Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3475 - økofin Bilag 1
Offentligt

7. juni 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016

1) Direktiv om skatteundgåelse

Politisk enighed

KOM(2016) 26

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Status

KOM(2013) 71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Styrkelse af bankunionen

Rådskonklusioner mm.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Prospektforordning

Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

5) Forordning om pengemarkedsforeninger

Generel indstilling

KOM(2013) 615

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

6) Implementering af bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

7) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

8) Omvendt betalingspligt for moms

Præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

9) Adfærdskodeks vedr. erhvervsbeskatning

Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

10) Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner samt rapport om skatteem-

ner under Konkurrenceevnepagten

Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

11) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Udkast til rådsbeslutning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

12) Revisionsrettens rapport om implementering af proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

13) Forberedelse af DER: Landeanbefalinger mv.

Godkendelse

KOM(2016) 321-348

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

14) Forberedelse af DER: Nationale konkurrenceevneråd

Vedtagelse

KOM(2015) 601

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

15) Forberedelse af DER: Fælles euroområde repræsentation i IMF

Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

16) Forberedelse af DER: Øvrige emner

Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

112

116

121

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 1:

KOM(2016)26

Direktiv om skatteundgåelse

1. Resume

Kommissionen fremlagde 28. januar 2016 en pakke med tiltag rettet mod skatteundgåelse på

selskabsskatteområdet, herunder et direktivforslag om regler til bekæmpelse af metoder til skat-

teundgåelse (”skatteundgåelsesdirektivet”). Direktivforslaget blev drøftet indgående på ECO-

FIN 25. maj 2016.

Direktivforslaget indeholder specifikke regler, der skal imødegå de mest udbredte former for sel-

skabsskatteundgåelse. På ECOFIN 25. maj blev der ikke opnået endelig enighed om bl.a.

udformningen af reglen for beskatning af kontrollerede udenlandske selskaber (”CFC-reglen”) og

den såkaldte switch-over klausul. Formandskabet har på baggrund af drøftelsen fremlagt et nyt

kompromisforslag. Det ventes, at der på den baggrund kan opnås politisk enighed om direktivet

på det kommende ECOFIN. Der ventes samtidig enighed om to rådserklæringer med relation

til CFC-reglen og reglen for såkaldt hybride mismatch.

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv er langt hen af vejen på linje med danske regler på om-

rådet, men vil medføre behov for tilpasninger af dansk selskabsskattelovgivning. På nogle områ-

der er de danske regler strammere end direktivets ventede regler (fx CFC-beskatning). Der er

tale om et minimumsdirektiv, og de enkelte EU-lande kan således have mere restriktive regler.

Det er dermed ikke nødvendigt at lempe gældende danske regler, som er strammere end EU-

reglerne, men det vil være nødvendigt at stramme gældende danske regler, som er mindre stramme

end EU-reglerne (fx forslaget om en generel anti-misbrugsregel).

2. Baggrund

I globalt regi har der gennem de senere år været stor fokus på selskabsskatteom-

rådet, og OECD og G20 færdiggjorde i november 2015 såkaldte BEPS-

anbefalinger (”Base Erosion and Profit Shifting”) om bekæmpelse af selskabsskat-

teundgåelse. Kommissionen har ligeledes stor fokus på generelt at sikre mere fair

og effektiv selskabsbeskatning og fremlagde i juni 2015 en handlingsplan. Forsla-

get til et skatteundgåelsesdirektiv vil blandt andet implementere BEPS-

anbefalingerne i EU. Direktivet blev drøftet på ECOFIN 25. maj 2016, hvor der

ikke blev opnået enighed.

3. Formål og indhold

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv indeholder forslag til seks regler, der ifølge

Kommissionen skal imødegå de mest udbredte former for selskabsskatteundgåel-

se:

Fradragsbegrænsning for rentebetalinger, exitbeskatning, switch-over klausul, generel anti-

misbrugsregel, kontrollerede udenlandske selskaber

hybride mismatch, jf. nedenfor.

Der er tale om et minimumsdirektiv, så det enkelte EU-land kan tilpasse reglerne

og have mere restriktive regler, men ikke mindre restriktive regler. Formandskabet

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

har med sit kompromisforslag i vid udstrækning søgt at følge OECD’s BEPS-

anbefalinger.

Direktivet omfatter alle selskabsskattepligtige enheder underlagt selskabsskat i et

eller flere EU-lande. Det omfatter også datterselskaber samt filialer og faste drifts-

steder i EU-lande af (moder)selskaber hjemmehørende uden for EU.

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv har hjemmel i TEUF art. 115, hvorefter

Rådet vedtager forslaget med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Det ventes, at direktivet lægger op til, at Kommissionen skal evaluere implemente-

ringen af direktivet 4 år efter, at det er trådt i kraft. Implementeringsfristen ventes

at være 31. dec. 2018 og fristen for ikrafttrædelse ventes at blive 1. jan. 2019, dog

med undtagelse af reglen for exitbeskatning, som ventes at have implementerings-

frist 31. dec. 2019 og frist for ikrafttrædelse 1. jan. 2020,

jf. nedenfor.

Fradragsbegrænsning for rentebetalinger

Reglen skal forhindre en koncern i at trække uforholdsmæssigt store renteudgifter

fra i skat. Det kan for eksempel være, hvis et moderselskab i et EU-land etablerer

et datterselskab i et EU-land eller et tredjeland, og placerer egenkapital i dattersel-

skabet, hvorefter datterselskabet yder et lån (med høje renter) til moderselskabet –

og moderselskabet dermed kan få et stort fradrag i sin skattepligtige indkomst.

Reglen indebærer grænser for, hvor meget koncerner kan fradrage nettofinansie-

ringsudgifter såsom renteudgifter målt i forhold til deres skattepligtige indkomst.

Reglen gælder, uanset hvor långiver er hjemhørende, dvs. uanset om det er et land

i eller uden for EU.

På baggrund af drøftelsen på ECOFIN 25. maj 2016 er der foretaget nogle min-

dre justeringer af reglen. Formandsskabet har således forsøgt at imødekomme

bekymringerne i visse lande ved at indføre en overgangsbestemmelse, der medfø-

rer at rentebetalinger på eksisterende lån (både koncerninterne og koncernekster-

ne) kan fritages fra reglen om fradragsbegrænsning, således at reglen og dens fra-

dragsbegrænsning kun gælder for lån udstedt pr. 22. maj 2016 og frem.

Exitbeskatning

Reglen skal imødegå, at indkomstskabende aktiver flyttes ud af et EU-land uden

beskatning. Reglen sikrer et EU-land beskatningsret, når selskaber fx overfører

aktiver internt til en filial i udlandet. Aktivet skal beskattes i forhold til markeds-

værdien på overførselstidspunktet. Reglen finder anvendelse, uanset om aktiverne

flyttes til et andet EU-land eller til et land uden for EU. Der foreslås dog nogle

særregler ved flytning af aktiver internt i EU, som giver selskaberne mulighed for

at afdrage exit-skattebetalingen over 5 år. Formandskabet har foreslået, at EU-

landene gives ét år mere til at implementere reglen om exitbeskatning end de øvri-

ge bestemmelser i direktivet. Der ventes enighed mellem EU-landene om kom-

promisforslaget.

Switch-over klausul

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Reglen skal imødegå, at ubeskattet eller lavt beskattet indkomst fra tredjelande

kommer ind i EU uden beskatning. De nuværende regler i mange EU-lande med-

fører, at der fx gives skattefrihed for udbytte og aktieavancer fra selskabers aktie-

besiddelser i tredjelande uanset skatteniveauet i tredjelandet. Reglen indebærer, at

sådanne indkomster genereret i tredjelande bliver skattepligtige ved indførelsen i

EU (under visse betingelser, afhængig af bl.a. hvor lav skatten er i de pågældende

tredjelande), hvor der pålægges skat efter reglerne i det relevante EU-land. For-

mandsskabet har foreslået nogle ændringer i forhold til Kommissionens forslag,

som begrænser rækkevidden af reglen. Det ventes, at der ikke kan opnås enighed

om kompromisteksten på dette punkt, og at reglen formentlig helt fjernes fra di-

rektivet. De lande som lægger afgørende vægt på at udelade switch-over klausulen

påpeger, at der ikke er tale om en BEPS-anbefaling, hvorfor klausulen bør udgå af

direktivforslaget. Andre lande mener omvendt, at switch-over klausulen vil være et

værn mod skatteundgåelse ved brug af skattely (gennem besiddelse af aktier i lav-

skattelande, hvor der ikke er tale om kontrollerede selskaber). Danmark har støt-

tet, at switch-over klausulen kunne være et supplement til CFC-reglen.

Generel anti-misbrugsregel

Omgåelsesklausulen skal imødegå misbrug, der ikke er omfattet af de specifikke

værnsregler, der er indsat i direktivforslaget eller i øvrigt fremgår af national ret.

Klausulen indebærer, at skattemyndighederne i beskatningen skal se bort fra ar-

rangementer, der er indgået med det formål at opnå en skattefordel og således

ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Der synes generelt at

være relativ bred enighed mellem EU-landene om dette element.

Kontrollerede udenlandske selskaber

Reglerne for beskatning af udenlandske datterselskaber (såkaldte CFC-regler

(”Controlled Foreign Company”) skal imødegå, at koncernforbundne selskaber

kan undgå selskabsbeskatning ved at flytte indkomst og overskud til et lavt beskat-

tet udenlandsk datterselskab i et land uden for EU.

Formandsskabet har opstillet to forskellige mulige modeller for implementering af

regler for CFC-beskatning,

jf. bilag 1.

Det vil medføre, at der ikke er en fælles en-

tydig regel for CFC-beskatning i EU-landene. OECD har ikke entydige anbefalin-

ger på dette område og indeholder begge modeller som mulige udformninger af

en regel for CFC-beskatning.

Model A

indebærer, at moderselskaber i EU-lande beskattes af overskud i uden-

landsk kontrollerede selskaber under visse betingelser, herunder hvis beskatningen

er relativt lav i datterselskabets land sammenlignet med moderselskabets land.

Der har været drøftelser af hvorvidt CFC-beskatning skulle afhænge en absolut

minimumssats for den effektive selskabsbeskatning

. Formandskabet har fast-

holdt, at bedømmelsen af, om der er tale om et lavskatteland, skal måles i forhold

Den effektive selskabsbeskatning beregnes ved at opgøre, hvad den faktisk betalte skat i datterselskabslandet udgør af

indkomsten i datterselskabet opgjort efter moderselskabslandets regler.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

til den effektive selskabsskattesats i moderselskabslandet. Der er således lagt op til,

at reglerne skal gælde, hvis den effektive selskabsbeskatning i datterselskabslandet

er lavere end 50 pct. af den effektive selskabsbeskatning i EU-landet, hvor moder-

selskabet er hjemmehørende. Det betyder eksempelvis, at hvis moderselskabet er

hjemmehørende i et EU-land med en effektiv sats på 20 pct., vil datterselskabet

betragtes som værende lavt beskattet, hvis den effektive beskatning af dattersel-

skabet er mindre end 10 pct.

Dog kan der undtages for CFC-reglen når både moderselskabet og det kontrolle-

rede selskab ligger i EU, såfremt der er tale om reelle arrangementer, der er etable-

ret af såkaldt velbegrundede kommercielle årsager.

Model B

indebærer, at CFC-beskatning begrænses til indkomst fra udenlandske

kontrollerede selskaber, der betragtes som såkaldte ”ikke-reelle arrangementer”.

På baggrund af drøftelsen på ECOFIN 25. maj 2016, ventes en løsning, der in-

kluderer begge modeller som mulige regler for CFC-beskatning, således at det

enkelte EU-land kan vælge at gennemføre CFC-beskatning efter det ene eller det

andet princip. Der er lagt op til, at reglerne for CFC-beskatning skal gælde for

både datterselskaber og faste driftssteder, både inden for EU/EØS-landene og

over for tredjelande.

Formandskabet har desuden foreslået, at Rådet opfordrer adfærdskodeksgruppen

til at udarbejde retningslinjer med henblik på at skabe mere klarhed om definitio-

nen af ”velbegrundede kommercielle årsager” og ”reel økonomisk aktivitet”. Det-

te fremgår af en rådserklæring.

Hybride mismatch

Her er tale om en regel rettet mod situationer, hvor to EU-lande skattemæssigt

vurderer (skatteretligt ”kvalificerer”) selskabsenheder eller finansielle instrumenter

forskelligt. Når to lande har forskellige skattemæssige vurderinger, opstår der risi-

ko for, at ingen af landene opkræver skat (dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at et

selskab opnår fradrag for den samme renteudgift i to EU-lande (dobbelt fradrag).

Det foreslås, at hvis de skattemæssige vurderinger i to EU-lande er forskellige, så

skal dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt fradrag forhindres. Formandskabet har

foreslået nogle præciseringer, herunder at reglen alene skal finde anvendelse på

hybride mismatch mellem associerede selskaber. Reglen vil ikke finde anvendelse i

forhold til tredjelande. På baggrund af drøftelsen på ECOFIN 25. maj 2016 ven-

tes det, at Rådet i en erklæring vil opfordre Kommissionen til at fremsætte et sup-

plerende direktivforslag (mhp. enighed ved udgangen af 2016) til en regel mod

hybride mismatches i forhold til lande uden for EU.

Adfærdskodeksgruppen er en embedsmandsgruppe bestående af repræsentanter fra alle EU-lande, hvis primære opgave er

at overvåge, at EU-landene ikke indfører nye skatteordninger i strid med det såkaldte adfærdskodeks for selskabsbeskatning

samt at eksisterende skadelige ordninger fjernes.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115

udtale sig om skatteundgåelsesdirektivet. Udtalelsen foreligger endnu ikke. Det

forventes, at Europa-Parlamentet stemmer om udtalelsen 9. juni 2016.

5. Nærhedsprincippet

Den danske regering er enig med Kommissionens vurdering af, at skatteundgåel-

sesdirektivet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det vurderes, at skat-

teundgåelse reducerer skatteprovenuet og forvrider konkurrencen mellem selska-

ber, hvilket kan mindskes med fælles minimumsstandarder som foreslået.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark har allerede værnsregler vedrørende de elementer, der indgår i skatte-

undgåelsesdirektivforslaget. Det vil være nødvendigt at justere nogle af de danske

værnsregler, idet nogle af de ventede EU-regler (også i formandskabets seneste

forslag) er strammere end de eksisterende danske værnsregler. Der skal omvendt

ikke foretages lempelser af gældende danske regler, som er strammere end de ven-

tede EU-regler, idet der er tale om et minimumsdirektiv. Den overordnede vurde-

ring af de ventede EU-regler i forhold til de danske regler er flg.:



fradragsbegrænsning for rentebetalinger:

De ventede EU-regler er baseret på samme

principper som de gældende danske regler, men vurderes at kunne være mere

eller mindre stramme end de danske regler (pga. tekniske forskelle), afhængig

af den konkrete virksomheds forhold.

exitbeskatning:

De ventede EU-regler ligger på linje med de gældende danske

regler, som det alene vurderes nødvendigt at ændre i begrænset omfang.

switch-over klausul:

Forslag til reglen er strammere end de gældende danske reg-

ler i nogle tilfælde, og skattepligten for danske selskaber ville således med det-

te forslag skulle udvides for indkomst fra visse aktiebesiddelser i særligt lav-

skattelande. Reglen ventes dog helt at udgå af direktivet i det endelige kom-

promis.

generel anti-misbrugsregel:

De ventede EU-regler er strammere end de gældende

danske regler i den forstand, at de danske regler aktuelt har omgåelsesklausuler

vedr. konkrete EU-selskabsskattedirektiver og dobbeltbeskatningsoverens-

komster, men først i medfør af skatteundgåelsesdirektivet skal indføre en helt

generel omgåelsesklausul.

kontrollerede udenlandske selskaber:

De ventede EU-regler er mindre stramme end

de gældende danske regler, idet EU-reglerne kun anvendes på aktiver overført

til lande med relativt lav beskatning, mens de danske regler finder anvendelse

på alle lande. Det vil være nødvendigt at lave en mindre justeringer af de typer

af indkomster, der omfattes af CFC-beskatningen. De danske regler vil ikke

skulle lempes.

hybride mismatch:

De ventede EU-regler for hybride mismatches inden for EU

vurderes umiddelbart at være på linje med de danske regler, men der er dog

tekniske forskelle på udformningen. De eksisterende danske regler omfatter



Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

endvidere også hybride mismatch mellem Danmark og et tredjeland. Direkti-

vet regulerer ikke hybride mismatches mellem EU-lande og tredjelande. De

danske regler på området vil kunne opretholdes.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Overordnet set vil en implementering af direktivforslaget medvirke til at reducere

virksomhedernes muligheder for skatteundgåelse og fjerne eventuelle skattemæs-

sige incitamenter til at placere aktivitet i andre lande end Danmark. Set fra et

dansk perspektiv vil dette trække i retning af et større provenu. Det er umiddel-

bart ikke muligt at kvantificere størrelsen heraf. Der vil dog skulle foretages en

nærmere vurdering i forbindelse med fremsættelse af et eventuelt lovforslag.

Samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsen vurderer, at direktivet medfører administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Erhvervssty-

relsen vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage nærmere kvanti-

ficering af de administrative konsekvenser. I forhold til en implementering af di-

rektivets øvrige elementer vurderes dette samlet set ikke at have nævneværdige

økonomiske eller administrative omkostninger for erhvervslivet i Danmark, da

Danmark allerede har værnsregler på direktivets område.

8. Høring

Kommissionens forslag var i ekstern høring fra 5. feb. 2016 til 7. marts 2016. Hø-

ringssvarene og Skatteministerens kommentarer hertil fremgår af et

opdateret

grund- og nærhedsnotat til Folketinget Europaudvalg den 27. april 2016

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til skatteundgåelsesdirektivets formål. EU-landene har i

OECD bakket op om BEPS-anbefalingerne og den 8. december 2015 konklude-

rede ECOFIN, at anbefalingerne fortrinsvist bør gennemføres gennem EU-

direktiver. En række lande støtter direktivet med justeringer på linje med forslaget

fra formandsskabet. Der udestår dog enighed på enkelte punkter. Det gælder sær-

ligt reglen om CFC-beskatning, hvor der ikke er enighed om den præcise udform-

ning af reglen. Det gælder ligeledes reglen om en switch-over klausul, som ventes

at blive fjernet fra direktivet. Der ventes på det kommende ECOFIN politisk

enighed om direktivet og de to rådserklæringer relatereret hertil (om hhv. CFC-

regler og hybride mismatches,

jf. ovenfor).

Enkelte lande har rejst en bekymring for, om forslaget indirekte vil indebære en

harmonisering af skattesatser på selskabsområdet. Kommissionen ventes at afgive

Der blev oversendt et første grund- og nærhedsnotat om skatteundgåelsesdirektivet 25. februar 2016.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

en erklæring om, at direktivet ikke indfører en sådan minimumsbeskatning og ikke

ændrer på EU-landenes kompetence til at fastsætte nationale selskabsskattesatser.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter skatteundgåelsesdirektivet og fokus på at dæmme op for skat-

teundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt at sikre fair og

lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Regeringen lægger vægt på, at skat-

teundgåelsesdirektivet - som der også er lagt op til - bliver et minimumsdirektiv,

således at de enkelte lande selv kan have højere standarder.

Regeringen støtter formandskabets kompromisforslag, men havde gerne set og

har arbejdet for, at der alene var én standard for CFC-beskatning (model

i stedet

for to alternative standarder. Det er regeringens opfattelse, at

model B

ikke er til-

strækkelig robust i forhold til skatteundgåelse. Regeringen kan dog acceptere de

løsninger, der kan opnås enighed om, idet det samlede direktiv er et fremskridt i

bekæmpelse af skatteundgåelse.

Regeringen støtter udkast til rådserklæring, der opfordrer adfærdskodeksgruppen

til at udarbejde retningslinjer med henblik på at skabe mere klarhed om ”velbe-

grundede kommercielle årsager” og ”reel økonomisk aktivitet”

Regeringen støtter udkastet til rådserklæring om at bede Kommissionen fremsætte

et supplerende direktivforslag med en regel rettet mod hybride mismatch i forhold

til tredjelande uden for EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens skatteundgåelsespakke blev 11. februar 2016 forelagt til oriente-

ring for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet 12. februar 2016.

Forslaget til et skatteundgåelsesdirektiv blev 20. maj 2016 forelagt til forhand-

lingsoplæg for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet 25. maj

2016.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 1: Beskatning af udenlandske kontrollerede selskaber (CFC-regler)

Formandsskabet har opstillet to mulige modeller for implementering af reglen for

CFC-beskatning. Det betyder, at der ikke lægges op til én fælles ensartet regel for

CFC-beskatning i EU-landene. OECD har ikke entydige anbefalinger på dette

område og indeholder begge modeller som mulige udformninger af en regel for

CFC-beskatning.

Model A

svarer til Kommissionens forslag med nogle tekniske justeringer. Det

foreslås, at hjemlandet for moderselskabet kan beskatte indkomst i et udenlandsk

kontrolleret selskab (”CFC-beskatte”), hvis:

1) Der er tale om kontrolleret datterselskab eller fast driftssted (dvs. der ejes

mere end 50 pct. af stemmerne, af kapitalen eller af fortjenesten i datter-

selskabet eller det faste driftssted).

2) Den effektive selskabsbeskatning i datterselskabslandet eller det faste

driftssted er lavere end 50 pct. af den effektive selskabsbeskatning i EU-

landet, hvor moderselskabet er hjemmehørende (dvs. i tilfælde, hvor sat-

sen i datterselskabslandet fx er under 10 pct., hvis satsen i modersel-

skabslandet er fx 20 pct.).

3) Mere end 1/3 af indkomsten i datterselskabet eller det faste driftssted er

renter, indkomst fra immaterielle aktiver, udbytter, finansiel leasing, fi-

nansiel virksomhedsindkomst samt indkomst fra levering af tjenester til

moderselskabet eller dets tilknyttede selskaber.

Der er endvidere lagt op til, at

model A

kan indeholde en undtagelsesbestemmelse.

Undtagelsesbestemmelsen tilsiger, at reglen om CFC-beskatning ikke skal gælde

såfremt, at der er tale om et datterselskab eller fast driftssted, der er etableret af

såkaldte velbegrundede kommercielle årsager og udfører økonomisk aktivitet ba-

seret på tilstrækkeligt omfang af medarbejdere, udstyr, aktiver og lokaliteter som

retfærdiggør den indkomst, der er skabt i selskabet. Denne undtagelsesbestemmel-

se kan begrænses til CFC-beskatning inden for EU.

Model B

vil begrænse CFC-beskatning alene til indkomst fra ikke-reelle arrange-

menter, uanset om det udenlandske kontrollerede datterselskab er hjemhørende

indenfor eller uden for EU. Det medfører, at moderselskaber i EU-lande udeluk-

kende skal beskattes af overskud i et udenlandsk kontrolleret datterselskab eller

det faste driftssted, hvis der er tale om indkomst fra såkaldte ikke-reelle arrange-

menter (i stedet for pkt. 3 ovenfor). Til forskel fra

model A,

så vil reglerne for

CFC-beskatning i

model B

udelukkende gælde, når den egentlige økonomiske akti-

vitet fortsat er placeret i moderselskabet. Det betyder, at hvis den egentlige øko-

nomiske aktivitet er placeret i et andet koncernforbundet selskab, så vil det ikke

være muligt at CFC-beskatte overskuddet.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Ved ikke-reelle arrangementer forstås arrangementer, der ikke er tilrettelagt af

såkaldt velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virke-

lighed.

Danske regler

Der er forskelle mellem den eksisterende danske CFC-beskatningsregel og kom-

promisforslagets (model

forslag, men de overordnede principper for de centrale

definitioner af kontrol og indkomstarter, der anses for at være mobil indkomst

(”CFC-indkomst”), er ensartede.

Den danske CFC-beskatningsregel medfører, at danske moderselskaber beskattes

af indkomsten i kontrollerede datterselskaber, der har mobile finansielle indkom-

ster. Den danske CFC-beskatningsregel finder tilsvarende anvendelse på danske

selskabers faste driftssteder i udlandet. I kompromisforslagets forslag til

model A

inkluderes bl.a. indkomst fra levering af visse tjenester ved køb og salg mellem

selskaber i en koncern på listen over indkomstartet omfattet af CFC-indkomst.

Disse er ikke omfattet af de danske regler og det vil således nødvendiggøre en

stramning.

En anden væsentlig forskel på reglerne er, at kompromisforslagets forslag til

model

alene vil finde anvendelse på lande, der har en effektiv selskabsbeskatning, der

er lavere end 11 pct. (50 pct. af den danske selskabsskattesats), mens den eksiste-

rende danske CFC-beskatningsregel finder anvendelse, uanset selskabsskattesatsen

i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Der gives nedslag for den

skat, der er betalt i datterselskabslandet (såkaldt creditlempelse). Dertil kommer, at

de danske regler ikke indeholder en undtagelsesbestemmelse, som den, der ventes

foreslået i

model A.

Disse forskelle vil imidlertid ikke have betydning for dansk

lovgivning, idet der er tale om et minimumsdirektiv, og den danske regel er

strammere end de foreslåede EU-regler.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 2:

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

KOM(2013) 71

1. Resume

ECOFIN ventes 17. juni 2016 at have en ny statusdrøftelse i sagen om et forstærket samarbej-

de om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse i februar 2013

har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest drøftet status i

december 2015. I den forbindelse havde de deltagende lande fremsat en fælleserklæring om en

rammeaftale for FTT’en. Der foreligger imidlertid ikke noget nyt kompromisforslag, og der er

således ikke enighed om en konkret model. Det er således fortsat uklart, hvilken form for FTT

der evt. vil kunne opnås endelig enighed om blandt de deltagende lande.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotater om sagen forelagt

Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN d. 8. december 2015.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte d. 28. september 2011 forslag til EU-direktiv om be-

skatning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT). Drøftel-

serne heraf i ECOFIN viste imidlertid, at der ikke kunne opnås den nødvendige

støtte til Kommissionens forslag (EU27-forslaget) eller andre former for finansiel

transaktionsafgift blandt alle EU-lande. Dette blev konkluderet endeligt på ECO-

FIN i juni 2012.

Som opfølgning herpå anmodede 11 lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portu-

gal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Estland (Estland

har dog siden forladt samarbejdet) – herefter Kommissionen om at kunne indlede

et forstærket samarbejde om en FTT. ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en be-

myndigelse af det forstærkede samarbejde efter forslag fra Kommissionen, idet

ECOFIN vurderede, at kriterierne for forstærket samarbejde var opfyldt. EU-

kommissionen fremsatte 14. februar 2013 sit forslag til FTT-direktiv for det for-

stærkede samarbejde.

Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog

flere lande erklæringer. Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn

(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.

Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og

en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages

højde for ikke-deltagende landes interesser. UK afstod fra at stemme om bemyn-

digelsen og fremsatte i den forbindelse ligeledes en erklæring, hvori det bl.a. un-

derstregedes, at en FTT skal respektere det indre marked samt EU-retten og ikke-

deltagerlandes beskatningskompetencer.

ECOFIN ventes 17. juni 2016 at have en ny drøftelse af sagen om det forstærkede

samarbejde. ECOFIN drøftede senest sagen d. 8. december 2015, hvor de delta-

gende lande fremsatte en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT, jf.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

nedenfor.

3. Indhold

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles

på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,

deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt

anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og

andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-

ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.

Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,

hvor mindst en af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der

ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-

bejde om FTT’en.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-

tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som

etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag

fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som

bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,

som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-

le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger

til grund for både det oprindelige EU27-forslag og forslaget som led i det

forstærkede samarbejde.



Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU27-forslaget.

Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-

sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en

transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og –

for finansielle institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedel-

sesprincippet.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,

at EU-landene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-

mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle

transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.

Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget

vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande –

uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler en dansk aktie med en tysk bank, vil ifølge

forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker ville skulle betale FTT til et

deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en

aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle in-

stitutioner mv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed

blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Erklæringen fra de deltagende lande fra december 2015

Da ECOFIN senest drøftede sagen 8. december 2015 fremsatte de nu kun 10

deltagende lande en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT. Ramme-

aftalen lægger overordnet op til, at FTT’en skal omfatte handler med aktier og

derivater, idet der dog samtidig skal tages højde for derivater, som har sammen-

hæng med offentlig gæld. Det understreges i rammeaftalen, at det er nødvendigt

yderligere at analysere FTT’ens konsekvenser for økonomien og for pensionsord-

ninger, og at negative konsekvenser skal mindskes. Erklæringen supplerer en tidli-

gere erklæring fra januar 2015, hvor de deltagende lande erklærede, at ville arbejde

for en afgift omfattende så mange aktiver (med så bred en skattebase) som muligt

og en lav skattesats.

De 10 deltagende lande gav udtryk for, at de anså erklæringen som et vigtigt skridt

frem mod en endelig aftale, mens flere ikke-deltagende EU-lande udtrykte bekym-

ringer om bl.a. påvirkningen på deres økonomi. I fælleserklæringen blev endvidere

givet udtryk for, at den endelige udformning og løsning af udeståender ønskedes

klar inden udgangen af juni 2016.

På trods af rammeaftalen i fælleserklæringen fra december 2015 er det fortsat

uklart, hvilken form for FTT de deltagende lande evt. vil kunne opnå endelig

enighed om, herunder hvilke beskatningsprincipper afgiften skal bygge på, af-

grænsningen af anvendelsesområdet (dvs. hvilke aktiver den skal omfatte) og

hvem der skal undtages fra afgiften, samt hvordan afgiften i sidste ende skal op-

kræves. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede provenu fra

afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.

Der er således fortsat væsentlige udeståender, hvor der er behov for drøftelse på

både politisk og teknisk niveau. Derudover diskuteres tekniske, juridiske og øko-

nomiske aspekter, herunder i relation til administrative og økonomiske konse-

kvenser af forslaget for EU-lande, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag, og der ventes ikke frem-

lagt et samlet kompromisforslag forud for det kommende ECOFIN. Løsning af

udeståender inden udgangen af juni 2016 således som angivet i fælleserklæringen

fra december 2015 synes derfor ikke realistisk. Overordnet er det fortsat uklart,

om de deltagende lande kan og vil finde svar på de tekniske, juridiske og økono-

miske udfordringer, som er forbundet med en FTT.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-

nansielle institutioner udenfor de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner

mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der

handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) vurderede i september 2013 dette etab-

leringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er i

overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-

merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten. RJT vurderede

i september alene etableringsprincippet og ikke andre elementer i Kommissionens

forslag, herunder udstedelsesprincippet.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-

deltagende EU-landes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne

føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer

desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-

traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende

princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke

kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens

juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget til forstærket samarbejde, jf. TEUF

artikel 113. Parlamentet udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det

forstærkede samarbejde om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred

skattebase, men lavere satser for pensionsfonde samt for handel med statsobliga-

tioner end foreslået af Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etable-

ringsprincippet samt en styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.

5. Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet

her ikke er direkte relevant for Danmark.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke

skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En

vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget

ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være administra-

tive omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal

være behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgif-

ten fra danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne

om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU).

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvist

have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive

markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder

i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som

indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske

finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler

med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstededsesprincip-

pet). Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner som beskattes,

når Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af

finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere

sigt kan indebære et afledt mindre fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.

Størrelsen heraf er usikker.

For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og

beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at

være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.

9. Høringer

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,

som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke enighed mellem de deltagende lande angående, hvilken form for FTT

de skal samarbejde om. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en

FTT i det forstærkede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via

afgiftens beskatningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af

det forstærkede samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne

opnås endelig enighed om. Særlige udeståender som fortsat diskuteres, er de be-

skatningsprincipper, som afgiften skal bygge på, samt afgiftens præcise anvendel-

sesområde. Det drøftes i den forbindelse, hvordan og om en FTT kan udformes,

så den mindsker sin negative effekt på realøkonomien.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.

En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i form af risiko

for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil som ud-

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

gangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finansierings-

omkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af lande

indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til skade

for realøkonomien.

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-

resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er senest forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 8. december 2015. Der henvises i øvrigt til

grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde

oversendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 3:

1. Resume

En køreplan for styrkelse af bankunionen

Formandskabet ventes på ECOFIN den 17. juni 2016 at søge at nå enighed blandt EU-

landene om en køreplan (”roadmap”), der fastlægger, hvilke elementer i styrkelsen af bankunio-

nen man skal blive enige om hvornår, herunder mht. Kommissionens forslag om en fælles ind-

skydergaranti (EDIS), tiltag til yderligere reduktion af risiko for bankkriser, samt en fælles

permanent offentlig bagstopper (”backstop”) for den fælles afviklingsfond (SRF). Et udkast til

køreplanen er endnu ikke fremlagt. Det vil muligvis først ske umiddelbart inden ECOFIN.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. bankunionen forelagt Folketingets Europaudvalg,

især notaterne forud for ECOFIN 8. december 2015, 8. marts 2016 og 25. maj 2016, herun-

der for så vidt angår EDIS, de mulige risikoreduktionstiltag og den fælles offentlige bagstopper.

Sagen er nedenfor beskrevet i et prioriteret uddrag.

2. Baggrund

EU-landene har etableret en bankunion i lyset af den finansielle krise og gældskri-

sen og samspillet mellem problemer i den finansielle sektor og svage statsfinanser.

Aktuelt deltager kun eurolandene i bankunionen, men ikke-eurolande har mulig-

hed for at deltage, hvis de ønsker det. To centrale elementer i bankunionen er

allerede etableret. Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (SSM) under Den Euro-

pæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret i november 2014. Den fælles afviklings-

mekanisme (SRM) blev fuldt funktionsdygtig d. 1. januar 2016.

Aktuelt drøftes en styrkelse (eller ”færdiggørelse”) af bankunionen. Kommissio-

nen har i den forbindelse fremsat forslag om en fælles indskydergaranti (EDIS –

European Deposit Insurance Scheme), herunder en fælles indskydergarantifond

finansieret af den finansielle sektor (Deposit Insurance Fund – DIF). Kommissio-

nen har i sammenhæng hermed foreslået, at der skal arbejdes på flere konkrete

tiltag til yderligere at reducere risici i den finansielle sektor. EU-landene har der-

udover aftalt, at der senest i 2024 skal være etableret en permanent fælles offentlig

bagstopper (midlertidige offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Single

Resolution Fund – SRF), der omfatter landene i bankunionen.

3. Indhold

Formandskabet vil på ECOFIN 17. juni 2016 fremlægge en køreplan (”road-

map”), som skal fastlægge, hvilke elementer i styrkelsen af bankunionen, man skal

blive enige om hvornår. Køreplanen ventes at tage form af rådskonklusioner.

Formandskabet ventes derudover at fremlægge en statusrapport til ECOFIN for

arbejdet med EDIS samt en statusrapport for styrkelsen af bankunionen.

Et udkast til køreplan er endnu ikke fremlagt og det nærmere indhold kendes der-

for endnu ikke. Et udkast til køreplanen ventes først fremlagt tæt på ECOFIN.

Drøftelsen på ECOFIN ventes ikke at handle om substansen i de forskellige til-

tag, men om proces og timingen af elementerne i køreplanen.

Køreplanen ventes at forholde sig til etableringen af EDIS, tiltag til yderligere

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

reduktion af risiko for bankkriser, samt den fælles bagstopper for SRF. Indhold og

status for disse elementer er beskrevet nedenfor.

Der er nedsat en rådsarbejdsgruppe, der drøfter EDIS-forslaget og risikoredukti-

onstiltag. Arbejdsgruppen påbegyndte sit arbejde i januar og har indtil videre pri-

mært drøftet proces og mulige videre veje frem for EDIS-forslaget og risikore-

duktionstiltag.

Forslaget om en fælles indskydergaranti (EDIS) i bankunionen

EDIS-forslaget indebærer en gradvis overgang til en fuldstændig deling af indsky-

dergarantirisici i bankunionen fra 2024. Forslaget etablerer gradvist en fælles ind-

skydergarantifond (DIF) fra 2017-24 i tre faser, en såkaldt genforsikringsfase fra

2017-19, en fælles forsikringsfase fra 2020-23 og en fuld forsikringsfase fra 2024. I

disse faser vil DIF gradvist dække mere af et tab som følge af aktivering af en

national indskydergaranti. De nationale indskydergarantifonde, hvor indskyderga-

rantien er aktiveret, vil modsat gradvist dække mindre af et tab. Fra 2024 vil der

være tale om en egentlig fælles indskydergaranti med en fuld deling af risici.

Arbejdsgruppen har indledt den egentlige artikelgennemgang af EDIS-forslaget.

Endnu udestår fortsat drøftelse og enighed om alle væsentlige emner af forslaget,

herunder hvorvidt der skal benyttes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering

af dele af EDIS.

