Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3473 - RIA Bilag 3
Offentligt

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 9. og 10. juni 2016

3: Dagsordenspunkt 13

Visumliberalisering:

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af forordning (EF) nr.

539/2011 om fastlæggelse af listen over de tred-

jelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse

af visum ved passage af de ydre grænser, og li-

sten over de tredjelande, hvis statsborgere er fri-

taget for dette krav (Georgien)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af forordning (EF) nr.

539/2011 om fastlæggelse af listen over de tred-

jelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse

af visum ved passage af de ydre grænser, og li-

sten over de tredjelande, hvis statsborgere er fri-

taget for dette krav (og Ukraine)

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af forordning (EF) nr.

539/2011 om fastlæggelse af listen over de tred-

jelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse

af visum ved passage af de ydre grænser, og li-

sten over de tredjelande, hvis statsborgere er fri-

taget for dette krav (Tyrkiet)

d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af forordning (EF) nr.

539/2011 om fastlæggelse af listen over de tred-

jelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse

af visum ved passage af de ydre grænser, og li-

sten over de tredjelande, hvis statsborgere er fri-

taget for dette krav (Kosovo*)

= Fremskridtsrapport

KOM 2016/0075 (Georgien), KOM 2016/0125

(Ukraine), KOM 2016/0141 (Tyrkiet), KOM

2016/0139 (Kosovo)

11: Dagsordenspunkt 14

Den europæiske grænsevagt: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæi-

ske Grænse- og Kystvagt og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets

beslutning 2005/267/EF (førstebehandling)

= Fremskridtsrapport

KOM (2015) 673 (endelig)

Side

1/26

25. maj 2016

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Internationalt

Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

21: Dagsordenpunkt 15

Migration:

a) Opfølgning på EU-Tyrkiet erklæringen

b) udviklingen i det centrale Middelhav

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

25: Dagsordenspunkt 16

Schengen-områdets funktion: Niende halvårlige rap-

port fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og

Rådet vedrørende Schengen-områdets funktion (1.

november 2015 – 30. april 2016)

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

Side

2/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

Dagsordenspunkt 13: Visumliberalisering

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen

over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af

visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredje-

lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Georgien)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen

over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af

visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredje-

lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Ukraine)

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen

over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af

visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredje-

lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Tyrkiet)

d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EF) nr. 539/2011 om fastlæggelse af listen

over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af

visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredje-

lande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo*)

KOM 2016/0075 (Georgien)

KOM 2016/0125 (Ukraine)

KOM 2016/0141 (Tyrkiet)

KOM 2016/0139 (Kosovo)

Revideret notat. Ændringer er fremhævet med kursiv.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af forordning (EF) nr.

539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere

skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen

over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (visumfor-

ordningen) med henblik på, at Georgien, Kosovo, Tyrkiet og Ukraine flyttes

til listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget fra kravet om vi-

sum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser ved ophold i højst 90

dage inden for en periode på 180 dage. Set i lyset af den migrationssituati-

on, som EU befinder sig i og de afsluttede visumdialoger, har flere med-

lemsstater sat spørgsmålstegn ved, om den eksisterende mulighed for su-

spension af visumfrihed giver den nødvendige fleksibilitet til at handle i

presserende tilfælde. Kommissionen har på den baggrund fremsat forslag til

en ændring af visumforordningen med det formål at styrke muligheden for

Side

3/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

suspension. Rådet traf den 20. maj 2016 afgørelse om at vedtage et kom-

promisforslag til Kommissionens forslag om at revidere muligheden for

suspension i forordning (EF) nr. 539/2001 (suspensionsmekanismen). Fra

dansk side er der støtte til at meddele visumfrihed, såfremt landene lever op

til alle kravene i de individuelt udarbejdede handlingsplaner, som har dan-

net baggrund for visumliberaliseringsdialogerne. Fra dansk side er der og-

så støtte til, at der sker en sammenkobling af den endelige vedtagelse og

ikrafttrædelse af ændringen af suspensionsmekanismen med visumfrihed for

Georgien, Kosovo, Ukraine og Tyrkiet. På rådsmødet den 9.-10. juni 2016

lægger formandsskabet alene op til en fremskridtsrapport for så vidt angår

Georgien, Kosovo, Ukraine og Tyrkiet. Forslagene vurderes at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vurderes ikke, at de foreslåede

ændringer vil have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har på baggrund af visumliberaliseringsforhandlinger med

Georgien, Ukraine, Kosovo og Tyrkiet fremsat forslag om ændring af for-

ordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande,

hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre

grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette

krav (visumforordningen).

Forslagene om visumfrihed er fremsat henholdsvis den 9. marts 2016 for

Georgien, den 20. april 2016 for Ukraine og den 4. maj 2016 for Kosovo og

Tyrkiet.

Visumforordningen består bl.a. af to lister opført som bilag I og II. Bilag I

omfatter de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af et visum

for at indrejse på EU-medlemsstaternes område, og bilag II omfatter de tred-

jelande, hvis statsborgere er fritaget fra kravet om visum.

Kommissionens forslag indebærer, at Georgien, Kosovo, Ukraineog Tyrkiet

flyttes fra listen i bilag I til bilag II og dermed gøres visumfri.

I forlængelse heraf fremsatte Kommissionen den 4. maj 2016 forslag om at

foretage en ændring af bestemmelsen om suspension i visumforordningens

art. 1 a, som blev indført med ændringsforordning nr. 1289/2013 i december

2013.

Der blev opnået politisk enighed om forslaget ved rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 20. maj 2016.

Forslagene er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), artikel 77, stk. 2, litra a). Forslag til ændring af for-

ordningen udgør en udvikling af Schengenreglerne og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

Visumområdet er som udgangspunkt omfattet af det danske retsforbehold.

Efter artikel 6 i protokol 22 til TEUF om Danmarks stilling deltager Dan-

Side

4/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

mark fuldt ud ved foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis stats-

borgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes

ydre grænser. Danmark deltager således i og er bundet af beslutninger om,

hvilke lande der fremover skal visumfritages, samt ændringer til forordnin-

gen. På rådsmødet den 9.-10. juni 2016 lægger formandsskabet alene op til

en fremskridtsrapport for så vidt angår Georgien, Kosovo, Ukraine og Tyr-

kiet.

3. Formål og indhold

3.1. Generelt

Forud for fremsættelsen af de enkelte forslag om visumfrihed, har der været

en visumliberaliseringsdialog, der har taget udgangspunkt i individuelle

handlingsplaner, som fastlægger, hvilke mål de respektive tredjelande skal

leve op til for at opnå visumfrihed. Det er Kommissionen, der vurderer,

hvornår alle mål i handlingsplanen er opnået og forslag om visumfrihed kan

stilles.

3.2. Nærmere om de enkelte forslag

Georgien

Kommissionen offentliggjorde den fjerde og sidste fremskridtsrapport for

Georgien den 18. december 2015. I rapporten konkluderes det, at Georgien

har gjort de nødvendige fremskridt og opfyldt alle de nødvendige bench-

marks i handlingsplanen for at opnå visumfrihed. På baggrund af konklusio-

nerne i den fjerde fremskridtrapport har Kommissionen den 9. marts 2016

stillet forslag om at overflytte Georgien til listen over visumfri lande (bilag

II).

