveau, nationalt og i industrien tilpasses

udvikling af digitale teknologier og brugen af disse i industrielle

løsninger. Rådskonklusionerne noterer sig endvidere pakkens ambitioner

for finansiering og investering, men understreger, at disse ikke bør

medføre en mindre investering fra den private sektor.

Rådskonklusionerne fremhæver fremtidssikker regulering og fremme af

digital innovation, hvilket skal muliggøre skalering af innovative

virksomheder blandt andet ved at fjerne relevante barrierer. I den

forbindelse bydes Kommissionens hensigt om at se på rammerne for brug

og adgang til data velkommen, herunder især de reguleringsmæssige

rammer for tekniske løsninger til tingenes internet (Internet of Things).

I rådskonklusionerne peges der endvidere på behovet for at øge den

digitale talentmasse i Europa og sætte gang i en dialog mellem alle

relevante interessenter om digitale færdigheder til industrien.

IKT-standardisering

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

28/53

Rådskonklusionerne hilser Kommissionens meddelelse om prioriteter for

it-standarder i det digitale indre marked velkommen og anerkender

vigtigheden af en ambitiøs og sammenhængende standardiseringspolitik.

Desuden anerkendes vigtigheden afstandarder, der er drevet af industrien

og skaber øget interoperabilitet i Europa, hvilket vil sige, at it-systemer

kan fungere sammen på tværs af producenter og landegrænser. Dette skal

fremme industriens konkurrenceevne og sikre et effektivt fungerende

digitalt indre marked. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til

dialog med alle relevante interessenter om en sammenhængende politik

for it-standardisering. Rådskonklusionerne understreger desuden, at

europæiske standarder bør udarbejdes i koordination med internationalt

standardiseringsarbejde og om muligt promoveres som internationale

standarder.

Cloudintitiativet

Brugen af data i forskning, industri og til offentlige tjenester anerkendes i

rådskonklusionerne i forbindelse med lanceringen af Kommissionens

meddelelse om et europæisk cloud initiativ. Samtidig peges der på behovet

for driftssikre højhastighedsforbindelser for at understøtte, at alle

interessenter har adgang til supercomputere, sikker dataopbevaring og

dataanalyse i verdensklasse. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres i

den forbindelse til at undersøge finansieringsmuligheder og

styringsredskaber for at sikre initiativets målopfyldelse.

Rådskonklusionerne påpeger et muligt behov for en åben, europæiske

forskningscloud, der skal muliggøre sikker opbevaring, effektive analyser og

brugervenlig adgang til forskningsdata på tværs af landegrænser og

forskningsdiscipliner.

I rådskonklusionerne imødeses en ambitiøs strategi med det formål inden

2022 at placere EU i top-3 på verdensplan i forhold til adgang til

supercomputing. Derfor hilses et forslag fra Kommissionen velkommen, der

har til formål at fremme det fulde potentiale i kvanteteknologier og fremme

udviklingen og anvendelsen til kommercielle produkter.

Digital forvaltning

Endelig imødeses Kommissionens handlingsplan for digital forvaltning til

fremme af offentlige digitale tjenester – også på tværs af landegrænser.

Handlingsplanen skal sikre større koordinering af nationale tiltag og fælles

initiativer, og rådskonklusionerne opfordrer til, at der arbejdes videre med

handlingsplanen i Rådet grundet planens potentiale til øget modernisering af

Europas samfund og økonomi.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

29/53

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser, men det vurderes, at øget

digitalisering i industrien vil have en positiv effekt på europæisk

konkurrenceevne og derved bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet

eller andre konsekvenser.

Høring

Formandskabets udkast til rådskonklusioner har været i høring i EU-

specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med

frist den 2. maj 2016. Der er i den forbindelse modtaget høringssvar med

bemærkninger fra LO og DI.

LO finder det positivt, at der i rådskonklusionerne er fokus på behovet for

opkvalificering af arbejdstagerne med henblik på at sikre deres

muligheder for at deltage i det digitale indre marked. LO understreger her,

at man både nationalt og på EU-plan skal have et bredt fokus på

opkvalificering, således at indsatsen ikke kun vedrører IKT-medarbejdere.

Digitale færdigheder skal i forlængelse heraf tænkes ind i hele

uddannelsessystemet og også omfatte fx grunduddannelser og

erhvervsuddannelser. En bedre udvikling af medarbejdernes digitale

kompetencer vil ifølge LO også kunne styrke den medarbejderdrevne

innovation, hvilket særligt i små- og mellemstore virksomheder kan have

en afgørende betydning. LO støtter, at man ser på, hvordan eksisterende

EU-regulering kan anvendes i forhold til den digitale økonomi. Her er det

dog afgørende, at behovet for at beskytte arbejdstagerne også inddrages i

vurderingen af, om barrierer for digital innovation skal fjernes eller ej.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

30/53

DI finder det positivt, at Kommissionen vil styrke koordineringen af de

nationale og regionale initiativer for digital industri. Der er behov for en

større grad af harmonisering og videndeling blandt de mange nationale

digitaliseringsinitiativer (MADE i DK, Industri 4.0 i DE osv.).

Det er positivt, at både Kommissionen og udkastet til rådskonklusionerne

understreger, at digital omstilling er et afgørende spørgsmål for alle

brancher – ikke kun fremstillingsindustrien. Digitalisering er en

transformativ kraft for hele den europæiske økonomi, hvilket også bør

afspejles i de politiske initiativer på området.

DI mener derfor det er særligt positivt, at Kommissionens nu foreslår at

etablere et europæisk digitaliseringsråd (high-level roundtable talks), der

skal samle politiske beslutningstagere, repræsentanter fra erhvervslivet og

arbejdsmarkedets parter for at sikre fælles fodslag i den digitale

omstilling. Det vil sikre nødvendig inddragelse af arbejdsmarkedets

parter, samt forankring på den politiske dagsorden fremover. DI ser gerne,

at et lignende råd bliver etableret i Danmark med statsministeren for

bordenden.

I Danmark og det øvrige Europa efterspørger erhvervslivet i stigende grad

medarbejdere med digitale færdigheder. Derfor anser DI det for positivt,

at Kommissionen også vil se på, hvilke kompetencer, der er påkrævet i et

moderne digitalt arbejdsmarked – og hvordan medlemslandene kan

fremme opkvalificeringen af arbejdsstyrken.

IKT-standarder

DI mener, at det er afgørende, at produkter såsom mobiltelefoner og

computere, der i stigende grad er indbyrdes forbundne, kan kommunikere

sammen sikkert og problemfrit. En fælles prioritering og afdækning af

behovet for nye IKT-standarder kan være med til at sikre dette. Det er dog

afgørende, at den endelig beslutning om at udarbejde nye standarder og

selve

standardiseringsprocessen

finder

sted

etablerede

standardiseringsfora og at disse forsat er frivillige, drevet og udviklet af

markedsaktørerne selv.

DI finder det positivt, at udkastet til rådskonklusionerne understreger

vigtigheden af internationale standarder frem for regionale og nationale

standarder, at udviklingen af disse standarder skal drives af erhvervslivet

selv, og at Kommissionens standardiseringsinitiativ skal udfoldes i tæt

dialog med de etablerede standardiseringsorganer. Det er afgørende for at

sikre, at ressourcerne til udvikling af nye IKT-standarder kanalisereres

hen hvor efterspørgslen og dermed behovet er størst.

