Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3473 - RIA Bilag 1
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2016

EU-retskontoret

Randi Graabek

2016-3051/01-0039

1960900

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 9.-10. juni 2016

Side:

4-13

Dagsordenspunkt 1:

Forslag til Rådets forordning om

oprettelse af en europæisk ankla-

gemyndighed (EPPO)



- Delvis generel indstilling

KOM(2013) 534 endelig

14-21

Dagsordenspunkt 2:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod

Den Europæiske Unions finansiel-

le interesser

- Fremskridtsrapport/Politisk

drøftelse

KOM(2012) 363 endelig



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

22-27

Dagsordenspunkt 3:

Kommissionens forslag til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om ændring af Rådets ramme-

afgørelse 2009/315/RIA for så

vidt angår udveksling af oplys-

ninger om tredjelandsstatsborgere

og det europæiske informations-

system vedrørende strafferegistre

(ECRIS), og om erstatning af Rå-

dets afgørelse 2009/316/RIA

- Fremskridtsrapport/Politisk

drøftelse

KOM(2016) 7 endelig

Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om visse aspekter af afta-

ler om levering af digitalt indhold

Politisk drøftelse

KOM (2015) 634 endelig

Strafforfølgelse af IT-kriminalitet,

- Politisk drøftelse/vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Status for arbejdet med fremme af

e-Justice

- Status/orientering fra formand-

skabet

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til revision af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

(91/477/EF) om kontrol med er-

hvervelse og besiddelse af skyde-

våben (våbendirektivet)

- Generel indstilling

KOM (2015) 750 endelig

28-40

Dagsordenspunkt 4:

41-43

Dagsordenspunkt 5:

44-47

Dagsordenspunkt 6:

48-61

Dagsordenspunkt 7:

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

62-65

Dagsordenspunkt 8:

Køreplan om øget informa-

tionsudveksling og bedre informa-

tionsforvaltning, herunder inter-

operabilitetsløsninger, på området

for retlige og indre anliggender

- Udveksling af synspunk-

ter/godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Terrorbekæmpelse: Tilførsel af

data til og anvendelse af databaser

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Status for arbejdet med forny-

else af EU’s interne sikkerheds-

strategi (2015-2020)

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke.

66-70

Dagsordenspunkt 9:

71-74

Dagsordenspunkt 10:

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed (EPPO)



Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 534 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dags-

ordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016

med henblik på en orienterende debat og en delvis generel indstilling.

Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed,

som skal efterforske og ved medlemsstaternes nationale domstole retsfor-

følge strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser. Forsla-

get indeholder bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds orga-

nisation, udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne og procedureregler

for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesager. Kommis-

sionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forslaget, idet 11 landes

parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre) har afgivet begrundede

udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Kommissionen har efterfølgende meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, idet man finder,

at det efterlever nærhedsprincippet. Der vil dog i lovgivningsprocessen

blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamenters begrundede udta-

lelser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Fra dansk side har man ikke vurderet, at forslaget er i strid med

nærhedsprincippet. Fra dansk side er man generelt skeptisk over for for-

slaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed.

Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 86 i

Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

hvor det bl.a. fremgår,

at Rådet



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

ved en forordning kan oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra Eu-

rojust for at bekæmpe lovovertrædelser, der skader EU’s finansielle inte-

resser. Oprettelsen kan ske efter en særlig lovgivningsprocedure, hvor Rå-

det træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets god-

kendelse.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og er fremsat sammen med et for-

slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig).

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni

2016 forventes

formandskabet at orientere om status for forhandlingerne. Herudover har

formandskabet lagt op til en politisk drøftelse af forslaget

med henblik på

at opnå en delvis generel indstilling vedrørende nogle af forslagets artik-

ler.

Det vides ikke endnu, hvilke emner der ønskes drøftet af ministrene,

eller hvilke artikler der vil forsøges opnået en delvis generel indstilling

om.

Formål og indhold

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Den følgende redegørelse for forslaget er baseret på

dels Kommissionens

oprindelige forslag, dels

flere forskellige udkast til kompromistekster, der

dækker forskellige dele af forslagets reviderede bestemmelser. Der kan

bl.a. henvises til

udkast til kompromistekst af 3. marts 2016, der blev ud-

arbejdet af formandskabet forud for rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 10.-11. marts 2016 til brug for ministrenes drøftelse på rådsmø-

det.

Flere af artiklerne drøftes fortsat, og det forventes umiddelbart, at der

vil blive udarbejdet et nyt udkast til kompromistekst forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni

2016.

3.1. Forslagets centrale elementer

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-

jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have kompetence til at efterfor-

ske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

interesser. Det nærmere omfang heraf vil blive fastlagt i en særskilt rets-

akt, jf. hertil forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om straffe-

retlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle

interesser (KOM (2012) 363). Når de faktiske omstændigheder også udgør

en anden overtrædelse efter national ret, kan Den Europæiske Anklage-

myndighed ligeledes være kompetent til at behandle denne. Anklagemyn-

digheden kan desuden være kompetent til at behandle visse overtrædelser i

nær tilknytning til de overtrædelser, der skader Unionens finansielle inte-

resser.

Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som anklager ved med-

lemsstaternes kompetente domstole. Medlemsstaternes kompetente myn-

digheder skal aktivt bistå og støtte Den Europæiske Anklagemyndigheds

efterforskning og retsforfølgning, men anklagemyndigheden og alle dens

ansatte

skal være

uafhængige.

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret med et centralt ni-

veau, der vil omfatte et kollegium, der foreslås at bestå af den europæiske

chefanklager og ét medlem pr. medlemsstat, samt en række permanente

afdelinger.

På det decentrale niveau vil anklagemyndigheden have euro-

pæiske delegerede anklagere i de enkelte medlemsstater.

En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke længere har ene-

kompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager som

udgangspunkt kan behandles af de nationale myndigheder.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om bl.a. processuelle garan-

tier, retsmidler, behandling af oplysninger, databeskyttelse og anklage-

myndighedens forbindelse med sine partnere.

Det fremgår bl.a. af forslaget, at

Den Europæiske Anklagemyndighed, i

det omfang det er nødvendigt for dens udførelse af sine opgaver,

kan

ind-

lede et varigt samarbejde med EU-institutioner, -agenturer mv.

I forhold til tredjelande og internationale organisationer er der lagt op til –

for så vidt angår strafbare handlinger, der henhører under Den Europæiske

Anklagemyndigheds kompetenceområde – at medlemsstaterne anerkender

anklagemyndigheden som en kompetent myndighed i forbindelse med

gennemførelsen af internationale aftaler om retshjælp i straffesager og ud-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

levering, eller ændrer sådanne aftaler for at sikre, at Den Europæiske An-

klagemyndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i medlemsstaternes

internationale aftaler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-

givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

Europa-Parlamentets godkendelse.

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport

om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklage-

myndighed, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til æn-

dringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behørigt

hensyn til ved behandlingen af forslaget. Europa-Parlamentet har ved be-

slutning af 29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i rapporten af

12. marts 2014, og opfordret Rådet til at følge parlamentets anbefalinger.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget bl.a. anført, at der er behov for tiltag på EU-

plan, idet den planlagte foranstaltning i sig selv har en EU-dimension.

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt

for at nå dette mål.

Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult

kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, men at der i

lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale par-

lamenters begrundede udtalelser.

Fra dansk side er det ikke vurderet, at forslaget er i strid med nærhedsprin-

cippet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete forslag i vidt om-

fang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle regler, og at op-

rettelsen af en europæisk anklagemyndighed er forudsat i TEUF.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Gældende dansk ret

Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af EU’s

finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med EU-

midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi og

den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, beslut-

ter om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-

rører EU’s finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyndighed

efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår samarbej-

det med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette navnlig gen-

nem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-

enhed, OLAF, der har til opgave at beskytte EU’s interesser mod ulovlig

virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager. OLAF har

kompetence til selv at gennemføre undersøgelser af administrativ karakter

og formidle resultaterne videre til de nationale myndigheder, herunder po-

liti- og anklagemyndighederne.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 86, og er så-

ledes omfattet af det danske retsforbehold. Forslaget har derfor ikke lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-

get er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. maj 2016.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Kommissionens oprindelige forslag

har været i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og

Handelsretten, byretterne, Advokatrådet, Amnesty International, Danske

Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advokat-

fuldmægtige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i Kø-

benhavn (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut),

Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Kø-

benhavns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politifor-

bundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet

(Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns Byret

på vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet og Rigspolitiet

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Retspolitisk Forening og Datatilsynet har afgivet høringssvar til forslaget.

De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

8.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,

hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-

ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-

klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvo-

katen kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013,

hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet. Rigsadvokaten

bemærker endvidere, at forslaget er ganske omfattende, samt at det inde-

holder en del uklarheder, som bør søges afklaret under forhandlingerne.

Retspolitisk Forening bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-

tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-

terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-

sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er

udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-

tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves. Retspolitisk Forening

lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale politi- og anklagemyn-

digheder samt domstole.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker sam-

menfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæ-

isk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.

8.2. Genstand og definitioner

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker vedrø-

rende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give

anledning til mange afgrænsningsproblemer.

8.3. Almindelige bestemmelser

Rigsadvokaten bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en

decentraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang

integreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt

at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte medlems-

stat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er

opbygget hos den nationale anklagemyndighed. Rigsadvokaten anfører, at

de nationale delegerede samtidig skal kunne fungere som nationale ankla-

gere med behandling af andre sager end dem, der er omfattet af den euro-

pæiske anklagemyndigheds mandat.

Rigsadvokaten bemærker endvidere, at det ville være hensigtsmæssigt at

overveje en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-

ce er subsidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet

indsatsen mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.

Derudover sætter Rigsadvokaten spørgsmålstegn ved, om man vil kunne

sikre den delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationa-

le anklagemyndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten påpeger,

at det må formodes, at den delegerede anklager efter sin udnævnelsesperi-

ode (5 år med mulighed for genudnævnelse) kan være interesseret i at fort-

sætte i den nationale anklagemyndighed.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at de

europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,

idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan af-

skediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

8.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af

straffesager

Rigsadvokaten bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst

muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-

vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være, når for-

ordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have forrang

for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der fremgår af

retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse. Rigsadvokaten

anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske retsprincipper,

hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise eller ind-

stille en efterforskning.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslagets

artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgående og

mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shopping”,

idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at retsforfølge

en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af den op-

fattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét med-

lemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes

lovgivning tillader anvendelse af beviset.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at der i for-

slaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-

dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-

let, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.

8.5. Processuelle garantier

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at den

sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at for-

slaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede, f.eks. i

det tilfælde, at han måtte blive frifundet.

8.6. Databeskyttelse

Datatilsynet har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB)

den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemmeside

bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public

Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,

hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne

om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i

det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-

get til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-

hed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rapporten, kan indgå

i overvejelserne om de aktuelle forslag.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at der

gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at indsamle,

videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,

og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-

heden af den meget omfattende kompetence.

8.7. Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale

Rigsadvokaten bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan

måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i

fuldt tilfredsstillende omfang.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Derudover har

Storbritannien og Ir-

land

ikke

valgt at benytte deres Opt-In,

hvorfor de

som udgangspunkt ikke

deltager i Den Europæiske Anklagemyndighed.

Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres en-

delig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed vil

afhænge af udformningen af den endelige model.

Forslaget har været drøftet på en række rådsmøder (retlige og indre anlig-

gender) siden oktober 2013. Senest blev forslaget drøftet på rådsmødet den

10.-11. marts 2016, hvor anklagemyndighedens udgifter, herunder om-

kostningerne til efterforskningsforanstaltninger, blev drøftet.

Der er tidligere opnået bred konceptuel støtte til en del af forslagets artik-

ler, der er fastfrosset på nuværende tidspunkt.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni

2016 forventes

formandskabet at orientere om status for forhandlingerne. Herudover har

formandskabet lagt op til en politisk drøftelse af forslaget

med henblik på

opnåelse af en delvis generel indstilling på en del af forslagets artikler.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Det vides ikke endnu, hvilke emner der ønskes drøftet af ministrene.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust for at være særdeles nyttigt i sager, der vedrører straf-

bare handlinger, som skader EU’s finansielle interesser, ligesom man anser

medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske Kontor til

Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende. Det er regeringens opfat-

telse, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen mod svig, her-

under svig med EU-midler, effektivt og målrettet.

Regeringen er skeptisk over for det element i forslaget, som lægger op til,

at Den Europæiske Anklagemyndighed skal kunne efterforske og retsfor-

følge i de enkelte medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

10.-11. marts

2016.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske

Unions finansielle interesser



Revideret samlenotat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Forslaget forventes omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 363 endelig

Resumé

Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s

finansielle interesser er oprindeligt fremsat med hjemmel i TEUF artikel

325, stk. 4 (om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpel-

se af svig, der skader EU’s finansielle interesser), der ikke er omfattet af

retsforbeholdet, men hjemlen er efterfølgende ændret til TEUF artikel 83,

stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlinger). Forslaget er dermed

omfattet af Danmarks retsforbehold. Formandskabet forventes på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 at redegøre for

fremskridt i arbejdet med direktivet. Forslaget har til formål at fastlægge

bestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare

handlinger, der skader

EU’

s finansielle interesser, ved at fastsætte definiti-

oner på strafbare handlinger og straffe herfor. Forslaget forventes i den

foreliggende form hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra

dansk side er man positivt indstillet over for forslaget i den foreliggende

form.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2012) 363 endelig af 11. juli 2012 fremsendt

forslag

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig be-

kæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser.