Kosovo

Kommissionen offentliggjorde den fjerde og sidste fremskridtsrapport for

Kosovo den 4. maj 2016. I rapporten konkluderes det, at Kosovo har gjort

de nødvendige fremskridt og opfyldt alle de nødvendige benchmarks i hand-

lingsplanen for at opnå visumfrihed. På baggrund af konklusionerne i den

fjerde fremskridtrapport har Kommissionen den 4. maj 2016 stillet forslag

om at overflytte Kosovo til listen over visumfri lande (bilag II).

Forslaget er fremsat under den forståelse, at Kosovo på dagen for vedtagel-

sen af forslaget ved Europa-Parlamentet og Rådet har ratificeret grænseaf-

talen med Montenegro og styrket sine resultater i kampen mod organiseret

kriminalitet og korruption.

Ukraine

Kommissionen offentliggjorde den sjette og sidste fremskridtsrapport for

Ukraine den 18. december 2015. I rapporten konkluderes det, at Ukraine har

gjort de nødvendige fremskridt og opfyldt alle de nødvendige benchmarks i

handlingsplanen for at opnå visumfrihed. På baggrund af konklusionerne i

den sjette fremskridtrapport har Kommissionen den 20. april 2016 stillet

forslag om at overflytte Ukraine til listen over visumfri lande (bilag II).

Side

5/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

Tyrkiet

Kommissionen offentliggjorde den tredje og sidste fremskridtsrapport for

Tyrkiet den 4. maj 2016. I rapporten angives det, at de tyrkiske myndighe-

der endnu ikke har opfyldt syv ud af 72 krav.

To ud af de syv udestående krav kræver af praktiske og proceduremæssige

årsager en længere gennemførelsesfrist, hvorfor det ikke har været muligt at

opfylde dem fuldt ud forud for den sidste fremskridtsrapport. Det drejer sig

om følgende to krav:



Opgradering af de nuværende biometriske pas, så de indeholder sik-

kerhedselementer, der er i overensstemmelse med de seneste EU-

standarder.

Fuldstændig gennemførelse af bestemmelserne i tilbagetagelsesafta-

len mellem EU og Tyrkiet, herunder bestemmelserne om tilbageta-

gelse af tredjelandsstatsborgere.

Det er angivet i rapporten, at Kommissionen og de tyrkiske myndigheder er

blevet enige om praktiske måder, hvorpå disse to krav kan gennemføres, før

de vurderes som værende opfyldt.

Navnlig gennemførelse af bestemmelserne i tilbagetagelsesaftalen mellem

EU og Tyrkiet fremhæves som et af de grundlæggende krav for indførelsen

af en visumfritagelsesordning for Tyrkiet. Kommission lægger således op

til, at de vil fortsætte monitoreringen af, hvorvidt Tyrkiet lever op til dets

forpligtelse på dette punkt, også efter Tyrkiet er meddelt visumfrihed.

For så vidt angår opgraderingen af de nuværende biometriske pas, har Tyr-

kiet oplyst Kommissionen, at de vil have iværksat alle nødvendige foran-

staltninger til at kunne udstede biometriske pas, der lever op til EU’s stan-

darder, inden udgangen af 2016. Parallelt hermed vil tyrkiske pas, der bliver

udstedt i perioden fra start juni 2016 til 31. december 2016, indeholde et

ansigtsfoto af pashaveren samt fingeraftryk, der lever op til internationale

standarder. Efter aftalen betyder det helt ekstraordinært, at visumfritagelsen

fra fritagelsestidspunktet også vil gælde for indehavere af disse pas under

forudsætning af, at de er udstedt i perioden fra 1. juni 2016 til 31. december

2016. Undtagelsen vil være i kraft frem til 31. december 2017.

Derudover opfordrer Kommissionen de tyrkiske myndigheder til straks at

gøre det nødvendige for at opfylde de resterende fem krav:



at vedtage nødvendige foranstaltninger for at forhindre korruption

at vedtage lovgivning på området for beskyttelse af persondata, der

svarer til EU standarder

at forhandle en operationel samarbejdsaftale med Europol

at tilbyde effektivt juridisk samarbejde i spørgsmål om kriminalsager

til alle EU-medlemsstater

Side

6/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16



at revidere den tyrkiske terrorlovgivning og terrorretspraksis med

henblik på at tilpasse den til gældende EU standarder.

Selvom Tyrkiet den 4. maj 2016 endnu ikke levede fuldt op til målene i

handlingsplanen, fremsatte Kommissionen samtidig med offentliggørelsen

af rapporten forslag om at overflytte Tyrkiet til listen over visumfri lande

(bilag II) inden udgangen af juni 2016.

Efter de seneste offentlige udmeldin-

ger fra Tyrkiets præsident er der opstået usikkerhed om, hvorvidt fristen

indeholdt i EU-Tyrkiet erklæringen af 18. marts 2016 for at meddele Tyrkiet

visumfrihed stadig er gældende.

Styrkelse af reglerne om muligheden for suspension

Visumforordningen giver i medfør af Rådets forordning nr. 1289/2013 om

ændring af Rådets forordning nr. 539/2001 mulighed for midlertidigt at su-

spendere et tredjeland, der har opnået visumfrihed, i tilfælde af en nødsitua-

tion, hvor det vurderes, at der er behov for en hurtig reaktion for at løse van-

skeligheder, som mindst én medlemsstat står overfor, idet der tages højde

for denne nødsituations overordnede følger for Unionen som helhed (su-

spensionsmekanismen).

En nødsituation defineres som en situation, hvor mindst én medlemsstat i en

periode over seks måneder sammenlignet med samme periode i det forudgå-

ende år, eller med de seks måneder, der gik forud for gennemførelsen af

visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland, står overfor

en situation, som medlemsstaten ikke selv kan afbøde, hvor medlemsstaten

oplever en væsentlig og pludselig stigning på over 50 % i antallet af:



statsborgere fra det pågældende tredjeland, som opholder sig på

medlemsstatens område uden ret hertil,

asylansøgninger fra statsborgere fra det pågældende tredjeland, for

hvilket anerkendelsesprocenten er lav, når en sådan stigning forårsa-

ger særligt pres på medlemsstatens asylsystem, og

afviste anmodninger til det pågældende tredjeland om tilbagetagelse

af egne statsborgere

Flere medlemsstater har udtrykt bekymring i relation til visumfrihed for nye

tredjelande, selvom kravene i de respektive handlingsplaner er opfyldt med

henvisning til, at de nuværende regler for at suspendere visumfriheden for et

tredjeland er utilstrækkelige. Der henvises bl.a. til den situation, hvor et

tredjeland ikke længere lever op til de krav, som oprindeligt dannede grund-

lag for, at de blev meddelt visumfrihed.

Med Kommissionens forslag om en ændring af suspensionsmekanismen

blev det foreslået, at mekanismen styrkes, så det gøres lettere for medlems-

staterne at underrette Kommissionen om en situation, der kan føre til su-

spension, samt at anvendelsesområdet for suspensionsmekanismen udvides

til at gælde flere situationer.

Side

7/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

Suspensionsmekanismen skal ikke kun finde anvendelse ”i nødsituationer,

som en sidste udvej”, men mere generelt i tilfælde, hvor visumliberaliserin-

gen fører til en betydelig stigning i antallet af illegale immigranter, ube-

grundede asylansøgninger, eller afviste anmodninger om tilbagetagelse.