Cloud

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

31/53

DI anser den europæiske sky som et initiativ, der potentielt kan gøre det

lettere for mange virksomheder, herunder især MMV’er, at tilgå og

opbevare data. Det er imidlertid vigtigt, at det europæiske initiativ ikke

udvikler sig til et forsøg på at etablere en ”EU-cloud”, hvor data

udelukkende må opbevares på servere i EU28 (såkaldt datalokalisering).

Det vil kun være med til at fragmentere internettet, som vi kender det i

dag og øge omkostningerne ved cloud teknologi, som spiller en særlig

vigtig rolle i digitaliseringen af mindre og mellemstore virksomheder.

E-forvaltning

DI mener, at de offentlige myndigheder skal også tage den digitale verden

til sig. Det vil føre til lavere administrative omkostninger, øget effektivitet

og kvalitet i serviceydelserne – til gavn for både virksomheder og

borgere. Derfor støtter DI op om, at Kommissionen nu vil indføre

foranstaltninger, der skal lette overgangen til e-forvaltning. I fremtiden

bør virksomheder, der ønsker at operere i flere EU-medlemsstater

eksempelvis kunne nøjes med at lave papirarbejdet i et enkelt EU-land

("kun én gang"-princip).

"No legacy principle" er en glimrende målsætning, som også vil bidrage

til, at eGovernment bliver mere disponeret for at tage nye tidssvarende

teknologier til sig.

Forhandlingssituationen

Medlemslandene forventes generelt at støtte rådskonklusionerne.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at den digitale omstilling af industrien rummer et

stort potentiale for vækst og arbejdspladser. Det er afgørende, at vi i

Europa har virksomheder, der er på forkant med den digitale udvikling,

hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige på de globale markeder.

Regeringen lægger vægt på, at rammevilkårene er i orden til at

understøtte den digitale omstilling i industrien. Det kræver fokus og

indsats både nationalt og på europæisk plan. Eksempelvis er det vigtigt, at

reguleringen ikke står i vejen for, at industrivirksomheder kan tage nye

avancerede robotter i brug.

Med henblik

område, hvor

og afventer,

medfører et

på automatisering af industrien er Internet of Things et

regeringen gerne ser, at Kommissionen følger udviklingen

at området er modent til standardisering. Udviklingen

øget behov for it-sikkerhed og databeskyttelse, så

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

32/53

erhvervslivet kan udnytte det vækstpotentiale, der ligger i Internet of

Things-løsninger.

Regeringen mener, at standarder skal udvikles med deltagelse af relevante

interessenter, således at de kommer til at afspejle behov i markedet.

Standardisering af området for digital forvaltning er vigtigt for at sikre, at

offentlige europæiske it-systemer kan fungere på tværs af landegrænser.

Regeringen arbejder for, at der på EU-niveau i udgangspunktet kun

iværksættes initiativer, der sigter på vidensindsamling – det vil primært

sige kortlægning af, hvilke digitale kompetencer de europæiske

virksomheder efterspørger. Øvrige tiltag bør iværksættes på nationalt

niveau.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg. Der henvises til særskilte grund- og nærhedsnotater om de

enkelte meddelelser.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

33/53

5. Rådskonklusioner om bedre regulering

Nyt notat.

Resumé

Det nederlandske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner

vedrørende bedre regulering med henblik på at styrke konkurrenceevnen.

Konklusionerne kommer som opfølgning på Kommissionens pakke om bedre

regulering fra maj 2015.

Konklusionerne indeholder fire dele om hhv. fremtidssikker og

innovationsvenlig lovgivning, kvantificering, reduktionsmål samt små og

mellemstore virksomheder.

I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen blandt andet til at fastsætte

reduktionsmål i 2017,øge anvendelsen af kvantificering i forbindelse med

udarbejdelse af nye lovforslag samt introducere et årligt kvantitativt estimat

over de samlede byrdelettelser i det forgangne år.

Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner er en opfølgning på Kommissions pakke

vedrørende bedre regulering fra maj 2015 og en opfordring til

Kommissionen om at fastholde og styrke indsatsen for bedre regulering.

I 2012 lancerede Kommissionen et program for målrettet og effektiv

regulering, REFIT-programmet, der har til formål at sikre bedre lovgivning

og fjerne unødvendige byrder uden at kompromittere de grundlæggende

beskyttelsesniveauer.

Der blev senest vedtaget rådskonklusioner om bedre regulering i december

2014 under italiensk formandskab som blandt andet indeholdt en opfordring

til, at Kommissionen fastsætter reduktionsmål samt forbedrer kvaliteten af

sine konsekvensvurderinger.

I maj 2015 lancerede Kommissionen en pakke vedrørende bedre regulering

som indeholdt en række nye initiativer til at styrke indsatsen (KOM (2015)

215). Initiativerne omfatter bl.a.:



Reviderede retningslinjer

for Kommissionens arbejde med bedre

regulering

samt

værktøjskasse

til

arbejdet

med

konsekvensvurderinger af nye regler, der som noget nyt omfatter en

digital dimension (SWD (2015) 111).

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

34/53



Etablering af en

regelforenklingsplatform (REFIT-platform),

hvor

virksomheder, organisationer og andre interessenter kan stille forslag til

regelforenklinger og byrdelettelser for erhvervslivet i relation til EU-

lovgivning og medlemsstaternes implementering heraf (KOM (2015)

3261). Platformen består af to grupper: En regeringsgruppe med én

repræsentant fra hver medlemsstat, og en interessentgruppe med 20

eksperter fra bl.a. erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og

civilsamfundet.

Etablering af et nyt Udvalg for Forskriftskontrol (Regulatory Scrutiny

Board),

der

erstatter

Kommissionens

tidligere

konsekvensvurderingsenhed. Det nye udvalg har til opgave at vurdere

kvaliteten af Kommissionens konsekvensanalyser, og får som noget nyt

eksterne medlemmer samt et udvidet mandat, således at lovforslag i

princippet ikke kan fremsættes uden en godkendt konsekvensvurdering

(KOM(2015) 3263).

En inter-institutionel aftale om bedre lovgivning som efterfølgende er

blevet forhandlet og vedtaget af Kommissionen, Rådet og Europa-

Parlamentet. I aftalen forpligter Kommissionen sig til at udarbejde en

årlig analyse, der viser resultatet af arbejdet med at reducere unødige

byrder, og hvis muligt at kvantificere byrdeeffekten af forslag til ny

lovgivning samt til at vurdere muligheden for at fastsætte reduktionsmål.

Endvidere indeholder aftalen en forpligtelse for Europa-Parlamenter og

Rådet til, når det vurderes muligt og nødvendigt, at udarbejde

konsekvensvurderinger af deres respektive ændringsforslag til

Kommissionens lovforslag.



På rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. november 2015 havde ministrene

en politisk drøftelse om bedre regulering i EU.

Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner om bedre regulering har til formål at følge op

på Kommissionens pakke om bedre regulering fra maj 2015.

Rådskonklusionerne omhandler fire temaer: 1) fremtidssikker og

innovationsvenlig regulering, 2) kvantificering, 3) reduktionsmål samt 4)

små og mellemstore virksomheder.