EDIS-forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i traktaten, hvilket betyder, at

Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere, og at det skal vedtages med kvali-

ficeret flertal i ECOFIN. Artikel 114 vedrører harmonisering af EU-landenes lov-

givninger vedr. det indre marked. Rådets Juridiske Tjeneste (RJT) har vurderet, at:



Traktatens artikel 114 er et passende hjemmelsgrundlag for EDIS, herunder

for den fælles indskydergarantifond (DIF).



Der kan benyttes en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement –

IGA) for etablering af de dele af EDIS, som Rådet og Europa-Parlamentet be-

stemmer sig for ikke at regulere i EDIS-forordningen.

Det drøftes aktuelt, om EDIS-forslaget bør have hjemmel i artikel 114 eller om

dele af forslaget i givet fald skal etableres via en mellemstatslig aftale (IGA). Det

kunne fx være DIF. Det ville svare til løsningen for SRF, som også er etableret via

en mellemstatslig aftale. En mellemstatslig aftale vil skulle vedtages med enstem-

mighed af de deltagende lande.

Udestående spørgsmål er også, hvorvidt og hvordan EDIS skal etableres og af-

hænge af gennemførelsen af risikoreduktionstiltag.

Et udestående er derudover, om Kommissionen skal udarbejde en konsekvens-

analyse som basis for at diskutere EDIS-forslaget. Kommissionen har ikke frem-

lagt en sådan analyse, hvilket ellers er normal procedure i finansielle lovgivnings-

sager. Dog lavede Kommissionen ikke en konsekvensanalyse af forordningen om

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

fælles tilsyn (SSM) og forordningen om fælles afviklingsmekanisme (SRM) med

henvisning til behovet for hurtigt at kunne fremlægge forslagene. Kommissionen

har oplyst, at der i stedet vil blive lavet løbende analyser af udvalgte væsentlige

emner.

Det drøftes også, i hvilket omfang det skal være muligt at udelukke en national

indskydergarantifond fra dækning under EDIS, når denne ikke har levet op til sine

forpligtigelser. Kommissionen har her foreslået, at det kan ske, når fx en national

indskydergarantiordning ikke lever op til sin forpligtigelse i EDIS-forslaget til at

opbygge midler i sin nationale indskydergarantifond.

Alle EU-lande vil skulle vedtage EDIS-forslaget, men det vil kun omfatte bank-

unionslande, som aktuelt kun er eurolande.

Tiltag til reduktion af risiko for bankkriser

Der forelægger endnu ingen konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen om

risikoreduktionstiltag. Det forventes at fremgå af køreplanen, at Kommissionen

på en række områder vil fremsætte konkrete forslag inden udgangen af 2016.

De konkrete lovforslag om risikoreduktion forventes bl.a. at omfatte gennemfø-

relse af allerede vedtagne og kommende Basel-standarder i EU. EU-

implementeringen af Basel-standarder ventes at tage form af en revision af EU’s

kapitalkrav (CRD IV/CRR). Kravene kan få konsekvenser for danske kreditinsti-

tutter, herunder særligt dansk realkredit. For uddybning henvises til samlenotat

tilsendt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 8. marts 2016.

Senere forslag fra Kommissionen vil skulle forhandles og vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet efter normal EU lovgivningsprocedure. Flere af risikoreduk-

tionstiltagene ventes at vedrøre EU-lovgivning og dermed alle EU-lande, uanset

deltagelse i bankunionen eller ej.

De risikoreduktionstiltag, som det forventes vil fremgå af køreplanen, er beskrevet

nedenfor. Det bemærkes, at der endnu ikke er enighed blandt landene om, hvilke

tiltag der har relevans for og skal indgå i arbejdet med EDIS.



Harmonisering af valgmuligheder i EU’s kapitalkravsregler (CRD

IV/CRR).

Der eksisterer i dag forskellige valgmuligheder for tilsynet med

kreditinstitutter, som EU-landene og tilsynsmyndighederne gør forskellig

brug af. ECB vil gerne i sin egenskab af tilsynsmyndighed i bankunionen

harmonisere disse valgmuligheder yderligere for at lette og ensarte tilsynet

på tværs af bankunionen. ECB er begyndt at harmonisere nogle af disse

valgmuligheder, der i medfør af EU’s kapitalkravsregler (CRD IV/CRR) er

under tilsynsmyndighedernes kontrol (dvs. nu under ECBs kontrol). Disse

muligheder vedrører nogle specifikke forhold, fx opgørelsen af kapital, li-

kviditet, store eksponeringer og risiko. Kommissionen ventes som led i en

revision af CRD IV/CRR at foreslå yderligere harmonisering af nogle de

valgmuligheder og diskretioner, som er givet til EU-landene (dvs. til den na-

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

tionale lovgiver), for at styrke bankunionen og det indre marked. Det be-

mærkes, at det endnu er uafklaret, hvad dette vil indebære. Valgmuligheder

og diskretioner under EU-landenes kontrol vedrører også forhold vedr. fx

kapital, likviditet, store eksponeringer og risiko. En valgmulighed er fx om

indfasning af kapital- og likviditetskravene (CRD IV/CRR) skal ske hurtige-

re end minimumskravene, dvs. før end 2019.



Yderligere harmonisering af nationale indskydergarantier.

EDIS-

forslaget kan for at klargøre samspillet mellem EDIS og de deltagende lan-

des nationale indskydergarantiordninger ændres, så det indeholder en yderli-

gere harmonisering af de valgmuligheder og diskretioner, som EU-landene

har i direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGSD). Det er

endnu uafklaret hvilke og hvilken grad af harmonisering, der kan blive tale

om. EU-landene kan fx vælge at fastsætte højere dækningsniveauer for så-

kaldt midlertidige høje balancer, dvs. store indskud som midlertidigt er pla-

ceret i forbindelse med fx bolighandler. Landene kan også vælge, hvorvidt

kreditinstitutters bidrag til fonden skal afhænge af deres risiko for træk på

fonden (risikobaserede bidrag).

Sikring af tilstrækkeligt niveau af nedskrivningsegnede passiver.

Kommissionen ventes inden udgangen af 2016 at fremsætte forslag, som

implementerer det såkaldte TLAC-krav (Total Loss-Absorbing Capacity) i

EU. TLAC-kravet er aftalt globalt i Financial Stability Board (FSB) (finan-

sielt forum for G20-lande) og er et krav til omfang af nedskrivningsegnede

passiver i de største globalt systemiske vigtige banker (G-SIBs). Der er op-

rettet en arbejdsgruppe i Kommissionen under ekspertgruppen for bank,

betalinger og forsikring (EGBPI), som har til opdrag at foretage en nærmere

teknisk vurdering af implementeringen af TLAC i EU set ift. det lignende

EU-krav om nedskrivningsegnede passiver (MREL), herunder eksempelvis

om TLAC i europæisk sammenhæng bør finde anvendelse på nationale SI-

FI’er og ikke blot G-SIFI’er, som er udgangspunktet for TLAC. Nedskriv-

ningsegnede passiver er kapital, som kan nedskrives eller konverteres til

egentlig kernekapital, hvis et institut bliver nødlidende, og derved modregne

tab og bidrage til at genoprette instituttets kapitalgrundlag. Forslaget ventes

også at skabe samspil mellem TLAC-kravet og MREL, som er fastlagt i di-

rektivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD).

Kommissionen har i maj 2016 vedtaget en delegeret retsakt mht. den

nærmere udformning af MREL.

Anvendelse af bail-in i praksis i EU-landene.

Kommissionen vil overvå-

ge, at BRRD efterleves, herunder reglerne om bail-in, dvs. nedskrivning af

aktionærer og kreditorer i nødlidende kreditinstitutter. Der skal gennemfø-

res bail-in på mindst 8 pct. af et instituts passiver, før en afviklingsformue

kan bringes i anvendelse. Kommissionen vil også tilse efterlevelse af EU’s

statsstøtteregler, når offentlige midler (såsom brofinansiering i form af nati-



Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

onale kreditlinjer til landenes respektive afdelinger i SRF) anvendes til hånd-

tering af nødlidende institutter.



Yderligere konvergens af insolvenslovgivning i EU-landene.

Kommis-

sionen forventes i 2016 i regi af kapitalmarkedsunionen at fremsætte forslag

vedr. insolvenslovgivning med det primære formål at styrke rammerne og

de økonomiske udfald ved virksomheders restrukturering. Sigtet er ifølge

Kommissionen en hurtigere afklaring af den reelle værdi af bankernes udlån

til nødlidende virksomheder, så usikkerheder om bankernes aktiver

mindskes og risici i banksektoren mindskes. Forslaget vil ifølge

Kommissionen indebære fælles principper og bygge på bedste landepraksis

snarere end lovgivningsharmonisering.

Gennemførelse af anbefalinger fra Basel-komitéen.

Den kommende

revision af CRD IV/CRR vil kunne indebære færdiggørelse af EU’s imple-

mentering af de såkaldte Basel III-standarder. Færdiggørelsen omfatter et

gearingskrav (krav til et kreditinstituts kapitalgrundlag i forhold til dets ikke-

risikovægtede eksponeringer), samt krav om stabil finansiering (bedre over-

ensstemmelse mellem løbetider på kreditinstitutters udlån hhv. finansiering).

Risikoreduktionstiltag vil også på et senere tidspunkt kunne være forslag om

gennemførelse af de nye såkaldte Basel IV-standarder, herunder et revideret

kapitalgulv (dvs. nedre grænser under kreditinstitutters opgørelse af risiko

på deres eksponeringer og dermed nedre grænser for kapitalbehov). Tiltage-

ne vil endvidere kunne omfatte revision af standardmetoden (dvs. metoden

som særligt mindre institutter benytter til opgørelse af kapitalbehovet på

grundlag af reguleringsmæssigt fastsatte risikovægte) og revision af metoden

for interne modeller (dvs. institutternes egen metode som særligt de største

institutter (SIFI’er) – inden for regulering og tilsyn – benytter til opgørelse

af kapitalbehovet). Basel-komitéen arbejder fortsat på disse Basel IV-

standarder, og de ventes ikke at indgå i den kommende revision af CRD

IV/CRR.



Genovervejelse af den regulatoriske særbehandling af statsobligatio-

ner.

En EU højniveauarbejdsgruppe drøfter mulige ændringer af den nuvæ-

rende særbehandling af bankers eksponeringer over for statsobligationer i

den finansielle regulering. Arbejdsgruppen ventes at fremlægge en rapport

senere i år, muligvis i juni. Basel-komitéen forventes senere i år at komme

med et konsultationspapir om den reguleringsmæssige behandling af

statseksponeringer. Hovedreglen i den eksisterende regulering er, at der ikke

stilles krav til kreditinstitutter om kapital til at modstå tab på statsobligatio-

ner, uanset risiko. Det er modsat andre typer af eksponeringer, hvor der stil-

les krav om kapital afhængig af eksponeringernes risici. Samtidig er der ikke

grænser for, hvor store eksponeringer et institut må have mod en enkelt stat

(modsat andre eksponeringer, hvor reglen er, at en enkelt eksponering mak-

simalt må udgøre 25 pct. af kapitalgrundlaget). En ændring af denne særbe-



Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

handling i retning af mere risikobaserede kapitalkrav til eksponeringer mod

stater kan bidrage til at mindske koblingen mellem svage stater og svage

banker.



Betalingsstandsningsinstrument.

Kommissionen ventes også at foretage

yderligere analyse af brugen af betalingsstandsning (’moratorium’) og mulig

yderligere harmonisering heraf for at understøtte håndteringen af et

nødlidende kreditinstitut. Med ’moratorium’ menes en midlertidig

suspendering eller ændring af betalingsforpligtelser for et kreditinstittut

overfor dennes kreditorer. Dette bruges i kritiske situationer, hvor man vil

forhindre udstrømningen af passiver fra et kreditinstittut i store problemer.

Den permanente fælles offentlige bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF)

EU-landene har aftalt, at der senest i 2024 skal være etableret en permanent fælles

offentlig bagstopper for bankunionens fælles afviklingsfond (SRF). Bagstopperen

skal kunne yde midlertidig offentlig finansiering, hvis bail-in og de sektorfinansie-

rede midler i SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut.

Bagstopperen skal være finanspolitisk neutral, så evt. brug tilbagebetales af de

deltagende landes institutter. Bagstopperen ventes baseret på eurolandenes fælles

lånemekanisme (ESM). Kun eurolande finansierer og kan trække på ESM. Ifølge

erklæring fra ECOFIN i december 2013 og december 2015 skal der sikres ligebe-

handling mellem eurolande og ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i bank-

unionen, herunder vedr. den fælles bagstopper.

Arbejdet med bagstopperen er endnu ikke påbegyndt. I december 2015 aftalte

ECOFIN, at man vil gøre status for etableringen af brofinansieringen til SRF og

overveje den videre vej fremad og timing af etableringen af bagstopperen, når den

mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (IGA) er ratificeret og SRF’en

er trådt fuldt i kraft, og når BRRD er gennemført i alle EU-lande. Disse betingel-

ser ventes snart opfyldt.

Andre mulige tiltag

Kommissionen ventes i 2018 at evaluere BRRD og bankunionens fælles afvik-

lingsmekanisme (SRM), herunder om der er behov for mulige traktatændringer, så

de beføjelser vedr. håndtering af nødlidende kreditinstitutter i bankunionen iht.

SRM-forordningen, som er tildelt SRM, Kommissionen og Rådet i stedet gives til

en uafhængig EU-institution. Tilsvarende aftalte ECOFIN i april 2013, at man vil

se positivt på forslag om traktatændringer vedr. bankunionens fælles tilsyn (SSM)

mhp. at sikre uafhængigheden mellem ECB’s tilsynsmæssige og pengepolitiske

opgaver. Det nærmere indhold og timing af eventuelle traktatændringer er ikke

aftalt, og må forventes at være vanskeligt og tidskrævende at blive enige om.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om køreplanen.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Køreplanen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret. Tiltag i opfølgning på

køreplanen kan have konsekvenser for dansk ret. Disse vil skulle vurderes nærme-

re, når konkrete forslag måtte blive fremsat.

7. Konsekvenser

Køreplanen har ingen statsfinansielle konsekvenser. Tiltag i opfølgning på køre-

planen kan have statsfinansielle konsekvenser. Disse vil skulle vurderes nærmere,

når konkrete forslag måtte blive fremsat.

Køreplanen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag i

opfølgning på køreplanen kan have statsfinansielle konsekvenser. Disse vil skulle

vurderes nærmere, når konkrete forslag måtte blive fremsat.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt støtte til, at der laves en køreplan for det videre arbejde med

bankunionen. Der ventes forskellige synspunkter blandt landene om risikodelings-

tiltag som EDIS og den fælles bagstopper og om risikoreduktionstiltag, og hvor-

dan de to ting skal spille sammen. Nogle lande ventes at lægge vægt på fremskridt

med risikodelingstiltag og mindre vægt på risikoreduktion. Andre lande ventes at

lægge vægt på gennemførelse af risikoreduktionstiltag før risikodeling.

Køreplanen skal sikre et kompromis mht. balancen mellem risikodeling og risiko-

reduktion. En aftale om en køreplan vil kunne give grundlag for at komme videre

med etableringen af både EDIS og bagstopperen og gennemførelse af risikore-

duktionstiltag. Det er endnu uklart, der vil kunne opnås enighed om en køreplan

på det kommende ECOFIN.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte at der aftales en køreplan for styrkelse af bankunionen, og

vil tage nærmere stilling hertil, når der måtte foreligge et udkast. Der lægges vægt

på, at køreplanen og dens enkelte tiltag, som vedrører alle EU-lande, også drøftes

blandt alle EU-lande, og at der generelt tages hensyn til landene uden for bank-

unionen.

Regeringen støtter tiltag, der kan understøtte den finansielle stabilitet i EU og er

således åben for at se på, om der er risici i den finansielle sektor, der ikke er adres-

seret i tilstrækkeligt omfang. Regeringen finder det af største vigtighed, at forslag

til at implementere globale standarder i EU tager hensyn til særlige europæiske

forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Hvad angår den fælles bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF), så kan re-

geringen acceptere en løsning baseret på ESM for eurolandene. Der lægges i den

forbindelse vægt på, at der findes en supplerende løsning for ikke-eurolande, der

sikrer ligebehandling i overensstemmelse med tidligere erklæringer fra ECOFIN.

Der henvises i øvrigt til regeringens holdninger i relation til styrkelsen af bankuni-

onen, herunder risikoreduktionstiltag, den fælles indskydergaranti, samt den fælles

bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF), i samlenotaterne vedr. ECOFIN

8. december 2015, 8. marts og senest 25. maj 2016.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Køreplanen for styrkelse af bankunionen har ikke tidligere været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 4:

KOM(2015)583

1. Resume

Prospektforordning

Kommissionen har den 30. november 2015 stillet forslag om en forordning om offentlige prospek-

ter ved udbydelse af værdipapirer (prospektforordningen). Forordningen indeholder regler for

udarbejdelse, godkendelse og offentliggørelse af prospekter, når værdipapirer optages på en børs

(eller andre regulerede markeder) eller på anden måde udbydes til offentligheden, og skal afløse

prospektdirektivet fra 2003. Forslaget skal gøre det nemmere for virksomhederne at finansiere

sig på kapitalmarkederne i EU og er et led i arbejdet med at udvikle kapitalmarkedsunionen.

Forslaget skal konkret gøre det mindre byrdefuldt at udarbejde prospekter for især små og mel-

lemstore virksomheder (SMV’er), udstedere, der hyppigt foretager udbud, og udstedere, der i

forvejen har deres værdipapirer optaget på en børs el. lign.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag med sigte på vedtagelse på det kommende

ECOFIN. Der forventes at være bred støtte til formandsskabets kompromisforslag. Regeringen

støtter det foreliggende kompromisforslag ud fra hensynet til at lempe byrderne ved udarbejdelse af

prospekter.

Nedenstående giver et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens oprindelige forslag og

Rådets kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 30. november 2015 et forslag til forordning (prospekt-

forordningen) om det prospekt (dvs. informations- og salgsmateriale), der skal

offentliggøres, når værdipapirer optages til handel på en børs (eller andre regule-

rede markeder)

eller på anden måde udbydes til offentligheden. Forslaget skal

erstatte det gældende prospektdirektiv, direktiv 2003/71/EF, som ændret ved

direktiv 2010/73/EF.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at gøre det nemmere for virksomheder at

finansiere sig på kapitalmarkederne i EU. Forslaget er højt prioriteret af Kommis-

sionen som et tiltag i udviklingen af en kapitalmarkedsunion.

Forordningen skal simplificere reglerne for prospekter, så reglerne bliver mindre

byrdefulde for selskaber, der rejser kapital, men samtidig fortsat giver investorerne

relevant information i forbindelse med vurdering af investeringer i værdipapirer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske

Union (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Nasdaq København, som er en børs, er Danmarks eneste regulerede marked. Andre regulerede markeder kan fx være et

såkaldt SMV vækstmarked, der er en markedsplads for små og mellemstore virksomheder, der introduceres med MIFID II-

direktivet. Der er ikke aktuelt nogen SMV vækstmarkeder i Danmark.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

3. Formål og indhold

Et prospekt er en værdipapirudsteders informations-/salgsmateriale, som skal

udarbejdes og offentliggøres, når værdipapirer optages til handel på en børs eller

på anden måde udbydes til offentligheden. En virksomhed, der fx ønsker at lade

sig

børsnotere,

fx på Nasdaq København, skal således udarbejde et prospekt med

informationer om virksomheden og de aktier, der skal optages, herunder stemme-

rettigheder, principper for udbyttebetalinger osv. (se bilag 1). Det samme gælder

for

andre former for offentlige udbud af værdipapirer

(uden om børser), når udbuddet er

over den grænse, der er sat som anvendelsesområde for reglerne, jf. nedenfor. Et

offentligt udbud af værdipapirer uden om en børs foregår ved at sælgeren først

annoncerer offentligt, at der vil blive foretaget et salg af værdipapirer, og dernæst

at salget, hvor alle interesserede købere kan byde på værdipapirerne, finder sted.

Formålet med prospektreglerne er overordnet at sikre, at potentielle investorer i

værdipapirerne har adgang til al relevant information, når de overvejer, om de skal

foretage en investering i de pågældende værdipapirer. Investoren skal således ved

hjælp af prospektet kunne træffe sine investeringsbeslutninger på et informeret

grundlag.

Den kompetente tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet) skal godkende de

enkelte prospekter. Når et prospekt er godkendt i ét EU-land, kan det på grund af

de harmoniserede regler anvendes som prospekt for udstedelser i andre EU-lande.

Dette princip er uændret fra det eksisterende direktiv til den foreslåede forord-

ning.

Forslagets indhold

Formålet med forslaget er at forenkle reglerne for prospekter ved udstedelse af

værdipapirer, således at det bliver nemmere, og derfor billigere, for selskaberne at

opfylde prospektkravene, dog således at investorerne stadig er velinformerede om

de værdipapirer, de investerer i.

Der foreslås i den forbindelse en række lettelser til de gældende krav (uddybes i

efterfølgende afsnit):

1. Større mulighed for nationale undtagelser fra pligten til at udarbejde et

prospekt ved andre former for offentligt udbud af værdipapirer end opta-

gelse på børser. De enkelte EU-lande kan således med forslaget som noget

nyt undtage sådanne udbud helt op til 10 mio. euro (74,6 mio. kr.) fra pro-

spektpligten. Der gælder ingen mulighed for nationale undtagelser for pro-

spektkravet ved optagelse af værdipapirer på en børs, idet der i sådanne til-

fælde altid vil være krav om prospekt.

2. Målrettede lettelser af kravene til prospekter for små og mellemstore virk-

somheder, når de udsteder værdipapirer ved andre former for offentlige

udbud end optagelse på børser. De nærmere lettelser skal fastsættes af

Kommissionen gennem delegerede retsakter. Der gives ingen lettelser for

SMV’er for prospektkravet ved optagelse af værdipapirer på børs.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

3. Lettelser af prospekt-kravene for virksomheder, der hyppigt udsteder vær-

dipapirer gennem optagelse på en børs, eller ved andre former for offent-

lige udbud. Sådanne udstedere kan således få godkendt hele eller dele af

deres prospekt én gang om året, og bruge dette som grundlag for flere ud-

bud og udstedelser samme år, hvilket kan lette byrderne i forhold til den

løbende udarbejdelse af prospekter.

Derudover foreslås følgende øvrige opdateringer af reglerne (uddybes i efterføl-

gende afsnit):

4. Nyt krav om lettilgængelige resumeer i prospekter for at øge investorernes

overblik over prospektet.

5. Mere prioriteret og målrettet information i prospekterne om relevante risi-

ci ved de konkrete udstedelser.

6. Etableringen af et centralt register med godkendte prospekter for alle EU-

landene

7. Ændringer i arbejdsdelingen mellem de kompetente tilsynsmyndigheder i

forskellige EU-lande om tilsynet med annonceringen af prospekter på

tværs af grænserne

8. Styrkede bestemmelser om nationale sanktioner ved overtrædelser af reg-

lerne

1. Tærsklen for prospektpligt ændres

Når det gælder andre

former for offentlige udbud af værdipapirer end optagelse på en børs

foreslås det, at tærsklen for, hvornår der er pligt til at udarbejde et prospekt, sæn-

kes fra 5 mio. euro (37,3 mio. kr.) til 500.000 euro (3,73 mio. kr.).

Dog gives der

samtidig som noget nyt en mulighed for de enkelte EU-lande til at undtage sådan-

ne udbud helt op til 10 mio. euro (74,6 mio. kr.) fra prospektpligten (se bilag 2).

Der gælder ingen mulighed for nationale undtagelser for prospektkravet ved

opta-

gelse af værdipapirer på en børs,

idet der i sådanne tilfælde altid vil være krav om pro-

spekt.

De enkelte EU-lande kan vælge at fastsætte nationale regler for prospekter for

udbud under disse tærskelværdier (dvs. udbud under den generelle tærskel på

500.000 euro eller udbud under den eventuelle nationale undtagelsestærskel på op

til 10 mio. euro), fx mindre omfattende krav om prospekter, hvis de ønsker det.

Der lægges således med undtagelsen op til større fleksibilitet i forhold til, hvilke

prospektregler, der skal gælde i de enkelte lande under de nævnte grænser.

I forhold til Kommissionens oprindelige forslag, der foreslog at der var prospekt-

pligt for alle

grænseoverskridende

udbud over 500.000 euro, er der i kompromisfor-

slaget lagt op til, at undtagelsen på 10 mio. euro også må gælde udbud i flere lande

samtidigt. Det forudsætter dog, at de pågældende lande også selv har anvendt

undtagelsesmuligheden, og ikke har fastsat nationale regler for udbud under tærsk-

Tærskelen beregnes som den samlede nominelle værdi af værdipapirerne i udbuddet beregnet over en periode på 12 mdr.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

len. Det betyder, at hvis en virksomhed vil udbyde værdipapirer til investorer i

flere lande, kan det i sådanne tilfælde ske uden prospekt, hvis udbudsværdien er

under tærsklen for prospektpligt i alle landene. Dette imødekommer ønsket om at

tilgodese grænseoverskridende udbud i de lande, hvor dette kan ske uden at

komme i konflikt med nationale regler.

Danmark har i dag fastsat lettere nationale prospektkrav for offentlige udbud mel-

lem 1 mio. euro (7,46 mio. kr.) og 5 mio. euro (37,3 mio. kr.), og direktivbaserede

regler for offentlige udbud over 5 mio. euro, som er tærsklen i det gældende pro-

spektdirektiv.

2. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)

Forslaget skal også gøre det nemmere og billigere for små og mellemstore virk-

somheder at udarbejde et prospekt, når de udsteder værdipapirer ved andre for-

mer for offentlige udbud end optagelse på børser. Små og mellemstore virksom-

heder gives ved sådanne udbud mulighed for at udarbejde et mindre byrdefuldt

prospekt, der alene indeholder oplysninger, der er væsentlige for små og mellem-

store virksomheder. De endelige krav skal fastsættes i delegerede retsakter vedta-

get af Kommissionen.

Lettelserne vil dog ikke gælde for SMV’er, når der er tale om udstedelse af værdi-

papirer i form af optagelse til handel på en børs. Der skal således i disse tilfælde

gælde samme regler for SMV’er som for store virksomheder ud fra hensynet til

tiltroen til børser mv. Lettelserne for SMV’er vil derfor alene gælde, når de udste-

der værdipapirer ved andre former for offentlige udbud end optagelse på børser.

Det er forventningen, at SMV’er med de foreslåede regler i større omfang selv vil

kunne udarbejde prospekterne ved sådanne udbud, dvs. uden brug af rådgivere,

hvilket forventes at medføre betragtelige besparelser for virksomhederne.

3. Lettere prospektkrav for gentagne udstedelser mv.

Forordningen søger derudover ad flere veje at lette prospektkravene for virksom-

heder, der hyppigt (dvs. flere gange om året) udsteder værdipapirer både gennem

optagelse af værdipapirerne på en børs, eller gennem andre former for offentligt

udbud. Konkret er sigtet, at sådanne virksomheder ikke skal lave et fuldt prospekt

ved hver udstedelse, men kan genbruge hele eller dele af et eksisterende prospekt.

Hyppige udstedere af værdipapirer (både obligationer og aktier) gives således mu-

lighed for at nøjes med én årlig godkendelse af dele af prospektet, som kan lægge

til grund for flere udstedelser over et år. Et prospekt består af et resumé, et regi-

streringsdokument, som beskriver udsteder, og en værdipapirnote, der beskriver

de værdipapirer, der udstedes. Alle tre dele indgår i det samlede prospekt og god-

kendes af tilsynsmyndigheden. Hyppige udstedere kan ifølge forslaget vælge årligt

at udarbejde ét universelt registreringsdokument, som godkendes af tilsynsmyn-

digheden som grundlag for flere udstedelser. Det årligt godkendte registrerings-

dokument kan således sammen med nye godkendte resuméer og værdipapirnoter

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

udgøre et nyt tredelt prospekt for nye optagelser på børs eller offentlige udbud

uden om en børs. Det forventes at medføre en kortere sagsbehandlingstid i for-

bindelse med godkendelse af det samlede prospekt, at registreringsdokumentet er

godkendt for et år ad gangen og ikke skal fornys og godkendes for hver enkelt

udstedelse i løbet af et år.

Hyppige udstedere af såkaldte ikke-kapitalandele (fx obligationer modsat fx aktier)

til optagelse på børs eller offentligt udbud uden om en børs, kan med forslaget

desuden vælge at udarbejde ét årligt basisprospekt, der indeholder information om

udsteder og de overordnede rammer for de pågældende udstedelser. Mere detalje-

rede oplysninger om de enkelte udstedelser kan den udstedende virksomhed her-

efter offentliggøre i ”endelige vilkår” for de enkelte værdipapirudstedelser, som

ikke skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Udarbejdelse og godkendelse af flere

separate prospekter for flere årlige udstedelser således kan erstattes med udarbej-

delse og godkendelse af ét årligt prospekt. Muligheden med et basisprospekt fin-

des allerede i de gældende regler, men udvides med forslaget til at gælde alle typer

udstedere af ikke-kapitalandele. Desuden indskrænkes kravene til det resume,

virksomheden skal give af basisprospektet i de enkelte værdipapirudstedelsers

endelige vilkår. Med forslaget ensrettes gyldighedsperioden for basisprospekter, så

alle basisprospekter kan være gyldige i 12 måneder. Med de gældende regler kan

basisprospekter for udstedelse af realkreditobligationer være gyldige, så længe der

foretages løbende udstedelser, og her kan der isoleret set siges at være tale om en

stramning af prospektbyrderne sammenlignet med tidligere. Det kan i princippet

have betydning for fx udstedere af realkreditobligationer i Danmark, om end disse

dog allerede i dag i praksis foretager årlige opdateringer af deres basisprospekt.

Selvom basisprospektets gyldighedsperiode således forkortes for nogle typer ud-

stedelser, er der samlet set tale om en lettelse af prospektkravene.

Udover ovenstående tiltag foreslås lettelser i prospektkravene for virksomheder,

hvis værdipapirer allerede er optaget til handel på en børs eller et andet reguleret

marked. Disse kan således få adgang til at udarbejde mindre byrdefulde prospek-

ter, hvis de på ny skal offentligt udbyde nye værdipapirer uanset om det er til op-

tagelse til handel på en børs eller ved offentlige udbud uden om en børs. De ende-

lige krav til indholdet af prospekter i disse tilfælde skal fastsættes i delegerede rets-

akter vedtaget af Kommissionen. Prospektet skal tage højde for de informationer,

sådanne virksomheder allerede er forpligtet til at oplyse markedet om alene som

følge af, at virksomhedens værdipapirer er noteret på børsen. Det forventes, at

dette vil mindske udstederenes omkostninger i forbindelse med udstedelsen og

gøre prospektet mere målrettet og relevant for de potentielle investorer.

Formandskabets kompromis foreslår endvidere at øge mulighederne for, at udste-

dere, der allerede har værdipapirer optaget på en børs, kan få børsoptaget yderlige-

re værdipapirer i samme klasse helt uden udarbejdelse og godkendelse af et pro-

spekt. Formandskabet foreslår således at dette skal være muligt, hvis der optages

op til 20 pct. af antallet af de værdipapirer, der allerede er optaget til handel, sam-

menlignet med grænsen i det gældende direktiv på 10 pct. Denne undtagelse gæl-

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

der kun for optagelse af yderligere værdipapirer til handel på en børs. Hvis udste-

der foretager en anden form for offentligt udbud af de pågældende aktier uden

om børser, skal der udarbejdes og godkendes et prospekt for det offentlige udbud

uanset omfanget af værdipapirer, der udbydes på ny.

4. Nye krav til resuméer i prospekter

Udover de ovennævnte lettelser i prospektkravene foreslås øvrige justeringer af

prospektreglerne sammenholdt med det gældende direktiv.

Én justering er, at resumeerne i prospekter skal gøres endnu mere tilgængelige og

sammenlignelige. Forslaget indebærer derfor, at de krævede resuméer i forbindelse

med prospekter får en øvre længdegrænse på seks A4-sider. I det aktuelt gældende

direktiv er grænsen for resuméets længde meget lempelig, hvilket har betydet, at

resuméer ofte er meget omfattende og dermed ikke tilstrækkeligt fokuserede og

prioriterede for investoren. Formålet med at begrænse længden af resuméer er at

sikre investorerne et hurtigt overblik over udstedelsen.

5. Specifikke krav til risikofaktorer

Erfaringer har vist, at en række prospekter har en meget omfangsrig liste over

mange forskellige mere eller mindre relevante risikofaktorer, hvilket i høj grad i

praksis får karakter af en ansvarsfralæggelse fremfor en liste med reelt relevant

information til investorer. Kommissionen og formandskabet foreslår, at det kun

er risikofaktorer, der er tilstrækkeligt specifikke for udstederen og de udbudte

værdipapirer, der skal nævnes i prospektet.

I Kommissionens oprindelige forslag var der lagt op til, at udsteder skulle katego-

risere risikofaktorerne i tre kategorier i forhold til relativ væsentlighed baseret på

udsteders vurdering af sandsynlighed for at de indtræder og forventet omfang af

negativ effekt. I kompromisforslaget er dette ændret til, at udsteder ved den kon-

krete vurdering af de enkelte risici (snarere end gennem en opdeling i forskellige

kategorier), skal lægge vægt på sandsynligheden for, at risikoen indtræder, og den

kvalitative og kvantitative effekt det vil have på udsteder, at risikoen bliver udløst.

De foreslåede ændringer skal gøre det nemmere for investorer at danne sig et

overblik over relevante risikofaktorer, uden at det belaster udbyderne unødigt.

6. Central liste over godkendte prospekter

Til gavn for potentielle investorer foreslås det at samle og offentliggøre alle god-

kendte prospekter centralt via Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed (ESMA). Kombineret med en online søgefunktion skal dette gøre det

nemmere for investorer at få et overblik over og kunne sammenligne alle prospek-

ter godkendt på tværs af EU-landene. De nationale tilsynsmyndigheder bliver føl-

gelig forpligtet til at fremsende alle godkendte prospekter til ESMA.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

7. Hjemlandskontrol

Forordningen viderefører den eksisterende hovedregel om, at det er tilsynsmyn-

digheden i det land, hvor udsteder har vedtægtsmæssigt hjemsted, der skal god-

kende prospektet (”hjemlandskontrol”). Forordningen viderefører også den alle-

rede eksisterende mulighed, at udstedere af ikke-kapitalandele (fx obligationer)

med en pålydende værdi på mere end 1.000 euro (7.460 kr.) kan vælge, at hjem-

landet for den pågældende udstedelse skal være det land, hvor papirerne skal op-

tages på en børs eller udbydes til offentligheden uden om en børs. I så fald er det

det pågældende lands myndighed, der skal godkende prospektet.

Mht. tilsynet med

annoncering

(dvs. markedsføringen af udstedelsen til de potentiel-

le investorer) af optagelse til handel på en børs eller offentligt udbud uden om en

børs på tværs af grænserne, er forslaget som følge af forhandlingerne blevet æn-

dret, således at det nu under alle omstændigheder er

værtslandet,

der er ansvarlig for

tilsynet. I de gældende regler er hjemlandet ansvarligt for at vurdere annoncerin-

gen. Det bliver således i stedet som udgangspunkt tilsynsmyndigheden i værtslan-

det, der skal vurdere, om der overensstemmelse mellem oplysningerne i prospek-

tet og i annonceringen. Det er dog præciseret, at hjemlandet skal inddrages i

værtslandets vurdering af, om der er denne overensstemmelse.

8. Sanktioner

Der stilles forslag om en mere harmoniseret tilgang til sanktioner i forbindelse

med overtrædelser af den foreslåede forordning, end det er tilfældet under pro-

spektdirektivet. De enkelte EU-lande pålægges således med forordningen at give

deres respektive myndigheder passende sanktionsbeføjelser ift. overtrædelse af

forordningens regler. Der anbefales således at anvende administrative sanktioner,

herunder bøder, der afhænger af virksomhedens eller personens økonomiske for-

måen, for bestemte overtrædelser af reglerne. De enkelte EU-lande kan dog vælge

alene at have strafferetlige sanktioner. Sådanne skal træde i kraft senest 12 måne-

der efter forordningens ikrafttræden.