Stigningen skal fortsat være betydelig, mens det nugældende krav om, at

situationen også skal være opstået pludseligt, i Kommissionens forslag blev

foreslået fjernet.

Dertil foreslog Kommissionen, at suspensionsmekanismens anvendelsesom-

råde skulle udvides til også at omfatte den situation, hvor tredjelandet ikke

overholder en aftale indgået med EU om at tilbagetage ikke kun egne, men

også andre tredjelandsstatsborgere, der har passeret gennem tredjelandet.

Udover at udvide anvendelsesområdet for brugen af suspensionsmekanis-

men foreslog Kommissionen også, at perioden for hvornår en situation, der

kræver handling, opstår, til suspension faktisk kan træde i kraft, afkortes.

Det blev bl.a. foreslået, at sammenligningsperioden for en vurdering af,

hvornår en stigning er betydelig (referenceperioden), nedsættes fra de nuvæ-

rende 6 måneder til 2 måneder.

Som det tredje hovedelement foreslog Kommissionen, at ikke kun med-

lemsstaterne, men også Kommissionen skal kunne tage initiativ til at udløse

suspensionsmekanismen. Kommissionen tillægges initiativet, hvis de har

fået konkret og troværdig information om en situation, som også en med-

lemsstat kunne have rapporteret om. Derudover skal Kommissionen også

have initiativret i den mere generelle situation, hvor et tredjeland ikke sam-

arbejder som fastsat i en indgået aftale mellem tredjelandet og EU om tilba-

getagelse. Som eksempel kan det være situationer, hvor tredjelandet afviser,

eller ikke besvarer en anmodning om tilbagetagelse fra et EU-land.

Hvor Kommissionen på baggrund af en underretning eller på baggrund af

konkret og troværdig information fra en medlemsstat beslutter, at der er be-

hov for at handle, blev det foreslået, at fristen for at stille forslag om midler-

tidigt at suspendere et tredjeland fra visumfrihed, reduceres fra nu 3 måne-

der til 1 måned.

Den 20. maj 2016 traf Rådet afgørelse om en revision af suspensionsmeka-

nismen på baggrund af et endeligt kompromisforslag fra formandsskabet.

De nye hovedelementer i kompromisforslaget er:

en yderligere udvidelse af muligheden for at suspendere et tredje-

land fra visumfrihed, som ikke samarbejder om tilbagetagelse, ved at

lade forslaget omfatte enhver ”svækkelse” af samarbejdet, der er til-

strækkelig underbygget,

en udvidelse af de mulige grunde til suspension ved også at medtage

den situation, hvor der konstateres en forøgelse af risiciene for den

offentlige orden eller den indre sikkerhed i medlemsstater, der er

underbygget af tilstrækkelige data,

Side

8/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

at pålægge Kommissionen at overvåge den fortsatte opfyldelse af de

specifikke kriterier, der blev anvendt til vurderingen af hensigtsmæs-

sigheden af visumfritagelsen. Kommissionen skal regelmæssigt rap-

portere om sine observationer til Europa-Parlament og Rådet. Fo-

kus skal være på de tredjelande, for hvem Kommissionen på grund-

lag af konkret og pålidelig information finder at visse kriterier ikke

er opfyldt. Såfremt Kommissionen på den baggrund beslutter, at der

er behov for tiltag, vedtager den inden for en måned en gennemfø-

relsesakt om midlertidig suspension i en periode på 6 måneder.

Kommissionen skal i deres vurdering bl.a. tage hensyn til de om-

handlende forholds overordnede virkning på migrationssituationen i

Unionen.

at tiltag til at iværksætte suspension ”automatiseres”, hvor Kommis-

sionen har modtaget meddelelse fra et simpelt flertal af medlemssta-

terne. I et sådant tilfælde vil Kommissionen inden for en måned efter

meddelelsen skulle vedtage en gennemførelsesretsakt, som midlerti-

dig suspenderer visumfritagelsen i en periode på 6 måneder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der ses ikke at foreligge udtalelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Da forordning (EF) nr. 539/2001 er en EU-retsakt, kan den kun ændres ved

en tilsvarende retsakt. Medlemsstaterne kan ikke handle enkeltvis.

6. Gældende dansk ret

Ændringer af forordningen finder direkte anvendelse i dansk ret fra tids-

punktet for ikrafttrædelsen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført under punkt 6 finder ændringer af forordningen direkte anven-

delse i dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Forslagene vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslagene skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Forslagene har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 9. maj 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at være offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til forslagene om visumfrihed for de fire lande.

Side

9/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at meddele visumfrihed til Georgien og

Ukraine, da Kommissionen har vurderet, at samtlige krav i de individuelle

handlingsplaner er opfyldt.

Regeringen støtter forslaget om visumfrihed for Kosovo under den forståel-

se, at Kosovo på dagen for vedtagelsen af forslaget ved Europa-Parlamentet

og Rådet har ratificeret grænseaftalen med Montenegro og styrket sine re-

sultater i kampen mod organiseret kriminalitet og korruption.

Regeringen kan ikke støtte, at Tyrkiet meddeles visumfrihed på nuværende

tidspunkt, hvor Kommissionen vurderer, at flere vigtige mål i handlingspla-

nen endnu ikke er opfyldt.

Regeringen kan støtte, at der sker en sammenkobling af den endelige vedta-

gelse og ikrafttrædelse af ændringen af suspensionsmekanismen i Rådets

forordning nr. 539/2011 (visumforordningen) med visumfrihed for Georgi-

en, Kosovo, Ukraine og Tyrkiet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2016.

Side

10/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

Dagsordenspunkt 14: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om Den Europæiske Grænse- og Kystvagt og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og

Rådets beslutning 2005/267/EF

KOM(2015) 671 endelig

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af

Schengen-reglerne.

1. Resumé

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt blev fremsat som en del af

Kommissionens ”Grænsepakke” i december 2015. Forslaget har til formål

at sikre en integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænser med henblik

på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i

EU samtidig med, at den frie bevægelighed for personer opretholdes. For-

slaget giver Frontex nye kompetencer, herunder navnlig med henblik på

udsendelse af europæiske grænse- og kystvagthold til en medlemsstats ydre

grænser, indsættelse af forbindelsesofficerer, udarbejdelse af sårbarheds-

vurderinger og udsendelse af tredjelandsstatsborgere uden ret til ophold. I

særlige situationer, der kræver en hurtig indsats på den ydre grænse, kan

Rådet på forslag fra Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt fastsætte,

hvilke foranstaltninger agenturet skal træffe i relation til en medlemsstat og

pålægge medlemsstaten at efterkomme denne retsakt. Såfremt en medlems-

stat ikke handler i overensstemmelse hermed, kan dette danne grundlag for

at indføre midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser. Indførelse af

midlertidig grænsekontrol vil ske efter henstilling fra Rådet. Forslaget om

en europæisk grænse- og kystvagt er omfattet af retsforbeholdet, idet der

dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Nærhedsprincippet vur-

deres overholdt. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. For-

slaget vil få mindre statsfinansielle konsekvenser. Regeringen forholder sig

positivt til forslaget, idet det vurderes, at forslaget respekterer medlemslan-

denes nationale grænseforvaltningskompetencer. Det er formandskabets

målsætning at afslutte trilogforhandlingerne inden udgangen af juni 2016.

