Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3471 - uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt

10. maj 2016

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016

Kultur og sport

5. (muligt punkt) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

direktiv 2010/13EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i med-

lemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester for så vidt angår udbuddet af

audiovisuelle medietjenester i lyset af markedsmæssige ændringer

– side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Præsentation ved Kommissionen

6. Revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester og fremme af europæisk au-

diovisuelt indhold

– side 4

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

7. Rådskonklusioner om Europeanas rolle i forbindelse med den digitale adgang, syn-

lighed og anvendelse af Europas kulturarv

– side 7

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

8. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet om fremme

af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store id-

rætsbegivenheder

– side 11

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

9. Fremme af god forvaltningspraksis inden for idræt

– side 15

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Dok nr. 16/00362-14

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 2

Ad 5. (muligt punkt) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv 2010/13EU om samordning af visse love og administrative

bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester

for så vidt angår udbuddet af audiovisuelle medietjenester i lyset af mar-

kedsmæssige ændringer

KOM-dokument foreligger ikke

- Præsentation ved Kommissionen

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har lagt op til, at Kommissionen præsenterer sit kommende forslag til

revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet). Forslaget er

endnu ikke fremsat, men ventes ifølge Kommissionen offentliggjort den 25. maj 2016 og

vil i givet fald kunne præsenteres på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 30.-31. maj.

Regeringen vil i givet fald tage præsentationen til efterretning.

2. Baggrund

Det bebudede forslag til revision af AVMS-direktivet har baggrund i Kommissionens

meddelelse om strategien for det indre marked fra maj 2015. I strategien indgår bl.a., at

Kommissionen i foråret 2016 vil fremsætte forslag til revision af AVMS-direktivet.

Kommissionen gennemførte over sommeren 2015 – som led i en ”REFIT”-evaluering om

funktionaliteten af AVMS-direktivet og arbejdet med at fremlægge forslag til revision af

direktivet – en bred offentlig høring om direktivet med titlen ”En ramme for mediesek-

toren i det 21. århundrede” med frist for svar den 30. september 2015 (”REFIT” er

Kommissionens program for bedre og mere effektiv regulering). Regeringen afgav den

30. september 2015 høringssvar til Kommissionen.

Det forventes, at forslaget vil indeholde nye regler inden for bl.a. følgende områder:

direktivets anvendelsesområde, beskyttelse af mindreårige, nationale reguleringsmyn-

digheders uafhængighed, reklamer og fremme af europæiske værker.

3. Formål og indhold

Punktet har til formål at skabe mulighed for, at Kommissionen giver en mundtlig præ-

sentation af sit forslag til revision af AVMS-direktivet. Præsentationen ventes endvide-

re at give input til den politiske drøftelse om revision af AVMS-direktivet og fremme af

europæisk audiovisuelt indhold, jf. dagsordenspunkt 6.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 3

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant i forhold til den mulige præsentati-

on af forslaget.

6. Gældende dansk ret

AVMS-direktivet er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, og tilhørende bekendtgørelser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens præsentation af forslaget medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Præsentation af forslaget medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Der vil blive taget stilling til mulige konsekvenser i forbindelse med Kommissionens

forslag til revision af AVMS-direktivet, når det foreligger.

8. Høring

Punktet har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tage Kommissionens præsentation til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder på linje med det høringssvar, som blev afgivet i september 2015, at

man i den konvergerede medieverden må overveje en mere enkel og tidssvarende regu-

lering af de audiovisuelle medietjenester, der bl.a. tager højde for konvergensen, den

markedsmæssige udvikling og forbrugsmønstret. Samtidig skal en regulering efter re-

geringens opfattelse fortsat holde fokus på de værdier, der understøtter reguleringen af

audiovisuelle medietjenester, herunder ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kul-

turel mangfoldighed, beskyttelse af personoplysninger og forbrugere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet om præsentationen af Kommissionens forslag til revision af AVMS-direktivet

har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud kon-

vergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” fra april 2013 har været

fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret grund- og nær-

hedsnotat om grønbogen samt den daværende regerings høringssvar til Kommissionen

har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013. Regeringens hø-

ringssvar til Kommissionen i forbindelse med Kommissionens ”høring om direktiv

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 4

2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester – en ramme for mediesektoren i det 21.

