Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3480 - økofin Bilag 1
Offentligt
1651619_0001.png
30. juni 2016
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. juli 2016
1) Præsentation af revision af hvidvaskdirektivet
- Præsentation af Kommissionen og drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og
Justitsministeriet
2) Præsentation af det slovakiske formandskabsarbejdsprogram
- Præsentation af det slovakiske formandskab
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og
Skatteministeriet
3) Implementering af Bankunionen
- Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
4) Det Europæiske Semester – vedtagelse af landeanbefalinger
- Vedtagelse
KOM(2016)321-348
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
- Rådsbeslutning /anbefalinger
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
6) Opfølgning på Det Europæiske Råd 28.-29. juni 2016
- Drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
7) Investeringsplanens tredje søjle
- Drøftelse
KOM(2014)903
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
3
9
22
25
27
34
39
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
8) Forberedelse af G20 finansminister mødet i Chengdu 23.-24. juli 2016
- Godkendelse af fælles EU-holdning
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
9) Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2016
- Drøftelse
KOM(2016)374
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
10) Status for Basel-komitéens arbejde
- Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
44
48
52
11) Kommissionens meddelelse om gennemsigtighed og kampen mod skatteunddragelse og
skatteundgåelse i form af aggressiv skatteplanlægning m.v.
- Præsentation af Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
58
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og
Skatteministeriet
12) Makrofinansiel assistance til Jordan 2016-2017
- Tidlig forelæggelse
KOM(2016)431
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
62
2
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Dagsordenspunkt 1:
Revision af hvidvaskdirektivet
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
Det ventes, at Kommissionen 5. juli 2016 vil fremsætte forslag om revision af 4. hvidvaskdirek-
tiv. På det kommende ECOFIN ventes alene en præsentation af forslaget og evt. en overordnet
drøftelse, men ikke forhandlinger. Forslaget skal efter præsentationen drøftes og forhandles på
teknisk niveau inden en senere vedtagelse i Rådet som grundlag for efterfølgende forhandlinger
med Europa-Parlamentet.
Forud for ECOFIN 8. december 2015 foreslog Frankrig en række initiativer til styrkelse af
det gældende regelsæt. Kommissionen har den 2. februar 2016 offentliggjort en handlingsplan for
det videre forløb ift. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Kommissionen har indtil
videre tilkendegivet, at det nye hvidvaskforslag vil afspejle tiltagene i handlingsplanen, samt op-
følgning på sagen om de såkaldte ”Panama-papers”. Opfølgningen inkluderer bl.a. Tysklands,
Storbritanniens, Frankrigs, Italiens og Spaniens fælles erklæring om informationsudveksling
ang. ejerskab af selskaber mv., som alle EU-lande efterfølgende har tilsluttet sig.
Fra dansk side støtter man generelt formålet med revisionen af hvidvaskreglerne, men en endelig
stillingtagen afventer det konkrete forslag.
2. Baggrund
4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til at
implementere direktivet inden 26. juni 2017. Samtidig blev forordningen om de
oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, vedtaget. Den vil have
anvendelse fra 26. juni 2017. Tiltagene styrker bl.a. kravene til de berørte virk-
somheders kundekendskab, interne kontroller og registreringer af data mv. som
indsats mod hvidvask.
Som følge af terrorangrebene i Paris i november 2015 offentliggjorde Kommissi-
onen 2. februar 2016 en handlingsplan for yderligere tiltag til bekæmpelse af ter-
rorfinansiering, som blev fulgt op af rådskonklusioner på ECOFIN 12. februar
2016. Et hovedelement i arbejdet er dels en hurtigere implementering af 4. hvid-
vaskdirektiv – inden udgangen af 2016, og dels et kommende forslag til revision af
hvidvaskdirektivet.
Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og ter-
rorfinansiering, som skal implementere 4. hvidvaskdirektiv i Danmark, forventes
fremsat i efteråret 2016 og træde i kraft den 1. januar 2017.
Det kommende nye forslag til revision af 4. hvidvaskdirektiv ventes fremsat med
hjemmel i artikel 114 TEUF og behandlet efter den almindelige lovgivningsproce-
dure i TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.
Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
3
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
3. Formål og indhold
Forslaget om revision af 4. hvidvaskdirektiv ventes på baggrund af Kommissio-
nens handlingsplan mv. at omfatte følgende stramninger, bl.a. som følge af sidste
års terrorangreb (forslagene uddybes i efterfølgende afsnit):
1.
2.
3.
Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte forudbetalte (ano-
nyme) betalingskort.
Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte transaktioner med virtuelle va-
lutaer.
Evt. specificering af konsekvenserne af at blive placeret på EU’s sortliste
over lande med særlige udfordringer indenfor hvidvask og terrorfinansie-
ring. Etableringen af en sådan EU-sortliste følger allerede af 4. hvidvaskdi-
rektiv.
Krav om at de enkelte EU-lande skal have et register el. lign. over bank- og
betalingskonti.
Styrkelse af de nationale finansielle efterretningsmyndigheder (såkaldte FIU
– Financial Intelligence Units) i EU, og styrkelse af samarbejdet mellem
EU-landenes FIU’er.
4.
5.
Forslaget ventes desuden at afspejle ønskerne i et brev af 14. april 2016 fra Tysk-
land, Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien som reaktion på sagen om de
såkaldte ”Panama-papers”. Det ventes bl.a. at gælde forslag om automatisk ud-
veksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv., evt. i form af et
pilotprojekt. Alle EU-landene – inkl. Danmark – har tilsluttet sig indholdet i bre-
vet, bl.a. afspejlet i rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 25. maj.
1. Forudbetalte (anonyme) betalingskort.
Forudbetalte betalingskort blev brugt af de terrorister der udførte angrebene i
Paris i november 2015. De anvendes også af andre slags kriminelle, da de i høj
grad kan bruges anonymt. Kommissionen ventes derfor at foreslå en stramning af
reglerne for disse kort.
Ifølge de gældende hvidvaskregler om kundelegitimation er udgangspunktet, at
også udstedere af forudbetalte betalingskort skal legitimere deres kunder ved
navn, adresse og CPR-/CVR-nummer. Der er dog undtagelsesmuligheder under
hensyn til transaktionens størrelse eller produktets karakter. Det gælder også, at
uanset transaktionens størrelse eller produktets karakter, skal der kræves legitima-
tion, hvis der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.
Kommissionens forslag kan tænkes at ville sænke beløbsgrænserne for, hvornår
der kræves legitimation ved salg af forudbetalte betalingskort, samt kræve legiti-
mation når sådanne kort skal aktiveres online. Forslagene skal dog tage højde for,
at forudbetalte betalingskort også har visse fordele, fx kan de mindske omfanget
og konsekvenserne af svindel ved online-handel (da der er grænser for hvor store
beløb der kan blive stjålet), ligesom anonyme betalingskort kan give finansielt
4
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
udsatte borgere adgang til ydelser, som de ellers ikke vil have adgang til, hvis de fx
ikke har adgang til betalingskonti o.l.
2. Transaktioner med virtuelle valutaer.
Virtuelle valutaer er en form for uregulerede elektroniske penge, som i modsæt-
ning til reelle valutaer ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank, juridisk
enhed eller person. Bitcoin er den mest udbredte virtuelle valuta, men andre ek-
sempler er LiteCoin, ZeroCoin og Linden Dollars. Bitcoin veksles i dag med reel
valuta og accepteres i stadigt stigende omfang som betalingsmiddel. Idet Bitcoin
og andre virtuelle valuta typisk udgør anonyme betalingsformer, er disse et ofte
anvendt betalingsmiddel i forbindelse med kriminalitet.
Virtuel valuta er i dag ikke omfattet af nogen gældende finansiel regulering, hver-
ken på EU-niveau eller i Danmark. Dog er enkelte lande, fx UK, begyndt at regu-
lere området.
Kommissionens forslag vil muligvis søge at bringe de platforme, hvor virtuelle
valutaer forhandles på, ind under hvidvaskningsdirektivet, således at de nationale
kompetente myndigheder kan og skal føre kontrol med platformene.
3. Anvendelsen af EU’s sortliste over lande med udfordringer indenfor hvidvask o.l.
Det 4. hvidvaskningsdirektiv giver Kommissionen mulighed for med delegerede
retsakter at etablere en EU-sortliste over lande, der står overfor særlige udfordrin-
ger inden for hvidvask eller terrorfinansiering. Direktivet fastlægger dog ikke sær-
lig præcist, hvilke konsekvenser en opførelse på listen skal have for hvordan tilsy-
net med økonomiske aktører fra sådanne lande skal skærpes.
Det er på den baggrund muligt, at Kommissionen vil foreslå yderligere præcise-
ringer på dette område, evt. i det reviderede direktiv eller i anden sammenhæng.
Der foreligger ikke nærmere oplysninger herom, men Kommissionen har i hand-
lingsplanen oplyst, at tiltagene vil være baserede på internationale standarder.
4. Krav om register el. lign. over bank- og betalingskonti.
De kompetente myndigheder ift. økonomisk kriminalitet o.l. fremhæver ofte, at et
nyttigt efterforskningsværktøj vil være centrale nationale registre, der kan give
myndighederne en oversigt over alle de bank- og betalingskonti, en borger er in-
dehaver af. Flere EU-lande har ikke sådanne registre, og EU-lovgivningen kræver
det heller ikke i dag.
Kommissionen ventes derfor at foreslå ændring af hvidvaskdirektivet mhp. at
stille et krav til de enkelte EU-lande om at de opretter et sådant register (eller lig-
nende elektronisk datasystem).
Danmark er et af de lande, der ikke aktuelt har et centralt register for bank- og
betalingskonti. Dog har SØIK adgang til oplysninger om bankkonti via SKAT.
Disse oplysninger stammer fra den årlige indberetning fra pengeinstitutter til brug
5
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
for skatteansættelsen. Banker og andre finansielle virksomheder er desuden under-
lagt pligt til straks at indberette mistænkelige transaktioner, herunder oplysninger
om kontoejeren digitalt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet (SØIK).
5. Styrkelse af de nationale finansielle efterretningsmyndigheder (FIU’er).
I bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering spiller den danske FIU (SØIK)
en vigtig rolle i håndteringen af indberetninger om mulig kriminalitet, herunder
bl.a. grænseoverskridende finansielle transaktioner. Internationale standarder læg-
ger nu vægt på, at FIU’er skal have nem adgang til en bred pallette af information.
Kommissionen vil derfor formentlig foreslå en yderligere harmonisering af regler-
ne for, hvilke informationer de nationale FIU’er som minimum skal have adgang
til, og hvilke procedurer en FIU skal igennem for at få adgang til informationen.
Formålet er at gøre det nemmere for forskellige EU-landes FIU’er at samarbejde.
Kommissionen vil formentlig bl.a. foreslå at de nationale FIU’s – for at udføre
deres analyser – skal kunne indhente informationer direkte fra rapporterende en-
heder (banker mv.) efter behov, også selvom der ikke foreligger mistænkelige
transaktioner. I flere EU-lande, skal der i dag først indberettes en mistænkelig
transaktion førend FIU’en kan iværksætte en efterforskning.
Automatisk udveksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.
4. hvidvaskdirektiv pålægger EU-landene at oprette nationale registre med oplys-
ninger om endeligt ejerskab af selskaber mv. I et brev af 14. april 2016 fra Tysk-
land, Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien som reaktion på sagen om de
såkaldte ”Panama-papers” blev foreslået et pilotprojekt om automatisk udveksling
af ejerskabsoplysninger fra sådanne registre mellem de relevante myndigheder i
forskellige lande. Der var efterfølgende tilslutning fra alle EU-lande til indholdet i
brevet, bl.a. afspejlet i rådskonklusioner fra ECOFIN 25. maj. Det forventes på
den baggrund, at Kommissionen ligeledes vil inkludere et sådant tiltag i den ene
eller anden form i sit revisionsforslag til hvidvaskdirektivet.
4. Europa-Parlamentets holdning
Kommissionen har endnu ikke fremlagt det konkrete ændringsforslag til 4. hvid-
vaskdirektiv, og Europa-Parlamentet har derfor heller ikke behandlet forslaget
endnu.
5. Nærhedsprincippet
Det vurderes generelt, at formålet med revisionen af hvidvaskdirektivet bedst kan
adresseres på EU-plan, da hvidvask, herunder ift. terrorfinansiering og skatteund-
gåelse mv., er et grænseoverskridende fænomen. En nærmere vurdering af nær-
hedsprincippet må dog afvente det konkrete forslag.
6
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Revisionen af hvidvaskdirektivet ventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark, men en nærmere vurdering må afvente det konkrete forslag.
Området for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering involverer en række
forskellige myndigheder i Danmark, herunder SØIK, SKAT, Spillemyndigheden,
Erhvervsstyrelsen, PET og Finanstilsynet.
Danmark forventer at fremsætte forslag til lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og terrorfinansiering, der implementerer 4. hvidvaskdirektiv, i ef-
teråret 2016.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at ændringsforslagene til 4. hvidvaskdirektiv kan indebære statsfi-
nansielle konsekvenser bl.a. som følge af øgede myndighedsopgaver mv. En nær-
mere vurdering må imidlertid afvente det konkrete forslag.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Revisionen af hvidvaskdirektivet må forventes at have positive samfundsøkono-
miske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at forhindre hvidvask, herunder
ift. terrorfinansiering, skatteundgåelse mv. En nærmere vurdering må imidlertid
afvente det konkrete forslag.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Revisionen af hvidvaskdirektivet vurderes at kunne indebære erhvervsøkonomiske
konsekvenser bl.a. som følge af nye indberetningsforpligtelser for banker herun-
der særligt i forhold til forslaget om et register over bankkonti. En nærmere vur-
dering må imidlertid afvente det konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige lande ventes at støtte formålet med forslaget ift. bekæmpelse af hvid-
vask og terrorfinansiering. Samtidig er der også opmærksomhed på, at tiltagene
skal tage hensyn til de udgifter de medfører.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte de nye initiativer samt Kommissionens
ventede udspil.
Samtidig skal dog sikres en balance ift. andre vigtige hensyn, herunder grundlæg-
gende rettigheder såsom retten til privatlivets fred, samt mulighederne for innova-
tion og vækst mv. samt de udgifter og byrder tiltagene medfører. Idet implemen-
7
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
teringen af 4. hvidvaskdirektiv endnu udestår i mange EU-lande, har man endnu
ikke kunnet vurdere effekten af reglerne heri.
En endelig stillingtagen afventer det konkrete forslag.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der henvises til
tidligere orienterende forelæggelser for udvalget af handlingsplanen vedr. bekæm-
pelse af terrorfinansiering i forbindelse med ECOFIN 12. februar 2016 og 17. juni
2016.
8
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0009.png
Dagsordenspunkt 2:
Præsentation af det slovakiske formandskabsar-
bejdsprogram
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
Slovakiet varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2016. Det slovakiske formandskab
ventes på ECOFIN 12. juli 2016 at præsentere sit arbejdsprogram med fokus på bl.a. finan-
sielle sager, skattesager, ØMU og EU’s investeringsplan.