Forslaget til forordning om en europæisk grænse- og kystvagt er fremsat efter TEUF, tredje del,

afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-

delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i

Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Dan-

mark, inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil

gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).

Side

11/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2015) 671 endelig af 15. december 2015

fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den

europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning

2005/267/EF. Forslaget blev oversendt til Rådet den 18. januar 2016 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2,

litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c). Artikel 77 vedrører mål og kom-

petence for den fælles politik for grænsekontrol, og artikel 79 vedrører den

fælles indvandringspolitik.

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt er fremsat som en del af en

”Grænsepakke”, der samlet skal styrke Schengen-områdets ydre grænser.

Forslaget er en reaktion på det ekstraordinære pres, som Den Europæiske

Union oplevede i 2015 på sine ydre grænser, hvor Kommissionen skønner,

at ca. 1,5 mio. personer ulovligt passerede grænserne.

I Det Europæiske Råds konklusioner af 15. oktober 2015 opfordres der til at

styrke EU's ydre grænser, og der udstikkes klare retningslinjer for den frem-

tidige grænseforvaltning ved bl.a. at udvide Frontex' mandat for så vidt an-

går udsendelsen af hurtige grænse- og kystvagthold i de tilfælde, hvor eva-

lueringer af anvendelsen af Schengen-reglerne eller risikoanalyser viser, at

der er behov for en hurtig indsats samt i forhold til at tilrettelægge fælles

tilbagesendelsesoperationer.

Det Europæiske Råd har på dets møder den 17. december 2015, den 18. fe-

bruar 2016 og senest den 17. marts 2016 anført, at forslaget til en europæisk

grænse- og kystvagt vedtages senest i juni 2016.

Der blev opnået politisk enighed i Rådet på De Faste Repræsentanters Ko-

mites (Coreper) den 6. april 2016. Efterfølgende har formandsskabet den 8.

april 2016 sendt den konsoliderede tekst til medlemsstaterne.

I en statusrapport af 11. april 2016 understreger formandskabet nødvendig-

heden af at påbegynde forberedelserne til gennemførelsen af den fremtidige

forordning før den formelle vedtagelse.

I slutningen af april har medlemsstaterne modtaget forslag til ændringer fra

Europa-Parlamentet. Det bemærkes, at ændringsforslagene er udarbejdet i

forhold Kommissionens oprindelige forslag, og de forholder sig således ikke

til det konsoliderede forslag af 8. april 2016.

Side

12/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

Europa-Parlamentet planlægger at stemme om ændringsforslagene i LIBE-

udvalget den 30. maj 2016. Når dette er sket, vil trilogforhandlingerne mel-

lem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet formelt blive indledt.

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt er omfattet af retsforbehol-

det, hvorfor Danmark ikke deltager i vedtagelsen, men da der er tale om en

videreudvikling af Schengen-reglerne, har Danmark mulighed for at tilslutte

sig forordningen efter vedtagelsen.

Det er formandskabets målsætning at

afslutte trilogforhandlingerne inden udgangen af juni 2016.

3. Formål og indhold

Forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt har til formål at håndtere

migrationsstrømmene effektivt og sikre en høj grad af sikkerhed i Den Eu-

ropæiske Union, samtidig med at den frie bevægelighed for personer opret-

holdes. Med henblik herpå oprettes der en europæisk grænse- og kystvagt,

som skal sikre en sammenhængende, integreret europæisk grænseforvalt-

ning af Schengen-områdets ydre grænser.

Forslaget bygger videre på Frontex, der i det oprindelige forslag fra Kom-

missionen omdøbes til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbe-

vogtning. Navnet drøftes fortsat, herunder hvorvidt ”Kystbevogtning” skal

indgå eller ej. I formandsskabets konsoliderede tekst af 8. april 2016 er

”Kyst” fjernet således, at agenturets navn herefter er ”Det Europæiske

Agentur for Grænsebevogtning”. Af præamblen til forslaget fremgår endvi-

dere, at agenturets kaldenavn vil være Frontex. Da det fortsat ikke er afkla-

ret, hvilket navn agenturet skal have fremadrettet, bliver agenturet i nærvæ-

rende notat fortsat benævnt ”Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kyst-

bevogtning”.

3.1. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

Hovedopgaven for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

(agenturet) vil bl.a. være:

- at fastlægge en operationel og teknisk strategi for gennemførelsen af

integreret grænseforvaltning på EU-plan,

- at overvåge, at grænsekontrollen ved de ydre grænser er effektiv,

- at yde øget operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne gennem

fælles operationer og hurtige grænseinterventioner, og

- at sikre den praktiske gennemførelse af foranstaltninger i tilfælde af

situationer, der kræver hurtig handling ved de ydre grænser, samt

- at tilrettelægge, koordinere og gennemføre tilbagesendelsesoperatio-

ner og interventioner i forbindelse med tilbagesendelser.

For at kunne fastslå, om en medlemsstat er i stand til at gennemføre gæl-

dende EU-lovgivning og for at afgøre, om der er svagheder i en medlems-

stats grænseforvaltning, skal agenturet kunne danne sig et bredt og effektivt

overblik over situationen i medlemsstaterne.

Side

13/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

Med henblik herpå

foreslås en række tiltag,

som skal styrke agenturets rolle

i forhold til det eksisterende Frontex.

Disse tiltag gennemgås umiddelbart

nedenfor.

3.1.1. Udsendelse af forbindelsesofficerer

Det foreslås, at agenturet får mulighed for at sikre en regelmæssig overvåg-

ning af forvaltningen af de ydre grænser, bl.a. ved at udsende forbindelses-

officerer i medlemsstaterne. Forbindelsesofficererne skal handle på agentu-

rets vegne og efter agenturets instruks og har til opgave at fremme samar-

bejdet og dialogen mellem agenturet og de nationale myndigheder, der er

ansvarlige for grænseforvaltningen. Forbindelsesofficererne har endvidere

til opgave at bistå medlemsstaterne med at udarbejde beredskabsplaner.

På baggrund af formandskabets konsoliderede tekst er der opnået enighed

om, at det er agenturets bestyrelse, der på baggrund af en risikoanalyse og

den administrerende direktørs indstilling træffer beslutning om, hvorvidt

udsendelsen af forbindelsesofficerer skal finde sted og i givet fald fastsætter

de nærmere betingelser herfor. I den konsoliderede tekst tydeliggøres det, at

udsendelse alene sker, hvis det er nødvendigt.

Ligeledes på baggrund af formandskabets konsoliderede tekst vil den berør-

te medlemsstat blive hørt om omstændighederne og varigheden af udsendel-

sen, inden den administrerende direktør indstiller, at der skal udsendes en

forbindelsesofficer i medlemsstaten.

I Europa-Parlamentets ændringsforslag af 23. marts 2016 foreslås vedrøren-

de indsættelse af forbindelsesofficerer bl.a., at de skal udsendes til alle med-

lemsstater med ydre lande- og søgrænser. Endvidere er selve proceduren

meget lig proceduren i det oprindelige forslag, herunder eksempelvis at det

er den administrerende direktør, som træffer afgørelse om, hvorvidt udsen-

delse skal ske, og at den berørte medlemsstat ikke høres, men alene oriente-

res, inden udsendelsen finder sted.