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Forslaget

er oprindelig fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, stk. 4

(om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,

der skader EU’s finansielle interesser), men hjemlen er efterfølgende æn-

dret til TEUF artikel 83, stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlin-

ger). Forslaget er dermed omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget

skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel

294.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 forventes

formandskabet at redegøre for fremskridt i arbejdet med forslaget.

Formål og indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-

mistekst, som formandskabet har fremlagt den 7. maj 2015.

3.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastlægge minimumsbestemmelser, der

definerer svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle

interesser og fastsætte straffe herfor med henblik på at bidrage effektivt til

en stærkere beskyttelse mod svig, der påvirker EU’s finansielle interesser,

i overensstemmelse med øvrig EU-lovgivning på dette område.

Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter, ud-

gifter og aktiver, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s bud-

get og budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i

henhold til traktaterne eller de budgetter, som disse direkte eller indirekte

forvalter og overvåger. Momsindtægter er undtaget fra direktivforslagets

anvendelsesområde.

3.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at sikre, at svig med hen-

syn til EU’s udgifter til tilskud og støtte, svig med hensyn til EU’s udbuds-

relaterede udgifter og svig med hensyn til EU’s indtægter kan straffes, når

de begås med forsæt.

3.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser

Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig

adfærd, der skader EU’s finansielle interesser, skal kriminaliseres, når de

begås med forsæt til at opnå uretmæssig vinding. Det drejer sig om anven-

delse af uretmæssigt opnået information eller brug af information, som ik-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

ke er offentligt tilgængeligt, i forbindelse med offentlige udbudskontrakter

eller tilskud, der skader EU’s finansielle interesse. Herudover skal med-

lemsstaterne kriminalisere hvidvaskning, aktiv og passiv bestikkelse og

underslæb med tilknytning til EU-svig.

3.5. Medvirken, forsøg, juridiske personers strafansvar, indefrysning og

konfiskation, straffemyndighed og forældelse

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til og for-

søg på at begå de af forslaget omfattede strafbare handlinger.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om juridiske personers

strafansvar, straffemyndighed, indefrysning og konfiskation og forældel-

sesfrister.

3.6. Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes

for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de strafbare

handlinger, der er omfattet af forslaget, kan straffes med fængsel.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en maksimums-

fængselsstraf på mindst 4 år, når de strafbare handlinger, der er omfattet af

forslaget, indebærer betydelig skade eller vinding. En skade eller vinding

skal som udgangspunkt anses for betydelig, når den involverer mere end

100.000 EUR. Medlemsstaterne kan også fastsætte en maksimumsfæng-

selsstraf på mindst 4 år på grundlag af andre alvorlige omstændigheder,

der er defineret i den nationale lovgivning.

For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan

pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-

re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-

strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-

fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelse

af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.

3.7. Afsluttende bestemmelser

De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem

medlemsstaterne, Eurojust, Kommissionen (Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig kaldet OLAF) og Revisionsretten. Desuden bestem-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

mes det, at BFI-konventionen og tilhørende protokoller ophæves i relation

til de medlemsstater, der er bundet af direktivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse

i sagen den 16. april 2014. Udtalelsen indeholder en række ændringsfor-

slag, herunder bl.a. om, at hjemlen for forslaget ændres til TEUF artikel

83, stk. 2.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-

kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade

for EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages af

medlemsstaterne. Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s fi-

nansielle interesser beror på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller

på vegne af EU, og at disse interesser således per definition som udgangs-

punkt er et EU-anliggende. Kommissionen har endvidere anført, at svig og

dermed beslægtede ulovlige handlinger rettet mod EU’s finansielle interes-

ser udgør et alvorligt problem, der skader EU’s budget og dermed også går

ud over skatteyderne. Manglende ensartethed i medlemsstaternes regule-

ring hindrer en effektiv bekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og

målet med forslaget kan dermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres

på EU-plan.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

BFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-

teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a. Herudover

findes der på en række områder særlove, der indeholder bestemmelser om

svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for landbrugs- og fiskeriom-

rådet. Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i sær-

love, i det omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regu-

lering.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

6.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse

eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter. En sådan svigagtig adfærd vil dog

efter omstændighederne kunne straffes som bedrageri efter straffelovens §

279. Straffelovens § 300 a om visse former for groft uagtsomt bedrageri

supplerer bedrageribestemmelsen i § 279.

Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk

i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-

kument som middel.

Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk

anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til

offentlige myndigheder.

6.3. Bestikkelse

Bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv,

er straf-

bart i medfør af

straffelovens §§ 122 og 144.

6.4. Misbrug af offentlige midler

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats

misbrug af offentlige midler. En offentlig ansats misbrug af offentlige

midler vil dog efter omstændighederne kunne straffes som underslæb

efter

straffelovens § 278.

Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil

det efter omstændighederne kunne straffes som mandatsvig efter straffelo-

vens § 280. Ud over de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffe-

lovens kapitel 16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tje-

neste eller hverv mv.

6.5. Hvidvaskning

Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som

hæleri efter straffelovens § 290.

6.6. Medvirken og forsøg

Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser

er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

6.7. Juridiske personers strafansvar

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-

ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk

person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

6.8. Konfiskation og beslaglæggelse

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder bestemmelser om konfiskation.

Retsplejelovens kapitel 74 indehol-

der bestemmelser om beslaglæggelse.

6.9. Straffemyndighed

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12. Dansk

straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske stat, jf.

straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger foretaget i

udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til Danmark, jf.

straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).

6.10. Forældelse

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler

herom findes i straffelovens kapitel 11. Der er i straffelovens § 93, stk. 1,

oplistet

en række almindelige forældelsesfrister, der regnes fra den dag, da

den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

En idømt fængselsstraf bortfalder efter straffelovens § 97, stk. 2, ved for-

ældelse inden for

en række oplistede

frister, der regnes fra det tidspunkt, da

dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes. En bøde

bortfalder efter straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis der ikke

forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for

en række oplistede

frister, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens al-

mindelige frister kunne fuldbyrdes.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form med hjemmel i TEUF artikel

83, stk. 2, vil det ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet det

dermed vil være omfattet af Danmarks retsforbehold. Hvis forslaget fandt

anvendelse i Danmark, vurderes det at ville have visse lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Økonomiske konsekvenser

Hvis forslaget vedtages med den nuværende hjemmel skønnes det ikke at

have økonomiske konsekvenser, idet forslaget vil være omfattet af Dan-

marks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Hvis forslaget vedtages med den nuværende hjemmel skønnes det ikke at

berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet forslaget vil være omfattet af

Danmarks retsforbehold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. maj 2016.

Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillings-

nævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatrådet og Institut for

Menneskerettigheder har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at såfremt forslaget ikke

er omfattet af Danmarks retsforbehold, vil det medføre ændringer af straf-

ferammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a og

300 a, hvis det vedtages i den nuværende form. Det skyldes, at der med

forslaget er lagt op til indførelse af minimums- og maksimumsstrafferam-

mer. Foreningen advarer i den forbindelse mod de foreslåede minimums-

strafferammer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev i oktober 2014 indledt trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet. Der er endnu ikke opnået enighed mellem Rådet og Europa-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Parlamentet om en kompromistekst, navnlig fordi Europa-Parlamentet i

modsætning til Rådet ønsker, at momssvig omfattes af direktivet.

Den 8. september 2015 afsagde EU-Domstolen sin afgørelse i Taricco-

sagen (C-105/14), hvoraf det fremgår, at momssvig er omfattet af BFI-

konventionens anvendelsesområde. Ifølge Kommissionen støtter dommen

endvidere, at TEUF artikel 325 er rette hjemmelsgrundlag for direktivet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finan-

sielle interesser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for

forslaget i sin nuværende form, hvilket bl.a. indebærer, at hjemlen er æn-

dret til TEUF artikel 83, stk. 2, og at de oprindeligt foreslåede minimums-

fængselsstraffe for strafbare handlinger, der vedrører beløb over en vis

størrelse, er udgået af forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mø-

det den 27. november 2015 til orientering.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. oktober 2012.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse

2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredje-

landsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende

strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse

2009/316/RIA



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 7 endelig

Resumé

Kommissionen har den 19. januar 2016 fremsendt forslag til Europa Par-

lamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse

2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelands-

statsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende straffere-

gistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA. For-

slaget lægger op til at udvide mulighederne for at udveksle oplysninger om

straffedomme vedrørende tredjelandsstatsborgere mellem medlemsstaterne

i det såkaldte ECRIS-system. Det er allerede muligt at udveksle oplysnin-

ger om tredjelandsstatsborgeres straffedomme i ECRIS-systemet, men den

nuværende ordning er ikke effektiv på dette område. Danmark deltager i

dag i det eksisterende ECRIS-system, og forslaget vurderes ikke at få be-

tydning for Danmarks deltagelse i det eksisterende ECRIS-system. Dan-

mark vil på grund af retsforbeholdet ikke kunne benytte de nye muligheder,

som forslaget lægger op til at give i forhold til at opnå kendskab til andre

medlemsstaters straffedomme mod tredjelandsstatsborgere.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 7 endelig af 19. januar 2016 fremsat

forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrø-

rende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse

2009/316/RIA.

Det eksisterende europæiske informationssystem vedrørende strafferegi-

stre (ECRIS) er et elektronisk system til udveksling af oplysninger om

straffedomme afsagt i medlemsstaterne til brug for straffesager og – hvis

det er tilladt efter national ret – til brug for andre formål. Systemet er base-

ret på Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA og Rådets rammeafgørelse

2009/316/RIA.

ECRIS er baseret på, at der kan opnås fuldstændige oplysninger om en

EU-borgers tidligere straffedomme i den medlemsstat, hvori den pågæl-

dende person er statsborger. Hvis en EU-borger dømmes for et strafbart

forhold i en anden medlemsstat, skal denne medlemsstat (domsstaten)

fremsende oplysninger og ajourføringer vedrørende straffedomme til den

medlemsstat, hvori den pågældende er statsborger. Statsborgerstaten skal

lagre disse oplysninger og kan således efter anmodning fremlægge ud-

tømmende og ajourførte oplysninger om egne statsborgeres tidligere straf-

fedomme.

Det Europæiske Råd og Rådet har ved flere lejligheder understreget beho-

vet for at forbedre ECRIS. Senest har Det Europæiske Råd i forbindelse

med rådsmødet den 17. og 18. december 2015 udtalt, at de seneste terror-

angreb viste, at det haster med at forbedre relevant informationsudveksling

om terroraktivitet, navnlig udvidelsen af ECRIS til også at omfatte tredje-

landsstatsborgere.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1, litra

d), og forslaget er dermed omfattet af retsforbeholdet. Forslaget skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Danmark deltager i dag i det eksisterende ECRIS-system, og forslaget

vurderes ikke at få betydning for Danmarks deltagelse i det eksisterende

ECRIS-system, jf. artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling. Danmark

vil på grund af retsforbeholdet ikke kunne benytte de nye muligheder, som

forslaget lægger op til at give i forhold til at opnå kendskab til andre med-

lemsstaters straffedomme mod tredjelandsstatsborgere.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Formål og indhold

Det er muligt at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgeres strafba-

re forhold gennem ECRIS, men det forudsætter, at der anmodes om oplys-

ninger fra

alle

medlemsstater. I modsætning hertil skal anmodninger ved-

rørende EU-statsborgere alene rettes til statsborgerstaten. Generelle an-

modninger om oplysninger om tredjelandsstatsborgere pålægger alle med-

lemsstater en administrativ byrde, herunder også de medlemsstater, der ik-

ke har oplysninger om den pågældende tredjelandsstatsborger.

I praksis afholder medlemsstaterne sig derfor fra at anmode om oplysnin-

ger om tredjelandsstatsborgere. Dette medfører, at medlemsstaterne ude-

lukkende tager hensyn til strafferetlige oplysninger, der er registreret i de-

res nationale strafferegister.

På den baggrund er formålet med forslaget at indføre et system, hvorved

en medlemsstats centrale myndighed hurtigt og effektivt kan finde ud af,

om andre medlemsstater har lagret strafferetlige oplysninger om en given

tredjelandsstatsborger.

Medlemsstaternes centrale myndigheder skal efter forslaget bl.a. 1) lagre

oplysninger, herunder fingeraftryk, om domfældte tredjelandsborgere 2)

sikre, at en udskrift fra strafferegisteret, f.eks. en privat straffeattest, som

en tredjelandsstatsborger anmoder om, suppleres med eventuelle oplysnin-

ger fra andre medlemsstater, og 3) foretage de nødvendige tekniske æn-

dringer for at kunne anvende den nyeste teknologi og få systemet til ud-

veksling af oplysninger til at virke.

