Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3473 - RIA Bilag 2
Offentligt
1638801_0001.png
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Lars Thøgersen
Sagsnr.
2015 - 8195
Dato
24-05-2016
Samlenotat vedrørende de sager inden for Social- og Indenrigsministeriets an-
svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) og mødet i Det Blandede Udvalg den 9.-10. juni 2016.
Side 2-15
Dagsordenpunkt 11:
Forslag til Rådets forordning om
kompetence, lovvalg, anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager
vedrørende formueforholdet mellem æg-
tefæller
-
Side 16-27
Dagsordenpunkt 12:
politisk enighed
KOM (2016) 106 endelig
1
Forslag til Rådets forordning om
kompetence, lovvalg, anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager
vedrørende de formueretlige retsvirknin-
ger af registrerede partnerskaber
-
politisk enighed
KOM (2016) 107 endelig
2
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til
Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
2
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til
Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
1
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0002.png
11. Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægte-
fæller
(KOM (2016) 106)
Nyt notat
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
1. Resumé
Det forventes, at Formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-
10. juni 2016 vil lægge op til politisk enighed om forslaget. Forordningsforslaget er
omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
Kommissionen fremsatte den 2. marts 2016 forslag til en rådsafgørelse, der bemyndi-
ger de medlemsstater, der havde anmodet herom, til at indføre et forstærket samar-
bejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgø-
relser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter
både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrere-
de partnerskaber (bemyndigelsesforslaget). Baggrunden for forslaget er, at det ikke
har været muligt at opnå den fornødne enstemmighed om Kommissionens forslag til
forordninger om formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af
registrerede partnerskaber. Der er politisk opbakning til bemyndigelsesforslaget, der
er forelagt for Europa-Parlamentet til godkendelse.
Samtidig med bemyndigelsesforslaget fremsatte Kommissionen forslag til de forord-
ninger om kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager
vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (KOM (2016) 106) og de formueretlige
virkninger af registrerede partnerskaber (KOM (2016) 107), som bemyndigelsen ved-
rører. Disse forslag er omfattet af retsforbeholdet.
Dette notat vedrører forslaget om formueforholdet mellem ægtefæller. Dette forslag
har til formål at indføre en klar retlig ramme for de internationale aspekter af formue-
forholdet mellem ægtefæller. Med henblik herpå indeholder forordningen bl.a. regler
om international kompetence, lovvalg samt anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse
af afgørelser m.v.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til selve forslaget, men de 18 medlemsstater, der deltager i det forstærkede
samarbejde, har tilsluttet sig indholdet af forslaget.
Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget har ikke
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark er grundlæggende
positiv over for initiativet. Man agter fra dansk side at tage udfaldet af drøftelserne til
efterretning.
2. Baggrund
Den 16. marts 2011 fremsatte Kommissionen to forslag:
Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægte-
fæller (KOM (2011) 126).
Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger
af registrerede partnerskaber (KOM (2011) 127).
2
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0003.png
Forslagene indeholdt regler om internationale aspekter om formueforholdet mellem
ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber. Forslagene
blev fremsat under henvisning til TEUF artikel 81, stk. 3. Vedtagelse af forslagene
krævede derfor enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslagene var omfattet af Danmarks retsforbehold.
Forslagene blev senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. december 2015. På mødet tilsluttede et flertal af medlemsstaterne sig forslage-
ne, men det var ikke muligt at opnå den fornødne enstemmighed. Rådet konkludere-
de, at det ikke var muligt at nå til enighed om forslagene inden for rimelig tid. Mange
delegationer tilkendegav, at de var positive over for at etablere et forstærket samar-
bejde om de emner, forslagene omfatter.
Herefter meddelte 17 medlemsstater Kommissionen, at de ønskede at deltage et
sådant samarbejde. Det drejer sig om følgende medlemsstater: Belgien, Bulgarien,
Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Nederlandene,
Portugal, Slovenien, Spanien, Svrige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.
På den baggrund fremsatte Kommissionen den 2. marts 2016 Forslag til Rådets afgø-
relse om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde for så vidt angår kompe-
tence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende for-
mueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem
ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber (KOM (2016)
108). Dette bemyndigelsesforslag er fremsat under henvisning til TEUF artikel 329.
Forslaget er således ikke omfattet af retsforbeholdet, og det følger af bestemmelsen,
at bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rådet på forslag af
Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse. Der henvises til grund- og
nærhedsnotatet om forslaget, der blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 8.
april 2016.
Kommissionen fremsatte samtidig følgende forslag, som bemyndigelsen vedrører:
Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægte-
fæller (KOM (2016) 106).
Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige virkninger af
registrerede partnerskaber (KOM (2016) 107).
Forslagene tager udgangspunkt i de kompromisforslag, som blev drøftet på rådsmø-
det i december 2015.
Nærværende notat omhandler forslaget vedrørende formueforholdet mellem ægtefæl-
ler. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om forslaget vedrørende de formueret-
lige virkninger af registrerede partnerskaber. De to forslag er i vidt omfang ens;
forskellene mellem dem skyldes ifølge bemærkningerne til forslagene de særlige
karakteristika ved henholdsvis ægteskab og registreret partnerskab og de forskellige
retsvirkninger af disse samlivsformer.
Forslagene, som er modtaget i dansk oversættelse den 11. marts 2016, er fremsat
under henvisning til TEUF artikel 81, stk. 3. Forslagene er dermed omfattet af retsfor-
beholdet. Forslagene skal vedtages enstemmigt af Rådet efter høring af Europa-
Parlamentet.
Efter TEUF artikel 330 kan alle Rådets medlemmer deltage i forhandlingerne om et
forslag til indførelse af et forstærket samarbejde som de foreliggende forordningsfor-
slag, men kun medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der deltager i
et forstærket samarbejde, deltager i afstemningen om dem.
3
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0004.png
Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølge
TEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater, men de er til enhver tid
åbne for alle medlemsstater.
Efterfølgende har Cypern tilsluttet sig det forstærkede samarbejde, der herefter omfat-
ter 18 medlemsstater.
På rådsmødet den 12. maj 2016 (udenrigsanliggender (udvikling)) blev der opnået
politisk opbakning til bemyndigelsesforslaget og til at forelægge det for Europa-
Parlamentet.
Forordningsforslagene er på enkelte punkter blevet revideret, navnlig med henblik på
at tydeliggøre betydningen af at de vedtages under forstærket samarbejde. De med-
lemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, har tilsluttet sig indholdet af
forordningsforslagene.
3. Formål og indhold
3.1. Formål
Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme for international kompetence og
lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og at
fremme udveksling af afgørelser og dokumenter herom mellem medlemsstaterne.
Med forslaget udvides kompetencen for de retter, der efter EU-lovgivningen behandler
en sag om skilsmisse, separation eller arv, til også at omfatte sager vedrørende for-
mueforholdet mellem ægtefæller, hvilket betyder, at den samme ret kan behandle alle
sagens aspekter samtidig.
Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller vil
kunne forenkle behandlingen af sager herom og give borgerne bedre mulighed for at
forudsige, hvilken lov der finder anvendelse.
3.2. Indhold
3.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)
I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forordningen
skal omfatte både den daglige forvaltning af ægtefællernes aktiver og bodeling ved
separation og skilsmisse eller ved skiftet efter en af ægtefællernes død.
Efter artikel 1 finder forordningen anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller.
Det præciseres, at forordningen ikke finder anvendelse på skatteretlige, toldretlige og
forvaltningsretlige anliggender. Den finder heller ikke anvendelse på eksistens, gyldig-
hed og anerkendelse af et ægteskab, ægtefællernes rets- og handleevne, under-
holdspligt, arveret, social sikring m.v.
Forordningen indeholder i artikel 3 definitioner af en række af de andre begreber, der
anvendes i forordningen. Ved formueforhold mellem ægtefæller forstås eksempelvis et
sæt regler om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og i deres
forbindelser med tredjemand som følge af ægteskab eller ægteskabets opløsning, og
ved ægtepagt forstås aftale mellem ægtefæller om formueforholdet mellem ægtefæl-
lerne indbyrdes. Herudover defineres begreber som officielt bekræftet dokument, rets-
afgørelse og retsforlig.
Efter betragtning nr. 17 indeholder forordningen ikke en definition af begrebet Ӿgte-
skab”, der defineres i medlemsstaternes nationale lovgivning.
4
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0005.png
Betegnelsen ”ret” omfatter også administrative myndigheder m.v., når visse betingel-
ser er opfyldt, navnlig at de er uafhængige og overholder almindelige parthøringsreg-
ler, samt at deres afgørelser er undergivet domstolsprøvelse og har samme effekt
som en retsafgørelse.
3.2.2. Kompetence (kapitel II)
Kompetencereglerne
Hvis en ret i en medlemsstat behandler en sag om arven efter en ægtefælle i medfør
af arveretsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012
om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende
arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv
og om indførelse af et europæisk arvebevis), har retterne i den pågældende stat efter
artikel 4 kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet
mellem ægtefællerne i forbindelse med denne arvesag.
