Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3
Offentligt
1643793_0001.png
EU og Internationalt
Den 6. juni 2016
MFVM 084
___________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)
den 16. – 17. juni 2016
____________________________________________________________________
1.
Rådskonklusioner om reformulering af fødevarer
- Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
side 2
1.
2.
3.
1
 Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16.-17. juni 2016 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 16-17/6-16, pkt. 13
1643793_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (BESKÆFTIGELSE, SOCIALPOLITIK, SUNDHED OG
FORBRUGERPOLITIK) den 16. – 17. juni 2016
1.
Rådskonklusioner om reformulering af fødevarer
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Rådskonklusioner om reformulering af fødevarer forventes at blive vedtaget på rådsmøde (beskæftigelse,
socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16. - 17. juni 2016. Formandskabet arbejder for, at der i
årene fremover fastholdes et politisk fokus på området. Rådskonklusionerne har til hensigt at sikre
fremdriften i arbejdet med reformulering af fødevarer -så produkternes sammensætning, med afsæt i
frivillige aftaler og involvering af alle parter, gradvis ændres i en positiv retning set i forhold til den
aktuelle sundhedsdagsorden.
Baggrund
Det nederlandske formandskab afholdt den 22. -23. februar 2016 en konference om sundere fødevarer under
titlen: ”Healthy Product Improvement - Making the Healthy Choice the Easy Choice”. Formandskabet
mener, at mange af de store aktører på EU-markedet er grænseoverskridende, og at man igennem
partnerskaber i EU-regi nemmere - og med en større gennemslagskraft - kan sikre en samlet indsats.
Resultatet af konferencen blev ”Roadmap for Action on Product Improvement”, som flere medlemsstater og
organisationer tilsluttede sig. Der er ikke tale om flere regler, men om at arbejde for brede frivillige aftaler.
Reformulering af fødevarer forventes sat på dagsordenen til rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed
og forbrugerpolitik) den 16. - 17. juni 2016 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.
Formål og indhold
Rådskonklusionerne om reformulering af fødevarer lægger op til en holistisk tilgang, der inkluderer
udvikling af produkter og miljøer, som støtter og opfordrer til, at det sunde valg bliver det nemme valg. Der
lægges op til en langsigtet fælles agenda for produktudvikling i EU, som kan ske ved overvejelser om at
forbedre det videnskabelige grundlag, monitorering og dataindsamling på EU niveau, samt ikke mindst at
arbejde i offentlige-private partnerskaber på EU niveau. Der er en foreløbig forventning om, at tiltagene skal
bidrage til at gøre det sundere valg til et nemmere valg inden udgangen af 2020. Arbejdet tager
udgangspunkt i nationale tiltag, der igangsættes i de enkelte medlemsstater.
Rådskonklusionerne skal ses som en opfølgning på de initiativer, der er igangsat i EU High Level- gruppen
for ernæring og fysisk aktivitet, hvor der ses på reformuleringen af produkter i forhold til de mest relevante
næringsstoffer, det vil sige salt, mættet fedt og sukker. Initiativerne er baseret på frivillige ordninger. Det
første initiativ, som Danmark har valgt at være en del af, har handlet om produktreformulering, der kan
reducere forarbejdede fødevarers indhold af salt. Initiativet har ligget i god forlængelse af de nationale
initiativer, der foregår på saltområdet i Danmark i forbindelse med arbejdet med nøglehulsmærket, og er
blevet fulgt op af etablering af ”Saltpartnerskabet”, hvor Fødevarestyrelsen i samspil med erhverv og andre
interessenter fastsætter mål for reduktionen af saltindholdet og afholder fælles kampagner.
Det seneste fælles EU-initiativ er et bilag om reformulering i forhold til tilsat sukker, som der var tilslutning
til i december 2015 - også fra Danmark. Sukker er en væsentlig årsag til overvægt, især blandt
kortuddannede, og en fælles indsats med en målsætning om at reducere produkternes indhold med 10 %
inden 2020 er et ambitiøst og vigtigt bidrag til forebyggelse af overvægt - særligt blandt børn. Der er tale om
en frivillig ordning og selve implementeringen er op til den enkelte medlemsstat. Initiativer i andre
medlemsstater kan bidrage til yderligere sukkerreduktion i Danmark, idet mange søde produkter, der
markedsføres i Danmark, produceres i andre medlemsstater.
2
 Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16.-17. juni 2016 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 16-17/6-16, pkt. 13
1643793_0003.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, da der ikke skal tages stillingtag til et konkret forslag.