Med forslaget etableres desuden et decentraliseret it-system, der vil give

medlemsstaterne mulighed for at finde ud af, i hvilken anden medlemsstat

der er lagret strafferetlige oplysninger om en given tredjelandsstatsborger.

Den centrale myndighed i en medlemsstat, hvori en tredjelandsstatsborger

bliver dømt i en straffesag, skal overføre et såkaldt indeksfilter, der inde-

holder anonymiserede identifikationsoplysninger om den dømte tredje-

landsstatsborger, til de øvrige medlemsstater. De modtagende medlemssta-

ter kan derefter sammenholde disse oplysninger med sine egne oplysnin-

ger, og på grundlag af et ”hit/no hit”-system finde ud af, om der findes op-

lysninger om strafferetlige forhold i andre medlemsstater, og i tilfælde af

et ”hit” i hvilke medlemsstater. Herefter kan den modtagende medlemsstat

følge op på ”hittet” ved hjælp af det eksisterende ECRIS-system.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Kommissionen tildeles efter forslaget beføjelser til bl.a. at fastsætte gen-

nemførelsesretsakter om den tekniske gennemførelse af ECRIS og det

nævnte indeksfilter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Der foreligger på nuværende tidspunkt

ikke udtalelser eller andre tilkendegivelser fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at en forbedring af det eksisterende sy-

stem til udveksling af oplysninger fra strafferegistre om dømte tredjelands-

statsborgere ikke kan sikres af medlemsstaterne, og at en fælles mekanis-

me, der tager sigte på en hurtig, koordineret og effektiv udveksling af op-

lysninger mellem medlemsstaterne, kræver fælles handling.

Det vurderes, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Rigspolitiet, som er ansvarlig for Kriminalregisteret, har med oprettelsen

af ECRIS DK som en selvstændig del af Kriminalregisteret siden den 27.

april 2012 modtaget, opbevaret og videregivet oplysninger om straffe-

domme i overensstemmelse med rammeafgørelsen om ECRIS.

Denne behandling af oplysninger om straffedomme sker inden for ram-

merne af persondatalovens generelle regler.

Behandling af oplysninger om straffedomme i Kriminalregisteret er i øv-

rigt nærmere reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsen, som er udstedt i

medfør af persondatalovens § 72 og supplerer de generelle bestemmelser i

persondataloven, herunder § 8 om behandling af oplysninger om bl.a.

strafbare forhold.

Udenlandske afgørelser optages i Kriminalregisterets afgørelsesdel i med-

før af retningslinjerne i kriminalregisterbekendtgørelsens bilag 1, hvoraf

det bl.a. fremgår, at afgørelser truffet i de nordiske lande og i lande, der er

medlem af Europarådet, vedrørende udenlandske statsborgere, der på ger-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

ningstidspunktet har fast bopæl i Danmark, optages efter samme retnings-

linjer som danske afgørelser, såfremt Kriminalregisteret får underretning

derom.

Afgørelser truffet i andre lande optages i de nævnte tilfælde, hvis de af

Rigspolitichefen efter procesmåden og strafudmålingen skønnes at kunne

sidestilles med danske afgørelser.

Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder, herunder uden-

landske myndigheder, er reguleret i kriminalregisterbekendtgørelsens kapi-

tel 6. Efter begæring udsteder Rigspolitiet fuldstændige udskrifter af Kri-

minalregisteret om bestemte personer til udenlandsk politi, anklagemyn-

dighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er medlemmer af

Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, og er så-

ledes omfattet af det danske retsforbehold. Forslaget har derfor ikke lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-

get er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. maj 2016.

Forslaget er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige

byretter, Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Danske

Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af offentlige anklagere, In-

stitut for Menneskerettigheder, Justitia, Landsforeningen af Forsvarsadvo-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

kater, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-

fonden, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, For-

eningen af offentlige anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Rigsad-

vokaten og Rigspolitiet har ikke bemærkninger til direktivforslaget.

Datatilsynet har i forhold til direktivforslaget bemærket, at i tilfælde, hvor

en søgning på en tredjelandsstatsborgers fingeraftryk giver et ”hit”, vil

der blive videregivet og indsamlet oplysninger om strafbare forehold. Så-

fremt indsamlingen og videregivelse af oplysningerne sker inden for per-

sondatalovens anvendelsesområde, vil behandlingen være reguleret af

persondatalovens § 8, stk. 1 og 2.

I relation til forpligtelsen til at optage fingreaftryk har Datatilsynet anført,

at et fingeraftryk i sig selv må anses for en almindelig ikke-følsom identifi-

kationsoplysning, som er omfattet af persondatalovens § 6.

Det er Datatilsynets vurdering, at en eventuel tvangsmæssig optagelse af

fingreaftryk hos tredjelandsstatsborgere ikke alene kan baseres på person-

datalovens regler, men kræver et særskilt hjemmelsgrundlag.

Datatilsynet bemærker desuden, at persondatalovens regler skal iagttages

i forbindelse med opbevaring af de optagne fingreaftryk. Datatilsynet hen-

viser i den forbindelse Justitsministeriet til at overveje, hvordan optagne

fingreaftryk skal opbevares, og om den påtænkte behandling kræver æn-

dring af politiets eksisterende anmeldelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 25. februar 2016.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dagsordenspunkt 4: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt

indhold

Revideret udgave. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2015) 634 endelig

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 forventes

en drøftelse af et sæt overordnede politiske retningslinjer, som skal danne

grundlag for Rådets videre arbejde med direktivforslaget om visse aspek-

ter af aftaler om levering af digitalt indhold. Direktivforslaget, som blev

fremsat den 9. december 2015, er en del af Kommissionens samlede stra-

tegi for det digitale indre marked og er fremsat samtidig med et forslag til

direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for

fjernsalg af varer. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Direktivet

har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om forbrugeraftaler

om levering af digitalt indhold, navnlig i forhold til det digitale indholds

overensstemmelse med aftalen og forbrugerens misligholdelsesbeføjelser.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet. Det foreliggende direktivforslag må forventes

at nødvendiggøre visse ændringer i dansk lovgivning. Forslaget skønnes

som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ninger til forslaget. Fra dansk side kan man støtte, at arbejdsgruppen fort-

sætter sine drøftelser i henhold til de overordnede politiske retningslinjer,

som skal drøftes på rådsmødet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2015) 634 af 9. december 2015 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler

om levering af digitalt indhold. Forslaget er oversendt til Rådet den 11. ja-

nuar 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 114 om det indre markeds oprettelse og funktion og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Det bemærkes, at Kommissionen som led i strategien for det digitale indre

marked samtidigt har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for

fjernsalg af varer (KOM (2015) 635 endelig).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 orien-

terede formandskabet om, at de indledende drøftelser i arbejdsgruppen

havde vist, at en række medlemsstater ønskede mere tid til at overveje di-

rektivforslaget om onlinesalg og andre former for fjernsalg. Drøftelserne

på teknisk niveau ville derfor fokusere på forslaget om levering af digitalt

indhold, idet man dog ville være opmærksom på at sikre sammenhængen

på området.

Formandskabet har på baggrund af arbejdet i Rådet udarbejdet et ar-

bejdsdokument om de centrale spørgsmål, der er opstået på arbejdsgrup-

peniveau. Dokumentet skal danne grundlag for et sæt politiske retningslin-

jer, som skal drøftes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-

10. juni 2016, og som arbejdsgruppen i Rådet herefter skal arbejde videre

ud fra.

Formål og indhold

3.1. Indledning

Kommissionens forslag tager sigte på at totalharmonisere visse aspekter af

medlemsstaternes regler vedrørende forbrugeraftaler om levering af digi-

talt indhold.

Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,

at totalharmonisering af reglerne vil føre til enkle og moderne regler, der

fjerner aftaleretlige hindringer, skaber gunstige rammer for virksomheder-

ne og samtidig sikrer, at forbrugerne drager fordel af den samme høje for-

brugerbeskyttelse i hele EU.

3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Direktivet foreslås at finde anvendelse på aftaler, hvor en leverandør leve-

rer eller påtager sig at levere digitalt indhold til en forbruger, og hvor for-

brugeren til gengæld betaler en pris eller aktivt leverer en anden modydel-

se end penge i form af personlige oplysninger eller andre data.

Digitalt indhold defineres i forslaget bredt som både data i digital form,

f.eks. video, lyd, applikationer, spil, mv., og som digitale tjenester. Direk-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

tivet foreslås også at finde anvendelse på varer, der udelukkende bruges

som et varigt medium for digitalt indhold, f.eks. cd’er og dvd’er. Digitalt

indhold, der indgår som en integreret del af en vare, og hvor det digitale

indholds funktion er underordnet i forhold til varens primære funktion, fo-

reslås ikke omfattet af direktivet.

Forslaget finder anvendelse for både fjernsalgsaftaler og aftaler indgået

med begge parters samtidige fysiske tilstedeværelse.

3.3. Aftalemæssighed (mangler ved det digitale indhold)

Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om, hvornår det digitale

indhold er i overensstemmelse med aftalen, dvs. hvilke krav det digitale

indhold skal leve op til for at være mangelfrit. Bestemmelserne er tilpasset

digitalt indholds særlige karakter.

Kommissionens forslag indeholder dels en række subjektive kriterier for

mangelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale og andre tilkendegi-

velser i forbindelse med aftaleindgåelsen. Såfremt parternes aftale ikke på

en klar måde indeholder krav til det digitale indhold, foreslås det, at der

bruges et objektivt kriterium, hvorefter det digitale indhold skal være egnet

til de formål, som lignende digitalt indhold normalt bruges til.

Leverandøren har efter forslaget

som udgangspunkt

bevisbyrden for, at det

digitale indhold er i overensstemmelse med aftalen.

3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser

og ret til opsigelse

Kommissionens forslag indeholder endvidere nærmere regler om forbruge-

rens beføjelser, hvis det digitale indhold lider af en mangel. Beføjelserne

består af afhjælpning, forholdsmæssigt afslag og ophævelse af aftalen.

Ved ophævelse af aftalen skal parternes ydelser gå tilbage senest 14 dage

efter, at meddelelsen om, at forbrugeren vil ophæve aftalen. Hvis forbruge-

ren har betalt med en modydelse, der ikke er penge, f.eks. data, skal leve-

randøren afholde sig fra at bruge modydelsen. Endvidere skal leverandøren

forsyne forbrugeren med de tekniske midler til at downloade alt det ind-

hold, som forbrugeren har leveret.

Ved aftaler om levering af digitalt indhold på ubestemt tid, eller hvis afta-

lens varighed overstiger 12 måneder, foreslås det, at forbrugeren kan opsi-

ge aftalen på ethvert tidspunkt efter de 12 måneder med et varsel på 14 da-

ge.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

3.5. Afsluttende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder regler om, at en leverandør, der bliver

ansvarlig over for forbrugeren, kan gøre et krav gældende over for tidlige-

re led i transaktionskæden (såkaldt regres). Det foreslås, at de nærmere be-

tingelser herfor skal afgøres efter national lovgivning.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at aftaler, der afviger fra direkti-

vets bestemmelser til skade for forbrugeren, ikke er bindende for denne.

Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal

sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række konsekvensæn-

dringer af gældende EU-lovgivning, bl.a. af forbrugerkøbsdirektivet (di-

rektiv 1999/44 EF).

3.6. Retningslinjer for de videre drøftelser

Formandskabet har udarbejdet et dokument, som opregner en række cen-

trale spørgsmål i forhold til det videre arbejde med direktivforslaget. Do-

kumentet skal danne grundlag for et sæt politiske retningslinjer, som for-

ventes drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9. og 10.

juni 2016. De centrale spørgsmål omhandler formålet med direktivforsla-

get, anvendelsesområdet og balancen mellem forbrugerne og de erhvervs-

drivendes interesser.

Dokumentet afspejler de drøftelser, der har fundet sted i Rådet.

I forhold til formålet fremgår det bl.a., at medlemslandene har været enige

om, at der er behov for at sikre sammenhæng til øvrige, gældende EU-

retsakter, herunder bl.a. forbrugerkøbsdirektivet, forbrugerrettighedsdi-

rektivet og persondataforordningen, samt sikre sammenhæng til det samti-

digt fremsatte direktivforslag om onlinesalg og fjernsalg af varer. Endvi-

dere fremgår det af retningslinjerne, at sigtet med de kommende drøftelser

bør være i videst muligt omfang at opnå fuld harmonisering, idet den en-

delige fastlæggelse af harmoniseringsgraden for de enkelte bestemmelser

dog bør afvente arbejdsgruppens drøftelser.