århundrede” har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 2. oktober 2015.

Ad 6. Revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester og fremme af eu-

ropæisk audiovisuelt indhold

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse af Kommissionens kommende forslag

til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) inden for

rammerne af det digitale indre marked og af, hvordan man kan fremme grænseoverskri-

dende udbredelse af europæisk audiovisuelt indhold. Drøftelsen af Kommissionens

kommende forslag til revision af AVMS-direktivet forudsætter, at forslaget som bebudet

af Kommissionen fremsættes umiddelbart inden rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur

og sport) den 31. maj 2016, således at Kommissionen kan præsentere forslaget på råds-

mødet.

Formandskabet har til brug for drøftelsen fremlagt et skriftligt oplæg, hvor medlemssta-

terne inviteres til at reflektere over:



Hvordan offentlig politik bedst kan støtte grænseoverskridende udbredelse af europæ-

isk audiovisuelt indhold på nationalt og europæisk niveau?

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en udveksling af synspunkter om

Kommissionens forslag til revision af AVMS-direktivet, såfremt forslaget præsenteres på

rådsmødet, og vil deltage i udvekslingen med udgangspunkt i regeringens generelle

holdning til en revision af direktivet. Regeringen vil i drøftelsen om fremme af grænse-

overskridende udbredelse af audiovisuelle værker tage afsæt i danske erfaringer med

produktion af danske/nordiske koproducerede tv-dramaserier.

Alle lande forventes på rådsmødet at bidrage til den politiske drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i maj 2015 sin meddelelse om strategien for det digitale

indre marked. I strategien indgår bl.a., at Kommissionen i foråret 2016 vil fremsætte

forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts

2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne

om udbud af audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), herunder reglerne om

fremme af europæiske værker.

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 5

AVMS-direktivet, der har til formål at sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle me-

dietjenester i EU, indeholder en minimumsregulering af traditionelt tv og tv-lignende

on demand-tjenester. Direktivet indeholder minimumsregler om bl.a. reklamer, fremme

af europæiske audiovisuelle produktioner og beskyttelse af mindreårige.

Emnet for den politiske drøftelse skal derudover ses med baggrund i en konference om

fremme af grænseoverskridende udbredelse af europæiske audiovisuelle værker, som

det nederlandske formandskab afholdt den 3. – 4. marts 2016 i Amsterdam med delta-

gelse af brancherepræsentanter, myndighedsrepræsentanter og andre interessenter.

Konferencens tema peger henimod den bebudede revision af AVMS-direktivet og de

særlige udfordringer, der er knyttet til fremme af grænseoverskridende udbredelse af

europæisk audiovisuelt indhold. Eksempelvis på tv-området udgør størstedelen af ikke-

nationalt audiovisuelt indhold således produktioner fra USA. For video on demand-

tjenester estimeres det, at andelen af europæisk indhold i programkatalogerne – som

primært udbyder film, serier og dokumentarer – gennemsnitligt udgør 27 % (heraf 19 %

ikke-nationalt europæisk indhold og 8 % nationalt indhold).

Kommissionen har oplyst at ville fremsætte sit forslag til revision af AVMS-direktivet

den 25. maj 2016. Hvis denne tidsplan holdes, vil Kommissionen præsentere forslaget

på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 31. maj 2016, jf. dagsordens-

punkt 5. Det forventes, at forslaget vil indeholde nye regler inden for bl.a. følgende om-

råder: direktivets anvendelsesområde, beskyttelse af mindreårige, nationale regule-

ringsmyndigheders uafhængighed, reklamer og fremme af europæiske værker.

3. Formål og indhold

Formandskabet ønsker på denne baggrund en udveksling af synspunkter om forslaget

til revision af AVMS-direktivet samt særligt direktivets delformål om fremme af euro-

pæisk audiovisuelt indhold.

Formandskabet har fremlagt et skriftligt oplæg til drøftelsen, hvori medlemsstaterne

inviteres til at reflektere over:



Hvordan offentlig politik bedst kan støtte grænseoverskridende udbredelse af euro-

pæisk audiovisuelt indhold på nationalt og europæisk niveau?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

AVMS-direktivet er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, og tilhørende bekendtgørelser.

