Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3471 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt
1632500_0001.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Den 11. maj 2016
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 30.-31. maj 2016
Ungdom
Punkt 1: Rådskonklusioner om ungdomssektorens rolle i en integreret og tværsektoriel tilgang
til forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme blandt unge.
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 2: Ungdomspolitikkens og ungdomssektorens rolle i en integreret tilgang til støtte for
unge i deres identitetsudvikling
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 5)
Uddannelse
Punkt 3: Rådskonklusioner om udvikling af mediekundskab og kritisk tænkning gennem
uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 7)
Punkt 4: Moderniseringsdagsordenen for Videregående Uddannelser i Europa
- KOM-dokument foreligger ikke
- udveksling af synspunkter
(s. 10)
1
 Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - uddannelses- og ungdomsdelen
Punkt 1: Rådskonklusioner om ungdomssektorens rolle i en integreret og tværsektoriel
tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering, der fører til voldelig
ekstremisme blandt unge.
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Formandskabet opfordrer medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til i fællesskab at styrke ungdomssektorens
bidrag til arbejdet med at modvirke radikalisering og voldelig ekstremisme blandt visse unge. Regeringen støtter
vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
På baggrund af den seneste tids begivenheder med terrorangrebene i Belgien, Frankrig og
Danmark ønsker det nederlandske formandskab, at også ungdomskulturen bidrager til at
bekæmpe radikalisering og bevare den sociale stabilitet og sikre en positiv identitetsudvikling
blandt unge. Det ligger i direkte forlængelse af Paris-erklæringen af 17. marts 2015 om fremme
af medborgerskab og de fælles værdier om frihed, tolerance og ikke-diskrimination.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at understrege, at ungdomssektoren og de unge selv
gennem deres frivillige arbejde spiller en afgørende rolle i processen med at modvirke
radikalisering og ekstremistiske tendenser, ikke mindst i de tidlige faser, ved at støtte unge i
deres udvikling, fremme demokratiske principper og værdier og aktivt medborgerskab.
På den baggrund opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab inden for deres
respektive kompetenceområder:
At fremme effektivt og velafstemt samarbejde mellem ungdomssektoren,
uddannelsessektoren og eventuelt andre sektorer og udvikle fælles redskaber,
foranstaltninger og udveksling af eksempler på god praksis for at håndtere
radikaliseringstilfælde
At anerkende og styrke ungdomssektoren i dens rolle med hensyn til at støtte unge, så de
ledes på rette vej til voksenlivet og finder deres plads i samfundet, og med hensyn til at
skabe et sikkert miljø for unge, så de kan udvikle deres identitet
At øge samarbejdet på europæisk plan om udveksling af viden og praksis ved at arbejde
sammen i EU-sammenhæng
At udvikle vejledende principper for etablering af sammenslutninger eller netværk for en
integreret og tværsektoriel tilgang og dermed lære at samarbejde på en effektiv, velafstemt
og sammenhængende måde
At fremme udviklingen af en dialog og effektive modfortællinger for at støtte forældre,
søskende, jævnaldrene og andre, der er i regelmæssig kontakt med unge, der er i risiko for
voldelig radikalisering
2
 Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - uddannelses- og ungdomsdelen
At fremme demokratiske værdier og aktivt medborgerskab gennem forskellige former for
ungdomsarbejde, herunder interkulturel og interreligiøs dialog, og fremme respekten for
kulturel mangfoldighed samt anfægtelse af ideologier og alle former for forskelsbehandling
At fremme uddannelse af ungdomsarbejdere og udvide deres interkulturelle kompetencer,
så de kan håndtere spørgsmål vedrørende voldelig ekstremisme og terrorisme og er i stand
til at identificere symboler og retorik, der kan kædes sammen med voldelig ekstremisme
At støtte de unge i deres bestræbelser på at styrke deres mediekendskab og kritisk tænkning
under anvendelse af en tværsektoriel tilgang, f.eks. gennem samarbejde mellem
ungdomssektoren og skoler, hvilket kan bidrage til at forhindre rekruttering af disse unge til
voldelige aktiviteter gennem jævnaldrendes indflydelse og sociale medier
At udvikle uddannelsesmoduler for ungdomsarbejdere, hvor det er hensigtsmæssigt, som et
grundlag for undervisningsmateriale, der skal anvendes på nationalt, regionalt og lokalt plan,
for at sikre, at ungdomsarbejde tilføres tilstrækkelig tidssvarende viden og bevidsthed samt
tilstrækkelige tidssvarende værktøjer og færdigheder
At fremme gruppeseminarer for ungdomsarbejdere, eksperter, politiske beslutningstagere og
forskere for at muliggøre udveksling af bedste praksis og oplysninger om, hvordan
spørgsmålet om radikalisering bedst kan tackles.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 9. maj 2016.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. I den nuværende situation med en
stigende radikalisering blandt visse unge er det af afgørende betydning, at medlemsstaterne og
EU i fælleskab og sammen med de unge selv modvirker tendenserne til voldelig ekstremisme.