Fremtidssikker og innovationsvenlig lovgivning

I udkastet til rådskonklusioner hilses Kommissionens tiltag til at fremme

fremtidssikker og innovationsvenlig regulering velkomment. Der

opfordres til at anvende et ”innovationsprincip” ligesom Kommissionen

og medlemsstaterne opfordres til at udveksle erfaringer om, hvordan

regulering kan gøres fremtidssikker og innovationsvenlig. Endvidere

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

35/53

hilses det velkomment, at Kommissionen som led i REFIT-programmet

tager højde for eksisterende lovgivnings indvirkning på forskning og

innovation, samt at Kommissionens REFIT-Platform vil behandle forslag

om barrierer for digitalisering og innovation.

Kvantificering

I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til at anvende

kvantificering i størst muligt omfang både i forbindelse med udarbejdelse

af ny lovgivning samt i forbindelse med byrdereduktion i eksisterende

lovgivning. Således opfordres Kommissionen til at inkludere et

kvantitativt estimat over de samlede byrdelettelser i det forgangne år i sin

årlige byrdeanalyse. Der opfordres endvidere til, at Kommissionen

præsenterer de første kvantificeringer af REFIT-resultattavlen samt den

årlige byrdeanalyse i første halvdel af 2017.

Reduktionsmål

I udkastet til rådskonklusioner hilses det velkomment, at Kommissionen i

den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning har forpligtet sig til at

vurdere mulighederne for at introducere reduktionsmål. Kommissionen

opfordres til at fastsætte reduktionsmål i 2017 under hensyn til et højt

beskyttelsesniveau for forbrugere, sundhed, miljø og arbejdstagere.

Små og mellemstore virksomheder

I udkastet til rådskonklusioner understreges den særlige betydning af at

reducere unødige byrder for små og mellemstore virksomheder. Der

opfordres til konsekvent anvendelse af ’tænk småt først’-princippet under

udformning af lovforslag samt til anvendelse af SMV-testen under

udarbejdelsen af Kommissionens konsekvensvurderinger. Således betones

det, at Kommissionen ikke bør fremsætte lovforslag uden, at

Kommissionens konsekvensvurderingsenhed har givet en positiv

udtalelse om forslagets betydning for små og mellemstore virksomheder.

Endvidere opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge

mulighederne for at anvende digitale løsninger til at forbedre små og

mellemstore virksomheders muligheder for at forstå og efterleve

regulering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

36/53

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller

andre konsekvenser.

Høring

Udkastet til rådskonklusioner af 8. april 2016 er sendt i høring i

Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med

svarfrist den 20. april 2016.

Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Rederiforening, LO, FTF og

Akademikerne, TDC, Realkreditrådet, Dansk Industri samt Forbrugerrådet

Tænk.

Danmarks Rederiforening er generelt positiv over for rådskonklusionernes

udformning og kan tilslutte sig konklusionernes formål om en fremtidssikret

og innovationsvenlig regulering. Rederiforeningen tilslutter sig ligeledes

hensigten om at fastsætte klare byrdereduktionsmål i konsekvensvurderinger

af regulering. Rederiforeningen deler ambitionen om en evidensbaseret

lovgivning. Endvidere mener Rederiforeningen, at der er god inspiration at

hente i REFIT-programmet, hvor en myndighedsgruppe og en

erhvervsgruppe bidrager med forslag til administrative lettelser, der skal

medvirke til at gøre EU’s regelværk bedre og mere effektivt.

Rederiforeningen henviser afslutningsvist til, at vi i Danmark har god

erfaring med et lignende arbejde i Virksomhedsforum og

Implementeringsrådet.

LO, FTF og Akademikerne har udarbejdet et fælles høringssvar.

Organisationerne er positivt indstillet over for regelforenkling og fjernelse af

unødige byrder for erhvervslivet og understreger, at det er vigtigt at sikre, at

dette sker på en måde, så beskyttelsesniveauerne for arbejdstagerne ikke

mindskes.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

37/53

LO, FTF og Akademikerne fremhæver, at visse dele af rådskonklusionerne

giver anledning til bekymring. Forudsætningen for at kunne udarbejde

reduktionsmål er, at der foreligger en grundig evaluering af de nuværende

“byrder” og en vurdering af, hvorvidt de er for omfattende og/eller

overflødige. Ellers risikerer man, at der udarbejdes mål på et tilfældigt

grundlag, hvilket potentielt kan have negativ indflydelse på

beskyttelsesniveauerne for arbejdstagere, miljø og forbrugere til trods for, at

det i punkt 10 er nævnt, at dette skal undgås.

LO, FTF og Akademikerne vil desuden gerne have underbygget formålet

med et særligt fokus på byrdereduktion inden for sektorer med stort

potentiale for innovation, idet der er mange argumenter for, at regulering er

en vigtig driver for innovation.

LO, FTF og Akademikerne er desuden bekymrede over afsnittet, der

fremhæver at Kommissionen i princippet ikke bør vedtage lovgivning uden

en positiv holdning fra Udvalget for Forskriftskontrol (Regulatory Scrutiny

Board). Det giver udvalget en vetoret over for ny lovgivning, som efter

organisationernes opfattelse er uacceptabel.

Endelig er LO, FTF og Akademikerne bekymrede over afsnittet om at

inddrage små og mellemstore virksomheder i bl.a. høringer. Her påpeger

organisationerne, at det er lige så vigtigt, at inddrage slutbrugerne af

reguleringen, hvilket udover små og mellemstore virksomheder også

omfatter forbrugerne og arbejdstagerne.

TDC bemærker, at udkastet til rådskonklusioner fra dansk side bør hilses

velkomment og støttes. Efter TDC’s opfattelse er behovet for forenkling og

fjernelse af såkaldt ’micro-management’ i erhvervsrelateret regulering

påtrængende for den samlede industri og ikke kun for små og mellemstore

virksomheder.

TDC foreslår, at der fra Rådets side bør lægges vægt på, at REFIT-

gennemgangen reelt fører til en reduktion af forpligtelser og ikke kun fører

til ’dobbelt konsultation’, dvs. først REFIT-analyse og så et revideret

forslag, som de facto kun medfører mindre ændringer.

Endelig påpeger TDC betydningen af, at hensyn til investeringer og

innovation bør være styrende for (gen)vurdering af eksisterende såvel som

ny regulering.

Realkreditforeningen er tilfredse med, at Kommissionen indleder en

selvransagende proces i forhold til kadence, forarbejder og kvalitet i den

lovgivning, der har sit udspring i EU. Dette er efter Realkreditforeningens

opfattelse en tiltrængt proces, idet der er plads til forbedringer i forhold til

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

38/53

hvilke rets- og politikområder, der er egnede til EU-regulering, og med

hvilket forudgående vidensniveau, der skal indledes initiativer til fælles

regulering. Det er Realkreditforeningens opfattelse, at Kommissionen i sin

meddelelse sigtede mod et mere grundlæggende opgør med den hidtidige

praksis. På den baggrund finder Realkreditforeningen anvendelsesområdet

for den påtænkte rådskonklusion beklageligt smalt.