2. Baggrund
Slovakiet har EU-formandskabet i 2. halvår af 2016. Det slovakiske formandskab
ventes at præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN 12. juli 2016. Præsentationen
ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.
3. Formål og indhold
Det slovakiske formandskab for ECOFIN ventes at prioritere en række økonomi-
ske, finansielle og skattemæssige sager, herunder sager i forlængelse af arbejdet
under de foregående formandskaber. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over
aktuelt verserende sager i ECOFIN. Det ventes også, at ECOFIN under slovakisk
formandskab vil drøfte konsekvenserne af den britiske folkeafstemning 23. juni
2016 om Storbritanniens medlemskab af EU.
Formandskabet ventes bl.a. at prioritere arbejdet med en styrkelse af
Den Økonomi-
ske og Monetære Union
(ØMU) i forlængelse af ØMU-rapporten fra juni 2015.
Formandskabet ventes også at prioritere det videre arbejde med
Den Europæiske
Investeringsplan,
herunder investeringsfonden (EFSI).
På det finansielle område ventes formandskabet bl.a. at prioritere
kapitalmarkeds-
unionen.
Der ventes i den forbindelse fokus på revisionen af
prospektreglerne (pro-
spektforordningen)
og forordningen om
pengemarkedsfonde,
som begge nu skal for-
handles med Europa-Parlamentet. Formandskabet ventes også at fortsætte arbej-
det med
sekuritiseringsforslagene
og
bankstrukturreformen,
som ligeledes nu skal for-
handles med Europa-Parlamentet. Desuden ventes prioriteret revision af forord-
ningen om
europæiske venturekapitalfonde
(EuVECA), hvor Kommissionen ventes at
fremlægge forslag over sommeren.
Formandskabet ventes at prioritere arbejde med
styrkelse af bankunionen,
herunder
drøftelserne om
den fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)
og arbejdet
med
risikoreduktion,
dvs. tiltag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor.
Herudover ventes formandskabet at prioritere arbejdet med
bekæmpelse af terrorfi-
nansiering,
herunder forslaget om revision af hvidvaskdirektivet, som ventes frem-
sat 5. juli 2016.
På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere
kampen mod skatteundgåelse
selskabsområdet, herunder de udeståender, der er tilbage efter enighed om anti-
9
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
skatteundgåelsesdirektivet på ECOFIN 17. juni. Herudover ventes formandskabet
bl.a. at prioritere et kommende revideret forslag om
en fælles konsolideret selskabsskat-
tebase (CCCTB).
På momsområdet ventes formandskabet at lægge vægt på arbejdet
med
Kommissionens kommende forslag om moms og e-handel
samt
Kommissionens momshand-
lingsplan og kampen mod momssvig,
jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25. maj 2016.
Arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner (FTT) ventes også fortsat af de
10 deltagerlande undervejs i det slovakiske formandskab. Slovakiet deltager selv i
det forstærkede samarbejde om en FTT.
ECOFIN ventes også under slovakisk formandskab at drøfte
klimafinansiering.
Endeligt ventes formandskabet at prioritere aftalen om
EU’s budget for 2017.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning til sagen kendes ikke.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-
mæssige konsekvenser for Danmark.
7. Økonomiske konsekvenser
Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-
økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på
ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår af 2016 vil imidlertid kunne have statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu
ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det slovakiske formandskabs
arbejdsprogram og prioriteringer for ECOFIN i 2. halvår 2016.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at kunne støtte det slovakiske formandskabs arbejdsprogram
og prioritering. Derudover vil man fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete
sager i takt med at de bliver aktuelle.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0011.png
Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager
Økonomisk-politiske sager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
Det Europæiske Seme-
ster
Formålet med det Europæiske Semester er at styrke koordinati-
on og drøftelsen af EU-landenes prioriteter for den økonomi-
ske politik forud for vedtagelsen af nationale finanslove o.l.
Det Europæiske Semester 2017 ventes indledt under slovakisk
formandskab med Kommissionens årlige vækstundersøgelse
2017 i november 2016 som basis for horisontale drøftelser af de
økonomiske udfordringer frem til det årlige økonomiske top-
møde på DER i foråret 2017.
Kommissionen ventes ligeledes i november 2016 som led i ma-
kroubalanceproceduren at offentliggøre den såkaldte varslings-
rapport (’Alert Mechanism Report’), som skal vurdere udviklin-
gen i en række makroøkonomiske og finansielle indikatorer i
landene og identificere lande, som har ubalancer eller er i fare
for at opbygge ubalancer. Endvidere ventes Kommissionen at
offentligøre udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til eu-
roområdet som helhed i november 2016 som input til eurolan-
denes reform- og stabilitetsprogrammer i 2017.
Styrkelse af det økono-
miske samarbejde i EU
(styrkelse af ØMU’en)
Det Europæiske Råd (DER) har i de senere år løbende haft
drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en. Det aktuelle om-
drejningspunkt er ØMU-rapporten fra 22. juni 2015, udarbejdet
af Kommissionsformanden i samarbejde med formændene for
hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet og ECB, og under
inddragelse af formanden for Europaparlamentet.
I en første fase fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 lægger rapporten
op til styrkelser på basis af eksisterende instrumenter og trakta-
ter. Kommissionen offentliggjorde 21. oktober 2015 en pakke
med konkrete forslag vedr. første fase. Disse omfatter bl.a. for-
slag om nationale konkurrenceevneråd (nu kaldet produktivi-
tetsråd), som landene nåede til enighed om en anbefaling om på
ECOFIN 17. juni 2016.
I anden fase, der skal være færdig senest i 2025, lægger rappor-
ten op til mere vidtgående tiltag. Her sigtes bl.a. til et fælles
budget for euroområdet som konjunkturstabiliseringsmekanis-
me. Kommissionen ventes i løbet af 2016 at gennemføre en
høring om de langsigtede forslag og at nedsætte en ekspert-
gruppe, der skal arbejde videre hermed.
11
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0012.png
Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse
af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.
litets- og Vækstpagten
Seks EU-lande (Portugal, Kroatien, Grækenland, Spanien, UK
og Frankrig) har fortsat henstillinger under EU’s procedure for
uforholdsmæssigt store underskud med frister i 2015-2017.
ECOFIN ventes i december 2016, efter offentliggørelsen af
eurolandenes budgetplaner for 2017 og Kommissionens efter-
årsprognose med skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-
landene i 2016-2018, at vurdere landenes foreløbige implemen-
tering af eksisterende henstillinger og pålæg. Det kan give an-
ledning til rådsbeslutninger om fristforlængelser, hvis betingel-
serne er opfyldt, eller om optrapning af proceduren, hvis lande-
nes indsats vurderes mangelfuld. Afslutninger af igangværende
henstillinger sker derimod typisk i 1. halvdel af året.
Der kan desuden blive tildelt nye henstillinger til lande, som
ikke i forvejen har en henstilling, men som vurderes at overtræ-
de Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.
Udover opfølgningen på henstillinger, overvåger Kommissio-
nen løbende, om de lande, som ikke har henstillinger, lever op
til de
forebyggende regler
i Stabilitets- og Vækstpagten. Ifølge disse
regler skal landene overholde deres mellemfristede mål for den
strukturelle balance på de offentlige finanser (MTO) eller sikre
en vis tilpasning imod MTO.
En investeringsplan for
Europa
Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juni 2015 en forordning
om etablering af en europæisk investeringsfond EFSI, som skal
mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 på
grundlag af garantier fra EU-budgettet på 16 mia. euro og fra
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) på 5 mia. euro. Fon-
den er et led i en samlet investeringsplan som også sætter fokus
på at fjerne barrierer og skabe bedre rammevilkår for investe-
ringer (den såkaldte ”tredje søjle” i planen). Kommissionen
fremlagde 1. juni 2016 en status for EFSI, som nu har været
virksom i knap ét år, med den konklusion, at EFSI er på sporet
og indtil videre har skabt investeringer for 100 mia. euro.
Kommissionen anbefaler på den baggrund bl.a., at EFSI styrkes
og den nuværende investeringsperioden fra 2015 til 2018 for-
længes. Kommissionen ventes at fremsætte konkret forslag her-
om senere i år, som derefter vil skulle behandles af Rådet og
Europa-Parlamentet. Forhandlinger om forslaget vil muligvis
blive indledt under det slovakiske formandskab.
Kommissionen påbegyndte i den første del af 2015 en vurde-
ring af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1) (om at
indskrive en strukturel budgetbalanceregel i national lov) i de
lande, som er bundet af pagten (herunder Danmark). Landene
Kommissionens vurde-
ring af landenes imple-
mentering af finanspag-
ten i national lov.
12
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0013.png
er juridisk forpligtet til at sikre fuld implementering af artikel
3(1) senest 1. januar 2014. Mangelfuld implementering kan
straffes med en bøde på op til 0,1 pct. af BNP. Danmark har
implementeret artikel 3(1) i national lov, bl.a. ved at indføre
budgetloven.
Kommissionen ventes at fremlægge sin vurdering af landenes
implementering i efteråret 2016, og sagen ventes derefter disku-
teret i ECOFIN.
Klimafinansiering
Det slovakiske formandskab vil sætte klimafinansiering på
ECOFIN’s dagsorden i løbet af efteråret mhp. at forberede
EU’s position og prioriteter vedrørende klimafinansiering forud
for klimakonferencen COP22, som afholdes i november 2016 i
Marrakech. Parisaftalen fra december 2015 bekræftede de ud-
viklede landes mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra
2020 fra en række forskellige kilder til udviklingslandenes re-
duktion af drivhusgasudledning og tilpasning til klimaforan-
dringer. Derudover viderefører aftalen målet om 100 mia. USD
i klimafinansiering frem til 2025.
Sager vedr. EU-budgettet
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
EU’s budget for 2017
På baggrund af Kommissionens fremsatte forslag af 30. juni om
EU’s 2017-budget indledes der under slovakisk formandskab
forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Der stiles
mod en aftale på Budget-ECOFIN 16. november.
Aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-
2020 fastlægger de overordnede udgiftslofter for EU’s budget. I
henhold til MFF-aftalen skal Kommissionen fremsætte et for-
slag til en midtvejsevaluering af aftalen senest ved udgangen af
2016. Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag til
revision af MFF-aftalen i 3. kvartal af 2016.
Omfang og indhold af Kommissionens forslag er endnu uvist.
Afrapportering fra Mon- Som del af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF)
ti-gruppen om egne ind- for 2014-2020 blev der oprettet en højniveaugruppe for EU’s
tægter
egne indtægter efter krav fra Europa-Parlamentet. Højniveau-
gruppen har som formål at komme med forslag til forbedringer
af EU's nuværende indtægtssystem.
Højniveaugruppens formand, Mario Monti, forventes at præ-
sentere gruppens endelige anbefalinger på ECOFIN inden ud-
gangen af 2016. Det er herefter op til Kommissionen at træffe
beslutning om evt. fremsættelse af opfølgende forslag til æn-
dringer af det nuværende indtægtssystem.
13
Midtvejsevaluering af
EU’s flerårige finansielle
rammer for perioden
2014-2020
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0014.png
Revision af finansfor-
ordningen
Kommissionen ventes at fremsætte forslag til revision af finans-
forordningen, der indeholder de principper og regler, der styrer
gennemførelsen af Unionens budget. Kommissionen forventes
at fremsætte forslag i andet halvår af 2016.
Omfanget og indholdet af Kommissionens forslag er endnu
uvist.
Decharge for EU-
budgettet 2015
Revisionsretten ventes i december 2016 at præsentere sin års-
rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2015.
Rapporten
danner
efterfølgende
grundlag
for dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet, efter hen-
stilling fra Rådet, meddeler Kommissionen decharge for bud-
getgennemførelsen.
Finansielle sager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
Det styrkede banksa-
marbejde (bankunion)
Bankunionen består af det fælles tilsyn (Single Supervisory Me-
chanism – SSM) og en fælles afviklingsmekanisme (Single Reso-
lution Mechanism – SRM), der i udgangspunktet gælder for
eurolandene med mulighed for deltagelse af ikke-eurolande.
SSM trådte i kraft i november 2014. SRM er trådt fuldt i kraft
fra 2016.
EU-landene drøfter aktuelt en styrkelse af bankunionen. Kom-
missionen har stillet forslag om en fælles indskydergaranti (Eu-
ropean Deposit Insurance Scheme – EDIS), jf. nedenfor, der
ifølge Kommissionen skal udgøre den tredje søjle i samarbejdet.
Kommissionen har i den sammenhæng foreslået, at der skal
arbejdes på flere konkrete tiltag til yderligere at reducere risici i
den finansielle sektor, fx revision af kapitalkravene jf. nedenfor.
EU-landene har derudover aftalt, at der senest i 2024 skal etab-
leres en permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige
offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Single Reso-
lution Fund – SRF), der omfatter landene i bankunionen.
ECOFIN 17. juni 2016 vedtog rådskonklusioner med en køre-
plan (”road-map”) for arbejdet med styrkelsen af bankunionen.
EU-landene ventes til efteråret at begynde teknisk arbejde angå-
ende udformningen af den permanente bagstopper for SRF.
Det slovakiske formandskab ventes at have som en høj prioritet
at arbejde videre med styrkelse af bankunionen.
14
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0015.png
Fælles indskydergaranti-
ordning i bankunionen
(EDIS)
Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en
fælles indskydergarantiordning (European Deposit Insurance
Scheme – EDIS) for landene i bankunionen, herunder en fælles
indskydergarantifond (Deposit Insurance Fund – DIF). EDIS-
forslaget er formelt en ændring af SRM-forordningen. EDIS
skal omfatte de lande, som deltager i bankunionen, herunder
eventuelle deltagende ikke-eurolande. EDIS foreslås etableret i
tre faser i perioden 2017-2024 med stigende grad af fælles fi-
nansiering fra de deltagende lande.
EDIS kan reducere det negative samspil mellem banker og sta-
ter, som sås under krisen, hvor skrøbelige banksystemer og
svage offentlige finanser påvirkede hinanden negativt.
Forhandlingerne i Rådet ventes fortsat (men næppe afsluttet)
under slovakisk formandskab. Det er på ECOFIN 17. juni 2016
besluttet, at EU-landene fortsætter det tekniske arbejde med
EDIS og indleder de politiske drøftelser, når der er gjort yderli-
gere fremskridt med risikoreduktion. EU-landene ventes at be-
nytte en mellemstatslig aftale til etableringen af dele af EDIS-
forslaget, fx den fælles indskydergarantifond (DIF).
