Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3474 - Beskæftigelse m.v. Bilag 5
Offentligt
SAMLENOTAT
1. juni 2016
Vores reference:
Sag nr. 2016021711
Søfartspolitik, Jura og Sø-
fartssociale forhold
/Kristina Ravn
Direktiv om gennemførelse af aftale om gennemførelse af ILO's
2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, KOM(2016)
235
Revideret notat i forhold til grund- og nærhedsnotat, som oversendt den
31. maj 2016. Ændringer er markeret med kursiv.
SØFARTSSTYRELSEN
Carl Jacobsens Vej 31
2500 Valby
1.
Resume
Tlf.
Fax
+45 72196000
+45 72196001
Formålet med forslaget er at gennemføre den aftale om gennemførelse af
ILO’s konvention nr. 188 fra 2007 om arbejdsforhold i fiskerisektoren,
som er indgået af arbejdsmarkedets parter i 2013.
Direktivforslaget indeholder bestemmelser om gennemførelse af aftalen,
der vedlægges som et bilag
til direktivet.
CVR-nr. 29 83 16 10
EAN-nr. 5798000023000
[email protected]
www.sofartsstyrelsen.dk
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET
Forslaget indeholder herudover bestemmelser, hvorefter medlemsstater-
ne kan opretholde eller indføre bestemmelser, som er gunstigere for ar-
bejdstagerne end de, som fremgår af parternes aftale. Gennemførelsen af
EU regler kan ikke anvendes som begrundelse for at sænke det generelle
niveau for arbejdstagere i en medlemsstat.
Medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationa-
le bestemmelser, som implementerer direktivet.
Kommissionen ønsker med forslaget at skabe en konsolideret lovramme,
som skal regulere arbejdsvilkårene for havfiskerisektoren og herigennem
at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for arbejdstagere i fiskerisektoren
og sikre dem tilstrækkelig beskyttelse og bæredygtige jobs.
Direktivudkastet indeholder som bilag den aftale, som er indgået af par-
terne. Aftalen indeholder i lighed med ILO-konventionen bestemmelser
om lægeundersøgelse, hviletid for fiskere, krav om skriftlig ansættelsesaf-
tale, hjemsendelse og om private arbejdsmarkedstjenester.
De danske regler på området lever i vid udstrækning allerede op til kra-
vene i arbejdsmarkedets parters aftale. Forslaget kan dog give anledning
Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16.-17. juni 2016 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 16/6-16, pkt. 7
2/8
til mindre præciseringer i det danske regelsæt, herunder i lov om søfa-
rendes ansættelsesforhold m.v.
Direktivets ikrafttræden knytter sig til ikrafttræden af konvention nr. 188,
som på forslagets fremsættelsestidspunkt alene er ratificeret af Frankrig i
EU.
Regeringens holdning overordnet er positiv over for gennemførsel af af-
talen, samtidig med at Danmark vil arbejde for, at direktivets anvendel-
sesområde ikke indskrænkes.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 29. april 2016 fremsat forslag til direktiv om gen-
nemførelse af den aftale, der er indgået af Sammenslutningen af Land-
brugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportar-
bejderforbund (ETF) og sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisa-
tioner i EU (Europêche) af 21. maj 2012 som ændret den 8. maj 2013,
vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations
2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (herefter konvention
nr. 188).
Forslaget er oversendt til Rådet den 2. maj 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsendt med hjemmel i traktatens (TEUF) artikel 155, stk.
2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag fra
Kommissionen. Europa-Parlamentet er ikke med lovgiver, men skal un-
derrettes, hvilket er sket med Kommissionens oversendelse af forslaget.
Forslaget er desuden i tråd med Kommissionens arbejde med at etablere
et retfærdigt og ægte transeuropæisk arbejdsmarked, som giver arbejdsta-
gerne tilstrækkelig beskyttelse og bæredygtige jobs.
Kommissionen ønsker at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for fiskere, der
arbejder på fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag. Det skal ske ved at
fastlægge en konsolideret lovramme, som skal regulere arbejdsvilkårene for
havfiskerisektoren.