Hvis en ret i en medlemsstat behandler en ansøgning om skilsmisse, separation eller
omstødelse af et ægteskab i medfør af Bruxelles IIa-forordningen (Rådets forordning
(EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-
relser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 1347/2000), har retterne i den pågældende stat efter artikel 5 kom-
petence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem æg-
tefæller i forbindelse med denne ansøgning. I en række situationer er kompetencen
dog betinget af en aftale mellem ægtefællerne.
Hvis ingen ret i en medlemsstat har kompetence i henhold til artikel 4 og 5, eller i an-
dre tilfælde end dem, der er anført i disse artikler, er følgende retter i medlemsstaterne
efter artikel 6 kompetente:
a) De retter, på hvis område ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted på det
tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller subsidiært
b) de retter, på hvis område ægtefællerne senest havde deres seneste sædvanlige
opholdssted, for så vidt en af dem stadig er bosat dér på det tidspunkt, hvor sagen
anlægges, eller subsidiært
c) de retter, på hvis område sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted på det tids-
punkt, hvor sagen anlægges, eller subsidiært
d) retterne i den medlemsstat, hvor begge ægtefæller er statsborgere på det tidspunkt,
hvor sagen anlægges.
I sager omfattet af artikel 6 kan parterne efter artikel 7 aftale, at retterne i den med-
lemsstat, hvis lov er gældende efter artikel 22 og artikel 26, stk. 1, litra a) eller b), (se
pkt. 3.2.3.), eller i den medlemsstat, hvor ægteskabet blev indgået, har enekompeten-
ce til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende deres indbyrdes formueforhold.
Artikel 8, 10 og 11 indeholder en række særlige kompetenceregler, herunder
kompetence for en ret, for hvilken sagsøgte giver møde uden at fremsætte indsigelser
mod rettens kompetence.
Artikel 9 indeholder en regel om alternativ kompetence, der finder anvendelse, hvis en
ret, der har kompetence efter artikel 4, 6, 7 eller 8, finder, at det pågældende ægte-
skab i henhold til medlemsstatens internationale privatret ikke er anerkendt med hen-
blik på sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller. I så fald kan retten und-
tagelsesvis erklære sig inkompetent.
Erklærer en ret sig inkompetent, kan parterne i et vist omfang aftale at tillægge retter-
ne i en anden medlemsstat kompetence i overensstemmelse med artikel 7. Indgås
der ikke en sådan aftale, har retterne i en hvilken som helst anden medlemsstat i hen-
hold til artikel 6 eller 8 eller retterne i den medlemsstat, hvor ægteskabet blev indgået,
kompetencen.
5
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0006.png
Sagsbehandlingsregler
Hvis en sagsøgt, der har sit sædvanlige opholdssted i en anden stat end den med-
lemsstat, hvor sagen er anlagt, ikke giver møde, udsætter retten efter artikel 16 sagen,
indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende
processkrift i sagen i så god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sa-
gen, eller at alle fornødne foranstaltninger har været truffet med henblik herpå. For-
kyndelse for sagsøgte foretages efter forkyndelsesforordningen (Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige
og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager) eller Haagerkonventionen
af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumen-
ter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål i det omfang disse instrumenter
finder anvendelse i den konkrete sag.
Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav, om, hvor-
når en retssag anses for anlagt, om prøvelse af kompetence, om såkaldt litispendens,
om indbyrdes sammenhængende krav samt om foreløbige, herunder sikrende rets-
midler.
3.2.3. Lovvalg (kapitel III)
Kapitel III indeholder regler om aftaler om lovvalg for formueforholdet mellem ægtefæl-
ler samt om lovvalget, når der ikke er indgået en lovvalgsaftale. Disse lovvalgsregler
finder anvendelse, også selvom det følger af reglerne, at det er loven i en ikke-
medlemsstat, der skal anvendes. Den lov, der skal anvendes, finder anvendelse på
alle ægtefællernes aktiver.
Ægtefæller kan efter artikel 22 aftale, hvilken lov der skal anvendes på deres formue-
forhold, eller ændre deres valg, forudsat at det er loven i den stat, hvor ægtefællerne,
eller en af dem, har sædvanligt opholdssted på aftaletidspunktet, eller loven i en stat,
hvor en af ægtefællerne er statsborger på aftaletidspunktet. Medmindre ægtefællerne
har aftalt andet, har en ændring af den valgte lov kun fremadrettet virkning. En æn-
dring med tilbagevirkende kraft af lovvalget må ikke forringe tredjemands rettigheder.
En lovvalgsaftale skal efter artikel 23 indgås skriftligt, dateres og underskrives af beg-
ge ægtefæller. Med "skriftligt" sidestilles enhver elektronisk meddelelse, som varigt
dokumenterer aftalen. Har ægtefællerne - eller en af dem - på aftaletidspunktet sæd-
vanligt opholdssted i en medlemsstat, hvis lov indeholder yderligere formkrav for æg-
tepagter, finder disse krav dog anvendelse. Efter artikel 25 gælder tilsvarende for æg-
tepagter.
Spørgsmål om eksistensen og gyldigheden af en lovvalgsaftale er efter artikel 24 som
udgangspunkt underlagt den aftale lov.
Er der ikke indgået en lovvalgsaftale, finder efter artikel 26, stk. 1, en af følgende love
anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller:
a) Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres første fælles sædvanlige opholds-
sted efter ægteskabets indgåelse, eller subsidiært
b) loven i den stat, hvor begge ægtefæller er statsborgere på tidspunktet for ægteska-
bets indgåelse, eller subsidiært
c) loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytning til på tidspunktet
for ægteskabets indgåelse.
Hvis ægtefællerne har mere end ét fælles statsborgerskab på tidspunktet for ægte-
skabets indgåelse, anvendes kun litra a) og c).
Den judicielle myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse om formueforhol-
det mellem ægtefæller, kan undtagelsesvis og efter anmodning fra en af ægtefællerne
beslutte, at loven i en anden stat end den, hvis lov finder anvendelse efter litra a), skal
regulere formueforholdet mellem ægtefællerne, hvis den, der fremsætter anmodnin-
6
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0007.png
gen, dokumenterer, at ægtefællerne havde deres sidste fælles sædvanlige opholds-
sted i denne anden stat i betydelig længere tid end i den stat, der er udpeget efter litra
a), og begge ægtefæller havde påberåbt sig loven i denne anden stat i forbindelse
med tilrettelæggelse eller planlægning af deres formueretlige forhold. Anvendelsen af
loven i den anden stat må ikke forringe tredjemands rettigheder.
Den lov, der regulerer formueforholdet mellem ægtefællerne, kan efter artikel 28 ikke
gøres gældende af en ægtefælle over for tredjemand i en tvist mellem tredjemand og
en af ægtefællerne eller begge ægtefæller, medmindre tredjemand kendte til eller ved
udvisning af rettidig omhu burde have kendt til loven.
Efter artikel 30 begrænser forordningen ikke anvendelsen af overordnede præceptive
bestemmelser i domsstatens lov. Overordnede præceptive bestemmelser er bestem-
melser, hvis overholdelse af en medlemsstat anses for at være så afgørende for be-
skyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dets politiske, sociale og økonomi-
ske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på alle forhold, der falder ind under
deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt skal anvendes på formue-
forholdet mellem ægtefæller efter forordningen.
Anvendelsen af en bestemmelse i en lov i en stat, som udpeges efter forordningen,
kan efter artikel 31 kun afvises, hvis anvendelsen er klart uforenelig med de grund-
læggende retsprincipper (ordre public) i domsstaten.
3.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser (kapitel IV)
Efter bemærkningerne til forslaget bygger de foreslåede regler om anerkendelse og
eksigibilitet af retsafgørelser på arveretsforordningen.
Anerkendelse
Efter artikel 36 anerkendes retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, i de øvrige
medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure. Efter
artikel 38 om grundlæggende rettigheder anvendes artikel 36 af retterne og andre
kompetente myndigheder i medlemsstaterne under overholdelse af de grundlæggen-
de rettigheder og principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21 om ikkeforskelsbehandling.
Efter artikel 37 anerkendes en retsafgørelse ikke i følgende situationer:
a) Anerkendelse vil klart stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den
medlemsstat, som anmodningen rettes til.
b) Det indledende processkrift i sagen er ikke blevet forkyndt for den udeblevne sag-
søgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser
under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgø-
relsen, selv om han havde mulighed for at gøre det.
c) Afgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den
medlemsstat, som anmodningen rettes til.
d) Afgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden
medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har samme
genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder be-
tingelserne for at blive anerkendt i den medlemsstat, som anmodningen rettes til.
En retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, kan efter artikel 40 i intet tilfælde
efterprøves med hensyn til sagens realitet.