Herudover fremgår det for så vidt angår anvendelsesområdet bl.a., at der

har været generel støtte til, at direktivet alene skal gælde i forbrugerfor-

hold, at der er behov for at se nærmere på definitionen af digitalt indhold,

herunder særligt i forhold til varer med indlejret digitalt indhold og i for-

hold til personoplysninger og øvrig data som modydelse, og at der er

enighed om, at direktivet ikke bør indeholde regler om erstatning.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

For så vidt angår balancen mellem forbrugernes og de erhvervsdrivendes

interesser fremgår det bl.a., at der er behov for teknologineutrale og bru-

gervenlige regler, herunder mere klare regler om risikoens overgang, og

om leverandørens ansvar for mangler og den tidsmæssige udstrækning

heraf.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Forslaget om levering af digitalt indhold

behandles i fællesskab i udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttel-

se (IMCO) samt Retsudvalget (JURI) og blev præsenteret på et fælles ud-

valgsmøde den 27. april 2016. Begge udvalg var positive over for forslaget

men gav dog også udtryk for en række konkrete betænkeligheder, herunder

bl.a. i forhold til problemstillingen om digitalt indhold, der er integreret i

en vare, og reglen om omvendt bevisbyrde. Målsætningen for udvalgene er

at færdiggøre udvalgsarbejdet inden udgangen af året og behandle forsla-

get på plenarsamlingen i begyndelsen af 2017.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det overordnede formål med direktivforslaget er

at fjerne forbrugeraftaleretlige hindringer i onlineverdenen, der skyldes

medlemsstaternes forskellige regler på området, og at medlemsstaterne ik-

ke selv i tilstrækkelig grad kan fjerne sådanne barrierer mellem de nationa-

le lovgivninger. Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bedre

gennemføres på EU-niveau.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Købeloven

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse

forpligtelser.

Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel

ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra leve-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

ringstidspunktet, formodes manglen som udgangspunktet at have været til

stede på leveringstidspunktet.

Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have

for at stemme overens med aftalen, samt om hvornår varen i øvrigt anses

for mangelfuld.

Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget

mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –

hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-

jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Købeloven indeholder ikke særlige regler om køb af varer, der fungerer

som varigt medium for digitalt indhold.

6.2. Aftaleloven

Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.

Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en

aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at

gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).

Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i

forbrugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig forretnings-

skik og bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til skade for for-

brugeren at gøre vilkåret gældende.

Aftaleloven indeholder ikke særlige regler om levering af digitalt indhold.

6.3. Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i

dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at gi-

ve forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder ved

indgåelse af aftaler om levering af digitalt indhold. I forhold til fjernsalgs-

aftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste egenskaber,

varens eller tjenesteydelsens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår.

Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved

bl.a. fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes

forretningssted. Ved digitalt indhold leveret på et fysisk medium, finder

reglerne om levering af varer anvendelse. Hovedreglen er således en for-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

trydelsesfrist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller

den af forbrugeren angivne tredjemand får varen i fysisk besiddelse. Ved

køb af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, løber fristen

på 14 dage fra den dag, hvor aftalen indgås.

Det følger endvidere af forbrugeraftaleloven, at forbrugeren kan opsige en

aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med en måneds

varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder efter aftalens

indgåelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin foreliggen-

de form, forventes at medføre behov for visse ændringer i købeloven,

navnlig i relation til købelovens regler om mangelsbedømmelsen og mis-

ligholdelsesbeføjelser ved visse købsaftaler om levering af digitalt indhold.

Det bemærkes, at købeloven ikke i dag indeholder særlige regler om så-

danne købsaftaler.

Endvidere må den foreslåede regel om opsigelse af aftaler om løbende le-

vering af digitalt indhold forventes at medføre behov for ændring af for-

brugeraftalelovens § 28, stk. 1.

Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

aftaleloven.

Økonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. For så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser

bemærkes det, at Kommissionen i de ledsagende bemærkninger til forsla-

get har anført, at reglerne vil medføre økonomiske omkostninger for virk-

somhederne, men at dette vil udligne sig, når reglerne er fuldt harmonise-

rede.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at kunne få betydning for

forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark på området for levering af digi-

talt indhold.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. maj 2016.

Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Antenne-, satellit- og kabel-tv-

branchens fællesorganisation, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Bo-

xer TV ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Busi-

ness School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Au-

tomobilforhandler Forening, Danmarks Optikerforening, Dansk Aktionær-

forening, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Energi,

Dansk Eksportforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT,

Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Rejsebureau Forening,

Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Mediers Forum, Dan-

ske Medier, Danske Reklamebureauers brancheforening, Datatilsynet, De

Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Boghand-

lerforening, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy, Energitilsynet, Forbrugerombuds-

manden, Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Anten-

neanlæg, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter

og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for

Dansk Internethandel (FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Le-

verandørforening, HMN Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fa-

kultet), Landbrug & Fødevarer, Magasinpressens udgiverforening, Rigs-

advokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekom-

munikationsindustrien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, og 3

(Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Bran-

chen Forbrugerelektronik (BFE), Domstolsstyrelsen, Dansk Aktionærfor-

ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbrugerombudsmanden, For-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

brugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Rigsad-

vokaten, Rigsombudsmanden i Grønland og Telekommunikationsindustri-

en i Danmark (TI).

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dom-

stolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbruger-

ombudsmanden, Rigsadvokaten og Rigsombudsmanden i Grønland har ik-

ke bemærkninger til direktivforslaget.

8.1. Generelle bemærkninger

Dansk Energi udtrykker bekymring for, at direktivforslaget vil indebære

omfattende ændringer af de danske aftaleretlige regler og få indvirkning på

aftaler, som ikke har grænseoverskridende karakter.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) støtter overordnet fælles reg-

ler for salg af varer og digitale tjenesteydelser i Europa. De foreslåede reg-

ler er dog på mange punkter i strid med grundlæggende obligationsretlige

principper og er meget byrdefulde for de erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt Kommissionens ønske om at gø-

re det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at handle på tværs af

grænserne ved totalharmonisering af dele af de aftale- og køberetlige reg-

ler. Det er imidlertid nødvendigt, at lovgivningen er balanceret i forhold til

rettigheder og forpligtelser for såvel forbrugere som erhvervsdrivende,

hvilket ikke er tilfældet med Kommissionens direktivforslag, som Dansk

Erhverv derfor ikke kan støtte.

Dansk Industri anfører, at direktivforslaget er mere velovervejet end det

samtidigt fremsatte direktivforslag om onlinesalg, men at forslaget inde-

holder en række urimelige bestemmelser, som skal afbalanceres.

Forbrugerrådet Tænk udtrykker bekymring for rækkevidden af direktivfor-

slaget, herunder at der foreslås totalharmonisering. Forbrugerrådet Tænk

anfører herudover, at ambitionsniveauet og den manglende fremtidssikring

af reglerne er skuffende.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-

elektronik (BFE) anfører, at det er vigtigt for både udbydere og forbrugere,

at reglerne om varsling af ændringer i løbende aftaler og reglerne om opsi-

gelse er enkle, klare og overensstemmende.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

8.2. Direktivets anvendelsesområde i forhold til betaling med personoplys-

ninger

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at køb hvor betalingen udgøres

af personoplysninger, bør håndteres gennem persondataretlige snarere end

aftaleretlige regler.

Datatilsynet anfører, at direktivforslaget efter tilsynets opfattelse på enkel-

te punkter fraviger persondataloven. Tilsynet lægger til grund, at direktiv-

forslagets bestemmelser om betaling med data, f.eks. personoplysninger,

omhandler behandling af personoplysninger på baggrund af forbrugerens

samtykke og henviser til persondatalovens § 3, nr. 8, om kravene til et gyl-

digt samtykke.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at direktivforslaget – udover at finde an-

vendelse i tilfælde, hvor forbrugeren aktivt afgiver data til leverandøren af

det digitale indhold – også bør finde anvendelse på aftaler om levering af

digitalt indhold, hvor der sker automatisk indsamling af data via en digital

tjeneste.

8.3. Bevisbyrderegel

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH) bemærker, at direktivforslagets bestemmelse om, at den erhvervs-

drivende som udgangspunkt har bevisbyrden for, at det digitale indhold er

i overensstemmelse med aftalen, er byrdefuld for de erhvervsdrivende.

Reglen må ses i sammenhæng med, at der ikke indføres en reklamations-

frist for forbrugeren, og at sælgerens bevisbyrde dermed vil gælde for

evigt. Det foreslås, at forbrugerne pålægges en pligt til at reklamere inden

for rimelig tid efter, at en mangel er konstateret.

Forbrugerrådet Tænk er positive over for, at bevisbyrden for manglende

overensstemmelse som udgangspunkt påhviler leverandøren af det digitale

indhold, idet forbrugerne ikke har den tekniske indsigt til at godtgøre, at

der forelå en uoverensstemmelse på tidspunktet for leveringen af det digi-

tale indhold.

8.4. Ophævelse

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) anfører, at de foreslåede reg-

ler om, at forbrugeren kan hæve købet og få hele købesummen tilbagebe-

talt, hvis manglen bl.a. ikke afhjælpes inden for rimelig tid, åbner for mis-

brug og er urimelige. Der bør gives et afslag i det beløb, der skal tilbagebe-

tales, hvis forbrugeren har haft rimelig nytte af det digitale indhold.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at konsekvenserne af direktiv-

forslagets bestemmelse om den erhvervsdrivendes tilbagelevering af data,

der er modtaget fra forbrugeren, er svære at overskue, og stiller spørgsmål

ved, om forslaget er praktisk og proportionalt. Organisationerne anfører

endvidere, at det er urimeligt, at forbrugeren ikke skal betale for brug af

det digitale indhold i perioden før ophævelse af kontrakten. Herudover an-

fører Dansk Industri, at det er problematisk, at den erhvervsdrivende i for-

bindelse med ophævelse skal tilbagebetale købesummen inden 14 dage,

uden at den erhvervsdrivende har mulighed for at vurdere, om køberen har

ret til at hæve kontrakten.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at muligheden for at hæve aftalen ikke bør

være en sekundær mangelsbeføjelse, og at adgangen til at hæve aftalen ik-

ke bør være begrænset til tilfælde, hvor der er mangler ved det digitale

indholds hovedfunktioner. Forbrugerrådet Tænk er positiv over for reglen

om, at leverandøren ved ophævelse af aftalen skal tilbagebetale købesum-

men inden 14 dage, efter meddelelse om ophævelse er modtaget, og at der

ikke stilles formkrav til meddelelsen. Forbrugerrådet Tænk er endvidere

positiv over for, at leverandøren skal forsyne forbrugeren med tekniske

midler til at downloade alt det indhold og data, som forbrugeren har leve-

ret, samt at forbrugeren ikke skal betale for brugen af det digitale indhold

forud for ophævelse af aftalen.

8.5. Erstatning

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at spørgsmål om erstatning og

produktansvar ikke bør reguleres af direktivet.

8.6. Ændringer af det digitale indhold

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-

elektronik (BFE) anfører, at der inden for tv- og teleområdet allerede eksi-

sterer detaljerede og omfattende regler – der bl.a. bygger på EU-regulering

– for, hvordan og med hvilke frister en tv- eller teleudbyder skal varsle

ændringer til ugunst for forbrugeren i løbende aftaler.

8.7. Opsigelse

Datatilsynet bemærker, at direktivforslagets bestemmelser om, at leveran-

døren skal afholde sig fra at bruge den modydelse i form af eksempelvis

data, som forbrugeren har leveret til gengæld for det digitale indhold, ikke

indebærer en pligt til at anonymisere eller slette forbrugerens oplysninger i

forbindelse med ophævelse af aftalen. Det er på den baggrund Datatilsy-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

nets umiddelbare opfattelse, at de foreslåede bestemmelser kan udgøre en

fravigelse af persondatalovens § 38.

Dansk Erhverv og Dansk Industri finder, at det bør afklares, om bestem-

melsen om ophævelse af langsigtede aftaler, jf. direktivforslagets artikel

16, omhandler ophævelse som følge af mangler eller en almindelig opsi-

gelsesadgang.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-

elektronik (BFE) anfører, at direktivforslaget indebærer, at der for løbende

abonnementsaftaler om digitalt indhold kan benyttes bindingsperioder på

12 måneder samt opsigelsesvarsler på maksimalt 14 dage fra kundens side,

og foreslår, at opsigelsesvarslet bør fastsættes til en måned i overensstem-

melse med de gældende danske regler.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at forbrugeren maksimalt skal kunne bindes

i en periode på 6 måneder, som efter de nugældende danske regler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter principielt initiativer med henblik på at styrke det digitale

indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at an-

vende digitale tjenester på tværs af grænser, og virksomhederne i at udby-

de disse. En højere grad af harmoniserede regler på det kontraktretslige

område og generelt på området for forbrugerbeskyttelse vil kunne bidrage

til et mere velfungerende digitalt indre marked.

Den foreslåede totalharmonisering af reglerne for levering af digitalt ind-

hold vurderes på det foreliggende grundlag at rejse en række juridi-

ske/tekniske spørgsmål. Visse af de foreslåede bestemmelser giver anled-

ning til fortolkningstvivl, herunder afgrænsningen af forslagets rækkevidde

vedrørende varer, der indeholder digitalt indhold, samt reglerne om beta-

ling med personoplysninger. Bl.a. bør de nærmere konsekvenser af, at

sidstnævnte type aftaleforhold foreslås reguleret i en køberetlig frem for i

en persondataretlig sammenhæng, overvejes nærmere.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

For Danmark er det vigtigt, at en EU-retlig regulering af levering af digi-

talt indhold skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne og

hensynet til de erhvervsdrivende. Endvidere er det afgørende, at regulerin-

gen på hensigtsmæssig måde tager højde for de særlige karakteristika, der

gør sig gældende for digitalt indhold, og som adskiller det fra fysiske va-

rer.