Øvrige bemærkninger: Undtagelse fra prospektpligt for værdipapirer med høj stykpris

I den nuværende regulering gælder der en undtagelse fra prospektpligten for of-

fentlige udbud uden om børser, når der er tale om værdipapirer med en pålydende

værdi (stykpris) over 100.000 euro (746.000 kr.). Undtagelsen fra prospektkravet

for sådanne udbud skyldes, at detailinvestorer må antages ikke at ville købe værdi-

papirer med så høje stykpriser. Der er desuden lempeligere indholdskrav til pro-

spekter, når værdipapirer med en pålydende over 100.000 euro skal optages til

handel på en børs (i form af undtagelse fra kravet om et resumé i prospektet).

Den nuværende regulering er på begge punkter uændret i forordningen. Kommis-

sionens oprindelige forslag havde fjernet disse lempeligere prospektkrav, men

grundet bred modstand i EU-landene på basis af branchehenvendelser mv. er

forordningen på disse punkter i det seneste formandskabskompromis uændret ift.

det gældende direktiv.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

4. Europa-Parlamentets holdning

Der har endnu ikke fundet en afstemning sted i ECON. Rapportøren har foreslået

134 ændringer, hvortil kommer 515 ændringsforslag fra medlemmerne.

Det forventes, at Europa-Parlamentet overordnet støtter lempelser af prospekt-

kravene for at lette byrderne for udbyderne i forbindelse med udstedelser. På nog-

le punkter ønsker Europa-Parlamentet endda mere vidtgående lempelser, end

Rådet ventes at nå til enighed om. Dette gælder f.eks. med hensyn til den nye regel

om mere målrettede oplysninger om risikofaktorer, hvor Europa-Parlamentet vil

fjerne begrænsningen i antallet af faktorer ud over at fjerne kravet om kategorise-

ring af risici ligesom Rådet.

Mht. annoncering for udstedelser forventes Parlamentet på linje med formand-

skabet at ændre forslaget, så værtslandet bliver ansvarlig for tilsynet hermed.

Endelig forventes Parlamentet at stemme for en udskydelse af implementerings-

datoen til 24-36 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for at undgå de problemer,

man har haft i forbindelse med tidligere lovgivning, hvor delegerede retsakter mv.

ikke kunne nå at komme på plads tidsnok, således at det blev nødvendigt med et

ændringsdirektiv, der udskød implementeringsdatoen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at et harmoniseret prospekt er essentielt for at integrere

kapitalmarkederne i Europa. Det skyldes, at når et prospekt er godkendt i ét EU-

land (hjemlandet), kan det på baggrund af de harmoniserede regler anvendes di-

rekte til offentlige udbud af værdipapirer i andre EU-lande. Dette princip er uæn-

dret fra det eksisterende direktiv til den foreslåede forordning. På grund af mulig-

hederne for at anvende prospekterne på tværs af grænser, kan målene med forsla-

get derfor bedst gennemføres på europæisk plan. Ønsket om øget harmonisering

er også afspejlet i forordningsformen, der er direkte gældende, sammenlignet med

direktivformen, der først skal omsættes i national lovgivning og dermed indebærer

potentielle forskelle i implementeringen på tværs af lande.

Det er regeringens vurdering, at udkastet er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Det vurderes væsentligt, at der sikres ens krav i forbindelse med ud-

stedelser af værdipapirer på europæisk plan. Herunder er det væsentligt, at der

fortsat er en høj grad af investorbeskyttelse.

Disse formål kan bedst opfyldes via EU-regulering, hvor der dog gennem den

nationale undtagelsesmulighed på op til 10 mio. euro er taget højde for, at de en-

kelte EU-lande er nærmest til, inden for visse rammer, at fastsætte de nærmere

prospektkrav.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Reglerne i prospektdirektivet er gennemført i dansk ret i lov om værdipapirhandel

mv. med tilhørende bekendtgørelse nr. 1257 af 6. november 2015 om prospekter

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

for værdipapirer, der optages til handel på en børs, og ved offentlige udbud uden

om børser af værdipapirer over 5 mio. euro. Det bemærkes, at lov om værdipapir-

handel mv. forventes afløst af lov om kapitalmarkeder fra 1. januar 2018. Reglerne

om prospekter vil skulle videreføres i lov om kapitalmarkeder med tilhørende

bekendtgørelse.

Hvis forslaget gennemføres, vil prospektdirektivet blive afløst af den foreslåede

forordning. Det betyder, at prospektreglerne i lov om værdipapirhandel mv. (til

den tid lov om kapitalmarkeder) samt den tilhørende bekendtgørelse skal ophæ-

ves. Visse forhold knyttet til forordningen vil dog fortsat skulle implementeres

nationalt, herunder udpegning af kompetent tilsynsmyndighed, brug af nationale

undtagelser, gennemførelse af sanktionsbestemmelser mv.

Efter vedtagelsen af den foreslåede forordning vil der først og fremmest skulle

tages stilling til, hvor Danmark skal lægge grænsen for ikrafttræden af forordnin-

gens prospektregler for offentlige udbud uden om en børs (ved optagelse på en

børs skal der som tidligere nævnt som udgangspunkt altid udarbejdes et prospekt).

Denne grænse skal være et sted mellem 500.000 euro og 10 mio. euro. I Danmark

er offentlige udbud uden om en børs aktuelt omfattet af prospektdirektivets krav

fra en udbudsværdi på 5 mio. og op.

Der vil desuden skulle tages stilling til, om der skal gælde særlig dansk prospekt-

lovgivning, evt. med lempede krav ift. forordningen, for udbud under den valgte

grænse for forordningens indtræden (mellem 500.000 euro og op til 10 mio. euro,

eller hvor den eventuelle danske undtagelsestærskel ønskes placeret). I dag har

Danmark nationale prospektregler, med lettere krav end i direktivet, for offentlige

udbud uden om en børs på en værdi mellem 1 mio. euro og 5 mio. euro.

Efter vedtagelsen af den foreslåede forordning vil Finanstilsynet skulle udpeges

som kompetent myndighed på området samt gives alle relevante beføjelser i for-

hold til forordningen. Dette vil blive gennemført i lov om kapitalmarkeder. End-

videre skal overtrædelse af forordningen kunne straffes. Det vil medføre regler

herom i lov om kapitalmarkeder.

Forordningen giver mulighed for at fastsætte strafferetlige regler ved sanktioner.

Det skal sikres, at lov om kapitalmarkeder omfatter alle de overtrædelser, der opli-

stes i forordningsforslaget.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Der forventes ikke at være statsfinansielle konsekvenser ved forslaget.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Reglerne forventes at gøre det nemmere at rejse kapital for selskaber i EU. Samti-

dig skal reglerne sikre, at investorer har tilstrækkelig og relevant information, når

de skal vurdere, om de ønsker at investere i en udsteders værdipapirer.

Der eksisterer allerede omfattende regulering på området i form af prospektdirek-

tivet, der er gennemført i de enkelte EU-lande. Forslaget har til formål at mindske

byrderne i forbindelse med udarbejdelse af prospekter uden at investorerne mister

relevant information. Særligt skal det være nemmere for SMV’er, hyppige udstede-

re og virksomheder, der allerede har værdipapirer noterer på en børs eller andre

regulerede markeder, at finansiere sig på kapitalmarkederne, hvilket i dag vurderes

at være for byrdefuldt pga. bl.a. de gældende prospektregler. Der forventes på den

baggrund positive samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Reglerne forventes af Kommissionen at mindske omkostningerne i forbindelse

med udstedelse af værdipapirer til optagelse på en børs og offentlige udbud af

værdipapirer uden om en børs. Det skyldes, at kravene til visse prospekter lempes,

hvilket gør det mindre byrdefuldt at udarbejde disse. Det er endvidere sigtet, at

mindre udstedere i højere grad kan udarbejde prospekter uden brug af rådgivere.

Det vurderes, at forslaget vil reducere de administrative byrder for erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det vurderes at være en fordel for investorerne, at forslaget stiler mod at forenkle

prospektkravene, da det vil gøre informationen i prospekter lettere tilgængelige.

De endelige krav til indholdet af prospekter skal fastsættes i delegerede retsakter.

Det vurderes, at informationsniveauet alt andet lige som udgangspunkt vil blive

mindre for så vidt angår små prospekter, som følge af, at anvendelsesområdet

bliver ændret, så udgangspunktet for hvornår der kræves et EU-prospekt, kan

hæves fra 5 mio. euro til 10 mio. euro. i de enkelte EU-lande. Forordningen giver

dog mulighed for at fastsætte en lavere grænse nationalt, såfremt dette vurderes

hensigtsmæssigt ligesom det må forventes, at investorerne ad anden vej vil søge

den nødvendige information.

8. Høring

Forordningsforslaget var i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor med frist for bemærkninger den 11. december 2015. For en gennemgang af

høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 26. januar 2016.

Nasdaq er efterfølgende kommet med et høringssvar på forslaget. Nasdaq gør

opmærksom på, at prospektet skal kommunikere relevant information til investo-

rerne, og at der skal være samme regler i alle EU-lande, hvorfor de er imod at man

nationalt kan vælge hvornår forordningens prospektregler indtræder (mellem

500.000 euro og 10 mio. euro), og imod at man kan have nationale prospektregler

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

under denne grænse for forordningens indtræden. Endvidere mener Nasdaq, at

engelsk skal være accepteret sprog i alle EU-landene. I forordningen er der lagt op

til at ved udbud kun rettet mod investorer fra virksomhedens hjemland, skal pro-

spektet være på et sprog godkendt af den nationale kompetente myndighed, i

Danmark Finanstilsynet. I Danmark accepteres prospekter på engelsk. Ved udbud

rettet mod et andet land end hjemlandet (værtsland) vil prospektet også kunne

være på engelsk, og kun resuméet kan kræves oversat til et sprog godkendt af den

nationale kompetente myndighed i værtslandet, og som ikke nødvendigvis inklu-

derer engelsk.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred støtte til formandsskabets kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget, som vil indebære administrative lettelser for

udbyderne og vil lette virksomhedernes mulighed for at finansiere sig på kapital-

markedet, ikke mindst for SMV’er. Det vil bidrage positivt til vækst og beskæfti-

gelse.

Regeringen støtter, at kravet til indholdet af prospekter bliver mindre omfattende

og mere præcist bliver relateret til den virksomhed, der foretager udbuddet, f.eks.

med hensyn til beskrivelse af risici. Det vil lette investorernes vurdering af virk-

somheden.

Regeringen finder det ligeledes positivt, at der sker en begrænsning i omfanget af

resuméet til 6 A4-sider, hvilket vil betyde meget for investorernes overblik over

prospektets indhold.

Regeringen finder det positivt at forordningen fastholder de gældende regler angå-

ende undtagelse for prospektpligt når der offentligt udbydes (uden om børser)

værdipapirer med en pålydende værdi (stykpris) over 100.000 euro. Regeringen er

også tilfreds med at forordningen fastholder de gældende regler angående lempeli-

gere indholdskrav til prospekter når værdipapirer med en pålydende værdi over

100.000 euro skal optages til handel på en børs.

Regeringen kan også støtte, at de enkelte EU-lande har mulighed for at undtage

udbud under 10 mio. euro fra prospektkravene. Det vil være en lettelse af pro-

spektkravene for virksomhederne, som samtidig er afpasset præferencerne i de

enkelte lande. Anvendelse af prospektforordningens regler kan således i de enkelte

lande variere mellem 500.000 euro og 10 mio. euro. Regeringen havde i den for-

bindelse foretrukket, at den nye nedre grænse på 500.000 euro, blev hævet. Idet de

fleste EU-lande skønnes slet ikke at ville fastlægge nationale prospektregler el.

tilsvarende krav under forordningens nedre grænse på 500.000 euro, vil en højere

nedre grænse trække i retning af et mere begrænset anvendelsesområde for rent

nationale regler (dvs. intervallet mellem de 500.000 euro og de 10 mio. euro) end

med en lavere nedre grænse, hvilket igen vil trække i retning af lettere prospekt-

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

byrder samlet set. Man vil derfor i de videre forhandlinger med EU-Parlamentet

arbejde for at den nedre grænse på 500.000 hæves.

Regeringen støtter stærkt, at de enkelte EU-lande frit kan vælge mellem admini-

strative og strafferetlige sanktioner.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 26. januar 2016.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 1: Et prospekts indhold

Et prospekt består af et resumé, et registreringsdokument, som beskriver udste-

der, og en værdipapirnote, der beskriver de værdipapirer, der udbydes.

Registreringsdokumentet bør bl.a. indeholde information om:

- Udstederens type, fx i hvilken branche udstederen opererer i

- Udstederens finansielle position, fx dens aktiver og passiver, profit/tab

samt fremtidsudsigter

- Grunden til udstedelsen, og udstedelsens konsekvenser for udstederen

Værdipapirnoten bør bl.a. indeholde information om:

- Typen af værdipapirer, fx aktier eller obligationer

- De rettigheder der følger med, fx hvilke stemmerettigheder

- Oplysninger om udbuddet, herunder mængde, pris og udbudsperiode.

- Så vidt det er muligt information om investor-målgruppen.

For resuméet gælder det at det:

- Skal gengive de vigtigste informationer fra værdipapirnoten og registre-

ringsdokumentet, således at investorer hurtigt kan danne sig et overblik

over de vigtigste aspekter ved udstedelsen.

- Skal være skrevet i et lettilgængeligt sprog.

- Højst må fylde 6 A4-sider. Dette er et nyt krav ift. det eksisterende direk-

tiv.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 2. Tærskler for prospektpligt.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 3: Udbydere fra tredjelande

Virksomheder fra tredjelande, der ønsker at offentligt udbyde værdipapirer i et

eller flere EU-lande eller få optaget værdipapirer på et reguleret marked i et eller

flere EU-lande, vil også være omfattet af forordningen. Prospektet vil blive vurde-

ret mhp. godkendelse af tilsynsmyndigheden i det EU-land hvor udbuddet til of-

fentligheden eller optagelsen på et reguleret marked først finder sted.

Sådanne tredjelands-virksomhederne vil skulle udpege en repræsentant i det EU-

land hvor udbuddet til offentligheden eller optagelsen på et reguleret marked først

finder sted, der skal agere som kontakt for alle anliggender, der har med prospekt-

forordningen at gøre. Det anbefales også at de nationale kompetente myndigheder

udvikler samarbejdsaftaler med tredjelande for at fremme informationsudvekslin-

gen. ESMA vil stå for at fremme en fælles tilgang til sådanne samarbejdsaftaler.

En national kompetent myndighed kan godkende et prospekt der er udarbejdet af

en tredjelands-virksomhed på basis af virksomhedens nationale prospekt-

lovgivning, hvis myndigheden vurderer at informations-kravene i tredjelandets

prospektlovgivning er ækvivalente med forordningens. For at sikre en lige anven-

delse af reglerne i EU-landene kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter

der fastsætter de generelle ækvivalens-krav til tredjelands-lovgivning.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 5:

Forordning om pengemarkedsforeninger

KOM(2013)615

1. Resume

Kommissionen fremsatte i september 2013 forslag til forordning om pengemarkedsforeninger.

Forslaget er et led i EU’s arbejde med at regulere den såkaldte skyggebanksektor, dvs. den kre-

ditformidling, der omfatter enheder og aktiviteter uden for det almindelige banksystem. Penge-

markedsforeninger betegnes typisk som skyggebankenheder.

En pengemarkedsforening er en type investeringsforening, der investerer i likvide kortfristede,

rentebærende værdipapirer eller indskud i kreditinstitutter. Pengemarkedsforeninger er i nogle

lande en vigtig kilde til kortvarig finansiering for den offentlige sektor, finansielle institutioner og

virksomheder. Desuden er pengemarkedsforeninger et alternativ til bankindskud for investorer,

som ønsker at placere overskydende likviditet i en kortere periode med begrænset risiko.

Danmark har i øjeblikket ingen pengemarkedsforeninger, men foreningerne investerer deres mid-

ler på tværs af EU, herunder i Danmark, ligesom danske investorer må antages at investere i

pengemarkedsforeninger i andre EU-lande. Pengemarkedsforeninger fra andre EU-lande vurde-

res umiddelbart aktuelt at holde en begrænset mængde af danske realkreditobligationer, dog kan

denne mængde have været stigende de senere år.

Forslaget har til hensigt at sikre integriteten og stabiliteten af det indre marked ved at gøre pen-

gemarkedsforeningerne mere modstandsdygtige over for finansielle kriser. Samtidig sigter forslaget

på at sikre pengemarkedsforeningers rolle som finansieringskilde for økonomien, bl.a. ved at

skærpe produkt- og likviditetsreglerne for pengemarkedsforeninger.

Der har været generel modstand mod visse dele af Kommissionens forslag blandt en række EU-

lande, herunder de lande, hvor den største del af pengemarkedsforeningerne er hjemmehørende.

Især har der været uenighed om forslaget vedr. en obligatorisk kontantbuffer på 3 pct. af akti-

verne for nogle typer af pengemarkedsforeninger. Derfor har drøftelserne af forslaget været sat i

bero siden udgangen af 2014. Formandsskabets seneste kompromisforslag fra maj 2016 inde-

holder en række elementer, der indebærer ændringer og tilføjelser til Kommissionens forslag. Bl.a.

er kontantbufferen udgået og erstattet af andre krav. Der er generelt bred opbakning til kom-

promisforslaget blandt EU-landene, og der udestår alene drøftelser på et enkelt mindre område.

Sagen er sat på dagsordenen for det kommende ECOFIN, men der ventes ikke en substansdrøf-

telse. Det er muligt at punktet med kort varsel udskydes til et senere ECOFIN eller at der

opnås enighed på teknisk niveau uden ministerdrøftelse.

Sagens indhold er beskrevet nedenfor i prioriteret form. Der henvises til bilag 1 for yderligere ud-

dybning af baggrund og indhold samt til grund- og nærhedsnotat om sagen af 8. januar 2014. Sagen

blev forelagt Folketingets Europaudvalg 20. maj 2016 forud for ECOFIN 25. maj. Der er

alene sket mindre ændringer af kompromisteksten, hvorfor dette notat i det store hele svarer til

det tidligere notat.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i september 2013 et forslag til en forordning om pen-

gemarkedsforeninger.

Pengemarkedsforeninger er en type investeringsforening, der investerer deres

midler i let omsættelige (likvide), kortfristede og rentebærende værdipapirer, fx

kortfristede statsobligationer, samlet betegnet pengemarkedsinstrumenter, eller

indskud i kreditinstitutter.

Pengemarkedsforeninger er i dag reguleret efter enten UCITS-direktivet (vedr.

kollektive investeringer i værdipapirer) og FAIF-direktivet (vedr. forvaltere af al-

ternative investeringsfonde). Dette vil de fortsat være, når forslaget er vedtaget,

men suppleret af forordningen om pengemarkedsforeninger.

Pengemarkedsforeninger anvendes hovedsageligt af selskaber, der ønsker at inve-

stere deres overskydende likviditet med en kort tidshorisont, f.eks. indtil en større

udgift, fx løn til medarbejderne, forfalder til betaling.

Investorer modtager et

værdipapir i form af et investeringsbevis for deres placering af midler i en for-

ening. Da investeringen i en pengemarkedsforening er relativt værdistabil, forren-

tes løbende, og investorerne har umiddelbar adgang til at indløse den (dvs. inve-

steringen har en høj likviditet), benyttes investeringer i pengemarkedsforeninger

ofte som et alternativ til fx bankindskud.

De europæiske pengemarkedsforeninger har hovedsageligt hjemsted i nogle få

EU-lande. Således udgør Frankrig, Irland og Luxembourg over 95 pct. af marke-

det. Der er i øjeblikket ingen danske pengemarkedsforeninger.

Forslaget er fremsat i lyset af diskussionen om regulering af den såkaldte skygge-

banksektor, som ved siden af den almindelige banksektor yder kreditformidling

uden at være underlagt samme krav til fx kapital, likviditet og investorbeskyttelse.

Pengemarkedsforeninger betegnes typisk som skyggebankenheder.

Den finansielle krise understregede en række svagheder ved pengemarkedsfor-

eningerne, der indebar, at de i perioder med stor uro på markeder ikke kunne op-

fylde deres forpligtelser over for investorerne. Grundet fald i værdien på penge-

markedsforeningernes investeringer kunne de i perioder ikke øjeblikkeligt og fuldt

ud tilbagebetale alle de investorer, der ønskede at indløse deres andele.

Det var med til at forværre adgangen til kortvarig finansiering i EU og førte i nog-

le tilfælde til såkaldte ”investorstormløb”, hvor mange investorer forsøgte at ind-

løse deres andele i foreningerne samtidigt.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Forslaget behandles efter den almindelige lovgiv-

Det er typisk ikke almindelige detailinvestorer, som investerer i pengemarkedsforeninger.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

ningsprocedure, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fælle-

skab. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har som formål at gøre pengemarkedsforeningerne mere robuste i peri-

oder med finansiel usikkerhed, hvilket ifølge Kommissionen vil være til fordel for

foreningernes investorer og det indre marked for kortsigtet finansiering i EU.

Foreningerne gøres bl.a. mere robuste ved harmonisering og skærpelse af pro-

dukt- og likviditetskravene til pengemarkedsforeninger.

Det seneste kompromisforslag fra det hollandske formandsskab (herefter ’kom-

promisforslaget’) fra maj 2016 indeholder en række ændringer i forhold til Kom-

missionens forslag, men sigter grundlæggende på at opnå det samme formål gen-

nem anvendelse af andre tiltag.

Typer af pengemarkedsforeninger

Forslaget sondrer dels mellem foreninger struktureret som pengemarkedsforenin-

ger med kort løbetid og dels standardpengemarkedsforeninger. Forskellen ligger i

kravene til sammensætningen af foreningernes portefølje og løbetiden på de in-

strumenter, foreningerne kan investere i (deres aktiver).

Pengemarkedsforeninger med kort løbetid investerer i pengemarkedsinstrumenter

med en nærmere bestemt kort løbetid. Standardpengemarkedsforeninger kan in-

vestere i instrumenter med en længere løbetid end pengemarkedsforeninger med

kort løbetid, dog fortsat begrænset til kortfristede rentebærende værdipapirer, som

f.eks. kortfristede virksomhedsobligationer eller F-1 realkreditobligationer.

Herudover sondres der mellem typer af pengemarkedsforeninger ud fra, hvordan

foreningernes såkaldte nettoaktivværdi (NAV) opgøres, dvs. værdien af forenin-

gens aktiver fratrukket passiver værdiansat i henhold til en af tre modeller beskre-

vet nedenfor.

En pengemarkedsforenings NAV kan som udgangspunkt enten være konstrueret

som konstant eller variabel. En forening med

konstant NAV

(’Konstant NAV

pengemarkedsforeninger’) er den mest solide og stabile pengemarkedsforening.

Denne type forening investerer så sikkert, at investorerne i udgangspunktet altid

skal kunne indløse deres andel af foreningen til den værdi, de har investeret, uan-

set hvordan værdien af foreningens portefølje ser ud. Dvs. indløsning kan som

udgangspunkt mindst ske til den værdi (der ses her bort fra et evt. afkast), beviset

lyder på. Med andre ord vil en investering på 100 kr. i udgangspunktet (som mi-

nimum) resultere i udbetaling af 100 kr. ved indløsning. Hvis midlerne overstiger

den konstante NAV, dvs. der er et positivt afkast, hvilket typisk vil være tilfældet,

vil midlerne enten blive udloddet til investorerne, eller investorerne vil blive til-

skrevet en forholdsmæssig andel af denne stigning i form af flere andele. Det vil

typisk i perioder med stor uro på finansmarkederne dog ikke være muligt for for-

eningen at efterleve dette princip.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Investeringer i en pengemarkedsforening med

variabel NAV

(’Variabelt NAV

pengemarkedsforeninger’) er en smule mere risikable end i en forening med kon-

stant NAV, da værdien af foreningen og dermed investeringsandele stiger og fal-

der i takt med værdien af dens portefølje. Det betyder, at investorer i sådan en

type forening, afhængig af indløsningstidspunktet, kan risikere at værdien af deres

andel er mindre værd end det oprindelige indskud. Det afhænger således af værdi-

en på indløsningstidspunktet, hvilken værdi andelen har for investorerne. Denne

type forening svarer til investeringsforeninger, bortset fra, at den kun investerer i

korte, rentebærende værdipapirer, eller indskud.

Kompromisforslaget indfører en ny type NAV pengemarkedsforening, der ligger i

spændet mellem foreninger med henholdsvis konstant og variabel NAV. Den nye

foreningstype kaldes Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger. Lav Volatilitet

NAV pengemarkedsforeninger vil kunne tilbyde stort set samme likviditet ved

indløsning som en Konstant NAV pengemarkedsforening, da det vil være muligt

at tilbyde indløsning af investorernes andele til værdien ved indbetaling, så længe

denne værdi forbliver inden for en begrænset afvigelse fra markedsværdien af por-

teføljen. Er dette ikke tilfældet, vil indløsning skulle ske til markedsværdi, som det

er tilfældet for Variabelt NAV pengemarkedsforeninger.

Kompromisforslaget opererer således hvad angår NAV med tre typer af penge-

markedsforeninger: Konstant NAV, Lav Volatilitet NAV og Variabel NAV. Krav

til disse pengemarkedsforeningstyper er beskrevet nedenfor.

Krav til pengemarkedsforeninger

Kommissionens forslag indeholder krav om, at Konstant NAV pengemarkedsfor-

eninger skal opretholde en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede aktiver. Bufferen

skal kunne bruges til at dække indløsningskrav fra investorerne til enhver tid og

bidrage til at sikre, at investorerne kan indløse deres andele til værdien ved indbe-

taling. Kontantbufferen ville endvidere indebære, at en pengemarkedsforening

ikke vil kunne investere midlerne i andre aktiver, som potentielt kunne give et

højere afkast.

Bufferkravet var en af de centrale knaster, som var med til at forsinke forhandlin-

gerne af forslaget. Kompromisteksten indeholder ikke dette krav, bl.a. fordi det

blev vurderet uforeneligt med foreningernes forretningsmodel. I stedet er der

indført en række andre foranstaltninger, som skal begrænse risikotagning og

spredning af risikoen til det øvrige finansielle system.

Konstant NAV pengemarkedsforeninger begrænses ifølge kompromisforslaget til

kun at kunne investere i instrumenter, der er udstedt af eller garanteret af f.eks. en

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

stat eller centralbank, fx kortfristede statsobligationer, eller i kontanter, og dermed

i stor udstrækning være sikret mod kursfald mv.

Kompromisforslaget indebærer, at der for de nye Lav Volatilitet NAV pengemar-

kedsforeninger stilles krav til likviditet og løbetid af aktiverne, som er strengere

end dem som stilles for Variabelt NAV pengemarkedsforeninger. Det skyldes, at

Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger for at kunne leve op til målet om at

holde værdien af investeringsandelene stabil, vil skulle investere, så der er minima-

le risici for, at foreningens aktiver taber i værdi.

Pengemarkedsforeningers investeringer

Kompromisforslaget fastholder i vidt omfang Kommissionens forslag i forhold til

rammerne for hvilke aktiver, en pengemarkedsforening må investere i.

I modsætning til Kommissionens forslag tillader kompromisforslaget inden for

fastlagte rammer pengemarkedsforeninger at investere i andre pengemarkedsfor-

eninger. Til gengæld stilles krav mhp. at begrænse koncentrationen af investerin-

gerne, således at konsekvenserne mindskes, hvis en enkelt forening, der er blevet

investeret i, kommer i problemer.

I lighed med Kommissionens forslag foreskriver kompromisforslaget, at en pen-

gemarkedsforening inden for fastlagte rammer skal sprede sine investeringer, dvs.

have en diversificeret portefølje, samt investere i aktiver med helt kort løbetid (fx

stilles der krav om en vis mængde aktiver med løbetid op til en uge).

Kompromisforslaget indeholder i modsætning til Kommissionens forslag mulig-

hed for, at pengemarkedsforeninger kan investere op til 10 pct. af deres aktiver

(mod 5 pct. som foreslået af Kommissionen) i særligt dækkede obligationer, sær-

ligt dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer eller obligationer, der er

udstedt af kreditinstitutter i EU fra

samme

udsteder.

Grænsen på de 10 pct. er lavere end i UCITS-direktivet, der giver EU-landene

mulighed for at tillade, at op til 25 pct. af en kollektiv investeringsforenings aktiver

kan placeres i sådanne obligationer (en mulighed som benyttes i Danmark).

Summen af sådanne investeringer på tværs af

forskellige

udstedere må ikke oversti-

ge 40 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver. I UCITS-direktivet kan

hvert EU-land tillade, at summen af sådanne investeringer må være op til 80 pct.

af foreningens aktiver.

I kompromisforslaget gives der desuden mulighed for, at pengemarkedsforeninger

kan investere op til 20 pct. af deres aktiver i særligt dækkede obligationer, særligt

dækkede realkreditobligationer, realkreditobligationer eller obligationer (fra sam-

Dog drøftes muligheden for at lægge op til en undtagelse for pengemarkedsforeninger, der er udelukkende rettet mod

detailinvestorer udenfor EU, idet disse udgør et stort markedssegment for visse lande og fortsættelsen af forrentingsmodel-

len ikke vil være til skade for investorbeskyttelse eller skabe uens markedsvilkår indenfor EU.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

me udsteder), der i henhold til Kommissionens delegerede retsakt om likviditets-

dækningskrav

(LCR) for kreditinstitutter, vurderes at være at være af den højeste

kvalitet (hvilket er tilfældet for langt hovedparten af danske realkreditobligatio-

ner).

Summen af sådanne investeringer (på tværs af forskellige udsteder) må ikke

overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver.

Det bemærkes, at denne del af forslaget fortsat drøftes.

Tabel 1 nedenfor opsummerer de særlige krav, der ifølge kompromisforslaget vil

gælde for de forskellige typer af pengemarkedsforeninger ud fra opgørelse af net-

toaktivværdi (NAV) samt foreningens investeringshorisont.

Kreditvurderinger

Forslaget fastlægger bestemmelser vedr. (eksterne) kreditvurderinger af penge-

markedsforeninger. Kommissionen lægger i sit forslag op til et forbud mod, at en

forvalter eller forening må anmode et kreditvurderingsbureau om en kreditvurde-

ring af foreningen selv, ligesom der er forbud mod at pengemarkedsforeninger

finansierer en sådan kreditvurdering. Dette har til formål at begrænse afhængighe-

den af eksterne kreditvurderinger, især i krisesituationer hvor en nedgradering i sig

selv vil kunne bidrage til at starte et såkaldt investorstormløb.

I kompromisforslaget ændres dette forbud, således at det er muligt for pengemar-

kedsforeningerne at anmode om eller betale for en kreditvurdering fra et kredit-

vurderingsbureau mod at oplyse om dette forhold. Baggrunden herfor er, at flere

lande, herunder Danmark, har været bekymret for mindre investorer, som kan

have fordel af at støtte sig til en vurdering fra et kreditvurderingsbureau af de

pengemarkedsforeninger, man overvejer at investere i.

Forslaget fastlægger derudover bestemmelser vedr. pengemarkedsforeningers (in-

terne) kreditvurdering af de aktiver, de investerer i. Kommissionens forslag stiller

således konkrete krav til pengemarkedsforeningers interne vurdering af kreditkva-

liteten af pengemarkedsinstrumenter og proceduren herfor. Dette har bl.a. til for-

mål at sikre mere ensartet vurdering af kreditkvaliteten af foreningens potentielle

investeringer på tværs af EU.

Kompromisforslaget afviger herfra, idet der ikke stilles sådanne konkrete krav til

den interne vurdering, men i stedet foreskrives hvilke principper, pengemarkeds-

foreningernes procedure for vurdering af aktiver og udstedere skal overholde.

Den skal bl.a. baseres på principper for kvantificering af kreditkvalitet under hen-

Dvs. op til 10 pct. ekstra ift. 10 pct. grænsen for investeringer i realkreditobligationer (RO) der ikke er af høj kvalitet. En

pengemarkedsforening kan derfor eksempelvis investere 10 pct. af dets aktiver i høj-kvalitets RO og 10 pct. i ikke-høj

kvalitets RO fra den samme udsteder, eller 5 pct. i ikke-høj kvalitets RO og 15 pct. i høj-kvalitets RO, men ikke 5 pct. i

ikke-høj kvalitets RO og 20 pct. i høj-kvalitets RO fra den samme udsteder, da den samlede beholdning af RO fra denne

udsteder derved vil overstige grænsen på de 20 pct. Samme princip gælder for de kumulerede grænser.

For nærmere herom henvises til notat fra til Folketingets Europaudvalg af 29. oktober 2014:

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/euu/bilag/76/1417548.pdf

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

syn til instrumentets udsteder og selve instrumentets karakteristika og årlige inter-

ne rapporteringer og revurderinger.

Denne del af kompromisforslaget drøftes ligeledes fortsat, idet der fra flere landes

side ønskes en højere grad af hensyntagen til særligt de mindre foreninger, herun-

der idet de ikke nødvendigvis har ressourcer til at kreditvurdere alle udstedere og

instrumenter selv.

Ekstern støtte til pengemarkedsforeninger

Pengemarkedsforeninger er typisk forbundne med en ”sponsor”, fx et kreditinsti-

tut, der historisk set ofte har valgt at forpligte sig til at stille garanti for, at investo-

rer i en given foreningen kunne indløse deres andele til værdien ved indbetaling, i

tilfælde af at markedsværdien lå under denne.

Kommissionens forslag indeholder regler om begrænsning af sådan ekstern støtte

for at fjerne usikkerheden om, hvorvidt en pengemarkedsforening har adgang til

støtte fra sin sponsor og minimere risikoen for, at en forenings problemer spreder

sig til andre dele af det finansielle system via det kreditinstitut, der har ageret

sponsor. Kommissionen lægger således op til, at det ikke er muligt at modtage

støtte i andet end helt ekstraordinære tilfælde. Dette krav er skærpet i kompromis-

forslaget, hvor ekstern støtte helt forbydes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget. Europa-Parlamentet vedtog den

29. april 2015 ændringsforslag til Kommissionens forslag på baggrund af udkast fra

Økonomi- og Valutaudvalget (ECON). Europa-Parlamentet har dog ikke afsluttet

sin førstebehandling af forslaget, men sendt forslaget tilbage til ECON med henblik

på at indlede forhandlingerne med Rådet.

Europa-Parlamentet foreslår flere andre nye typer af pengemarkedsforeninger.

Udover Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforeninger, som Europa-Parlamentet

også foreslår som ny type af pengemarkedsforening, drejer det sig om en type af

Konstant NAV pengemarkedsforening, der primært investerer i offentlig gæld, og

en anden type af Konstant NAV pengemarkedsforening, som kun velgørende

organisationer, non-profit organisationer, offentlige myndigheder og offentlige

fonde må tegne andele i.

Europa-Parlamentet foreslår detaljerede regler for interne vurderingsprocedurer

med henblik på at fastlægge de ugentlige likviditetstærskler samt kreditvurdering af

de instrumenter, som foreningerne kan investere i, herunder krav om reevaluering

hver sjette måned. Der lægges desuden op til, at en pengemarkedsforening kan

anmode et kreditvurderingsbureau om en kreditvurdering af foreningen selv, eller

finansiere en sådan, såfremt det sker i henhold til forordning 2013/426/EU om

kreditvurderingsinstitutter (CRA III).

CRA III sigter på at mindske mekanisk afhængighed hos finansielle virksomheder såsom pengemarkedsforeninger af

eksterne kreditvurderinger fra kreditvurderingsbureauer og fremme virksomhedernes egne interne kreditvurderinger.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

I forhold til diversificeringsreglerne lægger Europa-Parlamentet alene op til min-

dre justeringer af Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

da formålet er at øge det indre markeds robusthed og øge gennemsigtigheden af

pengemarkedsforeningers produkter på tværs af EU-landene samt sikre forenin-

gernes rolle som finansieringsværktøj på nationalt og europæisk plan.

Det er regeringens vurdering, at det ikke er muligt at opnå dette alene gennem

national regulering, eftersom nationale tiltag alene ville dække en mindre del af

markedet.

Ovenstående vurdering understøttes af, at der med forslaget sikres ensrettede

produktregler for pengemarkedsforeningerne, således at investeringsprodukter,

der markedsføres på tværs af EU som enten standardpengemarkedsforeninger

eller pengemarkedsforeninger med kort løbetid, har samme produktprofil.

6. Gældende dansk ret

Pengemarkedsforeninger eller forvaltere af pengemarkedsforeninger er i gældende

dansk ret reguleret enten ved lov om investeringsforeninger m.v. (LIF) eller ved lov

om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven). Denne lovgivning

er baseret på indholdet i UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.

Forslaget er fremsat som forordning, som vil have direkte virkning i dansk ret uden

lovgivningsmæssig gennemførelse.