Realkreditforeningen finder således, at behovet for en bedre styret, forberedt

og inddragende lovgivningsproces for EU-regulering er af overordnet og

generel karakter. Realkreditforeningen indskærper, at det på alle rets- og

politikområder bør gælde, at lovgivning bl.a. gennemføres på et

velovervejet og kvalificeret grundlag efter dialog med de parter, der berøres

af lovgivningen, efter analyser af den forventede virkning af reguleringen,

efter vurdering af om reguleringen skal være på national eller fælles niveau,

og endelig vurdering af hvorledes nye initiativer vil fungere i samspil med

eksisterende lovgivning.

Realkreditforeningen anfører, at der på det finansielle område på få år er

gennemført betydelig og omfattende regulering, hvor man fra lovgivers side

ikke har afventet gennemførelsen af det ene initiativ, førend man har

suppleret med det næste. Det er efter Realkreditforeningens opfattelse

overordentligt byrdefuldt for virksomhederne, der befinder sig i en konstant

implementeringsproces, og det er svært at foregribe og vurdere hvilken

kvalitet, der opnås med det endelige resultat. Dertil kommer, at der er risiko

for uklarhed om retstilstanden på et givent område.

På den baggrund opfordrer Realkreditforeningen til, at de endelige

rådskonklusioner mere uforbeholdent lægger sig på linje med

Kommissionens meddelelse om bedre regulering, sådan at man anerkender

Kommissionens opfordring til samtlige EU’s institutioner om at lægge sig

ambitionen om bedre regulering på sinde. Efter Realkreditforeningens

vurdering eksisterer behovet for denne selvransagelse på alle niveauer fra

Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og ned til de administrative lag:

for det finansielle områdes vedkommende European Supervisory

Authorities (ESA’erne). Også nationale lovgivere kan efter foreningens

opfattelse med fordel gøre det til et mål i sig selv at stræbe efter bedre

lovgivningskvalitet. Det vil både skabe en klarere retstilstand, og sikre at

lovinitiativer målrettet løser de problemer, de er vedtaget til at adressere

uden utilsigtet at skabe nye.

Dansk Industri bakker generelt op om den politiske linje i

rådskonklusionerne og noterer med tilfredshed, at nye kvantitative

målsætninger har fået stor vægt i rådskonklusionerne. Nye kvantitative

målsætninger vurderes at holde arbejdet med reduktion af de administrative

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

39/53

byrder højt på den politiske dagsorden og gøre en reel forskel for de mindre

og mellemstore virksomheder i EU.

DI opfordrer til, at der i rådskonklusionerne henvises mere til den inter-

institutionelle aftale, der netop er indgået mellem Kommissionen, Rådet og

Europa-Parlamentet, og at Rådet tydeligt bør påtage sig et ansvar for at

efterleve de principper, som den nye inter-institutionelle udstikker for at

effektivisere lovprocessen i EU.

DI støtter op om øget anvendelse af innovationsprincippet, når der

udarbejdes ny politik eller regulering i EU. DI henstiller til, at princippet

også bør anvendes undervejs i lovgivningsprocessen i EU – særligt efter

Kommissionens fremsættelse af nye forslag, og når der er opnået enighed

mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Ligeledes bør væsentlige

ændringsforslag i såvel Rådet som i Europa-Parlamentet underkastes en test

for, hvorvidt de lever op til innovationsprincippet.

DI bakker fuldt ud op om, at der nu er etableret en åben og transparent

proces for at fremsætte konkrete forslag til forenkling af byrdefuld EU-

regulering. DI henstiller imidlertid til, at Kommissionen tydeligt prioriterer

implementeringen af de forslag, der er fremsendt i regi af REFIT-platformen

og imødekommes af Kommissionen. Erfaringer fra det danske

Virksomhedsforum for enklere regler viser, at der er behov for at følge alle

politiske godkendte forslag til regelforenkling helt til dørs, så

virksomhederne reelt kan mærke lettelser af de administrative byrder i deres

hverdag.

Endelig støtter DI op om, at Kommissionen kun bør kunne fremsætte EU-

lovgivning, hvis der er tilkendegivet en positiv holdning fra Regulatory

Scrutiny Board i forhold til potentielle konsekvenser for små og

mellemstore virksomheder. DI opfordrer dog til, at princippet gælder for alle

virksomheder og ikke kun isoleres til SMV’er.

Forbrugerrådet Tænk mener, at udkastet til rådskonklusioner mangler at

adressere flere væsentlige problemer. Forbrugerrådet Tænk henviser til den

kritik, der er rejst i et brev af 4. marts 2016 fra bl.a. den europæiske

forbrugerorganisation. I brevet anføres det bl.a., at det uforholdsmæssigt

store fokus på byrdereduktion risikerer at undergrave formålet med EU-

lovgivningen.

Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at ”innovationsprincippet” kan

sammenlignes med det traktatbaserede ”forsigtighedsprincip”, som man

risikerer at underminere. Med hensyn til Kommissionens systematiske

anvendelse af mål for byrdereduktion efterlyser Forbrugerrådet Tænk en

offentlig debat om metodikken. Forbrugerrådet er imod sådanne mål, fordi

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

40/53

de uvilkårligt kommer til at undergrave målsætningerne i lovgivningen.

Eventuelle mål bør efter Forbrugerrådet Tænks opfattelse udelukkende

indføres på grundlag af en vurdering af relevante dele af EU-lovgivningen,

hvor der eksisterer unødvendige byrder, og hvor byrderne kan reduceres

uden risiko for de langsigtede samfundsmæssige fordele ved lovgivningen.

Forhandlingssituationen

Det nederlandske formandskab har bl.a. gennemført tematiske drøftelser

blandt medlemsstaterne om fremtidssikker lovgivning, kvantificering,

reduktionsmål samt små og mellemstore virksomheder, hvilket er de fire

emner, der berøres i rådskonklusionerne.

Udkastet af 8. april 2016 er blevet positivt modtaget af alle medlemsstater.

Der er enighed om den politiske betydning af at styrke indsatsen for bedre

regulering og om at fokusere konklusionerne på de fire emner.

En række medlemsstater ønsker at fastholde eller skærpe anbefalingerne til

en styrket europæisk indsats for bedre regulering, mens andre medlemsstater

maner til forsigtighed med anvendelsen af kvantificering og reduktionsmål.

Det forventes, at der kan opnås enighed om en kompromistekst forud for

rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. maj 2016.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter helhjertet arbejdet med forenkling af EU-regulering.

Regeringen arbejder for, at der på EU-niveau føres en ambitiøs og

målrettet indsats for bedre regulering, der resulterer i en reel forenkling af

EU-reguleringen og reduktion af unødvendige administrative byrder.

Regeringen lægger vægt på, at reguleringsmæssige byrder kun vil blive

reduceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af de

grundlæggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen.

Regeringen støtter således, at smart regulering sker ud fra en balanceret

tilgang og handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i

reguleringen giver let og smidig administration i virksomhederne og øger

deres efterlevelse, som dermed fører til højere beskyttelse.

Regeringen arbejder for, at der fastsættes mål for reduktionen af

administrative byrder på EU-niveau.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

41/53

Regeringen arbejder for, at effekterne af den europæiske indsats

kvantificeres og særligt at der i den årlige REFIT-resultattavle indgå et

estimat over de samlede byrdelettelser i det forgangne år.