3
 Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - uddannelses- og ungdomsdelen
11. Tidligere fremlæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
 Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - uddannelses- og ungdomsdelen
Punkt 2: Ungdomspolitikkens og ungdomssektorens rolle i en integreret tilgang til
støtte for unge i deres identitetsudvikling
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
På baggrund af den seneste udvikling i Europa med det stigende antal migranter og de deraf
følgende udfordringer for medlemslandene ønsker formandskabet en diskussion om, hvordan
ungdomspolitikken kan medvirke til at støtte de unge i at udvikle en positiv identitet og
interkulturel bevidsthed.
2. Formål og indhold
For at unge i Europa kan vokse op under trygge forhold og udvikle sig personligt kræves en
række betingelser opfyldt, bl.a. tæt samarbejde og netværk mellem de forskellige aktører
inklusive de unge selv, forældre, søskende, sportsklubber, ungearbejdere, lærere og ledere i
lokalsamfundene. På det ungdomspolitiske område kræver det en mere integreret og
tværsektoriel tilgang, som stiller krav om gennemsigtighed i rollefordelingen, at man deler
bekymringer og relevant information med hinanden, at indsatsområderne koordineres, at der
sørges for uddannelse og træning af de unge i deres frivillige arbejde, og at der dannes alliancer
på tværs både vertikalt og horisontalt mellem aktørerne.
Formandskabet lægger derfor op til en drøftelse blandt ministrene af, hvilke betingelser og
hvilken støtte der bør etableres i regi af de nationale politikker på ungdomsområdet for at
etablere integrerede netværk af aktører omkring unge. Samtidig efterspørges der eksempler på
god praksis på dette område og en udveksling af synpunkter på, hvordan samarbejdet mellem
medlemsstaterne og EU kan bidrage til at fremme dannelsen af sådanne integrerede netværk,
der bygger på en positiv identitetsudvikling blandt unge.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og det forventes heller ikke at lede til
beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
5
 Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - uddannelses- og ungdomsdelen
7. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 9. maj 2016.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten og støtte aktivt op om at lade det
ungdomspolitiske område spille en vigtig og synlig rolle i indsatsen for at opbygge en positiv
selvstændighedskultur blandt unge og på den måde modvirke tendenserne til marginalisering og
radikalisering.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i debatten. Det er vigtigt at fremme udviklingen af en positiv
selvopfattelse blandt unge via integrerede netværk med deltagelse af alle relevante aktører på
det ungdomspolitiske område inklusive de unge selv. Regeringen vil derfor støtte kommunerne
i deres bestræbelser på at involvere unge i det lokale demokrati, fx via oprettelse af kommunale
ungdomsråd, formulering af kommunale ungdomspolitikker og støtte til det lokale foreningsliv
via folkeoplysningsloven.
10. Tidligere fremlæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
 Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - uddannelses- og ungdomsdelen
Punkt 3: Rådskonklusioner om udvikling af mediekundskab og kritisk tænkning
gennem uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Rådskonklusionerne har til formål at styrke fokus på udviklingen af mediekundskab og kritisk
tænkning inden for uddannelse på alle niveauer, herunder gennem et forøget fokus på digital kompetence og
medborgerskabskompetencer. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Baggrunden for rådskonklusionerne er Paris-erklæringen af 17. marts 2015 om fremme af
medborgerskab og de fælles værdier om frihed, tolerance og ikke-diskrimination gennem
uddannelse, der var resultatet af det uformelle undervisningsministermøde i Paris.
Ministermødet blev afholdt som en reaktion på terrorangrebene i Paris og København i starten
af 2015. Det fremgår endvidere af Den Fælles Rapport om implementeringen af ET 2020-
strategirammen, vedtaget af ministerrådet for uddannelse i november 2015, at opfølgning på
Paris-erklæringen er en nøgleprioritet i den nye arbejdscyklus 2015-2020. Endelig skal
rådskonklusionerne også ses i lyset af de seneste terrorangreb i Paris i november 2015 og
Bruxelles i marts 2016.