Forordningen vil udgøre et supplement til produktreglerne (altså regler for hvilke

produkter, foreningerne må investere i) i LIF. FAIF-loven indeholder ikke produkt-

regler, men udelukkende regler for hvilke pligter, der påhviler forvalteren. Forord-

ningen vil således være et supplement til disse regler, fordi forvaltere vil blive forplig-

tet til at skulle sikre overholdelse af bl.a. forordningens produktregler, når en alterna-

tiv investeringsforening godkendes som en pengemarkedsforening.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning og er

umiddelbart gældende i dansk ret.

Forslaget vil dog føre til enkelte mindre tilpasninger af LIF samt bekendtgørelse

om investerbare værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter for investeringsfor-

eninger. Disse ændringer består i at fjerne bestemmelser, som vedrører elementer,

der fremover vil være reguleret ved en separat forordning, og kan således ikke

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

være reguleret ved nationale bestemmelser, som f.eks. krav til portefølje og diver-

sifikation af investeringerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser, og forslaget medfører

ingen nævneværdige nye tilsynsopgaver i Danmark.

Forslaget kan forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

EU-landene, da det vil bidrage til et mere gennemsigtigt og stabilt investeringsmil-

jø i EU, hvilket vil bidrage til at øge den finansielle stabilitet, således at virkninger-

ne af en potentiel krise begrænses.

For Danmark vurderes de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget umid-

delbart at være begrænsede. Danmark har således i øjeblikket ingen pengemar-

kedsforeninger.

Forslaget kan dog have positive konsekvenser for danske investorer, som investe-

rer i udenlandske pengemarkedsforeninger. Endvidere kan diversificeringsreglerne

potentielt have positiv effekt på efterspørgslen efter danske realkreditobligationer

og korte statspapirer, da pengemarkedsforeningerne i medfør heraf kan have be-

hov for at øge graden af diversificering i deres porteføljer. Dette kan bidrage til en

øget efterspørgsel efter instrumenter, som vurderes at være særligt sikre.

Fravigelse som i kompromisforslaget fra den generelle begrænsning på investering

i instrumenter fra samme udsteder fsva. særligt dækkede obligationer, særligt dæk-

kede realkreditobligationer og realkreditobligationer vil yderligere kunne bidrage

hertil. Pengemarkedsforeninger fra andre EU-lande vurderes umiddelbart aktuelt

at holde en begrænset mængde af danske realkreditobligationer, dog synes der at

være en stigning i udenlandske ejerandele over de senere år.

Forslaget medfører begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, da

reglerne i vid udstrækning er et supplement til de gældende regler for pengemar-

kedsforeninger. Endvidere bemærkes det, at der i øjeblikket ikke er nogen penge-

markedsforeninger i Danmark.

8. Høringer

Forordningsforslaget var i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist til den 26. september 2013. For en gennemgang af høringssvarene henvises

til grund- og nærhedsnotat af 8. januar 2014.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har tidligere været generel modstand mod visse elementer i Kommissionens

forslag blandt en række EU-lande, herunder de lande, hvor størstedelen af pen-

gemarkedsforeningerne er hjemmehørende. Det gælder særligt behandlingen af

pengemarkedsforeninger med en konstant NAV (herunder især Kommissionens

forslag om en kontantbuffer på mindst 3 pct. af foreningens aktiver), hvorfor

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

drøftelserne af forslaget har været i bero i en længere periode (siden udgangen af

2014) frem til det nuværende hollandske formandskab.

Formandskabet bad om opbakning til sit seneste kompromisforslag fra 25. maj

2016. Da tre lande havde mindre indvendinger på et enkelt område, er forhandlin-

gerne genoptaget. Der udestår dog alene at finde konkrete løsninger på dette enkelte

udstående. Forhandlingerne ventes ikke at medføre grundlæggende ændringer i for-

hold til det foreliggende kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv overfor, at forslaget sigter mod at begrænse den systemiske

risiko, pengemarkedsforeninger kan medføre. Regeringen vurderer, at forslaget vil

bidrage til at gøre pengemarkedsforeninger mere robuste og dermed begrænse

virkningerne af uro på finansmarkederne og de heraf afledte virkninger for det

finansielle system generelt.

Regeringen finder det positivt, at der med forslaget indføres et fælles regelsæt

vedr. pengemarkedsforeninger. Dette vil øge gennemsigtigheden for de investorer,

der benytter disse foreninger til opsparing og styrke pengemarkedets rolle som

finansieringskilde for den offentlige sektor, finansielle institutioner og virksomhe-

der i EU.

Regeringen støtter generelt formandskabets kompromisforslag til forordning om

pengemarkedsforeninger, der generelt vurderes at forbedre Kommissionens for-

slag. Det er positivt, at kompromisforslaget begrænser den systemiske risiko, som

forholdet mellem pengemarkedsforeningerne og andre europæiske finansielle in-

stitutioner (såkaldte sponsorer) kan medføre ved helt at forbyde ekstern støtte fra

disse. Dette kan være med til at sikre, at problemer i pengemarkedsforeninger ikke

spredes til resten af det finansielle system og således yderligere begrænse virknin-

gerne af en potentiel ny krise.

Regeringen finder det desuden positivt, at kompromisforslaget indeholder en und-

tagelse fra kravene til diversificering for særligt dækkede obligationer, særligt dæk-

kede realkreditobligationer og realkreditobligationer, således at pengemarkedsfor-

eninger kan placere 10 pct. af foreningens aktiver i sådanne obligationer og 20 pct.

hvis disse er af særdeles høj kvalitet, som det er tilfældet for langt størstedelen af

danske realkreditobligationer, udstedt af samme udsteder, mod 5 pct. i forslaget

fra Kommissionen. Regeringen vil arbejde for, at denne positive behandling af

realkreditobligationer fastholdes.

Regeringen støtter, at kravet om, at en pengemarkedsforening eller en forvalter af en

pengemarkedsforening ikke må anmode om eller betale for en kreditvurdering af

pengemarkedsforeningen fra et kreditvurderingsbureau, er udgået i kompromisfor-

slaget, da dette ville skabe en utilsigtet ulighed mellem investorerne. Mindre, profes-

sionelle investorer og detailinvestorer vil ikke have ressourcerne til egenhændigt at

foretage kreditvurdering af de enkelte foreninger, hvorfor deres investeringsbeslut-

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

ning vil blive truffet på et ringere grundlag end for investorer med de fornødne res-

sourcer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kompromisforslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2016.

Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag er tidligere sendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 8. januar 2014.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 1: Uddybende baggrund og indhold

Baggrund

I dag er pengemarkedsforeninger reguleret enten igennem direktiv 2009/65/EF

om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for

kollektive investeringer i værdipapirer (UCITS-direktivet, som vedrører ca. 80 pct.

af reguleringen af pengemarkedsforeningerne), eller direktiv 2011/61/EU om

forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet, som vedrører de re-

sterende ca. 20 pct. af reguleringen). Disse direktiver udgør i dag de retlige ram-

mer for oprettelse, forvaltning og markedsføring af pengemarkedsforeninger i

EU.

De to direktiver indebærer dog, som den øvrige regulering af skyggebanksektoren,

en anden og på nogle områder mere lempelig regulering end den europæiske regu-

lering af banksektoren og vurderes derfor af Kommissionen ikke på tilstrækkelig

vis at adressere de risici, som pengemarkedsforeningerne reelt udgør for det finan-

sielle system. Forordningen om pengemarkedsforeninger er således et supplement

til henholdsvis UCITS-direktivet og FAIF-direktivet, der også fortsat vil gælde for

pengemarkedsforeningerne.

Reguleringen af skyggebanksektoren er – ligesom reguleringen af almindelige kre-

ditinstitutter – skærpet siden krisen. Det er fx sket med UCITS- og FAIF-

direktivet og med forordning vedr. rapportering og gennemsigtighed for værdipa-

pir-finansieringstransaktioner (SFT). Kommissionen offentliggjorde samtidig med

forordningsforslaget en meddelelse om håndtering af nye kilder til risici i den fi-

nansielle sektor.

Heraf fremgår, at der på grund af skyggebanksektorens størrelse

og tætte forbindelser til de almindelige kreditinstitutter ifølge Kommissionen er

behov for at introducere klare regler, som kan skabe gennemsigtighed og øget

stabilitet. Pengemarkedsforeninger fremhæves her som et eksempel på en skygge-

bankenhed.

Den finansielle krise viste en række svagheder ved pengemarkedsforeningerne, der

indebar, at de i perioder med stor uro på markeder ikke kunne opfylde deres likvi-

ditetsforpligtelser over for investorerne. Dette bidrog til at øge de systemiske risici

og var dermed med til at forværre krisen.

Den systemiske effekt skyldtes ikke mindst, at mange pengemarkedsforeninger

har en tæt relation til andre europæiske finansielle virksomheder, fx kreditinstitut-

ter, der blandt andet fungerer som såkaldte sponsorer ved at være forpligtede til at

yde økonomisk støtte til eller garantere udbetalinger fra foreningerne, hvis de

kommer i økonomiske udfordringer.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Skyggebanker – Hvordan tackles nye kilder til risici i den

finansielle sektor (KOM (2013) 614) offentliggjort 4. september 2013.

Det bemærkes, at den systemiske effekt i et vist omfang allerede vil være adresseret, hvis kapitalkravet forbundet med en

banks forpligtigelse over en pengemarkedsforening afspejler risikoen for banken ved sin forpligtigelse.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Typer af pengemarkedsforeninger

Pengemarkedsforeninger med kort løbetid investerer i pengemarkedsinstrumenter

med en kort løbetid. Der gælder krav om, at pengemarkedsforeningers investe-

ringsportefølje skal have en gennemsnitlig renteløbetid på højst 60 dage og en

gennemsnitlig restlevetid på højest 120 dage.

Den gennemsnitlige renteløbetid på tværs af alle aktiver er udtryk for, hvor lang

en periode renten på aktiverne i gennemsnit er lagt fast. Den gennemsnitlige ren-

teløbetid siger noget om følsomheden af værdien af en pengemarkedsforenings

aktiver over for ændringer i renten. Højere renteløbetid indebærer større følsom-

hed over for ændringer i renteniveauet, fordi en ændring i renten i så fald giver

anledning til en større påvirkning af værdien af aktiverne. Den gennemsnitlige

restlevetid siger noget om, hvor langt ude i fremtiden renter og afdrag på et aktiv i

gennemsnit tilbagebetales til långiver. Jo længere ude i fremtiden rente og afdrag

tilbagebetales, jo længere er den gennemsnitlige restlevetid, og jo større er kreditri-

sikoen for pengemarkedsforeningen alt andet lige.

Standardpengemarkedsforeninger kan investere i instrumenter med en længere

løbetid, dog fortsat begrænset til kortfristede rentebærende papirer. Kravene til

porteføljens gennemsnitlige renteløbetid og restlevetid for en standardpengemar-

kedsforening er henholdsvis højest 6 og 12 måneder.

Med kompromisforslaget er der indført en ny type forening ved navn Lav Volatili-

tet NAV pengemarkedsforeninger, som vil kunne tilbyde samme likviditet som en

Konstant NAV pengemarkedsforening, da det vil være muligt at tilbyde indløs-

ning af investorernes andele til værdien ved indbetaling, så længe denne værdi

forbliver indenfor en afvigelse på 0,2 pct. fra markedsværdien af porteføljen (afvi-

ger den med mere end 0,2 pct. skal indløsning ske til markedsværdi, som det er

tilfældet for pengemarkedsforeninger med variabelt NAV).

Dette kan illustreres med et eksempel. En investor køber en investeringsandel i en

pengemarkedsforening for 100 kr. Foreningen investerer disse 100 kr. i en porte-

følje af aktiver. Så længe porteføljens markedsværdi ligger mellem 99,8 kr. og 100

kr., vil investoren ved indløsning få udbetalt 100 kr. Falder værdien af porteføljen

til under 99,8 kr., vil investoren ved indløsning kun få udbetalt markedsværdien.

Såfremt markedsværdien er mellem 100 og 100,2 kr., vil investor ligeledes få udbe-

talt 100 kr. Ved en værdi over 100,2 kr. vil investor få udbetalt markedsværdien.

Der indføres et forbud imod, at en standard pengemarkedsforening må være kon-

strueret som andet end en Variabel NAV pengemarkedsforening.

Krav til pengemarkedsforeninger

En pengemarkedsforening skal iht. forslaget søge om og opnå tilladelse til at agere

som pengemarkedsforening for at anvende denne betegnelse. Forslaget til forord-

ning indebærer visse skærpelser i forhold til UCITS- og FAIF-direktivet, navnligt

krav til øget likviditet af investeringsporteføljen (dvs. de aktiver, som pengemar-

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

kedsforeningerne investerer i). Dette er tilfældet såvel i Kommissionens forslag

som i kompromisforslaget.

Kommissionens forslag om en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede aktiver, som

foreningen forvalter, er udgået i kompromisforslaget. I stedet er der i kompromis-

forslaget indført en række andre foranstaltninger. Der er bl.a. indført en ny type

forening (Lav Volatilitet NAV), generelt strengere krav til porteføljesammensæt-

ningen for alle typer pengemarkedsforeninger samt tiltag til at modvirke investor-

stormløb.

Værdiansættelse og indløsning

Udgangspunktet i Kommissionens forslag for værdiansættelse af pengemarkeds-

foreningers aktiver og indløsning af andele er, at dette er baseret på markedsvær-

dien af aktiverne. Dette fastholdes i kompromisforslaget fsva. Variabel NAV pen-

gemarkedsforeninger. Derimod skal såvel Konstant NAV og Lav Volatilitet NAV

pengemarkedsforeninger efter kompromisforslaget værdiansætte deres aktiver

efter den såkaldte ’amortisererede metode’. Denne metode indebærer, at aktiverne

værdiansættes efter en beregning af værdien ved erhvervelsen fratrukket fradrag

og afdrag. Dermed udlignes udsving i aktivernes og passivernes værdi over tid, da

aktiverne under den amortiserede metode vil svare til værdien af passiverne. Me-

toden må dog kun anvendes af en Lav Volatilitet NAV pengemarkedsforening,

såfremt værdiansættelsen ikke afviger mere end 0,1 pct. fra markedsværdien.

Pengemarkedsforeningers investeringer

Kompromisforslaget er tilpasses forslaget til forordning om simple, gennemsigtige

og standardiserede sekuritiseringer (STS sekuritiseringer), således at pengemar-

kedsforeninger kan investere i denne type af sekuritiseringer, inden for de ram-

mer, som fastlægges i kompromisforslaget. Der pågår fortsat drøftelser herom,

bl.a. under hensyntagen til, at forhandlingerne med Europa-Parlamentet om STS-

forslaget endnu ikke er påbegyndt. Der blev opnået enighed i Rådet på forslaget i

december 2015.

I modsætning til Kommissionens forslag tillader kompromisforslaget pengemar-

kedsforeninger at investere i andre pengemarkedsforeninger. Konkret stilles krav

om, at investeringer i den samme pengemarkedsforening, og summen af investe-

ringer i pengemarkedsforeninger generelt, ikke overstiger henholdsvis 5 pct. og 30

pct. af den enkelte pengemarkedsforenings aktiver.

En pengemarkedsforening må som udgangspunkt højst placere 5 pct. af forenin-

gens aktiver i f.eks. pengemarkedsinstrumenter fra samme udsteder, eller op til 10

pct. af sine indskud hos det samme kreditinstitut. Variabel NAV pengemarkeds-

foreninger må dog investere op til 10 pct. af aktiverne i pengemarkedsinstrumen-

ter fra samme udsteder.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Såfremt Variabel NAV pengemarkedsforeninger investerer mere end 5 pct. (og

maks. 10 pct.) i instrumenter fra én udsteder, må summen af alle investeringer, der

hver især udgør mellem 5 pct. og 10 pct., ikke overstige 40 pct. af pengemarkeds-

foreningens samlede aktiver.

Den kompetente myndighed (i Danmark Finanstilsynet) kan under visse betingel-

ser tillade, at en pengemarkedsforenings investeringer i pengemarkedsinstrumen-

ter udstedt eller garanteret af f.eks. en statslig myndighed eller centralbank udgør

op til 100 pct. af foreningens aktiver. Kompromisforslaget fastholder på dette

punkt generelt Kommissionens forslag.

Porteføljebestemmelser

Kompromisforslaget fastholder i stort omfang Kommissionens forslag fsva. regler

for porteføljer. Det foreskriver fx, at alle pengemarkedsforeninger (både stan-

dardpengemarkedsforeninger og pengemarkedsforeninger med kort løbetid) skal

konstruere deres porteføljer således, at mindst 10 pct. af aktiverne er placeret i

aktiver med løbetid på op til en dag, og mindst 20 pct. af aktiverne er placeret i

aktiver med en løbetid på op til en uge.

Kompromisforslaget supplerer det oprindelige forslag med en forpligtelse for

foreningerne til at reagere med henblik på at bringe porteføljen indenfor tærskler-

ne igen, såfremt nogen af tærsklerne overskrides.

Kompromisforslaget indfører et særligt krav til Konstant NAV og Lav Volatilitet

NAV pengemarkedsforeninger, hvorefter mindst 30 pct. af foreningens aktiver

skal bestå af aktiver med løbetid på op til en uge. Såfremt denne tærskel ikke

overholdes, vil forvalteren skulle underrette bestyrelsen, som skal

overveje

at benyt-

te et af følgende tiltag for at håndtere problemet:



Gebyr på indløsning på op til 2 pct.,

Indløsningsbegrænsning på maksimalt 10 pct. af pengemarkedsforeningens

aktier eller andele i en periode på op til 15 dage,

Suspension af indløsning i op til 15 dage.

Såfremt andelen af aktiver med løbetid på op til en uge falder til under 10 pct. af

foreningens aktiver,

skal

bestyrelsen indføre et vist gebyr på indløsning eller en

suspension af indløsning på op til 15 dage.

Derudover foreskriver kompromisforslaget, at en Lav Volatilitet NAV eller Kon-

stant NAV pengemarkedsforening automatisk ophører med at være en af disse

typer af foreninger, hvis den i en periode på 90 dage har suspenderet indløsning i

mere end 15 dage. Dvs. at foreningen vil miste retten til at betegne sig som sådan-

ne typer pengemarkedsforeninger, hvilket må antages at tilskynde investorer, som

lægger vægt herpå, til at flytte deres investeringer i foreningen væk til andre for-

eninger, der fortsat opfylder kravet.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

’Kend-din-kunde’-politik

Kommissionens forslag indeholder en række krav til, hvilke informationer for-

eningerne skal have om deres investorer med henblik på at kunne forudse deres

behov og adfærd. Foreningerne skal bl.a. kunne identificere mønstre i visse inve-

storers kontantbehov, forskelligheder i deres kompleksitet og risikoaversion, samt

indbyrdes relationer investorerne imellem. Foreningerne skal for så vidt også sik-

re, at foreningen som følge af investorers behov ikke havner i en situation, hvor

der skal ske meget store indløsninger, der som konkvens kunne medføre, at for-

eningens beholdning af instrumenter bliver illikvid. Kompromisforslaget fasthold-

er i vidt omfang disse krav.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Tabel 1

Særlige krav til forskellige typer af pengemarkedsforeninger ud fra opgørelse af nettoaktivværdi (NAV) samt investeringshorisont (derudover gælder generelle krav, som er ens på tværs af

pengemarkedsforeningstyper)

Nettoaktivværdi (NAV)

Investeringshorisont

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Ikke krav om en kontantbuffer.

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Kommissionen foreslår en kontantbuffer på 3 pct. af de samlede

aktiver. Dette krav er udgået i kompromisforslaget.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage.

Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage. Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 30 pct. op til en uge.

Investerbare aktiver:

Må kun investere i sikre og likvide værdipapirer, såsom visse obligationer, indskud i

kreditinstitutter samt visse andre aktiver. Må fx ikke investere i aktier eller råvarer.

Formandskabets kompromisforslag:

Kontantbuffer

Ikke krav om en kontantbuffer.

Krav til investeringshorisont:

Gennemsnitlig renteløbetid på max 60 dage.

Gennemsnitlig restløbetid på max 120 dage.

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 20 pct.

op til en uge.

Investerbare aktiver:

Må kun investere i sikre og likvide værdipapirer, såsom visse

obligationer, indskud i kreditinstitutter samt visse andre aktiver. Må

fx ikke investere i aktier eller råvarer.

Krav til diversificering

Max 10 pct. af foreningens aktiver må investeres i pengemarkeds-

instrumenter fra samme udsteder og max 10 pct. af foreningens

aktiver må investers i indskud hos samme kreditinstitut.

Op til 20 pct. af aktiverne må investeres i særligt dækkede

obligationer af høj kvalitet, såsom danske realkreditobligationer.

Hvis foreningen investerer mere end 5 pct. (og maks. 20 pct.) i

særligt dækkede obligationer af høj kvalitet fra én udsteder, må

summen af investeringerne på mellem 5 pct. og 20 pct. ikke

overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver.

Værdiansættelse:

Aktiverne værdiansættes til markedsværdien.

Indløsning:

Investorer kan kun indløse deres andele til markedsværdien af

porteføljen.

Der gælder stort set de samme regler som for en

pengemarkedsforening med variabel NAV og kort løbetid, bortset

fra at den gennemsnitlig renteløbetid max være 6 måneder og den

gennemsnitlig restløbetid max må være 12 måneder.

Konstant NAV

Lav-volatilitet NAV (ny ift. Kommissionens forslag)

Variabel NAV

Kort-løbetid forening

Mindst 10 pct. af aktiver med løbetid op til en dag, mindst 30 pct.

Krav til diversificering:

op til en uge.

Må gerne investere i andre pengemarkedsforeninger. Investeringer i den samme forening, og

summen af investeringer i pengemarkedsforeninger generelt må ikke overstige hhv. 5 pct. og

Investerbare aktiver:

30 pct. af foreningens aktiver.

Kompromisforslaget præciserer, at foreningerne kun må

investere i instrumenter der er udstedt af eller garanteret af et

Max 5 pct. af foreningens aktiver må investeres i pengemarkeds-instrumenter fra samme

EU-land, eller i kontanter. Dette er en indskrænkning

udsteder og max 10 pct. af foreningens aktiver må investers i indskud hos samme

sammenlignet med Kommissionens forslag.

kreditinstitut. Op til 20 pct. af aktiverne må investeres i særligt dækkede obligationer af høj

kvalitet, såsom danske realkreditobligationer.

Krav til diversificering:

Max 30 pct. af aktiverne må investeres i samme udstedelse.

Hvis foreningen investerer mere end 5 pct. (og maks. 20 pct.) i særligt dækkede obligationer

af høj kvalitet fra én udsteder, må summen af investeringerne på mellem 5 pct. og 20 pct. ikke

Værdiansættelse:

overstige 60 pct. af pengemarkedsforeningens samlede aktiver.

Aktiverne værdiansættes ifølge kompromisforslaget ved den

Værdiansættelse:

såkaldte ’amortiserede metode’.

Aktiverne værdiansættes til den såkaldte ’amortiserede metode’– så længe værdiansættelsen

Indløsning:

ved denne metode alene afviger med mindre end 0,1 pct. fra markedsværdien. Hvis den

Investorer kan indløse deres andele til værdien ved indbetaling. afviger med mere sker værdiansættelse til markedsværdien.

Indløsning:

Investorer kan indløse deres andele til værdien ved indbetaling, så længe denne værdi forbli-

ver inden for en afvigelse på 0,2 pct. fra markedsværdien af porteføljen. Ved en afvigelse på

over 0,2 pct. sker indløsning til markedsværdien af porteføljen.

Standard forening

Ikke mulig

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 6:

1. Resume

Implementering af bankunionen

Der ventes på ECOFIN 17. juni 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af allerede

aftalte elementer vedr. bankunionen, herunder status for deltagende landes etablering af brofinan-

siering til den fælles afviklingsfond (SRF), overførsel af bidrag til SRF og for national imple-

mentering af EU28-direktiverne om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og

om nationale indskydergarantiordninger (DGSD).

2. og 3. Baggrund og indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Centralbank (ECB) blev aktiveret i november 2014. Den

fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) blev fuldt

funktionsdygtig 1. januar 2016.

Bilag 1 giver et overblik over aktuel status for gennemførelse af allerede aftalte

elementer i bankunionen. Status er beskrevet nedenfor.

Etableringen bankunionens fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF)

er forankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement – IGA).

IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres respektive

kreditinstitutters bidrag til de nationale afdelinger i SRF, som opbygges og grad-

vist fusioneres i løbet af overgangsperioden fra 2016-23. IGA’en trådte i kraft 1.

januar 2016 efter ratifikation i de deltagende lande med tilsammen 90 pct. af del-

tagende landes stemmer i Rådet.

Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes

kreditinstitutter) er nu påbegyndt. Som følge af EU28-reglerne i BRRD (se neden-

for) skulle alle EU-lande påbegynde at opkræve bidrag hos deres respektive kredit-

institutter til deres nationale afviklingsfonde i 2015, og som følge af IGA’en skulle

landene i bankunionen overføre de modtagne bidrag til den nationale afdeling af

SRF pr. 31. januar 2016. Det har de fleste lande ifølge de foreliggende oplysninger

nu gjort, men der udestår fortsat enkelte lande.

SRM bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af nødli-

dende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD), som

gælder for hele EU28. BRRD etablerer princippet om finansiering af bankkriser

ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-in”).

Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015. Alle EU-landene

har nu implementeret BRRD, idet enkelte lande dog fortsat mangler nogle ele-

menter i implementeringen af BRRD.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden 2016-2024.

Brofinansieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af

tilgodehavender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i

SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Brofinansieringen

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

vil tage form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert af de deltagen-

de lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Der var frist for etablering

af brofinansieringen 1. januar 2016. Ifølge de foreliggende oplysninger har kun et

mindre antal lande endnu etableret deres brofinansiering.

Størstedelen af landene har implementeret direktivet om nationale indskyderga-

rantiordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS), mens den fulde implemen-

tering fortsat udestår i enkelte lande. Fristen var primo juli 2015.

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft 1. juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Danmark

ikke ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Orienteringen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Orienteringen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen i forbindelse

med ECOFIN 25. maj 2016.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen

Tabel 2

Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, pr. 11. maj 2016

Overførsel af

Land

IGA BRRD-bidrag til Brofinansiering

SRF, jf. IGA

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Ikke underskriver

af IGA og skal

ikke ratificere

Ikke underskriver

af IGA og skal

ikke ratificere

Ultimo november

2015

Ratificeret

Pågående

Ratificeret

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Udestår

Overført

Pågående

Underskrevet

Ikke etableret

Underskrevet

Pågående

Ikke etableret

Underskrevet

Ikke etableret

BRRD

Gennemført

DGS

Gennemført

Pågående

Frist

Gennemført

31. januar 2016

1. januar 2015

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge

IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af

landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft. Brofinansiering: Der var frist for etablering af

brofinansiering til SRF 1. januar 2016. Pågående: Lande, hvor der er en dato for underskrivning. Ikke etableret:

Lande, hvor der endnu ikke forelægger informationer. BRRD: Direktivet om genopretning og afvikling af

kreditinstitutter. Rådet oplyste d. 30. november, at et tilstrækkeligt antal deltagende lande havde ratificeret IGA’en,

så den kunne træde i kraft 1. januar 2016. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger.

Lande hvor

BRRD og DGS er delvist gennemført. Etablering af brofinansiering, BRRD og DGS er aktuelt genstand for

lovgivningsprocesser i flere lande og billedet af implementeringen kan ændre sig på kortere sigt.

Kilde: Kommissionen og SRB.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 7:

Bekæmpelse af terrorfinansiering

KOM(2016)50

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 2. februar 2016 en handlingsplan for det videre forløb ift. bekæm-

pelse af terrorfinansiering, og ECOFIN vedtog rådskonklusioner herom 12. februar 2016.

Konklusionerne lægger op til, at Kommissionen halvårligt skal redegøre for fremskridtene i hand-

lingsplanen for Rådet – første gang i juni 2016. Der ventes derfor en status for implementering

af planen på ECOFIN 17. juni 2016. Der er endnu ikke fremlagt konkrete lovgivningsforslag

fra Kommissionen. Det ventes, at Kommissionen vil fremsætte forslag om revision af 4. hvid-

vaskdirektiv 5. juli 2016. Kommissionen har indtil videre tilkendegivet, at forslaget vil afspejle

tiltagene i handlingsplanen af 2. februar samt opfølgning på sagen om de såkaldte ”Panama-

papers”, og Tysklands, Storbritanniens, Frankrigs, Italiens og Spaniens fælles erklæring om

informationsudveksling ang. ejerskab af selskaber m.v.

Fra dansk side støtter man generelt formålet med initiativerne i Kommissionens handlingsplan.

2. Baggrund

Efter terrorangrebet i Paris i januar 2015 indgik Rådet og Europa-Parlamentet en

fælleserklæring om bl.a. hurtigere national implementering af 4. hvidvaskdirektiv.

Som følge af de efterfølgende terrorangreb i Paris i november 2015 offentliggjor-

de Kommissionen 2. februar 2016 en handlingsplan for yderligere tiltag til be-

kæmpelse af terrorfinansiering. På ECOFIN 12. februar 2016 blev der vedtaget

rådskonklusioner om handlingsplanen. Konklusionerne lægger bl.a. op til, at

Kommissionen halvårligt skal redegøre for fremskridtene i handlingsplanen for

Rådet – første gang i juni 2016.

4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget den 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til

at implementere direktivet inden den 26. juni 2017. Samtidig blev forordningen

om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, vedtaget. Den vil have

anvendelse fra den 26. juni 2017. Et af initiativerne i Kommissionens handlings-

plan om bekæmpelse af terrorfinansiering var hurtigere implementering af 4.

hvidvaskdirektiv – inden udgangen af 2016.

Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og ter-

rorfinansiering, som skal implementere 4. hvidvaskdirektiv i Danmark, forventes

fremsat i oktober 2016 og træde i kraft den 1. januar 2017.

3. Formål og indhold

Kommissionens handlingsplan af 2. februar 2016 sigter overordnet efter at gøre

det sværere for terrororganisationer og deres bagmænd at rejse og flytte midler,

samt at gøre det lettere at identificere og opspore terrorister vha. data om finan-

sielle aktiviteter. Handlingsplanen lægger udover en hurtigere implementering af 4.

hvidvaskdirektiv bl.a. også op til en yderligere målrettet styrkelse af hvidvaskdirek-

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

tivet og andre retsakter, samt en række tiltag der ikke kræver lovgivning. Kommis-

sionen har endnu ikke fremlagt konkrete forslag.

For en nærmere gennemgang af indholdet af Kommissionens handlingsplan hen-

vises til tidligere samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 12. februar 2016.

Det ventes, at Kommissionen vil fremsætte forslag om revision af 4. hvidvaskdi-

rektiv 5. juli 2016. Kommissionen har indtil videre tilkendegivet, at forslaget vil

afspejle tiltagene i handlingsplanen af 2. februar samt opfølgning på sagen om de

såkaldte ”Panama-papers”, og brevet af 14. april 2016 fra Tyskland, Storbritanni-

en, Frankrig, Italien og Spanien, som vil gå foran med at udveksle oplysningerne

om reelle ejere af selskaber mv. De fem lande vil igangsætte et pilotprojekt hur-

tigst muligt, som indebærer automatisk udveksling af oplysninger om reelle ejere

af selskaber mv. I erklæringen efterlyses der også udvikling af sammenkoblede

registre, som kan lette grænseoverskridende søgninger. Yderligere erklærer de fem

lande, at de vil samarbejde med OECD om at etablere en global standard på om-

rådet. Alle EU-landene har tilsluttet sig indholdet af brevet, hvilket bl.a. er afspej-

let i rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 25. maj 2016, beskrevet i samleno-

tatet om skatteundgåelsesdirektivet mv.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN den 12. februar 2016 for en nærmere gennemgang af gældende dansk ret på

området.

7. Økonomiske konsekvenser

Orienteringen har ingen statsfinansielle-, samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslagene i handlingsplanen samt initiativerne indeholdt i brevet

fra Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien og Spanien kan medføre statsfinan-

sielle konsekvenser. Det konkrete omfang vil afhænge af forslagenes nærmere

udformning og vil skulle vurderes nærmere i forbindelse med fremlæggelse og

behandling af de enkelte forslag.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Det vurderes, at de konkrete forslag i givet fald kan have samfunds- og erhvervs-

mæssige konsekvenser bl.a. i form af nye indberetningsforpligtelser for banker

mv. samt udgifter til udvikling af IT-systemer. Det vil afhænge af forslagenes

nærmere udformning og vil skulle vurderes nærmere i takt med, at forslagene spe-

cificeres.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

Der har generelt været støtte til handlingsplanen om bekæmpelse af terrorfinansie-

ring, og opbakning fra landene til hurtigt at se på nye tiltag til bekæmpelse af ter-

rorfinansiering og hvidvask. Samtidig er der også opmærksomhed på, at tiltagene

skal være afbalancerede og proportionale.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte de nye initiativer samt Kommissionens

forslag til indsats i bekæmpelsen af terrorfinansiering. Dog er det vigtigt at sikre

en balance mellem en effektiv bekæmpelse af terrorfinansiering og andre hensyn,

herunder innovation og vækst og grundlæggende rettigheder såsom retten til pri-

vatlivets fred. Samtidig skal man være opmærksom på, at de fleste lande inklusiv

Danmark endnu ikke har implementeret 4. hvidvaskdirektiv, og man har derfor

ikke haft mulighed for at vurdere effekten af de nye regler endnu.

Derudover vil man fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete forslag i takt

med, at de bliver fremsat.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens handlingsplan af 2. februar 2016 har tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 12. februar

2016.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 8:

Indenlandsk generel omvendt betalingspligt som

midlertidig undtagelse fra EU’s momssystem

1. Resume

ECOFIN vedtog 25. maj 2016 konklusioner vedr. Kommissionens handlingsplan (af april

2016) for momsområdet. Konklusionerne opfordrer bl.a. Kommissionen til at præsentere en

dybdegående analyse vedrørende mulige midlertidige undtagelser fra det generelle momssystem på

ECOFIN-mødet 17. juni 2016. Det skal bl.a. ses i lyset af nogle landes ønske om øget anven-

delse af såkaldt omvendt betalingspligt for moms (hvor momsen på indenlandske leverancer mel-

lem virksomheder indbetales af den købende virksomhed i stedet for – som normalt – den sæl-

gende virksomhed). ECOFIN ventes på den baggrund at skulle drøfte Kommissionens analyse,

som dog ikke foreligger på nuværende tidspunkt.

Omvendt betalingspligt for moms er en undtagelse fra det almindelige momssystem og bruges i dag

på særlige typer af varer og tjenesteydelser, når der er særlig stor risiko for svig med momsbetalin-

gen. I Danmark er der bl.a. omvendt betalingspligt på CO2-kvoter, metalskrot, mobiltelefoner

og bærbare computere.

Mulighederne for at indføre indenlandsk generel omvendt betalingspligt for moms i enkelte EU-

lande er tidligere blevet drøftet, herunder på ECOFIN 15. januar 2016, hvor landene var delte

i spørgsmålet, men hvor relativt mange lande syntes villige til at imødekomme bl.a. Tjekkiets

ønske om at gennemføre et pilotprojekt om generel anvendelse af omvendt betalingspligt.

2. Baggrund

Rådet vedtog 25. maj 2016 konklusioner vedr. Kommissionens handlingsplan (af

april 2016) for momsområdet. Det fremgår af konklusionerne, at Kommissionen

skal fremlægge en dybdegående analyse på ECOFIN i juni om muligheden for at

indføre indenlandsk generel omvendt betalingspligt på moms som en midlertidig

undtagelse fra momssystemet. Der ventes ikke et lovgivningsmæssigt forslag på

nuværende tidspunkt.

Kommissionens analyse foreligger ikke på nuværende tidspunkt, hvorfor det

nærmere indhold ikke kendes.

3. Formål og indhold

Omvendt betalingspligt

I det nuværende momssystem er momsbetalingspligten i forbindelse med

indenlandske

handler mellem to virksomheder som udgangspunkt pålagt den

sælgende

virksomhed (virksomhed 1), som opkræver moms for sine salg og

indbetaler salgsmomsen til skattemyndighederne. Den

købende

virksomhed

(virksomhed 2) kan herefter fradrage den købsmoms, som virksomheden har

betalt for sine køb, når den indbetaler momsen på salget til det endelige forbruger,

jf. figur 1.

Figur 1. Illustration af det nuværende momssystem (for indenlandsk handel)

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Skattemyndighed

Provenu: 20 kr. – 20 kr. + 50 kr. = 50 kr.

Indbetaling af

salgsmoms: 20 kr.

Fradrag for

købsmoms:

20 kr.

Indbetaling af

salgsmoms: 50 kr.

Virksomhed 1

Salg af vare

100 kr.

Virksomhed 2

Salg af vare

250 kr.