Regeringen støtter, at der sættes fokus på at gøre EU-lovgivningen mere

fremtidssikker, herunder gennem anvendelse af et innovationsprincip, og

arbejder i den forbindelse særligt for, at der igangsættes yderligere tiltag

til at gøre EU-lovgivningen digitaliseringsklar.

Regeringen støtter, at der gøres en særlig indsats for at forhindre og fjerne

unødige byrder for små og mellemstore virksomheder, men mener at

virksomheders størrelse som udgangspunkt ikke bør have indflydelse på,

hvilke regler de er omfattet af.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ikke

tidligere

forelagt

for

Folketingets

Rådskonklusionerne

Europaudvalg.

Dagsordenen om bedre regulering blev senest forelagt udvalget den 27.

november 2015 i forbindelse med rådsmødet (konkurrenceevne) den 30.

november 2015.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

42/53

6. Udstationeringsdirektivet

Nyt notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat markeret med

fed

1. Resumé

Efter ønske fra Polen og Ungarn har det nederlandske formandskab sat

punktet på dagsordenen med henblik på at give en første mundtlig status

for sagen (”state of play”). Der er ikke punkter til forhandling. EPSCO

rådet (beskæftigelse og socialpolitik) er ressort for de videre forhandlinger

om forslaget.

EU-Kommissionen har den 8. marts 2016 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om

udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.

KOM(2016) 128 endelig.

Formålet med forslaget er at sikre lige konkurrencevilkår mellem

udstationerende og lokale virksomheder i værtslandet blandt andet ved at

indføre et princip om, at samme arbejde på samme sted bør aflønnes på samme

måde.

Den væsentligste ændring i forhold til de gældende regler er forslaget om at

fjerne henvisningen til ”mindsteløn” og i stedet indsætte en bestemmelse om, at

den udstationerede skal sikres ”aflønning”, som omfatter alle lønelementer, som

er gjort obligatoriske i henhold til lov, administrative bestemmelser eller alment

gældende overenskomster. Hvis der ikke findes en ordning til konstatering af, at

kollektive aftaler finder generel anvendelse, kan overenskomster indgået efter

art. 3, stk. 8 i direktivet lægges til grund.

Derudover indeholder forslaget en 24 måneders overgrænse for udstationering,

før værtslandets regler finder anvendelse, samt mulighed for at stille

forpligtelser over for underleverandører i forhold til hvilket niveau af

forpligtelser, de kan blive underlagt for at sikre deres ansatte. Endelig

indeholder forslaget et krav om, at nationale bestemmelser om vikararbejde

finder anvendelse, når udenlandske vikarbureauer udstationerer vikarer, samt

en forpligtelse til at offentliggøre obligatoriske lønelementer på det nationale

websted, som medlemsstaterne allerede er forpligtet til at oprette i medfør af

håndhævelsesdirektivet.

2. Baggrund

EU-Kommissionen har ved KOM(2016) 128 endelig af 8. marts 2016 fremsat

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets ændring af direktiv 96/71/EF af 16.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

43/53

december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser.

Det fremgår af Kommissionens arbejdsprogram for 2016, at Kommissionen vil

foreslå en ”målrettet” revision af udstationeringsdirektivet. Kommissionen

ønsker med revisionen at modvirke social dumping og at modvirke ”brain drain”

ved, at det slås fast i direktivet, at udstationerede lønmodtagere skal sikres ”lige

løn for samme arbejde på samme arbejdsplads”.

Udstationering af arbejdstagere forekommer, når tjenesteydelser udbydes på

tværs af grænserne i det indre marked. En udstationeret arbejdstager er ansat i én

EU-medlemsstat, men sendes af sin arbejdsgiver midlertidigt ud for at arbejde i

en anden medlemsstat.

Udstationering af arbejdstagere anvendes især i bygge- og anlægssektoren, i

fremstillingsindustrien og i servicesektoren i forbindelse med personlige

tjenesteydelser (uddannelse, sundhed og sociale foranstaltninger) og

forretningsservice (administrative, liberale og finansielle tjenesteydelser).

Mellem 2010 og 2014 steg antallet af udstationeringer med næsten 45 pct. I

2014 var der ca. 1,9 mio. udstationerede arbejdstagere i andre EU-lande.

I EU-retten er der fastsat en række obligatoriske regler vedrørende arbejds- og

ansættelsesvilkår, der skal anvendes på udstationerede arbejdstagere. Disse

regler er fastsat ved direktiv 96/71/EF, der blev vedtaget i 1996, og udgør

rammen for den frie udveksling af tjenesteydelser og beskyttelse af

udstationerede arbejdstagere og dermed at sikre lige konkurrencevilkår mellem

udenlandske og lokale virksomheder.

Ved direktivet fra 1996 er det fastsat, at selv om arbejdstagere, der er

udstationeret i en anden medlemsstat, stadig er ansat af den udsendende

virksomhed og derfor omfattet af den pågældende medlemsstats lovgivning

(Rom-konventionen), har arbejdstagerne en lovfæstet ret til et sæt af

minimumsrettigheder i den medlemsstat, hvor opgaven udføres.

De beskyttede minimumsrettigheder omfatter:



mindsteløn, herunder overtidsbetaling



maksimal arbejdstid og minimal hviletid



mindste antal betalte feriedage pr. år



betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, herunder via

vikarbureauer



sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen



beskyttelsesforanstaltninger for gravide og børn og unge



ligebehandling samt andre regler om ikke-forskelsbehandling

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

44/53

Direktivet omfatter ikke regler om social sikring. Bestemmelserne om social

sikring findes i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger.

I 2014 blev direktiv 2014/67/EU (det såkaldte håndhævelsesdirektiv) vedtaget.

Formålet med direktivet er at styrke den praktiske anvendelse af bestemmelserne

om udstationering af arbejdstagere ved at behandle problemer i forbindelse med

svig og omgåelse af regler samt forbedre udvekslingen af oplysninger mellem

medlemsstaterne. Således supplerer de to direktiver hinanden.

Håndhævelsesdirektivet giver ikke nye rettigheder for udstationerede, men giver

de nationale myndigheder værktøjer til at sondre mellem reel udstationering og

misbrug og omgåelse. Myndighederne i en modtagende medlemsstat kan f.eks.

anmode myndighederne i den udsendende medlemsstat om at kontrollere, om

den udstationerende virksomhed reelt udøver væsentlige aktiviteter ud over

udelukkende administrative aktiviteter i det pågældende land. Om udstationerede

arbejdstagere er ansat i det pågældende land, er et af de relevante kriterier, som

kan indgå i myndighedernes vurdering af, om en virksomhed er reelt etableret.

Medlemsstaterne skal have gennemført håndhævelsesdirektivet inden den 18.

juni 2016. Beskæftigelsesministeriet har sendt et lovforslag i høring, og det

forventes fremsat og vedtaget i indeværende samling.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1) og artikel 62 og

omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Udstationeringsdirektivet er sat på dagsordenen efter ønske fra Polen og

Ungarn med henblik på en mundtlig status for sagen (’state of play’) med

fokus på, hvordan Kommissionens forslag vil påvirke Europas

konkurrenceevne.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

45/53

Kommissionen har blandt andet begrundet forslaget med, at

arbejdsmarkedssituationen i EU i høj grad har ændret sig siden 1996. Dels er det

indre marked vokset de sidste to årtier, dels er lønforskellene blevet større,

hvilket giver incitamenter til at bruge udstationering til at udnytte disse forskelle.