Revision af kapitalkravs- Bl.a. som led i færdiggørelsen af bankunionen og som følge af
reglerne (CRR/CRD IV) globale forpligtelser ventes under slovakisk formandskab drøf-
tet en revision af kapitalkravsreglerne for kreditinstitutter
(CRR/CRD IV). Indholdet forventes bl.a. at omfatte en reduk-
tion i antallet af eksisterende nationale valgmuligheder og dis-
kretioner i CRR/CRD IV for at sikre større harmonisering af
reglerne og deres anvendelse. Forslaget ventes også at imple-
mentere forskellige standarder fra Basel-komitéen og Financial
Stability Board (FSB – finansielt forum for G20-lande) i EU-
lovgivningen. Det gælder bl.a. gearingskrav (krav om kapital ift.
ikke-vægtede aktiver), krav om stabil finansiering (NSFR) samt
krav om nedskrivningsegnede passiver (TLAC og sammenhæng
med det lignende EU-krav MREL).
Kommissionen ventes at fremsætte et forslag ultimo 2016, og
det slovakiske formandskab i givet fald at indlede behandlingen.
Bankstruktur-
forordningen
Forslaget blev fremsat i januar 2014 og er en opfølgning på
Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet
med forslaget er at reducere de systemiske risici, der følger af de
stadig større og mere komplekse forbundne enheder i den fi-
nansielle sektor, navnlig kreditinstitutterne. Forslaget omfatter
de største kreditinstitutter i EU.
Rådets kompromis fra 1. halvår 2015 indebærer bl.a., at kredit-
institutters værdipapirhandel mv. uden sammenhæng til kunde-
aktivitet (såkaldt ”egenhandel”) skal afgrænset til separate han-
15
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0016.png
delsenheder i institutterne. Også andre typer handelsaktiviteter
skal kunne adskilles fra de omfattede institutters kernebankfor-
retning (som må tage imod indskud mv.) til en separat handels-
enhed afhængigt af tilsynsmyndighedernes vurdering af risici.
Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet
påbegyndes, når Europa-Parlamentet har færdiggjort sin be-
handling af forslaget. Det er muligt, det vil ske under slovakisk
formandskab. Forhandlingerne i Europa-Parlamentet har så
vidt vides ikke bevæget sig siden efteråret 2015.
Kapitalmarkedsunionen
Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og beskæf-
tigelse i EU er der enighed om at etablere en såkaldt ”kapital-
markedsunion”, som skal omfatte alle 28 EU-lande. Formålet er
at styrke kapitalmarkederne i EU for at fremme investeringer
for særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), tiltræk-
ke flere investeringer til EU, og gøre det finansielle system mere
stabilt ved at åbne op for flere kilder til finansiering end bankfi-
nansiering. Der er tale om et langsigtet projekt med en række
delforslag, der vil blive fremsat og behandlet over de kommen-
de år, hvoraf konkrete lovforslag skal behandles efter den ordi-
nære EU-beslutningsprocedure. Projektet omfatter også gen-
nemførelsen af en række høringer.
Kommissionen har som en del af kapitalmarkedsunionen frem-
sat et forslag til at forbedre markedet for sekuritiseringer af høj
kvalitet samt et forslag til revision af det eksisterende prospekt-
direktiv. Der er redegjort for status for disse forslag nedenfor.
Kommissionen forventes desuden i løbet af sommeren 2016 at
fremsætte forslag om revision af forordningen om europæiske
venturekapitalfonde (EuVECA) og forordningen om europæi-
ske sociale iværksætterfonde (EuSEF).
Kommissionen ventes derudover senere i år at fremsætte for-
slag om minimumsharmonisering af insolvensretten, jf. ovenfor
om den fælles indskydergarantiordning.
ECOFIN forventes i 2. halvår 2016 at drøfte kapitalmarkeds-
unionen både overordnet og med afsæt i de konkrete initiativer.
Prospektforordningen
Kommissionen fremsatte 30. november 2015 forslag til en pro-
spektforordning, der skal afløse det gældende prospektdirektiv
fra 2003. Forslaget er en del af arbejdet med kapitalmarkeds-
unionen og skal gøre det nemmere at rejse kapital på kapital-
markederne i Europa.
Et prospekt indeholder oplysninger om en virksomhed, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel
på et reguleret marked. Forslaget sigter på at gøre det mindre
16
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0017.png
byrdefyldt for bl.a. SMV’er at udstede værdipapirer, at udarbej-
de prospekter og undtage flere udstedelser af værdipapirer fra
prospektpligt, men samtidig bevare et højt informationsniveau
til investorerne.
Der blev opnået enighed i Rådet under det nederlandske for-
mandskab i 1. halvår 2016. Trilogforhandlingerne ventes indledt
under det slovakiske formandskab.
Sekuritiseringsforslagene Kommissionen fremsatte 30. september 2015 forslag om sim-
ple, gennemsigtige og standardiserede sekuritiseringer (”STS-
sekuritiseringer”). Formålet er at understøtte udviklingen af et
sekuritiseringsmarked af høj kvalitet, som bidrager til finansie-
ringen af virksomheder og dermed vækst og jobskabelse.
En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et kreditinsti-
tut, udsteder værdipapirer såsom obligationer baseret på en
pulje af aktiver, fx en stor mængde udlån til små og mellemstore
virksomheder (SMV’er), så risikoen knyttet til disse udlån spre-
des og flyttes fra kreditinstituttet til investorerne.
Kommissionen har samtidig fremlagt forslag til ændring af kapi-
talkravet for kreditinstitutter ved udstedelse og investering i
STS-sekuritiseringer, så STS-sekuritiseringer kan udløse lavere
kapitalkrav. Hensigten er, at det lavere kapitalkrav skal afspejle
den lavere risiko ved STS-sekuritiseringer.
Rådet enedes om sagen under Luxembourgs formandskab i 2.
halvår 2015. Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin
holdning, og forhandlingerne med Parlamentet påbegyndes
muligvis først under maltesisk formandskab i 1.halvår af 2017.
Regulering af penge-
markedsfonde
Forslaget blev fremsat i september 2013 som led i Kommissio-
nens arbejde med den såkaldte skyggebanksektor (dvs. kredit-
formidling uden for det almindelige banksystem). Forslaget har
til formål at skærpe produkt- og likviditetsreguleringen af pen-
gemarkedsfonde og dermed adressere systemiske finansielle
risici, som sådanne fonde kan give anledning til. Pengemarkeds-
fonde tager imod investeringer af indskudslignende karakter
mhp. investering i ofte meget sikre, likvide og korte gældsin-
strumenter. Indskud i pengemarkedsfonde er modsat indestå-
ende i almindelige banker normalt ikke omfattet af nogen form
for garanti. Regelsættet i forslaget supplerer direktivet vedrø-
rende investeringsinstitutter (UCITS V) og direktivet om forval-
tere af alternative investeringsfonde (AIFMD).
Der blev opnået enighed i Rådet under nederlandsk formand-
skab i 1. halvår 2016. Trilogforhandlingerne ventes indledt un-
der det slovakiske formandskab.
17
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0018.png
Bekæmpelse af terrorfi- Rådet drøftede ultimo 2015 som følge af terrorangrebene i Paris
nansiering og revision af yderligere initiativer på området for bekæmpelse af terrorfinan-
direktivet om hvidvask siering. Kommissionens fremlagde 2. februar 2016 en hand-
lingsplan for arbejdet med bekæmpelse af terrorfinansiering.
Der må forventes løbende status for arbejdet på ECOFIN.
Kommissionen annoncerede samtidig, at man vil fremsætte
revision af 4. hvidvaskdirektiv i juli 2016. Kommissionen har
indtil videre tilkendegivet, at forslaget vil afspejle tiltagene i
handlingsplanen af 2. februar samt opfølgning på sagen om de
såkaldte ”Panama-papers”, og Tysklands, Storbritanniens,
Frankrigs, Italiens og Spaniens fælles erklæring om informati-
onsudveksling ang. ejerskab af selskaber m.v. Forslaget ventes
drøftet i Rådet under slovakisk formandskab.
Skatte- og afgiftssager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
Selskabsbeskatning
Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 forslag om en fælles
konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corpo-
rate Tax Base (CCCTB)).
Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande,
og betyder, at koncerner (eller grupper af selskaber)
kan vælge
at
opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-
regler. Indkomsten fordeles til beskatning mellem de berørte
lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land beskatter den del af
selskabets indkomst, som henføres til det pågældende land, med
sine egne selskabsskattesatser. Det er således kun metoden til
beregning af skattepligtig indkomst (skattebasen), der er fælles.
Der har reelt ikke siden fremsættelsen af forslaget været frem-
skridt i forhandlingerne om CCCTB-forslaget.
Kommissionen har i sin handlingsplan om fair og effektiv sel-
skabsbeskatning fra juni 2015 lagt op til, at CCCTB-forslaget fra
2011 vil blive trukket tilbage. Kommissionen har tilkendegivet,
at planen nu vil være inden udgangen af 2016 at fremsætte et
nyt forslag til en fælles selskabsbase (Common Corporate Tax
base, CCTB), som i første omgang alene vil være koncentreret
om fastlæggelse af selskabsskattebasen, således at opgørelse af
en konsolideret skattebase på koncernniveau bliver et trin to.
På den baggrund forventes det, at der vil være en indledende
drøftelse heraf under det slovakiske formandskab i 2. halvår
2016.
18
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0019.png
Forslag om hybrid mis-
match i forhold til tred-
jelande
Kommissionen ventes inden udgangen af 2016 at fremlægge et
direktivforslag vedr. såkaldte hybride mismatch i forhold til
tredjelande, dvs. regulering af de situationer hvor et EU-land og
et tredjeland skattemæssigt vurderer selskabsenheder eller fi-
nansielle instrumenter forskelligt. Forslaget vil være et supple-
ment til skatteundgåelsesdirektivet, der bl.a. indeholder regule-
ring af hybride mismatch mellem to EU-lande, men ikke i for-
hold til tredjelande.
Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under
det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.
Forslag om bedre proce-
durer til bilæggelse af
dobbeltbeskatningstvi-
ster
Kommissionen fremlagde i juni 2015 en handlingsplan for en
mere fair og effektiv selskabsbeskatning. Der bebudes heri bl.a.
tiltag, som kan bidrage til at forbedre procedurerne for tvistbi-
læggelse mellem EU-lande, der vedrører en dobbeltbeskatning.
I overvejelserne vil bl.a. indgå omfang og status for EU’s vold-
giftskonvention, i dag alene omhandler tvister om transfer pri-
cing spørgsmål. Kommissionen har tilkendegivet, at hensigten
er at fremlægge et forslag i løbet af sommeren 2016. Det er
uvist i hvilket omfang forslaget vil indebære lovgivningstiltag.
Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under
det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.
Revision af
rente/royaltydirektivet
Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-
dring af rente/royalty-direktivet fra 2003. Direktivet indeholder
regler om, at et EU-land ikke må beskatte renter og royalties,
der betales af et selskab i det pågældende land til et associeret
selskab i et andet EU-land, så man undgår dobbeltbeskatning.
Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kil-
debeskatning af renter og royalties fremover betinges af, at det
selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet
af beskatning af betalingen i dette land. Kommissionen foreslår
desuden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab
og et modtagende selskab er associeret, så den nuværende be-
tingelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte
eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct., således at flere tilfælde
vil være omfattet af direktivets regler. Herudover drøftes ind-
sættelsen af en bestemmelse om bekæmpelse af misbrug i form
af en obligatorisk minimumsbestemmelse (omgåelsesklausul).
Nogle EU-lande ser behov for at undersøge muligheden for at
indføre en bestemmelse om reel minimumsbeskatning som
betingelse for at det pågældende land skal undlade beskatning,
mens andre EU-lande omvendt ikke mener, at der skal indgå et
kriterium om reel minimumsbeskatning. Sagen ventes behandlet
i ECOFIN i 2. halvår 2016.
19
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0020.png
Afgift på finansielle
transaktioner (FTT)
På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne
opnås den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissi-
ons forslag fra 2011 om en afgift på finansielle transaktioner,
FTT. Kommissionen fremsatte den 14. februar 2013 forslag til
forstærket samarbejde om en fælles ordning for beskatning af
finansielle transaktioner. Forslaget skal indføre en harmoniseret
afgift på finansielle transaktioner blandt de EU-lande, der delta-
ger i det forstærkede samarbejde.
Politiske og tekniske drøftelser om det forstærkede samarbejde
pågår. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, deltager i
de tekniske og politiske drøftelser af forslaget til FTT som led i
det forstærkede samarbejde sammen med de deltagende lande,
men ikke-deltagende lande har ikke stemmeret.
Der er senest givet en status for sagen på ECOFIN 17. juni
2016. Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil
kunne opnås endelig enighed om. Sagen vil muligvis blive be-
handlet på ECOFIN i 2. halvår 2016.
Forslag om moms og e-
handel
Kommissionen forventes at fremsætte et direktivforslag om
moms og e-handel inden udgangen af 2016. Forslaget indgår i
strategien for det digitale indre marked samt i Kommissionens
momshandlingsplan, som blev offentliggjort i april 2016.
Forslaget ventes overordnet set at indeholde initiativer vedrø-
rende grænseoverskridende handel med varer, herunder tiltag
der bidrager til, at det bliver administrativt lettere for virksom-
heder at handle på tværs af EU-landenes grænser.
Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under
det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.
Adfærdskodeks for er-
hvervs-beskatning.
Mellemstatslig aftale af
1. december 1997.
Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre
skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,
varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at
EU-landene ophæver eller ændrer de ordninger, som er i strid
med kodeksen (”rollback”), og at landene ikke indfører nye
ordninger i strid med kodeksen (”standstill”). Gruppen arbejder
også med anti-misbrug, gennemsigtighed og informationsud-
veksling i sager om interne transaktioner mellem koncernfor-
bundne selskaber (såkaldt ”transfer pricing”), administrativ
praksis og forholdet til tredjelande. Der pågår en drøftelse om
adfærdskodeksgruppens mandat og arbejdsmetoder
ECOFIN ventes at behandle adfærdskodeksgruppens rapport
om gruppens arbejde under det slovakiske formandskab.
20
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0021.png
Statusrapport om be-
skatningsspørsmål be-
handlet i formandskabs-
perioden samt strukture-
ret dialog om skattepoli-
tikken under Konkur-
renceevnepagten (Euro-
pluspagten)
Ved afslutningen af det slovakiske formandskab, vil der blive
udarbejdet en rapport om de forskellige beskatningsspørgsmål,
der er arbejdet med i formandskabsperioden.
Samtidig vil det blive afgivet en rapport om den såkaldt struktu-
rerede dialog om skattepolitik inden for rammerne af Konkur-
renceevnepagten (”Europluspagten”), særligt med henblik på at
udveksle bedste praksis, undgå skadelig praksis og fremme for-
slag til at bekæmpe svig og skatteunddragelse.
Det ventes, at ECOFIN vil vedtage rapporter herom til Det
Europæiske Råd i december.
Andre sager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
IMF/G20-møder
ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-holdninger til
og følge op på IMF- og G20-møder, særligt IMF’s årsmøde 7.-
9. oktober 2016 og G20-møderne for økonomi- og finansmini-
stre samt centralbankchefer 23.-24. juli og 6. oktober 2016.
Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle governance-
spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status for forpligtel-
serne om at reducere de udviklede europæiske landes repræsen-
tation i IMF til fordel for udviklings- og vækstøkonomier.