Forbruger

Omvendt betalingspligt indebærer i stedet, at den

sælgende

virksomhed

(virksomhed 1) ikke længere opkræver og betaler moms ved sit salg til den

købende

virksomhed (virksomhed 2). Den

købende

virksomhed (virksomhed 2) opgør og

betaler i stedet salgsmomsen for sit køb fra virksomhed 1 direkte til

skattemyndighederne samtidig med, at virksomheden tager fradrag for

købsmomsen. Herved udligner salgs- og købsmommsen hinanden, således at

salget mellem virksomhederne i praksis sker uden moms. Når virksomhed 2

videresælger varen til en forbruger opkræver virksomhed 2 moms og indbetaler

den til myndighederne. Omvendt betalingspligt flytter således den samlede

momsbetaling for hele værdikæden til virksomhed 2 (fx en detailhandelsvirksom-

hed),

jf. figur 2.

Momsbetalingen var før fordelt på virksomhed 1 og virksomhed 2.

Den samlede momsbetaling for værdikæden (og dermed provenuet til skattemyn-

digheden) er uændret.

Figur 2. Generel omvendt betalingspligt

Mulighederne for at indføre omvendt betalingspligt i det nuværende momssystem

Omvendt betalingspligt anvendes i dag ved

grænseoverskridende

handel mellem virk-

somheder (dvs. situationer, hvor den købende og den sælgende virksomhed er

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

hjemmehørende i forskellige EU-lande), og den konkrete sag vedrører således

alene muligheden for at indføre omvendt betalingspligt for

indenlandske

handler

mellem virksomheder (dvs. situationer, hvor den købende og den sælgende virk-

somhed er hjemmehørende i det samme EU-land).

Dog findes der i dag en række muligheder i henhold til momsdirektivet for at ind-

føre omvendt betalingspligt på indenlandske handler mellem virksomheder. EU-

landene kan vælge at anvende omvendt betalingspligt på specifikke typer af varer

og tjenesteydelser,

jf. bilag 1.

Disse varer er kendetegnet ved at være let omsætteli-

ge, at have høj værdi og er derfor er særligt udsat for momssvig.

Herudover har hvert EU-land mulighed for at ansøge om yderligere enkeltstående

undtagelser til at indføre omvendt betalingspligt på andre særlige varer eller tjene-

steydelser. Tilladelse til at indføre omvendt betalingspligt på sådanne særligt udsat-

te varer eller tjenesteydelser kræver Kommissionens indstilling og enstemmighed i

Rådet. Tilladelser er tidsbegrænsede med mulighed for forlængelse.

I Danmark er der i forskelligt omfang omvendt betalingspligt på guld, gas, elektri-

citet, CO2-kvoter, CO2-kreditter, gas- og elektricitetscertifikater, metalskrot, mo-

biltelefoner, computerchips, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere,

hvilket er i overensstemmelse med momsdirektivet. Danmark har i øjeblikket ikke

øvrige særlige undtagelsesbestemmelser.

Momssvig

Momssvig kan i det nuværende system foregå ved, at sælgeren unddrager sig af-

regningen af momsen ved f.eks. at lukke sin momsregistrering ned, mens køberen

fortsat kan fradrage beløbet. Det betyder, at skattemyndighederne ikke modtager

momsbetalingen i forbindelse med salget af varer eller ydelser, men yder et fradrag

til den momsregistrerede køber. Momssvig kan være organiseret gennem en række

sælgere og købere, hvorved den samme vare eller ydelse cirkulerer adskillige gange

mellem forskellige virksomheder og der ved hver transaktion opnås fradrag for

købsmoms uden at den skyldige salgsmoms betales (såkaldt ”momskarruselsvig”).

Omvendt betalingspligt udelukker i teorien momskarruselsvig. Den sælgende virk-

somhed ligger således ikke inde med momsbetalinger, som kan ”forsvinde” uaf-

hængigt af, at den købende virksomhed har opnået fradrag herfor. Hermed und-

gås svig i en handelskæde, men til gengæld øges risikoen for svig i sidste led i vær-

dikæden (detailleddet), da virksomheden her vil have opkrævet momsen for hele

værdikæden, som kan forsvinde, hvis virksomheden lukker el. lign. Samtidig kan

omvendt betalingspligt betyde øget misbrug af momsregistreringsnumre. Det skal

ses i lyset af, at virksomheder i detailledet både kan have virksomheder og forbru-

gere som kunder (fx et byggemarked). I system med omvendt betalingspligt, skal

byggemarkedet opkræve moms for salg til forbrugere, mens der ikke skal opkræ-

ves moms for salg til virksomheder. Det vil skabe incitament til at misbruge

momsnumre, således at ikke-momsregistrerede personer kan købe momsfrit i

detailledet.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Kommissionen argumenterer i sin momshandlingsplan for, at et momssystem

med generel omvendt betalingspligt ikke har den samme grad af egenkontrol, som

det nuværende system, hvor momsbetalingen sker i flere led. Kommissionen vur-

derer samlet set, at der er en risiko for en stigning i forekomsten af svig fx i form

af tilfælde, hvor virksomhedernes private forbrug ikke momsbelægges.

Tilladelse af indenlandsk generel omvendt betalingspligt som pilotprojekt kan på

længere sigt betyde, at de EU-lande, som har fået en tilladelse, ikke ønsker, at

vende tilbage til nuværende system, da det kan være besværligt både for myndig-

hederne og virksomhederne.

Kommissionen understreger i sin handlingsplan for moms, at det er vigtigt, at de

politiske, juridiske og økonomiske konsekvenser ved konkrete forslag til pilotpro-

jekter gennemanalyseres dybdegående. Kommissionen påpeger, at det er nødven-

digt med fælles EU-tiltag – fremfor pilotprojekter i enkelte lande - for at bekæmpe

grænseoverskridende momssvindel.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant for så vidt angår Kommissionens dybdegående analyse.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens analyse foreligger ikke på nuværende tidspunkt, og der foreligger

ikke konkrete lovgivningsforslag. Der ventes ikke initiativer med konsekvenser for

dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens analyse foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men analysen vil

ikke i sig selv indebære statsfinansielle, erhvervs- eller samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring. Det kan dog nævnes, at bl.a. Dansk Erhverv

tidligere har udtrykt sig skeptisk overfor brugen af omvendt betalingspligt, som

Dansk Erhverv vurderer, vil påføre virksomhederne betydelige administrative

byrder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Analysen har endnu ikke været drøftet mellem EU-landene. På ECOFIN 15. ja-

nuar 2016 var landene var delte i spørgsmålet, men hvor relativt mange lande sy-

nes at være villige til at imødekomme bl.a. Tjekkiets ønske om at gennemføre et

pilotprojekt, der indfører generel omvendt betalingspligt for moms på inden-

landsk handlede varer i Tjekkiet.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

10. Regeringens generelle holdning

Danmark vil kunne acceptere, at andre EU-lande får øget mulighed for at indføre

indenlandsk omvendt betalingspligt for moms som et midlertidigt pilotprojekt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 15. ja-

nuar 2016 og rådsmødet (ECOFIN) 25. maj 2016 orienteret om Tjekkiets ønske

om et at indføre indenlandsk omvendt betalingspligt for moms på varer og tjene-

steydelser som et pilotprojekt.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 1

EU-landene kan vælge at anvende omvendt betalingspligt på følgende typer af

varer og tjenesteydelser:



levering af brugt materiale, også brugt materiale, som ikke kan genanvendes i

uforandret stand, skrot, industriaffald og andet affald, genbrugsaffald, delvis for-

arbejdet affald (Danmark har indført omvendt betalingspligt på metalskort).

overdragelse af kvoter til udledning af drivhusgasser som defineret i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003, som kan

overdrages i henhold til artikel 12 i nævnte direktiv (Danmark har indført om-

vendt betalingspligt på CO2-kvoter og CO2-kreditter).

levering af mobiltelefoner i deres egenskab af apparater, der er fremstillet eller

tilpasset til anvendelse i forbindelse med et net med licens og benyttet på speci-

fikke frekvenser, uanset om de har anden anvendelse eller ej (Omvendt beta-

lingspligt i Danmark).

levering af integrerede kredsløbsanordninger såsom mikroprocessorer og cen-

trale databehandlingsenheder i den tilstand, som de er i, inden de integreres i

slutbrugerprodukter (Omvendt betalingspligt i Danmark).

levering af gas og elektricitet til en afgiftspligtig videreforhandler (Omvendt beta-

lingspligt i Danmark).

levering af gas- og elektricitetscertifikater(Omvendt betalingspligt i Danmark).

levering af spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere (Omvendt beta-

lingspligt i Danmark).

levering af råmetal og halvfabrikata af metal, herunder ædelmetaller (Danmark

har indført omvendt betalingspligt på investeringsguld, guld som råmetal eller

som halvforarbejdede produkter).

levering af teleydelser.

bygningsarbejde, herunder reparation, rengøring, vedligeholdelse, ombygnings-

og nedrivningsarbejde i forbindelse med fast ejendom.

levering af personale til bygningsarbejde.

levering af fast ejendom i form af nye bygninger eller byggegrunde, hvis leve-

randøren har valgt at erlægge afgift for ydelsen.

levering af varer, som en afgiftspligtig person har stillet som garanti til fordel for

en anden afgiftspligtig person med henblik på opfyldelse af denne garanti.

levering af varer efter afståelsen af ejendomsforbehold til en rettighedserhver-

ver og dennes udøvelse af denne ret.

levering af fast ejendom, der bliver solgt af domsskyldneren som led i en

tvangsauktion.

overdragelse af andre enheder, som driftsledere kan benytte med henblik på

overholdelse af nævnte direktiv.

levering af korn og industriafgrøder, herunder oliefrø og sukkerroer, der normalt

ikke er beregnet til endeligt forbrug i uforarbejdet stand.



Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 9:

1. Resume

Adfærdskodeks vedr. erhvervsbeskatning

Arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (”Adfærdskodeksgruppen”) har

præsenteret en rapport om sit arbejde under det nederlandske EU-formandskab. ECOFIN

ventes 17. juni 2016 at vedtage rådskonklusioner, der tager adfærdskodeksgruppens rapport til

efterretning.

Adfærdskodeksgruppen undersøger løbende, om EU-landene overholder aftalen om ikke at have

skatteordninger i strid med adfærdskodeksets regler, dvs. dels at afvikle gældende skadelige ord-

ninger for erhvervsbeskatning i strid med kodekset, dels ikke at indføre nye sådanne ordninger.

Gruppen har desuden andre arbejdsopgaver vedr. anti-misbrug af skatteregler, administrativ

praksis og forholdet til tredjelande på selskabsskatteområdet.

2. Baggrund

I december 1997 vedtog EU-landene et adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

(”Code of Conduct”). Adfærdskodekset er en politisk aftale om, at et land ikke må

have skadelige særordninger med diskriminerende beskatning på selskabsområdet

med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-lande har tilsluttet

sig kodekset.

Adfærdskodekset angiver adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses

som skadelig,

jf. boks 1.

Boks 1

EU’s adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Hovedkriteriet er, at en ordning kan være skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt

beskatningsniveau (f.eks. nul-beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land.

Herudover skal mindst én af de følgende kriterier være opfyldt for, at en ordning anses for skadelig:

den indrømmes kun til udenlandske selskaber,

den er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede

virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),

den kan indrømmes, uden selskabet har en realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i det

pågældende EU-land,

den overholder ikke armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (armslængdeprincippet betyder, at

der skal anvendes de priser og vilkår, som kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem

uafhængige parter), eller

den mangler gennemsigtighed (fx som følge af mangel på udveksling af oplysninger med de relevante andre EU-

landene).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodekset (”standstill”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”).

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

ECOFIN etablerede i 1998 adfærdskodeksgruppen til at overvåge, at kodekset

overholdes.

Adfærdskodeksgruppen har derudover løbende mandat til at undersøge andre

forhold vedrørende selskabsbeskatning fx:



udarbejde retningslinjer for bedste praksis vedrørende særlige emner, der

kan give anledning til skatteundgåelse (fx retningslinjer om beskatning af

indgående og udgående udbytter).



administrativ praksis med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses

som skadeligt.



forholdet til tredjelande uden for EU.

Gruppen rapporterer løbende (halvårligt) til Rådet (ECOFIN).

ECOFIN har opfordret

Højniveau Arbejdsgruppen for Skattesamarbejde

til at under-

søge ændringer af adfærdskodeksgruppens overordnede organisering, arbejdsform

og gennemsigtighed samt behovet for en revision af adfærdskodeksgruppens

mandat.

3. Formål og indhold

Gruppens arbejde med ”standstill” og ”rollback” af skadelige skatteordninger

ECOFIN ventes den 17. juni 2016 at skulle godkende adfærdskodeksgruppens

havårlige rapport om gruppens arbejde under det indeværende EU-formandskab.

I arbejdet med ”standstill” og ”rollback” har patentskatteordninger været hoved-

punktet i gruppens arbejde i de seneste år. Der er tale om særligt favorable skatte-

ordninger for indkomsten fra patenter og tilsvarende øvrige immaterielle aktiver

(fx ophavsretsbeskyttet software).

Gruppen har vurderet om patentskatteordninger i EU-landene er forenelige med

adfærdskodekset. Der eksisterer patentskatteordninger i 11 EU-lande

. Gruppen

har vurderet, at alle de eksisterende patentskatteordninger skal justeres i lyset af

adfærdskodeksen. Til dato har 10 af de berørte EU-lande (alle undtagen Frankrig)

underrettet gruppen om de tiltag, som landene har foretaget for at bringe eksiste-

rende ordninger i overensstemmelse med adfærdskodekset. Frankrig mener ikke,

at deres patentskatteordning er skadelig og ser dermed ikke behovet for at afskaffe

den. Gruppen har anmodet Frankrig om at påvise, at deres patentskatteordning er

i overensstemmelse med adfærdskodekset.

Gruppen har herudover, i samarbejde med OECD, drøftet tekniske detaljer ved-

rørende en fælles standard for patentskatteordninger, der vil være i overensstem-

melse med kodekset.

Rådsarbejdsgruppe med deltagelse af embedsmænd på højt niveau.

Frankrig, Storbritannien, Belgien, Luxembourg, Ungarn, Spanien, Italien, Malta, Cypern, Nederlandene og Portugal.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Gruppen har også undersøgt Gibraltars selskabsskatteregler for såkaldte ”asset

holding companies” (holdingselskaber, der alene besidder aktiver). Gruppen er

enig om, at dele af Gibraltars selskabsskatteregler er skadelige. Kroatien og Neder-

landene (på vegne af Aruba, som er et oversøisk nederlandsk territorium) har hver

især indrapporteret nye skatteordninger. Gruppen har anmodet Kommissionen

om at undersøge skatteordningerne og rapportere tilbage til gruppen.

Gruppens arbejde vedrørende retningslinjer og administrativ praksis

Gruppen har bl.a. udarbejdet retningslinjer for situationer med mismatch i den

skattemæssige opfattelse af et fast driftssted (såkaldt ”hybride faste driftssteder”)

mellem EU-lande og tredjelande

. Hybride faste driftssteder opstår, når to lande

har forskellige opfattelser af, om et selskab i det ene land har et fast driftssted i det

andet land. Den forskellige skattemæssige opfattelse kan fx give anledning til dob-

belt fradrag. Retningslinjerne, som ligger i forlængelse af tilsvarende retningslinjer

for lignende tilfælde inden for EU, skal sikre, at dobbelt fradrag undgås.

Gruppen har desuden arbejdet på retningslinjer for udstedelsen af skatteafgørelser

(fx de processuelle regler for udstedelsen af bindende svar fra skattemyndigheder-

ne til selskaber om de skattemæssige konsekvenser af en fusion mellem to selska-

ber eller oprettelsen af et fast driftssted) med henblik på at skabe en bedste praksis

inden for EU. Der arbejdes videre på retningslinjerne.

Forholdet til tredjelande uden for EU

Gruppen undersøger ligeledes skattemæssige forhold mellem EU og tredjelande.

Gruppen har tidligere besluttet, at den i første omgang prioriterede undersøgelsen

af selskabsskattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen opfordrede derfor

Kommissionen til at tage kontakt til de to lande for at undersøge, i hvilket omfang

landene kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper og kriterier. Dialogen med

Schweiz er afsluttet i oktober 2014 med accept af en afskaffelse af fem skadelige

skatteregimer, der var identificeret som led i dialogen.

I dialogen med Liechtenstein er der ligeledes identificeret fem skatteregimer, som

kan være problematiske i forhold til adfærdskodeksens principper og kriterier.

Dialogen med Liechtenstein er endnu ikke afsluttet.

ECOFIN har i maj 2016 bedt gruppen om at påbegynde arbejdet med en EU-liste

over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner (”sortliste over skattely”) senest i sep-

tember 2016. Gruppen skal bl.a. fastlægge, hvilke tredjelande der bør indledes

dialoger med, og undersøge mulighederne for defensive foranstaltninger på EU-

plan. Gruppen har indledt arbejdet, og nedsat en undergruppe, der indledende vil

fokusere på hvilke tredjelande, der skal prioriteres, og kriterierne for udvælgelsen.

Rådet ventes, at ville opfordre Kommissionen til at fremsætte et direktivforslag med en regel mod hybride mismatches i

forhold til lande uden for EU, som ventes at kunne trække på adfærdskodeksgruppens arbejde herom.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af ska-

delig skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger kan have posi-

tive statsfinansielle konsekvenser. Ligeledes har rapporten ikke i sig selv erhvervs-

eller samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning af skadelig skattekon-

kurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger i andre EU-lande vil have po-

sitive erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle EU-lande ventes at være enige i rapporten og at kunne tage rapporten til efter-

retning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i rapportens konklusioner og kan støtte de ventede rådskonklusi-

oner, der tager adfærdskodeksgruppens rapport til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN 19. juni 2015.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 10:

Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske

emner samt rapport om skatteemner under Konkur-

renceevnepagten

1. Resume

ECOFIN ventes at godkende to faktuelle statusrapporter om skattesager. Det drejer sig om

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd (DER) vedr. arbejdet med skattesager under det

nederlandske formandskab og en rapport vedr. den såkaldt strukturerede dialog om skattepoli-

tik i Konkurrenceevnepagten (Europluspagten).

2. Baggrund

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbejdet med skattesager

ECOFIN ventes at præsentere en faktuel rapport til DER, der gør status for ar-

bejdet med skattesager under det nederlandske formandskab, hvilket også er sket i

forbindelse med tidligere formandsskaber.

Rapport vedr. dialog om skattepolitik i Konkurrenceevnepagten

Konkurrenceevnepagten fastslår, at de deltagende lande

i pagten skal føre en

struktureret dialog om koordinering af skattepolitik. På den baggrund udarbejdes

der en statusrapport vedr. de deltagende EU-landes forpligtelser på skatteområdet

under Konkurrenceevnepagten.

3. Formål og indhold

ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd vedr. arbejdet med skattesager

ECOFIN’s rapport til DER vedr. arbejdet med skattesager under det nederland-

ske formandskab redegør for status ved at gennemgå de vigtigste skattesager en-

keltvis. Rapporten redegør især for følgende skattesager:

Skatteundgåelsespakken

Kommissionen fremlagde 28. januar 2016 en pakke med tiltag mod skatteundgåel-

se. Pakken består af følgende fire elementer:

1) Et direktivforslag (skatteundgåelsesdirektivet) der bl.a. implementerer OECD’s

BEPS-anbefalinger

. Der er tale om et minimumsdirektiv med seks regler, der

skal imødegå de mest udbredte former for skatteundgåelse på selskabsskatteom-

rådet. Direktivforslaget indeholder en rentefradragsbegrænsningsregel, en exitbe-

skatningsregel, en ”switch-over” regel, en regel om beskatning af kontrollerede

udenlandske selskaber (CFC-regel), en regel om såkaldte ”hybride mismatches” og

en generel antimisbrugs-regel. Direktivforslaget har været drøftet på ECOFIN 25.

maj 2016 og det ventes, at der kan opnås politisk enighed om direktivet på ECO-

FIN 17. juni,

jf. særskilt kommenteret dagsorden om skatteundgåelsesdirektivet.

Der er krav til, at alle eurolande skal deltage i Konkurrenceevnepagten. Derudover har alle øvrige EU-lande på nær

Storbritannien, Sverige, Kroatien, Tjekkiet og Ungarn valgt at tilslutte sig pagten.

OECD og G20 færdiggjorde i nov. 2015 det såkaldte BEPS-projekt (”Base Erosion and Profit Shifting”) med en række

anbefalinger til bekæmpelse af skatteundgåelse på selskabsskatteområdet.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

2) Et direktivforslag om ændring af direktivet om administrativt samarbejde

(DAC4) der indfører krav om, at store multinationale selskaber skal udarbejde en

land-for-land-rapportering til skattemyndighederne, og at skattemyndighederne i

EU-landene skal udveksle denne information. Der blev opnået politisk enighed

om forslaget på ECOFIN 8. marts 2016. Forslaget blev formelt vedtaget på

ECOFIN 25. maj 2016.

3) En meddelelse om en

ekstern strategi for effektiv beskatning i forhold til tredjelande.

Rådskonklusionerne herom blev vedtaget på ECOFIN 25. maj 2016. Rådskonklu-

sionerne støtter etableringen af en

fælles EU-sortliste over skattely.

Kriterierne for

listen ventes at blive baseret på efterlevelse af globale standarder for transparens

og informationsudveksling samt på hvorvidt der eksisterer skadelige ordninger på

selskabsskatteområdet, som defineret i EU’s adfærdskodeks. Adfærdskodeksgrup-

pen

opfordres til at påbegynde udarbejdelsen af sortlisten mhp. Rådets godken-

delse i 2017. Konklusionerne imødeser også iværksættelsen af et pilotprojekt om

automatisk udveksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv. mellem EU-lande.

Pilotprojektet

støttes af alle EU-lande. Desuden opfordres der til videre arbejde med

Kommissionens forslag om

offentlighed af visse selskabsoplysninger

4) En

henstilling

til indholdet af EU-landenes aftaler om ikke at dobbeltbeskatte (de

såkaldte dobbeltbeskatningsoverenskomster). Der blev på ECOFIN 25. maj 2016

ligeledes vedtaget rådskonklusioner vedrørende henstillingen. Konklusionerne

noterer sig Kommissionens anbefalinger

Handlingsplan for moms

Kommissionen fremlagde 7. april 2016 en handlingsplan for momsområdet.

Handlingsplanen indeholder konkrete tiltag mod momssvig og tiltag for virksom-

heder samt overvejelser om den langsigtede udvikling af det fælles europæiske

momssystem. Handlingsplanen fokuserer overordnet på bekæmpelse af momssvig

samt reduktion af de administrative byrder for erhvervslivet. Der indgår elementer

som øget samarbejde mellem skattemyndighederne på tværs af EU-landene, en

forbedring af informationsudvekslingen mellem skattemyndighederne samt udvik-

ling af fælles analyseværktøjer, fx såkaldt ”Transaction Network Analysis”

(TNA)

Handlingsplanen lægger desuden op til, at der overgås til såkaldt forbrugslandsbe-

skatning ved grænseoverskridende handel

mellem virksomheder.

Forbrugslandsbe-

skatning indebærer, at der altid pålægges moms efter reglerne i det land, hvortil en

vare eller ydelse bliver solgt. Grænseoverskridende handel

mellem virksomheder

fore-

Adfærdskodeksgruppen er en embedsmandsgruppe bestående af repræsentanter fra alle EU-lande, hvis primære opgave

er at overvåge, at EU-landene ikke indfører nye skatteordninger i strid med det såkaldte adfærdskodeks for selskabsbeskat-

ning samt at eksisterende skadelige ordninger fjernes.

KOM(2016)198 som vedrører ændringer i regnskabsdirektivet, og behandles af konkurrenceevneministrene (COMPET).

Konklusionerne opfordrer desuden adfærdskodeksgruppen til at se på mulige referencer til good governance på skatte-

området i EU’s aftaler med tredjelande, og understreger vigtigheden af at hjælpe udviklingslande med at leve op til good

governance på skatteområdet.

Det ventes, at TNA kan anvendes til at analysere udvekslet data om moms mere effektivt, således at myndighederne

hurtigere kan opdage mistænkelige mønstre i momstransaktioner og netværk af momssvig.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

går i dag uden moms. Handlingsplanen lægger ligeledes op til, at der indføres fuld

forbrugslandsbeskatning ved grænseoverskridende salg fra en virksomhed til for-

brugere. Grænseoverskridende handel fra en virksomhed til en forbruger foregår i

dag med forbrugslandsbeskatning, såfremt den såkaldte fjernsalgsgrænse

er over-

skredet.

Endelig lægger handlingsplanen op til, at EU-landene skal have større fleksibilitet

til at fastsætte nationale momssatser, herunder i forhold til reducerede satser.

Der blev på ECOFIN 25. maj 2016 vedtaget en række rådskonklusioner vedrø-

rende handlingsplanen. Konklusionerne fokuserer på fire områder:

Hasteforanstaltninger til bekæmpelse af momssvig samt håndtering af momsgab,

herun-

der bl.a. opbakning til øget administrativt samarbejde ml. myndigheder og

informationsudveksling (herunder TNA).

Foranstaltninger på kort og mellemlang sigt på momsområdet samt for små og mellemsto-

re virksomheder (SMV’er),

herunder bl.a. støtte til tiltag, der reducerer de ad-

ministrative byrder for SMV’er og andre virksomheder.

Det endelige momssystem,

herunder en opfordring til flere analyser og drøftelser

de kommende år med henblik på, om der skal overgås til fuld forbrugs-

landsbeskatning for grænseoverskridende handel mellem virksomheder.

Momssatser,

herunder opbakning til øget fleksibilitet om reducerede moms-

satser og en konkret opfordring til, at Kommissionen skal fremsætte et for-

slag, der hurtigst muligt tillader at afskaffe momsen på hygiejneprodukter til

kvinder.

Rente-/royalty-direktivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til et nyt rente-/royalty-

direktiv, der stadig behandles på teknisk niveau. Der foreslås bl.a. en ændring af

definitionen af koncernforbundne selskaber (associerede selskaber). Det foreslås

også at indsætte en betingelse om minimumsbeskatning. Det betyder, at det land

hvorfra renter og royalties betales, kun skal have pligt til at undlade beskatning,

hvis der i det land, hvor modtageren er hjemmehørende, sker en vis effektiv mi-

nimumsbeskatning af betalingerne. Endelig foreslås der en omgåelsesbestemmelse

til bekæmpelse af misbrug. Sagen har ikke været drøftet politisk under nederlandsk

formandskab.

Rentebeskatningsaftaler med tredjelande

ECOFIN vedtog 14. maj 2013 et mandat til Kommissionen om forhandling med

Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om revision af rentebe-

skatningsaftalerne mellem EU og disse tredjelande. Rentebeskatningsaftalerne

I dag er fjernsalgsgrænserne forskellig i EU-landene. I Danmark er fjernsalgsgrænsen 280.000 kr. årligt. Det vil sige, at en

virksomhed i et andet EU-land skal momsregistreres i Danmark og pålægge dansk moms på salg direkte til forbrugere i

Danmark, så snart virksomhedens samlede salg af varer til forbrugere i Danmark overstiger den danske fjernsalgsgrænse på

280.000 kr. årligt. Omvendt skal danske virksomheder momsregistreres i andre EU-lande, når virksomhedens samlede salg

overstiger de enkelte EU-landes fjernsalgsgrænser.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

sikrer beskatning af rentebetalinger fra banker i disse lande til personer i EU-

lande. Det sker i de hidtidige rentebeskatningsaftaler ved opkrævning af såkaldt

kildeskat af disse betalinger, hvorefter provenuet deles med personens bopæls-

land. Revisionen indebærer, at ordningen med kildebeskatning afløses af en ord-

ning med automatisk udveksling af oplysninger om konti og indeståender i over-

ensstemmelse med det ændrede direktiv om administrativt samarbejde (DAC2) og

den globale OECD-standard herom. Det medfører, at kildebeskatningen bortfal-

der, og at rentebetalinger i stedet for bliver beskattet efter reglerne i bopælslandet.

Der er herefter indgået nye reviderede rentebeskatningsaftaler med henholdsvis

Schweiz og Liechtenstein, som blev godkendt 8. december 2015, samt en ny revi-

deret rentebeskatningsaftale med San Marino, som blev godkendt 21. april 2016.

For så vidt angår Andorra fik Kommissionen mandat til at underskrive aftalen 12.

februar 2016. Der forhandles fortsat med Monaco.

Forslaget om afgift på finansielle transaktioner

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til et direktiv om gennemførelse

af et forstærket samarbejde mellem en række EU-lande

på området for afgift på

finansielle transaktioner. ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en bemyndigelse hertil.

Forslaget drøftes fortsat på teknisk og politisk niveau. Det er fortsat uklart, hvad

der kan opnås enighed om.

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

Arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (”Adfærdskodeks-

gruppen”) har fortsat sit arbejde under det nederlandske formandskab.

Der har endvidere under det nederlandske formandskab været en drøftelse af ad-

færdsgruppens fremtid. ECOFIN vedtog i rådskonklusioner fra 8. marts 2016

ændringer af adfærdskodeksgruppens overordnede organisering, arbejdsform og

gennemsigtighed. Der blev bl.a. truffet beslutning om at justere reglerne for be-

slutningstagning, således at processen for adfærdsgruppens bedømmelser af skat-

teregimer bliver hurtigere.

Desuden opfordrede ECOFIN til, at

Højniveau Arbejdsgruppe for Skattesamarbejde

(Rådsarbejdsgruppe med deltagelse af embedsmænd på højt niveau) efterser ad-

færdskodeksgruppens beslutningsprocedure, gennemsigtighed og arbejdsform.

Der opfordres til særlig fokus på effektiviteten i beslutningstagningen, herunder at

reglen om bedømmelser af skatteregimer træffes med bred konsensus. Undersø-

gelsen skal afrapporteres til ECOFIN i december 2017. Derudover opfordrede

ECOFIN i rådskonklusionerne af 8. marts 2016

Højniveau Arbejdsgruppe for Skatte-

samarbejde

til at undersøge spørgsmålet om revision af adfærdskodeksgruppens

mandat.

Højniveau Arbejdsgruppe for Skattesamarbejde

skal undersøge de nærmere be-

Tyskland, Frankrig, Grækenland, Belgien, Portugal, Østrig, Slovenien, Italien, Spanien, Estland og Slovakiet. Estland

meddelte i marts 2016, at de ikke længere ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde om en afgift på finansielle transak-

tioner. Deltagerkredsen er således reduceret fra 11 til 10 lande.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

stemmelser for udvidelse af mandatet og ajourføring af kriterierne i adfærdsko-

dekset.

Rapport vedr. dialog om skattepolitik i Konkurrenceevnepagten

Statusrapporten vedr. den såkaldt strukturerede dialog om skattepolitik under

Konkurrenceevnepagten henviser til ECOFIN’s rapport til Det Europæiske Råd

vedr. arbejdet med skattesagerne. Rapporten uddyber de sager, der har relevans

for forpligtelserne under Konkurrenceevnepagten. Der er særligt fokus på skatte-

undgåelsesdirektivet, direktivet (DAC4) om obligatorisk og automatisk udveksling

af store multinationale koncerners ”land for land-rapportering” mellem skatte-

myndighederne, rente-/royaltydirektivet og rentebeskatningsaftaler med tredjelan-

de.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at godkende de to statusrapporter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage de to statusrapporter til efterretning og kan støtte en godken-

delse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 11:

1. Resume

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Slovenien (frist 2015), Irland (frist 2015) og Cypern (frist 2016) har alle fået bragt deres of-

fentlige underskud under 3 pct. af BNP i 2015. Kommissionen har derfor fremlagt forslag til

Rådet om at ophæve de tre landes henstillinger.

Kommissionen har udarbejdet rapporter om Belgien, Finland og Italien, som ikke har eksiste-

rende henstillinger, men som risikerer at overtræde Stabilitets- og Vækstpagtens gældsregel.

Kommissionen finder i sine rapporter, at Belgien, Finland og Italien ud fra en samlet vurdering

alle efterlever reglerne, og Kommissionen lægger derfor ikke op til at de tildeles henstillinger. Der

skal dog foretages en ny vurdering af Italien til efteråret, når Italien fremlægger sine konkrete

finanspolitiske planer for 2017.

Kommissionen har ikke fremlagt konkrete forslag vedr. Portugals og Spaniens henstillinger, men

har annonceret, at de to landes frister for at bringe underskuddene under 3 pct. af BNP vil blive

forlænget med ét år til hhv. 2016 og 2017, og at man vil vende tilbage til disse sager i juli.

Der ventes at være støtte til Kommissionens forslag om at ophæve henstillingerne for Cypern,

Irland og Slovenien. Landene ventes at kunne acceptere Kommissionens overordnede konklusio-

ner vedr. Belgien, Finland og Italien. Det er muligt, at der vil blive rejst kritik af Kommissio-

nens håndtering af Portugal og Spanien.

Regeringen støtter de konkrete forslag om at ophæve henstillingerne til Cypern, Irland og Sloveni-

en. Regeringen støtter ligeledes, at Finland ikke tildeles en henstilling. Regeringen kan principielt

acceptere, at Belgien og Italien ikke tildeles henstillinger på nuværende tidspunkt. Det er dog

afgørende, at gældsreglens krav til budgetforbedringer gennemføres i takt med den ventede bedring

af den økonomiske situation, og at Italien leverer de lovede strukturelle budgetforbedringer i sine

planer for 2017.

2. Baggrund

Kommissionen har 18. maj 2016 (samtidig med offentliggørelsen af landespecifik-

ke anbefalinger) som led i den løbende overvågning af landenes finanspolitik of-

fentliggjort en pakke med vurderinger og forslag til skridt under Stabilitets- og

Vækstpagtens (SGP) procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP).

Pakken indeholder konkrete forslag til Rådet om at ophæve henstillingerne til

Irland, Cypern

Slovenien.

Kommissionen har også udarbejdet rapporter om

Belgi-

en, Finland

Italien,

som ikke har henstillinger, men som er i fare for at overtræde

Stabilitets- og Vækstpagtens gældsregel. Kommissionen er desuden kommet med

en foreløbig udmelding om

Portugals

Spaniens

henstillinger.

3. Formål og indhold

Kommissionen har stillet forslag om ophævelse af henstillingerne til Cypern, Ir-

land og Slovenien. Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten kan en henstilling ophæves,

hvis underskuddet er bragt holdbart under grænsen på 3 pct. af BNP – dvs. at det

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

faktiske observerede underskud er bragt under 3 pct. af BNP til fristen, og det

skønnes at forblive under grænsen i hele prognoseperioden, dvs. aktuelt frem til

og med 2017. For lande med EDP-procedurer, som er påbegyndt efter, at reglerne

blev strammet med six-pack’en i 2011, er der samtidig et krav om overholdelse af

gældsreglens stramningskrav før en henstilling kan ophæves. Cypern, Irland og

Sloveniens procedurer er dog alle startet før 2011.

Cypern – Ophævelse af henstilling

Cypern modtog i 2010 en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt sto-

re underskud, efter at landet i 2009 overtrådte Stabilitets- og Vækstpagtens grænse

på 3 pct. af BNP for det offentlige underskud og samtidig ikke så ud til at ville

overholde Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for bruttogæld på 60 pct. af BNP.

Henstillingen havde frist i 2012. I 2013 blev Cypern tildelt en revideret henstilling

med frist i 2016 (den nuværende), da det blev vurderet, at Cypern levede op til

betingelserne for en forlængelse (Cypern havde gennemført tilstrækkelige

struktu-

relle

budgetforbedringer, men det

faktiske

underskud var ikke bragt under 3 pct. af

BNP til fristen i 2012 pga. en dårligere økonomisk udvikling end ventet dengang

henstillingen blev tildelt).

Både Kommissionens forårsprognose og Cyperns stabilitetsprogram peger på, at

kravet for ophævelse af henstillingen nu er opfyldt, idet underskuddet er bragt

holdbart under 3 pct. af BNP allerede i 2015 (et år før fristen) og forventes at

blive under grænsen i hele Kommissionens prognoseperiode (til og med 2017). På

den baggrund har Kommissionen fremsat forslag til Rådet om at ophæve Cyperns

henstilling.