Eksigibilitet
Retsafgørelser, som er truffet i en medlemsstat, og som er eksigible i denne med-
lemsstat, er efter artikel 42 eksigible i en anden medlemsstat, når de efter anmodning
7
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0008.png
fra en berettiget part er blevet erklæret for eksigible i den pågældende medlemsstat
efter proceduren i artikel 44-57.
En retsafgørelse erklæres efter artikel 47 for eksigibel, så snart de nødvendige doku-
menter er fremlagt, uden prøvelse efter artikel 37. Den part, mod hvem der anmodes
om fuldbyrdelse, kan ikke på dette tidspunkt af sagens behandling fremsætte indsigel-
ser. Efter artikel 48 skal afgørelsen straks og på den måde, der er foreskrevet i fuld-
byrdelsesstatens lov, meddeles den, som har fremsat anmodningen. Afgørelsen for-
kyndes for den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse.
Den afgørelse, der træffes om anmodningen om en eksigibilitetsafgørelse, kan efter
artikel 49 appelleres af begge parter. Appellen behandles i overensstemmelse med
reglerne for kontradiktorisk procedure. Giver den part, mod hvem der anmodes om
fuldbyrdelse, ikke møde for den ret, der behandler en appel indgivet af den, der har
fremsat anmodningen, finder artikel 16 anvendelse (se pkt. 3.2.2.). En eksigibilitetsaf-
gørelse skal appelleres inden 30 dage efter, at den er blevet forkyndt. Såfremt den
part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, har bopæl på en anden medlemsstats
område end den, hvor retsafgørelsen er blevet erklæret for eksigibel, er fristen for
appel 60 dage.
Den afgørelse, der træffes i appelsagen, kan efter artikel 50 kun anfægtes ved den
procedure, som den berørte medlemsstat har meddelt Kommissionen.
Den ret, hvortil en appel indgives efter artikel 49 eller 50, kan efter artikel 51 kun afslå
at erklære en retsafgørelse for eksigibel eller ophæve en eksigibilitetsafgørelse af en
af de i artikel 37 anførte grunde.
Har den, som fremsætter anmodningen, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces
eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, skal den pågældende efter artikel 55 i
enhver sag om at få retsafgørelsen erklæret for eksigibel være berettiget til retshjælp
eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter loven i
fuldbyrdelsesstaten.
3.2.5. Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig (kapitel V)
Et officielt bekræftet dokument, der er oprettet i en medlemsstat, har efter artikel 58
samme beviskraft i en anden medlemsstat, som det har i domsstaten, forudsat at det-
te ikke klart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågæl-
dende medlemsstat. En person, som ønsker at anvende et officielt bekræftet doku-
ment i en anden medlemsstat, kan anmode den myndighed, som oprettede det offici-
elt bekræftede dokument, om at udfylde en godkendt formular med en beskrivelse af
den beviskraft, som det officielt bekræftede dokument har i domsstaten.
Enhver anfægtelse af ægtheden af et officielt bekræftet dokument skal forelægges for
retterne i domsstaten, og afgørelse herom træffes i henhold til loven i denne stat. Det
anfægtede officielt bekræftede dokument har ikke beviskraft i en anden medlemsstat,
så længe anfægtelsen verserer for den kompetente ret.
Et officielt bekræftet dokument, der er eksigibelt i domsstaten, skal efter artikel 59
erklæres for eksigibelt i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berettiget part i
overensstemmelse med proceduren i artikel 44-57 (se pkt. 3.2.4.). Den ret, der be-
handler en appel i medfør af artikel 49 eller 50 (se pkt. 3.2.4.), kan kun afslå at erklæ-
re et officielt bekræftet dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibi-
litet, såfremt fuldbyrdelse af det officielt bekræftede dokument klart vil stride mod
grundlæggende retsprincipper (ordre public) i fuldbyrdelsesstaten. Efter artikel 60
finder tilsvarende anvendelse på retsforligs eksigibilitet.
3.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)
8
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0009.png
Efter artikel 62 berører forordningen ikke anvendelsen af konventioner, som en med-
lemsstater er part i, og som vedrører spørgsmål, der er reguleret i forordningen. I for-
bindelserne mellem medlemsstaterne har forordningen dog forrang for andre konven-
tioner.
Forordningen er ikke til hinder for de deri deltagende parters indbyrdes anvendelse af
konventionen af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og vær-
gemål (den nordiske ægteskabskonvention), som revideret i 2006, af konventionen af
19. november 1934 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende
internationalprivatretlige bestemmelser om arv, testamenter og dødsboskifte, som
revideret i juni 2012, og af konventionen af 11. oktober 1977 mellem Danmark, Fin-
land, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om
privatretlige krav, i det omfang de indeholder forenklede og hurtigere procedurer for
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet
mellem ægtefæller.
Senest otte år efter anvendelsesdatoen forelægger Kommissionen efter artikel 68
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en
rapport om anvendelsen af forordningen. Rapporten ledsages om nødvendigt af for-
slag om ændring af forordningen. Senest fem år efter anvendelsesdatoen forelægger
Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Socia-
le Udvalg en rapport om anvendelsen af artikel 9 og 38 (se pkt. 3.2.2. og 3.2.4.). Rap-
porten skal navnlig vurdere, i hvilket omfang disse artikler har sikret adgang til dom-
stolene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der endnu ikke har udtalt sig i
sagen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun kan opfyldes
ved fælles regler om formueforholdet mellem ægtefæller, idet reglerne skal være iden-
tiske i alle deltagende medlemsstater for at skabe retssikkerhed og forudsigelighed for
borgerne. Dette formål kan ikke nås, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.
Forslaget vurderes – af de af Kommissionen anførte grunde – at være i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1. Ægteskab
Efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning kan ægteskab indgås
mellem to perso-
ner af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn
. Ægteskab mellem to personer af
samme køn har tilnærmelsesvis samme retsvirkninger som ægteskab mellem to per-
soner af forskelligt køn. Efter § 53 b, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger (rets-
virkningsloven) finder bestemmelser i internationale traktater dog ikke anvendelse på
ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter
sig dette. Dette indebærer bl.a., at den nordiske ægteskabskonvention ikke finder
anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn.
6.2. Formueforholdet mellem ægtefæller
9
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0010.png
I dansk ret er retsvirkningerne af et ægteskab i relation til ægtefællernes formuefor-
hold navnlig reguleret af retsvirkningsloven og lov om ægtefælleskifte m.v. (ægtefæl-
leskifteloven).
Under ægteskabet
Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem ægtefæller under ægteskabet,
herunder ægtefællernes ret til at råde over deres egne aktiver.
Hver ægtefælle råder som udgangspunkt over sine egne aktiver. En ægtefælle kan
dog ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsætte m.v. fast
ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens bolig, eller hvis
ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Til-
svarende gælder for løsøre m.v. Nægter en ægtefælle at give samtykke en sådan
retshandel, kan Statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke
findes at være skellig grund til nægtelsen.
Ægtefæller kan med visse begrænsninger indgå retshandler med hinanden, herunder
give hinanden gaver. En gave skal gives ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale
om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår.
Gavegivers kreditorer kan anfægte en gyldig gave, hvis gavegiver ikke har beholdt
utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Gaven kan endvidere
anfægtes efter konkursloven.
Deling af ægtefællernes formuer ved separation, skilsmisse, bosondring og død
Efter retsvirkningsloven er den legale formueordning i et ægteskab formuefællesskab,
der som udgangspunkt indebærer ligedeling af ægtefællernes formuer ved separation,
skilsmisse, bosondring (se nedenfor) og død. Ligedeling omfatter ikke særeje, som
ægtefællerne har aftalt ved tinglyst ægtepagt.
Ligedelingen omfatter heller ikke rimelige pensionsordninger og en række andre akti-
ver. Arv og gave, som en ægtefælle har modtaget, indgår i ligedelingen, medmindre
arvelader eller gavegiver har bestemt, at arven eller gaven skal være særeje.
Derudover kan det ved bodelingen i to situationer bestemmes, at ligedelingen skal
fraviges:
Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes formueforhold, æg-
teskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler for det,
bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at
denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter en separation
eller skilsmisse. Denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der
er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelin-
gen.
Har en ægtefælle indbragt den væsentligste del af fællesboet, og vil en ligede-
ling være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og
uden økonomisk fællesskab af betydning, kan det bestemmes, at hver ægte-
fælle forlods udtager så meget af fællesboet, som svarer til, hvad denne har
indbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem senere erhvervelse
ved arv eller gave eller har overført til fællesboet fra eget særeje.
6.3. International kompetence
Råderet under ægteskabet
Det følger af pkt. 2 i cirkulære af 28. november 1925 om overøvrighedens beføjelser i
henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger, at Statsforvaltningen kan træffe afgø-
relse om tilladelse til afhændelse eller pantsættelse m.v. af fast ejendom m.v. (se pkt.