21
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0022.png
Dagsordenspunkt 3:
Implementering af bankunionen
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
Der ventes på ECOFIN 12. juli 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af allerede
aftalte elementer vedr. bankunionen.
2. og 3. Baggrund og indhold
Der ventes på ECOFIN orienteret om status for gennemførelse af allerede aftalte
elementer i bankunionen, som er beskrevet nedenfor og uddybet i bilag 1.
Bankunionen bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af
nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD),
som gælder for hele EU28. BRRD etablerer princippet om finansiering af bank-
kriser ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-
in”). Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015. Alle EU-
lande har nu eller ventes snart fuldt at have implementeret BRRD.
Alle EU-lande har desuden nu eller ventes snart fuldt at have implementeret di-
rektivet om nationale indskydergarantiordninger (Deposit Guarantee Schemes –
DGS). Direktivet styrker bl.a. finansieringen af de nationale fonde. Fristen for
national implementering var juli 2015.
Etableringen af bankunionens fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund –
SRF) er forankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement –
IGA). IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres re-
spektive kreditinstitutters bidrag til SRF. IGA’en trådte i kraft 1. januar 2016.
Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes
kreditinstitutter) er påbegyndt og skal forløbe over en overgangsperiode frem til
2024. Som følge af EU28-reglerne i BRRD skulle alle EU-lande påbegynde at
opkræve bidrag hos deres respektive kreditinstitutter til deres nationale afviklings-
fonde i 2015, og som følge af IGA’en overføre de modtagne bidrag til deres re-
spektive nationale afdelinger af SRF pr. 31. januar 2016. Det har de fleste lande
ifølge de foreliggende oplysninger nu gjort, men der udestår fortsat enkelte lande.
Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015
desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden. Brofinan-
sieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af tilgode-
havender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke
er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Brofinansieringen vil tage
form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert af de deltagende lande
til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Kreditlinjerne vil blive reduceret i
takt med opbygningen af midler i SRF. Der var frist for etablering af brofinansie-
ringen 1. januar 2016. Ifølge de foreliggende oplysninger har ca. halvdelen af lan-
dene etableret deres brofinansiering.
22
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i
kraft 1. juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Danmark
ikke ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Orienteringen har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Orienteringen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høringer
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes at tage orienteringen til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget blev senest orienteret om status for gennemførelsen af bankunio-
nen i forbindelse med ECOFIN 17. juni 2016.
23
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0024.png
Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen
Tabel 1
Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, pr. 10. juni 2016
Overførsel af
Land
IGA BRRD-bidrag til Brofinansiering
SRF, jf. IGA
Østrig
Belgien
Cypern
Estland
Finland
Frankrig
Tyskland
Grækenland
Irland
Italien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Portugal
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Bulgarien
Kroatien
Tjekkiet
Danmark
Ungarn
Polen
Rumænien
Sverige
UK
Frist
Ikke underskriver af IGA
og skal ikke ratificere
Ikke underskriver af IGA
og skal ikke ratificere
Ultimo november 2015
31. januar 2016
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
-
-
Pågående
-
Ratificeret
-
-
Overført
Overført
Udestår
Overført
Overført
Overført
Overført
Udestår
Overført
Ikke overført – på
linje med IGA
1
Overført
Overført
Overført
Overført
Overført
Ikke overført – på
linje med IGA
1
Overført
Overført
Overført
-
-
-
-
-
-
-
Pågående
Pågående
Pågående
Pågående
Underskrevet
Underskrevet
Underskrevet
Ikke etableret
Ikke etableret
Underskrevet
Underskrevet
Underskrevet
Underskrevet
Underskrevet
Pågående
Pågående
Ikke etableret
Underskrevet
Ikke etableret
-
-
-
-
-
-
-
BRRD
Gennemført
Gennemført
2
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
1. januar 2015
DGS
Gennemført
Gennemført
2
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
2
Gennemført
Pågående
3
Gennemført
Primo juli 2015
Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge
IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af
landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft.
1
Italien og Portugal har ikke overført de midler
til SRF, som de har opkrævet iht. BRRD inden SRM’s ikrafttræden, ifølge det oplyste fordi midlerne er brugt til
krisehåndtering af nødlidende banker. Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) har vurderet, at den manglende
overførsel af midler er på linje med IGA’en. Brofinansiering: Der var frist for etablering af brofinansiering til SRF 1.
januar 2016. Pågående: Lande, hvor der er en dato for underskrivning. Ikke etableret: Lande, hvor der endnu ikke
forelægger informationer. BRRD: Direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Rådet oplyste d. 30.
november, at et tilstrækkeligt antal deltagende lande havde ratificeret IGA’en, så den kunne træde i kraft 1. januar
2016. DGS: Direktivet om nationale indskydergarantiordninger.
2
Lande hvor BRRD og DGS er delvist gennemført
og snart ventes fuldt gennemført.
3
Forventes ifølge det oplyste gennemført 1. juli 2016.
Kilde: Kommissionen og SRB.
24
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Dagsordenspunkt 4:
Vedtagelse af landeanbefalinger
KOM(2016) 321-348
1. Resume
Det Europæiske Råd (DER) godkendte 28.-29. juni 2016 EU’s landeanbefalinger for 2016
efter enighed herom på ECOFIN 17. juni 2016. ECOFIN’s stillingtagen og DER’s godken-
delse af landespecifikke anbefalinger om finanspolitik til Spanien og Portugal er dog udskudt, så
anbefalingerne kan afspejle Kommissionens forslag og Rådets stillingtagen til håndteringen af de
to landes henstillinger under Stabilitets- og Vækstpagten. På ECOFIN 12. juli 2016 vil Rå-
det formelt vedtage landeanbefalingerne for alle landene for 2016.
2. Baggrund
ECOFIN opnåede 17. juni 2016 enighed om udtalelser og landeanbefalinger vedr.
økonomisk politik, makroøkonomiske ubalancer mv. på baggrund af Kommissio-
nens udkast af 18. maj 2016. Der var generel støtte til anbefalingerne blandt lan-
dene. DER godkendte landeanbefalingerne 28.-29. juni 2016 mhp. formel vedta-
gelse på ECOFIN 12. juli, hvilket afslutter det europæiske semester 2016.
Kommissionen fremlagde som led i pakken med landeanbefalinger udkast til fi-
nanspolitiske landeanbefalinger til Spanien og Portugal, med en tekst som angiver,
at deres respektive frister for efterlevelse af deres henstillinger udskydes med ét år.
Kommissionen har dog endnu ikke fremlagt konkrete forslag under Traktatens
artikel 126 (om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud), og Rådet har
således heller ikke taget stilling til håndteringen af sagerne om de to lande inden
for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. Da landeanbefalinger hverken kan
erstatte eller danne grundlag for beslutninger under artikel 126, er stillingtagen til
de finanspolitiske landeanbefalinger til Spanien og Portugal udskudt til ECOFIN
12. juli 2016, hvor de opdateres i lyset af de konkrete beslutninger vedr. landene
under artikel 126, jf. særskilt dagsordenspunkt. Efterfølgende skal Rådet formelt
vedtage den samlede pakke med landeanbefalinger, herunder de finanspolitiske
anbefalinger til Spanien og Portugal.
Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk.
2 og artikel 148, stk. 4.
3. Formål og indhold
Der henvises til samlenotat vedr. ECOFIN 17. juni 2016 for en gennemgang af
anbefalingerne til EU-landene, herunder anbefalingerne til Danmark. For behand-
lingen af henstillinger under Stabilitets- og Vækstpagten til Portugal og Spanien
henvises til særskilt dagsordenspunkt.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres om landeanbefalingerne.
25
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national
økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af EU-landenes sta-
bilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer ventes at
have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang implementerin-
gen bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og reformer rettet mod
velfungerende produkt- og servicemarkeder samt styrket potentialet for vækst og
beskæftigelse i EU-landene. Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel enighed om de landeanbefalinger, der blev godkendt på ECO-
FIN 17. juni 2016 og tiltrådt på DER 28.-29. juni 2016.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte vedtagelsen af landeanbefalingerne, herunder landeanbefa-
linger til Portugal og Spanien, der afspejler de procedureskridt under Stabilitets-
og Vækstpagten, som der opnås enighed om.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om landeanbefalingerne har været forelagt Folketingets Europaudvalg for-
ud for ECOFIN 17. juni 2016 og har endvidere været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samråd 15. juni 2016
som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.
26
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0027.png
Dagsordenspunkt 5: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
ECOFIN ventes 12. juli 2016 at skulle tage stilling til håndteringen af Portugals og Spaniens
henstillinger.
Portugal har en henstilling med frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i 2015.
Portugals underskud i 2015 er i Kommissionens forårsprognose opgjort til 4,4 pct. af BNP, og
fristen er dermed ikke overholdt. Kommissionen vil foreslå Rådet at forlænge fristen med ét år til
2016.
Spanien har en henstilling med frist i 2016. Spaniens underskud i 2016 er i Kommissionens
forårsprognose skønnet til 3,9 pct. af BNP, og fristen ser dermed ikke ud til at blive overholdt.
Kommissionen vil foreslå Rådet at forlænge fristen med ét år til 2017.
Kommissionen ventes at fremsætte konkrete forslag til rådsbeslutninger om Portugal og Spanien i
starten af juli 2016, således at sagerne kan blive behandlet på ECOFIN 12. juli 2016.
Kommissionen har endnu ikke meddelt, hvorvidt de vurderer, at Portugal og Spanien har levet
op til deres hidtidige henstillinger. Kommissionen kan stille forslag om optrapning af under-
skudsprocedurerne med pålæg (en skærpet henstilling) og bøde til Portugal og Spanien, eller for-
slag om ”almindelige” reviderede henstillinger med en forlænget frist, afhængig af Kommissionens
vurdering af Portugals og Spaniens efterlevelse af deres henstillinger. Det er kun eurolande, som
har stemmeret i sager om eurolande relateret til Stabilitets- og Vækstpagten.
Det er uvist, hvordan EU-landene stiller sig ift. de konkrete beslutninger vedr. Portugals og
Spaniens henstillinger.
Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om finanspolitik, her-
under at landene efterlever deres henstillinger, så finanspolitikken understøtter tilliden og lave
renter samt en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og forebygger
nye gældskriser. Regeringen lægger også vægt på, at Kommissionen og Rådet håndhæver de fælles
regler på EU-niveau.
Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen følger procedurerne under Stabilitets- og Vækst-
pagten, herunder at der træffes de nødvendige processkridt på de relevante tidspunkter, for at
understøtte troværdigheden af de fælles regler. Regeringen vil nærmere vurdere Kommissionens
konkrete forslag i de to sager, når de foreligger.
2. Baggrund
Portugal har en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store under-
skud (EDP-henstilling) fra 2013 (som oprindeligt er fra 2009, men flere gange og
senest i 2013 er blevet forlænget) med frist for at bringe underskuddet under 3
pct. af BNP i 2015. Portugals underskud i 2015 er i Kommissionens forårsprog-
nose (af 3. maj 2016) opgjort til 4,4 pct. af BNP, og fristen er dermed ikke over-
holdt. I 2016 ventes ifølge forårsprognosen et underskud på 2,7 pct. af BNP.
27
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0028.png
Figur 1
Offentligt underskud og henstillinger for Portugal
Pct. af BNP
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
2008
2009
2010
2011
Offentligt underskud i pct. af BNP
2012
2013
Henst. 2009
2014
2015
Henst. 2012
Pct. af BNP
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
2016
Henst. 2013
Anm.: Søjlerne angiver de nominelle offentlige underskud, mens symbolerne angiver målene for disse underskud i
de enkelte år ifølge de respektive henstillinger. Henstillinger fra før 2012 indeholder ikke årlige mål for det
nominelle underskud, men kun en frist for at bringe underskuddet under 3 pct.-grænsen. Den vandrette streg
angiver 3 pct.-grænsen.
Kilde: Portugals henstillinger og forårsprognosen 2016
Spanien har en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store under-
skud (EDP-henstilling) fra 2013 (som også er fra 2009, men flere gange og senest i
2013 er blevet forlænget) med frist i 2016. Spaniens underskud i 2016 er i Kom-
missionens forårsprognose skønnet til 3,9 pct. af BNP, og fristen ser dermed ikke
ud til at blive overholdt. I 2017 ventes ifølge forårsprognosen et underskud på 3,1
pct. af BNP.
Figur 2
Offentligt underskud og henstillinger for Spanien
Pct. af BNP
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Pct. af BNP
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
Offentligt underskud pct af bnp
Henst. 2012
Henst. 2009 (apr.)
Henst. 2013
Henst. 2009 (nov.)
Anm.: Søjlerne angiver de nominelle offentlige underskud, mens symbolerne angiver målene for disse underskud i
de enkelte år ifølge de respektive henstillinger. Henstillinger fra før 2012 indeholder ikke årlige mål for det
nominelle underskud, men kun en frist for at bringe underskuddet under 3 pct.-grænsen. Den vandrette streg
angiver 3 pct.-grænsen.
Kilde: Spaniens henstillinger og forårsprognosen 2016
28
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Kommissionen oplyste 18. maj 2016 i en pressemeddelelse, at man vil foreslå Rå-
det at udskyde både Portugals og Spaniens frist med ét år. Kommissionen har
endnu ikke fremlagt konkrete forslag under Traktatens artikel 126 (om procedu-
ren for uforholdsmæssigt store underskud). Kommissionen fremlagde dog 18. maj
2016 (samtidig med pressemeddelelsen) et udkast til landespecifikke anbefalinger
til begge lande, med en tekst, som angiver, at deres respektive frister udskydes
med ét år.
Landespecifikke anbefalinger kan dog hverken erstatte eller danne grundlag for
beslutninger under artikel 126, og derfor er stillingtagen til de finanspolitiske lan-
deanbefalinger til Spanien og Portugal udskudt til ECOFIN 12. juli 2016, hvor de
opdateres i lyset af de konkrete beslutninger vedr. landene under artikel 126.
Kommissionen ventes at fremlægge sine konkrete forslag under artikel 126 i star-
ten af juli. Sagen ventes efterfølgende behandlet på ECOFIN 12. juli 2016.
Regler for forlængelser og optrapning af henstillinger
Lande, som ikke har nået målene eller ikke skønnes at nå målene for den nominel-
le saldo til fristen i en henstilling, kan ifølge Stabilitets- og Vækstpagten blive til-
delt en
revideret henstilling
med en forlænget frist og nye krav om strukturelle bud-
getforbedringer, uden yderligere påtale eller konsekvenser. Det kræver, at landene
har gennemført strukturelle budgetforbedringer på linje med kravene i henstillin-
gen, samtidig med at den økonomiske udvikling har været svagere end ventet på
tidspunktet for henstillingen.
Hvis betingelserne for en revideret henstilling omvendt ikke er opfyldt, skal
Kommissionen stille forslag til Rådet om en rådsbeslutning om manglende efter-
levelse af henstillingen. Disse regler gælder for alle EU-lande.