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 6

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Der vil blive taget stilling til mulige konsekvenser i forbindelse med Kommissionens

forslag til revision af AVMS-direktivet, når det foreligger.

8. Høring

Punktet vedrørende den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget

for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 3. maj 2016. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at deltage i den politiske debat.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en udveksling af synspunkter om

Kommissionens forslag til revision af AVMS-direktivet, såfremt forslaget præsenteres

på rådsmødet, samt drøftelse om fremme af grænseoverskridende udbredelse af europæ-

iske audiovisuelle værker.

Der vil i forhold til sidstnævnte drøftelse bl.a. være mulighed for at hente inspiration

fra andre medlemsstater.

I forhold til en revision af AVMS-direktivet er det regeringens holdning, på linje med

det høringssvar, som blev afgivet i september 2015, at man i den konvergerede medie-

verden må overveje en mere enkel og tidsvarende regulering af de audiovisuelle medie-

tjenester, der bl.a. tager højde for konvergensen, den markedsmæssige udvikling og

forbrugsmønsteret. Samtidig skal en regulering efter regeringens opfattelse fortsat hol-

de fokus på de værdier, der understøtter reguleringen af audiovisuelle medietjenester,

herunder ytringsfrihed, mediepluralisme, fremme af kulturel mangfoldighed, beskyttel-

se af personoplysninger og forbrugere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet vedrørende den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folke-

tingets Europaudvalg.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på en fuldt ud kon-

vergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” fra april 2013 har været

fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret grund- og nær-

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 7

hedsnotat om grønbogen samt den daværende regerings høringssvar til Kommissionen

har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013. Regeringens hø-

ringssvar til Kommissionen i forbindelse med Kommissionens ”høring om direktiv

2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester – en ramme for mediesektoren i det 21.

århundrede” har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 2. oktober 2015.

Ad 7. Rådskonklusioner om Europeanas rolle i forbindelse med den digitale

adgang, synlighed og anvendelse af Europas kulturarv

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det nederlandske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om den euro-

pæiske digitale kulturarvsportal ”Europeana”, der i dag giver online adgang til over 50

mio. kulturgenstande fra omkring 3.700 kulturarvsinstitutioner i Europa.

Konklusionsudkastet har til formål at sætte fokus på Europeanas rolle og udfordringer i

forbindelse med at skabe adgang til Europas kulturarv og følger op på det nederlandske

formandskabsprogram på kulturområdet, der har Europas digitale arv som prioriteret

emne.

Europeana drives af et konsortium med det nederlandsk baserede Europeana Foundati-

on som koordinator. Europeanas aktiviteter finansieres gennem projektstøtte fra Con-

necting Europe-faciliteten, frivillige økonomiske bidrag fra medlemsstaterne samt ved, at

kulturinstitutioner i Europa stiller digitaliseret indhold til rådighed for den fælles inter-

netportal. Der er til Europeana knyttet et netværkssamarbejde for europæiske kulturarvs-

institutioner, som bidrager til udveksling af viden og erfaringer i forbindelse med frem-

me af digital adgang til kulturarven.

Rådskonklusionsudkastet tager afsæt i en række udfordringer, som Europeana står over

for – f.eks. i forhold til økonomi, styring, praktisk-tekniske spørgsmål og potentiale for

større brugervenlighed. På den baggrund opfordres Kommissionen til bl.a. at gennemføre

en uafhængig evaluering af Europeana og bane vejen for en mere bæredygtig finansiering

af aktiviteterne gennem et udbud kombineret med projektstøtte. Medlemsstaterne opfor-

dres ligeledes til at understøtte Europeana – f.eks. ved at yde frivillige økonomiske bi-

drag til fælles projekter og skabe sig større indblik i forvaltningen af Europeana.

Regeringen kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner eller det kompromis, der kan

opnås enighed om, idet man fra dansk side lægger vægt på, at medlemsstaters eventuelle

bidrag fortsat skal være frivillige.