3. Formål og indhold
Det nederlandske formandskab har fremlagt et forslag til rådskonklusioner med det formål at
styrke fokus på uddannelsesområdets betydning for udviklingen af mediekundskab og kritisk
tænkning.
Rådskonklusionerne peger på, at mediekundskab, dvs. alle de tekniske, kognitive, sociale og
kreative kapaciteter, der kræves for at kunne interagere og have en kritisk forståelse for alle
former for medier, er af stigende betydning, ligesom det har sammenhæng til aktivt engagement
i det demokratiske liv, selvstændig dømmekraft, evnen til at reflektere over egne handlinger og
derigennem styrke unge menneskers modstandskraft over for ekstremistiske budskaber og
misinformation. Digital kompetence er et væsentligt element heri.
Mediekundskab omfatter dog også andre nøglekompetencer, herunder sociale og
medborgerskabskompetencer, som har klar sammenhæng til kritisk tænkning, men også kulturel
bevidsthed og udtryk. Rådskonklusionerne anerkender, at digital kompetence i stigende grad er
nødvendigt, og alligevel mangler et alarmerende højt antal mennesker stadig et grundlæggende
niveau heri. Ud over fordelene, som internettet og sociale medier kan give, er der også en række
potentielle farer forbundet med det, særligt i forhold til skadeligt indhold for børn og unge,
hvortil kommer bl.a. online-grooming og mobning på nettet. De seneste terroranslag i Europa
og anden voldelig ekstremisme har særligt skabt bekymring for de uanede muligheder for
spredning af had og voldelige budskaber via internettet og sociale medier blandt utilfredse og
sårbare unge.
7
 Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - uddannelses- og ungdomsdelen
Rådskonklusionerne fastslår, at uddannelse spiller en vigtig rolle i at gøre unge til mediekyndige
og ansvarlige medborgere, og et centralt element heri er at bibringe unge mennesker Europas
grundlæggende værdier, et åbent tankesæt, evnen til at tænke kritisk og selvstændigt, at udøve
sund dømmekraft og modstå indoktrinering og ekstremistiske budskaber. Det er væsentligt, at
uddannelse på alle niveauer er på højde med disse udviklinger og giver eleverne de nødvendige
kompetencer til at tilgå, fortolke og anvende information og andet medieindhold, særligt via
internettet og sociale medier, på en sikker og ansvarlig måde.
I rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne – med respekt for subsidiaritet – bl.a. til:
At opmuntre til, at der gives tilstrækkelig opmærksomhed til at udvikle mediekundskab
og kritisk tænkning inden for uddannelse på alle niveauer, herunder gennem
medborgerskabs- og medieundervisning.
At søge at forøge det digitale kompetenceniveau blandt elever og studerende i alle aldre
som vigtig forudsætning for at styrke deres evne til at deltage aktivt i det demokratiske
liv i de moderne samfund, såvel som at styrke deres beskæftigelsesegnethed.
At opfordre til socialt sikre læringsmiljøer, både online og offline, hvor kontroversielle
spørgsmål åbent kan diskuteres, og ytringsfriheden bevares, og styrke
undervisningspersonalets evne til at indlede og moderere sådanne diskussioner.
At støtte undervisningspersonale og skoleledere på alle uddannelsesniveauer til at
udvikle deres egne digitale kompetencer gennem grund- og efteruddannelse sammen
med de pædagogiske færdigheder, der er nødvendige for at bruge nye teknologier og
åbne uddannelsesressourcer i deres undervisning, og til at forholde sig til
mediekundskab og kritisk tænkning på en effektiv måde i forhold til elever med alle
aldre og baggrunde.
At styrke dialogen, samarbejdet og partnerskaberne mellem uddannelsessektoren og
mediesektoren – herunder journalister – såvel som andre relevante interessenter,
herunder civilsamfundet og ungdomsorganisationer, idet en effektiv udvikling af
mediekundskab og kritisk tænkning kræver en mangespektret tilgang, og ihukommende
den vigtige rolle, som ikke-formel og uformel læring spiller i denne sammenhæng.
At opmuntre innovative, kreative og deltagende måder til at udvikle mediekundskab og
kritisk tænkning i uddannelse.
At gøre fuldt brug af alle relevante EU-programmer for at understøtte disse indsatser.
I rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne og Kommissionen, inden for deres respektive
ansvarsområder, til:
Inden for ET 2020-strategirammen at fortsætte med at fremme peer-læring, herunder
gennem indsamling og spredning af god praksis inden for mediekundskab og kritisk
tænkning, idet der gives særlig opmærksomhed til effektivt at nå ud til udsatte elever og
dem, der er i risiko for marginalisering.