Kommissionen skal derudover, i sager om eurolande, foreslå at optrappe procedu-
ren med et
pålæg
(skærpet henstilling), og skal indenfor 20 dage efter rådsbeslut-
ningen om manglende efterlevelse fremsætte et forslag til en rådsbeslutning om at
tildele landet en
bøde
på 0,2 pct. af BNP. Kommissionen kan dog eventuelt foreslå
Rådet at nedsætte eller helt annullere bøden, hvis der foreligger særlige omstæn-
digheder.
Forslag under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i
TEUF artikel 126. I sager som har hjemmel i artikel 126, og som handler om et
euroland, er det kun eurolande (undtagen landet selv), som kan stemme, og der
træffes afgørelse med omvendt kvalificeret flertal (indført for eurolandene med
finanspagten fra 2012). Et eventuelt forslag om sanktioner kan nedsættes (eller
helt annulleres), hvis nedsættelsen har støtte af et kvalificeret flertal blandt euro-
landene.
29
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0030.png
3. Formål og indhold
Kommissionens vurdering af efterlevelsen af henstillingers krav, herunder om
strukturelle budgetforbedringer, er baseret på en helhedsvurdering, som inddrager
forskellige opgørelsesmetoder (se også bilag 1).
Kommissionen har endnu ikke meddelt, hvorvidt de vurderer, at Portugal og Spa-
nien har levet op til deres henstillinger. Det er således uvist, om Kommissionen vil
stille forslag om pålæg og bøde til Portugal og Spanien, eller om Kommissionen
blot vil foreslå nye ”almindelige” reviderede henstillinger med en forlænget frist.
Hvis Kommissionen stiller forslag om en bøde, vil det være første gang, at Stabili-
tets- og Vækstpagtens sanktionsmuligheder benyttes
1
.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder
efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,
vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på
den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark, herunder gen-
nem tilliden til de offentlige finanser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Flere lande har været skeptiske overfor Kommissionens udskydelse af den endeli-
ge stillingtagen til håndteringen af Portugal og Spanien til starten af juli.
Rådet har i et tidligere tilfælde i 2012 (vedr. Ungarn) suspenderet midler fra EU’s samhørighedsfond som følge af mang-
lende efterlevelse af en henstilling. Denne sanktionsmulighed er dog en del af betingelserne for støtte fra EU’s struktur- og
investeringsfonde og ligger udenfor rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.
1
30
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Det er uvist, hvordan landene stiller sig ift. de konkrete beslutninger vedr. Portu-
gals og Spaniens underskudsprocedurer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om fi-
nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, så finans-
politikken understøtter tilliden og lave renter samt en sund økonomisk udvikling i
de enkelte lande og i EU som helhed, og forebygger nye gældskriser. Regeringen
lægger også vægt på, at Kommissionen og Rådet håndhæver de fælles regler på
EU-niveau.
Regeringen finder det således vigtigt, at Kommissionen følger procedurerne under
Stabilitets- og Vækstpagten, herunder at man tager de nødvendige processkridt på
de relevante tidspunkter, for at understøtte troværdigheden af de fælles regler.
Regeringen vil nærmere vurdere Kommissionens konkrete forslag i de to sager,
når de foreligger.
Det bemærkes, at Danmark, som ikke-euroland, ikke har stemmeret i sager om
eurolande. Sagen er imidlertid relevant for Danmark, der er omfattet af de gene-
relle regler om finanspolitik i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten, herunder
regler om henstillinger og eventuelle beslutninger om utilstrækkelig efterlevelse af
henstillinger, dog ikke regler om pålæg og sanktioner.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om tildeling af Portugals og Spaniens nuværende henstillinger blev 18. juni
2013 forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 21.
juni 2013.
Der henvises til samlenotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 13.
juni 2013.
31
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0032.png
Bilag 1 – Tal for Portugals og Spaniens budgetforbedringer ifølge Kommissio-
nens vurderinger af deres stabilitetsprogrammer
Kommissionen vil foretage en helhedsvurdering af Portugal og Spanien på bag-
grund af forskellige indikatorer, bl.a.
struktursaldoen (EU’s metode)
2
, den korrigerede
struktursaldo
3
og den såkaldte ”bottom-up” metode
4
(dvs. summen af de direkte ef-
fekter af de enkelte finanspolitiske tiltag). En helhedsvurdering baseret på disse tre
indikatorer er ikke skrevet ind i reglerne, men er en del af den normale metode for
den praktiske gennemførelse af reglerne. Kommissionen har endnu ikke fremlagt
sine helhedsvurderinger af Portugal og Spanien, men har offentliggjort nogle tal
for de to landes budgetforbedringer i vurderingerne af landenes stabilitetspro-
grammer i maj, jf. nedenfor.
Portugal
Portugal fik ikke bragt sit
faktiske underskud
under 3 pct. af BNP til fristen i 2015
(underskuddet i 2015 udgjorde 4,4 pct. af BNP). Engangsudgifter til afvikling af
en bank (Banif) øgede isoleret set underskuddet i 2015 med ca. 1,4 pct. af BNP.
Tabel 1 viser de foreløbige tal for Portugals budgetforbedringer i henstillingsperi-
oden, som Kommissionen har offentliggjort i sin vurdering af Portugals stabili-
tetsprogram.
Tabel 1
Portugals offentlige finanser i henstillingsperioden 2013-2015
2013
Faktisk saldo
Anbefalet
Strukturel forbedring
Krav
Korrigeret strukturel forbedring
Krav
0,6
1,4
-4,8
-5,5
0,6
0,6
2014
-7,2
-4,0
1,1
1,4
2015
-4,4
-2,5
-0,6
0,5
0,1
0,5
2013-15 (i alt)
-
-
1,1
2,5
-0,1
2,5
Anm.: Kommissionen har ikke offentliggjort tal for Portugals budgetforbedringer opgjort med bottom-up metoden.
Kilde: Kommissionenes vurdering af Portugals stabilitetsprogram 2016 (beregningerne er dog baseret på
Kommissionens egen forårsprognose).
Spanien
Spanien var på sporet ift. henstillings mål for det
faktiske underskud
i 2014
5
, men i
2015 blev finanspolitikken lempet (målt ved struktursaldoen) og kravet om et no-
minelt underskud på højst 4,2 pct. af BNP blev overskredet. Spanien fik i forlæn-
Struktursaldo: Den offentlige saldo renset for konjunkturernes påvirkning og effekten af engangstiltag.
Korrigeret struktursaldo: Struktursaldoen korrigeret for effekten af dels uventet udvikling i den potentielle økonomiske
vækst og dels ændringer i vækstsammensætningen.
4
Bottom-up: I princippet en sammentælling af de enkelte finanspolitiske tiltags direkte effekter på udgifts- og indtægtspo-
ster, i stil med Finansministeriets opgørelse af direkte provenuvirkninger.
5
Underskuddet i 2014 er efterfølgende blevet oprevideret med 0,1 pct. af BNP og overskrider således nu kravet marginalt.
2
3
32
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0033.png
gelse heraf 9. marts 2016 en kommissionshenstilling
6
, som indskærpede, at det var
nødvendigt at gennemføre yderligere tiltag for at leve op til rådshenstillingens frist
i 2016. Spanien har dog stået uden en regering, siden parlamentsvalget i december
2015. Det vurderes som usandsynligt, at Spanien vil kunne nå at nedbringe under-
skuddet med yderligere 0,9 pct. af BNP, således at det kommer under 3 pct. af
BNP til fristen i år.
Tabel 2 viser de foreløbige tal for Spaniens budgetforbedringer i henstillingsperi-
oden, som Kommissionen har offentliggjort i sin vurdering af Spaniens stabili-
tetsprogram.
Tabel 2
Spaniens offentlige finanser i henstillingsperioden 2013-2016
2013
Faktisk saldo
Anbefalet
Strukturel forbedring
Krav
Korrigeret strukturel forbedring
Krav
Bottom-up forbedring
Krav
0,0
2,0
1,1
0,8
-6,9
-6,5
1,4
1,1
2014
5,9
-5,8
0,1
0,8
2015
-5,1
-4,2
-1,0
0,8
-0,7
0,8
-0,5
1,0
2013-15 (i alt)
-
-
0,6
2,7
-0,2
2,7
0,0
3,0
2016
-3,9
-2,8
-0,2
1,2
-0,2
1,2
0,0
1,5
Kilde: Kommissionenes vurdering af Spaniens stabilitetsprogram 2016 (beregningerne er dog baseret på
Kommissionens egen forårsprognose).
Kommissionen har siden two-pack’en (styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten fra 2013 gældende for eurolande) kunnet
tildele direkte henstillinger til eurolande om at gennemføre yderligere tiltag, hvis der er fare for manglende efterlevelse af en
rådshenstilling.
6
33
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Dagsordenspunkt 6:
2016
Opfølgning på det Det Europæiske Råd 28.-29. juni
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
ECOFIN ventes som opfølgning på Det Europæiske Råd (DER) 28.-29. juni 2016 at drøfte
EU’s investeringsplan, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI), og
EU’s eksterne migrationshåndtering. ECOFIN vil muligvis også følge op på DER fsva. status
for arbejdet med ØMU-rapporten, nationale produktivitetsråd og fælles eurolanderepræsentation
i Den Internationale Valutafond (IMF).
Der henvises desuden til samlenotat om øvrige emner på DER tilsendt Folketingets Europaud-
valg forud for ECOFIN 17. juni 2016.
2. Baggrund
ECOFIN ventes at følge op på DER 28.-29. juni 2016 og drøfte EU’s investe-
ringsplan, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI), og
EU’s eksterne migrationshåndtering.
EU’s investeringsplan og den europæiske strategiske investeringsfond (EFSI)
Kommissionen fremlagde 1. juni 2016 en meddelelse med en status for EU’s in-
vesteringsplan, herunder EFSI. Det er hensigten, at EFSI skal skabe nye private
investeringer for 315 mia. euro i perioden 2015-18 via garantier på 21 mia. euro,
heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet samt 5 mia. euro fra Den Europæiske Inve-
steringsbank (EIB). Kommissionen konkluderer i sin meddelelse, at EFSI er på
sporet og har skabt flere investeringer i Europa. Det fremgår, at projekter god-
kendt under EFSI på nuværende tidspunkt har skabt investeringer for 100 mia.
euro, hvor målet er 315 mia. euro.
Kommissionen fremsatte på den baggrund en række anbefalinger, bl.a. at:
EFSI styrkes og investeringsperioden 2015-18 forlænges.
Det investeringsrådgivende organ oprettet med EFSI (EIAH) skal styrkes
for at sikre mere målrettet vejledning lokalt vedr. investeringsprojekter.
Det bør undersøges, hvorvidt investeringsmodellen for EFSI kan udvides til
et nyt instrument for investeringer i tredjelande.
EU-landene bør etablere klare prioriteter, forberede konkrete
investeringsprojekter og tilstræbe større brug af finansielle instrumenter i
investeringsprojekter.
Forordningen om EFSI (vedtaget juni 2015) indebærer, at Rådet og Europa-
Parlamentet aktivt skal træffe en ny beslutning efter en uafhængig evaluering se-
nest i juli 2018 samt på forslag fra Kommissionen, hvis EFSI skal fortsætte efter
juni 2020. EFSI’s levetid fastlagt i forordningen er således længere end investe-
ringsperioden 2015-18, hvor EFSI har som mål at skabe 315 mia. euro i nye inve-
steringer. EIB skal midtvejsevaluere EFSI senest i januar 2017.
34
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Ekstern migrationshåndtering
Kommissionen fremlagde 7. juni 2016 et nyt migrationsudspil, hvor det foreslås,
at EU indgår strategiske partnerskabsaftaler med udvalgte tredjelande mhp. at
standse den aktuelle migrationsstrøm mod EU og styrke tilbagesendelsen af asyl-
ansøgere. Konkret foreslår Kommissionen at støtte lande, som samarbejder med
EU om at forhindre irregulær migration og tilbagetagelse af irregulære migranter.
Omvendt vil der være negative konsekvenser for de lande, der ikke samarbejder.
Kommissionens meddelelse indeholder desuden forslag om, at der oprettes en
ekstern investeringsfond, som skal adressere de grundlæggende årsager til migrati-
on på længere sigt. Konkret foreslås iværksættelsen af en ekstern investeringsplan,
som skal understøtte private investeringer i de lande, som migranterne kommer
fra. I den forbindelse skal der etableres en fond for eksterne investeringer, som
skal tilbyde bl.a. risikodeling og investeringsgarantier, med det formål at under-
støtte udvalgte tredjelandes udvikling. Fondens aktiviteter vil, ifølge Kommissio-
nen, i begyndelsen være fokuseret i Afrika og EU’s nabolande.
Samlet set beløber Kommissionens forslag sig til 14,2 mia. euro frem til 2020,
hvoraf 6,2 mia. euro øremærkes den eksterne investeringsfond. Størstedelen af
finansieringen (10,6 mia. euro) finansieres via omprioritering af eksisterende EU-
midler, mens EU-landene og eksterne donorer anmodes om bilaterale bidrag for
3,6 mia. euro.
EIB-bidrag til håndtering af migrations- og flygtningekrisen
På DER 17.-18. marts 2016 blev EIB opfordret til at præsentere et specifikt initia-
tiv til EU’s håndtering af migrations- og flygtningekrisen. EIB har foreslået et
bidrag, som delvist kan gennemføres inden for EIB’s nuværende mandat og res-
sourcer, og som delvist kræver nye ressourcer og en udvidelse af EIB’s mandat.
Ifølge EIB indebærer deres foreslåede initiativ et ekstra finansieringsbehov på 730
mio. euro i tilskud og yderligere 200 mio. euro i form af garantier fra EU’s budget.
3. Formål og indhold
DER 28.-29. juni 2016 vedtog konklusioner om EFSI. DER fremhævede, at EU’s
investeringsplan og særligt EFSI allerede har leveret konkrete resultater og leverer
et stort bidrag til at skabe private investeringer. Det fremhæves, at Kommissionen
snart vil fremsætte forslag om EFSI’s fremtid, som bør behandles hurtigt af Rådet
og Europa-Parlamentet.
Fsva. migrations- og flygtningedagsorden lagde DER op til, at alle instrumenter og
finansieringskilder skal mobiliseres for at understøtte EU’s migrationstiltag. Her-
udover blev Rådet inviteret til at undersøge finansieringsmuligheder ift. EIB’s
foreslåede initiativ for at sikre hurtig implementering. Kommissionen blev invite-
ret til at præsentere et ambitiøst forslag vedr. en ekstern investeringsplan i sep-
tember 2016. Dette forslag skal behandles som en prioritet af Rådet og Europa-
Parlamentet.
35
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Konklusionerne fremhæver, at DER gjorde status for arbejdet med færdiggørelsen
af ØMU’en, herunder køreplanen for færdiggørelsen af bankunionen (som blev
vedtaget på ECOFIN 17. juni 2016), og opfordrede til et videre arbejde. ECOFIN
17. juni 2016 vedtog et forslag fra Kommissionen til en EU-rådsanbefaling (”hen-
stilling”) om etablering af nationale produktivitetsråd. DER endosserede i sine
konklusioner anbefalingen.