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 8

Udkastet til rådskonklusioner forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2015

2. Baggrund

Den fælles internetportal Europeana blev lanceret i 2008 som en konkret opfølgning på

en vision om at synliggøre og udbrede Europas kulturarv digitalt. Visionen er udtrykt

gennem flere slutdokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, her-

iblandt Kommissionens henstilling om digitalisering og online adgang til kulturelt ma-

teriale og digital bevaring fra 2011, der opfordrer medlemsstaterne til at bakke op om

Europeana og deltage i den tekniske og indholdsmæssige udvikling af portalen.

Europeana er etableret som en selvejende fond i Nederlandene og drives af et konsorti-

um med den nederlandsk baserede Europeana Foundation som koordinator. Europeana

Foundation har siden lanceringen modtaget støtte fra forskellige EU-programmer og

støttes nu gennem Connecting Europe-faciliteten. Europeana får derudover støtte gen-

nem frivillige økonomiske bidrag fra medlemsstaterne samt ved, at kulturinstitutioner i

medlemsstaterne stiller indhold til rådighed for platformen. Til at bistå med den faglige

vurdering af Europeanas virksomhed har Kommissionen nedsat en gruppe af eksperter

inden for digitalisering og digital bevaring (The Member States Expert Group on Digiti-

sation and Digital Preservation - MSEG).

Det nederlandske formandskab har peget på, at Europeana står over for en akut øko-

nomisk udfordring, fordi man har svært ved at skaffe den nødvendige medfinansiering,

som er et krav for at modtage projektstøtten fra Kommissionen, der er den absolutte

hovedfinansieringskilde.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionsudkastet tager udgangspunkt i de resultater, som koordineringen af

digitaliseringsindsatsen på kulturarvsområdet gennem Europeana har skabt, herunder

erfarings- og videnudveksling, kapacitetsopbygning og udveksling af samlinger af kul-

turgenstande digitalt på tværs af landene.

Udkastet peger samtidig på, at der fortsat er en række udfordringer med hensyn til at

skabe digital adgang til Europas kulturarv; f.eks. i forhold til at få flere kulturarvsinsti-

tutioner opkoblet til Europeana samt få Europeana gjort mere brugervenlig og interes-

sant for borgerne.

Endvidere anerkendes det, at forvaltningen af Europeana bør være mere gennemsigtig

og inkluderende; f.eks. med hensyn til strategiske prioriteringer, ligesom det fastslås, at

den nuværende projektstøttemodel ikke har vist sig at være tilstrækkelig med hensyn

til at sikre Europeanas virksomhed for fremtiden.

På den baggrund opfordres Kommissionen til at iværksætte en uafhængig evaluering af

Europeana, der kan bidrage til løsningsmuligheder for Europeanas fremtidige virke,

herunder med hensyn til, hvad der skal være Europeanas formål, og hvordan Europe-

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 9

ana bør finansieres og forvaltes. I lyset af Europeanas akutte finansieringsbehov opfor-

dres Kommissionen til allerede fra næste år at ændre sin støtteform og sætte Europe-

anas virksomhed i udbud på en måde, der sikrer fortsat inddragelse af medlemsstater-

ne og kulturarvsinstitutionerne i udviklingen af Europeanas aktiviteter. Udbudsmodel-

len vil betyde, at kravet om medfinansiering til Europeanas aktiviteter, som Europeana

har vanskeligt ved at leve op til, nedsættes. Udbudsmodellen foreslås kombineret med

mulighed for fortsat støtte til Europeanas medfinansierede projekter, som medlemssta-

ter kan vælge at bidrage til på frivillig basis.

Hvad angår medlemsstaterne opfordres de – med henvisning til nærhedsprincippet – til

at bakke op om den videre udvikling af Europeana. F.eks. ved at opfordre kulturarvsin-

stitutioner til at stille indhold til rådighed for portalen, skabe opmærksomhed om Eu-

ropeana og overveje at give frivillige bidrag til Europeanas projekter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

EU-finansieringen af Europeana sker af

Connecting Europe-faciliteten

(Europa-

Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013), som for-

valtes af Kommissionen med bistand fra et CEF-koordinationsudvalg. Kommissionen

har oplyst, at det allerede reserverede budget for 2016 til Europeana på i alt 10 mio. €