10
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0011.png
6.2.), hvis en af ægtefællerne bor eller opholder sig i Danmark. Hvis ingen af dem bor
eller opholder sig i Danmark, kan Statsforvaltningen træffe afgørelse efter bemyndi-
gelse fra Social- og Indenrigsministeriet.
Skifte af fællesbo m.v.
Efter ægtefælleskifteloven behandler skifteretten bl.a. sager om deling af ægtefællers
fællesbo og sager om enkelttvister, der opstår under skifterettens behandling af et
fællesbo eller under privat skifte af et fællesbo
Anmodning om deling af ægtefællers fællesbo kan efter lovens § 4 indgives til skifte-
retten, hvis en af parterne har bopæl her. Hvis mindst en af parterne har tilknytning til
Danmark, kan parterne, når tvisten er opstået, aftale, at anmodning om skifte kan
indgives her i landet. Herudover kan en anmodning om skifte af den del af et bo, der
befinder sig her i landet, indgives her, hvis de pågældende aktiver ikke inddrages un-
der en bobehandling i udlandet.
Sager om enkelttvister, der opstår under privat skifte af ægtefællers fællesbo, kan
efter § 5 anlægges her i landet, hvis en af ægtefællerne har bopæl her. Hvis mindst en
af ægtefællerne har tilknytning til Danmark, kan ægtefællerne, når tvisten er opstået,
aftale, at sagen kan anlægges her i landet.
Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter en ægtefælle
Ved skifte i Danmark efter en gift persons død behandles den længstlevende ægtefæl-
les aktiver og passiver, der er fælleseje, som udgangspunkt efter reglerne om fælles-
bodeling i ægtefælleskifteloven, jf. pkt. 6.2.
Bosondring
Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved forstås op-
hævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under ægteskabet.
Begæring om bosondring indleveres til skifteretten på det sted, hvor den anden ægte-
fælle bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne ægtefælle ikke kendt bo-
pæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til skifteretten på det sted, hvor
ansøgeren bor eller opholder sig. Har ingen af ægtefællerne bopæl eller ophold her i
landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres
til en herværende skifteret.
Den nordiske ægteskabskonvention
Den nordiske ægteskabskonvention indeholder regler om international kompetence til
at behandle separation eller skilsmisse mellem ægtefæller, som er statsborgere og
har sædvanligt opholdssted i de kontraherende stater. I forbindelse med en sådan sag
kan der også behandles spørgsmål om deling af ægtefællernes formue.
Begæring om bosondring mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabets indgåelse
var statsborgere i en kontraherende stat, afgøres i den stat, hvor begge ægtefæller er
bosat. Er de bosat i forskellige stater, afgøres begæringen i den stat, hvor den ægte-
fælle, mod hvem kravet er rettet, har bopæl.
6.4. Lovvalg
Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privatret
Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens domicillov
på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicillov anvendes dog,
11
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0012.png
hvis manden umiddelbart i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet klart foretager
et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hustruens domicilstat eller ved, at ægtefællerne
umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet får fælles domicil i en tredje stat.
Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som en
person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i det mind-
ste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.
Den lov, som formueforholdet i et ægteskab efter denne lovvalgsregel undergives,
ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte ”uforanderlig-
hedsprincip”).
Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle aktiver
og passiver i ægteskabet, uanset hvad disse består af, og hvor de befinder sig, her-
under også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”enhedsprincip”). Det antages dog,
at spørgsmål om retten til at råde over fast ejendom i udlandet er undergivet loven på
det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relation til krav om samtykke fra
ikkeejer-ægtefællen til dispositioner over ejendommen.
I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse situa-
tioner. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet til Danmark
kan aftale, at deres formueforhold skal være undergivet dansk ret. Det er endvidere
antaget, at udenlandsk lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller ved flytning
fra udlandet til Danmark kun kan gøres gældende over for tredjemand, hvis hovedind-
holdet af lovgivningen er blevet tinglyst i Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig
antages det, at udenlandsk lovgivning viger for dansk ret, i det omfang den udenland-
ske lovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirk-
ningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidige er-
hvervelser til den anden ægtefælle.
Ovennævnte lovvalgsregler mv. er ikke kønsneutrale, idet de henviser til mandens
domicil. Dette giver problemer i relation til lovvalget for formueforholdet i et ægteskab
mellem to personer af samme køn, uanset om ægteskabet er indgået i Danmark eller i
udlandet. Problemet ses ikke omtalt i forarbejderne til loven om ægteskab mellem to
personer af samme køn, og der ses ikke at foreligge retspraksis herom. Et tilsvarende
problem foreligger i relation til registreret partnerskab. I den retsvidenskabelige littera-
tur er det foreslået, at lovvalgsaftaler i registrerede partnerskaber accepteres i større
omfang end omtalt oven for, og at formueforholdet ellers er reguleret af loven i parter-
nes første fælles bopælsstat, subsidiært loven i den stat, hvor partnerskabet blev ind-
gået.
Udenlandske ægtepagter
Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af ægtepag-
ter, der er indgået i udlandet. Efter disse regler finder retsvirkningslovens bestemmel-
ser også anvendelse på ægtepagter, som indgås i udlandet, når manden har bopæl
her. Kvindens myndighed til at indgå ægtepagten bedømmes dog efter hendes hjem-
steds lovgivning.
En ægtepagt, der er oprettet af en mand uden bopæl her i landet, og som er gyldig
efter hans hjemsteds love, er gyldig her i landet, når han bosætter sig her, for så vidt
den udenlandske lov ikke strider mod bestemmelserne i retsvirkningsloven. I forhold til
tredjemand er gyldigheden dog betinget af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at
manden har taget bopæl her, anmeldes til personbogen. Sker anmeldelsen senere,
regnes retsvirkningen først fra anmeldelsesdagen.
Den nordiske ægteskabskonvention
12
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0013.png
I forhold til de nordiske lande er lovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller, som
er og ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i en kontraherende stat, reguleret i
den nordiske ægteskabskonvention.
Efter konventionens artikel 3 skal formueforholdet mellem ægtefæller bedømmes efter
loven i den stat, hvor ægtefællerne bosatte sig ved ægteskabets indgåelse. Har begge
ægtefæller senere bosat sig i en anden kontraherende stat og boet der i mindst 2 år,
anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæller tidligere under ægteskabet
været bosat der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes denne stats lov
dog, så snart ægtefællerne bosætter sig der.
Efter artikel 3 a kan ægtefæller aftale, at loven i en kontraherende stat, hvor en af dem
er bosat eller er statsborger ved aftalens indgåelse, skal anvendes på deres formue-
forhold. Hvis den ene ægtefælle eller begge ægtefæller under ægteskabet har bosat
sig i en anden kontraherende stat, kan ægtefællerne også aftale, at loven i den kon-
traherende stat, hvor de begge senest var bosat samtidig, skal anvendes.
Efter artikel 3 b skal en ægtefælles beføjelse til at råde over fast ejendom m.v. dog
altid bedømmes efter loven i den kontraherende stat, hvor den faste ejendom m.v.
ligger.
Efter konventionens artikel 3 c er en ændring af, hvilket lands lov der finder anvendel-
se på ægtefællernes formueforhold, uden betydning for retsvirkningerne af retshandler
indgået før ændringen. Gyldigheden af bestemmelserne i en ægtepagt bedømmes
efter loven i den kontraherende stat, som skal anvendes på ægtefællernes formuefor-
hold, når spørgsmålet bliver aktuelt.
Det fremgår af artikel 4, at en lovvalgsaftale eller en ægtepagt mellem ægtefæller,
som er omfattet af artikel 3 og 3 a, skal anses for gyldig med hensyn til formen i hver
og en af de kontraherende stater, hvis den, da den blev indgået, opfyldte formkravene
i den lov, som efter artikel 3 eller 3 a var gældende for ægtefællernes formueforhold,
eller i loven i en kontraherende stat, hvor begge ægtefæller eller en af dem var stats-
borgere. Hvis loven ikke indeholder formkrav for lovvalgsaftaler, bedømmes gyldighe-
den af en sådan aftale efter formkravene for ægtepagter.
Enhver af staterne kan over for tredjemand gøre gyldigheden af en lovvalgsaftale eller
en ægtepagt betinget af, at aftalen eller ægtepagten er registreret i overensstemmelse
med den der gældende lov. Se ovenfor om retsvirkningslovens § 53.
Endelig fremgår det af artikel 4 a, at hvis ægtefællerne senere har bosat sig i en stat,
som ikke er kontraherende, finder konventionens bestemmelser om ægtefællernes
formueforhold ikke anvendelse.
6.5. Anerkendelse og fuldbyrdelse
Efter § 80 i ægtefælleskifteloven kan justitsministeren fastsætte bestemmelser, hvoref-
ter udenlandske afgørelser vedrørende skifte af ægtefællers fællesbo m.v. skal have
bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de har sådanne virkninger i den
stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være
åbenbart uforenelig med dansk retsorden. Denne hjemmel er ikke udnyttet.
Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre stater
om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets retsvirkninger. En
sådan overenskomst finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem
danske og andre nordiske landes regler om ægteskabets retsvirkninger. Hjemlen i
bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af udenland-
ske afgørelser, bortset fra artikel 22 i den nordiske ægteskabskonvention. Efter denne
13
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0014.png
bestemmelse skal administrative og retskraftige judicielle afgørelser, som i en af de
kontraherende stater er truffet i overensstemmelse med bl.a. reglerne om bosondring
og om deling af ægtefællernes formue, have gyldighed i de andre stater uden særlig
stadfæstelse og uden prøvelse af afgørelsens rigtighed eller myndighedens kompe-
tence.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat under henvisning til TEUF artikel 81, stk. 3, og er
således omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget har derfor ikke lovgivnings-
mæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forslaget som
nævnt er omfattet af retsforbeholdet.
8. Høring
Forslaget har i perioden 6.-25. april 2016 været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, HK Danmarks Domstole, Statsforvaltningen, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Advokatrådet, Danske Familieadvokater, Danske Advokater,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), Foreningen af autoriserede
bobestyrere, Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk
Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut),
Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Forsikring & Pension, Finansrådet,
ATP, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landsorganisationen i Dan-
mark (LO), Akademikernes Centralorganisation (AC), Ledernes Hovedorganisation,
Den danske aktuarforening, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Lønmodtagernes Garan-
tifond, Landbrug og Fødevarer, Realkreditrådet, Forbrugerrådet, Det Centrale Handi-
capråd, Kvinderådet, Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen
for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Institut for Menneskerettigheder,
Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Forbrugerrådet Tænk, Østre Landsret, ATP, Københavns Byret på byretspræsidenter-
nes vegne, Ældre Sagen, Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder har be-
svaret høringen. Høringssvarerne indeholder ingen bemærkninger til forslaget.
Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 20. maj 2016.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Som det fremgå af pkt. 2, har 18 medlemsstater anmodet Kommissionen om at frem-
sætte forslag om vedtagelse under forstærket samarbejde af en forordning om kompe-
tence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende
formueforholdet mellem ægtefæller. Der er opnået politisk opbakning til
bemyndigelsesforslaget.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om medlemsstaternes holdninger
til selve forslaget, men de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde,
har tilsluttet sig indholdet af forordningsforslagene.
14
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0015.png
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 8.
april 2016.
15
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0016.png
12. Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirknin-
ger af registrerede partnerskaber(KOM
(2016) 107)
Nyt notat
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
1. Resumé
Det forventes, at Formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-
10. juni 2016 vil lægge op til politisk enighed om forslaget. Forordningsforslaget er
omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
Kommissionen fremsatte den 2. marts 2016 forslag til en rådsafgørelse, der bemyndi-
ger de medlemsstater, der havde anmodet herom, til at indføre et forstærket samar-
bejde for så vidt angår kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgø-
relser i sager vedrørende formueforholdet mellem internationale par, som omfatter
både formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrere-
de partnerskaber (bemyndigelsesforslaget). Baggrunden for forslaget er, at det ikke
har været muligt at opnå den fornødne enstemmighed om Kommissionens forslag til
forordninger om formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige virkninger af
registrerede partnerskaber. Der er politisk opbakning til bemyndigelsesforslaget, der
er forelagt for Europa-Parlamentet til godkendelse.
Samtidig med bemyndigelsesforslaget fremsatte Kommissionen forslag til de forord-
ninger om kompetence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager
vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (KOM (2016) 106) og de formueretlige
virkninger af registrerede partnerskaber (KOM (2016) 107), som bemyndigelsen ved-
rører. Disse forslag er omfattet af retsforbeholdet.
Dette notat vedrører forslaget om de formueretlige virkninger af registrerede partner-
skaber. Dette forslag har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske
Union for de internationale aspekter af de formueretlige virkninger af registrerede
partnerskaber. Med henblik herpå indeholder forordningen bl.a. regler om international
kompetence, lovvalg samt anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser
m.v.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til selve forslaget, men de 18 medlemsstater, der deltager i det forstærkede
samarbejde, har tilsluttet sig indholdet af forslaget.
Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget har ikke
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark er grundlæggende
positiv over for initiativet. Man agter fra dansk side at tage udfaldet af drøftelserne til
efterretning.
2. Baggrund
Den 16. marts 2011 fremsatte Kommissionen to forslag:
Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægte-
fæller (KOM (2011) 126).
Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger
af registrerede partnerskaber (KOM (2011) 127).
16
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0017.png
Forslagene indeholdt regler om internationale aspekter om formueforholdet mellem
ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber. Forslagene
blev fremsat under henvisning til TEUF artikel 81, stk. 3. Vedtagelse af forslagene
krævede derfor enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslagene var omfattet af Danmarks retsforbehold.
Forslagene blev senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3.-4. december 2015. På mødet tilsluttede et flertal af medlemsstaterne sig forslage-
ne, men det var ikke muligt at opnå den fornødne enstemmighed. Rådet konkludere-
de, at det ikke var muligt at nå til enighed om forslagene inden for rimelig tid. Mange
delegationer tilkendegav, at de var positive over for at etablere et forstærket samar-
bejde om de emner, forslagene omfatter.
Herefter meddelte 17 medlemsstater Kommissionen, at de ønskede at deltage et
sådant samarbejde. Det drejer sig om følgende medlemsstater: Belgien, Bulgarien,
Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Nederlandene,
Portugal, Slovenien, Spanien, Svrige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.
På den baggrund fremsatte Kommissionen den 2. marts 2016 Forslag til Rådets afgø-
relse om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde for så vidt angår kompe-
tence, lovvalg og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende for-
mueforholdet mellem internationale par, som omfatter både formueforholdet mellem
ægtefæller og de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber (KOM (2016)
108). Dette bemyndigelsesforslag er fremsat under henvisning til TEUF artikel 329, og
det følger af bestemmelsen, at bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde
gives af Rådet på forslag af Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendel-
se. Forslaget er således ikke omfattet af retsforbeholdet. Der henvises til grund- og
nærhedsnotatet om forslaget, der blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 8.
april 2016.
Kommissionen fremsatte samtidig følgende forslag, som bemyndigelsen vedrører:
Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægte-
fæller (KOM (2016) 106).
Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige virkninger af
registrerede partnerskaber (KOM (2016) 107).
Forslagene tager udgangspunkt i de kompromisforslag, som blev drøftet på rådsmø-
det i december 2015.
Nærværende notat omhandler forslaget vedrørende de formueretlige virkninger af
registrerede partnerskaber. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om forslaget
vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller. De to forslag er i vidt omfang ens;
forskellene mellem dem skyldes ifølge bemærkningerne til forslagene de særlige
karakteristika ved henholdsvis ægteskab og registreret partnerskab og de forskellige
retsvirkninger af disse samlivsformer.
Forslagene, som er modtaget i dansk oversættelse den 11. marts 2016, er fremsat
under henvisning til TEUF artikel 81, stk. 3. Forslagene er dermed omfattet af retsfor-
beholdet. Forslagene skal vedtages enstemmigt af Rådet efter høring af Europa-
Parlamentet.
Efter TEUF artikel 330 kan alle Rådets medlemmer deltage i forhandlingerne om et
forslag til indførelse af et forstærket samarbejde som de foreliggende forordningsfor-
slag, men kun medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der deltager i
et forstærket samarbejde, deltager i afstemningen om dem.
17
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0018.png
Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølge
TEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater, men de er til enhver tid
åbne for alle medlemsstater.
Efterfølgende har Cypern tilsluttet sig det forstærkede samarbejde, der herefter omfat-
ter 18 medlemsstater.
På rådsmødet den 12. maj 2016 (udenrigsanliggender (udvikling)) blev der opnået
politisk opbakning til bemyndigelsesforslaget og til at forelægge det for Europa-
Parlamentet.
Forordningsforslagene er på enkelte punkter blevet revideret, navnlig med henblik på
at tydeliggøre betydningen af at de vedtages under forstærket samarbejde. De med-
lemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, har tilsluttet sig indholdet af
forordningsforslagene.
3. Formål og indhold
3.1. Formål
Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme for international kompetence og
lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige virkninger af registrere-
de partnerskaber og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter herom mellem
medlemsstaterne.
Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende de formueretlige virkninger af registrere-
de partnerskaber vil kunne forenkle behandlingen af sager herom og give borgerne
bedre mulighed for at forudsige, hvilken lov der finder anvendelse.
3.2. Indhold
3.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)
I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forordningen
skal omfatte både den daglige forvaltning af registrerede partneres aktiver og bodeling
ved separation og skilsmisse eller ved skiftet efter en af partnernes død.
Efter artikel 1 finder forordningen anvendelse på de formueretlige virkninger af regi-
strerede partnerskaber. Det præciseres, at forordningen ikke finder anvendelse på
skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender. Den finder heller ikke an-
vendelse på eksistens, gyldighed og anerkendelse af registreret partnerskab, partner-
nes rets- og handleevne, underholdspligt, arveret, social sikring m.v..