Fra dansk side kan man støtte, at arbejdsgruppen fortsætter sine drøftelser i

henhold til de under pkt. 3.6. beskrevne overordnede politiske retningslin-

jer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet

den 4. marts 2016 til orientering.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. februar 2016.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dagsordenspunkt 5: Strafforfølgelse af IT-kriminalitet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at det nederlandske formandskab vil fremlægge et sæt råds-

konklusioner om efterforskning af IT-kriminalitet med henblik på Rådets

godkendelse. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for sa-

gen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man positiv over for at

sætte fokus på og drøfte strafforfølgelse af IT-kriminalitet.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) i december 2015 var der en

drøftelse af, hvorledes en række udfordringer i forhold til indsamling og

anvendelse af e-bevisførelse i straffesager om IT-kriminalitet og traditionel

kriminalitet, der efterlader elektroniske spor (herefter IT-kriminalitet),

bedst adresseres fremadrettet. Herudover holdt det nederlandske formand-

skab den 7. og 8. marts 2016 en konference om cybercrime med fokus på

bl.a. spørgsmålet om jurisdiktion. På rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) i marts 2016 tilkendegav formandskabet, at de i lyset af diskussioner-

ne på konferencen ville gå videre med at se på, hvordan efterforskningen

af IT-kriminalitet kan styrkes. Formandskabet har på den baggrund udar-

bejdet de rådskonklusioner, som forventes fremlagt på rådsmødet, og som

har været drøftet på et CATS-møde den 19. maj 2016.

Formål og indhold

Det forventes, at formandskabet vil fremlægge et sæt rådskonklusioner om

efterforskning af IT-kriminalitet. Rådskonklusionerne lægger bl.a. op til, at

samarbejdet med serviceudbydere skal styrkes med henblik på at sikre

navnlig oplysninger om abonnenter til brug for efterforskningen. Herud-

over lægges der op til, at procedurerne vedrørende gensidig retshjælp skal

strømlines ved f.eks. at overveje at bruge eksisterende procedurer på rets-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

hjælpsområdet på indhentelse af e-beviser. Medlemsstaterne opfordres

endvidere til at sikre den nødvendige kapacitet til at håndtere anmodninger

om gensidig retshjælp i sager om IT-kriminalitet, ligesom de opfordres til

at optimere brugen af eksisterende ”24/7 points of contact”, og fælles ef-

terforskningshold. Rådskonklusionerne opfordrer endelig medlemsstaterne

til at ratificere Europarådets konvention om IT-kriminalitet, EIO-direktivet

(Direktiv 2014/41/EU).

Formandskabet lægger op til, at der i forbindelse med vedtagelsen af råds-

konklusionerne skal være en drøftelse af, hvorledes de eksisterende udfor-

dringer inden for IT-kriminalitet skal håndteres, herunder navnlig hvordan

efterforskningen i medlemsstaterne kan styrkes. I den forbindelse lægges

der op til en drøftelse af spørgsmålet om jurisdiktion og spørgsmålet om en

differentiering af data afhængig af dets karakter (oplysningerne om abon-

nenter, oplysninger om datatrafik og oplysninger om indhold).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters forventninger til formandskabets orientering.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der vægt på, at de danske myndigheder har gode

muligheder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge kriminelle

handlinger med et grænseoverskridende elementer, herunder sager med

cybercrime.

Fra dansk side er man derfor af den opfattelse, at det er vigtigt at drøfte de

retlige myndigheders adgang til at indsamle og anvende elektronisk data i

efterforskningen af straffesager, herunder ved gensidig retshjælp. Forudsat

at sådanne drøftelser har fokus på den bedst mulige anvendelse af de gæl-

dende regler og redskaber for retligt samarbejde frem for udvikling af nye

regler, er Danmark positivt indstillet over for drøftelserne om efterforsk-

ningsjurisdiktion.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dagsordenspunkt 6: Status for arbejdet med fremme af e-Justice

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det besluttet at nedsætte en råds-

arbejdsgruppe, der skulle arbejde med at fremme ”e-Justice”. Ved ”e-

Justice” forstås anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi

mellem retlige aktører i medlemsstaterne. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.- 10. juni 2016 forventes det, at formandskabet vil re-

degøre for status for arbejdet i e-Law-arbejdsgruppen (e-Justice) på bag-

grund af en midtvejsevaluering for handlingsplanen for e-Justice for 2014-

2018. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Fra dansk side agter man at tage formandskabets orientering om status for

arbejdet til efterretning.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det

besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Law-arbejdsgruppen (e-

Justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-Justice”, hvorved forstås

anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på det retlige

område.

I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 15.-16. juli 2010 blev e-Justice-portalen lanceret.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 ved-

tog Rådet en flerårig strategi for e-Justice for perioden 2014-2018. Denne

strategi fastlægger bl.a. de overordnede mål og generelle principper for ar-

bejdet med e-Justice.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 vedtog Rå-

det en flerårig handlingsplan for det videre arbejde med e-Justice for peri-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

oden 2014-2018. Handlingsplanen indeholder en liste over de projekter,

der ønskes gennemført i perioden 2014-2018.

Arbejdet med e-Justice er herudover blevet drøftet på en række øvrige

rådsmøder.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 forventes

det, at formandskabet vil orientere om status for arbejdet med at fremme e-

Justice på baggrund af en midtvejsevaluering for handlingsplanen for

2014-2018. I den forbindelse forventes formandskabet at fremhæve lance-

ringen af ECLI-søgemaskinen (European Case Law Identifier), der blev

gjort tilgængelig på e-Justice-portalen den 4. maj 2016. Søgemaskinen gi-

ver adgang til at søge retspraksis frem fra otte medlemslande og fra Den

Europæiske Patentmyndighed samt domme afsagt af EU-Domstolen og

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Formandskabet forventes

desuden at orientere om de videre prioriteter for arbejdsgruppens kom-

mende arbejde.

Formål og indhold

E-Justice-arbejdsgruppen har på baggrund af handlingsplanen for perioden

2014-2018 udarbejdet en midtvejsevaluering, der indeholder en gennem-

gang af de fremskridt, som er opnået, siden handlingsplanen blev igangsat

i 2014. Det drejer sig bl.a. om følgende:

3.1. Brugerundersøgelse af e-Justice-portalen

E-justice-portalen er en fælles indgang til EU-lovgivningen og den natio-

nale lovgivning. Portalen giver adgang til retsinformation, retlige og admi-

nistrative myndigheders hjemmesider, registre, databaser og andre tilgæn-

gelige tjenester med henblik på at lette brugernes informationssøgning in-

den for det europæiske retlige område.

For at forbedre portalens effektivitet har Kommissionen foretaget en un-

dersøgelse af brugerbehov med henblik på at gøre portalen mere bruger-

venlig. Undersøgelsen forventes afsluttet i løbet af sommeren 2016 og vil

efterfølgende udmønte sig i nogle forslag, der skal drøftes med medlems-

landene.

3.2. Nye tiltag fra ekspertgrupper

En række tiltag med henblik på at forbedre og udvide portalens indhold

udarbejdes af de ekspertgrupper, der er nedsat af arbejdsgruppen. I den

kommende periode vil særligt resultaterne for ekspertgrupperne for græn-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

seoverskridende videokonferencer, grundlæggende rettigheder, sammen-

kobling af registre for testamenter og mindreåriges rettigheder i retssager

blive brugt til at forbedre indholdet på portalen.

3.3. Sammenkobling af registre

Arbejdsgruppen arbejder på, at e-Justice-portalen skal indeholde flere

sammenkoblinger af oplysninger i nationale registre, der har relevans på

det retlige område. I den kommende periode vil der derfor blive igangsat

arbejde med henblik på at sammenkoble virksomhedsregistre, matrikelre-

gistre, insolvensregistre og registre over sagkyndige.

3.4. Lancering af ECLI-søgemaskinen

Den 4. maj 2016 offentliggjorde Kommissionen ECLI-søgemaskinen på e-

Justice-portalen. ECLI står for European Case Law Identifier. Søgemaski-

nen kan bruges til at finde retspraksis i otte medlemslande og fra Den Eu-

ropæiske Patentmyndighed samt domme afsagt af EU-Domstolen og Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

3.5. Fremtiden for e-CODEX

Et andet projekt, som arbejdsgruppen løbende har drøftet, er e-CODEX (e-

Justice Communication via Online Data Exchange). Projektet har til for-

mål at forbedre borgernes og virksomhedernes adgang til juridiske tjene-

ster på tværs af grænserne i Europa samt forbedre interoperabiliteten mel-

lem de retlige myndigheder i EU. I øjeblikket giver e-CODEX-teknologi

bl.a. adgang til elektronisk at fremsætte betalingspåkrav i nogle medlems-

lande. Projektet med implementeringen af e-CODEX-teknologi på e-

Justice-portalen forventes afsluttet i maj 2016, og arbejdsgruppen har drøf-

tet, hvad der skal ske med projektet efterfølgende. Man er i øjeblikket ved

at fastlægge en plan herfor. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Dan-

mark på nuværende tidspunkt ikke deltager i projektet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er - ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 20. maj 2016 - ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side agter man at tage formandskabets orientering om midtvejs-

evalueringen om status for arbejdet med at fremme e-Justice til efterret-

ning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dagsordenspunkt 7: Forslag til revision af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om kontrol med erhvervelse og besiddelse af skydevå-

ben (våbendirektivet)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument: KOM (2015) 750 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 9.-10. juni 2016 er det forventningen, at der skal op-

nås enighed om forslaget på rådsniveau, således at der kan indledes tri-

log-forhandlinger med Europa-Parlamentet. Det er regeringens vurdering,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vur-

deres umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ninger til selve forslaget, men de fleste medlemsstater har udtrykt støtte til

yderligere initiativer til kontrol med skydevåben. Fra dansk side er man

positivt indstillet over for intentionerne om på EU-plan at skærpe kontrol-

len med skydevåben.

Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. bekæmpelsen af ulovlig

handel med skydevåben, har gennem en længere periode været et højtprio-

riteret emne på EU’s dagsorden.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29.-30. janu-

ar 2015 i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen mod

terrorisme, herunder at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre udnyttel-

se af kapaciteter hos Europol samt en styrket indsats mod illegale skyde-

våben. På baggrund af drøftelserne vedtog landene en fælles erklæring om

behovet for at styrke indsatsen på bl.a. dette område.

Den 11. februar 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om foran-

staltninger til bekæmpelse af terrorisme, hvori Europa-Parlamentet opfor-

drede Kommissionen til hurtigst muligt at evaluere de eksisterende EU-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

regler om handel med ulovlige skydevåben og eksplosive anordninger i

tilknytning til organiseret kriminalitet.

På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s

indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og

regeringscheferne en erklæring, som lagde op til en styrkelse af EU’s ind-

sats på tre hovedområder, herunder borgernes sikkerhed.

For så vidt angår borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet bl.a.

ønsker, at alle relevante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af

ulovlige skydevåben.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 opfor-

drede ministrene Kommissionen til at foreslå tiltag til bekæmpelse af ulov-

lig handel med skydevåben og sammen med Europol fremme udvekslin-

gen af oplysninger og det operationelle samarbejde.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev

”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den Europæiske Uni-

ons indre sikkerhed 2015-2020” vedtaget, som bl.a. opfordrede Kommis-

sionen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende skydevåben,

blandt andet gennem en hurtig revision af våbendirektivet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 blev

Kommissionen i rådskonklusionerne opfordret til senest primo 2016 at

fremsætte forslag om revision af våbendirektivet med fokus på en styrkelse

af informationsudveksling, sporing og mærkning af skydevåben samt ved-

tagelse af fælles minimumsstandarder for deaktivering af skydevåben.

Kommissionen fremsatte den 18. november 2015 forslag til revision af vå-

bendirektivet. Forslaget til revision af våbendirektivet skal ses i sammen-

hæng med EU's handlingsplan om skydevåben og eksplosivstoffer af 2.

december 2015.

Forslaget har siden fremsættelsen været forhandlet på arbejdsgruppeniveau

(GENVAL).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 blev

fem udvalgte emner diskuteret som led i det videre arbejde med forslaget.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Derudover har direktivet været drøftet på møde i Coreper den 11. maj

2016 som led i det videre arbejde med forslaget.

Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde vil sætte for-

slaget på dagsordenen med henblik på at opnå enighed om en generel ind-

stilling.

Formål og indhold

Kommissionen har med forslaget lagt op til en revision af det eksisterende

direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirekti-

vet), som ændret ved direktiv 2008/51/EF. Våbendirektivet har til formål

at fremme et velfungerende indre marked for skydevåben i EU samt sikre

et højt sikkerhedsniveau for EU-borgerne. Ændringen af direktivet i 2008

havde primært til formål at tilpasse våbendirektivet, således at direktivet

blev bragt i overensstemmelse med FN’s våbenprotokol, hvilket mulig-

gjorde, at EU kunne ratificere våbenprotokollen.