(heraf 8 mio. € til kerneaktiviteter og 2 mio. € til sideaktiviteter som f.eks. støtte til

konkrete tematiske kulturarvsprojekter) ikke ændres, hvis man går fra en fuld projekt-

støttemodel til en kombineret udbudsmodel og projektstøttemodel. Ved en kombineret

udbudsmodel/projektstøttemodel vil der imidlertid være mulighed for at finansiere flere

typer af udgifter som f.eks. driftsudgifter, hvilket ikke er muligt med den nuværende

model. Kommissionen skønner, at en kontrakt på baggrund af et udbud vil kunne bety-

de en stigning i EU-finansieringen svarende til ca. 5 % i forhold til den nuværende pro-

jektstøtte, fordi der er flere udgifter, der vil være tilskudsberettiget (budgetrammen er

ikke udnyttet fuldt ud, og derfor kan de reelle støtteberettigede udgifter godt stige, op-

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 10

lyser Kommissionen). Kommissionen vurderer, at Europeanas nuværende økonomiske

udfordringer i vidt omfang er af strukturel karakter, og at muligheden for at støtte ud-

gifter til både projekter og driftsopgaver vil kunne bidrage til at gøre Europeanas akti-

viteter mere bæredygtige.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusionerne er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kul-

turpolitiske spørgsmål med frist den 3. maj 2016. Høringen gav ikke anledning til be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til rådskonklusionsudkastet og intentionen om at finde en

bæredygtig løsning for Europeana, så der også i fremtiden kan sikres en fælles online

adgang til Europas kulturarv. En stor gruppe af lande har i den forbindelse støttet, at

der gennemføres en uafhængig evaluering af Europeana, herunder af Europeanas for-

mål, finansiering og forvaltning.

En række lande har under forhandlingerne ønsket at sætte fokus på borgeres adgang og

behovet for at gøre brugen af internetportalen mere brugervenlig. Andre lande har i

lyset af de finansielle udfordringer lagt vægt på, at Europeanas indsats bør fokuseres

på den faglige udveksling af viden og erfaringer, der kan understøtte de nationale ind-

satser på området.

Hvad angår den fremtidige finansiering af Europeana, er der overvejende tilslutning til

at gå fra den nuværende projektstøttemodel til en udbudsmodel kombineret med mu-

lighed for fortsat støtte til medfinansierede projekter, idet udbudsmodellen samlet set

vurderes at give mulighed for en mere bæredygtig løsning for Europeana.

Det er forventningen, at der kan opnås enighed om et udkast til rådskonklusioner til

vedtagelse på rådsmødet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter formålet om at fremme online adgang til Europas rige kulturarv,

herunder gennem den fælles internetportal Europeana, der kan bidrage til at øge kend-

skabet til Europas kulturelle mangfoldighed og fælles arv og historie.

Regeringen finder samtidig i lyset af de økonomiske udfordringer, Europeana står over-

for, at der er behov for at fokusere indsatsen, så Europeanas aktiviteter bringes i over-

ensstemmelse med de midler, der er til rådighed.

Regeringen hilser i den forbindelse Kommissionens planer om en uafhængig evaluering

af Europeana velkommen, idet en evaluering kan bidrage til at afklare anvendelsen af

og fokus for Europeana.

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 11

Regeringen lægger vægt på, at medlemsstaters eventuelle bidrag til Europeana fortsat

skal være frivillige og kan støtte, at der arbejdes for at finde en bæredygtig løsning med

hensyn til en EU-finansiering af Europeanas aktiviteter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men udvalget er

blevet orienteret om internetportalen Europeana ved flere tidligere lejligheder, senest

som led i rådskonklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og

digital bevaring på møde den 3. maj 2012 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 10.-11. maj 2012.

Ad 8. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanter om fremme af

integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med sto-

re idrætsbegivenheder

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det nederlandske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner fra Rådet og fra

regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet, der har til formål at fremme integritet, gen-

nemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store idrætsbegivenheder.

Udkastet til konklusioner er udarbejdet på baggrund af to rapporter fra to EU-

ekspertgrupper (om hhv. god forvaltningspraksis og den økonomiske dimension) og efter

drøftelser i sportsarbejdsgruppens møder under det nederlandske formandskab.