Ifølge Kommissionen er de lovrammer, der blev indført med direktivet fra 1996,

ikke længere egnede til de nye realiteter. Eftersom udsendende virksomheder

kun skal leve op til mindstelønsniveauet i værtslandet, giver dette ifølge

Kommissionen ofte markante lønforskelle mellem udstationerede og lokale

arbejdstagere, især i medlemsstater med relativt høje lønninger. Udstationerede

arbejdstagere tjener op til 50 % mindre end lokale arbejdstagere i nogle sektorer

og medlemsstater.

Kommissionen har endvidere begrundet forslaget med, at store lønforskelle

giver ulige konkurrencevilkår for virksomhederne og på den måde underminerer

det indre marked. Det er derfor nødvendigt at opdatere reglerne om

udstationering af arbejdstagere, så de svarer til de aktuelle økonomiske og

sociale forhold.

Revisionen vil desuden give mulighed for at skabe bedre sammenhæng med

anden EU-lovgivning, der er vedtaget efter direktivet fra 1996. Der er et vist

misforhold mellem det eksisterende direktiv og andre EU-retsakter

såsom forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger og direktivet om vikararbejde. Hvis relevante bestemmelser

tilpasses hinanden, bliver reglerne meget klarere for virksomhederne,

håndhævelsesorganerne og arbejdstagerne.

Med initiativet ønsker Kommissionen at skabe en stærkere ramme for

udstationering i EU og på den måde fremme et mere fair og dybere indre

marked.

Forslaget indeholder følgende elementer:

Udvidet anvendelsesområde

Forslaget indeholder en bestemmelse om at udvide direktivets

anvendelsesområde til alle økonomiske sektorer udover de aktiviteter, som er

angivet i bilaget til direktivet og som i dag alene omfatter bygge- og

anlægssektoren.

Udstationering udover 24 måneder

Forslaget indeholder en ny bestemmelse om, at udstationeringer, som forventes

eller faktisk varer udover 24 måneder, bliver omfattet af værtslandets regler.

Værtlandets regler kommer som udgangspunkt til at gælde, medmindre der er

foretaget et andet lovvalg af arbejdsgiver og arbejdstager. Dog kan et lovvalg

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

46/53

ikke medføre, at værtslandets beskyttelsesregler fraviges til ugunst for

arbejdstageren.

Aflønning af udstationerede arbejdstagere

Forslaget indeholder en ændret bestemmelse om sikring af ”mindsteløn” til den

udstationerede. Det foreslås i stedet, at udstationerede arbejdstagere skal have ret

til en ”aflønning”, som omfatter alle de bestanddele af aflønning, som er gjort

obligatoriske i henhold til national lov eller administrative bestemmelser,

kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse. Hvis

der ikke findes en ordning til konstatering af, at kollektive aftaler eller

voldgiftskendelser finder generel anvendelse, kan overenskomster indgået efter

artikel 3, stk. 8, i det gældende direktiv lægges til grund.

Således vil aflønningen ikke kun omfatte mindstelønnen, men også andre

lønelementer, som er gjort obligatoriske.

Medlemsstaterne forpligtes til at offentliggøre obligatoriske lønelementer på det

nationale websted, som medlemsstaterne allerede er forpligtet til at oprette i

medfør af håndhævelsesdirektivet.

Den gældende bestemmelse i direktivets artikel 3, stk. 1, sidste sætning, hvoraf

det fremgår, at løn defineres i overensstemmelse med national praksis i den

medlemsstat på hvis område arbejdstageren er udstationeret, er ikke bibeholdt i

forslaget, men er i stedet erstattet med en betragtning om, at det henhører under

medlemsstatens kompetence at fastsætte bestemmelser om aflønning i

overensstemmelse med national lovgivning og praksis. Det fremgår dog

samtidig af betragtningen, at ”imidlertid skal nationale bestemmelser om

aflønning af udstationerede arbejdstagere være begrundet i behovet for at

beskytte udstationerede arbejdstagere, og de må ikke uforholdsmæssigt

begrænse den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser”.

Forslaget indeholder ikke ændringer i bestemmelsen i udstationeringsdirektivet

(artikel 3 (8)), som giver lande uden erga omnes eller lovfastsat mindsteløn

mulighed for at bruge en anden mekanisme for fastsættelse af løn.

Underleverandører

Forslaget giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at en virksomhed

(hovedkontrahenten) kun kan indgå aftale med en underleverandør, der

garanterer sine ansatte den samme løn, som hovedentreprenøren giver sine

ansatte. En medlemsstat kan kun indføre et sådant krav, hvis det gøres på en

ikke-diskriminerende måde, dvs. den samme regel skal gælde for både

indenlandske og grænseoverskridende underkontrahenter. En medlemsstat vil

kunne vælge at anvende de samme bestemmelser om aflønning, som gælder for

hovedkontrahenten i forhold til udstationerede arbejdstagere, også selv om

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

47/53

bestemmelserne stammer fra kollektive overenskomster, der ikke finder generel

anvendelse.

Vikarer

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at udstationerede vikarer skal sikres de

samme rettigheder, som gælder værtsstatens vikarer i henhold til artikel 5 i

vikardirektivet. Som en konsekvens foreslås det samtidig, at art. 3, stk. 9, i

udstationeringsdirektivet ophæves, hvorefter en medlemsstat kan fastsætte

bestemmelser, som skal sikre, at udstationerede vikarer får de samme vilkår,

som nationale vikarer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreligger endnu

ikke en udtalelse og tidspunktet for Europa-Parlamentets behandling kendes

endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at en ændring af det eksisterende direktiv kun kan ske

gennem vedtagelsen af et nyt direktiv.

Regeringen er enig heri.

Imidlertid vurderer et flertal i Folketinget (S, DF, EL, ALT og SF), at dele af

forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Et flertal har

således sendt en begrundet udtalelse til EU-Kommissionen med henblik på at

give et ”gult kort” og anmode EU-kommissionen om at genoverveje forslaget.

Regeringen finder, at der er behov for at få afklaret, hvorvidt medlemsstaternes

kompetence til at definere aflønning og vilkår for vikarer berøres eller begrænses af

forslaget. Det er derfor afgørende at få bibeholdt en eksplicit passus i direktivet om,

at løn defineres i overensstemmelse med national praksis, således at det nationale

råderum ikke begrænses.

6. Gældende dansk ret

Udstationeringsdirektivet (direktiv 96/71/EF af 16. december 1996) er

implementeret ved lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 342 af 3. april 2014 med senere ændring.

Bortset fra tilrådighedsstillelse af arbejdstagere og løn er de øvrige kerneområder,

der er opregnet i direktivet, reguleret i arbejdsmiljølovgivningen, lov om

gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, ferieloven, ligebehandlingsloven,

ligelønsloven, forskelsbehandlingsloven og funktionærloven.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

48/53

Derimod er løn i Danmark reguleret via de kollektive overenskomster. I Danmark

gælder overenskomsterne kun for de parter, som har indgået dem, eller som har

tiltrådt dem. I forhold til løn og arbejdsvilkår i forbindelse med udstationeret

arbejdskraft er udstationeringsdirektivets mindstelønsbestemmelse ikke udnyttet i

forbindelse

med

implementeringen

udstationeringsdirektivet.