3.
Formål og indhold
Forslagets formål er at iværksætte den aftale om gennemførelsen af ILO’s
konvention nr. 188, som er indgået mellem Cogeca, ETF og Europêche.
Forslaget indeholder bestemmelser om gennemførelsen af aftalen, der ved-
lægges som et bilag til direktivet. Direktivet indeholder herudover bestem-
melser om, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser,
som er mere gunstige, men at man samtidig ikke kan bruge direktivet som
begrundelse til at fjerne eller reducere allerede eksisterende goder.
Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16.-17. juni 2016 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 16/6-16, pkt. 7
1644143_0003.png
3/8
Forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen har givet anledning til ændringsfor-
slag der betyder, at direktivet alene retter sig mod havfiskeri (justering af
præambelbetragtning nr. 12 og nr. 19, samt til direktivets artikel 2).
Medlemsstaterne skal herudover fastsætte, hvilke sanktioner der gælder for
overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direkti-
vet.
Implementeringsfristen foreslås at være to år, og Kommissionen skal fore-
lægge en rapport for Rådet om gennemførelsen, anvendelsen og evaluerin-
gen af direktivet senest 5 år efter direktivets ikrafttræden. Direktivet træder i
kraft på den dato, hvor også konvention nr. 188 træder i kraft.
Aftalen, der gennemfører væsentlige dele af konvention nr. 188, indehol-
der bl.a. bestemmelser om betingelserne for tjenesten, herunder om be-
sætning, hviletid og besætningsliste, ansættelsesaftale, hjemsendelse,
etablering af private arbejdsmarkedstjenester samt betaling af løn. Aftalen
er vedlagt direktivudkastet som bilag.
Parternes aftale indeholder ikke bestemmelser om certificering og kontrol
af disse bestemmelser, der er rettet mod landenes administrationer og som
også er en del af ILO konventionen. Dette er normalt ikke forhold, som
kan aftales af arbejdsmarkedets parter.
Aftalen er opdelt i en præambel, 6 dele samt 2 bilag. Nogle af dele er un-
derinddelt.
Aftalens del 1 og 2
omfatter definitioner, anvendelsesområde og generelle
principper – sidstnævnte vedrørende rederens, skibsførerens og fiskerens
ansvar.
Aftalen finder i henhold til artikel 2 anvendelse for 1) alle fiskere, der ar-
bejder i hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt
eller et ansættelsesforhold på fiskerfartøjer, der udøver kommercielt fi-
skeri, og 2) alle andre fiskere, som er til stede på samme fartøj sammen
med fiskere, der er omhandlet i 1), med henblik på at sikre beskyttelsen af
den overordnede sikkerhed og sundhed.
Begrænsede kategorier af fiskere eller fiskefartøjer kan af medlemsstaten
af objektive grunde og efter en høring fritages fra alle eller visse af kra-
vene i aftalen i en periode på op til 5 år i henhold til aftalens artikel 3.
Aftalens del 3
vedrører mindstekravene for arbejde om bord i fiskeskibe,
herunder krav til mindstealder og lægeundersøgelse.
Kravene til lægeundersøgelse svarer til de krav, som stilles til søfarende i
henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold MLC (Maritime
Labour Convention).
Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16.-17. juni 2016 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 16/6-16, pkt. 7
1644143_0004.png
4/8
Aftalens del 4
regulerer betingelserne for tjenesten, som omfatter forhold
vedrørende bemanding, arbejds- og hviletid, besætningsliste, ansættelses-
aftale, hjemsendelse samt forhyring og formidling.
Artikel 12 indeholder en forpligtelse for fiskeskibe til at udarbejde en be-
sætningsliste og udlevere en kopi heraf til bemyndigede personer på land
enten forud for fartøjets afrejse eller umiddelbart derefter.
Staten overtager i henhold til aftalens artikel 19 ansvaret for hjemsendel-
se af fiskere, hvis ejeren af et fiskerfartøj undlader at sørge herfor, når fi-
skeren har ret til hjemsendelse, fx som følge af kontraktens ophør eller
lignende.