Konklusionsudkastet peger bl.a. på, at store idrætsbegivenheder er attraktive muligheder

for at fremhæve sportens præstationer, værdier og fordele i nationale og internationale

sammenhænge, og at store idrætsbegivenheder har potentiel positiv tiltrækningskraft og

stor opmærksomhed blandt sportsfolk, interessenter og den almindelige offentlighed.

Konklusionsudkastet inviterer bl.a. medlemsstaterne til at fremme integritet, gennemsig-

tighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store idrætsbegivenheder i alle faser,

herunder ved udbuddet, forberedelsen, organiseringen, gennemførslen og opfølgningen,

og at inkludere alle interessenter, der som partnere medvirker i forbindelse med idræts-

begivenhederne.

Regeringen kan støtte udkastet til konklusioner, idet udkastet omhandler vigtige pro-

blemstillinger i relation til gennemførelse af store idrætsbegivenheder og på en balance-

ret måde fremlægger konkrete forslag under hensyn til nærhedsprincippet og idrættens

autonomi.

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 12

Udkastet til konklusioner forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ung-

dom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016.

2. Baggrund

I forlængelse af to rapporter fra to EU-ekspertgrupper (om hhv. god forvaltningspraksis

og den økonomiske dimension) og på baggrund af drøftelse i rådsarbejdsgruppen for

sport har det nederlandske formandskab udarbejdet udkast til konklusioner om integri-

tet, gennemsigtighed og god forvaltning (ansvarlig ledelse) i forbindelse med store id-

rætsbegivenheder.

3. Formål og indhold

Konklusionsudkastet tager udgangspunkt i store idrætsbegivenheders positive potenti-

ale. F.eks. peges der på, at store idrætsbegivenheder er attraktive muligheder for at

fremhæve sportens præstationer, værdier og fordele i nationale og internationale sam-

menhænge, og at store idrætsbegivenheder har potentiel positiv tiltrækningskraft og

stor opmærksomhed blandt sportsfolk, interessenter og den almindelige offentlighed.

Udkastet til konklusioner kommer på den baggrund med en række anbefalinger, der

kan bidrage til at fremme idrættens integritet i forbindelse med store idrætsbegivenhe-

der.

Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. medlemsstaterne med respekt for nærhedsprincip-

pet til:



at fremme og sikre integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbin-

delse med store idrætsbegivenheder i alle faser (udbuddet, forberedelsen, organise-

ringen, gennemførslen og opfølgningen) og inkludere alle interessenter, der som

partnere medvirker i forbindelse ved idrætsbegivenhederne, bl.a. ved



at kræve, at alle involverede parter ved store idrætsbegivenheder anvender og

overholder internationale anerkendte standarder som f.eks. FN’s globale initia-

tiv (UN Global Compact), FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettighe-

der, ISO 26000 og 20121 og

at bruge gennemsigtige og relevante principper som grundlag for offentlig støtte

til store idrætsbegivenheder i henhold til specifikke integritetsspørgsmål som

f.eks. hensynet til overholdelse af menneskerettighederne, herunder børns og

arbejdstageres rettigheder, ligestilling og ved forebyggelse af alle former for

diskrimination og trusler mod idrættens integritet, som f.eks. doping, matchfi-

xing og vold.



Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. medlemsstaterne og Kommissionen til:

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 13



at inkorporere integritet, gennemsigtighed, god forvaltningspraksis, bæredygtighed

og eftermæle ved store idrætsbegivenheder i det fremtidige arbejde på idrætsområ-

det på EU-plan.

at identificere og udvikle modeller for offentlig-private partnerskaber og udveksle

gode erfaringer i forbindelse med sådanne samarbejder, som kan bruges af med-

lemsstaterne og de lokale myndigheder ved indgåelse af partnerskabsaftaler, når

der skal iværksættes store idrætsbegivenheder, med særlig fokus på idrætsbegiven-

heder, der finder sted i flere lande, regioner og byer.



Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til:



at iværksætte en undersøgelse om værtskaber for store idrætsbegivenheder i flere

lande og regioner inden for EU med fokus på mulige administrative og juridiske ud-

fordringer på nationalt og EU-plan og forventede virkninger af sådanne begivenhe-

der.

at understøtte og finansiere uafhængig forskning om store idrætsbegivenheders

integritet og eftermæle inden for rammerne af EU-finansieringsprogrammer, som

f.eks. Erasmus+ og Horisont 2020.

at fremme udveksling og offentliggørelse af god praksis og læringserfaringer og lette

vidensdelingen mellem EU-medlemsstaterne og idrætsbevægelsen om store sports-

begivenheders integritet og eftermæle.



Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. idrætsbevægelsen til at overveje:



at fortsætte med at organisere tilgængelige og attraktive store idrætsbegivenheder,

der kan fremvise de positive værdier og sportens rolle i samfundet samt fremme so-

cial samhørighed.

at tilskynde til implementeringen af de grundlæggende principper for god forvalt-

ningspraksis, der fører til gennemsigtighed, demokratiske processer, kontrol og ba-

lance og solidaritet med hensyn til tilrettelæggelse af store idrætsbegivenheder, og

til at overholde anerkendte internationale standarder og initiativer såsom FN Glo-

bal Compact, FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder og ISO 26000

og 20121.

at fremme, gennemføre og overvåge integritet, gennemsigtighed og god forvalt-

ningspraksis i store idrætsbegivenheder, i alle faser af begivenheden, herunder ved

udbuddet, forberedelsen, organiseringen, gennemførslen og evalueringen, og inklu-

dere alle involverede partnere i begivenheden.



4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 14

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udkastet til konklusioner er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpoliti-

ske spørgsmål med frist den 3. maj 2016. Høringen gav ikke anledning til bemærknin-

ger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til konklusioner.

Danmark har som væsentligste synspunkter fremhævet, at udkastet med respekt for

nærhedsprincippet og idrættens autonomi kan skabe merværdi på europæisk plan i

forhold til at fremme integritet, gennemsigtighed og god forvaltning ved store idrætsbe-

givenheder, og udkastet til konklusioner indeholder et tilpas niveau af ambitioner, vej-

ledning og opfordringer til medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen.

Samlet set synes der at være taget højde for Danmarks forslag og synspunkter i det

væsentligste, og fra dansk side er det værd at fremhæve, at der er et fornuftigt detalje-

og ambitionsniveau.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen henviser til, at fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltnings-

praksis i forbindelse med store idrætsbegivenheder er væsentlige prioriteter og meget

relevant set ud fra et dansk idrætspolitisk synspunkt. Regeringen støtter derfor op om

udkastet til konklusionerne.

Regeringen finder, at konklusionsudkastet kan skabe merværdi på europæisk plan med

hensyn til fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltning ved store idrætsbe-

givenheder, og konklusionerne indeholder et passende niveau af ambitioner, vejledning

og opfordringer til medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen.

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 15

Regeringen finder endvidere, at udkastet til konklusioner indeholder en fin balance

mellem på den ene side at foreslå konkrete løsninger til udfordringer for idrættens inte-

gritet og på den anden side have respekt for nærhedsprincippet og idrættens autonomi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 9. Fremme af god forvaltningspraksis inden for idræt

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det nederlandske formandskab lægger op til, at der på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 er en politisk drøftelse, der tager udgangspunkt i

regeringers rolle i forhold til god forvaltningspraksis inden for idræt.

Formandskabet har fremlagt et udkast til et skriftligt diskussionsoplæg, der skal danne

grundlag for drøftelsen på rådsmødet.

Diskussionsoplægget tager udgangspunkt i udviklingen inden for idrætssektoren de se-

neste årtier bl.a. i forhold til pengerelaterede udfordringer, som truer idrættens integri-

tet, og som i visse tilfælde kan medføre, at regeringer kan være nødsaget til at gribe ind

som f.eks. i bestikkelsessager, matchfixing og hvidvasksager.

Diskussionsoplægget peger på, at regeringerne har en række muligheder for at agere og

bidrage til fremme af god forvaltningspraksis inden for idrætten. F.eks. ved at etablere

løbende dialog med idrætssektoren, opdatere og understøtte idrætssektorens modeller for

god forvaltning og derudover at være retshåndhævende, herunder i alvorlige tilfælde af

dårlig forvaltning eller ved forseelser at gøre brug af økonomiske sanktioner. I oplægget

stilles tre spørgsmål til brug for drøftelsen.