Forordningen indeholder i artikel 3 definitioner af en række af de andre begreber, der
anvendes i forordningen. Ved "registreret partnerskab" forstås reguleret samlivsform
mellem to personer, som er fastsat i loven, hvis registrering er obligatorisk i henhold til
denne lov, og som opfylder de juridiske formaliteter, der kræves i henhold til denne lov
for dets oprettelse. Ved "formueretlige virkninger af et registreret partnerskab" forstås
et sæt regler om de formueretlige forbindelser mellem partnerne indbyrdes og i deres
forbindelser med tredjemand som følge af det retsforhold, som det registrerede part-
nerskab eller dettes opløsning skaber, og ved "aftale om formueforholdet mellem part-
nere" forstås aftale mellem partnerne eller de kommende partnere om de formueretli-
ge virkninger af deres registrerede partnerskab.
Betegnelsen ”ret” omfatter også administrative myndigheder m.v., når visse betingel-
ser er opfyldt, navnlig at de er uafhængige og overholder almindelige parthøringsreg-
18
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0019.png
ler, samt at deres afgørelser er undergivet domstolsprøvelse og har samme effekt
som en retsafgørelse.
3.2.2. Kompetence (kapitel II)
Kompetencereglerne
Hvis en ret i en medlemsstat behandler en sag om arven efter en registreret partner i
medfør af arveretsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser
vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter ved-
rørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis), har retterne i den pågæl-
dende stat efter artikel 4 kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende
de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab i forbindelse med denne
arvesag.
Hvis en ret i en medlemsstat skal træffe afgørelse om opløsning af et registreret part-
nerskab, har retterne i den pågældende stat efter artikel 5 kompetence til at træffe
afgørelse om de formueretlige virkninger af det registrerede partnerskab i forbindelse
med denne opløsning eller omstødelse, hvis partnerne har aftalt det.
Hvis ingen ret i en medlemsstat har kompetence i henhold til artikel 4 og 5 eller i andre
tilfælde end dem, der er anført i artikel 4 eller 5, er følgende retter i medlemsstaterne
efter artikel 6 kompetente:
a) De retter, på hvis område partnerne har deres sædvanlige opholdssted på det tids-
punkt, hvor sagen anlægges, eller subsidiært
b) de retter, på hvis område partnerne havde deres seneste sædvanlige opholdssted,
for så vidt en af dem stadig er bosat dér på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller
subsidiært
c) de retter, på hvis område sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted på det tids-
punkt, hvor sagen anlægges, eller subsidiært
d) retterne i den medlemsstat, hvor begge partnere er statsborgere på det tidspunkt,
hvor sagen anlægges, eller subsidiært
e) de retter, i henhold til hvis lov det registrerede partnerskab er indgået.
I sager omfattet af artikel 6 kan parterne efter artikel 7 aftale, at retterne i den med-
lemsstat, hvis lov er gældende efter artikel 22 og artikel 26, stk. 1, (se pkt. 3.2.3.), eller
i den medlemsstat, i henhold til hvis lov det registrerede partnerskab er indgået, har
enekompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende deres indbyrdes
formueforhold.
Artikel 8, 10 og 11 indeholder en række særlige kompetenceregler, herunder
kompetence for en ret, for hvilken sagsøgte giver møde uden at fremsætte indsigelser
mod rettens kompetence.
Artikel 9 indeholder en regel om alternativ kompetence, der finder anvendelse, hvis en
ret, der har kompetence efter artikel 4, 5 eller 6, litra a-d), finder, at dens lovgivning
ikke anerkender registreret partnerskab som institution. I så fald kan retten erklære sig
inkompetent.
Erklærer en ret sig inkompetent, kan parterne i et vist omfang aftale at tillægge retter-
ne i en anden medlemsstat kompetence i overensstemmelse med artikel 7. Indgås
der ikke en sådan aftale, har retterne i en hvilken som helst anden medlemsstat i hen-
hold til artikel 6 eller 8.
Sagsbehandlingsregler
Hvis en sagsøgt, der har sit sædvanlige opholdssted i en anden stat end den med-
lemsstat, hvor sagen er anlagt, ikke giver møde, udsætter retten efter artikel 16 sagen,
indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende
19
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0020.png
processkrift i sagen i så god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sa-
gen, eller at alle fornødne foranstaltninger har været truffet med henblik herpå. For-
kyndelse for sagsøgte foretages efter forkyndelsesforordningen (Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige
og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager) eller Haagerkonventionen
af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumen-
ter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål i det omfang disse instrumenter
finder anvendelse i den konkrete sag.
Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav, om, hvor-
når en retssag anses for anlagt, om prøvelse af kompetence, om såkaldt litispendens,
om indbyrdes sammenhængende krav samt om foreløbige, herunder sikrende rets-
midler.
3.2.3. Lovvalg (kapitel III)
Kapitel III indeholder regler om aftaler om lovvalg for de formueretlige virkninger af
registreret partnerskab samt om lovvalget, når der ikke er indgået en lovvalgsaftale.
Disse lovvalgsregler finder anvendelse, også selvom det følger af reglerne, at det er
loven i en ikke-medlemsstat, der skal anvendes. Den lov, der skal anvendes, finder
anvendelse på alle partnernes aktiver.
Registrerede partnere kan efter artikel 22 aftale, hvilken lov der skal anvendes på
deres de formueretlige virkninger af deres partnerskab, eller ændre deres valg, forud-
sat, at denne lov knytter formueretlige virkninger til partnerskabet som institution, og
forudsat, at det er loven i den stat, hvor parterne, eller en af dem, har sædvanligt op-
holdssted på aftaletidspunktet, loven i en stat, hvor en af parterne er statsborger på
aftaletidspunktet, eller loven i den stat, i henhold til hvis lov partnerskabet blev indgå-
et. Medmindre parterne har aftalt andet, har en ændring af den valgte lov kun fremad-
rettet virkning. En ændring med tilbagevirkende kraft af lovvalget må ikke forringe
tredjemands rettigheder.
En lovvalgsaftale skal efter artikel 23 indgås skriftligt, dateres og underskrives af beg-
ge partnere. Med "skriftligt" sidestilles enhver elektronisk meddelelse, som varigt do-
kumenterer aftalen. Har partnerne - eller en af dem - på aftaletidspunktet sædvanligt
opholdssted i en medlemsstat, hvis lov indeholder yderligere formkrav for ægtepagter,
finder disse krav dog anvendelse. Efter artikel 25 gælder tilsvarende for en aftale om
formueforholdet mellem partnerne.
Spørgsmål om eksistensen og gyldigheden af en lovvalgsaftale er efter artikel 24 som
udgangspunkt underlagt den aftale lov.
Er der ikke indgået en lovvalgsaftale, er den lov, der skal anvendes på de formueretli-
ge virkninger af registrerede partnerskaber, loven i den stat, i henhold til hvis lov det
registrerede partnerskab er oprettet. Den judicielle myndighed, der har kompetence til
at træffe afgørelse de formueretlige virkninger af registrerede partnerskab, kan undta-
gelsesvis og efter anmodning fra en af parterne beslutte, at loven i en anden stat end
den, hvis lov finder anvendelse, skal regulere de formueretlige virkninger af partner-
skabet, hvis lovgivningen i denne anden stat knytter formueretlige virkninger til
registreret partnerskab som institution, og hvis den, der fremsætter begæring godtgør,
at partnerne havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted i denne stat i et
betydeligt tidsrum, og at begge partnere havde påberåbt sig loven i denne anden stat i
forbindelse med tilrettelæggelsen eller planlægningen af deres formueretlige forhold.
Anvendelsen af loven i den anden stat må ikke forringe tredjemands rettigheder.
Den lov, der regulerer de formueretlige virkninger af registrerede partnerskab, kan
efter artikel 28 ikke gøres gældende af en partner over for tredjemand i en tvist mel-
lem tredjemand og en af partnerne eller begge partnere, medmindre tredjemand kend-
te til eller ved udvisning af rettidig omhu burde have kendt til loven.
20
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0021.png
Efter artikel 30 begrænser forordningen ikke anvendelsen af overordnede præceptive
bestemmelser i domsstatens lov. Overordnede præceptive bestemmelser er bestem-
melser, hvis overholdelse af en medlemsstat anses for at være så afgørende for be-
skyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dets politiske, sociale og økonomi-
ske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på alle forhold, der falder ind under
deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt skal anvendes på de for-
mueretlige virkninger af registrerede partnerskab efter forordningen.
Anvendelsen af en bestemmelse i en lov i en stat, som udpeges efter forordningen,
kan efter artikel 31 kun afvises, hvis anvendelsen er klart uforenelig med de grund-
læggende retsprincipper (ordre public) i domsstaten.