Medlemsstaterne forpligtes i henhold til artikel 20 til at forbyde private
arbejdsmarkedstjenester at anvende metoder, mekanismer eller lister, der
har til formål at forhindre, at fiskere tager arbejde, samt at kræve, at ingen
gebyrer eller lignende betales af fiskeren.
Aftalens del 5
vedrører opholdsrum og kost. På dette særlige område fin-
des mulighed for at leve op til reglerne ved såkaldt substantiel ækviva-
lens, dvs. i kollektive overenskomster eller på anden vis uden direkte lov-
regulering. Herved forstås regler, der tilgodeser samme formål som den
konkrete bestemmelses indhold.
Del 5 vedrører desuden
sundhedsforhold, sygdomsbehandling og social
sikring, der dækker sygdomsbehandling og arbejdsmiljø.
Del 6
indeholder bestemmelser om ændringer af aftalen.
Aftalens bilag I
knytter sig til del 4 vedrørende indholdet af ansættelsesaf-
talen og indeholder de oplysninger, som skal fremgå af ansættelsesafta-
len, medmindre oplysningen er overflødig, fordi spørgsmålet er reguleret
i anden sammenhæng, fx i nationale love eller i kollektive overenskom-
ster.
Aftalens bilag II
knytter sig til del 5 og indeholder detaljereguleringen for
opholdsrum.
En del af bestemmelserne i aftalen er allerede reguleret via EU regler. Det
gælder fx regler om hviletid/arbejdstid og regler om sundhedsforhold, ar-
bejdsmiljø, skriftlige ansættelseskontrakter m.v.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Kommissionen har underrettet Europa-Parlamentet i henhold til artikel 155,
stk. 2, i TEUF ved at oversende sit forslag til et direktiv, der indeholder af-
talen. Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16.-17. juni 2016 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 16/6-16, pkt. 7
1644143_0005.png
5/8
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagets formål ikke kan opfyldes af med-
lemsstaterne alene. Havfiskeri er en tværnational sektor, der opererer på
verdensplan. Fiskefartøjer sejler under forskellige EU-flag, men opererer
også uden for territorialfarvandet i den pågældende EU-medlemsstat, i
farvande, der er under de øvrige medlemsstaters jurisdiktion, og i interna-
tionale farvande m.v.
Rådet
1
bemyndigede i 2010 EU-medlemsstaterne til at ratificere konven-
tionen. Frankrig er pt eneste EU-land, som har ratificeret konventionen.
Kommissionen anfører derfor, at en ratifikation af kun nogle af EU’s sta-
ter ikke ville sikre et tilsvarende niveau af ordentlige leve- og arbejdsvil-
kår i EU for fiskere og lige vilkår for så vidt angår konkurrenceevne mel-
lem EU’s medlemsstater.
Især ønskes der fælles standarder på spørgsmål, som endnu ikke er med-
taget i EU-lovgivningen, såsom lægeerklæringer for fiskere, retten til
hjemsendelse og lægebehandling på land.
Det er regeringens opfattelse, at forslaget overholder nærhedsprincippet,
da harmoniseringen af arbejdsforhold i fiskerisektoren, som er en tværna-
tional sektor, alene kan ske gennem fælleslovgivningen.
Med lovgivning
på EU-plan sikres det, at der bliver indført lige konkurrencemæssige for-
hold mellem EU-landene, herunder således at der ikke er forskellige vil-
kår for fiskefartøjer i de lande, som måtte have ratificeret ILO-
konventionen, og de lande, som ikke har ratificeret konventionen.
6.
I lov nr. 493 af 12. juni 2010, hvorved ILO’s konvention om søfarendes
arbejdsforhold (MLC) blev gennemført, er der givet en bemyndigelse til
at undtage fiskeskibe fra de regler i loven, der følger af denne konvention
om arbejdsforhold på handelsskibe, hvilket giver mulighed for at have
særlige regler for fiskerisektoren, hvilket ILO konvention nr. 188 er ud-
tryk for.