3.1.2. Udvidede opgaver for agenturet – intervention efter anmodning

Agenturet vil på en medlemsstats anmodning kunne tilrettelægge og koordi-

nere hurtige grænseinterventioner og fælles operationer og udsende europæ-

iske grænse- og kystvagthold fra en reserve til fælles operationer og til hur-

tige interventioner samt teknisk udstyr.

Hurtige grænseinterventioner skal sikre forstærkning i situationer, hvor der

er behov for en øjeblikkelig reaktion. Alle medlemsstaterne skal i den for-

bindelse stille grænsevagter og andet relevant personale til rådighed til re-

serven til hurtige interventioner.

Agenturet får også en central rolle i at skulle bistå Kommissionen i forbin-

delse med koordineringen af migrationsstyringsstøttehold i hotspots-

områder. Hvis en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort migra-

Side

14/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

tionspres i særlige hotspots-områder langs dens ydre grænser, som er karak-

teriseret ved store, blandede migrationsstrømme, kan den pågældende med-

lemsstat anmode om operationel og teknisk forstærkning fra migrationssty-

ringsstøttehold.

Holdmedlemmerne overholder under udførelsen af deres opgaver og udø-

velsen af deres beføjelser EU-retten og folkeretten samt de grundlæggende

rettigheder og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning. Endvidere kan

holdmedlemmerne kun udføre opgaver og udøve beføjelser efter instruks fra

og som hovedregel under tilstedeværelse af grænsevagter eller personale,

der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, fra værtsmed-

lemsstaten, medmindre værtsmedlemsstaten har bemyndiget de pågældende

medlemmer til at handle på dens vegne. Værtsmedlemsstaten kan bemyndi-

ge holdmedlemmer til at handle på dens vegne.

3.1.3. Agenturet tildeles en tilsynsfunktion - sårbarhedsvurdering

Agenturet tildeles en tilsynsfunktion, idet det gøres obligatorisk, at agenturet

udarbejder en sårbarhedsvurdering vedrørende medlemsstaterne, bl.a. base-

ret på oplysninger fra den enkelte medlemsstat og den forbindelsesofficer,

som befinder sig i medlemsstaten. Formålet med sårbarhedsvurderingen er,

at agenturet skal kunne vurdere medlemsstaternes kapacitet og beredskab

med henblik på kommende udfordringer, bl.a. nuværende og fremtidige

trusler og nuværende og fremtidigt pres ved de ydre grænser. Sårbarheds-

vurderingen

berører

ikke

den

eksisterende

Schengen-

evalueringsmekanisme.

Af den konsoliderede tekst fremgår,

at den administrerende direktør i samråd

med den berørte medlemsstat skal udarbejde en henstilling om, hvilke nød-

vendige foranstaltninger medlemsstaten skal træffe og tidsrammen, indenfor

hvilken de skal foretages. Den administrerende direktør henstiller til den

berørte medlemsstat, at den træffer de nødvendige foranstaltninger. Såfremt

medlemsstaten ikke følger henstillingen, træffer bestyrelsen på baggrund af

den administrerende direktørs opfordring afgørelse om, hvilke foranstalt-

ninger der skal træffes. Bestyrelsens afgørelse er bindende for den berørte

medlemsstat. Såfremt medlemsstaten ikke træffer disse foranstaltninger,

orienterer bestyrelsen både Rådet og Kommissionen, hvorefter Rådet på

forslag af Kommissionen kan træffe afgørelse om de foranstaltninger, med-

lemsstaten skal træffe, jf. afsnit 3.1.4. nedenfor.

I Europa-Parlamentets ændringsforslag af 23. marts 2016 tilføjes indled-

ningsvist i artiklen, som regulerer sårbarhedsvurderingen, at agenturet som

en forebyggende foranstaltning kontinuerligt skal overvåge teknisk udstyr,

systemer, beredskab, kapacitet, ressourcer og beredskabsplaner vedrørende

grænsekontrol. Det fremgår endvidere tydeligt af artiklen, at denne foran-

staltning komplimenterer Schengen-evalueringsmekanismen.

Side

15/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

Det fremgår endvidere af Europa-Parlamentets ændringsforslag, at vurde-

ringen skal baseres på objektive kriterier defineret af bestyrelsen.

Af æn-

dringsforslaget fremgår, at

den administrerende direktør træffer bindende

afgørelse om, hvilke foranstaltninger som den berørte medlemsstat skal

træffe, og medlemsstaten bliver ikke hørt om resultaterne fra sårbarhedsvur-

deringen.

Det foreslås,

at bestyrelsen, såfremt ”systemisk sårbarhed” opda-

ges i en medlemsstat, skal iværksætte en udvidet vurdering og overvågning.

Endvidere forslås, at sårbarhedsvurderingens resultater skal forelægges Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet.

3.1.4. Nye procedurer for situationer, der kræver en hurtig indsats – inter-

vention på eget initiativ

Af formandskabets konsoliderede tekst fremgår, at der kan iværksættes en

hurtig indsats i følgende tilfælde:

- Hvis en medlemsstat ikke træffer de nødvendige foranstaltninger i

overensstemmelse med bestyrelsens afgørelse på baggrund af sår-

barhedsvurderingen, jf. afsnit 3.1.3. ovenfor, eller

- i tilfælde af et særligt og uforholdsmæssigt stort migrationspres ved

den ydre grænse, hvor en medlemsstat ikke har anmodet agenturet

om tilstrækkelig hjælp til at varetage opgaven, eller hvor medlems-

staten ikke samarbejder tilstrækkeligt om implementering af foran-

staltninger, med den konsekvens at kontrollen ved de ydre grænser

bliver så ineffektiv, at den risikerer at bringe den måde, hvorpå

Schengen-området fungerer, i fare.

Rådet kan i disse tilfælde på forslag fra Kommissionen træffe afgørelse ved

en gennemførelsesretsakt om de foranstaltninger, som agenturet skal gen-

nemføre, og pålægge den berørte medlemsstat at samarbejde med agenturet

om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Kommissionen skal høre agen-

turet, før den fremsætter sit forslag til Rådet.

Den berørte medlemsstat har pligt til at efterkomme Rådets afgørelse. Med

henblik herpå skal medlemsstaten samarbejde med agenturet straks og tage

de nødvendige skridt til gennemførelse af afgørelsen og den praktiske gen-

nemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen og i den opera-

tionelle plan, der er aftalt med den administrerende direktør. Medlemssta-

terne skal i den forbindelse stille grænsevagter og andet relevant personale

til rådighed som fastsat af den administrerende direktør.

Såfremt en medlemsstat ikke efterkommer Rådets afgørelse inden for 30

dage og ikke samarbejder med agenturet, skal medlemsstaten skriftligt in-

formere Kommissionen og Rådet om grundene hertil. Rådet kan, hvor den

overordnende funktion af området uden grænser er i fare som en sidste ud-

vej og som en foranstaltning til at beskytte de fælles interesser, hvor situati-

onen udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og indre sikkerhed i

området uden intern grænsekontrol henstille, at en eller flere medlemsstater

genindfører grænsekontrol ved hele eller dele af deres interne grænser i en

Side

16/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

periode på op til seks måneder. Dette tidsrum kan forlænges op til tre gange

med et yderligere tidsrum på højst seks måneder, hvis det manglende sam-

arbejde fortsætter. Rådets henstilling skal være baseret på Kommissionens

forslag.