3.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af retsafgørelser (kapitel IV)
Efter bemærkningerne til forslaget bygger de foreslåede regler om anerkendelse og
eksigibilitet af retsafgørelser på arveretsforordningen.
Anerkendelse
Efter artikel 36 anerkendes retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, i de øvrige
medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure. Efter
artikel 38 om grundlæggende rettigheder anvendes artikel 36 af retterne og andre
kompetente myndigheder i medlemsstaterne under overholdelse af de grundlæggen-
de rettigheder og principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21 om ikkeforskelsbehandling.
Efter artikel 37 anerkendes en retsafgørelse ikke i følgende situationer:
a) Anerkendelse vil klart stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den
medlemsstat, som anmodningen rettes til.
b) Det indledende processkrift i sagen er ikke blevet forkyndt for den udeblevne sag-
søgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser
under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgø-
relsen, selv om han havde mulighed for at gøre det.
c) Afgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den
medlemsstat, som anmodningen rettes til.
d) Afgørelsen er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en anden
medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har samme
genstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder be-
tingelserne for at blive anerkendt i den medlemsstat, som anmodningen rettes til.
En retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, kan efter artikel 40 i intet tilfælde
efterprøves med hensyn til sagens realitet.
Eksigibilitet
Retsafgørelser, som er truffet i en medlemsstat, og som er eksigible i denne med-
lemsstat, er efter artikel 42 eksigible i en anden medlemsstat, når de efter anmodning
fra en berettiget part er blevet erklæret for eksigible i den pågældende medlemsstat
efter proceduren i artikel 44-57.
En retsafgørelse erklæres efter artikel 47 for eksigibel, så snart de nødvendige doku-
menter er fremlagt, uden prøvelse efter artikel 37. Den part, mod hvem der anmodes
om fuldbyrdelse, kan ikke på dette tidspunkt af sagens behandling fremsætte indsigel-
ser. Efter artikel 48 skal afgørelsen straks og på den måde, der er foreskrevet i fuld-
byrdelsesstatens lov, meddeles den, som har fremsat anmodningen. Afgørelsen for-
kyndes for den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse.
21
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0022.png
Den afgørelse, der træffes om anmodningen om en eksigibilitetsafgørelse, kan efter
artikel 49 appelleres af begge parter. Appellen behandles i overensstemmelse med
reglerne for kontradiktorisk procedure. Giver den part, mod hvem der anmodes om
fuldbyrdelse, ikke møde for den ret, der behandler en appel indgivet af den, der har
fremsat anmodningen, finder artikel 16 anvendelse (se pkt. 3.2.2.). En eksigibilitetsaf-
gørelse skal appelleres inden 30 dage efter, at den er blevet forkyndt. Såfremt den
part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, har bopæl på en anden medlemsstats
område end den, hvor retsafgørelsen er blevet erklæret for eksigibel, er fristen for
appel 60 dage.
Den afgørelse, der træffes i appelsagen, kan efter artikel 50 kun anfægtes ved den
procedure, som den berørte medlemsstat har meddelt Kommissionen.
Den ret, hvortil en appel indgives efter artikel 49 eller 50, kan efter artikel 51 kun afslå
at erklære en retsafgørelse for eksigibel eller ophæve en eksigibilitetsafgørelse af en
af de i artikel 37 anførte grunde.
Har den, som fremsætter anmodningen, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces
eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, skal den pågældende efter artikel 55 i
enhver sag om at få retsafgørelsen erklæret for eksigibel være berettiget til retshjælp
eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter loven i
fuldbyrdelsesstaten.
3.2.5. Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig (kapitel V)
Et officielt bekræftet dokument, der er oprettet i en medlemsstat, har efter artikel 58
samme beviskraft i en anden medlemsstat, som det har i domsstaten, forudsat at det-
te ikke klart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågæl-
dende medlemsstat. En person, som ønsker at anvende et officielt bekræftet doku-
ment i en anden medlemsstat, kan anmode den myndighed, som oprettede det offici-
elt bekræftede dokument, om at udfylde en godkendt formular med en beskrivelse af
den beviskraft, som det officielt bekræftede dokument har i domsstaten.
Enhver anfægtelse af ægtheden af et officielt bekræftet dokument skal forelægges for
retterne i domsstaten, og afgørelse herom træffes i henhold til loven i denne stat. Det
anfægtede officielt bekræftede dokument har ikke beviskraft i en anden medlemsstat,
så længe anfægtelsen verserer for den kompetente ret.
Et officielt bekræftet dokument, der er eksigibelt i domsstaten, skal efter artikel 59
erklæres for eksigibelt i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berettiget part i
overensstemmelse med proceduren i artikel 44-57 (se pkt. 3.2.4.). Den ret, der be-
handler en appel i medfør af artikel 49 eller 50 (se pkt. 3.2.4.), kan kun afslå at erklæ-
re et officielt bekræftet dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibi-
litet, såfremt fuldbyrdelse af det officielt bekræftede dokument klart vil stride mod
grundlæggende retsprincipper (ordre public) i fuldbyrdelsesstaten. Efter artikel 60
finder tilsvarende anvendelse på retsforligs eksigibilitet.
3.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)
Efter artikel 62 berører forordningen ikke anvendelsen af konventioner, som en med-
lemsstater er part i, og som vedrører spørgsmål, der er reguleret i forordningen. I for-
bindelserne mellem medlemsstaterne har forordningen dog forrang for andre konven-
tioner.
Senest otte år efter anvendelsesdatoen forelægger Kommissionen efter artikel 68
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en
22
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0023.png
rapport om anvendelsen af forordningen. Rapporten ledsages om nødvendigt af for-
slag om ændring af forordningen. Senest fem år efter anvendelsesdatoen forelægger
Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Socia-
le Udvalg en rapport om anvendelsen af artikel 9 og 38 (se pkt. 3.2.2. og 3.2.4.). Rap-
porten skal navnlig vurdere, i hvilket omfang disse artikler har sikret adgang til dom-
stolene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der endnu ikke har udtalt sig i
sagen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun kan opfyldes
ved fælles regler om de formueretlige virkninger af registreret partnerskab, idet regler-
ne skal være identiske i alle deltagende medlemsstater for at skabe retssikkerhed og
forudsigelighed for borgerne. Dette formål kan ikke nås, hvis medlemsstaterne handler
hver for sig.
Forslaget vurderes – af de af Kommissionen anførte grunde – at være i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1. Registreret partnerskab
Efter lov om registreret partnerskab kunne to personer af samme køn kan lade deres
partnerskab registrere.
Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
ning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om
registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) fik to personer
af samme køn mulighed for at indgå ægteskab med hinanden med tilnærmelsesvis de
samme retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af forskelligt køn. Samtidig
blev lov om registreret partnerskab ophævet. Loven finder dog fortsat anvendelse på
allerede indgåede partnerskaber, medmindre parterne har fået omdannet partnerska-
bet til et ægteskab.
Et allerede indgået registreret partnerskab har efter §§ 3 og 4 i lov om registreret part-
nerskab samme retsvirkninger som et ægteskab, og bestemmelser i dansk lovgivning,
som omhandler ægteskab og ægtefæller, skal anvendes tilsvarende på registreret
partnerskab og registrerede partnere. Dog finder bestemmelser i dansk lovgivning, der
indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn,
ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, og bestemmelser i internationale
traktater finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, medmindre medkon-
trahenterne tilslutter sig dette.
6.2. Formueforholdet mellem registrerede partnere
I dansk ret er retsvirkningerne af et partnerskab i relation til deres formueforhold navn-
lig reguleret af retsvirkningsloven og lov om ægtefælleskifte m.v. (ægtefælleskiftelo-
ven).
Under partnerskabet
Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem registrerede partnere under
partnerskabet, herunder partnernes ret til at råde over deres egne aktiver.
23
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0024.png
Hver partner råder som udgangspunkt over sine egne aktiver. En partner kan dog ikke
uden den anden partners samtykke afhænde eller pantsætte m.v. fast ejendom, der er
fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens bolig, eller hvis partnernes eller den
anden partners erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre
m.v. Nægter en partner at give samtykke en sådan retshandel, kan Statsforvaltningen
på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findes at være skellig grund til nægtel-
sen.
Partnere kan med visse begrænsninger indgå retshandler med hinanden, herunder
give hinanden gaver. En gave skal gives ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale
om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår.
Gavegivers kreditorer kan anfægte en gyldig gave, hvis gavegiver ikke har beholdt
utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Gaven kan endvidere
anfægtes efter konkursloven.
Deling af partnernes formuer ved separation, skilsmisse, bosondring og død
Efter retsvirkningsloven er den legale formueordning i et registreret partnerskab for-
muefællesskab, der som udgangspunkt indebærer ligedeling af partnernes formuer
ved separation, skilsmisse, bosondring (se nedenfor) og død. Ligedeling omfatter ikke
særeje, som parterne har aftalt ved tinglyst ægtepagt.