Udstationeringslovens § 6 a fastsætter rammerne for anvendelse af kollektive

kampskridt til støtte for indgåelse af kollektive overenskomster med udenlandske

tjenesteydere, der udstationerer lønmodtagere til Danmark. Det er dermed overladt

til arbejdsmarkedets parter at regulere lønvilkår via kollektiv overenskomst også for

udstationerede lønmodtagere.

Der er som udgangspunkt ikke nogen fast øvre grænser for, hvor længe en

virksomhed kan udstationere en lønmodtager, og dermed hvor længe

lønmodtageren alene er omfattet af minimumsrettigheder i værtslandet, som der er

henvist til i udstationeringsdirektivet.

7. Konsekvenser

Der kan blive behov for at foretage visse ændringer i lov om udstationering af

lønmodtagere mv.

På det foreliggende grundlag, vurderes meget foreløbigt at forslaget medfører

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. Konsekvenserne kan ikke

kvalificeres yderligere på nuværende tidspunkt.

Forslaget vil eventuelt kunne få betydning for danske virksomheder, som

udstationerer ansatte til øvrige EU-lande, idet forslaget blandt andet kan medføre, at

virksomheder får yderligere forpligtelser, herunder lønelementer, som er gjort

obligatoriske i andre medlemslande.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 18. marts 2016. Der er modtaget

svar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), et fællesbrev fra Landsorganisationen i

Danmark (LO), FTF og Akademikerne, samt svar fra Finanssektorens

Arbejdsgiverforening (FA) og KL.

DA finder generelt, at forslaget giver EU-medlemslandene muligheder for at

fastsætter regler, der vil kunne begrænse virksomhedernes muligheder for at

udstationere ansatte til andre EU-lande, og at forslaget derfor kan medvirke til at

begrænse mobiliteten i Europa til skade for EU’s konkurrenceevne.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

49/53

DA finder derudover, at der er behov for at sikre, at forslaget ikke kommer til at

begrænse medlemsstaternes kompetence til at fastlægge aflønning, og DA stiller

dermed spørgsmål ved, om forslaget overholder nærhedsprincippet. DA henviser

til, at forslaget ikke indeholder formuleringen fra det gældende direktiv om, at ”I

forbindelse med dette direktiv defineres begrebet mindsteløn, jf. stk. 1, litra c), i

overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på

hvis område arbejdstageren er udstationeret”. Formuleringen af erstattet af en mere

uklar bestemmelse om forståelsen af ”aflønning”.

DA henviser til, at formuleringen i det gældende direktiv ligger til grund for

bestemmelsen i udstationeringslovens § 6 a, som blev udarbejdet efter drøftelser

med arbejdsmarkedets parter som opfølgning på EU-Domstolens afgørelse i

Laval-sagen. Bestemmelsen fastlægger, hvilke lønkrav en organisation kan stille

på grundlag af en overenskomst, som klart specificerer, hvad en udenlandsk

tjenesteyder skal betale, og fastslår desuden, hvilket lønkrav en fagforening kan

konflikte for. Bestemmelsen i § 6 a, berører grundlæggende elementer i den

danske aftalemodel, nemlig den aftalebaserede løndannelse og rammerne for at

udøve konfliktretten til støtte for overenskomstkrav. Det er derfor afgørende for

DA, at det sikres, at forslaget ikke berører medlemsstaternes kompetence til at

fastsætte indholdet af lønbegrebet og ikke medfører ændringer i

udstationeringslovens § 6 a.

DA opfordrer derfor til, at den hidtidige bestemmelse om medlemsstaternes

kompetence i forhold til definition af lønbegrebet opretholdes. Hvis ikke

bestemmelsen opretholdes, mener DA ikke at nærhedsprincippet er overholdt.

Hvis ikke det er muligt at få bindende tilsagn fra Kommissionen om at

opretholde den gældende formulering om national kompetence i forhold til

definition af løn, opfordrer DA regeringen til at samle et tilstrækkeligt antal

medlemsstater til at gøre indsigelse overfor Kommissionen efter proceduren i

protokollen om nærheds- og proportionalitetsprincippet.

LO, FTF og Akademikerne

LO, FTF og Akademikerne har i et fælles brev overordnet anført, at når EU-

Kommissionen vælger at åbne direktivet, havde organisationerne gerne set, at

Kommissionens forslag fuldt ud ville gennemføre princippet om ”lige løn for

lige arbejde på det samme sted”. Organisationerne henviser til, at princippet

fremgik af DA og LO’s aftale om udstationering fra 1992, der havde følgende

formål at: ”udstationerede arbejdstagere, hvad angår løn- og arbejdsforhold, kan

få samme rettigheder som danske kolleger beskæftiget med tilsvarende arbejde.”

Organisationerne ser Kommissionens udspil som et kompromis i forhold til den

europæiske diskussion om udstationeredes rettigheder, som er opstået i

kølvandet på en række afgørelser fra EU-Domstolen, blandt andet Laval-

afgørelsen. Som opfølgning på Laval-afgørelsen foretog man i Danmark - på

baggrund af et udredningsarbejde med deltagelse af arbejdsmarkedets parter - en

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

50/53

tilpasning af udstationeringsloven med hensyn til konfliktgrundlaget overfor

udenlandske tjenesteydere. Organisationerne støtter fortsat denne løsning, og det

er derfor afgørende, at adgangen til at definere lønbegrebet i overensstemmelse

med national lovgivning og praksis opretholdes.

Organisationerne finder, at forslaget på enkelte punkter er i strid med nærheds-

og proportionalitetsprincippet. Det gælder i forhold til medlemsstaternes adgang

til at definere, hvad der nationalt forstås ved ”aflønning”, og adgangen til at

fastsætte, at udstationerede vikarer skal sikres de samme vilkår, der gælder for

vikarer i værtslandet, (jf. bestemmelsen i art. 3, stk. 9, som Kommissionen

foreslår afskaffet).

Organisationerne finder det problematisk, at forslaget ikke opretholder den

nuværende formulering i direktivet om, at løn defineres i overensstemmelse med

national lovgivning og/eller praksis. Udeladelsen af denne formulering kan

indikere, at der introduceres et nyt EU-retligt lønbegreb, hvis nærmere indhold

vil skulle fastlægges af EU-domstolen, hvis der opstår tvivl om fortolkningen.

Organisationerne hæfter sig blandt andet ved, at der i betragtning 12 i forslaget

er henvist til, at nationale bestemmelser om aflønning af udstationerede

arbejdstagere skal være begrundet i behovet for at beskytte disse, og at de ikke

uforholdsmæssigt må begrænse grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.

Samlet set bevirker det, at der sker en forskydning af kompetence fra

medlemsstaterne over til EU-Domstolen i relation til at fastlægge betydning af

direktivets ”lønbegreb”. Organisationerne finder, at en sådan forskydning af

kompetence ikke er nødvendig for at opnå formålet med forslaget, samt at

lønforhold er national kompetence, jf. TEUF art. 153, stk. 5. Organisationerne

finder det afgørende, at forslaget kommer til at indeholde den gældende

formulering om at: ”I forbindelse med dette direktiv defineres begrebet

mindsteløn, jf. stk. 1, litra c), i overensstemmelse med national lovgivning og/eller

praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret”.