Kommissionen har anført, at formålet med det seneste forslag til revision

af våbendirektivet er at hindre angreb som de, der bl.a. fandt sted i Paris og

København i 2015. I den forbindelse har Kommissionen henvist til sine

politiske retningslinjer for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminali-

tet og terrorisme. Kommissionen har endvidere anført, at EU-borgernes

sikkerhed er et anliggende for både de nationale regeringer og EU’s insti-

tutioner, hvorfor det er vigtigt at træffe foranstaltninger, som styrker de

eksisterende bestemmelser om adgang til og handel med skydevåben.

Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det udkast til en kom-

promistekst, som formandskabet har fremlagt den 1. april 2016. Forslaget

forventes at blive færdigforhandlet på rådsmødet den 9.-10. juni 2016. Den

endelige kompromistekst forventes at indeholde visse ændringer i forhold

til formandskabets udkast til kompromistekst af 1. april 2016.

3.1. Forslagets centrale bestemmelser

3.1.1. Definitioner og anvendelsesområdet

Deaktiverede skydevåben er ikke omfattet af våbendirektivets definition af

skydevåben, jf. direktivets nugældende art. 1, stk. 1, og bilag I, del III.

Kommissionen har, med henvisning til, at det – trods de nyligt indførte

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

strenge fælles minimumsregler for deaktivering af skydevåben

– ikke kan

udelukkes, at deaktiverede skydevåben genetableres som funktionsdygtige

skydevåben, foreslået, at definitionen af skydevåben i direktivets forstand

udvides til også at omfatte deaktiverede skydevåben. Det betyder bl.a., at

der fastsættes krav til registrering af deaktiverede skydevåben i de nationa-

le, elektroniske dataregistreringssystemer (våbenregistre), således at et

ejerskifte mv. af et deaktiveret skydevåben bliver registreret.

Våbensamlere er undtaget fra det nugældende våbendirektivs anvendelses-

område, jf. direktivets nugældende art. 2, stk. 2. Kommissionen har anført,

at våbensamlere er blevet udpeget som en mulig kilde til ulovlig handel

med skydevåben. På den baggrund foreslås det, at våbensamlere fremad-

rettet ikke skal være undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

3.1.2. Sporing

I forslaget præciseres det, at det er skydevåben eller væsentlige dele til

skydevåben, som medlemsstaterne skal sikre er forsynet med mærkning

samt registreret i overensstemmelse med våbendirektivets regler om spo-

ring. Endvidere er det tilføjet, at mærkningen skal være varig.

Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at alle samlede sky-

devåben og deres væsentlige dele gives et unikt mærke i overensstemmelse

med våbendirektivets regler om mærkning (angivelse af fabrikantens navn,

fremstillingsland eller -sted, serienummer og evt. fremstillingsår) i umid-

delbar forlængelse af fremstillingen eller indførslen til EU fra tredjelande.

Endvidere forpligtes medlemsstaterne til varigt at opbevare identifikati-

onsoplysninger om skydevåben (type, fabrikant, model, kaliber og serie-

nummer samt navn og adresse på leverandør, erhverver og besidder af

våbnet) i medlemsstaternes elektroniske dataregistreringssystemer (våben-

registre). Dette gælder også for skydevåben, som er blevet deaktiveret eller

destrueret.

Endelig forpligtes medlemsstaterne til fremadrettet at sikre, at både våben-

handleres og -mægleres våbenbøger kan forbindes til et centraliseret elek-

tronisk dataregistreringssystem (våbenregister).

Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/2403/EU om fælles retningslinjer for

inaktiveringsstandarder og inaktiveringsteknikker med henblik på at sikre, at inaktiverede

skydevåben er gjort definitivt ubrugelige.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Forslaget lægger også op til øget informationsudveksling mellem med-

lemsstaterne. Kommissionen får med forslaget mulighed for at tilrettelæg-

ge systemet til brug for denne informationsudveksling gennem en delege-

ret retsakt.

3.1.3. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegrænsning

Af Kommissionens oprindelige forslag fremgik det, at medlemsstaterne

kun kunne give tilladelse til, at personer under 18 år kunne anvende sky-

devåben til jagt og konkurrenceskydning forudsat, at vedkommende ikke

formodes at være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den offent-

lige sikkerhed, og at vedkommende vejledes af en forælder eller anden

voksen person med gyldig tilladelse til skydevåben eller gyldigt jagttegn

eller foretager konkurrenceskydning på et sted med fornøden tilladelse.

Med det seneste kompromisforslag vil det fremadrettet være muligt for

personer under 18 år at erhverve skydevåben i lighed med det, som følger

af det nugældende våbendirektiv. Personer under 18 år kan således stadig

få tilladelse til at erhverve skydevåben til jagt eller konkurrenceskydning,

bortset fra erhvervelse ved køb.

Efter våbendirektivet kan visse skydevåben – herunder halvautomatiske

skydevåben – kun erhverves eller besiddes af personer, der har tilladelse

hertil, jf. det nugældende direktivs art. 4a. Ifølge Kommissionen kræver et

flertal af medlemsstaterne i dag en lægeundersøgelse forud for udstedelse

af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Med det seneste

forslag overlades det til medlemsstaterne at fastsætte, om der stilles betin-

gelse om en forudgående lægeundersøgelse forinden udstedelse og forny-

else af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Lægeunder-

søgelsen kan inkludere en psykologisk vurdering af ansøgeren.

Det foreslås også at indføre en tidsbegrænsning for udstedte tilladelser til

erhvervelse og besiddelse af skydevåben. Det foreslås således, at tilladel-

ser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben ikke må have en gyldighed,

der overstiger 5 år. Efter forslaget kan en tilladelse fornyes, hvis betingel-

serne for tilladelsens udstedelse fortsat er opfyldt på tidspunktet for tilla-

delsens udløb.

3.1.5. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Det foreslås at begrænse mulighederne for køb og salg af skydevåben, vå-

bendele og ammunition via fjernkommunikationsteknik (herunder via in-

ternettet). Medlemsstaterne skal således sikre, at identiteten på køberen, og

eventuelt tilladelsen til erhvervelse af skydevåben mv., på tidspunktet for

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

overdragelsen kontrolleres af våbenhandlere eller –mæglere eller en repræ-

sentant fra myndighederne.

3.1.6. Signal- og salutvåben

Signal- og salutvåben er ikke omfattet af det nugældende våbendirektiv.

Ifølge Kommissionen kan visse signal- og salutvåben omdannes til fuldt

funktionelle skydevåben. På den baggrund foreslås det, at signal- og salut-

våben skal omfattes af krav om registrering, samt at der fastsættes fælles

kriterier for signal- og salutvåben for at forhindre, at de ombygges til funk-

tionelle skydevåben. De tekniske specifikationer for dette foreslås vedtaget

ved en gennemførelsesretsakt.

3.1.7. Halvautomatiske skydevåben

Efter forslaget forbydes erhvervelse og besiddelse af visse halvautomatiske

skydevåben. Disse halvautomatiske skydevåben er efter de gældende reg-

ler omfattet af et krav om tilladelse for erhvervelse og besiddelse. Kom-

missionen har begrundet skærpelsen med, at visse halvautomatiske våben

vurderes til nemt at kunne ombygges til fuldautomatiske skydevåben, og at

der i våbendirektivet ikke er fastsat tekniske kriterier, som kan forhindre

en sådan ombygning. Desuden har Kommissionen anført, at visse halvau-

tomatiske skydevåben kan være meget farlige, da deres patronkapacitet er

høj.

Efter kompromisforslaget kan personer, der på tidspunktet for direktivets

ikrafttræden har tilladelse til de halvautomatiske skydevåben, som foreslås

forbudt, få fornyet en sådan tilladelse – også efter direktivets ikrafttræden.

Det pågældende skydevåben kan dog ikke overdrages til andre personer.

3.1.8. Opbevaring af skydevåben

Efter kompromisforslaget skal medlemsstaterne sikre, at der etableres reg-

ler som sikrer en sikkerhedsmæssigt forsvarlig opbevaring af skydevåben

og ammunition. Derudover følger det af forslaget, at skydevåben og am-

munition skal opbevares særskilt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til direktivet behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet bl.a. anført, at alvorlig

og organiseret kriminalitet samt terrorisme er karakteriseret ved deres

grænseoverskridende karakter. Det er Kommissionens vurdering, at et EU-

dækkende system kan føre til det fornødne samarbejde mellem medlems-

staterne om at kontrollere og spore den civile brug af skydevåben, som

finder sted inden for EU.

I denne henseende er det Kommissionens vurdering, at problemerne ikke

kan løses på fuldt tilfredsstillende vis af de enkelte medlemsstater

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Reglerne for bl.a. erhvervelse, besiddelse og anvendelse af skydevåben er

reguleret i våbenloven (lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012

med senere ændringer), våbenbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1248 af

30. oktober 2013 med senere ændringer) og våbencirkulæret (cirkulære nr.

9597 af 30. oktober 2013 med senere ændringer).

6.1. Deaktivering af skydevåben

Justitsministeren kan i medfør af våbenlovens § 1, stk. 4, fastsætte be-

stemmelser om undtagelse af deaktiverede skydevåben fra tilladelseskravet

i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, herunder om godkendelse af deaktiverin-

gen.

Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet i våbenbekendtgørelsens §

55, stk. 1, hvoraf følger, at skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1,

nr. 1, deaktiveres ved gennemskæring af hele våbnet på langs med undta-

gelse af skæftet og kolben (destruktion). Deaktivering af skydevåben på

anden vis kan undtagelsesvist godkendes, hvis våbnet varigt gøres funkti-

onsudygtigt, jf. våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 2. Det er politiet, som

godkender deaktivering af skydevåben. Skydevåben, der er deaktiveret i

overensstemmelse med våbenbekendtgørelsens § 55, stk. 1 og 2, er ikke

omfattet af våbenlovens tilladelsesordning.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

6.2. Våbensamlere

I medfør af våbencirkulærets § 13, stk. 1, kan der til personer, der godtgør

at være våbensamlere, gives tilladelse til at erhverve og besidde bl.a. sky-

devåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol

model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891, Schouboe-

pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og

1867/97, glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm,

signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben af særlig historisk eller

teknisk interesse og andre skydevåben af særlig historisk eller teknisk inte-

resse.

Våbentilladelse kan dog kun under ganske særlige omstændigheder gives

til våbensamlere, hvis der er tale om f.eks. pistoler, revolvere og halvau-

tomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 13, stk. 2, jf. § 19, stk. 1.

6.3. Mærkning af skydevåben og dele til skydevåben

Det følger af våbenlovens § 3 a, at skydevåben samt genstande, der frem-

træder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte

materiale kan ombygges hertil, i forbindelse med fremstillingen af våbnet

mv. skal forsynes med et unikt mærke, der angiver fabrikantens navn,

fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et andet

unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk kode til

identifikation af fremstillingslandet. Mærket skal placeres på våbnets lå-

semekanisme og på våbnets løb eller pibe. Mærket på bl.a. skydevåben,

der indføres fra et land uden for EU, skal tillige angive importland og im-

portår. Er et våben mv. ved indførslen fra et land uden for EU ikke mærket

i overensstemmelse med ovenstående, skal våbnet mv. af importøren for-

synes med et sådant mærke. Mærkningskravene gælder ikke ved midlerti-

dig indførsel, herunder transit. Justitsministeren kan fastsætte yderligere

krav til mærkning af bl.a. skydevåben.

Våbenbekendtgørelsens §§ 52-54 fastsætter nærmere regler for mærknin-

gen af bl.a. skydevåben.

6.4. Våbenbøger

I forhold til forslaget om, at våbenbøger skal kunne samkøres med et cen-

traliseret elektronisk dataregistreringssystem (våbenregister) kan der, når

forudsætningerne herfor er opfyldt, med hjemmel i våbenlovens § 4 b ved

bekendtgørelse stilles krav om, at våbenhandlere mv. med generelle tilla-

delser som omhandlet i våbenbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal føre vå-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

benbøger elektronisk på en sådan måde, at våbenbøgerne kan samkøres

med et eventuelt kommende nyt Politiets Våbenregister.

6.5. Personer under 18 år

Personer under 18 år kan alene gives tilladelse til skydevåben, hvis ansø-

geren er medlem af en skytte- eller jagtforening og er fyldt 16 år eller har

erhvervet jagttegn. Erhvervelse af skydevåben ved eget køb kan alene til-

lades personer under 18 år for så vidt angår luft- og fjedervåben med en

kaliber på 4,5 mm og derunder og hardball- og paintballvåben.

6.6. Lægeundersøgelse

Der stilles ikke efter dansk lovgivning krav om, at personer, der meddeles

våbentilladelse har undergået en lægeundersøgelse. Det følger dog af vå-

benbekendtgørelsens § 46, stk. 1, at våbentilladelse, samtykke til våbenpå-

tegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter våben-

loven og våbenbekendtgørelsen kun kan gives til personer, om hvis per-

sonlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som

gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.

6.7. Tidsbegrænsning på våbentilladelser

Tilladelse til skydevåben udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrø-

rende tilladelse til pistol er gyldighedstiden dog kun 2 år, jf. våbenlovens §

6 d, stk. 1. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere

udstedes dog med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser

til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, jf. våbenlovens § 6 d,

stk. 2.