Såfremt en medlemsstat ikke følger Rådets henstilling, skal denne straks

informere Kommissionen om årsagerne hertil. Kommissionen skal frem-

lægge en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, hvori Kommissionen

vurderer de årsager, som medlemsstaten har angivet og konsekvenserne for

beskyttelse af de fælles interesser i Schengen-området.

Af den konsoliderede tekst fremgår endvidere, at dele af de bestemmelser,

der gælder for genindførsel af grænsekontrol i henhold til Schengen-

grænsekodeks, finder tilsvarende anvendelse. Det drejer sig primært om

bestemmelserne om proceduren for forlængelse af grænsekontrol.

For så vidt angår situationer der kræver en hurtig indsats er Europa-

Parlamentets ændringsforslag af 23. april 2016 meget lig den konsoliderede

tekst af 8. april 2016. I ændringsforslaget er det ligeledes Rådet, som på

forslag fra Kommissionen, kan træffe afgørelse ved en gennemførelsesrets-

akt om de foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre, og pålægge den

berørte medlemsstat at samarbejde med agenturet om gennemførelsen af

disse foranstaltninger. Det fremgår af ændringsforslaget, at en sådan afgø-

relse skal træffes med kvalificeret flertal. Såfremt en situation kræver en

hurtig indsats, skal Europa-Parlamentet orienteres uden ugrundet ophold,

herunder også om alle efterfølgende foranstaltninger og afgørelser.

3.1.5. Oprettelse af center for overvågning og risikoanalyse

For at styrke agenturets rolle i forhold til den rolle, som Frontex har haft,

skal der oprettes et center for overvågning og risikoanalyse med kapacitet til

at overvåge migrationsstrømme mod og internt i EU og til at foretage risi-

koanalyser.

3.1.6. Styrkelse af agenturets rolle i forbindelse med tilbagesendelse

Agenturet vil endvidere få en større rolle i forbindelse med tilbagesendelse

af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, idet der bl.a. skal oprettes et

tilbagesendelseskontor i agenturet, og agenturet kan tilbyde at iværksætte

tilbagesendelsesoperationer, og medlemsstaterne kan anmode agenturet her-

om.

Med henblik på at løfte opgaven i relation til tilbagesendelsesaktiviteter op-

rettes der bl.a. tre puljer af personale, som stilles til rådighed af medlemssta-

terne. De enkelte medlemsstaters bidrag forhandles gennem årlige bilaterale

aftaler.

Side

17/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

3.1.7. Europæisk samarbejde om kystvagtfunktioner

Der skal udvikles et tværsektorielt samarbejde mellem Det Europæiske

Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, EU-Fiskerikontrolagenturet og

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for at forbedre synergierne

mellem disse agenturer. Dette fremgår af nærværende forslag samt forslage-

ne vedrørende ændring af forordning (EF) nr. 768/2005 om oprettelse af et

EF-Fiskerikontrolagentur (KOM(2015) 669 endelig) og ændring af forord-

ning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur til søfartssik-

kerhed (EMSA) (KOM(2015) 667 endelig).

3.1.8. Øget samarbejde med tredjelande

Samarbejdet med tredjelande skal øges ved at koordinere det operationelle

samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande vedrørende grænsefor-

valtning, herunder koordineringen af fælles operationer, ved at udsende for-

bindelsesofficerer til tredjelande samt ved at samarbejde med myndigheder-

ne i tredjelande om tilbagesendelse.

Det fremgår af formandskabets konsoliderede tekst, at medlemsstaternes

deltagelse i fælles operationer på tredjelandes territorier skal ske på frivillig

basis. Derudover skal

Kommissionen

udarbejde en model for en statusaftale,

som skal anvendes i forbindelse med aftaler mellem EU og tredjelande. Sta-

tusaftalen skal omfatte alle aspekter, som er nødvendige for udførelsen af

fælles operationer på tredjelands territorier. Denne aftale skal navnlig inde-

holde er beskrivelse af operationernes omfang, det civilretlige og strafferet-

lige ansvar samt opgaver og beføjelser for medlemmerne af de udsendte

hold.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet. Det bemærkes, at der i alt er stillet 1175 ændringsfor-

slag til Kommissionens oprindelige forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at formålet med forslaget er

at sikre en integreret europæisk grænseforvaltning af EU's ydre grænser med

henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau

internt i EU, samtidig med at den frie bevægelighed for personer oprethol-

des. I et område uden indre grænser påvirker irregulær migration via en

medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er kun muligt

at opretholde et område uden indre grænser, hvis de ydre grænser beskyttes

effektivt. Da kontrollen med EU's ydre grænser er af fælles interesse og skal

foretages i overensstemmelse med høje og ensartede EU-standarder, kan

målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne; de

kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor vedtage foranstaltninger i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den

Europæiske Union.

Side

18/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge Kommissionens forslag vil den fælles grænse- og kystvagt koste 1,2

mia. euro i årerne 2017-2020. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-

budgettet. Den danske finansieringsandel udgør således ca. 180 mio. kr.

over fire år. Kommissionen anfører, at forslaget kræver aktivering af de sær-

lige fleksibilitetsinstrumenter eller revision af EU-budgettets flerårige finan-

sielle rammer.

Det følger af forslaget, at der skal ansættes op mod 1.000 ekstra medarbej-

dere i agenturet frem til 2020.

Det fremgår af formanskabets konsoliderede tekst, at agenturet fuldt ud

dækker omkostninger afholdt af medlemsstaterne i forbindelse med, at de

stiller grænsevagter til rådighed til udsendelse af europæiske grænse- og

kystvagthold, herunder reserven til hurtige interventioner. Det drejer sig om

rejseomkostninger, udgifter til vaccinationer, særlige forsikringsbehov,

sundhedsydelser, dagpenge, herunder indkvarteringsomkostninger, og om-

kostninger vedrørende teknisk udstyr.

Det fremgår endvidere, at agenturet finansierer 100 % af indsættelsen af det

tekniske udstyr, der indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk udstyr,

som den pågældende medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Ind-

sættelse af teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af

teknisk udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 75 % af de berettigede

udgifter under hensyntagen til den specifikke situation, som de medlemssta-

ter, der indsætter sådant teknisk udstyr, står i. Herudover er der enighed om,

at teknisk udstyr, der ikke indgår i den lavest fastsatte mængde af teknisk

udstyr, samfinansieres af agenturet med indtil 100 % af de berettigede ud-

gifter.

Forslaget vil kunne have økonomiske konsekvenser for de myndigheder, der

udfører opgaver relateret til grænsekontrol, herunder i forbindelse med ind-

gåelse af bilaterale aftaler mellem agenturet og Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Side

19/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den

25. maj

2016.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har den 18.

marts 2016 fremlagt sin vurdering af grænse- og kystvagtsforslaget. På bag-

grund af vurderingen

er der i den konsoliderede tekst

foretaget en række

ændringer, herunder i forhold til den juridiske ramme og præcisering af

formålet for brugen af persondata og inddragelse af agenturets databeskyt-

telsesansvarlige i forbindelse med klager relateret til databeskyttelsesemner.