Det er ligeledes afgørende at få afklaret, om der er forskel på det lønbegreb, der

følger af § 6 a, i den danske udstationeringslov, og forslagets bestemmelse om

aflønning.

Organisationerne finder det positivt, at udstationerende vikarer efter forslaget

fremover skal sikres de samme rettigheder, som gælder værtsstatens vikarer i

henhold til art. 5 i vikardirektivet. Men organisationerne finder det problematisk,

hvis art. 3, stk. 9, i udstationeringsdirektivet ophæves, hvis det betyder, at

medlemsstaterne ikke længere har mulighed for at ligestille udstationerede

vikarer med nationale vikarer for så vidt angår afskedigelsesregler, løn i

opsigelsesperioden, regler om akkumulering af anciennitet, samt regler om

information og høring, information om ledige stillinger og adgang til kollektive

faciliteter. Det skal nærmere afklares, hvilke konsekvenser en ophævelse af art.

3, stk. 9, har i forhold til overenskomsternes vikarbestemmelser.

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

51/53

Organisationerne finder ikke, at forslaget om en udstationerings tidsmæssige

udstrækning er tilstrækkelig og giver fortsat ikke svar på, hvor længe man kan

være udstationeret, og hvad der ligger i begrebet ”udstationering”. Der er tale

om en lovvalgsbestemmelse, som kun vil få begrænset omfang i forhold til at

kunne sikre ufravigelige danske ansættelsesretlige regler.

I forhold til forslagets bestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at

kræve, at en virksomhed kun indgår aftaler med underleverandører, der

garanterer overholdelse af de samme lønvilkår, som førstnævnte virksomhed

skal overholde, bemærker organisationerne, at bestemmelsen synes at være en

blåstempling af brugen af arbejdsklausuler i offentlige udbudskontrakter.

KL har som generel bemærkning, at direktivet rejser en række spørgsmål som er

centrale i forhold til den danske arbejdsmarkedsregulering, forhold som i sidste

ende påvirker prisen på de tjenesteydelser, som kommunerne køber af

udenlandske tjenesteydere. KL mener, at elementer i forslaget skal afklares

nærmere. Det gælder blandt andet de økonomiske konsekvenser af forslaget, når

det foreslås udbredt til alle sektorer og ikke kun bygge- og anlæg. KL har en

række spørgsmålet til forståelse af EU-Kommissionens forslag om

aflønningsbegreb med hensyn til, hvilke elementer, som omfattes, og hvordan de

skal være gjort obligatoriske.

Det er KL’s vurdering, at hvis forslaget skal forstås sådan, at udstationerede skal

kunne påberåbe sig danske overenskomster, uanset at disse ikke er almengjorte,

vil det udgøre en særlig udfordring for Danmark og for mobiliteten i EU.

KL er bekymret for, om forslaget får betydning for EU-Domstolens kompetence

i forhold til at regulere løn og KL henviser til, at EU-traktaten ikke giver

domstolen kompetence hertil. KL stiller desuden spørgsmål ved, om der med

implementeringen af håndhævelsesdirektivet i dansk ret vil opfylde den del af

forslaget, som forpligter medlemslandene til at offentliggøre bestanddele af

aflønningen.

Endelig bemærker KL, at KL er imod lovgivning om kædeansvar og henviser til,

at kommuner frit skal kunne vælge, i hvilket omfang, der fastsættes kædeansvar

i kontraktsforhold.

FA er generelt betænkelig ved forslaget og anbefaler, at forslaget afventer

implementeringen og evalueringen af håndhævelsesdirektivet, samt at der

foretages en grundig analyse af forslagets konsekvenser i forhold almengørelse

af overenskomster og hjemmelsgrundlaget i traktaten. FA finder, at rækkevidden

af forslaget – og særligt bestemmelsen om løn – er uklar, fx med hensyn til, om

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

52/53

forslaget forpligter til at almengøre overenskomster. I givet fald vil det gribe ind

i den danske model. FA finder, at forslaget begrænser den frie bevægelighed og

stiller spørgsmål ved, om forslaget er afbalanceret og proportionalt.

9. Forhandlingssituationen

Der

er stor

uenighed mellem medlemslandene om behovet og

hensigtsmæssigheden i en genåbning af direktivet og formålet hermed. På den

ene side er der en række lande, som støtter EU-Kommissionens forslag til en

revision af udstationeringsdirektivet, og som ønsker at få fremmet princippet

om, at samme arbejde på samme sted skal aflønnes på samme måde. På den

anden side er der er en gruppe lande – først og fremmest de øst-europæiske

lande - som er imod primært fordi, det begrænser landenes mulighed for

lønkonkurrence og kan medføre øget protektionisme.

Parlamenter fra følgende lande har sendt en begrundet udtalelse til

Kommissionen: Danmark, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Ungarn,

Litauen, Letland, Polen, Rumænien og Slovakiet. EU-kommissionen skal

således genoverveje forslaget jf. bestemmelserne i protokollen om anvendelse

af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

På Konkurrenceevnerådsmødet 25. maj er punktet alene sat på til en

mundtlig status ved formandskabet (”state of play”). EPSCO rådet

(beskæftigelse og socialpolitik) er ressort for forhandlingerne om forslaget.

Næste EPSCO afholdes 16. juni.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vurderer, at der med forslagets centrale bestemmelse om vilkår under

udstationeringen, fortsat tages højde for, at ikke alle medlemslande har

lovregulering af løn eller almengjorte overenskomster.

Regeringen finder det afgørende, at det nationale råderum for regulering af vilkår,

herunder lønvilkår, ikke begrænses, og at der ikke sker en forskydning af

kompetence fra medlemsstaterne til EU-domstolen. Det gælder blandt andet i

forhold til at definere løn. Derfor bør det i lighed med det gældende direktiv

fremgå af selve direktivteksten, at løn defineres i overensstemmelse med

national praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er

udstationeret.

Regeringen finder, at forslaget indeholder en række elementer, som skal afklares

yderligere forud for endelig stillingtagen. Det angår blandt bestemmelsen om

anvendelse af værtslandets regler ved udstationering udover 24 måneder og

sammenhængen med reglerne i forordning 883 om social sikring, samt betydningen

Rådsmøde nr. 3470 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 26-27/5-16 - indre marked

53/53

af at ophæve udstationeringsdirektivets art. 3, stk. 9, om at fastsætte nationale regler

som ligestiller udstationerede vikarer med nationale vikarer.

I forhold til forslagets bestemmelse om underleverandører noterer regeringen sig, at

det overlades medlemslandene at tage stilling til, om man vil anvende

bestemmelsen.

I regeringens overvejelser omkring direktivforslaget indgår også, at et flertal i

Folketinget har vurderet, at dele af direktivforslaget ikke er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Endelig er det vigtigt for regeringen, at forslaget ikke medfører øget

protektionisme, der kan bremse vækst og beskæftigelse i EU, herunder i forhold til

danske virksomheders levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.