Tabel 1

Kommissionens skøn for Cyperns offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Gæld

2013

-4,9

-1,3

102,5

2014

-8,9

3,0

108,2

2015

-1,0

1,7

108,9

2016

-0,4

0,4

108,9

2017

0,0

-0,5

105,4

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016

Irland – Ophævelse af henstilling

Irland modtog i 2009 en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud, efter at landet i 2008 overtrådte Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på

3 pct. af BNP for det offentlige underskud og samtidig ikke så ud til at ville over-

holde Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for bruttogæld på 60 pct. af BNP. Hen-

stillingen er siden blevet revideret og forlænget to gange. Begge gange blev det

vurderet, at Irland levede op til betingelserne for en forlængelse (Irland havde

gennemført tilstrækkelige

strukturelle

budgetforbedringer, men det

faktiske

under-

skud var ikke på sporet til at blive bragt under 3 pct. af BNP til fristen pga. en

dårligere økonomisk udvikling end ventet på tidspunktet for henstillingerne). Den

nuværende henstilling fra 2010 havde frist i 2015.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Både Kommissionens forårsprognose og Irlands stabilitetsprogram peger på, at

kravet for ophævelse af henstillingen nu er opfyldt, idet underskuddet er bragt

holdbart under 3 pct. af BNP i 2015 og forventes at blive under grænsen i hele

Kommissionens prognoseperiode (til og med 2017). På den baggrund har Kom-

missionen fremsat forslag til Rådet om at ophæve Irlands henstilling.

Tabel 2

Kommissionens skøn for Irlands offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Gæld

2010

-53,7

-8,9

86,8

2011

-21,8

-7,5

109,1

2012

-14

-6,2

120,1

2013

-5,7

-4,0

120,0

2014

-3,8

-2,7

107,5

2015

-2,3

-2,2

93,8

2016

-1,2

-2,0

89,1

2017

-0,7

-1,0

86,6

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016

Slovenien – Ophævelse af henstilling

Slovenien modtog i 2009 en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud med frist i 2013 pba. en planlagt overskridelse af Stabilitets- og

Vækstpagtens grænse på 3 pct. af BNP for det offentlige underskud i 2009. Hen-

stillingen blev revideret i 2013, da det blev vurderet, at Slovenien levede op til

betingelserne for en forlængelse (Slovenien havde gennemført tilstrækkelige

struk-

turelle

budgetforbedringer, men det

faktiske

underskud så ikke ud til at kunne blive

bragt under 3 pct. af BNP til fristen i 2013 pga. en dårligere økonomisk udvikling

end ventet dengang henstillingen blev tildelt). Den nuværende reviderede henstil-

ling havde frist i 2015.

Både Kommissionens forårsprognose og Sloveniens stabilitetsprogram peger på,

at kravet for ophævelse af henstillingen nu er opfyldt, idet underskuddet er bragt

holdbart under 3 pct. af BNP i 2015 og forventes at blive under grænsen i hele

Kommissionens prognoseperiode (til og med 2017). På den baggrund har Kom-

missionen fremsat forslag til Rådet om at ophæve Sloveniens henstilling.

Tabel 3

Kommissionens skøn for Sloveniens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Gæld

2013

-15,0

-2,1

71,0

2014

-5,0

-2,6

81,0

2015

-2,9

-2,7

83,2

2016

-2,4

-2,5

80,2

2017

-2,1

-2,9

78,0

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016

Håndtering af andre lande med henstillinger

Hvis henstillingerne til Cypern, Irland og Slovenien ophæves vil seks lande fortsat

have henstillinger.

Kroatien

(frist i 2016),

Portugal

(ventes at få ny frist i 2016, jf.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

nedenfor),

Grækenland

(frist i 2016),

(frist i finansåret 2016/2017),

Frankrig

(frist i 2017) og

Spanien

(ventes at få ny frist i 2017, jf. nedenfor).

Portugal

har en henstilling fra 2013 (som oprindeligt er fra 2009, men som flere

gange og senest i 2013 er blevet forlænget) med frist for at bringe underskuddet

under 3 pct. af BNP i 2015. Portugals underskud i 2015 er i Kommissionens for-

årsprognose opgjort til 4,4 pct. af BNP, og fristen er dermed ikke overholdt.

Kommissionen har offentligt oplyst, at man vil foreslå Rådet at forlænge fristen

med ét år til 2016.

Spanien

har en henstilling fra 2013 (som også er fra 2009, men som flere gange og

senest i 2013 er blevet forlænget) med frist i 2016. Spaniens underskud i 2016 er i

Kommissionens forårsprognose skønnet til 3,9 pct. af BNP, og fristen ser dermed

ikke ud til at blive overholdt. Kommissionen har offentligt oplyst, at man vil stille

forslag til Rådet om at forlænge fristen med ét år til 2017.

Kommissionen har oplyst, at man vil vurdere de to lande igen i juli. Det er imid-

lertid uvist, præcist hvornår de formelle forslag om forlængelse af Spaniens og

Portugals henstillinger officielt fremsættes, og hvornår der skal tages endeligt stil-

ling til sagerne (herunder vedr. eventuelle sanktioner knyttet til utilstrækkelig efter-

levelse af henstillingerne). Spanien afholder parlamentsvalg d. 26. juni. Det vides

ikke, om Kommissionen vil foreslå at optrappe proceduren for Portugal og Spani-

en med et såkaldt pålæg (en skærpet henstilling) og evt. sanktioner, eller om

Kommissionen blot vil foreslå nye ”almindelige” henstillinger med en forlænget

frist.

Kommissionen ventes ikke at lægge op til nye skridt for

Kroatien, Grækenland, UK

Frankrig.

Belgien

Belgien har ikke en henstilling, men er i fare for at overtræde Stabilitets- og

Vækstpagtens gældsregel. Kommissionen skønner i sin analyse, at Belgien forbed-

rede sit strukturelle underskud med 0,1 pct. af BNP i 2014. I 2015 udgør den

estimerede strukturelle budgetforbedring 0,2 pct. af BNP, og i 2016 er den opgjort

til 0,3 pct. af BNP. Belgien er dermed langt fra at have gennemført de krævede

budgetforbedringer på 0,8 pct. af BNP årligt, som følger af gældsreglens over-

gangsordning

. Kommissionens analyse tager dog udgangspunkt i en helhedsvur-

dering, som også inddrager relevante faktorer i overensstemmelse med reglerne.

Kommissionen peger her bl.a. på den ugunstige økonomiske situation, udsigten til

at Belgien overordnet vil overholde MTO-reglerne og Belgiens ambitiøse reform-

program som formildende omstændigheder. Den samlede vurdering er på den

baggrund, at Belgien overholder gældsreglen og ikke skal tildeles en henstilling.

Hvis et lands gæld overstiger 60 pct. af BNP, skal den mindskes tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en

tilfredsstillende hastighed (det vil som udgangspunkt sige, at overskridelsen skal mindskes med 1/20 årligt). For lande, som

har fået ophævet en henstilling fra før november 2011, gælder en overgangsordning i de første tre år efter ophævelsen, som

indebærer at landet skal gennemføre

strukturelle

budgetforbedringer af en vis størrelse, som sikrer overholdelse af gældsreg-

len i slutningen af treårsperioden. Belgien er underlagt overgangsordningen i 2014-16.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Tabel 4

Kommissionens skøn for Belgiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Gæld

Strukturel budgetforbedring

Krævet strukturel forbedring*

2013

-3,0

105,2

0,6

2014

-3,1

106,5

0,1

0,8

2015

-2,6

106,0

0,2

1,1

2016

-2,8

106,4

0,3

2,0

2017

-2,3

105,6

0,2

Anm.: * Inkl. akkumuleret underefterlevelse

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016, Kommissionens rapport om Belgien, COM(2016)291

Italien

Italien har ikke en henstilling, men er i fare for at overtræde Stabilitets- og Vækst-

pagtens gældsregel. Kommissionen skønner, at Italien har gennemført strukturelle

budgetforbedringer svarende til 0,4 pct. af BNP i 2013, -0,2 pct. af BNP i 2014

(dvs. en lempelse), og 0,1 pct. af BNP i 2015. Landet er dermed langt fra at have

levet op til kravet om budgetforbedringer på ca. 0,9 pct. af BNP årligt, som følger

af gældsreglens overgangsordning

. Kommissionen påpeger dog, med henvisning

til reglerne om relevante faktorer, en række formildende omstændigheder, som

omfatter den ugunstige økonomiske situation, udsigten til at Italien overordnet vil

overholde MTO-reglerne og Italiens ambitiøse reformplaner.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at Italien overholder gældsreglen, og at

der ikke er grundlag for at tildele en henstilling på nuværende tidspunkt. Kommis-

sionen vil dog foretage en ny vurdering af Italien til efteråret, når Italien fremlæg-

ger konkrete finanspolitiske planer for 2017, idet den positive vurdering af over-

holdelsen af MTO-reglerne er betinget af, at Italien gennemfører visse lovede

budgetforbedringer i 2017.

Tabel 5

Kommissionens skøn for Italiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Gæld

Strukturel budgetforbedring

Krævet strukturel forbedring*

2013

-2,9

129,0

0,4

0,9

2014

-3,0

132,5

-0,2

1,2

2015

-2,6

132,7

0,1

2,6

2016

-2,4

132,7

-0,7

2017

-1,9

131,8

0,0

Anm.: * Inkl. akkumuleret underefterlevelse

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016, Kommissionens rapport om Italien, COM(2016)305

Finland

Finlands bruttogæld udgjorde i 2015 63,1 pct. af BNP og overskred dermed Stabi-

litets- og Vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP. Kommissionen peger dog på en

Italien var underlagt overgangsordningen i 2013-15.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

række relevante faktorer som udgør formildende omstændigheder, herunder kon-

junkturernes effekt på gældskvoten, at en del af gælden er blevet optaget for at yde

finansiel assistance til andre eurolande, at Finland har opbygget betydelige aktiver i

takt med den stigende gæld, og at Finland overordnet ventes at overholde MTO-

reglerne. Kommissionen vurderer på den baggrund, at Finland overholder gælds-

reglen, og at der ikke er grundlag for at tildele en henstilling.

Tabel 6

Kommissionens skøn for Finlands offentlige finanser

Pct. af BNP

Underskud

Strukturelt underskud

Gæld

2013

-2,6

-1,2

55,5

2014

-3,2

-1,6

59,3

2015

-2,7

-1,4

63,1

2016

-2,5

-1,6

65,2

2017

-2,3

-1,5

66,9

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2016

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på

den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark, herunder tilli-

den til finanspolitikken.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være generel støtte til Kommissionens forslag om at ophæve hen-

stillingerne for Cypern, Irland og Slovenien. Det er muligt, at der vil blive rejst

kritik af Kommissionens annoncerede udskydelse af den endelige stillingtagen til

håndteringen af Portugal og Spanien.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Landene ventes at kunne acceptere Kommissionens overordnede konklusioner

vedr. Belgien, Finland og Italien.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om fi-

nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, så finans-

politikken understøtter tilliden og lave renter samt en sund økonomisk udvikling i

de enkelte lande og i EU som helhed, og forebygger nye gældskriser.

Regeringen støtter Kommissionens konkrete forslag om at ophæve henstillingerne

til Cypern, Irland og Slovenien.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen vil vurdere sagerne om Portugal og

Spanien igen i juli. Regeringen vil fastlægge sin nærmere holdning i disse sager, når

der foreligger konkrete forslag fra Kommissionen.

Regeringen kan principielt acceptere, at Belgien og Italien ikke tildeles henstillin-

ger på nuværende tidspunkt, men finder det samtidig afgørende, at de krævede

budgetforbedringer i henhold til gældsreglen gennemføres, mhp. at sikre en hold-

bar gældsudvikling, i takt med den ventede bedring af den økonomiske situation.

Det er ligeledes centralt, at Italien leverer de lovede strukturelle budgetforbedrin-

ger i 2017, som sikrer efterlevelse af MTO-reglerne i 2017.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

er løben-

de forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle

henstillinger er alle tildelt og behandlet i perioden 2009-15.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 12:

Revisionsrettens rapport om Kommissionens imple-

mentering af proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud (EDP)

1. Resume

Den Europæiske Revisionsret har offentliggjort en rapport vedr. Kommissionens implementering

af Stabilitets- og Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP).

I rapporten udtrykker revisionsretten sig kritisk om bl.a. 1) forhold vedr. Kommissionens arbej-

de med at indsamle og bearbejde statistik fra de nationale statistikmyndigheder, 2) manglende

transparens vedr. data og metoder i Kommissionens vurderinger ift. tildeling og efterlevelse af

henstillinger, 3) manglende fokus på håndhævelse af Stabilitets- og Vækstpagtens gældskriteri-

um, 4) svag opfølgning på implementering af strukturreformer i EDP-regi og 5) manglende brug

af reglernes sanktionsmuligheder.

Rådet skal vedtage rådskonklusioner vedr. revisionsrettens rapport. Konklusionerne ventes be-

handlet på ECOFIN d. 17. juni 2016.

Regeringen støtter EU’s finanspolitiske regler og lægger vægt på, at de implementeres fuldt ud på

en effektiv, konsistent og transparent måde, således at sunde og holdbare offentlige finanser un-

derstøtter lave renter og en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og

man forebygger nye gældskriser. Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådskonklusio-

ner om revionsrettens rapport.

2. Baggrund

Den Europæiske Revisionsret har 19. april 2016 offentliggjort en rapport vedr.

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP), som er fastlagt i trakta-

ten (artikel 126) og præciseret og udbygget i Stabilitets- og Vækstpagten

. Rappor-

ten vedrører Kommissionens implementering af proceduren mellem 2009 og

2015, og rapporten fokuserer særligt på procedurerne for seks udvalgte lande (Cy-

pern, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Italien og Malta)

. Kommissionen har offent-

liggjort en skriftlig reaktion på revisionsrettens kritik.

Rådet skal indenfor 3 måneder

fra rapportens offentliggørelse vedtage rådskon-

klusioner vedr. revisionsrettens rapport. Der foreligger et udkast til rådskonklusi-

oner, som ventes vedtaget på ECOFIN 17. juni 2016.

3. Formål og indhold

Kommissionens (Eurostats) rolle vedr. dataindsamling og dialog med landene

Revisionsretten finder, at Kommissionen ikke har klare interne processer for vur-

dering af kvaliteten af de data, som medlemsstaterne indberetter. Kommissionens

processer bør gøres mere transparente og klare, og der bør sikres bedre overvåg-

Den Europæiske revisionsret – Særberetning 10/2016 – ”Det kræver yderligere forbedringer at sikre, at proceduren i

forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud gennemføres effektivt"

De konkrete lande udgør ifølge revisionsretten en repræsentativ stikprøve af store og små lande.

Fristen er fastlagt i Rådets ”konklusioner om forbedring af gennemgangen af Revisionsrettens særberetninger i forbindel-

se med meddelelsen af decharge” vedtaget på ECOFIN d. 8. maj 2000.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

ning af landenes nationale kontrolprocesser. Kommissionen bør bl.a. også udvide

de løbende dialogbesøg hos de nationale statistikmyndigheder, og bruge sankti-

onsmuligheder overfor lande, der ikke indberetter fyldestgørende statistiske op-

lysninger

Kommissionen har i sin skriftlige reaktion angivet, at man anerkender vigtigheden

af transparens og løbende har gjort og fortsat gør en stor indsats for at forbedre

transparensen. Man er generelt villig til at se på revisionsrettens anbefalinger.

Transparens i implementeringen af EDP

Kommissionens analyser, som ligger til grund for forslag vedr. henstillinger, er

ifølge revisionsretten svære at gennemskue og information om centrale antagelser

og parametre har ofte ikke været tilgængelig.

Kommissionen bør blive klarere vedr. sine metoder ved bl.a. at indføre en mere

klar standard for vægtningen af de forskellige elementer, som indgår i analyserne,

og give klarere forklaringer på sine konklusioner. Kommissionen bør også sørge

for, at alle oplysninger og antagelser, der bruges i EDP-analyser, er offentligt til-

gængelige, så alle har mulighed for at genskabe analyserne og konklusionerne.

Desuden bør nationale uafhængige finanspolitiske råd involveres i vurderingerne

af pålideligheden af de oplysninger om finanspolitiske effekter, som landene ind-

beretter.

Kommissionen har i sin skriftlige reaktion angivet, at man mener at den nødven-

dige information om metoder, antagelser mm., som bruges i EDP-analyser, er

tilgængelig (det meste er offentligt). Der har dog været et løbende arbejde med at

øge transparensen og udvikle metoderne, og Kommissionen anerkender, at der

tidligere har været et problem med transparens. Kommissionen nævner, at man

for at sikre transparens bl.a. udgiver et årligt offentligt kompendium (Vade

Mecum) om Stabilitets- og Vækstpagten og uddeler tekniske noter på embeds-

mandsniveau.

Gældskriteriet

Revisionsretten påpeger, at Kommissionen generelt ikke lægger tilstrækkelig vægt

på kriteriet om, at bruttogælden højst må udgøre 60 pct. af BNP, sammenlignet

med kriteriet om, at underskuddet højst må udgøre 3 pct. af BNP. Der er risiko

for at skade gældskriteriets troværdighed og svække den finanspolitiske holdbar-

hed i landene. Kommissionen anbefales at sætte mere fokus på landenes gældsud-

vikling, at sørge for at de krævede finanspolitiske stramninger i henstillinger sikrer

en troværdig konvergens mod overholdelse af gældsreglen og at angive konkrete

årlige mål for gældsudviklingen i henstillinger.

Kommissionen fremlagde dog i maj 2015 et forslag til Rådet om at tildele Spanien en bøde på 19 mio. euro pba. af en

vurdering om, at Spanien havde udvist forsømmelighed vedr. indberetningen af visse data for de offentlige finanser. Bøden

blev efterfølgende vedtaget af Rådet.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Kommissionen oplyser i sin skriftlige reaktion, at man ikke er enig i, at der lægges

utilstrækkelig vægt på gældskriteriet. Kommissionen fremhæver, at overholdelse af

gældsreglen løbende vurderes parallelt med underskudskriteriet. Kommissionen

understreger, at man bør være forsigtig med at angive konkrete mål for gældsud-

viklingen i henstillinger, da gælden i mindre grad er under regeringens kontrol end

underskuddet er, idet gælden påvirkes af en række andre faktorer end blot de årli-

ge underskud.

Strukturreformer

Kommissionen har igennem de senere år lagt mere og mere vægt på landenes pla-

ner for strukturreformer i spørgsmål om tildeling og efterlevelse af henstillinger.

Ifølge revisionsretten bør fokus på, om landene gennemfører de lovede reformer

skærpes, herunder ved at bruge det europæiske semester og proceduren for

makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen peger i sin skriftlige reaktion på, at strukturreformer indgår som

en relevant faktor i henhold til reglerne, når det skal vurderes, om der skal tildeles

en henstilling til et land. Der er dog ikke juridisk basis for at håndhæve implemen-

teringen af strukturelle reformer indenfor EDP-reglerne. Overvågningen af frem-

skridt med strukturreformer sker derfor under det europæiske semester på linje

med overvågningen af lande udenfor EDP. Manglende efterlevelse af anbefalinger

under det europæiske semester kan dog indgå som en forværrende omstændighed

i EDP-analyser.

Sanktioner

Mulighederne for at tildele sanktioner til eurolande, som ikke efterlever deres hen-

stillinger er aldrig blevet brugt. Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen i til-

fælde med manglende efterlevelse af henstillinger stiller forslag til Rådet om, at

sanktionsmulighederne tages i brug. Det anbefales også, at Kommissionen indle-

der traktatbrudsprocedurer imod lande, som ikke måtte opfylde de løbende rap-

porteringskrav (om tiltag mv.), der er for lande med henstillinger.

Kommissionen oplyser i sin skriftlige reaktion, at man altid har handlet i overens-

stemmelse med Traktaten, og at man, i overensstemmelse med reglerne, vil anbe-

fale Rådet at benytte sanktioner overfor lande, som ikke efterlever reglerne.

Udkast til rådskonklusioner om revionsrettens rapport

I udkastet til rådskonklusioner bifalder Rådet revionsrettens rapport. Rådet under-

streger revisionsrettens konklusioner og anbefalinger og noterer sig, at rapporten

omhandler seks landes underskudsprocedurer i perioden 2009 til 2015. Rådet bi-

falder Kommissionens detaljerede svar på rapporten fra revisionsretten.

Rådet genkalder, at Stabilitets- og Vækstpagten er regelbaseret og har til formål at

sikre holdbare offentlige finanser og fremme makroøkonomisk stabilitet.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Rådet understreger at kvaliteten af data for de offentlige finanser er afgørende for

den effektive implementering af EDP. Rådet anerkender vigtigheden af robuste

kontrolsystemer i nationale statistikmyndigheder. Rådet opfordrer Eurostat til at

forbedre sin verifikation af data og udnytte sin autoritet fuldt ud mhp. at sikre

komplette data, metodologisk ansvarlighed og rettidig indsendelse af dokumenter,

under hensyntagen til princippet om omkostningseffektivitet og de nationale

myndigheders tidsforbrug.

Rådet er enig i vigtigheden af at have transparente og objektive kriterier for vurde-

ring af datakvaliteten. Rådet anbefaler Eurostat at forbedre transparensen i sine

beslutninger og vejledning vedr. fortolkning af nationalregnskabsreglerne. Rådet

opfordrer til forebyggende dialog mellem Eurostat og de nationale statistikmyn-

digheder, når Eurostat har reservationer vedr. data.

Rådet understreger vigtigheden af transparens vedr. Kommissionens metoder,

antagelser og tolkning af centrale begreber i reglerne, og anerkender samtidig, at

Kommissionen har forbedret adgangen til information betydeligt over årene.

Rådet anerkender behovet for et klart fokus på gældsudvikling, herunder behovet

for at sikre, at lande med gæld over grænsen på 60 pct. af BNP sørger for at ned-

bringe gælden i overensstemmelse med gældsreglen for at forbedre den finanspoli-

tiske holdbarhed. Rådet genkalder, at gældskriteriet (60 pct.-grænsen) med refor-

men af Stabilitets- og Vækstpagten (six-pack’en) fra 2011 blev ligestillet med un-

derskudskriteriet (3 pct.-grænsen).

Rådet lægger vægt på, at en forudsigelig, transparent og konsistent gennemførelse

af EDP af Kommissionen er afgørende for at sikre fuld håndhævelse af reglerne,

sikre ligebehandling og bevare reglernes troværdighed.

Rådet anerkender, at vurderingen af strukturelle reformer som relevante faktorer

ved beslutninger vedr. tildeling af henstillinger bør fokusere på ambitionsniveau

og kvalitet af lovgivningen, reformernes skønnede effekter på den finanspolitiske

holdbarhed og den faktiske implementering af reformerne.

Rådet er enig i, at Kommissionen bør foreslå Rådet at optrappe procedurer, og

hvor det er passende benytte reglernes sanktionsmuligheder, når lande ikke gen-

nemfører tilstrækkelige tiltag mhp. at overholde deres henstillinger.

Rådet bifalder revisionsrettens konklusion om, at Kommissionen har taget betyde-

lige skridt i retning af at rationalisere og simplificere brugen af EDP som et værk-

tøj til at fremme bedre økonomisk styring i hele EU. Rådet er enig i, at der er et

behov for at forbedre forudsigelighed og transparens i gennemførelsen af reglerne

mhp. i sidste ende at forbedre effektiviteten af reglerne.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Rådet bifalder, at Kommissionen accepterer størstedelen af revisionsrettens anbe-

falinger og opfordrer Kommissionen til at rapportere til Rådet om opfølgningen

på anbefalingerne senest i 2017.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

en effektiv implementering af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud,

og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil understøtte vækst og beskæftigel-

se i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ingen lande, der har meldt konkrete positioner ud.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter EU’s finanspolitiske regler og lægger vægt på, at de implemen-

teres fuldt ud på en effektiv, konsistent og transparent måde, således at sunde og

holdbare offentlige finanser understøtter lave renter og en sund økonomisk udvik-

ling i de enkelte lande og i EU som helhed, og man forebygger nye gældskriser.

De seneste års nedbringelse af de faktiske og strukturelle underskud i sammen-

hæng med EU-landenes EDP-henstillinger vurderes at have bidraget til økono-

misk stabilisering og håndtering af gældskrisen og at således understøtte fremgang

i vækst og beskæftigelse.

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner vedr. revisionsrettens rapport.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 13:

Forberedelse af DER: Landeanbefalinger mv.

KOM(2016) 321-348

1. Resume

Der skal på ECOFIN d. 17. juni opnås enighed om Rådets udtalelser om EU-landenes stabi-

litets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer for 2016 samt landeanbefalin-

ger. Det Europæiske Råd (DER) skal på mødet d. 28.-29. juni 2016 tilslutte sig landeanbe-

falingerne, hvorefter de formelt vedtages på ECOFIN d. 12. juli.

Kommissionens udkast til landeanbefalinger afspejler de overordnede økonomisk-politiske priori-

teter for EU i 2016 som angivet i Kommissionens vækstundersøgelse af 26. november 2015

samt landespecifikke udfordringer identificeret i Kommissionens landerapporter af 26. februar

2016. Herudover afspejles Rådets anbefalinger til euroområdet som helhed for 2016, som blev

vedtaget på ECOFIN 8. marts 2016, i landeanbefalingerne til de enkelte eurolande. Landean-

befalingerne afspejler endvidere for 13 lande, i varierende grad, specifikke behov for korrektion af

makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen lægger for mange lande op til finanspolitiske anbefalinger om overholdelse af reg-

lerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Flere lande anbefales produktivitetsforbedrende tiltag, her-

under reformer af produkt- og servicemarkederne og nogle lande anbefales arbejdsmarkedsrefor-

mer. Kommissionens forslag til anbefalinger afspejler generelt et fokus på at styrke rammebetin-

gelserne og reducere barrierer for investeringer i EU-landene.

Kommissionen foreslår to anbefalinger til Danmark, én om finanspolitik og én om produktivitet.

2. Baggrund

EU-landene fremlægger hvert år senest i april stabilitets- eller konvergenspro-

grammer (SCP) og nationale reformprogrammer (NRP).

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag

vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for

finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for landenes

planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterle-

velse af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP,

samt landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål for den strukturelle saldo

(MTO). Ikke-eurolandene redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik.

De nationale reformprogrammer redegør dels for landenes opfølgning på EU’s

landeanbefalinger fra 2015 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye tiltag

for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål vedr.

beskæftigelse, forskning, innovation, energi, uddannelse og social inklusion.

Kommissionen offentliggør efterfølgende i maj sine udkast til Rådets landeanbefa-

linger for 2016 og udtalelse om nationale reformprogrammer og landenes stabili-

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

tets- og konvergensprogrammer. Kommissionens udkast til udtalelse og anbefa-

linger er bl.a. baseret på landenes programmer og Kommissionens landerapporter

fra februar, herunder vurderingen af, hvorvidt landene oplever makroøkonomiske

ubalancer. Kommissionens udkast drøftes mhp. enighed på ECOFIN i juni om

rådsudtalelser og landeanbefalinger

. Herefter endosserer DER landeanbefalin-

gerne, hvorefter de vedtages formelt på ECOFIN i juli.

Vedtagelse af landeanbefalinger og udtalelser om landenes nationale reformpro-

grammer har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel 148, stk. 4. For så

vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomiske ubalan-

cer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011. Vedtagelse af udtalelse

om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Stabilitets- og Vækstpag-

tens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning 1175/2011.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde 18. maj 2016 udkast til Rådets landeanbefalinger

for 2016 og Rådets udtalelser om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer

og nationale reformprogrammer for 2016.

Kommissionens udkast til landeanbefalinger afspejler landespecifikke udfordrin-

ger identificeret i Kommissionens landerapporter for 2016 (offentliggjort d. 26.

februar 2016) samt de overordnede økonomisk-politiske prioriter for EU i 2016

om fremme af investeringer, en styrket reformindsats og sunde og holdbare of-

fentlige finanser, som fremført i den årlige vækstundersøgelse 2016 (offentliggjort

26. november 2015). Herudover afspejles Rådets anbefalinger til euroområdet

som helhed for 2016 (vedtaget på ECOFIN d. 8. marts 2016) i landeanbefalinger-

ne til de enkelte eurolande. Landeanbefalingerne afspejler endvidere for 13 lande, i

varierende grad, specifikke behov for korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen har vurderet, at der eksisterer alvorlige ubalancer i seks af de 13

lande (Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal og Cypern). Kommissionen

annoncerede i februar, at den ville vurdere ambitionsniveauet af Portugals og

Kroatiens politiktiltag specificeret i bl.a. de nationale reformprogrammer og på

den baggrund vurdere, om der skulle tages yderligere skridt under makroubalan-

ceprocedurens korrigerende arm overfor de to lande. Efter en vurdering af de to

landes programmer har Kommissionen konkluderet, at der ikke er behov for en

yderligere skærpelse af makroubalanceproceduren i de to lande.

bilag 1

for en kategorisering af Kommissionens anbefalinger til de enkelte lan-

de,

bilag 2

for kategoriseringen af makroubalancer i EU-landene samt

bilag 3

for en

redegørelse for Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger.

Kommissionen lægger for mange lande op til anbefalinger til finanspolitikken. En

række lande anbefales at sikre en konkret strukturel tilpasning mod det mellemfri-

stede mål for den strukturelle saldo (MTO). De konkrete krav til landene er fastsat

Anbefalinger og udtalelser vedr. arbejdsmarkeds- og socialpolitik drøftes mhp. enighed i EPSCO d. 16.-17. juni 2016.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

ud fra reglerne og afhænger bl.a. af landenes konjunktursituation, gæld og finans-

politisk holdbarhed. Tyskland anbefales som det eneste land at øge de offentlige

investeringer, særligt i infrastruktur, uddannelse og forskning.

Flere anbefalinger har fokus på at forbedre investeringsklimaet. Der bl.a. tale om

anbefalinger om at forbedre virksomhedernes låne- og finansieringsmuligheder,

rydde op i den finansielle sektor og generelt forbedre de reguleringsmæssige og

administrative rammer for virksomheder, herunder insolvenslovgivning, skatteop-

krævning og juridiske systemer. Fx anbefales Portugal, Cypern og Slovenien at

gennemføre tiltag mhp. at forbedre virksomhedernes låne- og finansieringsmulig-

heder. Irland, Kroatien, Italien, Cypern, Portugal og Slovenien anbefales at ned-

bringe andelen af misligholdte lån i banksektoren og Bulgarien, Italien og Cypern

anbefales at forbedre insolvenslovgivningen. En række lande, herunder Letland,

Litauen, Polen og Rumænien anbefales at forbedre skatteopkrævningssystemet.

Flere lande anbefales at forbedre erhvervsklimaet og fremme produktivitet, her-

under gennem reformer af produkt- og servicemarkeder, der sikrer effektive lov-

givnings- og reguleringsmæssige rammer for erhvervslivet, fremmer en effektiv

ressourceudnyttelse og støtter udvikling af og implementering af nye teknologier

og innovative forretningsmodeller. Fx anbefales Belgien, Tyskland, Luxembourg

og Østrig at lempe eller fjerne restriktioner i regulerede erhverv, herunder inden

for juridiske erhverv og revisions-, arkitekt- og ingeniørerhverv. En række lande,

herunder Danmark, Ungarn, Frankrig, Finland og Belgien anbefales at øge kon-

kurrencen i servicesektoren, særligt inden for detailhandel. Flere lande anbefales at

effektivisere den offentlige administration, herunder Italien, Cypern, Rumænien

og Slovenien.

En række lande anbefales reformer på arbejdsmarkederne. Anbefalingerne er af

forskellig karakter, men sigter overordnet på at nedbringe den strukturelle ledig-

hed, øge beskæftigelsen og sikre en hensigtsmæssig balance mellem jobbeskyttel-

seslovgivning og arbejdsmarkedsfleksibilitet. Fx anbefales Frankrig og Rumænien

at sikre, at udviklingen i minimumslønnen ikke påvirker konkurrenceevnen og

beskæftigelsen negativt. Bulgarien, Kroatien og Portugal anbefales at bekæmpe

langtidsledighed, herunder gennem aktiv arbejdsmarkedspolitik, aktivering og ud-

dannelsesforløb. Nederlandene, Polen og Portugal anbefales at mindske segmen-

teringen på arbejdsmarkedet, herunder ved at tilskynde øget brug af permanente

kontrakter.

Nogle få lande modtager anbefalinger til reformer af boligmarkedet. Sverige og

Nederlandene anbefales bl.a. at begrænse skattefradrag på renteudgifter og Stor-

britannien anbefales at øge boligudbuddet.

Udkast til Rådets anbefalinger til Danmark

ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage to landeanbe-

falinger til Danmark, der indebærer, at Danmark for 2016-2017 anbefales at:

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Respektere det mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) i 2016.

Sikre en strukturel tilpasning på 0,25 pct. af BNP mod MTO i 2017.

Styrke produktivitet og private investeringer gennem øget konkurrence i

den indenlandsk orienterede servicesektor, navnlig ved at lette markedsad-

gang i detailsektoren og byggebranchen. Tilskynde til øget samarbejde mel-

lem erhvervsliv og universiteter.

De to anbefalinger ligger i forlængelse af sidste års anbefalinger til Danmark. Den

finanspolitiske anbefaling følger af, at Danmarks struktursaldo ifølge EU’s skøn

udgør -1,0 pct. af BNP i 2016 og -0,9 pct. af BNP i 2017 og således umiddelbart

overskrider Danmarks MTO på -0,5 pct. af BNP, selv om EU’s helhedsvurdering

af struktursaldoen og Danmarks overholdelse af udgiftsreglen peger på, at Dan-

mark kan siges at overholde de forebyggende regler i Stabilitets- og Vækstpagten.

Danmark anbefales således at sikre overholdelse af MTO i 2016, mens der anbefa-

les en specifik strukturel budgetforbedring i 2017. Det følger de senere års praksis

med en specifik anbefaling for det følgende år (bestemt ud fra Stabilitets- og

Vækstpagtens forebyggende regler) for alle lande, som overskrider deres MTO i år

Udkast til Rådets udtalelse vedr. Danmarks konvergensprogram

ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse

om det danske konvergensprogram, der blandt andet lægger vægt på følgende:

Danmark er i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten. I konvergens-

programmet for 2016 ventes en reduktion af det faktiske offentlige underskud til

balance i 2020. Det danske MTO (en struktursaldo på -�½ pct. af BNP) ventes

ifølge konvergensprogrammet efterlevet i 2016 og frem. I konvergensprogrammet

ventes den offentlige gæld at udgøre 35,1 pct. af BNP i 2020. De makroøkonomi-

ske antagelser lagt til grund for disse budgetmæssige fremskrivninger synes plau-

sible. Baseret på Kommissionens forårsprognose skønnes Danmark ud fra en

helhedsvurdering at overholde den anbefalede strukturelle tilpasning i 2016 og

2017. Baseret på konvergensprogrammet og Kommissionens forårsprognose ven-

tes Danmark at efterleve reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Der henvises til

bilag 4

for et sammendrag af indholdet i det danske konvergens-

program samt Danmarks Konvergensprogram 2016 af 26. april 2016, der er over-

sendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.

Udkast til Rådets vurdering af Danmarks nationale reformprogram

Kommissionen lægger op til følgende vurdering af Danmarks nationale reform-

program:



At sikre arbejdsudbuddet, når befolkningen aldres, er en forudsætning for

holdbar vækst i Danmark. En række væsentlige arbejdsmarkedsreformer

gennemført de seneste år har til formål at øge incitamenterne til at tage et

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16



arbejde og forbedre effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Disse

reformer kan bidrage til at nå Danmarks Europa 2020-beskæftigelsesmål og

til holdbarheden af den danske velfærdsmodel. Det nationale Europa 2020-

mål for social inklusion om at reducere antallet af personer i hustande med

lav beskæftigelse er derimod langt fra opfyldt

. Arbejdsmarkedsinklusion og

forbedret beskæftigelsesegnethed for udsatte grupper er fortsat en udfor-

dring. Det gælder særligt personer med indvandrerbaggrund, herunder dem,

der har været længere tid i Danmark, og unge med lavt uddannelsesniveau.

De jobmæssige integrationstiltag, der blev aftalt ifm. trepartsdrøftelserne i

2016 kan forbedre situationen for nyligt ankomne flygtninge og migranter.

Der er dog behov for flere initiativer mhp. at inkludere andre marginalisere-

de grupper mere effektivt på arbejdsmarkedet.

Forbedret produktivitetsvækst er afgørende for at fastholde det relativt høje

velfærdsniveau i Danmark. Produktivitetsvæksten har imidlertid været svag

de sidste to årtier. En væsentlig årsag er fortsat mangel på konkurrence i de

dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet, navnlig detail-

handel og byggeri. Danmark bør øge indsatsen for at styrke produktiviteten

i byggesektoren ved at fjerne barrierer og sikre proportionale autorisations-

ordninger, når sådanne er nødvendige. Danmark bør ligeledes lempe restrik-

tionerne for detailvirksomheder, især ved at gennemføre regeringens fore-

slåede reform (Vækst og udvikling i hele Danmark).