Det bemærkes desuden, at en række af de punkter, som EDPS’en havde

fremhævet i sin udtalelse, allerede er imødekommet under forhandlingerne

af forslaget, herunder eksempelvis at forbindelsesofficerer ikke skal have

ubegrænset adgang til nationale systemer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev opnået politisk enighed i Rådet på De Faste Repræsentanters Ko-

mité (Coreper) den 6. april 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig positivt til forslaget, og det vurderes, at forslaget

respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompetencer.

Danmark kan endvidere støtte, at agenturet får yderligere ansvar i forbindel-

se med at assistere medlemsstater ved tilbagesendelser af tredjelandsborge-

re.

Den efterfølgende fastlæggelse af forslagets finansiering finder sted i en

separat proces i form af et finansieringsforslag fra Kommissionen. Regerin-

gen vil i den forbindelse, som vanligt, lægge afgørende vægt på overholdel-

se af EU’s udgiftslofter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den

13. maj

2016.

Side

20/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

Dagsordenspunkt 15: Migration: Opfølgning på EU-Tyrkiet erklærin-

gen fra den 18. marts 2016 samt den seneste udvikling

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

Rådet (retlige indre anliggender) forventes at følge op på EU-Tyrkiet erklæ-

ringen fra den 18. marts 2016 samt udviklingen angående det centrale Mid-

delhav. Formandsskabet har på nuværende tidspunkt ikke orienteret om det

nærmere indhold af dette dagsordenpunkt. Sagen rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke i sig selv anledning til at

redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra

dansk side støttes op om at gennemføre tiltag, der kan begrænse tilstrøm-

ningen af migranter og flygtninge, herunder ved effektiv implementering af

indgåede aftaler.

2. Baggrund

Der forventes at blive fulgt op på EU-Tyrkiet erklæringen fra den 18. marts

2016 og

udviklingen angående det centrale Middelhav. Formandskabet har

endnu ikke orienteret om det nærmere indhold af dette dagsordenspunkt.

3. Formål og indhold

På mødet den 18. marts 2016 mellem EU’s stats- og regeringschefer og

Tyrkiet blev der vedtaget en erklæring, som bygger på EU-Tyrkiet hand-

lingsplanen af 29. november 2015. Ifølge erklæringen skal alle nye irregu-

lære migranter, som ankommer fra Tyrkiet til de græske øer fra og med den

20. marts 2016, tilbageføres til Tyrkiet. EU vil for hver syrer, der tilbagefø-

res til Tyrkiet, genbosætte én syrisk flygtning, der opholder sig i Tyrkiet.

Genbosætning fra Tyrkiet skal ske inden for rammerne af eksisterende til-

sagn fra medlemsstaterne. Erklæringen indeholder ligeledes tekst om frem-

skyndelse af visumliberalisering for Tyrkiet (fra og med udgangen af juni

2016) samt mulighed for supplerende finansiering på 3 mia. euro til flygt-

ninge i Tyrkiet, når de 3 mia. euro under EU-Tyrkiet handlingsplanen er

distribueret.

Den 20. april 2016 udsendte Kommissionen sin første statusrapport på im-

plementering af EU-Tyrkiet erklæringen

(

COM(2016) 231 final).

Siden vedtagelsen af EU-Tyrkiet erklæringen er der sket et markant fald i

antallet af ulovlige grænsekrydsninger fra Tyrkiet til Grækenland,

som trods

udsving på det seneste har ligget på under 100 om dagen.

Den

22. maj 2016

ankom ifølge Frontex 50

irregulære migranter til Grækenland fra Tyrkiet.

Kun et meget begrænset antal irregulære migranter er på nuværende tids-

punkt sendt tilbage til Tyrkiet. Kommissionen oplyser, at

441

irregulære

migranter, heraf

syrere, der er ankommet fra Tyrkiet til de græske øer

Side

21/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

efter den 20. marts 2016, er returnet til Tyrkiet mellem 4. april og

23. maj

2016. Tilbageførslerne omhandler dog alene personer, som ikke har ansøgt

om asyl i Grækenland.

Som det fremgår af EU-Tyrkiet-erklæringen af 18. marts 2016 vil alle mi-

granter skulle behandles i overensstemmelse med relevante internationale

standarder og med respekt for princippet om non-refoulement. Herudover

fremgår det af EU-Tyrkiet-erklæringen, at migranter, der ankommer på de

græske øer, vil blive behørigt registreret, og at enhver asylansøgning vil

blive behandlet individuelt i overensstemmelse med EU’s asylproceduredi-

rektiv.

Den 3. april 2016 vedtog Grækenland en retsakt, som giver mulighed for at

anvende asylproceduredirektivets regler om første asylland og sikkert tred-

jeland samt sikre anvendelsen af effektive procedurer til behandling af an-

søgningerne om asyl, inklusiv appel. Ligeledes har Tyrkiet den 6. april 2016

vedtaget en retsakt, som specificerer, at syrere kan anmode om og tildeles

midlertidig beskyttelse, hvilket dækker både registrerede og ikke-

registrerede syrere i Tyrkiet. I et brev til Kommissionen af 12. april 2016

har Tyrkiet bekræftet, at alle syrere, som tilbageføres under erklæringen, vil

blive tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

Tilbageførsel skal i første omgang ske under den bilaterale tilbagetagelses-

aftale mellem Grækenland og Tyrkiet, men det forventes, at tilbageførsel fra

og med 1. juni 2016 kan ske på baggrund af tilbagetagelsesaftalen mellem

EU og Tyrkiet.

Fsva. operationelle foranstaltninger, er hotspots’ene blevet omdannet med

henblik på at fremme hurtig tilbageførsel til Tyrkiet, herunder ved inddra-

gelse af hjemsendelses- og asylmedarbejdere på hotspots’ene. På trods af

faldet i antallet af ankomster ses dog et betydeligt pres på modtagelseskapa-

citeterne på de græske øer, hvilket bl.a. giver udfordringer ift. varetagelse af

behovet hos børn og andre sårbare grupper. Presset på modtagelseskapacite-

terne sker som konsekvens af, at de irregulære migranter nu er begyndt at

ansøge om asyl i Grækenland i kombination med, at der endnu ikke er sket

tilbageførsel af irregulære migranter, der har søgt om asyl.

Med henblik på at støtte de græske myndigheder har EASO og Frontex den

19. marts 2016 anmodet medlemsstaterne om nationale eksperter. Frontex

har anmodet om 1.500 grænseeksperter til at bistå med tilførsel af migranter

samt 50 tilbageførelses- og hjemsendelseseksperter. EASO har anmodet om

472 asylsagsbehandlere og 400 tolke. Generelt har medlemsstaterne afgivet

tilsagn, som imødekommer anmodningerne fra Frontex og EASO, men der

udestår dog en væsentlig udfordring ift. at tilvejebringe et tilstrækkeligt an-

tal tolke.

Side

22/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

På baggrund af anmodningerne af 19. marts 2016 fra EASO og Frontex har

Danmark stillet 11 asylsagseksperter og 5 grænseeksperter til rådighed for

asylsagsbehandlingen og tilbageførsel til Tyrkiet.