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse af regeringers

rolle og muligheder med hensyn til fremme af god forvaltningspraksis og af integritet

inden for idrætten, idet drøftelsen bl.a. giver mulighed for at udveksle erfaringer om

fælles grænseoverskridende udfordringer som f.eks. doping og matchfixing, der truer

idrættens troværdighed.

Det forventes, at alle medlemsstater deltager i debatten på rådsmødet (uddannelse, ung-

dom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016.

2. Baggrund

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 16

I forlængelse af det nederlandske formandskabs prioriteter, navnlig i relation til frem-

me af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med store

idrætsbegivenheder, ønsker formandskabet en politisk drøftelse, der skal sætte fokus på

regeringers rolle i forhold til god forvaltningspraksis i idrætten.

3. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er at skabe klarheder over, hvilke forpligtelser og

muligheder regeringer har for at sikre god forvaltningspraksis og særlig integriteten i

idrætten.

Formandskabet har til brug for drøftelsen fremlagt et diskussionsoplæg, der rejser føl-

gende tre spørgsmål til ministrene:

Hvordan ses sportsministrenes rolle med hensyn til forvaltningen af sport og

særligt fremme af sportens integritet på nationalt plan?

Hvilke mulige instrumenter kan bringes i anvendelse for at håndtere de forskel-

lige integritetsudfordringer, som idrætten står overfor, og hvad er erfaringerne

med disse instrumenter?

Hvad kunne være EU’s rolle i forbindelse med en koordineret tilgang blandt

medlemsstaterne?

I forhold til spørgsmål 1 kan man fra dansk side oplyse, at man i Danmark har en lang

tradition for, at idrætten er baseret på demokratiske foreninger og frivillighed, der har

autonomi. Staten og kommuner støtter idrætten og regulerer kun i idrættens forhold i

det omfang, det er nødvendigt. Eksempler på dette er bekæmpelse af doping og match-

fixing.

I forhold til spørgsmål 2 kan det fra dansk side nævnes, at Kulturministeriet i ramme-

aftaler med idrætsorganisationerne bl.a. har mål for idrætsorganisationernes arbejde

med at sikre god forvaltningsskik i organisationerne og for bekæmpelse af doping og

matchfixing. Vi har i Danmark i en årrække haft lovgivning om dopingbekæmpelse

inden for både konkurrenceidræt og motionsidræt. På matchfixingområdet har Dan-

mark i 2015 strammet lovgivningen op, og i lyset af Europarådets konvention om mani-

pulation af idrætskonkurrencer har man i regi af Anti Doping Danmark oprettet en

national platform for bekæmpelse af matchfixing, som skal bidrage til en endnu bedre

koordinering af bekæmpelsen af matchfixing blandt alle involverede aktører.

I forhold til spørgsmål 3 kan man fra dansk side lægge vægt på at sætte fokus på de

problemområder, der har en grænseoverskridende karakter. Dopingbekæmpelse og

matchfixing er konkrete områder, ligesom man i EU-regi drøfter principper for store

idrætsbegivenheder, jf. punktet på rådsmødedagsordenen om udkast til konklusioner

om fremme af integritet, gennemsigtighed og god forvaltningspraksis i forbindelse med

store idrætsbegivenheder.

Rådsmøde nr. 3471 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 30.-31. maj 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 30-31/5-16 - kultur- og sportsdelen

Side 17

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Punktet vedrørende den politiske drøftelse er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget

for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 3. maj 2016. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse af regerin-

gers rolle og muligheder med hensyn til fremme af god forvaltningspraksis og af idræt-

tens integritet, idet drøftelsen bl.a. giver mulighed for at udveksle erfaringer om fælles

grænseoverskridende udfordringer som f.eks. doping og matchfixing, der truer idræt-

tens troværdighed. Regeringen vil deltage i drøftelsen med afsæt i, hvordan man i

Danmark – under hensyntagen til idrættens autonomi – arbejder med fremme af inte-

gritet i idrætten, herunder gennem informationsindsatser, rammeaftaler og regulering.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.