Fsva. fælles eurolanderepræsentation i IMF besluttede ECOFIN 17. juni 2016 at
vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
De initiativer, som Kommissionen lægger op til i sin meddelelse om EFSI, vil
kunne have betydelige statsfinansielle konsekvenser via påvirkningen af EU’s
budget. Initiativerne vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervs-
mæssige konsekvenser, i det omfang de fremmer produktive og rentable investe-
ringer, som ellers ikke ville være blevet gennemført. Konsekvenserne vil skulle
vurderes nærmere i forbindelse med konkrete forslag.
Kommissionens kommende forslag vedr. en ekstern investeringsfond påvirker
EU-budgettet og kan desuden medføre direkte statsfinansielle konsekvenser i
form af et dansk bilateralt bidrag. Kommissionen lægger op til at finansiere den
eksterne investeringsfond for i alt 6,2 mia. euro, hvoraf halvdelen finansieres via
omprioriteringer fra EU’s budget og Den Europæiske Udviklingsfond (EDF). De
resterende 3,1 mia. euro foreslås finansieret fra medlemslandene og eksterne do-
norer. Afhængigt af hvorvidt andre aktører bidrager til fonden, kan forslaget om
en ekstern investeringsfond medføre et dansk bilateralt bidrag på op til 444 mio.
kr. Et eventuelt danske bidrag vurderes at kunne opgøres som udviklingsbistand
og dermed finansieres inden for bistandsrammen i overensstemmelse med
OECD’s kriterier herfor.
EIB’s bidrag til håndtering af flygtningekrisen vil have statsfinansielle konsekven-
ser via påvirkningen af EU-budgettet, såfremt bidraget finansieres herfra. Dan-
mark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. De satsfinansielle konsekvenser vil
afhænge af bidragets konkrete udformning og finansiering. Bidraget vil kunne
have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes ikke at have væ-
sentlige erhvervsmæssige konsekvenser.
36
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En stor del af EU-landene har udtrykt støtte til Kommissionens meddelelse vedr.
den eksterne migrationsindsats, herunder det kommende forslag om en ekstern
investeringsfond. En række lande har dog udtrykt bekymring fsva. den foreslåede
finansieringsmodel og Kommissionens opfordring til, at medlemslandene skal
bidrage til instrumentet uden om EU’s budget.
Flere lande vil formentlig være skeptiske over for forslag om styrkelse og forlæn-
gelse af EFSI allerede nu, da det endnu er for tidligt at tage stilling hertil, og først
bør ske senere på grundlag en af grundig evaluering. Andre lande vil formentlig
støtte sådanne forslag om en styrkelse og forlængelse.
EIB’s initiativ drøftes fortsat. Det er endnu uklart, hvad der vil kunne opnås enig-
hed om, herunder hvad angår finansiering.
10. Regeringens generelle holdning
EU’s investeringsplan og EFSI
Regeringen støtter EU’s investeringsplan, herunder EFSI som fastlagt i forord-
ningen herom. Det er dog regeringens vurdering, at en forlængelse af EFSI på
nuværende tidspunkt er præmatur. Der udestår således på nuværende tidspunkt en
grundig evaluering af, hvorvidt EFSI bidrager til at skabe nye investeringer og
vækst i EU. En grundig evaluering er ifølge EFSI-forordningen en betingelse for,
at Kommissionen kan stille forslag om forlængelse. Regeringen vurderer det hen-
sigtsmæssigt at afvente denne evaluering, inden der tages nærmere stilling til,
hvorvidt EFSI evt. skal fortsætte, og en beslutning herom haster ikke. Regeringen
lægger i forbindelse med eventuelle overvejelser om fortsættelse af EFSI afgøren-
de vægt på, at EU’s udgiftslofter respekteres.
Ekstern migrationshåndtering, herunder den eksterne investeringsfond
Regeringen finder, at Kommissionens udspil indeholder tiltag, der ses som et vig-
tigt supplement til EU’s øvrige indsats på migrations- og flygtningeområdet. Dette
gælder også det kommende forslag vedr. en ekstern investeringsfond. Det imøde-
kommes desuden, at Kommissionen lægger op til, at halvdelen af finansieringen af
den eksterne investeringsfond findes gennem omprioriteringer af eksisterende
EU-midler. Regeringen er dog skeptisk over for, at medlemsstaterne derudover
skal bidrage bilateralt og dermed uden om EU’s budget, der de facto er en omgå-
else af EU’s fastsatte udgiftslofter, da man pålægger medlemsstaterne at finansiere
EU-initiativer ud over budgettet. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at de
foreslåede initiativer finansieres med respekt for EU’s udgiftslofter.
EIB-bidrag vedr. migrations- og flygtningekrisen
Regeringen støtter på linje med DER-konklusionerne, at EIB leverer et bidrag til
håndtering af flygtningekrisen. Der lægges generelt vægt på, at bidraget i videst
37
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
mulige omfang gennemføres på grundlag af EIB’s nuværende mandat og finansie-
ringsmæssige ressourcer. Regeringen lægger afgørende vægt på, at EU’s udgiftslof-
ter overholdes.
Fsva. regeringens holdning til nationale produktivitetsråd og fælles eurolandere-
præsentation i IMF henvises til samlenotat ifm. ECOFIN 17. juni 2016. For rege-
ringens holdning til ØMU-rapporten henvises bl.a. til samlenotat ifm. ECOFIN
14. juli 2015.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forberedelsen af ovennævnte punkter til DER 28.-29. juni 2016 blev forelagt Fol-
ketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med forelæggelsen af ECO-
FIN 17. juni 2016.
38
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0039.png
Dagsordenspunkt 7:
Investeringsplanens tredje søjle
KOM(2014)903
1. Resume
ECOFIN skal 12. juli drøfte rammebetingelserne for investeringer i EU og i EU-landene –
den såkaldte ”tredje søjle” i investeringsplanen. Drøftelsen ventes at fokusere på udvalgte temati-
ske områder, navnlig rammebetingelser for investeringer i infrastruktur og netværksindustrier
samt rammerne for behandling af insolvens.
Regeringen er generelt positiv overfor investeringsplanens tredje søjle og fokus på at fremme ram-
mebetingelserne for investeringer. Det er en dansk prioritet, at EU’s dagsorden om at fremme
investeringer først og fremmest fokuserer på at fremme private investeringer.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde 26. november 2014 sit forslag til en investeringsplan.
Formålet med investeringsplanen er at fremme investeringerne i EU. Udover op-
rettelsen af en europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI) og etableringen
af en pulje for troværdige investeringsprojekter, lægger planen også op til en ind-
sats for at forbedre rammebetingelserne for investeringer – den såkaldte
tredje søjle
i investeringsplanen.
På EU-niveau fokuserer investeringsplanens tredje søjle på at fjerne barrierer på
EU-plan for investeringer og at styrke det indre marked, herunder markedet for
varer og tjenesteydelser, etablering af en kapitalmarkedsunion, det digitale indre
marked samt etablering af en energiunion.
Under investeringsplanens tredje søjle lægges ligeledes op til, at arbejdet på natio-
nalt niveau skal fokusere på at identificere og adressere barrierer for investeringer i
de enkelte EU-lande. Kommissionen har identificeret en række tematiske områ-
der
7
, hvor EU-landene bør nedbringe barriere for investeringer. Der er tale om: 1)
offentlig administration og erhvervsklima; 2) arbejdsmarked og uddannelse; 3) den
finansielle sektor og beskatning; 4) forskning og udvikling; og 5) sektorspecifik
regulering.
Bilag 1
præsenterer de tematiske områder samt tilhørende politiske
indsatsområder.
ECOFIN skal 12. juli 2016 drøfte den tredje søjle i investeringsplanen. Drøftelsen
ventes at tage udgangspunkt i udvalgte konkrete tematiske områder.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes at drøfte, hvordan rammebetingelserne for investeringer kan
forbedres, særligt i netværksindustrier og i infrastruktur, og hvordan behandling af
insolvens kan bidrage til at fremme investeringer.
7
Kommissionens arbejdspapir af 26. november 2015 vedr. barrierer for investeringer i EU-landene.
39
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0040.png
En velfungerende fysisk infrastruktur er afgørende for økonomien. Infrastruktur
forbinder forbrugere og producenter og skaber mere integrerede markeder, og
Kommissionen forventer, at øgede investeringer i infrastruktur vil kunne under-
støtte efterspørgslen på kort sigt og forbedre vækstpotentialet på mellemlang sigt.
På trods af behov for investeringer i infrastruktur i flere EU-lande og de ventede
positive effekter af sådanne investeringer, eksisterer der en række barriere for in-
vesteringerne på dette område. Der er bl.a. tale om komplicerede godkendelses-
procedurer og procedurer for offentlige indkøb ifm. offentlige investeringsprojek-
ter. Endvidere begrænses offentlige investeringer i infrastruktur af manglende eller
begrænsede finanspolitiske råderum i mange EU-lande. ECOFIN ventes at drøfte,
hvorvidt rammebetingelserne for investeringer i infrastruktur kan forbedres, og
hvorvidt der kan tiltrækkes private investeringer til at supplere offentlige investe-
ringer i infrastruktur, herunder gennem benyttelse af offentlig-private partnerska-
ber.
Netværksindustrier, der består af transport-, energi- og kommunikationsindustri-
erne, udgør en betydelig del af den samlede europæiske økonomi. Samtidig er
disse industrier blandt de mindst integrerede i EU, og en yderligere integration af
disse vil kunne have positive effekter på væksten i EU. Investeringer i netværksin-
dustrier er komplekse, da projekterne ofte er omfattende og har lang løbetid, alt
imens industrierne ofte er underlagt en hastig teknologisk udvikling. Pålidelig,
forudsigelig og effektiv regulering af disse industrier er derfor essentiel for at til-
trække investeringer. På ECOFIN ventes en drøftelse af, hvorvidt barrierer for
investeringer i netværksindustrier kan mindskes på nationalt niveau, og hvorledes
indsatsen skal prioriteres på EU-niveau, herunder ift. at styrke det indre marked.
Fortsat høje gældsniveauer i mange europæiske virksomheder forhindrer dem i at
foretage nye investeringer. Den fortsat høje gæld kan bl.a. tilskrives kombinatio-
nen af lav inflation og svag vækst i flere EU-lande, men også lange og komplice-
rede procedurer for behandling af insolvens. Bedre procedurer for behandling af
insolvens vil kunne bidrage til en hurtigere omstrukturering og afvikling af gæld
og dermed mindske virksomhedernes renteomkostninger og risiko for konkurs,
hvilket vil øge virksomhedernes investeringslyst. Effektive insolvensprocedurer vil
ligeledes bidrage til at sikre, at ikke-levedygtige virksomheder og investeringer
afvikles hurtigere og mere effektivt, og at samfundets ressourcer herefter kan allo-
keres til mere produktive virksomheder. Endvidere kan hurtigere og mere effekti-
ve procedurer for behandling af insolvens nedbringe andelen af misligholdte lån i
banksektoren, hvilket vil øge bankernes mulighed for og lyst til at stille finansie-
ring til rådighed for virksomhederne og dermed øge virksomhedernes investe-
ringsmuligheder. Mere effektive, forudsigelige og pålidelige rammer for behand-
ling af insolvens vil således kunne understøtte private investeringer. ECOFIN
ventes at drøfte potentielle tiltag til at forbedre rammerne for insolvens samt mu-
ligheder for en øget harmonisering på dette område, hvilket også skal ses i lyset af
arbejdet i retning af etablering af en kapitalmarkedsunion.
40
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om den konkrete sag. Europa-
Parlamentet har tidligere ytret støtte til det styrkede fokus i EU på fremme af in-
vesteringer. Parlamentet støtter generelt Kommissionens investeringsplan.
5. Nærhedsprincippet
Sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i den forstand, at der i drøf-
telserne fokuseres på at adressere de relevante investeringsbarrierer på det rette
niveau, herunder på nationalt niveau, i de tilfælde hvor barriererne er landespeci-
fikke.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Initiativer til fremme af investeringerne i EU, herunder bedre rammebetingelser
for investeringer, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i
det omfang der kan mobiliseres investeringer, som bidrager til et højere og mere
stabilt niveau af velstand og beskæftigelse.
Investeringsplanens tredje søjle vil kunne have positive erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser, i det omfang tiltag til at skabe bedre rammebetingelser for investeringer
bidrager til at fremme virksomhedernes adgang til finansiering og sikrer mere ef-
fektiv, forudsigelig og pålidelig regulering af virksomhederne.
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte investeringsplanens tredje søjles fokus på at
forbedre rammebetingelserne for investeringer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter prioriteterne i investeringsplanens tredje søjle om at forbedre
rammebetingelserne for investeringer. Regeringens ser den tredje søjle som en af
de vigtigste dele af investeringsplanen og lægger vægt på, at øvrige tiltag i investe-
ringsplanen, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer, under-
støttes af tiltag til at forbedre rammebetingelserne for investeringer. Det er en
dansk prioritet, at indsatsen for at fremme investeringer først og fremmest foku-
serer på at fremme og mobilisere private investeringer.
Regeringen ser positivt på det øgede fokus på at forbedre rammebetingelserne for
investeringer i infrastruktur, herunder brug af offentlig-private partnerskaber. Re-
geringen støtter endvidere, at der fokuseres på at forbedre rammebetingelserne for
41
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
investeringer i netværksindustrier og ser drøftelsen heraf som et vigtigt bidrag til
det videre arbejde med at styrke det indre marked.
Regeringen støtter, at flere lande øger deres fokus på at forbedre rammerne for
insolvens, og at landene i fællesskab deler erfaringer og praksis på dette område
for at sikre effektiv, forudsigelig og pålidelig konkursbehandling. Procedurer for
behandling af insolvens afhænger dog af nationale juridiske præferencer og tradi-
tioner og evt. tiltag bør indrettes med respekt for den nationale kompetence på
området.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Investeringsplanen, herunder dennes tredje søjle, blev forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til orientering forud for ECOFIN 27. januar 2015.