At sikre sammenhæng i politikken på EU-niveau inden for mediekundskab, således at
det ekspertarbejde, der foregår inden for forskellige relevante politikområder såsom
uddannelse, ungdom, kultur og audiovisuel politik, såvel som inden for antiterror, er
komplementært, samtidig med at der tages højde for de særlige forhold på
uddannelsesområdet.
8
 Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - uddannelses- og ungdomsdelen
At støtte medlemsstaterne i deres indsatser for at udstyre undervisningspersonale med
de færdigheder og redskaber, der er nødvendige for at adressere mediekundskab og
kritisk tænkning på en effektiv måde med elever af alle aldre og baggrunde.
At fortsætte samarbejdet med og forholde sig til det arbejde, der er gjort, i andre
multilaterale fora såsom Europarådet, UNESCO og OECD, da udfordringerne krydser
grænser og påvirker lande både inden for og uden for EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 9. maj 2016.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er vigtigt, at børn og unge er
fortrolige med mediernes virkemidler, og at de gennem evnen til kritisk tænkning kan genkende
og forholde sig selvstændigt til propaganda og ekstremistiske budskaber, når de møder dem.
11. Tidligere fremlæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
 Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - uddannelses- og ungdomsdelen
Punkt 4: Moderniseringsdagsordenen for Videregående Uddannelser i Europa
- KOM-dokument foreligger ikke
- udveksling af synspunkter
- nyt notat
1. Baggrund
I 2011 blev EU dagsordenen for modernisering af de videregående uddannelser vedtaget.
Dagsordenen har fungeret som strategisk ramme for Kommissionens arbejde på
uddannelsesområdet de seneste fire år. Hovedprioriteterne har hidtil været:
Større andel af ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse – EU’s mål er 40 %
af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse
Forbedre kvalitet og relevans
Øget internationalt samarbejde og mobilitet
Styrke videnstrekanten (uddannelse, forskning og innovation)
Sikre effektiv finansiering og governance
Kommissionen vurderer dog i lyset af den udvikling, der har været på det videregående
uddannelsesområde de seneste år, at der er behov for at sikre dagsordenens fortsatte relevans.
Til det formål har været gennemført en konsultation blandt medlemslandene og andre centrale
aktører. Kommissionen præsenterer på rådsmødet konklusionerne fra denne konsultation.
2. Formål og indhold
Formålet med den politiske debat er at give undervisningsministrene mulighed for at give input
til Kommissionens arbejde med opdatering af den nuværende dagsorden for modernisering af
videregående uddannelser fra 2011.
I den forbindelse har det hollandske formandskab udarbejdet et debatoplæg til at styre
drøftelserne på mødet. Debatoplægget er struktureret om 3 hovedemner:
Øget relevans af de videregående uddannelser gennem en stærkere kobling til arbejdsmarkedet
Videregående uddannelsesinstitutioner skal ruste studerende til at indgå på arbejdsmarkedet
med de kompetencer og færdigheder som efterspørges. Dette blandt andet gennem større
interaktion med aftagerne.
Skabelse af aktive medborgere med fokus på social- og civilsamfundskompetencer
Videregående uddannelser skal medvirke til at skabe studerende som ikke blot kan tilgå
arbejdsmarkedet men også indgå i samfundet som aktive og kritisk reflekterende
medborgere.
Undervisere på videregående uddannelsers ændrede rolle
Underviserne på de videregående uddannelser skal have de nødvendige kompetencer til at
kunne sikre uddannelser af høj kvalitet. Dette kræver blandt andet et større fokus på
anerkendelse af værdien af undervisning.
10
 Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - uddannelses- og ungdomsdelen
Samtlige punkter er ledsaget af de væsentligste resultater fra Kommissionens konsultation
blandt centrale aktører på området.
Tre landes ministre er inviteret til kort i hver sin runde at præsentere et konkret eksempel på et
politisk initiativ eller projekt, som de andre ministre derefter kan reagere på. Hvert land kan
reagere på et af de tre hovedemner.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser og forventes heller ikke at lede til beslutninger,
der kan få økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 9. maj 2016.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i debatten. Der vil blive givet indlæg til drøftelsen om relevans af
videregående uddannelser, hvor man vil tilslutte sig vigtigheden af dette emne og fremhæve
konkrete danske tiltag på området.
10. Tidligere fremlæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11