Gældende dansk ret
Rådskonklusioner har status af hensigtserklæringer og er ikke i sig selv retligt bindende. Der forventes ikke
ændringer af dansk lovgivning.
Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
for EU’s budget. Sagen i sig selv skønnes heller ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Ligeledes medfører sagen i sig selv ingen nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Det forventes generelt, at initiativer til reformulering af fødevarer medfører et øget beskyttelsesniveau i
Danmark og i EU.
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg EU-underudvalg, hvor
der er indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer og den europæiske organisation ”Food and Drink in Europe” bakker op om reformulering af
fødevarer med særlig fokus på det nederlandske initiativ med Roadmap for Action on Product Improvement.
DI Fødevarer finder det positivt, at initiativet bakker op frivillige aftaler og afspejler en generel accept af, at
arbejde som dette foregår i partnerskaber, hvor alle interessenter arbejder sammen. DI Fødevarer finder det
derfor væsentligt, at der ikke fastsættes specifikke mål for de produktforbedringer, der løbende foregår. DI
Fødevarer bemærker også, at der er et stort økonomisk potentiale forbundet med udviklingen af
sundhedsfremmende fødevarer. Hertil at de aktiviteter, som nævnes i Roadmap for Action on Product
Improvement, skal adresseres, for at potentialet kan indfries. Det handler om at identificere hindringer for
fødevarevirksomheder i det indre marked og anbefalinger til, hvordan disse hindringer fjernes. Herudover
foreslås at initiere og støtte innovation og forskning med henblik på at optimere mulighederne for ny
teknologi og forskningsprojekter. For DI Fødevarer er det centralt, at disse punkter omfattes, og at Danmark
aktivt arbejder for, at det sker. DI Fødevarer vurderer, at sundhedsfremmende fødevarer er et område med et
betydeligt vækstpotentiale i de kommende år. Den danske ingrediensbranche er helt i front i verden som
underleverandører til fødevarer med 14 procent af det globale marked. Derfor er det vigtigt, at Danmark
bakker op om denne branche. Både for virksomhedernes og for forbrugernes skyld.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at mange af Landbrug & Fødevarers medlemmer gennem flere år har
arbejdet med at gøre det sunde valg det nemme valg, og har i relation til reformulering især arbejdet for at
udvikle fødevarer, som lever op til Nøglehulsmærkningen. Herudover sidder Landbrug & Fødevarer med i
Fuldkornspartnerskabet og i Saltpartnerskabet og har derigennem fulgt reformuleringsdagsordenen tæt.
Landbrug & Fødevarer bakker op om de overordnede rammer for reformulering, herunder den frivillige
indsats og partnerskabstankegangen. Virksomhedernes konkrete reformulering/de nye produkter skal
således bakkes op både af forbrugeroplysning om saltindtag og en indsats, som kan stimulere til efterspørgsel
efter reformulerede produkter i hele kæden, og derfor er en samlet indsat fra flere aktører både relevant og
nødvendig. Der er fortsat brug for og stor efterspørgsel efter, at virksomhederne kan markedsføre indsatsen
for reformulering, også selvom reduktionen af eksempelvis salt i en fødevare ikke når niveauet for at anprise
reduktionen i henhold til anprisningsordningen. Reformulering, der virker, er således også spørgsmål om at
tage små skridt og vænne forbrugerne til en ny smag og også være parat til at give virksomhederne mulighed
for at markedsføre de nye produkter.
3
 Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16.-17. juni 2016 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 16-17/6-16, pkt. 13
1643793_0004.png
Dansk Erhverv bidrager til at fremme sund levevis og ansvarlighed. Dansk Erhverv mener, at frivillige
initiativer giver større engagement og kan være mere effektfulde i forhold til traditionel lovgivning. I
Danmark har man eksempelvis Saltpartnerskabet, detailhandlens 13-punktsplan, ligesom organisationer og
virksomheder inden for dagligvarehandlen, fødevareindustrien og medieverdenen har udarbejdet et frivilligt
kodeks for markedsføring for fede og søde fødevarer i børnemedier. På europæisk plan har den europæiske
handel- og engrosorganisation EuroCommerce arbejdet intensivt med reduktion af sukker i samarbejde med
andre aktører på tværs af værdikæden.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemsstater bakker op om vedtagelsen af rådskonklusionernes sigte og indhold.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det positivt, at der er fokus på reformulering af fødevarer. Danmark kan basere arbejdet
med at indfri fælles målsætninger på eksisterende gode nationale erfaringer med produktreformulering
indenfor rammerne af Nøglehulsmærket og frivillige partnerskaber.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4