42
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0043.png
Bilag 1 – Kommissionens tematiske områder for fremme af investeringer
Overordnede tematiske områder
Politiske indsatsområder
- Reguleringsmæssige- og administrative byrder
- Offentlig administration
- Offentlige indkøb og offentlig-private partnerskaber
Offentlig administration og erhvervsklima
- Retssystem
- Rammer for insolvens
- Konkurrence og rammebetingelser
- Jobbeskyttelse og arbejdsmarkedskontrakter
Arbejdsmarked og uddannelse
- Løn og løndannelse
- Uddannelse, færdigheder og efteruddannelse
- Beskatning
Finansiel sektor og beskatning
- Adgang til finansiering
- Regulerede erhverv og detailhandel
Sektorspecifik regulering
- Konstruktion og telekommunikation
- Energi og transport
- Samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv
Forskning, udvikling og innovation
- Finansiering af forskning, uddannelse og innovation
Kilde: Kommissionens arbejdspapir af 26. november 2015 vedr. udfordringer for investeringer i EU-landene
43
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Dagsordenspunkt 8:
Forberedelse af G20-møde den 23.-24. juli 2016
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
ECOFIN vil forberede den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og central-
bankchefer i Chengdu, Kina, 23.-24. juli 2016. Drøftelserne på G20-mødet ventes at fokusere
på bl.a. den økonomiske situation og landenes implementering af G20-vækststrategierne, fremme
af investeringer i infrastruktur, reformer af finansiel regulering og tilsyn, internationalt skatte-
samarbejde og styrkelse af den internationale finansielle arkitektur, herunder IMF’s rolle. Der
må også ventes en drøftelse i G20 af konsekvenserne af Storbritanniens afstemning om udtræden
af EU.
2. Baggrund
Kina overtog 1. december 2015 det roterende formandskab for G20. Der afholdes
topmøde for G20-landenes stats- og regeringschefer 4.-5. september 2016 i Hang-
zhou, Kina. De økonomiske og finansielle emner vil blive forberedt af G20-
landenes finansministre og centralbankchefer på mødet 23.-24. juli. G20-
formandskabet overgår i 2017 til Tyskland.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes at forberede den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til
G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 23.-24. juli 2016 i Chengdu,
Kina. EU vil på G20-mødet være repræsenteret ved det slovakiske formandskab
og Kommissionen i fællesskab.
Fra EU’s side ventes man på G20-mødet blandt andet at lægge vægt på følgende:
Økonomiske situation og implementering af G20-landenes vækststrategier
Fra EU’s side lægges vægt på, at G20-landene bør anvende alle de nødvendige
økonomisk-politiske redskaber – pengepolitiske, finanspolitiske, finansielle og
strukturpolitiske – til at sikre stærk, holdbar og balanceret vækst. G20-landene bør
føre en ansvarlig og fleksibel finanspolitik, som understøtter den økonomiske
aktivitet samtidig med at økonomiernes modstandsdygtighed styrkes og at gælds-
byrden er på et holdbart spor. Det er vigtigt, at G20-landene accelererer imple-
menteringen af deres nationale vækststrategier for at opfylde den fælles vækstam-
bition – som blev aftalt på G20-topmødet i november 2014 – om at løfte G20-
landenes samlede BNP-niveau i 2018 med mindst 2 pct. i forhold til det niveau,
som skønnedes at være konsistent med landenes reformplaner fra efteråret 2013.
Som led i G20-landenes implementering af vækstfremmende strukturreformer bør
sammensætningen og effektiviteten af de offentlige finanser styrkes med henblik
på at fremme produktivitet, inklusion, beskæftigelse og vækst.
Investeringer og infrastruktur
EU støtter arbejdet i G20 med at fremme effektive offentlige og private investe-
ringer af høj kvalitet. Der lægges vægt på, at G20 fortsat skal tilskynde institutio-
44
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0045.png
nelle investorer (fx pensionskasser eller lign.) til at investere i langsigtede projek-
ter, og EU ser særligt frem til yderligere tiltag fra de multilaterale udviklingsbanker
mhp. at tiltrække nye former for private ressourcer til langsigtet finansiering af
investeringsprojekter, samtidig med at udviklingsbankerne fortsætter arbejdet med
at optimere sine balancer og aktiviteter.
Finansiel regulering og tilsyn
Fra EU’s side lægges vægt på, at momentum bør opretholdes i implementeringen
af de internationalt aftalte finansielle reformer, og at effekten af reformerne bør
overvåges nøje for at undgå eventuelle større og utilsigtede konsekvenser. Der er
behov for, at G20 fremadrettet prioriterer arbejdet med regulering af og tilsyn
med afledte finansielle produkter (derivater). Derudover vil konsistent implemen-
tering i G20 af de fælles standarder for globalt systemisk vigtige bankers samlede
kapacitet til absorbering af tab (TLAC) og sikring af effektivt samarbejde om
grænseoverskridende afvikling være centrale prioriteter for G20. EU lægger vægt
på, at G20 støtter Baselkomitéens arbejde og sikrer konsistent implementering af
komitéens standarder. Det gælder særligt arbejdet med at justere dele af Basel III-
rammerne inden udgangen af 2016, uden at det fører til signifikant højere samlede
kapitalkrav på tværs af banksektoren. Endelig bør G20 overvåge mulige begyn-
dende risici og sårbarheder i det finansielle system, herunder fra skyggebanksekto-
ren.
Bekæmpelse af terrorfinansiering, hvidvask m.v.
EU lægger som topprioritet vægt på fuld gennemsigtighed i det endelige ejerskab
for både selskaber og trustfonde mhp. at bekæmpe hvidvask, terrorfinansiering,
skatteunddragelse og -undgåelse samt korruption. Der insisteres fra EU’s side på
registrering af alle juridiske enheder, og det er afgørende, at internationale partne-
re sætter samme høje standard som EU. Alle lande skal bl.a. sikre fuld implemen-
tering af standarderne om gennemsigtighed i det endelige ejerskab af selskaber
m.v., som er udarbejdet af FN og Financial Action Task Force (FATF), og etable-
re registre med informationer om endeligt ejerskab, som skal være tilgængelige for
alle relevante myndigheder. Fra EU’s side støttes initiativet fra de fem største EU-
lande
8
til automatisk udveksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber
mv. og EU opfordrer OECD til sammen med FATF at udvikle fælles standarder
herfor.
Internationalt skattesamarbejde
Fra EU’s side betones vigtigheden af rettidig og globalt bred implementering af de
internationalt aftalte standarder for beskatning, herunder særligt aftalerne under
OECD-anbefalingerne rettet mod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlæg-
ning inden for selskabsbeskatningen (”Base Erotion and Profit Shifting” - BEPS).
EU bekræfter opfordringen til alle lande og jurisdiktioner til senest i 2018, som led
i implementeringen af den globale standard fra 2014 om udveksling af skatteop-
8
Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland og UK.
45
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
lysninger, rent faktisk at påbegynde automatisk informationsudveksling om finan-
sielle indeståender landene imellem.
Styrkelse af den internationale finansielle arkitektur, herunder IMF reformer
Fra EU’s side støttes arbejdet i G20 vedr. landenes håndtering af store og omskif-
telige internationale kapitalbevægelser. Der lægges vægt på, at berørte lande i før-
ste omgang bør sikre bl.a. sunde økonomiske politikker og makroprudentielle
rammer. EU lægger vægt på sikringen af et velfinansieret og kvotebaseret IMF og
ser frem til den kommende evaluering af om IMF’s ressourcer er tilstrækkelige.
IMF bør styrke sit samarbejde med de regionale finansieringsarrangementer (som
fx eurolandenes ESM) – også uden for kriseperioder – med henblik på at sikre et
stærkt globalt finansielt sikkerhedsnet. Samtidig opfordrer EU IMF til at evaluere
sine lånefaciliteter med henblik på at kunne understøtte lande udsat for økono-
misk eller finansiel ustabilitet og usikkerhed. De udviklede europæiske lande be-
kræfter deres tilsagn fra 2010 om at reducere sin repræsentation i IMF med 2 stole
til fordel for emerging markets og udviklingslande. De skridt, der allerede er taget,
har effektivt ført til en betydelig reduktion i landenes repræsentation i IMF’s be-
styrelse.
Klimafinansiering
Fra EU’s side støttes arbejdet i G20 med at identificere de vigtigste barrierer for
grønne investeringer og på baggrund af landeerfaringer se på mulighederne for at
styrke mobiliseringen i det internationale finansielle system af privat kapital til
grønne investeringer. G20 skal bl.a. følge op på Parisaftalen fra december 2015
(COP21) og fokusere på praktiske løsninger, der kan forberede aftalens imple-
mentering.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Over-
ordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæfti-
gelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.
46
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
47
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0048.png
Dagsordenspunkt 9:
Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2016
KOM(2016)374
1. Resume
Kommissionens og ECB ventes at fremlægge beretninger vedrørende konvergenssituationen i lande
med dispensation for deltagelse i ØMU’ens tredje fase, dvs. eurosamarbejdet. Kommissionen og
ECB vurderer, at ingen af de vurderede lande opfylder kravene til euromedlemskab.
2. Baggrund
I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst
hvert andet år, eller på anmodning fra et land med dispensation fra eurosamarbej-
det, aflægge beretninger til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet
undersøger, hvorvidt landene eller landet med dispensation opfylder adgangskra-
vene vedrørende konvergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med Trak-
taten og ESCB/ECB-statutten.
Indholdet af konvergensrapporterne er underlagt Traktatens artikel 140 stk. 1.
Denne artikel kræver, at det undersøges, hvorvidt hver af de pågældende EU-
medlemslandes nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut,
er forenelig med Traktatens artikel 130 og 131 (om ECB og de nationale central-
bankers uafhængighed m.v.), samt med statutten for Det Europæiske System af
Centralbanker (ESCB) og ECB. Dette aspekt vedrører den såkaldte juridiske kon-
vergens.
Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt det enkelte
land med dispensation har opnået en høj grad af økonomisk konvergens, der kan
betragtes som vedvarende og ikke blot midlertidig.
De økonomiske konvergenskriterier indebærer, at et EU-land som betingelse for
optagelse i euroen, skal:
udvise en høj grad af prisstabilitet.
Dette kræver en gennemsnitlig inflationstakt
over 12 måneder, som ikke overstiger den gennemsnitlige inflationstakt i
de højst tre lande, der har opnået de bedste resultater med hensyn til pris-
stabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Den 12-måneders referencepe-
riode løber aktuelt fra maj 2015 til april 2016, og referenceværdien er be-
regnet til 0,7 pct. Referenceværdien for inflationstakten er beregnet som
det ikke-vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige 12-måneders inflati-
onstakt i Bulgarien (-1,0 pct.), Slovenien (-0,8 pct.) og Spanien (-0,6 pct.)
plus de 1,5 procentpoint.
9
Cypern og Rumænien havde i samme periode inflationsrater på -1,8 pct. hhv. -1,3 pct., hvilket ifølge Kommissionen afveg
betragteligt fra den gennemsnitlige inflation i euroområdet som helhed, som var på 0,1 pct. Afvigelsen skyldtes exceptionel-
le forhold i de pågældende lande, og det havde ifølge Kommissionen således ikke været retvisende at medregne disse to
landes inflation i fastsættelsen af inflationskriteriet. Der er præcedens for, at Kommissionen fraregner såkaldte ”outliers” i
fastsættelsen af inflationskriteriet.
9
48
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
opnå holdbare offentlige finanser.
Det kræver, at medlemslandet har opnået en
offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort under-
skud som fastslået i Traktatens artikel 126 stk. 6. Det indebærer, at det på-
gældende land på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en
rådsbeslutning om, at landet har et uforholdsmæssigt stort underskud.
Landet kan være omfattet af en sådan beslutning, hvis det ikke overholder
referenceværdierne på 3 pct. for det offentlige budgetunderskud og 60 pct.
af BNP for den offentlige gæld i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten.
Det offentlige budgetunderskud må ikke overstige referenceværdien med
mindre underskuddet er faldet væsentligt og vedvarende, og har nået et
niveau tæt på 3 pct., eller underskuddet er exceptionelt og midlertidigt, og
ligger tæt på 3 pct. Endvidere må den offentlige gæld ikke overstige 60 pct.
af BNP, med mindre gældskvoten mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig
60 pct. af BNP med en tilfredsstillende hastighed.
overholde de normale udsvingsmarginer i det europæiske monetære systems valutakurs-
mekanisme (ERM II) i mindst to år
forud for undersøgelsen uden devaluering
over for euroen og forekomsten af særlige spændinger i øvrigt. Den be-
tragtede periode hvori ovennævnte skal være opfyldt løb fra 19. maj 2014
til 18. maj 2016.
dokumentere den varige karakter af den konvergens,
medlemsstaten med dispen-
sation har opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekanismen, som
afspejlet i de gennemsnitlige nominelle langfristede rentesatser. Dette kræ-
ver en lang rente, som over 12 måneder ikke overstiger den tilsvarende
gennemsnitlige rente i de højst tre lande, der har opnået de bedste resulta-
ter med hensyn til prisstabilitet, med mere end 2 procentpoint. I referen-
ceperioden fra maj 2015 til april 2016 er referenceværdien beregnet til 4,0
pct. Referenceværdien er beregnet som det ikke-vægtede gennemsnit af
den gennemsnitlige lange rente i Bulgarien (2,5 pct.), Slovenien (1,8 pct.)
og Spanien (1,8 pct.) plus de 2 procentpoint.
Der tages som beskrevet i Traktatens artikel 140 stk. 1 også andre relevante fakto-
rer i betragtning når EU-landenes opfyldelse af konvergenskriterierne vurderes,
herunder forhold som niveauet af markedsintegration, udviklingen i betalingsba-
lancens løbende poster samt enhedslønomkostninger og andre prisindeks.
På nuværende tidspunkt udgøres gruppen af lande med dispensation fra deltagelse
i ØMU’ens tredje fase af Bulgarien, Kroatien, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet
og Ungarn. Disse
lande er forpligtigede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat
at de opfylder adgangskravene i Traktaten.
Danmark har en undtagelse, og er der-
for ikke genstand for evaluering i konvergensrapporterne og er ikke forpligtet til at
træde ind i eurosamarbejdet, når adgangskravene er opfyldt.
Storbritannien har
også en undtagelse.
49
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0050.png
3. Formål og indhold
Kommissionen og ECB ventes på ECOFIN-mødet at fremlægge redegørelser om
konvergenssituationen
i landene med dispensation for deltagelse i ØMU’ens tredje
fase, dvs. eurosamarbejdet.
Det er Kommissionens og ECB’s vurderinger, at der ikke er nogen af de vurdere-
de lande, som opfylder alle konvergenskriterierne for eurooptagelse,
jf. tabel 1.
Kommissionen ventes på den baggrund ikke at fremsætte forslag om optagelse af
nye lande i eurosamarbejdet.
Tabel 1
Oversigt over landenes opfyldelse af konvergenskriterierne
Offentlig
saldo¹
Bulgarien
Kroatien
Polen
Rumænien
Sverige
Tjekkiet
Ungarn
Referenceværdi
p.m. Spanien
p.m. Slovenien
-2,1
-3,2
-2,6
-0,7
0,0
-0,4
-2,0
-3,0
Offentlig
gæld¹
26,7
86,7
51,3
38,4
43,4
41,1
75,3
60,0
Inflation
(pct.)
-1,0
-0,4
-0,5
-1,3
0,9
0,4
0,4
0,7
-0,6
-0,8
Lang rente
(pct.)
2
2,5
3,7
2,9
3,6
0,8
0,6
3,4
4,0
1,8
1,8
Opfyldelse
af ERM II-
kriteriet
Deltager ikke
Deltager ikke
Deltager ikke
Deltager ikke
Deltager ikke
Deltager ikke
Deltager ikke
Lovgivning-
ens forene-
lighed
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Anm.: Grøn markering betyder at kriteriet er opfyldt.