6.8. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Der gælder ikke efter dansk ret særlige regler for handel med våben via

bl.a. internettet. Man skal dog ved internethandel overholde de almindelige

regler for overdragelse af våben. Derudover gælder der også et forbud mod

annoncering med visse våben efter våbenbekendtgørelsens § 45.

6.9. Signal- og salutvåben

Det kræver tilladelse efter våbenlovgivningen bl.a. at erhverve og besidde

signal- og salutvåben. Tilladelse til signalvåben kan kun gives i særlige til-

fælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til nødsignal-

afgivelse, hundetræning, sportsarrangementer, salutering mv., jf. våbencir-

kulærets § 6.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

6.10. Halvautomatiske skydevåben

Der kan kun under ganske særlige omstændigheder gives tilladelse til

halvautomatiske rifler, jf. våbencirkulærets § 19, stk. 1, nr. 3. Tilladelse til

halvautomatiske rifler kan kun gives til jagt. Det skal fremgå af en tilladel-

se til en halvautomatisk riffel, der er konstrueret til at indeholde mere end

to patroner, at riflen kun må anvendes til jagt i Danmark, hvis den er for-

synet med en permanent anordning, der sikrer, at den højst kan indeholde

to patroner.

6.11. Opbevaring af skydevåben

Det følger bl.a. af våbenbekendtgørelsens § 22, stk. 1, at våben og ammu-

nition mv., der er omfattet af våbenlovens kontrolordning, skal opbevares

forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Opbeva-

ring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv.,

og kan ske sammen med skydevåben.

Opbevaring af indtil 25 våben eller indtil 10 særligt farlige skydevåben

skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 el-

ler et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under

1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lov-

givning.

Økonomiske konsekvenser

Efter et foreløbigt skøn baseret på den foreliggende kompromistekst kan

forslaget medføre øgede statsfinansielle omkostninger, da forslaget bl.a.

kan føre til behov for systemtilpasning af Politiets Våbenregister.

Kompromisforslaget vurderes umiddelbart at kunne medføre øgede admi-

nistrative byrder og økonomiske konsekvenser for det danske erhvervsliv

og borgere som følge af bl.a. bestemmelsen om, at der skal ske en tidsbe-

grænsning, så våbentilladelser maksimalt kan udstedes med en gyldighed

på op til fem år.

Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet med vurderingen af de

økonomiske konsekvenser ved en gennemførelse af det reviderede våben-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

direktiv i Danmark. Denne usikkerhed beror bl.a. på, at man fortsat ikke

kender den endelige udformning af direktivet.

Justitsministeriet vil foretage en nærmere vurdering af de økonomiske

konsekvenser, når der foreligger en mere konsolideret version af forslaget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. maj 2016.

Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten

for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for

Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politidirektøren i

København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigfor-

eningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af be-

skikkede advokater, Fagligt Fælles Forbund, Dansk Industri, Dansk Han-

del & Service, Danmarks Våbenhandlerforening, Vaabenhistorisk Selskab,

Dansk Skytte Union, De Danske Skytteforeninger, Danmarks Jægerfor-

bund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Retspolitisk Forening og Institut

for Menneskerettigheder.

Det bemærkes, at det var Kommissionens oprindelige forslag af 18. no-

vember 2015, som dannede grundlag for høringen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Københavns Politi, Advokatrådet, Dansk In-

dustri, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks

Jægerforbund, DGI Skydning, Dansk Land- og Strandjagt, Institut for

Menneskerettigheder og ActionSportGames A/S.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Københavns Politi, Advokatrådet og Institut for Menne-

skerettigheder har ikke bemærkninger til direktivforslaget.

8.1. Generelle bemærkninger

Rigspolitiet har overordnet oplyst, at visse af de foreslåede bestemmelser

vil kunne medføre behov for udskiftning af IT-systemer eller systemtilpas-

ninger af allerede eksisterende IT-systemer, hvilket kan være forbundet

med omkostninger.

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæger-

forbund, DGI Skydning og Dansk Land- og Strandjagt udtrykker bekym-

ring for, at formålet med revisionen af direktivet ikke til fulde opnås ved

Kommissionens forslag af 18. november 2015.

8.2. Betingelser for udstedelse af våbentilladelser samt tidsbegrænsning

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæger-

forbund, DGI Skydning anfører, at adgangen til at erhverve og anvende

skydevåben for personer under 18 år allerede er underlagt streng kontrol,

og at forslaget vil få konsekvenser for bl.a. unge jægere og de danske ef-

terskoler.

Det anføres også, at forslaget om at indføre en tidsbegrænsning for udsted-

te tilladelser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben, der ikke må

overstige 5 år, vil være unødigt bureaukratisk og omkostningsfuld for så-

vel våbenejere som myndigheder.

Endelig har disse organisationer oplyst, at et obligatorisk krav om lægeun-

dersøgelse forud for udstedelse af tilladelse til erhvervelse og besiddelse af

skydevåben ikke vil medføre et øget sikkerhedsniveau.

8.3. Handel med skydevåben mv. via fjernkommunikationsteknik

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæger-

forbund, DGI Skydning finder, at forbuddet mod handel med skydevåben

via internettet vil være umuligt at håndhæve for de nationale myndigheder.

De pågældende organisationer bemærker også, at grænseoverskridende

salg af skydevåben allerede er underlagt streng kontrol, samt at der efter

organisationernes opfattelse ikke foreligger dokumentation for, at denne

form for handel udgør en sikkerhedsrisiko.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dansk Land- og Strandjagt har oplyst, at denne form for handel er vigtig

for den enkelte våbenejer, samt at et forbud imod dette vil medføre en

stigning i antallet af våben, som besiddes af private.

8.4. Halvautomatiske skydevåben

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Skytte Union, Danmarks Jæger-

forbund, DGI Skydning anfører, at forslaget om forbud mod visse halvau-

tomatiske skydevåben i høj grad vil ramme personer, som lovligt besidder

disse skydevåben og dermed ikke vil have den ønskede effekt.

Dansk Land- og Strandjagt er af den opfattelse, at forslaget om forbud

mod visse halvautomatiske skydevåben bør fjernes, da sådanne våben er

velegnede til regulering af rågeunger.

8.5. Kopier af skydevåben

Dansk Industri og ActionSportGames A/S har oplyst, at et forbud mod ko-

pier af skydevåben er for vidtgående. Organisationerne har i den forbindel-

se anført, at dette kan betyde, at både legetøjsvåben og såkaldte ”airsoft

enheder” vil blive omfattet af direktivet og underlagt kontrol på linje med

andre skydevåben, hvilket vil medføre administrative og økonomiske byr-

der for erhvervslivet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke generelt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til det foreliggende forslag til revision af våben-

direktivet. De fleste medlemsstater har dog udtrykt støtte til yderligere ini-

tiativer til kontrol med skydevåben.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv kontrol med skydevåben, og fra dansk side

er man overordnet positiv over for EU’s indsats for at nedbringe den ulov-

lige handel med skydevåben i Europa.

Det er regeringens opfattelse, at det er væsentligt for indsatsen mod terror

og organiseret kriminalitet, at der på EU-niveau gennemføres effektive og

gennemtænkte tiltag for at bekæmpe bl.a. ulovlige skydevåben. Samtidig

er det vigtigt, at reglerne om skydevåben er indrettet på en sådan måde, at

de ikke unødigt griber ind i jægeres og sportsskytters mulighed for at ud-

øve deres fritidsaktiviteter.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende

blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet

den 4.

maj

2016

med henblik på forhandlingsoplæg.

Der blev oversendt

grund- og nærhedsnotat den 1. marts 2016.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dagsordenspunkt 8: Køreplan om øget informationsudveksling og

bedre informationsforvaltning, herunder interoperabilitetsløsninger,

på området for retlige og indre anliggender

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Det ventes, at det nederlandske formandskab vil fremlægge en køreplan

om øget informationsudveksling og forbedret informationsforvaltning med

henblik på Rådets godkendelse.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-

vant for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdninger til sagen.

Fra dansk side er man positiv over

for at udarbejde en køreplan om øget informationsudveksling og forbedret

informationsforvaltning.

Baggrund

Efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 blev der afholdt et

ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november

2015. På det ekstraordinære rådsmøde vedtog Rådet bl.a. en række råds-

konklusioner om terrorbekæmpelse, herunder om øget informationsud-

veksling. Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at Rådet opfordrer Kommis-

sionen til at bestræbe sig på at gøre de relevante databaser, navnlig SIS II

og Interpols SLTD-database og iARMS-system, interoperable med hensyn

til sikkerhedskontrol. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at gøre

maksimal brug af de relevante databaser for at forbedre det samlede niveau

af informationsudveksling mellem terrorbekæmpelsesmyndighederne i

EU, herunder at medlemsstaterne øger deres bidrag væsentligt til kontakt-

punktet Travellers i Europol samt tilslutter sig Europols relevante informa-

tionsudvekslingssystemer.

På mødet i DER den 17.-18. december 2015 blev EU’s terrorbekæmpelse-

sindsats ligeledes drøftet. På mødet vedtog stats- og regeringslederne råds-

konklusioner om terrorbekæmpelse, der bl.a. drejer sig om øget informati-

onsudveksling, øget grænsekontrol og terrorfinansiering. Det fremgår bl.a.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

af konklusionerne, at det haster med at forbedre relevant informationsud-

veksling, navnlig med hensyn til at sikre interoperabilitet mellem relevante

databaser med hensyn til sikkerhedskontrol, forbedre informationsudveks-

lingen mellem medlemsstaternes terrorbekæmpelsesmyndigheder og støtte

det arbejde, der bliver udført af Europols nye center for terrorbekæmpelse

(ECTC) samt at øge medlemsstaternes bidrag til Europol-databaser og sik-

re Europols og Frontex’ adgang til relevante databaser.

Den 24. marts 2016 blev der afholdt et ekstraordinært uformelt minister-

møde med deltagelse af medlemsstaternes justits- og indenrigsministre og

repræsentanter for EU-institutionerne. Mødet blev indkaldt efter drøftelse

med de belgiske myndigheder i lyset af terrorangrebene i Bruxelles den 22.

marts 2016. Formålet med ministermødet var at udvise solidaritet med

Belgien, drøfte status for terrorbekæmpelsesindsatsen og sikre hurtig gen-

nemførelse af lovgivningsmæssige initiativer på området. På mødet blev

der vedtaget en erklæring, som afspejlede dette. I erklæringen betonede

ministrene bl.a. behovet for systematisk tilførsel af data, konsistent anven-

delse af og interoperabilitet mellem europæiske og internationale databa-

ser.

På RIA-ministermødet den 21. april 2016 blev behovet for at øge informa-

tionsudvekslingen og interoperabilitet mellem databaserne på ny drøftet.

Rådet enedes om at arbejde hen imod en aftale om kravene til en integreret

informationsartkitektur, herunder interoperabilitet på området for retlige

og indre anliggender, der omfatter migration, terrorbekæmpelse og græn-

ser. Denne aftale vil indeholde en køreplan med kort-, mellem- og langsig-

tede tiltag.

Som opfølgning på RIA-ministersmødet i april 2016 har det nederlandske

formandskab i maj 2016 fremlagt et udkast til en køreplan med en række

kort-, mellem- og langsigtede tiltag, der skal øge informationsudvekslin-

gen og give bedre informationsforvaltning, herunder interoperabilitet mel-

lem databaserne.

Det ventes, at ministrene på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2016 vil godkende køreplanen.

Formål og indhold

Udkastet fra det nederlandske formandskab indeholder en samlet ramme

for en mere integreret informationsarkitektur på området for retlige og in-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

dre anliggender. Udkastet beskriver de eksisterende udfordringer for in-

formationsudveksling mellem medlemsstaterne samt de principper, som en

øget informationsudveksling og forbedret informationsforvaltning skal

bygge på. Endvidere omfatter køreplanen en række konkrete tiltag til at

forbedre informationsudvekslingen og -forvaltningen på henholdsvis rets-

håndhævelsesområdet, terrorbekæmpelsesområdet samt grænse- og migra-

tionsområdet.

Udkastet er indledningsvist blevet drøftet af Den Stående Komité for det

Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed på et møde i komiteen

den 17. maj 2016. Køreplanen ventes behandlet på flere attachémøder i de

kommende uger frem mod rådsmødet. Det endelige format samt omfanget

af forslag til tiltag er derfor endnu ikke fastlagt.

En konsolideret køreplan forventes først udsendt umiddelbart op til råds-

mødet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Udkastet til køreplan medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Køreplanen kan imidlertid – i det omfang initiativerne ikke er

omfattet af det danske retsforbehold – ved en senere konkret implemente-

ring muligvis indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på

det foreliggende grundlag at vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til køreplan medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Køreplanen kan imidlertid – i det omfang initiativerne ikke er omfattet af

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

det danske retsforbehold – ved en senere konkret implementering muligvis

indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på det foreliggen-

de grundlag at vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver for indeværende ikke anledning til at fremhæve andre konse-

kvenser.