Det overordnede investeringsniveau i Denmark har været lavt efter et mar-

kant fald i de private investeringer ifm. den økonomiske krise. Det skyldes

delvis lave boliginvesteringer efter boligboblens brist og ledig kapacitet i

virksomhederne. Fremme af investeringer vil kunne bidrage til øget produk-

tivitet og styrket vækst. Der er identificeret investeringsbarrierer i service-

sektoren og på forskningsområdet. Adgangsbarrierer i detailhandlen og

byggesektoren kan påvirke konkurrence og produktivitet. Indsatsen ift. at få

universiteternes forskningsresultater omsat til virksomhedsinnovation kan

styrkes.

Der henvises til

bilag 5

for et sammendrag af indholdet i det danske nationale re-

formprogram samt til Danmarks Nationale Reformprogram 2016 af 26. april

2016, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om landeanbefalingerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der henvises til det danske nationale reformprogram 2016 for en gennemgang af de danske nationale Europa 2020-mål.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

7. Økonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national

økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af EU-landenes sta-

bilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer ventes at

have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang implementeringen bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet,

og reformer rettet mod velfungerende produkt- og servicemarkeder samt styrket

potentialet for vækst og beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om de foreliggende udkast til udtalelser om landenes

programmer og landeanbefalinger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og

anbefalinger til Danmark. Regeringen har ikke foreslået ændringer. Udkastet til

anbefalinger ligger på linje med regeringens politik.

Fra dansk side støttes overordnet implementering af EU’s landeanbefalinger på

tværs af EU-landene for at understøtte sunde og holdbare offentlige finanser,

velfungerende produkt- og servicemarkeder samt fleksible arbejdsmarkeder og

derigennem styrke potentialet for vækst og beskæftigelse i EU-landene.

Fra dansk side er man generelt enig i Kommissionens udkast til Rådets udtalelser

og anbefalinger til de øvrige EU-lande og kan tilslutte sig den enighed, som måtte

kunne opnås i Rådet på dette grundlag.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 1 – Kategorisering af landeanbefalinger til de enkelte lande

Tabel 1

Oversigt over fokusområder i de landespecifikke anbefalinger 2016-2017

Finanspolitik og finanspolitisk styring

Holdbarhed af offentlige finanser

Skattebyrde på arbejdskraft

Udvidelse af skattebase

Reducér gælds-incitamenter

Bekæmpelse af skatteunddragelse

Finansielle tjenester

Boligmarked

Adgang til finansiering

Privatgæld

Arbejdstagerbeskyttelse

Arbejdsløshedsunderstøttelse

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Incitament til at arbejde, jobskabelse

Løn og lønfastsættelse

Børnepasning

Sundhedsområdet

Bekæmpelse af fattigdom og social inklusion

Uddannelse

Kompetenceudvikling og livslang læring

Forskning og innovation

Konkurrence og erhvervsregulering

Konkurrence i servicesektoren

Telekommunikation, post, lokal offentlig service

Energi, ressourcer og klimaforandring

Transport

Erhvervsklima

Rammer for insolvens

Offentlig administration

Statsejede virksomheder

Retssystem

Skyggeøkonomi og korruption

BG CY

DK EE

HU IE

MT NL

RO SE

Kilde: EU-Kommissionen. Én anbefaling kan dække over flere fokusområder, hvorfor der kan være flere grønne markeringer for det enkelte land end antallet af anbefalinger til det pågældende land.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 2 – Kategorisering af ubalancer i EU-landene

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer

Lande

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning hos

private virksomheder. Høj ledighed og fortsat voksende

langtidsledighed.

Svækket konkurrenceevne og forværret betalingsba-

lance som følge af lønstigninger, der ikke afspejler

produktivitetsudviklingen. Endvidere høj privat gæld.

Høj offentlig gæld, faldende produktivitetsvækst og

svækket konkurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt

mange misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet og

konkurrenceevne samt høj langtidsledighed. Begræn-

set reduktion af misligholdte lån.

Bulgarien

Alvorlige ubalancer

Finland

Ubalancer

Frankrig

Alvorlige ubalancer

Irland

Ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind og udland samt høj

ledighed. Mange misligholdte lån og svag indtjening i

banksektoren.

Stort og vedvarende overskud på betalingsbalancen og

høj gældssætning i husholdningerne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Høj

arbejdsløshed.

Svag banksektor og mange finanspolitiske risici. Høj

gældsætning i private virksomheder.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

arbejdsløshed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Mang-

lende korrektion af huspriser, der fortsat stiger fra et i

forvejen højt niveau.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af høj opsparing og lavt investeringsniveau i

den private og offentlige sektor, hvilket svækker

vækstpotentialet og øger afhængigheden overfor

udenlandsk efterspørgsel.

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Alvorlige ubalancer

Slovenien

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 3 – Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger

Belgien:

1) Belgien anbefales at sikre en strukturel tilpasning på mindst 0,6 pct. af

BNP mod sit MTO i hhv. 2016 og 2017 og anvende ekstraordinære ind-

tægter til at nedbringe den offentlige gældsrate. Belgien bør sikre enighed

om en forpligtende fordeling af finanspolitiske mål på tværs af alle statslige

niveauer, simplificere skattesystemet og fjerne forvridende skatteudgifter.

2) Belgien anbefales at udføre den tilsigtede gennemgang af lov om konkur-

renceevne og beskæftigelse fra 1996 i samarbejde med arbejdsmarkedets

parter. Samtidig skal lønniveauet udvikle sig på linje med produktiviteten.

Belgien bør sikre en effektiv aktiveringspolitik på arbejdsmarkedet og fort-

sætte med reformer af uddannelse og erhvervsuddannelse, især for udsatte

grupper, herunder personer med indvandrerbaggrund.

3) Belgien anbefales at styrke innovationskapaciteten ved især at fremme in-

vesteringer i vidensbaseret kapital, styrke konkurrencen i servicesektoren

og detailsektoren samt adressere manglen på investeringer i transport, in-

frastruktur og energi.

Bulgarien:

1) Bulgarien anbefales at sikre en strukturel tilpasning på mindst 0,5 pct. af

BNP mod sit MTO i hhv. 2016 og 2017 samt gennemføre tiltag for at

styrke skatteopkrævning.

2) Bulgarien anbefales at gennemføre en stresstest af banksektoren og have

færdiggjort en porteføljescreening i pensions- og forsikringssektoren inden

udgangen af 2016. Det anbefales endvidere at styrke tilsynet med den fi-

nansielle sektor.

3) Bulgarien anbefales at styrke og i højere grad koordinere offentlige ydelser

og aktive arbejdsmarkedspolitikker, særligt dem målrettet langtidsledige og

unge, der ikke er i arbejde eller under uddannelse. Det anbefales yderligere

at styrke kvaliteten af uddannelse for udsatte grupper, herunder romaer.

Bulgarien anbefales at styrke effektiviteten af sundhedssystemet. Det an-

befales endvidere at etablere retningslinjer og kriterier for fastsættelse af

minimumsløn i samarbejde med de sociale parter.

4) Bulgarien anbefales at reformere insolvenslovgivningen og styrke domsto-

lenes kapacitet vedr. behandling af insolvens. Bulgarien anbefales endvide-

re at forbedre kontrol af offentlige udbud og indkøb.

Cypern:

1) Cypern anbefales at overholde det mellemfristede budgetmål for 2016 og

2017. Cypern bør vedtage tiltag, der begrænser lønstigninger blandt offent-

ligt ansatte, og gennemføre reformer af den offentlige administration og

statsejede institutioner. Endvidere bør den nye budgetramme vedtages in-

den udgangen af 2016.

2) Cypern anbefales at implementere vedtaget insolvenslovgivning samt sikre

tiltrækkelige ressourcer til myndigheder med ansvar for behandling af in-

solvens. Cypern anbefales endvidere at øge effektiviteten og kapaciteten af

retssystemet og reformere civilretsprocessen.

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

3) Cypern bør nedbringe andelen af misligholdte lån inden udgangen af 2016

og øge mængden af information til rådighed for kreditorer.

4) Cypern anbefales at fjerne barrierer for investeringer, herunder ved at im-

plementere landets handlingsplan for vækst samt privatisere og styrke na-

tionale tilsynsmyndigheder. Cypern anbefales at øge adgang til finansiering

for små og mellemstore virksomheder.

5) Cypern anbefales at forbedre den offentlige arbejdsformidling og dennes

evne til at nå ud til ikke-registrerede arbejdsløse. Cypern anbefales at re-

formere hospitalsvæsenet samt fortsætte implementeringen af universel

sygesikring.

Estland:

1) Estland anbefales at sikre adgang til og kvalitet af offentlige ydelser, særligt

på lokalt niveau. Det anbefales, at der vedtages og gennemføres foran-

staltninger med henblik på at bekæmpe lønforskelle mellem køn.

2) Estland anbefales at fremme private investeringer i forskning, udvikling og

innovation, herunder ved at styrke samarbejdet mellem den akademiske

verden og den private sektor.

Finland:

1) Finland anbefales at sikre en strukturel tilpasning på mindst 0,5 pct. af

BNP mod sit MTO i 2016 og 0,6 pct. i 2017, samt anvende ekstraordinære

indtægter til at nedbringe den offentlige gældsrate. Det anbefales at gen-

nemføre den planlagte reform, der tilsigter at øge omkostningseffektivite-

ten i social- og sundhedssektoren.

2) Under hensyntagen til arbejdsmarkedsparternes rolle anbefales det at for-

bedre muligheden for lokale lønforhandlinger og mindske lønstivhed. Fin-

land anbefales at øge incitamenterne til at arbejde og sikre en målrettet ak-

tiv arbejdsmarkedspolitik, herunder for personer med indvandrerbag-

grund. Yderligere anbefales det at implementere tiltag mhp. at matche ud-

bud og efterspørgsel af arbejde dels mht. geografi og dels mht. kompeten-

cer.

3) Finland anbefales at fortsætte arbejdet med at øge konkurrencen i service-

sektoren, herunder i detailhandelen. Det anbefales yderligere at fremme

iværksætteri og investeringer, herunder ved at reducere administrative og

reguleringsmæssige byrder.

Frankrig:

1) Frankrig anbefales at sikre en holdbar korrektion af det offentlige under-

skud inden henstillingens frist i 2017 ved at gennemføre strukturelle tiltag

og anvende ekstraordinære indtægter til at reducere det offentlige under-

skud og gæld. De planlagte udgiftsreduktioner bør specificeres, og indsat-

sen med at generere budgetforbedringer, herunder på de lokale myndighe-

ders budgetter, bør styrkes inden udgangen af 2016.

2) Frankrig anbefales at sikre, at reduktionen i arbejdskraftomkostninger

fastholdes, og at mindstelønnens udvikling ikke påvirker jobskabelse og

konkurrenceevne negativt. Yderligere bør arbejdsmarkedslovgivningen re-

formeres for at give flere incitamenter for arbejdsgivere til at ansætte på

tidsubegrænsede kontrakter.

100

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

3) Frankrig anbefales at forbedre forbindelsen mellem uddannelsessektoren

og arbejdsmarkedet, især ved at reformere lærlinge- og erhvervsuddannel-

serne. Der anbefales en yderligere reformering af arbejdsløshedsunderstøt-

telsen for at gøre systemet budgetmæssigt bæredygtigt ved udgangen af

2016 og for at skabe incitamenter til at arbejde.

4) Det anbefales at fjerne barrierer for at drive virksomhed i servicesektoren,

især i detailhandlen og de regulerede erhverv. Det anbefales at fortsætte

med at forenkle administrative, skattemæssige og regnskabsmæssige regler

for virksomheder.

5) Frankrig anbefales at tage skridt til at reducere skatter på produktion og

den generelle selskabsskattesats, mens skattegrundlaget på forbrug bør ud-

vides. Frankrig anbefales at fjerne ineffektive skatteudgifter og skatter, der

giver få eller ingen indtægter.

Ungarn:

1) Ungarn anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,3 pct. af BNP mod

sit MTO i 2016 og 0,6 pct. af BNP i 2017.

2) Ungarn anbefales at sænke sektorspecifikke skatter, samt at mindske skat-

tekilen for lavindtægtsgrupper. Ungarn anbefales at øge gennemsigtighe-

den og konkurrencen for offentlige indkøb samt yderligere forbedre ram-

merne for bekæmpelse af korruption. Ungarn anbefales at forbedre de

lovgivningsmæssige rammer i servicesektoren og i detailsektoren.

3) Ungarn anbefales at lette overgangen fra offentlig støttet arbejde til det re-

gulære arbejdsmarked samt at styrke andre aktive arbejdsmarkedspolitik-

ker. Yderligere bør Ungarn forbedre dækningen af sociale ydelser og ar-

bejdsløshedsunderstøttelse, samt forbedre uddannelseskvaliteten for ud-

satte grupper, især romaer.

Irland:

1) Irland anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP mod sit

MTO i 2016 og 2017 samt anvende ekstraordinære indtægter fra stærke

økonomiske og finansielle forhold og salg af aktiver til at fremskynde

gældsreduktion. Irland anbefales at mindske sårbarheden over for kon-

junkturer og stød, bl.a. ved at udvide skattebasen. Irland anbefales at for-

bedre kvaliteten af offentligt forbrug, især ved at øge omkostningseffekti-

viteten i sundhedssektoren og ved at prioritere offentlige anlægsinveste-

ringer i forskning, uddannelse og infrastruktur, særligt indenfor transport,

vandforsyning og bolig.

2) Irland anbefales at udvide og fremskynde gennemførelsen af planlagt

aktiveringspolitik mhp. at øge arbejdsintensiteten i husstande med lav ind-

komst og imødegå risiko for fattigdom blandt børn. Irland anbefales at

fortsætte med tiltag, der øger incitamentet til at arbejde bl.a. ved at forkor-

te perioden for modtagelse af ledighedsydelser. Det anbefales at forbedre

udbuddet og kvaliteten af børnepasning til overkommelige priser.

3) Irland anbefales at færdiggøre omstruktureringen af misligholdte lån for at

sikre et bæredygtigt gældsniveau i husholdningerne og tilskynde långivere

til at nedbringe gældsniveauet i gearede virksomheder, der stadig er leve-

101

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

dygtige. Irland anbefales at fremskynde indfasningen af et fuldt operatio-

nelt centralt kreditregister, der dækker samtlige långivere og låntagere.

Italien:

1) Italien anbefales at begrænse den midlertidig tilladte afvigelse fra den

strukturelle tilpasning til sit MTO i 2016 under betingelse af en genopta-

gelse af tilpasningen til MTO i 2017. Italien anbefales at sikre en strukturel

tilpasning på mindst 0,6 pct. af BNP mod sit MTO i 2017. Det anbefales

at sikre implementeringen af de igangværende privatiseringer og bruge

ekstraordinære indtægter til at nedbringe den offentlige gæld. Italien anbe-

fales at flytte skattebyrden fra produktion til forbrug og ejendom. Det an-

befales yderligere at reducere antallet og omfanget af skatteudgifter, samt

at foranstaltninger, der forbedrer overholdelsen af skattelovgivningen,

herunder et elektronisk skattesystem, implementeres.

2) Italien anbefales at implementere den planlagte reform af den offentlige

administration, herunder de elementer der vedrører offentligt ejede sel-

skaber. Det anbefales at optrappe kampen mod korruption. Det anbefales

yderligere at reducere længden på civile retssager.

3) Italien anbefales at fremskynde reduktionen af misligholdte lån, herunder

ved yderligere at forbedre insolvenslovgivningen. Det anbefales at accele-

rere gennemførelsen af igangværende reformer af krav til styring og ledelse

i den finansielle sektor.

4) Italien anbefales at implementere den fremlagte reform af aktiv arbejds-

markedspolitik, herunder ved at styrke effektiviteten af arbejdsformidlin-

gen. Italien anbefales at vedtage og implementere det nationale fattig-

domsbekæmpelsesprogram.

5) Italien anbefales at vedtage og gennemføre den planlagte lov om konkur-

rence samt tage yderligere skridt til at øge konkurrencen i de regulerede

erhverv, samt transport-, sundheds- og detailsektoren.

Kroatien:

1) Kroatien anbefales at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt

store underskud i 2016 og sikre en finanspolitisk tilpasning på mindst 0,6

pct. af BNP i 2017. Det anbefales yderligere at bruge eventuelle ekstraor-

dinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gæld.

Kroatien anbefales at styrke nationale finanspolitiske rammer og styrke

uafhængigheden og mandatet af landets finanspolitiske råd. Der anbefales

en forbedring af budgetplanlægningen og en styrkelse den flerårige bud-

getramme. Kroatien anbefales at styrke rammerne for gældshåndtering

samt vedtage og implementere en gældsforvaltningsstrategi for 2016-2018.

2) Kroatien anbefales at mindske incitamentet for førtidspensionering og

fremskynde overgangen til en højere pensionsalder. Det anbefales at sørge

for passende videreuddannelse og omskolingsforanstaltninger for at øge

beskæftigelsesmulighederne for befolkningen i den erhvervsaktive alder,

med særligt fokus på de lavtuddannede og langtidsledige. Kroatien anbefa-

les at reformere sociale støtteprogrammer, herunder ved at reducere sær-

ordninger og koncentrere støtten om de mest trængende.

102

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

3) Kroatien anbefales at effektivisere fordelingen af kompetencer i den of-

fentlige sektor og forbedre effektiviteten af offentlige ydelser. Det anbefa-

les, i samråd med arbejdsmarkedets parter, at harmonisere rammerne for

lønsætning på tværs af den offentlige administration. Kroatien anbefales at

styrke overvågningen af statsejede virksomheders resultater og præstatio-

ner. Kroatien anbefales at fremskynde børsnotering af aktier i statsejede

virksomheder og afhændelsen af statslige aktiver.

4) Kroatien anbefales at fjerne uberettigede restriktioner af regulerede er-

hverv. Yderligere anbefales en reduktion af virksomhedernes administrati-

ve byrde.

5) Kroatien anbefales at forbedre kvaliteten og effektiviteten af kommercielle

og administrative domstole. Det anbefales at reducere misligeholdte lån,

navnlig ved at forbedre den skattemæssige behandling af restrukturering

eller nedskrivning af misligholdte lån.

Letland:

1) Letland anbefales at afvigelsen fra den tilsigtede tilpasning mod MTO i

2016 og 2017 begrænses til udgifter vedr. pensionsreformer og strukturre-

former i sundhedssektoren. Det anbefales at reducere skattekilen for lavt-

lønnede.

2) Letland anbefales at forbedre tilstrækkeligheden af sociale ydelser og op-

trappe indsatsen for at få ydelsesmodtagere i arbejde, herunder gennem

aktiveringsprogrammer. Det anbefales at fremskynde reformen af er-

hvervsuddannelsernes kvalitet, samt at øge udbuddet af lærepladser med

inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Letland anbefales at forbedre ad-

gangen, kvaliteten og omkostningseffektiviteten af sundhedssystemet.

3) Det anbefales at fortsætte konsolideringen af offentlige

forskningsinstitutioner og give incitamenter til private investeringer i in-

novation. Det anbefales at øge offentligt tilsyn med kuratorer.

Litauen:

1) Litauen anbefales at begrænse afvigelsen fra sit MTO i 2016 – 2017 til ud-

gifter vedr. reformen af pensionssystemet. Litauen anbefales at reducere

skattetrykket på lavtlønnede ved at flytte skatten til mindre forvridende

kilder samt sikre at skattelovgivningen overholdes.

2) Litauen anbefales at forbedre arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse,

kvaliteten af undervisningen og allokere flere midler til aktiv arbejdsmar-

kedspolitik samt sikre bedre mulighed for efteruddannelse. Det anbefales

at forbedre sundhedssystemet ved at styrke ambulant pleje, sygdomsfore-

byggelse og sundhedsfremme. Desuden anbefales en bedre dækning af le-

dighedsydelser.

3) Litauen anbefales at styrke produktiviteten og fremme implementering af

ny teknologi i hele økonomien. Det anbefales at forbedre koordineringen

af innovationspolitikker og fremme private investeringer, herunder ved at

udvikle alternative finansieringsmetoder.

103

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Luxembourg:

1) Luxembourg anbefales at sikre den langsigtede holdbarhed af offentlige

pensioner ved at øge den effektive tilbagetrækningsalder, herunder ved

brug af levetidsindeksering og ved at øge incitamenterne til at forblive på

arbejdsmarkedet.

2) Luxembourg anbefales at fjerne barrierer for investeringer og innovation,

der begrænser den økonomiske udvikling i servicesektoren.

Malta:

1) Malta anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP mod sit

MTO i 2016 og i 2017. Yderligere anbefales det at styrke indsatsen for at

sikre holdbarheden af de offentlige finanser på lang sigt.

2) Malta anbefales at styrke udbuddet af arbejdskraft, især ved at få flere lavt-

uddannede personer i efteruddannelse.

Nederlandene:

1) Nederlandene bør begrænse afvigelsen fra sit MTO i 2016 og sikre struk-

turel tilpasning på 0,6 pct. af BNP i 2017. Yderligere anbefales det, at de

offentlige udgifter prioriterer investeringer i forskning og udvikling.

2) Nederlandene anbefales at fjerne tilbageværende barrierer for fastansættel-

se, herunder at lette overgangen fra midlertidig til fast ansættelse. Det an-

befales at adressere den store stigning i selvstændige erhvervsdrivende

uden ansatte, herunder ved at reducere forvridende skatter der favoriserer

selvstændige erhvervsdrivende, uden at det går ud over iværksætteri.

3) Nederlandene anbefales at gøre pensionssystemet mere transparent, mere

retfærdigt (mellem generationer) og mere modstandsdygtig over for kon-

junkturer og stød. Det anbefales at reducere de tilbageværende forvridnin-

ger på boligmarkedet og gælds-favoriseringen for husholdninger, navnlig

ved udfasning af skattefradrag på renteudgifter.

Polen

1) Polen anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP mod sit

MTO i 2016 og i 2017 samt styrke de finanspolitiske rammer, herunder

ved at etablere et uafhængigt finanspolitisk råd. Det anbefales at forbedre

skatteopkrævningen ved at sikre bedre overholdelse af momsregler og be-

grænse den omfattende brug af nedsatte momssatser.

2) Polen anbefales at sikre et bæredygtigt og tilstrækkeligt pensionssystem.

Polen anbefales at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, herunder ved at refor-

mere pensionssystemet, fjerne barrierer for mere permanent beskæftigelse

og øge arbejdsmarkedsrelevansen af uddannelse og erhvervsuddannelse.

3) Polen anbefales at fjerne barrierer for investeringer i transport, byggeri og

energiinfrastruktur.

Portugal:

1) Portugal anbefales at sikre en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt

store underskud i 2016 samt sænke det offentlige underskud til 2,3 pct. af

BNP i 2016 ved at tage de nødvendige strukturelle foranstaltninger og ved

at anvende ekstraordinære indtægter til at nedbringe underskuddet. Dette

104

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

er i overensstemmelse med en forbedring af den strukturelle saldo på 0,25

pct. af BNP i 2016. Portugal anbefales at opnå en strukturel tilpasning på

mindst 0,6 pct. af BNP i 2017. Det anbefales, at der senest i februar 2017

gennemføres en omfattende revision af udgifter på alle niveauer af den of-

fentlige administration og at kontrollen med udgifter styrkes. Portugal an-

befales at sikre den langsigtede bæredygtighed af sundhedssektoren uden

at kompromittere adgang til primær sundhedspleje. Det anbefales yderlige-

re at reducere pensionssystemets afhængighed af de offentlige budgetter.

Det anbefales ved udgangen af 2016 at genoptage igangværende omstruk-

tureringsplaner af statsejede virksomheder.

Portugal anbefales, i samråd med arbejdsmarkedets parter, at mindsteløn-

nen sættes i overensstemmelse med målene for at fremme beskæftigelse og

konkurrenceevne på tværs af brancher.

Portugal anbefales at sørge for effektiv aktivering af langtidsledige og for-

bedre koordinering mellem den sociale indsats og beskæftigelsesindsatsen.

Det anbefales at styrke virksomheders incitament til at tilbyde fastansæt-

telse.

Portugal anbefales, senest i oktober 2016, at facilitere oprydningen i kre-

ditinstitutternes balancer og nedbringe den høje andel af misligholdte lån.

Det anbefales at reducere incitamenter for at optage gæld i selskabsbe-

skatningen og at forbedre adgangen til finansiering for nystartede virk-

somheder og små og mellemstore virksomheder.

Portugal anbefales at øge transparens og effektivitet af offentlige indkøb

ifm. offentlig-private partnerskaber. Det anbefales ved udgangen af 2016,

at forbedre og effektivisere administrative procedurer og godkendelser i

servicesektoren. Yderligere bør der skabes incitament til samarbejde mel-

lem universiteter og erhvervslivet.

Rumænien:

1) Rumænien anbefales at begrænse afvigelsen fra sit MTO i 2016 og sikre en

strukturel tilpasning på 0,5 pct. af BNP i 2017. Rumænien anbefales at sik-

re overholdelse af nationale finanspolitiske rammer samt sikre overholdel-

se af skattelovgivningen.

2) Rumænien anbefales at styrke arbejdsformidlingen, især ved bedre at mat-

che job til jobsøgendes kompetencer. Rumænien anbefales at etablere, i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter, objektive kriterier for fastsættel-

se af mindstelønnen. Det anbefales yderligere, at der tages skridt til at for-

hindre tidligt frafald i skolen og øge uddannelseskvaliteten, særligt blandt

romaer. Det anbefales, at der sikres øget ligestilling mellem mænd og

kvinder fsva. pensionsalder.

3) Rumænien anbefales at adressere problemer med uformelle betalinger i

sundhedsvæsenet samt øge tilgængeligheden af ambulant behandling. Ad-

ministrative procedurer for erhvervslivet og den offentlige sektor bør for-

enkles. Det anbefales at styrke drift og styring af statsejede virksomheder.

4) Rumænien anbefales at forbedre adgangen til integrerede offentlige ydel-

ser, udvide basal infrastruktur og fremme økonomisk diversificering, især i

landdistrikterne. Det anbefales at vedtage og implementere en transport-

105

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

plan og styrke den offentlige prioritering og planlægning af investerings-

projekter.

Slovenien:

1) Slovenien anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP

mod sit MTO i 2016 og i 2017, at sætte en målsætning for budgettet på

mellemlang sigt, der overholder Stabilitets- og Vækstpagten, samt at styrke

de finanspolitiske rammer, herunder ved at etablere et uafhængigt finans-

politisk råd. Endvidere anbefales Slovenien at fuldende implementeringen

af reformen af sundhedssektoren, for at sikre dennes bæredygtighed, samt

at vedtage foranstaltninger mhp. at sikre langsigtet bæredygtighed og til-

strækkelighed af pensionssystemet.

2) Slovenien anbefales at øge beskæftigelsesegnetheden af ældre og ufaglærte

arbejdere vha. aktivering og uddannelsesprogrammer.

3) Det anbefales at Slovenien forbedrer finansieringsmulighederne for kre-

ditværdige virksomheder, herunder ved at lette afvikling af misligholdte

lån og sikre adgang til alternative finansieringskilder.

4) Slovenien anbefales at modernisere den offentlige administration og redu-

cere den administrative byrde for virksomheder. Derudover anbefales det,

at kvaliteten af ledelsen i statsejede virksomheder forbedres.

Slovakiet:

1) Slovakiet anbefales at sikre en strukturel tilpasning på 0,25 pct. af BNP

mod sit MTO i 2016 og 0,5 pct. af BNP i 2017. Derudover bør omkost-

ningseffektiviteten i sundhedssektoren forbedres. Slovakiet anbefales end-

videre at øge efterlevelsen af skattelovgivningen.

2) Slovakiet anbefales at forbedre aktiveringsmulighederne for langtidsledige

og andre udsatte grupper. Derudover anbefales det at øge kvinders er-

hvervsdeltagelse, blandt andet ved at udvide udbuddet af børnepasning til

en overkommelig pris. Yderligere bør uddannelseskvaliteten forbedres ved

at gøre læreprofessionen mere attraktiv og øge deltagelsen i folkeskolen

blandt romaer.

3) Slovakiet anbefales at forstærke overgangen fra alene at fokusere på pris til

også at tage højde for kvalitet ved offentlige indkøb samt styrke retsforføl-

gelsen af ulovlig praksis ved offentlige indkøb. Derudover bør kvaliteten

og effektiviteten af personaleledelse i den offentlige administration øges.

Slovakiet anbefales at udvikle en plan for at adressere administrative og

reguleringsmæssige barriere for drift af virksomheder.

Spanien:

1) Spanien anbefales at sikre en holdbar korrektion af det offentlige under-

skud inden udgangen af 2017. Herudover bør Spanien sænke underskud-

det til 3,7 pct. af BNP i 2016 og til 2,5 pct. af BNP i 2017 ved at gennem-

føre strukturelle tiltag og anvende ekstraordinære indtægter til at reducere

underskuddet. Dette svarer til en forbedring af den strukturelle saldo på

0,25 pct. af BNP i 2016 og 0,5 pct. af BNP i 2017. Spanien anbefales

ydermere at implementere de vedtagne finanspolitiske rammer på alle

106

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

statslige niveauer. Spanien anbefales at styrke kontrolmekanismerne ved

offentlige indkøb og koordinering af indkøbspolitik på tværs myndigheds-

niveauer.

2) Spanien anbefales at implementere yderligere foranstaltninger for at for-

bedre integrationen på arbejdsmarkedet, blandt andet ved at fokusere på

individualiserede aktiveringstilbud og styrke effektiviteten af uddannelses-

tilbud. Spanien bør øge regionale arbejdsformidlingers kapacitet og styrke

deres koordinering med sociale myndigheder. Spanien anbefales at udbed-

re huller og skævheder i ordninger for lavindkomst hustande, samt at for-

bedre støtteordningerne til familier, herunder adgangen til børnepasning af

høj kvalitet.

3) Yderligere skridt bør tages for at sikre, at videregående uddannelser forbli-

ver relevante for arbejdsmarkedet, blandt andet ved at skabe incitamenter

til samarbejde mellem private virksomheder, universiteter og forskningsin-

stitutioner. Endvidere bør Spanien øge fokus på resultatbaseret finansie-

ring af forskning og universiteter.

4) Spanien bør fremskynde gennemførelsen af loven om et indre marked i

Spanien. Spanien anbefales at sikre gennemførelsen af reformtiltag vedta-

get for detailsektoren på regionalt niveau. Spanien bør vedtage den plan-

lagte reform af professionelle tjenester.

Storbritannien:

5) Storbritannien anbefales at korrigere det uforholdsmæssigt store under-

skud i 2016-2017 på holdbar vis. Efterfølgende anbefales Storbritannien at

sikre en strukturel tilpasning mod sit MTO på 0,6 pct. af BNP i 2017 og

2018.

6) Storbritannien anbefales at adressere manglende investeringer i netværks-

infrastruktur. Endvidere anbefales det, at Storbritannien tager yderligere

skridt for at øge boligudbuddet.

7) Storbritannien anbefales at reducere mismatch mellem arbejdskraftens

kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet, herunder ved at for-

bedre kvaliteten af lærlingeuddannelserne. Storbritannien anbefales at ud-

vide udbuddet af fuldtidsbørnepasning til en overkommelig pris.

Sverige:

1) Sverige anbefales at adressere væksten i husholdningernes gæld, særligt ved

at begrænse skattefradraget for renteomkostninger eller ved at øge ejen-

domsbeskatningen. Sverige bør endvidere sørge for at de makroprudenti-

elle myndigheder har det juridiske mandat til at gennemføre tiltag, der sik-

rer finansiel stabilitet. Sverige anbefales at fremme investeringer i ejen-

domsmarkedet, herunder ved at øge fleksibiliteten i fastsættelse af husleje.

Tjekkiet:

1) Tjekkiet anbefales at sikre langtidsholdbarheden af de offentlige finanser,

særligt set i lyset af fremtidige udfordringer vedr. omkostninger i sund-

hedssektoren. Tjekkiet anbefales endvidere at styrke de finanspolitiske

rammer.

2) Tjekkiet anbefales at reducere reguleringsmæssige og administrative barrie-

rer for investeringer, særligt i transport- og energisektorerne, samt at for-

107

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

øge digitaliseringen af offentlige ydelser. Det anbefales at vedtage reformer

til bekæmpelse af korruption og forbedre proceduren for offentlige ind-

køb.

3) Tjekkiet anbefales at styrke styring og ledelse i forskning, udvikling og in-

novation samt styrke samarbejdet mellem den akademiske verden og den

private sektor. Det anbefales yderligere at styrke kvaliteten af uddannelse

for udsatte grupper, herunder romaer. Tjekkiet anbefales at øge kvinders

og andre underrepræsenterede gruppers erhvervsdeltagelse.

Tyskland:

1) Tyskland anbefales at sikre en opadgående tendens i de offentlige investe-

ringer, særligt i infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation, og

samtidig respektere sit MTO. Tyskland anbefales desuden at forbedre

rammerne for finanspolitiske relationer de offentlige niveauer imellem,

mhp. at fremme offentlige investeringer, særligt på kommunalt niveau.

2) Tyskland anbefales at reducere ineffektivitet i skattesystemet, særligt fsva.

erhvervsbeskatning, samt modernisere skatteopkrævningsadministratio-

nen. Endvidere bør tiltagene rettet mod at stimulere konkurrence i ser-

vicesektoren styrkes, særligt hvad angår de regulerede erhverv.

3) Tyskland anbefales at øge incitamentet til sen tilbagetræden fra arbejds-

markedet samt øge incitamentet til at være to forsørgere i en hustand.

Tyskland bør endvidere reducere skattekilen for lavindkomstforsørgere og

facilitere overgangen fra deltidsansættelse til fastansættelse.

Østrig:

1) Østrig anbefales at sikre, at afvigelsen fra sit MTO i 2016 og 2017 ikke

overstiger den afvigelse, der tillades grundet de ekstraordinære udgifter

forbundet med flygtningestrømmen i 2015. Østrig anbefales at sikre en

strukturel tilpasning på mindst 0,3 pct. af BNP mod sit MTO i 2017.

Yderligere anbefales Østrig at sikre den finansielle holdbarhed af sund-

hedsvæsenet og pensionssystemet, herunder ved benyttelse af levetidsin-

deksering. Østrig bør simplificere og forenkle finanspolitiske relationer og

ansvar på tværs af statslige niveauer.

2) Østrig anbefales at øge kvinders erhvervsdeltagelse samt at forbedre ud-

dannelsesniveauet blandt udsatte unge, særligt for personer med indvan-

drerbaggrund.

3) Østrig anbefales at sænke de administrative og reguleringsmæssige barrier

for investeringer såsom restriktive autoriseringskrav, særligt i servicesekto-

ren.

108

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 4 – Det danske konvergensprogram

Danmarks konvergensprogram er fremlagt 26. april 2016. Konvergensprogram-

met fokuserer på udviklingen i de offentlige finanser og dansk økonomi med fo-

kus på det mellemfristede og lange sigt. Der er særligt fokus på de stramme ram-

mer for finanspolitikken frem mod 2020 og den efterfølgende periode med de-

mografisk modvind. Af konvergensprogrammet fremgår blandt andet:



Dansk økonomi er i fremgang, og fremgangen er mest tydelig på arbejds-

markedet. Beskæftigelsen steg med godt 30.000 personer sidste år, og ledig-

heden er nu på det tredjelaveste niveau set over de sidste 30 år. BNP-

væksten skønnes til 1,1 pct. i år og 1,7 pct. næste år.

Forudsætningerne for fortsat fremgang i dansk økonomi i de kommende år

er til stede. Stigende beskæftigelse, lav inflation og faldende ledighed øger

indkomsterne og giver tryghed blandt husholdningerne. Samtidig er bolig-

priserne steget. Det skaber grobund for, at husholdningerne kan øge for-

bruget. Sidste år steg det private forbrug med 2,1 pct., hvilket er den største

stigning siden 2006.

Eksporten og væksten har skuffet på det seneste, men målt på indkomster

og velstand er udviklingen i dansk økonomi bedre, end udviklingen i BNP

umiddelbart peger på. Danske virksomheder fremstiller produkter af høj

kvalitet, der er efterspurgte, og som har haft en relativt gunstig prisudvik-

ling, fx medicin, fødevarer og maskiner..

Vækstpotentialet i dansk økonomi begrænses imidlertid af en svag produk-

tivitetsudvikling sammenlignet med mange andre lande og sammenlignet

med fx 1990erne. Produktivitetsudviklingen er især svag i servicesektoren,

og det er en vigtig prioritet i den økonomiske politik at gennemføre nye til-

tag, der kan øge produktiviteten.

I de kommende år vil rammerne for den offentlige økonomi være stramme.