I Danmark blev dele af konvention nr. 188 gennemført ved lov nr. 251 af
30. marts 2011 om ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs og sø-
mandsloven. Den del af loven, som vedrører konvention nr. 188, afventer
dansk ratifikation, og at konventionen bliver sat i kraft internationalt.
Det
har ikke mindst betydning for konventionens krav om, at de større fiske-
skibe skal certificeres som bevis for overholdelse af konventionens be-
stemmelser. En række andre krav, der følger af konventionen fx lægeun-
dersøgelse, skriftlig ansættelseskontrakt, hviletid, mindstealder m.v. gæl-
der allerede i Danmark.
Gældende dansk ret
1
Rådets afgørelse 2010/321/EU af 7. juni 2010 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Eu-
ropæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention
om arbejdsforhold i fiskerisektoren (Konvention nr. C 188) (EUT L 145 af 11.6.2010, p.12).
Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16.-17. juni 2016 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 16/6-16, pkt. 7
1644143_0006.png
6/8
Krav om certifikater og kontrol er ikke med i direktivudkastet. Spørgsmå-
let om certifikater bliver pt. kun aktuelt i forbindelse med, at konventio-
nen træder i kraft internationalt og i forbindelse med en ratifikation.
Særligt om anvendelsesområdet
I lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. foreligger der ikke en sådan
definition af ansatte på fiskeskibe, som foreslås i aftalens artikel 2. Der
kan derfor blive behov for mindre præciseringer af bl.a. persongruppen i
lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
Særligt om arbejds- og hviletid
Regler om hviletid for fiskere er på nuværende tidspunkt omfattet af Ar-
bejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF), som i artikel 21 indeholder reg-
ler om arbejdstagere, der arbejder om bord på havgående fiskerfartøjer.
Arbejdstidsdirektivets artikel 14 fastslår imidlertid, at direktivet ikke fin-
der anvendelse, hvis andre fællesskabsinstrumenter indeholder mere spe-
cifikke forskrifter vedrørende tilrettelæggelsen af arbejdstiden for visse
former for beskæftigelse eller erhvervsvirksomhed.
På tilsvarende vis fremgår det af artikel 11, stk. 1, litra a, i arbejdsmarke-
dets parters aftale, at artikel 3-6, 8 og 21 i arbejdstidsdirektivet ikke fin-
der anvendelse. Ved vedtagelse af direktivforslaget ophører derfor ar-
bejdstidsdirektivets regulering af
fiskeres hviletid og maksimale arbejds-
tid på ugentlig basis
og erstattes af de nye regler.
De foreslåede grænser for hviletid i parternes aftale svarer til de nugæl-
dende danske regler.
Særligt om besætningslister
Aftalen indeholder i artikel 12 en regel om, at ethvert fartøj skal have en
besætningsliste, hvoraf der skal udleveres en kopi til bemyndigede perso-
ner på land inden eller umiddelbart efter fartøjets afrejse, som på nuvæ-
rende tidspunkt ikke findes i dansk ret. Der er lagt op til en uformel for-
anstaltning, hvis formål er at fastslå antallet af tilstedeværende om bord
på fiskeskibet i tilfælde af nødsituationer, hvor
eftersøgnings- og nød-
beredskabet skal iværksættes. En sådan forpligtelse vil kunne fastsættes
administrativt.
Særligt om statens pligt til at sørge for hjemsendelse
I henhold til § 10a i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. kan Sø-
fartsstyrelsen sikre hjemsendelse for ”personer, der som følge af rederens
væsentlige misligholdelse af deres ansættelseskontrakt er efterladt på et
dansk skib”. Ordningen er på finansloven.
Statens ansvar i henhold til aftalens artikel 19 for at sørge for hjemsen-
delse af fiskere, hvis ejeren af et fiskerfartøj undlader at sørge herfor, når
fiskeren har ret til hjemsendelse, anses for omfattet af den eksisterende
ordning.
Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16.-17. juni 2016 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 16/6-16, pkt. 7
1644143_0007.png
7/8
Særligt om private arbejdsmarkedstjenester
Aftalens artikel 20 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF om vikararbejde. Af artikel
20 fremgår det, at medlemsstaterne skal forbyde private arbejdsmarkedstje-
nester at anvende metoder, mekanismer eller lister, der har til formål at for-
hindre, at fiskere tager arbejde, samt at medlemsstaterne er forpligtede til at
sikre sig, at ingen gebyrer til private arbejdsmarkedstjenester betales af fi-
skeren.
Der er ikke fastsat regler om private arbejdsmarkedstjenester for fiskere i
dansk ret, og aftalen forpligter i henhold til sin ordlyd ikke medlemsstaterne
til at gøre dette, når blot det sikres, at ingen gebyrer til private arbejdsmar-
kedstjenester afholdes af fiskeren. For søfarende på danske handelsskibe er
der derimod fastsat regler om private forhyrings- og formidlingstjenester.
Særligt om procedurer for behandling af klager vedrørende indkvartering
Der vil være behov for administrativt at fastsætte en adgang for fiskere til at
klage over forhold, som vedrører deres indkvartering i det omfang, indkvar-
teringen ikke lever op til aftalens krav. En sådan klageadgang
har altid væ-
ret mulig, men nye procedurer om bl.a. information til flagstaten skal indfø-
res.
Særligt om drikkevand
Det er i dansk ret fastsat i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., at
kost mv. skal være gratis for mandskabet under udmønstringsperioden. Det-
te svarer til aftalens artikel 24. Nærmere regler om kost og drikkevand er
desuden fastsat administrativt og vil skulle justeres, navnlig for så vidt an-
går regler om drikkevandets mængde.
Særligt om opholdsrum
Der vil være behov for mindre tilpasning af danske regler fx for så vidt an-
går dækshøjden, som i henhold til gældende danske regler skal være 198
cm, hvorimod aftalens artikel 25 og bilag II foreskriver en dækshøjde på
200 cm. Ændrede krav vil ikke blive stillet til skibe, der i dag fører dansk
flag, men vil i henhold til aftalens bilag II finde anvendelse på skibe, som
indflages, ibrugtages eller ombygges væsentligt efter konventionens ikraft-
træden.
Dette svarer til indholdet af ILO konvention nr. 188.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget kan give anledning til mindre præciseringer i det danske regel-
sæt, herunder i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Direktivet vurderes at
medføre løbende administrative konsekvenser for erhvervslivet under 4
mio. kr. årligt.
Rådsmøde nr. 3474 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16.-17. juni 2016 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 16/6-16, pkt. 7
1644143_0008.png
8/8
Beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8.
Høring
Forslaget har været i høring i Skibsfartspolitisk Specialudvalg og Speci-
aludvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.
Maskinmestrenes Forening anbefaler forbedrede leve- og arbejdsvilkår for
fiskere på fartøjer, der har flag fra en EU-medlemsstat.
Danmarks Fiskeriforening har oplyst at have deltaget i arbejdet i Europeche,
og har derfor ingen bemærkninger til det fremsendte.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt forventes de øvrige medlemsstater at stille sig positive over for
Kommissionens forslag.
En række medlemslande har dog indikeret et ønske om, at direktivets an-
vendelsesområde indskrænkes, således at det ikke gælder for fiskere, der
aflønnes ved en andel af fangsten, idet disse i visse medlemslande ikke
opfattes som ansatte.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt tiltag, som bidrager til gennemførelsen af et vel-
fungerende indre marked. Regeringen støtter endvidere tiltag, hvormed
dansk konkurrenceevne øges, herunder ved at danske standarder for ar-
bejdstagere i fiskerisektoren modsvares af tilsvarende standarder på EU
plan. Herudover støttes generelt en global regulering af samme forhold.
Regeringen stiller sig derfor positiv over for direktivudkastet, men vil ar-
bejde for, at der ikke under forhandlingerne sker en indskrænkning af an-
vendelsesområdet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 31. maj 2016.