Høring

Der er – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 20. maj 2016 – ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig behovet for øget informationsudveks-

ling, ligesom man fra dansk side støtter deling af oplysninger i relevante

fora – f.eks. via databaser under Europol.

Regeringen er således positivt indstillet over for at udarbejde en køreplan om

øget informationsudveksling og forbedret informationsforvaltning. Fra dansk

side vil der dog i det videre arbejde være fokus på, at nationale databaser –

herunder databaser med klassificerede oplysninger – skal behandles særskilt,

og i overensstemmelse med national lovgivning og national sikkerhed.

Der afventes dog et mere konsolideret udkast inden endelig stillingstagen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dagsordenspunkt 9: Terrorbekæmpelse: Tilførsel af data til og an-

vendelse af databaser

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 forventes

en drøftelse af EU’s indsats til bekæmpelse af terrorisme med fokus på in-

formationsudveksling og brug af databaser. EU’s anti-terrorkoordinator

vil muligvis fremlægge en rapport, der gør status for EU’s indsats på ter-

rorbekæmpelsesområdet, herunder i forhold til informationsudveksling.

Formandskabet vil muligvis præsentere et forslag om fremadrettet udar-

bejdelse af et nyt format for trusselvurderinger i EU-regi. Fra dansk side

er man positiv over for nye tiltag til bekæmpelse af terrorisme, og man kan

tilslutte sig behovet for øget informationsudveksling.

2. Baggrund

Efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 blev der afholdt et

ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november

2015. På det ekstraordinære rådsmøde vedtog Rådet bl.a. en række råds-

konklusioner om terrorbekæmpelse, herunder bl.a. bekæmpelse af ulovlig

handel med skydevåben, grænsekontrol ved EU’s ydre grænser, øget in-

formationsudveksling og terrorfinansiering.

På mødet i DER den 17.-18. december 2015 blev EU’s terrorbekæmpelse-

sindsats ligeledes drøftet. På mødet vedtog stats- og regeringslederne råds-

konklusioner om terrorbekæmpelse, der bl.a. drejer sig om øget informati-

onsudveksling, øget grænsekontrol og terrorfinansiering. Det fremgår bl.a.

heraf, at det haster med at forbedre relevant informationsudveksling, at

forbedre informationsudvekslingen mellem medlemsstaternes terrorbe-

kæmpelsesmyndigheder og støtte det arbejde, der bliver udført af Europols

nye center for terrorbekæmpelse, og at øge medlemsstaternes bidrag til Eu-

ropol-databaser og sikre Europols adgang til relevante databaser.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. januar 2016 var

EU’s terrorbekæmpelsesindsats ligeledes på dagsordenen, hvor der bl.a.

var fokus på behovet for at øge informationsudvekslingen bl.a. ved brug af

relevante databaser under Europol.

Den 24. marts 2016 blev der afholdt et ekstraordinært uformelt minister-

møde med deltagelse af medlemsstaternes justits- og indenrigsministre og

repræsentanter for EU-institutionerne. Mødet blev indkaldt efter drøftelse

med de belgiske myndigheder i lyset af terrorangrebene i Bruxelles den 22.

marts 2016. Formålet med ministermødet var at udvise solidaritet med

Belgien, drøfte status for terrorbekæmpelsesindsatsen og sikre hurtig gen-

nemførelse af lovgivningsmæssige initiativer på området. På mødet blev

der vedtaget en erklæring, som afspejlede dette, herunder vedrørende sy-

stematisk tilførsel af data og konsistent anvendelse af europæiske og inter-

nationale databaser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016 blev der i

lyset af terrorangrebet i Bruxelles i marts 2016 bl.a. drøftet nødvendighe-

den af øget informationsudveksling og øget brug af databaser.

Det nederlandske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.-10. juni 2016 at følge op på de sidste års arbejde på

terrorbekæmpelsesområdet med særligt fokus på informationsudveksling

og brug af databaser.

3. Formål og indhold

Der forventes en udveksling af synspunkter for så vidt angår systematisk

tilførsel af data til og konsistent anvendelse af europæiske og internationa-

le databaser. Fokus forventes bl.a. at være på implementering og bedre

brug af

eksisterende

databaser,

herunder

bl.a.

Schengen-

informationssystemet (SIS), Interpols database over stjålne og bortkomne

rejsedokumenter (SLTD) og Europols Informationsystem (EIS).

Der forventes endvidere en udveksling af synspunkter vedrørende udvik-

ling af et såkaldt ’single search interface’ (princip om enkelt-indgang i

forbindelse med søgning i forskellige databaser) samt brug af fingeraftryk

og biometriske data i EU-regi.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

EU’s anti-terrorkoordinator vil muligvis præsentere en rapport, der gør sta-

tus over EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet, herunder i forhold til

informationsudveksling.

Herudover vil formandskabet muligvis præsentere et forslag om udarbej-

delse af et nyt format for trusselsvurderinger, som bl.a. er tiltænkt at om-

fatte koordinerede vurderinger fra Europol og EU’s Center for Efterret-

ningsanalyse (INTCEN) samt input fra medlemsstaterne og EU’s antiter-

rorkoordinator.

Trusselsvurderingerne forudses behandlet i regi af TWP (Terrorism Wor-

king Party), hvorefter de pågældende trusselsvurderinger evt. kan danne

grundlag for politiske drøftelser på rådsmøderne (retlige og indre anlig-

gender).

En eventuel kadence for sådanne trusselvurderinger er for indeværende

uafklaret.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelserne medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Udfaldet af drøftelserne kan imidlertid ved en senere konkret implemente-

ring muligvis indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på

det foreliggende grundlag at vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelserne medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Udfaldet af drøftelserne kan imidlertid

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

ved en senere konkret implementering muligvis indebære sådanne konse-

kvenser. Det er dog ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere de

eventuelle konsekvenser heraf.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 20. maj 2016 – ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til punktet vedrørende systematisk tilførsel af data

til og konsistent anvendelse af europæiske og internationale databaser.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig behovet for øget informationsudveks-

ling, ligesom vi støtter deling af oplysninger i relevante fora – f.eks. via

databaser under Europol.

Fra dansk side er man overordnet positiv over for ’single search interface’

samt brug af fingeraftryk og biometriske data i EU-regi.

Fra et efterretningsmæssigt perspektiv anser man fra dansk side EU INT-

CEN for at være det mest velegnede organ til udarbejdelse af trusselsvur-

deringer. Man kan dog tilslutte sig en eventuel konsensus om et nyt format

for trusselvurderinger, som baseres på en koordination mellem Europol og

INTCEN samt med input fra medlemsstaterne og EU’s antiterrorkoordina-

tor.

Der er fra dansk side fokus på, at nationale databaser – herunder databaser

med klassificerede oplysninger – skal behandles særskilt, og i overens-

stemmelse med national lovgivning og national sikkerhed.

Fra dansk side er fokus endvidere på, at EU’s indsats på terrorbekæmpel-

sesområdet skal bibringe merværdi til medlemsstaternes nationale indsats

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

og det bilaterale samarbejde mellem relevante myndigheder. Det er derfor

vigtigt, at EU’s indsats ikke kommer til at virke hindrende for det arbejde,

der allerede finder sted mellem medlemsstaternes relevante myndigheder

gennem andre kanaler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmødedrøftelser omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats - herunder

informationsudveksling og brug af databaser - er løbende blevet forelagt

for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Dagsordenspunkt 10: Status for arbejdet med fornyelse af EU’s inter-

ne sikkerhedsstrategi (2015-2020)

Revideret notat. Nye afsnit er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 vil orien-

tere om resultaterne opnået af formandskabet i forhold til opfølgning på

den fornyede interne sikkerhedsstrategi fra 2015. Sagen har hverken lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant for sagen. Der ses ikke at foreligge offent-

lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen.

Fra dansk side er man positivt indstillet over for arbejdet med opfølgning

på den interne sikkerhedsstrategi.

Baggrund

I 2010 blev Rådet enige om en strategi for den interne sikkerhed i EU, der

efterfølgende blev godkendt af Det Europæiske Råd. Strategien fastlægger

bl.a. de fælles udfordringer og trusler, som EU står over for, herunder ter-

rorisme og grænseoverskridende kriminalitet, ligesom den fastlægger,

hvordan disse udfordringer kan takles, eksempelvis ved øget samarbejde

og udveksling af oplysninger. Strategien løb fra 2010-2014 og skal nu for-

nys.

I december 2014 bidrog både Rådet og Europa-Parlamentet med input til

Kommissionens forventede meddelelse om en fornyelse af strategien.

I april 2015 præsenterede Kommissionen sin meddelelse om en europæisk

dagsorden for sikkerhed. Meddelelsen beskriver, hvordan EU kan støtte

medlemsstaterne og bringe merværdi i forhold til at sikre sikkerheden i

EU. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at alle aktører – dvs. både EU-

institutioner, EU-agenturer, medlemsstater og medlemsstaternes retshånd-

hævende myndigheder – bør implementere de eksisterende værktøjer fuldt

ud. På visse områder kan der derudover være behov for nye eller mere ud-

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

viklede værktøjer for at maksimere merværdien af EU-foranstaltninger

vedrørende informationsudveksling, operationelt samarbejde og anden

støtte som eksempelvis træning og forskning.

Kommissionen fastsætter i meddelelsen tre hovedprioriteter for samarbej-

det i de kommende 5 år. Det drejer sig om bekæmpelse af terrorisme og

forebyggelse af radikalisering, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og

bekæmpelse af cyberkriminalitet. Inden for disse hovedprioriteter foreslås

en række initiativer, herunder et European Counter-Terrorism Centre i Eu-

ropol, en gennemgang af den eksisterende våbenlovgivning og en udvidel-

se af EU’s politikcyklus til EU’s nabolande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 vedtog

Rådet – på baggrund af Kommissionens meddelelse – rådskonklusioner

om en fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi.

I rådskonklusionerne fastsætter Rådet følgende prioriteter for de kommen-

de år på området for intern sikkerhed:

Bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme, radikalisering, rekrutte-

ring og finansiering i forbindelse med terrorisme, med særligt fo-

kus på foreign fighters, sikring af passende grænseforvaltning og

integrering af de interne og eksterne aspekter af terrorbekæmpel-

sen,

Bekæmpelse og forebyggelse af alvorlig organiseret kriminalitet på

grundlag af EU’s politikcyklus, og

Bekæmpelse og forebyggelse af cybercrime samt forbedring af cy-

bersikkerheden.

Derudover understreges behovet for at sikre konsolidering af eksisterende

lovgivningsmæssige værktøjer, fuld og effektiv implementering af disse i

medlemsstaterne samt udvikling af nye værktøjer, hvor der måtte være be-

hov herfor. Ifølge rådskonklusionerne skal forbedring af informationsud-

veksling og styrkelse af det operationelle samarbejde gives særlig op-

mærksomhed. Det fremgår endvidere, at Rådet opfordrer Kommissionen

til så snart som muligt at styrke de lovgivningsmæssige rammer i forhold

til deaktivering af våben, ligesom Rådet indtrængende opfordrer til enig-

hed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om et effektivt PNR-system.

Endvidere lægges der i rådskonklusionerne op til, at Rådet instruerer Den

Stående Komité for den Indre Sikkerhed (COSI) til – i tæt samarbejde med

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Kommissionen – at anvende en operationel tilgang ved at udvikle et opera-

tionelt implementeringsdokument med en liste over prioriterede handlinger

for en fornyet intern sikkerhedsstrategi, ligesom COSI og Kommissionen

regelmæssigt skal overvåge fremskridtene med at gennemføre det operati-

onelle dokument.

Det luxemburgske formandskab fremlagde i juli 2015 et sådant implemen-

teringsdokument.

På

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 støttede

medlemsstaterne op om det luxemburgske formandskabs tilgang og meto-

devalg i forbindelse med udarbejdelsen af implementeringsdokumentet.

På rådsmødet den 3. og 4. december 2015 gav det luxembourgsk formand-

skab en orientering om status på implementeringen af den fornyede interne

sikkerhedsstrategi.

Det nederlandske formandskab har fastholdt metodologien for udarbejdel-

se af implementeringsdokumentet og opdaterede i årets begyndelse doku-

mentet. COSI godkendte i marts 2016 det nederlandske formandskabs im-

plementeringsdokument.

Formål og indhold

Det forventes, at det

nederlandske

formandskab vil orientere om de resul-

tater, som

allerede

er opnået på området under deres formandskab.

Endvi-

dere vil det nederlandske formandskab orientere om de tiltag, som for-

mandskabet forventer at kunne afslutte inden udløbet af formandskabspe-

rioden (udgangen af juni 2016) samt om de initiativer, som overdrages til

det indkommende slovakiske formandskab.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet vedtog den 17.

december 2014 en resolution om fornyelsen af den interne sikkerhedsstra-

tegi med henblik på at bidrage til Kommissionens meddelelse.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Justitsministeriets del

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ikke andre væsentlige konsekvenser.

Høring

Der er – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 20. maj 2016 – ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for arbejdet med den interne sikker-

hedsstrategi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mø-

det den 27. november 2015 til orientering.