De seneste tal viser, at råderummet til nye prioriteringer frem mod 2020 er

nedjusteret fra ca. 15 mia. kr. til ca. 10 mia. kr. Dette skyldes primært en fal-

dende oliepris, som reducerer skatteindtægterne fra olie- og gasudvindingen

i Nordsøen. Råderummet er målt i forhold til et scenarie med real nulvækst i

det offentlige forbrug.

Det finanspolitiske råderum indregnes rent teknisk som offentligt forbrug –

og svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,5 pct. i perioden 2017 til

2020. Det er en lavere vækst, end der har været historisk.

Danmark står i en situation med en ekstraordinært stor tilstrømning af

flygtninge fra krigen i Syrien og andre brændpunkter. Regeringen har gen-

nemført en række initiativer for at reducere tilstrømningen af asylansøgere.

Hvis denne tilstrømning af flygtninge imidlertid fortsætter på et højt niveau,



109

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

vil den samlede befolkning vokse med op mod 250.000 personer frem mod

2020. Det er en opjustering på knap 100.000 personer i forhold til den tidli-

gere befolkningsprognose fra maj 2015, som ikke indregnede den øgede

asyltilstrømning.



Fra 2030 til 2055 er der med uændret skattebelastning og uændrede udgifter

pr. person (i forhold til indkomsterne) udsigt til betydelige offentlige under-

skud, der overstiger grænsen i budgetloven – og som dermed også under

lavkonjunkturer kan medføre overskridelser af grænsen på 3 pct. af BNP i

EU's Stabilitets- og Vækstpagt. Det skyldes, at der gradvist bliver flere ældre

og en lavere andel af befolkningen i beskæftigelse fra omkring 2025 og to

årtier frem.

På langt sigt genoprettes de offentlige finanser – navnlig som følge af leve-

tidsindekseringen af aldersgrænserne for tilbagetrækning. Genopretningen

af de offentlige finanser i fremskrivningen forudsætter, at pensionsalderen

sættes op hvert 5. år resten af århundredet. Det indebærer en gradvist korte-

re pensionsperiode frem mod midten af århundredet i forhold til de genera-

tioner, der kan gå på folkepension i dag og de nærmeste årtier.

Perioden med store beregningstekniske offentlige underskud er også kendt

som ”hængekøjeudfordringen”. I praksis vil skatte- og udgiftspolitikken

skulle planlægges efter, hvad der er råd til inden for de finanspolitiske ram-

mer. Det vil blandt andet sige inden for rammerne af budgetloven og EU’s

Stabilitets- og Vækstpagt.



110

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 5 – Det danske nationale reformprogram

Danmarks nationale reformprogram redegør for Danmarks opfølgning på EU’s

landeanbefalinger til Danmark fra 2015. Anbefalingerne drejer sig om, at Dan-

mark skal undgå en afvigelse fra sit MTO i 2016, og at Danmark skal træffe foran-

staltninger med henblik på at øge produktiviteten. I reformprogrammet er det

blandt andet beskrevet, at finanspolitikken tilrettelægges inden for de rammer, der

følger af budgetloven og de mellemfristede mål for dansk økonomi samt EU’s

Stabilitets- og Vækstpagt. Med hensyn til at øge produktiviteten er blandt andet

initiativer i regeringens vækstudspil

Vækst og udvikling i hele Danmark

gennemgået.

Programmet redegør ligeledes for den nationale udmøntning af EU's vækststrategi

(Europa 2020) og fokuserer på de danske EU-mål og tiltag, der bidrager til opfyl-

delsen af fem overordnede mål på EU-niveau for henholdsvis beskæftigelse,

forskning og udvikling, klima og energi, uddannelse samt social inklusion i 2020.

Danmark har i de seneste år gennemført en række reformer og andre tiltag, der

bidrager til at opfylde de overordnede mål i Europa 2020-strategien. De gennem-

førte initiativer styrker strukturerne i dansk økonomi, og på flere områder er de

danske Europa 2020-mål allerede nået eller godt på vej til at blive nået.

111

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 14:

1. Resume

Nationale produktivitets- og konkurrenceevneråd

Kommissionen fremlagde 21. oktober 2015 som opfølgning på ØMU-rapporten et forslag til en

EU-rådsanbefaling (”henstilling”) om etablering af nationale konkurrenceevneråd. Det neder-

landske formandskab har arbejdet på et kompromisforslag med sigte på vedtagelse på ECO-

FIN 17. juni 2016. Der forhandles fortsat om anbefalingen.

Formandskabets forslag lægger op til, at eurolandene skal etablere nationale produktivitets- og

konkurrenceevneråd, men opfordrer også ikke-eurolandene til at oprette lignende råd. Rådene

skal analysere produktivitets- og konkurrenceevneudviklingen og relaterede politikudfordringer og

derigennem bidrage til gennemførelsen af strukturelle reformer på nationalt niveau, der kan

fremme produktivitet og konkurrenceevne. Rådene vil ikke være en formel del af EU-

koordineringen af den økonomiske politik, men skal spille en rolle i forhold til input til national

økonomisk politik. Rådene skal være funktionelt uafhængige af offentlige myndigheder, herunder

være i stand til at gennemføre uafhængige økonomiske og statistiske analyser af høj kvalitet.

Formandskabets forslag indeholder (i modsætning til Kommissionens oprindelige forslag) ingen

reference til, at rådene skal bidrage med relevant information ift. løndannelsesprocessen. Det er

intentionen i både Kommissionens og formandskabets forslag, at rådene skal respektere national

praksis og nationale institutioners rolle i den nationale løndannelsesproces, men dette understreges

eksplicit i formandskabets forslag.

Danmark støtter generelt etableringen af nationale produktivitets- og konkurrenceevneråd, da

rådene potentielt kan bidrage til at fremme gennemførelsen af strukturreformer i EU og dermed

generelt forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse. Tiltaget vedrører således udfordringer og

politikker, som er en generel dansk prioritet at få øget fokus på i EU-samarbejdet og i de andre

EU-lande.

2. Baggrund

Som opfølgning på ØMU-rapporten

fra 22. juni 2015 fremlagde Kommissionen

21. oktober 2015 en række kortsigtede forslag, herunder forslag til en rådsanbefa-

ling om etablering af nationale konkurrenceevneråd. Disse skal overvåge konkur-

renceevneudviklingen og foreslå politiktiltag mhp. at styrke konkurrenceevnen.

Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, at eurolandene etablerede natio-

nale konkurrenceevneråd, men opfordrede også ikke-eurolandene til at oprette

lignende råd.

Kommissionens ØMU-pakke, herunder konkurrenceevnerådsforslaget, blev ind-

ledningsvist drøftet på ECOFIN 10. november 2015. Det Europæiske Råd (DER)

17.-18. december 2015 bad Rådet om at arbejde videre med Kommissionens for-

slag og afrapportere på DER d. 28.-29. juni 2016.

Rapporten om videreudvikling af ØMU’en blev udarbejdet af formændene for Kommissionen, Det Europæiske Råd,

eurogruppen, ECB og Europa-Parlamentet.

112

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 292, artikel 121 stk. 2 og artikel 136. I

henhold til TEUF artikel 136, er der kun de EU-lande, der har euroen som valuta,

der stemmer om forslaget.

3. Formål og indhold

Det nederlandske formandskab har på baggrund af de foreløbige drøftelser på

teknisk niveau arbejdet på et kompromisforslag med sigte på vedtagelse på ECO-

FIN 17. juni. Der forhandles fortsat om anbefalingen.

I formandskabets forslag lægges der op til, at navnet på rådene ændres fra nationa-

le konkurrenceevneråd til nationale

produktivitets-

og konkurrenceevneråd. Ændrin-

gen af navnet skal reflektere, at rådene skal have et bredere fokus på produktivitet,

snarere end blot konkurrenceevne.

I formandskabets forslag lægges der op til, at rådene skal analysere produktivitets-

og konkurrenceevneudviklingen og relaterede politikudfordringer, og hvor pas-

sende, vurdere effekterne af politiktiltag. Rådene skal derigennem bidrage til at

styrke ejerskabet til og gennemførelsen af reformer på nationalt niveau, og dermed

bidrage til vedvarende økonomisk vækst.

Analyserne skal både forholde sig til, hvad der driver produktivitets- og konkur-

renceevneudvikling på lang sigt (bl.a. innovation og evnen til at tiltrække investe-

ringer, virksomheder og humankapital), og til hvilke faktorer, der på kort sigt kan

påvirke prisen på og kvaliteten af varer og tjenester relativt til globale konkurren-

ter.

I formandskabet forslag skal rådene ikke komme med politikanbefalinger og råd-

give om implementeringen af landeanbefalinger under det europæiske semester.

Formandskabets forslag indeholder (i modsætning til Kommissionens oprindelige

forslag) ingen reference til, at rådene skal bidrage med relevant information ift.

løndannelsesprocessen. Det er intentionen i begge forslag, at rådene skal respekte-

re national praksis og nationale institutioners rolle i den nationale løndannelses-

proces, men dette understreges eksplicit i formandskabets forslag.

Der lægges op til, at hvert land skal etablere ét produktivitets- og konkurrenceev-

neråd. Rådenes analyser skal som hovedregel være offentligt tilgængelige og de

skal udgive en årlig rapport. Landene skal have frihed til at indrette rådene efter

nationale præferencer, herunder evt. ved at udpege eksisterende institutioner som

produktivitets- og konkurrenceevneråd. Der lægges vægt på, at rådene skal være

forankret i national lovgivning el. lign. og være funktionelt uafhængige af offentli-

ge myndigheder. Rådene skal være objektive og neutrale. De skal have kapacitet til

at kommunikere deres resultater offentligt, ligesom de skal have passende adgang

til informationer til at udføre deres mandat. Udnævnelse af medlemmer skal fore-

gå på baggrund af erfaringer og kompetencer. Rådene skal være i stand til at udfø-

re økonomiske og statistiske analyser af høj kvalitet. Det vil være muligt for råde-

ne at konsultere relevante interessenter (fx nationale aktører eller grupper af aktø-

113

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

rer, inkl. arbejdsmarkedets parter) og at basere sig på andre institutioners analyser,

såfremt disse er af samme høje kvalitet.

Det foreslås, at de enkelte landes nationale råd skal mødes mhp. på at udveksle

synspunkter og erfaringer. I det oprindelige forslag var der lagt op til, at Kommis-

sionen skulle have en koordinerende rolle ift. rådene, herunder sikre at rådene

også inkluderede et euroområde- og EU perspektiv i deres arbejde. I formandska-

bets forslag er Kommissionens rolle begrænset til at facilitere meningsudvekslin-

gen mellem de nationale råd, ligesom det i dag er tilfældet for de uafhængige fi-

nanspolitiske institutioner. Rådene vil ikke være en formel del af EU-

koordineringen af den økonomiske politik, men der lægges op til, at Kommissio-

nen kan anvende rådenes analyser og indgå i en dialog med de nationale råd, bl.a. i

forbindelse med de løbende såkaldte ”fact-finding” missioner som led i det euro-

pæiske semester, som de ligeledes kan og gør med andre råd og eksperter allerede i

dag.

Formandskabets forslag lægger op til, at eurolandene skal etablere nationale råd,

men opfordrer også ikke-eurolandene til at oprette lignede råd.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelsen af forslaget til en rådsanbefaling har ikke i sig selv lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser, da der formelt ikke er tale om en juridisk bindende anbefaling.

Såfremt Danmark måtte vælge at følge op på anbefalingen og oprette et nationalt

produktivitets- og konkurrenceevneråd, kan der blive behov for tilpasning af

dansk lovgivning, fx ift. etablering af et råd og fastsættelse af rådets opgaver,

rammer mv.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af anbefalingen vil ikke i sig selv indebære statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark, da der er tale om en ikke juridisk bindende anbefaling.

En eventuel oprettelse af et dansk nationalt produktivitets- og konkurrenceevne-

råd kan potentielt medføre en statsfinansiel omkostning til finansiering af det na-

tionale råd, afhængig af den konkrete løsning.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Nationale produktivitets- og konkurrenceevneråd, der leverer uafhængige analyser

af høj kvalitet, vurderes potentielt at kunne have positive samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang de bidrager til at fremme gen-

114

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

nemførelsen af reformer, der styrker potentialet for vækst og beskæftigelse, i de

enkelte EU-lande.

8. Høring

Sagen er sendt i ekstern høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og socia-

le forhold og EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbruger-

spørgsmål med frist 6. juni.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed om det overordnede mål om at fremme gennemførelsen af

reformer, der styrker konkurrenceevne og produktivitet. Nogle EU-lande er posi-

tive over for forslaget, mens andre lande i udgangspunktet har udtrykt skepsis ift.

den konkrete merværdi af dette forslag. EU-landene ventes generelt at kunne støt-

te det nederlandske kompromisforslag på det kommende ECOFIN.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter generelt etableringen af nationale produktivitets- og konkurren-

ceevneråd, da rådene potentielt kan bidrage til at fremme gennemførelsen af

strukturreformer i EU. Tiltaget vedrører udfordringer og politikker, som er en

generel dansk prioritet at få øget fokus på i EU-samarbejdet og i de andre EU-

lande. Danmark kan generelt støtte det nederlandske kompromisforslag, eller det

forslag, der kan opnås enighed om.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget om etableringen af nationale konkurrenceevneråd har været forlagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 10. november 2015, i

forbindelse med drøftelsen af Kommissionens pakke med forslag til opfølgning

på ØMU-rapporten. ØMU-rapporten blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN 14. juli 2015 (skriftligt).

115

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 15:

Fælles repræsentation af eurolandene i IMF

KOM(2015) 602-603

1. Resume

Kommissionen fremsatte den 21. oktober 2015 forslag om fælles repræsentation af euroområdet i

Den Internationale Valutafond (IMF). ECOFIN ventes at udveksle synspunkter om Kom-

missionens forslag med henblik på at kunne rapportere til DER den 28.-29. juni. Der ventes

ingen beslutning om fælles eurorepræsentation i IMF, og en eventuel beslutning vurderes at have

lange udsigter, da der blandt eurolandene fortsat er delte holdninger til Kommissionens forslag.

Blandt både eurolande og ikke-eurolande peges der på en risiko for, at fælles eurorepræsentation,

der vil reducere antallet af europæiske pladser i IMF’s bestyrelse, vil svække snarere end styrke

europæisk indflydelse i IMF. Blandt EU-landene uden for euroområdet er der endvidere en

udbredt bekymring for forslagets negative konsekvenser for de eksisterende europæiske valgkredse

i IMF, som omfatter både euro- og ikke-eurolande, herunder den nordisk-baltiske valgkreds,

som Danmark er en del af.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 21. oktober 2015 forslag til en rådsafgørelse

(KOM(2015) 603) om foranstaltninger til gradvis indførelse af en samlet repræ-

sentation for euroområdet i IMF. Forslaget ledsagedes af en meddelelse fra

Kommissionen (KOM(2015) 602) om en køreplan for bevægelse i retning af mere

konsistent ekstern repræsentation af euroområdet i internationale fora.

Forslaget og meddelelsen følger anbefalingerne i de fem formænds rapport fra

juni 2015 om gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union, idet

Kommissionen fremhæver en styrket international stemme som en integrerende

del af de igangværende bestræbelser på at forbedre den økonomiske styring i eu-

roområdet.

Det Europæiske Råd (DER) opfordrede på mødet den 17.-18. december 2015

Rådet til hurtigt at vurdere Kommissionens forslag som opfølgning på de fem

formænds rapport og rapportere tilbage til DER i juni 2016. I den forbindelse

opfordrede DER til at fremskynde arbejdet i forhold til bl.a. euroområdets ekster-

ne repræsentation, så den bedre afspejler euroområdets vægt i verdensøkonomien.

Det er Kommissionens vurdering, at den nuværende repræsentation af euroområ-

det i IMF er meget fragmenteret og ikke særligt effektiv, da eurolandene er fordelt

på seks IMF-valgkredse (som hver har én stol i IMF’s bestyrelse)

med både EU-

og ikke-EU-lande og to selvstændigt repræsenterede eurolande (Tyskland og

Frankrig),

jf. bilag 1.

Kommissionens anbefaler en trestrenget gradvis tilgang, der indebærer 1) tiltag til

styrket koordination blandt eurolandene i IMF; 2) styrket repræsentation af euro-

området i IMF via gradvis overgang til rene eurolandevalgkredse; samt 3) når de

nødvendige tilpasninger af IMF’s styring er gennemført, fælles repræsentation og

Der er 24 medlemmer af IMF’s bestyrelse, som er på valg hvert andet år.

116

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

én fælles bestyrelsespost for eurolandene i IMF. Kommissionen foreslår 2025 som

deadline for oprettelsen af én eurolandestol i IMF’s bestyrelse.

3. Formål og indhold

Rådsafgørelsen har hjemmel i Traktatens (TEUF) artikel 138, stk. 2. Kun eurolan-

dene har stemmeret ved denne hjemmel.

ECOFIN ventes på baggrund af en statusrapport fra Det Økonomiske og Finan-

sielle Udvalg (EFC) at have en første udveksling af synspunkter om Kommissio-

nens forslag til fælles repræsentation af eurolandene i IMF.

Der ventes enighed om, at effektiv koordination mellem EU-medlemslandene,

Kommissionen og ECB er vigtigt for at sikre en stærk europæisk stemme i IMF,

og at der over de senere år er gjort betydelige fremskridt for at styrke denne koor-

dination, herunder i forhold til at koordinere fælles EU-holdninger på centrale

sager i IMF’s bestyrelse og styrke koordinationen mellem de relevante EU-

komitéer og de europæiske repræsentanter i IMF’s bestyrelse. Yderligere tiltag til

styrkelse af koordinationen, herunder med henblik på at sikre en mere effektiv

ekstern repræsentation af EU og euroområdet, bør bygge på de fremskridt, som

allerede er opnået.

Der ventes generel opbakning blandt eurolandene til det langsigtede mål om fælles

eurolanderepræsentation i IMF, som foreslået at Kommissionen. Der ventes imid-

lertid ikke at være enighed om tidshorisonten for en sådan potentiel beslutning.

Der ventes også at være delte holdninger til, om en fælles eurolanderepræsentation

skal gennemføres på én gang, eller om det skal gennemføres via gradvis konsolide-

ring af eurolandene i færre IMF-valgkredse.

ECOFIN ventes at opfordre EFC til at arbejde videre med Kommissionens for-

slag, herunder med henblik på at kortlægge de politiske og tekniske spørgsmål og

hindringer i forhold til fælles repræsentation af euroområdet i IMF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets har ikke udtalt sig om Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for Danmark. I det om-

fang at Kommissionens forslag indebærer en opsplitning af den nordisk-baltiske

IMF-valgkreds, som Danmark er medlem af, kan sagen få negative konsekvenser

for Danmarks repræsentation i IMF, og dermed svække Danmarks indflydelse på

det internationale økonomiske og finansielle samarbejde.

117

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Eurolandene er delt i deres holdning til Kommissionens forslag, herunder for så vidt

angår tidsperspektivet i en fælles eurorepræsentation i IMF.

En betydelig andel af eurolandene ventes at støtte målet om én fælles eurostol i

IMF’s bestyrelse på et tidspunkt. Nogle lande ser fælles repræsentation som et vigtigt

skridt i retning af at sikre en stærkere og mere konsistent stemme i IMF. Nogle af

disse lande er parat til at tage hurtige skridt i retning af fælles eurorepræsentation

senest i 2025, mens andre ser forslaget som et (meget) langsigtet mål. Nogle lande

foretrækker at den fælles eurorepræsentation gennemføres i ét stort skridt, mens

andre foretrækker en gradvis tilpasning af eurolandenes repræsentation i IMF.

Endelig vurderes en række eurolande at foretrække opretholdelse af status quo, især

ud fra den vurdering, at fælles eurorepræsentation ikke vil styrke eurolandenes ind-

flydelse i IMF, bl.a. i lyset af at det vil reducere antallet af europæiske stole i IMF’s

bestyrelse, og at eurolandenes holdninger til en række centrale IMF-relaterede

emner kan være forskellige. Endelig fremføres det, at eurolandenes nuværende

repræsentation via flere blandede valgkredse fremmer europæiske synspunkter bre-

dere i IMF’s bestyrelse.

Blandt EU-landene uden for euroen, herunder særligt de mindre lande, er der

bekymring for forslagets negative konsekvenser for de nuværende og velfunge-

rende europæiske IMF-valgkredse, som omfatter både euro- og ikke-eurolande.

Samtidig er landene af den vurdering, at fælles eurorepræsentation i IMF samlet

set vil svække den europæiske indflydelse i IMF.

10. Regeringens generelle holdning

Kommissionens forslag har hjemmel i artikel 138, og er således omfattet af det dan-

ske euroforbehold. Danmark er således ikke omfattet af Kommissionens forslag.

Regeringen støtter generelt ikke yderligere institutionalisering blandt eurolandene,

herunder som udgangspunkt heller ikke forslaget om, at der oprettes en fælles euro-

landerepræsentation i IMF. Forslaget risikerer at skabe yderligere barrierer mellem

euro- og ikke-eurolande og vurderes at kunne svække dels den samlede europæiske

indflydelse i IMF og dels den nordiske og danske indflydelse.

Regeringen deler ikke Kommissionens vurdering af, at EU- og eurolandenes nuvæ-

rende repræsentation i IMF er fragmenteret og at de nuværende europæiske valg-

kredsformationer svækker EU/euroområdets mulighed for at tale med én stemme i

IMF, hvor det er relevant. Tværtimod vurderes den nuværende EU- og eurolande-

repræsentation via en række blandede IMF-valgkredse med deltagelse af både EU-

og ikke-EU-lande, at give mulighed for at fremme europæiske synspunkter bredere i

IMF’s bestyrelse. Fælles eurolanderepræsentation vurderes i særdeleshed at svække

118

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

den mulighed. Regeringen er således ikke enig med Kommissionen i, at færre euro-

pæiske stole i IMF’s bestyrelse, og ultimativt én fælles eurolanderepræsentation i

IMF, vil bidrage til at styrke euroområdets eller Europas samlede indflydelse i IMF.

Derudover finder regeringen, at forslaget vil kunne få betydelige negative konse-

kvenser for bl.a. EU-landene uden for euroen. Konkret vil fælles eurolanderepræsen-

tation i IMF indebære en opsplitning af den velfungerende nordisk-baltiske IMF-

valgkreds, som omfatter både eurolande (Estland, Finland, Letland og Litauen) og

ikke-eurolande (Danmark, Island, Sverige og Norge). Danmark og de andre nordiske

ikke-eurolande vil efter alt at dømme ikke kunne fortsætte som selvstændig valg-

kreds, og landene vil derfor i givet fald skulle indlemme nye lande i valgkredsen eller

optages i andre og større valgkredse. Forslaget risikerer således konkret at svække

Danmarks repræsentation i IMF og derigennem Danmarks indflydelse på det inter-

nationale økonomiske og finansielle samarbejde, som er forankret i IMF.

Regeringen anerkender, at det i sidste ende er op til eurolandene at træffe beslutning

om eventuel fælles repræsentation af euroområdet i IMF.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget om fælles eurolanderepræsentation i IMF har været forlagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 10. november 2015 i forbindelse

med drøftelsen af Kommissionens pakke med forslag til opfølgning på ØMU-

rapporten. ØMU-rapporten blev forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for ECOFIN 14. juli 2015 (skriftligt).

119

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Bilag 1

Nuværende IMF-valgkredse med deltagelse af EU- og eurolande

Valgkreds

Tyskland

Stemmeandel i IMF, pct.

5,31

Nederlandsk-belgiske valgkreds

Belgien

Bulgarien

Cypern

Kroatien

Luxembourg

Nederlandene

Rumænien

Øvrige lande: Armenien, Bosnien og

Hercegovina, Georgien, Israel, FYROM

Makedonien, Moldova, Montenegro,

Ukraine

5.41

Spansk-latinamerikanske

valgkreds

Spanien

Øvrige lande: Colombia, Costa Rica, El

Salvador, Guatemala, Honduras, Mexi-

co, Venezuela

5.30

Italienske valgkreds

Grækenland

Italien

Malta

Portugal

Øvrige lande: Albanien, San Marino

4.12

Frankrig

4,02

Canadiske valgkreds

Irland

Øvrige lande: Antigua and Barbuda,

Bahamas, Barbados, Belize, Canada,

Dominica, Grenada, Jamaica, St. Kitts

and Nevis, St. Lucia, St. Vincent and the

Grenadines

3.37

10. Nordisk-baltisk valgkreds

Danmark

Estland

Finland

Letland

Litauen

Sverige

11. Centraleuropæiske valgkreds

Slovakiet

Slovenien

Tjekkiet

Ungarn

Østrig

12. Schweizisk-polske valgkreds

Polen

Øvrige lande: Norge, Island

3.28

Øvrige lande: Tyrkiet, Hviderusland,

Kosovo

3.22

Øvrige lande: Aserbajdsjan, Kasakh-

stan, Kirgisistan, Schweiz, Serbien,

Tadsjikistan, Turkmenistan

2.74

Anm.: Eurolande er markeret med fed skrift.

Kilde: IMF

120

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Dagsordenspunkt 16:

Øvrige emner vedr. Det Europæiske Råd 28.-29. juni

2016

1. Resume

ECOFIN ventes som forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) 28.-29. juni 2016 også at

drøfte øvrige emner, herunder et bidrag fra EIB til håndtering af flygtningekrisen, samt anbefa-

linger fra Kommissionen vedr. den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI).

2. Baggrund

ECOFIN ventes at drøfte øvrige emner vedr. DER d. 28.-29. juni 2016 udover

pakken med de landespecifikke anbefalinger. Der kan under disse øvrige emner

ventes at være en drøftelse af et bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank

(EIB) til håndtering af flygtningekrisen. Der vil muligvis også være en drøftelse af

EU’s investeringsplan, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer

(EFSI).

DER ventes desuden at gøre status for arbejdet med ØMU-rapporten. Der henvi-

ses i den forbindelse til de øvrige dagsordenspunkter om konkurrenceevneråd og

fælles eurolanderepræsentation i Den Internationale Valutafond (IMF).

3. Formål og indhold

EIB-bidrag til håndtering af flygtningekrisen

På DER 17.-18. marts 2016 blev EIB opfordret til at præsentere et specifikt initia-

tiv til EU’s håndtering af flygtningekrisen. DER opfordrede til, at EIB præsente-

rede sit initiativ på DER 28.-29. juni 2016.

Initiativet skal ifølge konklusionerne fra DER sikre målrettet og hurtig mobilise-

ring af yderligere finansiering til at understøtte vækst, infrastruktur og social sam-

menhørighed i EU's sydlige nabolande og Vestbalkan, hvilket skal bidrage til

håndtering af flygtningekrisen i disse lande. DER besluttede ikke en nærmere ud-

formning af initiativet, hvilket således endnu udestår.

EIB har siden DER arbejdet på at udmønte sit bidrag. EIB har fremlagt et forslag,

som blev drøftet på EIB guvernørmødet ifm. ECOFIN 25. maj 2016.

EIB foreslår overordnet et bidrag bestående af tre mulige søjler. En søjle (søjle 1)

vil kunne gennemføres inden for EIB’s nuværende mandat og ressourcer, men

kan dog ifølge Kommissionen indebære en nedprioritering af EIB’s indsats i EU’s

østlige naboskabslande. De øvrige søjler (søjle 2 og 3) forudsætter en udvidelse af

EIB’s mandat og ressourcer. Søjle 1 vil forventeligt kunne rettes mod både den

offentlige og den private sektor. Søjle 2 er primært rettet mod den offentlige sek-

tor, mens søjle 3 primært er rettet mod den private sektor. Søjle 2 og 3 vil ifølge

EIB indebære et yderligere finansieringsbehov for EIB. Omfanget heraf vil af-

hænge af bidragets udformning.

121

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

EIB’s forslag lægger op til, at et yderligere finansieringsbehov for EIB dækkes af

EU-landene, enten fra EU-budgettet (dvs. nye penge udover dem som allerede er

allokeret til EIB’s finansielle instrumenter på EU-budgettet) eller via frivillige bi-

drag fra landene.

EIB’s forslag lægger til grund, at initiativet kan skabe yderligere EIB finansierings-

aktiviteter (EIB-lån mv.) på 6 mia. euro over de kommende fem år (2016-20). EIB

vurderer, at de 6 mia. euro i yderligere finansieringsaktivitet kan understøtte nye

investeringer i de sydlige nabolande og Vestbalkan på 15 mia. euro.

EIB vurderer, at søjle 2 og 3 indebærer behov for en udvidelse af EIB’s eksterne

lånemandat, dvs. EIB’s mandat til lave operationer uden for EU.

EIB’s bidrag drøftes fortsat, senest på EIB guvernørmødet ifm. ECOFIN d. 25.

maj 2016. Det er endnu uklart, hvad der vil kunne opnås enighed om, og om

DER vil træffe nærmere beslutning om EIB’s bidrag på det kommende møde,

eller om der først vil kunne opnås enighed efterfølgende.

EU’s investeringsplan, herunder EFSI

Kommissionen har 1. juni 2016 fremlagt en meddelelse med en status for EU’s

investeringsplan, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer (EF-

SI). Det sker i lyset af, at EFSI nu har været operationel i knap ét år.

Det er hensigten, at EFSI skal skabe nye private investeringer for 315 mia. euro i

perioden 2015-18 via garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-

budgettet samt 5 mia. euro fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

EU-garantien på 16 mia. euro understøttes af en konkret hensættelse på 8 mia.

euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond, hvorfra EIB kan betales i tilfælde af,

at EU-garantien til EIB aktiveres. Kompromiset mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om EFSI blev, at de 8 mia. euro til EU-garantifonden finansieres via

omprioritering af tilsammen 5 mia. euro fra EU-budgetprogrammerne Horizon

2020 (2,2 mia. euro) og Connecting Europa-faciliteten (2,8 mia. euro) (CEF) samt

ved anvendelse af EU-budgettets margin (3 mia. euro).

Kommissionen konkluderer, at EFSI er på sporet og har skabt flere investeringer i

Europa. Det fremgår, at EFSI på nuværende tidspunkt har skabt investeringer for

100 mia. euro, hvor målet er 315 mia. euro. Ifølge Kommissionen har dette bidra-

get til at skabe øget vækst i Europa. Kommissionen konkluderer på baggrund

heraf, at der er brug for at udnytte momentum og styrke EFSI for at sikre fortsat

mobilisering af private investeringer.

Kommissionen fremsætter på den baggrund en række anbefalinger,

jf. boks 1.

Kommissionen lægger op til, at DER 28.-29. juni skal godkende anbefalingerne.

122

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

Det anbefales særligt, at EFSI’s levetid forlænges ud over den oprindelige vedtag-

ne investeringsperiode frem til juni 2020. Kommissionen oplyser, at man vil frem-

sætte forslag herom til Rådet og Europa-Parlamentet senere i år.

Forordningen om EFSI indebærer, at Rådet og Europa-Parlamentet aktivt skal

træffe en ny beslutning efter en uafhængig evaluering samt på forslag fra Kom-

missionen, hvis EFSI skal fortsætte efter juni 2020. Denne evaluering skal finde

sted senest tre år efter, at EFSI er etableret, dvs. senest i juli 2018.

Boks 1

Kommissionens anbefalinger vedr. den europæiske strategiske investeringsfond (EFSI)

1. EFSI skal styrkes og fortsætte efter den første investeringsperiode. I så fald vil Kommissionen fremsætte det

nødvendige lovforslag i efteråret 2016 under hensyntagen til de begrænsede ressourcer på EU’s budget.

2. De allerede afsatte midler til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) skal opskaleres hurtigt. Dette skal dog ske

inden for den nuværende forordning.

3. Kommissionen vil undersøge muligheden for at etablere en EFSI-lignende model for investeringer i tredjelande.

4. Simplificering af regler, således at det bliver nemmere at koble midler fra EFSI med midler fra EU’s

strukturfondsprogrammer. Dette skal særligt ske ifm. den kommende MFF-midtvejsevaluering.

5. Det investeringsrådgivende organ oprettet med EFSI (EIAH) skal styrkes for at sikre mere målrettet vejledning. Der

er allerede afsat 20 mio. euro årligt til det rådgivende organ.

6. Der vil blive tilskyndet yderligere til etablering af såkaldte investeringsplatforme.

7. EFSI skal fortsat bidrage til udviklingen af et marked for vedvarende og grønne projekter, sæligt ved at opfordre til

udviklingen af et grønt obligationsmarked.

8. Der vil fortsat være fokus på prioriteter under det indre marked, herunder vedr. offentlig-private partnerskaber

9. EU-landene opfordres til at etablere klare prioriteter, forberede konkrete investeringspojekter og opnå større brug af

finansielle instrumenter i investeringsprojekter.

Kilde: Kommissionen. De mest centrale anbefalinger er beskrevet.

Kommissionen lægger også op til, at det undersøges, hvorvidt investeringsmodel-

len for EFSI kan udvides til tredjelande.

Nogle af Kommissionens anbefalinger, fx forlængelse af EFSI’s levetid, styrkelse

af investeringsrådgivningsorganet (EIAH) og oprettelse af en EFSI-lignende mo-

del for tredjelande må forventes, hvis de gennemføres, at medføre behov for, at

der tilføres midler fra EU’s budget. Kommissionen anviser ikke et finansierings-

behov eller finansieringskilde.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

EIB’s bidrag til håndtering af flygtningekrisen vil have statsfinansielle konsekven-

ser via påvirkningen af EU-budgettet, såfremt bidraget finansieres herfra. Dan-

mark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Det vil afhænge af bidragets konkrete

udformning og finansiering. Bidraget vil kunne have positive samfundsøkonomi-

123

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

ske konsekvenser. Det vurderes ikke at have væsentlige erhvervsmæssige konse-

kvenser.

De initiativer som Kommissionen har foreslået i sin meddelelse om investerings-

planen, herunder EFSI, vil kunne have betydelige statsfinansielle konsekvenser via

påvirkningen af EU’s budget. Initiativerne vil kunne have positive samfundsøko-

nomiske og erhvervsmæssige konsekvenser i det omfang, at de fremmer produkti-

ve og rentable investeringer, som ellers ikke ville være blevet gennemført. Konse-

kvenserne vil skulle vurderes nærmere.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere lande lagde under forhandlingerne om EFSI stor vægt på, at EFSI i ud-

gangspunktet skulle være et midlertidigt initiativ (endelig levetid). Disse lande vil

derfor formentlig stille sig skeptisk over, at Kommissionen allerede nu lægger op

til, at EFSI’ levetid forlænges. Andre lande lagde under forhandlingerne vægt på,

at EFSI blev permanent og vil formentlig kunne støtte at EFSI’ levetid forlænges,

og at EFSI styrkes.

10. Regeringens generelle holdning

EIB-bidrag vedr. flygtningekrisen

Regeringen støtter på linje med DER-konklusionerne, at EIB leverer et bidrag til

håndtering af flygtningekrisen. Regeringen vil tage nærmere stilling hertil i takt

med, at det bliver konkretiseret. Der lægges generelt vægt på, at bidraget i videst

mulige omfang gennemføres på grundlag af EIB’s nuværende mandat og ressour-

cer. Denne mulighed bør afsøges grundigt. Såfremt EU-budgettet skal bidrage til

finansieringen af initiativet, bør det så vidt muligt ske via omprioriteringer fremfor

brug af EU-budgettets margin. Regeringen lægger afgørende vægt på, at EU’s ud-

giftslofter respekteres.

Der lægges vægt på, at EIB bevarer sin høje kreditvurdering (AAA-rating).

EU’s investeringsplan, herunder EFSI

Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens anbefalinger og vurderin-

ger vedr. EFSI. Regeringen er i udgangspunktet skeptisk overfor flere af anbefa-

lingerne, herunder forslaget om forlængelse af EFSI’s levetid.

Der er behov for at afklare og tydeliggøre konsekvenserne af anbefalingerne, her-

under konsekvenserne for EU’s budget. Regeringen lægger i den forbindelse afgø-

rende vægt på, at EU’s udgiftslofter respekteres.

Regeringen støtter, at det evalueres grundigt, hvorvidt EFSI bidrager til at skabe

nye investeringer og vækst i EU. Regeringen finder ikke, at dette endnu er til-

strækkeligt afdækket, særligt set i lyset af, at midtvejsevalueringen af EFSI først

forventes lanceret ultimo 2016. Det er for tidligt at tage stilling til, om EFSI skal

124

Rådsmøde nr. 3475 (økonomi og finans) den 17. juni 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/6-16

fortsætte efter 2020. Det bør der først tages stilling til senere i investeringsperio-

den, og det bør ske grundlag af en grundig evaluering. Det vurderes i højere grad

at svare til det aftalte mellem Rådet og Europa-Parlamentet i EFSI-forordningen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

125