Ligedelingen omfatter heller ikke rimelige pensionsordninger og en række andre akti-
ver. Arv og gave, som en partner har modtaget, indgår i ligedelingen, medmindre ar-
velader eller gavegiver har bestemt, at arven eller gaven skal være særeje.
Derudover kan det ved bodelingen i to situationer bestemmes, at ligedelingen skal
fraviges:
Har en partner haft særeje, kan det, hvis partnernes formueforhold, partner-
skabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler for det, be-
stemmes, at den ene partner skal yde den anden et beløb for at sikre, at den-
ne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter en separation eller
skilsmisse. Denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der er
uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen.
Har en partner indbragt den væsentligste del af fællesboet, og vil en ligedeling
være åbenbart urimelig, navnlig fordi partnerskabet har været kortvarigt og
uden økonomisk fællesskab af betydning, kan det bestemmes, at hver partner
forlods udtager så meget af fællesboet, som svarer til, hvad denne har ind-
bragt i boet ved partnerskabets indgåelse eller gennem senere erhvervelse
ved arv eller gave eller har overført til fællesboet fra eget særeje.
6.3. International kompetence
Råderet under partnerskabet
Det følger af pkt. 2 i cirkulære af 28. november 1925 om overøvrighedens beføjelser i
henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger, at Statsforvaltningen kan træffe afgø-
relse om tilladelse til afhændelse eller pantsættelse m.v. af fast ejendom m.v. (se pkt.
6.2.), hvis en af partnerne bor eller opholder sig i Danmark. Hvis ingen af dem bor
eller opholder sig i Danmark, kan Statsforvaltningen træffe afgørelse efter bemyndi-
gelse fra Social- og Indenrigsministeriet.
Skifte af fællesbo m.v.
Efter ægtefælleskifteloven behandler skifteretten bl.a. sager om deling af partnernes
fællesbo og sager om enkelttvister, der opstår under skifterettens behandling af et
fællesbo eller under privat skifte af et fællesbo
24
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0025.png
Anmodning om deling af et fællesbo kan efter lovens § 4 indgives til skifteretten, hvis
en af parterne har bopæl her. Hvis mindst en af parterne har tilknytning til Danmark,
kan parterne, når tvisten er opstået, aftale, at anmodning om skifte kan indgives her i
landet. Herudover kan en anmodning om skifte af den del af et bo, der befinder sig her
i landet, indgives her, hvis de pågældende aktiver ikke inddrages under en bobehand-
ling i udlandet.
Sager om enkelttvister, der opstår under privat skifte af et fællesbo, kan efter § 5 an-
lægges her i landet, hvis en af parterne har bopæl her. Hvis mindst en af parterne har
tilknytning til Danmark, kan de, når tvisten er opstået, aftale, at sagen kan anlægges
her i landet.
Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter en registreret
partner
Ved skifte i Danmark efter en registreret partners død behandles den længstlevende
partners aktiver og passiver, der er fælleseje, som udgangspunkt efter reglerne om
fællesbodeling i ægtefælleskifteloven, jf. pkt. 6.2.
Bosondring
Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved forstås op-
hævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under partnerskabet.
Begæring om bosondring indleveres til skifteretten på det sted, hvor den anden part-
ner bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne partner ikke kendt bopæl
eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til skifteretten på det sted, hvor an-
søgeren bor eller opholder sig. Har ingen af partnerne bopæl eller ophold her i landet,
kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres til en
herværende skifteret.
6.4. Lovvalg
Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privatret
Reglerne om lovvalg i relation til formueforholdet mellem ægtefæller er som udgangs-
punkt ikke lovfæstede, men følger af retspraksis. I det følgende beskrives først disse
regler, og derefter beskrives anvendelsen af reglerne på formueforholdet mellem regi-
strerede partnere.
Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens domicillov
på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicillov anvendes dog,
hvis manden umiddelbart i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet klart foretager
et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hustruens domicilstat eller ved, at ægtefællerne
umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet får fælles domicil i en tredje stat.
Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som en
person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i det mind-
ste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.
Den lov, som formueforholdet i et ægteskab efter denne lovvalgsregel undergives,
ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte ”uforanderlig-
hedsprincip”).
Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle aktiver
og passiver i ægteskabet, uanset hvad disse består af, og hvor de befinder sig, her-
under også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”enhedsprincip”). Det antages dog,
at spørgsmål om retten til at råde over fast ejendom i udlandet er undergivet loven på
25
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0026.png
det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relation til krav om samtykke fra
ikkeejer-ægtefællen til dispositioner over ejendommen.
I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse situa-
tioner. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet til Danmark
kan aftale, at deres formueforhold skal være undergivet dansk ret. Det er endvidere
antaget, at udenlandsk lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller ved flytning
fra udlandet til Danmark kun kan gøres gældende over for tredjemand, hvis hovedind-
holdet af lovgivningen er blevet tinglyst i Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig
antages det, at udenlandsk lovgivning viger for dansk ret, i det omfang den udenland-
ske lovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirk-
ningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidige er-
hvervelser til den anden ægtefælle.
Ovennævnte lovvalgsregler mv. er ikke kønsneutrale, idet de henviser til mandens
domicil. Dette giver problemer i relation til lovvalget for formueforholdet i et registreret
partnerskab, uanset om partnerskabet er indgået i Danmark eller i udlandet.
Problemet ses ikke omtalt i hverken forarbejderne til partnerskabsloven eller til de
senere ændringer af partnerskabsloven, hvorved muligheden for at indgå registreret
partnerskab i Danmark blev udvidet i relation til parter med bopæl i udlandet.
Der ses ikke at foreligge retspraksis herom, men i den retsvidenskabelige litteratur er
det foreslået, at lovvalgsaftaler i disse situationer accepteres i større omfang end om-
talt oven for, og at formueforholdet ellers er reguleret af loven i parternes første fælles
bopælsstat, subsidiært loven i den stat, hvor partnerskabet blev indgået.
Udenlandske ægtepagter
Som nævnt i pkt. 3.1. finder bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige
regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på
det registrerede partnerskab, jf. § 4, stk. 1, i partnerskabsloven.
Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af ægtepag-
ter, der er indgået i udlandet. Tilknytningsfaktoren er efter disse regler knyttet op på
mandens bopæl og kvindens hjemsted. Bestemmelsen i § 53 finder derfor ikke an-
vendelse på en ægtepagt, der er oprettet i udlandet i et registreret partnerskab.
Der ses ikke i retspraksis at være taget stilling til anerkendelse i Danmark af en uden-
landsk ægtepagt, der er oprettet i et registreret partnerskab.
6.5. Anerkendelse og fuldbyrdelse
Efter § 80 i ægtefælleskifteloven kan justitsministeren fastsætte bestemmelser, hvoref-
ter udenlandske afgørelser vedrørende skifte af ægtefællers fællesbo m.v. skal have
bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de har sådanne virkninger i den
stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være
åbenbart uforenelig med dansk retsorden. Denne hjemmel er ikke udnyttet.
Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre stater
om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets retsvirkninger. En
sådan overenskomst finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem
danske og andre nordiske landes regler om ægteskabets retsvirkninger. Hjemlen i
bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af udenland-
ske afgørelser om formueforholdet for registrerede partnere.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
26
Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16, Social og Indenrigsministeriets del
1638801_0027.png
Forslaget er som nævnt fremsat under henvisning til TEUF artikel 81, stk. 3, og er
således omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget har derfor ikke lovgivnings-
mæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forslaget som
nævnt er omfattet af retsforbeholdet.
8. Høring
Forslaget har i perioden 6.-25. april 2016 været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, HK Danmarks Domstole, Statsforvaltningen, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Advokatrådet, Danske Familieadvokater, Danske Advokater,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), Foreningen af autoriserede
bobestyrere, Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk
Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut),
Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Forsikring & Pension, Finansrådet,
ATP, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landsorganisationen i Dan-
mark (LO), Akademikernes Centralorganisation (AC), Ledernes Hovedorganisation,
Den danske aktuarforening, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Lønmodtagernes Garan-
tifond, Landbrug og Fødevarer, Realkreditrådet, Forbrugerrådet, Det Centrale Handi-
capråd, Kvinderådet, Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen
for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Institut for Menneskerettigheder,
Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Forbrugerrådet Tænk, Østre Landsret, ATP, Københavns Byret på byretspræsidenter-
nes vegne, Ældre Sagen, Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder har be-
svaret høringen. Høringssvarerne indeholder ingen bemærkninger til forslaget.
Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 20. maj 2016.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Som det fremgå af pkt. 2, har 18 medlemsstater anmodet Kommissionen om at frem-
sætte forslag om vedtagelse under forstærket samarbejde af en forordning om kompe-
tence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de
formueretlige virkninger af registreret partnerskab. Der er opnået politisk opbakning til
bemyndigelsesforslaget.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om medlemsstaternes holdninger
til selve forslaget, men de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde,
har tilsluttet sig indholdet af forordningsforslagene.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 8.
april 2016.
27