Pr. 20. april 2016 er 318 grænseeksperter og 21 andre eksperter udsendt som

led i Frontex’ anmodning, og 63 asylsagsbehandlere og 67 tolke udsendt på

baggrund af EASO’s anmodning. Endvidere er 25 tyrkiske forbindelsesoffi-

cerer blevet udstationeret til de græske hotspots og 5 forbindelsesofficerer er

udstationeret til ankomststederne i Tyrkiet. Kommissionen forventer, at ka-

paciteten til behandling af asylansøgninger medio maj er på 200 sager pr.

dag.

En styringskomité bestående af Kommissionen, Grækenland, EASO, Fron-

tex, Europol, formandskabet (Nederlandene), Frankrig, Storbritannien og

Tyskland fører tilsyn med implementering af erklæringen ift. tilbageførsel

og genbosætning samt adresserer flaskehalsproblemer.

Den 25. april 2016 har Kommissionen modtaget et brev fra Tyrkiet, der gi-

ver de samme garantier til ikke-syriske asylansøgere, som tidligere er givet

til syriske asylansøgere. Nævnte garantier, såfremt disse vurderes at være

tilstrækkelige, skal bane vejen for iværksættelse af sagsbehandling og tilba-

geførsel af ikke-syrere i overensstemmelse med asylproceduredirektivets

regler. Det nærmere indhold af nævnte brev kendes dog ikke på nuværende

tidspunkt.

Endelig bemærkes, at der mellem den 4. april og

23.

maj 2016 er genbosat

280

syrere fra Tyrkiet til henholdsvis Tyskland, Finland, Litauen, Nederlan-

dene og Sverige. På nuværende tidspunkt arbejdes der med udarbejdelse af

et sæt standardprocedurer (SOPs) for genbosætning ud af Tyrkiet, som for-

ventes vedtaget som medlemsstatskonklusioner.

Ifølge Frontex benyttes ruten over det centrale Middelhav til Italien for-

trinsvis af irregulære migranter fra Afrika, som typisk rejser fra Libyen.

Antallet af ankomster til Italien i 2016 er nogenlunde det samme, som i

samme periode i 2015.

Der er ikke tegn på, at syrere, afghanere og irakere i stigende grad skulle

være begyndt at rejse over det centrale Middelhav til Italien. Der er tegn på,

at afrejse fra Egypten til Italien benyttes i stigende grad. Generelt svinger

tallene for ankomster til Italien meget.

Der forventes at være fokus på tiltag, der kan bidrage til at sikre håndterin-

gen af den nuværende situation på ruten over det centrale Middelhav til

Italien.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Skal ikke høres.

Side

23/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Allerede igangsatte og kommende initiativer på migrations- og flygtninge-

området kan have statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s

budget. Fsva. igangsatte initiativer er de statsfinansielle konsekvenser uddy-

bet nærmere i de enkelte sagsfremstillinger.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den

25. maj

2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være generel støtte til en mere effektiv im-

plementering af eksisterende og nye tiltag med henblik på at dæmpe migra-

tionspresset på EU.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og

flygtningesituation kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende

lovgivning og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-

Tyrkiet handlingsplanen og EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af fuldt

operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraf-

tryksoptag af alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.

Herudover støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af

personer uden lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Regeringen vil generelt være positivt stemt overfor tiltag, der kan bidrage til

at styrke kontrollen ved de ydre grænser og genoprette Schengen-områdets

normale funktion, idet Schengen-grænsekodeks og Dublin-systemet bør

anvendes fuldt ud. Schengen-landene bør således nægte indrejse ved de ydre

grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne,

og som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed

for at gøre det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den

13. maj

2016.

Side

24/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16

Dagsordenspunkt 16: Schengen-områdets funktion: Niende halvårlige

rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrøren-

de Schengen-områdets funktion (1. november 2015 – 30. april 2016)

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Den niende halvårlige rapport om Schengen-områdets funktion er på nuvæ-

rende tidspunkt ikke blevet offentliggjort af Kommissionen. Det er dog for-

ventningen, at fokus fortsat vil være på migrationskrisen, og de foranstalt-

ninger, som er igangsat i relation hertil inden for rammerne af Schengen-

samarbejdet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Sagen giver ikke i sig selv anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige

og statsfinansielle konsekvenser. Regeringen vil tage stilling til rapporten

og fastlægge en holdning hertil, når rapporten foreligger.

2. Baggrund

Siden 2011 har Kommissionen udarbejdet halvårlige rapporter til Europa-

Parlamentet og Rådet om Schengen-områdets funktionsmåde. Rapporten

skal bruges som grundlag for debat og beslutningstagning i relation til for-

slag, som skal forbedre og styrke Schengen-områdets funktion.

Rapporten beskriver som udgangspunkt udviklingen på Schengen-området i

relation til de forskellige aspekter af Schengen-samarbejdet. I lyset af den

igangværende migrationskrise fokuserede Kommissionens seneste rapport

(den ottende halvårlige rapport) på de udfordringer, som migrationskrisen

har medført. Rapporten fokuserer således på de foranstaltninger, som med-

lemsstaterne har indført ved deres grænser i lyset af det store antal migran-

ter, der ankommer til Schengen-området og de efterfølgende sekundære

bevægelser. Rapporten fokuserer også på foranstaltninger indført efter ter-

rorangrebene i Paris den 13. november 2015, og forsøget på et terrorangreb

på et tog mellem Amsterdam og Paris den 21. august 2015.

3. Formål og indhold

Formålet med rapporten er at styrke samarbejdet indenfor Schengen-

området og at gennemgå, hvilke udfordringer som samarbejdet står overfor.

Den niende rapport, som er på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 9.-10. juni 2016, er endnu ikke fremlagt af Kommissionen.

Det er forventningen, at fokus i rapporten fortsat vil være på migrationskri-

sen og en opfølgning på de tiltag, som er igangsat.

Følgende punkter forventes at blive behandlet:

Side

25/26

Rådsmøde nr. 3473 (retlige og indre anliggender) den 9-10. juni 2016 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 9-10/6-16 - pkt. 13 - 16



Grænsepakken – status for arbejdet med vedtagelsen af grænse- og

kystvagtsforslaget og ændring af Schengen-grænsekodeks. Det er

formandskabets målsætning at afslutte trilogforhandlingerne inden

udgangen af juni 2016.

Terrorbekæmpelse – i lyset af det seneste terrorangreb, som fandt

sted i Bruxelles den 22. marts 2016.

Smart Borders-pakken – status om den aktuelle forhandlingsproces.

Indførslen af midlertidig grænsekontrol – Kommissionens køreplan

– Tilbage til Schengen, hvor der bl.a. i relation til køreplanen blev

indgået en aftale den 12. maj om, at de lande, som har indført mid-

lertidig grænsekontrol, kan forlænge denne i en seks måneders peri-

ode i henhold til Schengen-grænsekodeks artikel 29.



4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Ikke relevant

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl og indvandringssamarbej-

de den 25. maj 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke tilkendegivelser fra de øvrige medlemsstater.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil generelt være positivt stemt overfor tiltag, der kan bidrage til

at styrke kontrollen ved de ydre grænser og genoprette Schengen-områdets

normale funktion, idet Schengen-grænsekodeks og Dublin-systemet bør

anvendes fuldt ud. Schengen-landene bør således nægte indrejse ved de ydre

grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne,

og som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed

for at gøre det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

26/26