1)
Pct. af BNP i 2015.
2)
12 måneders gennemsnit, maj 2015 - april 2016.
Kilde: Kommissionens Konvergensrapport, juni 2016.
Næste konvergensvurdering af EU-landene med dispensation fra eurosamarbejdet
ventes at finde sted i 2018.
Om end Danmark ikke er genstand for en konvergensvurdering fra Kommissio-
nen i denne sammenhæng, vurderes Danmark at opfylde betingelserne for euro-
deltagelse. Inflationen i Danmark lå i den pågældende referenceperiode på 0,2 pct.
og den lange rente på 0,8 pct., hvilket er under referenceværdierne på 0,7 pct. hhv.
4,0 pct. Den offentlige saldo var i 2015 på -2,1 pct. af BNP og den offentlige brut-
togæld på 40,2 pct., hvilket ligger også ligger under de fastsatte referenceværdier.
Danmark har endvidere deltaget gnidningsfrit i ERM II siden 1. januar 1999.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
50
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om Kommissionens og ECB’s vurdering af, at der ikke er
nogen af de vurderede lande med dispensation, som opfylder de nødvendige betin-
gelser for deltagelse i euroen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens og ECB’s vurdering af, at der ikke er nogen af de
vurderede lande med dispensation, som opfylder de nødvendige betingelser for del-
tagelse i euroen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
51
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Dagsordenspunkt 10:
Status for Basel-komitéens arbejde
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
På ECOFIN 12. juli 2016 ventes Kommissionen at give en status vedr. den internationale
Basel-komités udarbejdelse af reguleringsstandarder på det finansielle område. Der er ikke lagt
op til konkrete beslutninger herom på det kommende ECOFIN.
Der henvises til tidligere samlenotater vedr. Basel-standarder og bankunionen forelagt Folketin-
gets Europaudvalg, især notaterne forud for ECOFIN 8. december 2015, 8. marts 2016 og
17. juni 2016.
2. Baggrund og formål
På ECOFIN 12. juli 2016 ventes en status for Basel-komitéens udarbejdelse af
reguleringsstandarder på det finansielle område på baggrund af den finansielle
krise. Standarderne er vejledende og har ikke direkte lovgivningsform, men stan-
darderne ventes omsat i lovgivning, herunder i EU. Basel-komitéens aktuelle ar-
bejde vedrører særligt resterende standarder under Basel III og nye standarder
under Basel IV:
Et gearingskrav (Basel III)
Krav om stabil finansiering (NSFR) (Basel III)
Et revideret kapitalgulv (Basel IV)
Revision af standardmetoden (Basel IV)
Revision af metoden for interne modeller (Basel IV)
Revisionen af EU’s kapitalkravsregler (CRD IV/CRR), som blev vedtaget i 2013,
implementerer størstedelen af de såkaldte Basel III-standarder. Resterende Basel
III-standarder i form af et gearingskrav og NSFR forventes indført i EU med en
kommende revision af CRD IV/CRR, hvor Kommissionen ventes at fremsætte
forslag ultimo 2016. Forslaget forventes også at indeholde et krav om nedskriv-
ningsegnede passiver (TLAC), efter anbefaling fra Financial Stability Board (FSB
– finansielt forum for G20-lande). Herefter vil forslaget skulle forhandles mellem
Rådet og Europa-Parlamentet.
Basel-komitéen arbejder aktuelt på nye standarder, de såkaldte Basel IV-
standarder. Disse er endnu under udarbejdelse og ventes ikke at indgå i den
kommende revision af CRD IV/CRR, men ventes evt. først indført i EU senere.
Forslag herom vil skulle forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Formålet med dette arbejde er generelt at reducere udsving i kreditinstitutternes
risikobaserede kapitalkrav og dermed kapitalgrundlag, som ikke kan forklares af
forskelle i reelle risici. Formålet er i sammenhæng hermed at styrke tilliden til insti-
tutternes kapitalgrundlag. Formålet er ifølge Basel-komitéen ikke i sig selv at øge
kapitalkravet til institutterne væsentligt.
52
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Der er ikke lagt op til konkrete beslutninger på det kommende ECOFIN om gen-
nemførelse i EU af Basel-standarder. Det er generelt endnu uklart, i hvilken form
Kommissionen vil lægge op til, at standarderne gennemføres i EU.
Indhold og status for de ovenfor nævnte standarder er beskrevet nedenfor.
Det bemærkes, at gennemførelsen i EU af Basel-standarder indgår i en bredere
kontekst om styrkelse af bankunionen, som indebærer en fælles indskydergaranti
(EDIS), tiltag til yderligere reduktion af risiko for bankkriser, samt en fælles per-
manent offentlig bagstopper (”backstop”) for den fælles afviklingsfond (SRF).
Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig finansiering, hvis nedskrivning
om aktionærer og kreditorers tilgodehavender (bail-in) og de sektorfinansierede
midler i SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut.
Gennemførelse af Basel-standarder i EU indgår som et risikoreduktionstiltag og
vil vedrøre EU-lovgivning og vil derfor omfatte alle EU-lande.
3. Formål og indhold
Et gearingskrav (Basel III)
I Basel III indgår et gearingskrav på 3 pct., og evt. højere for globale systemiske
banker (G-SIBs). Basel-komitéen lægger op til, at kravet skal gælde fra 2018. Et
gearingskrav er et minimumskrav til gearingsgraden, dvs. et kreditinstituts kapital-
grundlag set ift. dets samlede ikke-risikovægtede eksponeringer, fx udlån.
Gearingskravet er et ikke-risikovægtet kapitalkrav, hvor alle eksponeringer tildeles
samme kapitalkrav, uanset risiko. Det er i modsætning til de nuværende risikoba-
serede kapitalkrav, hvor kapitalkravene afhænger af risikoen på fx udlån. Et gea-
ringskrav vil være et supplement til de nuværende risikobaserede kapitalkrav.
Formålet med et gearingskrav er generelt at sikre et minimum af egenkapital i kre-
ditinstitutter, uafhængigt af risikoen på eksponeringerne. Gearingskravet kan bi-
drage til at imødegå opbygningen af en for lav gearingsgrad og reducere risikoen
for, at kreditinstitutter får behov for at reducere deres eksponeringer markant i
løbet af kort tid med finansielle og realøkonomiske konsekvenser til følge. Det
skal ses i lyset af, at når kreditinstitutter har en lav gearingsgrad, så vil et givent tab
alt andet lige kunne medføre et større behov for institutterne for at reducere deres
eksponeringer og opnå samme gearingsgrad igen, sammenlignet med hvis institut-
tet i udgangspunktet havde en højere gearingsgrad.
Basel-komitéen har endnu ikke endeligt færdiggjort sin standard om gearingskra-
vet. Det ventes at ske i september 2016. Den europæiske bankmyndighed (EBA)
skal udarbejde en rapport og en anbefaling til Kommissionen om, hvorvidt og i
hvilken form et gearingskrav bør indføres i EU. Både rapporten fra EBA og Ba-
53
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
sel-komitéens endelige standard forventes at danne basis for Kommissionens for-
slag om et gearingskrav. Rapporten ventes offentliggjort i juli 2016.
Krav om stabil finansiering (NSFR) (Basel III)
Basel III indeholder et krav om stabil finansiering (NSFR). NSFR skal sikre, at
institutternes udlån og andre aktiver i højere grad skal være stabilt finansieret, dvs.
være finansieret af finansieringskilder med tilstrækkeligt lange løbetider. Kravet
om stabil finansiering skal konkret sikre, at kreditinstitutter til enhver tid vil kunne
fortsætte deres forretningsaktiviteter, herunder det eksisterende udlån, mindst 1 år
ud i fremtiden uden at skulle tilføre ny finansiering.
Basel-komitéen lægger op til, at NSFR skal indføres fra 2018. EBA har lavet en
rapport i december 2015, som anbefaler, at EU indfører et NSFR-krav på linje
med standarden fra Basel-komitéen.
Et revideret kapitalgulv (Basel IV)
Basel-komitéen arbejder på at revidere det såkaldte kapitalgulv (”Basel I-gulvet”),
der gælder for kreditinstitutter, der opgør deres kapitalbehov (kapitalkrav) efter de
såkaldte interne modeller (IRB-metoden – Internal Rating-Based), hvilket i praksis
er de kreditinstitutter, som er udpeget som værende systemisk vigtige – SIFI’erne.
Brug af IRB-metoden betyder, at kreditinstitutter – inden for regulering og tilsyn
– bruger egne interne risikomodeller til at estimere de risikovægte, der indgår i
opgørelsen af deres risikovægtede eksponeringer. De risikovægtede eksponeringer
er grundlaget i fastsættelsen af kapitalkravet til kreditinstitutterne. Under stan-
dardmetoden er risikovægte for de forskellige eksponeringsklasser regulerings-
mæssigt fastsatte og er ens for alle institutter. Standardmetoden anvendes primært
af de mindre kreditinstitutter.
Regler om kapitalgulve – alt efter udformningen – indebære en eller flere nedre
grænser for institutternes risikovægte beregnet ved interne modeller og dermed en
nedre grænse for kapitalkravet til institutterne (kapitalbehovet). Reglerne sætter
således en nedre grænse for, hvor lavt et kreditinstitut må vurdere risikoen på fx
sine udlån, og derfor også hvor lidt egenkapital instituttet må holde for at dække
denne risiko. Basel-komitéen har endnu ikke truffet beslutning om kapitalgulvets
konkrete konstruktion. Når de nedre grænser for institutternes risikovægte er hø-
jere end de risikovægte, som institutterne selv beregner, så siges de nedre grænser
at være bindende. De indebærer så et højere risikobaseret kapitalkrav sammenlig-
net med hvad det ville have været i fraværet af grænserne.
Formålet med et kapitalgulv er generelt det samme som med et gearingskrav, dvs.
sikre et minimumsniveau af kapital uafhængigt af risikoen på et instituts ekspone-
ringer. Kapitalgulve kan potentielt indsnævre forskelle i risikovægte og i kapital-
krav og imødegå, at der ikke kommer forretningsområder med uholdbart lave
risikovægte.
54
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Basel-komitéen har foreløbigt skitseret niveauet for det reviderede kapitalgulv til
60-90 pct. af kapitalkravet opgjort efter den reviderede standardmetode, som Ba-
sel-komitéen aktuelt også arbejder på (se uddybning nedenfor).
Basel-komitéen forventes at komme med sit endelige forslag til revideret kapital-
gulv i slutningen af 2016.
Revision af standardmetoden (Basel IV)
Basel-komitéen arbejder aktuelt på en revision af standardmetoden til opgørelse af
et kreditinstituts kapitalbehov. Kapitalkravet opgjort under standardmetoden er et
risikobaseret kapitalkrav, dvs. kapitalkravet tager højde for risikoen på de forskel-
lige eksponeringstyper. Under standardmetoden er risikovægte for de forskellige
eksponeringsklasser reguleringsmæssigt fastsatte og er ens for alle institutter.
Standardmetoden danner grundlag for beregning af kapitalgulvet, hvorved det
også vil få betydning for SIFI’erne, der anvender IRB-metoden, jf. ovenfor.
Arbejdet med at revidere standardmetoden er en del af Basel-komiteens arbejde
med at reducere udsving i institutternes kapitalprocenter, som ikke kan forklares
af forskelle i reelle risici, samt styrke tilliden til institutternes kapitalgrundlag ved at
forbedre konsistens og sammenlignelighed på tværs af institutterne.
De risikovægte som følger af den nuværende standardmetode baserer sig i nogle
tilfælde på eksterne kreditvurderinger, hvor det lægges til grund, at eksponeringer
med en lavere kreditvurdering indebærer større risiko og derfor en højere risiko-
vægt og modsat. Basel-komitéen lægger mht. den reviderede standardmetode op
til, at anvendelsen af eksterne kreditvurderinger begrænses. Dette sker for at styr-
ke institutternes egen overvågning og risikostyring. Basel-komitéen ønsker også
med forslaget at fjerne de nationale valgmuligheder i reguleringen for at øge sam-
menligneligheden i kapitalkravene på tværs af institutter. Disse valgmuligheder
giver mulighed for forskellige tilsynsbaserede vurderinger under standardmetoden.
Basel-komitéen forventes at komme med sit endelige forslag til revideret stan-
dardmetode i slutningen af 2016.
Revision af metoden for interne modeller (Basel IV)
Med Basel II-standarderne, som er gennemført i EU i 2007, kan kreditinstitutter –
inden for regulering og tilsyn – benytte interne modeller (IRB-metoden) til opgø-
relse af deres kapitalbehov.
Basel-komitéen arbejder på at revidere rammerne for brug af IRB-metoden. Revi-
sionen har to overordnede formål. Formålet med ændringerne er at øge sammen-
ligneligheden af opgørelsen af kapitalbehovet på tværs af institutter, og at mindske
forskellene i forskellige institutters beregninger.
Basel-komiteen lægger bl.a. op til, at anvendelsen af IRB-metoden begrænses på
nogle typer af eksponeringer (porteføljer). Det gælder særligt porteføljer, hvor der
55
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
ikke er et tilstrækkeligt datagrundlag, hvorfor Basel-komitéen vurderer, at det ikke
her er hensigtsmæssigt, at institutterne anvender IRB-metoden.
Basel-komitéen foreslår derudover at sætte nye minimumsværdier for de paramet-
re, som IRB-institutterne har tilladelse til selv at beregne. De vedrører særligt pa-
rametre for sandsynligheden for misligholdelse (dvs. sandsynligheden for at en
låntager ikke kan tilbagebetale sit lån til kreditinstitutter), kreditinstituttets tab gi-
vet misligholdelse og eksponeringens størrelse ved misligholdelse. Disse paramet-
re indgår i institutternes IRB-metoder og har i sidste ende betydning for, hvor
stort institutternes kapitalbehov opgøres til at være.
Basel-komitéen forventes at komme med sit endelige forslag til revision af meto-
den for interne modeller i slutningen af 2016.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ved nye lovgivningsforslag fra Kommissionen til gennemførelse af Basel-
standarder i EU, vil Europa-Parlamentet være medlovgiver. Europa-Parlamentets
nærmere holdning til de overfor beskrevne Basel-standarder kendes endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gennemførelse af Basel-standarder i EU vil kunne have konsekvenser for gæl-
dende dansk ret. Disse vil skulle vurderes nærmere, når der måtte bliver fremsat
konkrete forslag.
7. Statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelse af Basel-standarder i EU ventes som udgangspunkt ikke at have
statsfinansielle konsekvenser Dette vil dog skulle vurderes nærmere, når der måtte
bliver fremsat konkrete forslag.
8. Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelse af Basel-standarder i EU kan have samfunds- og erhvervsøkono-
miske konsekvenser. Disse konsekvenser vil skulle vurderes nærmere, når konkre-
te forslag måtte blive fremsat.
Generelt kan det have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske effekter at
adressere risici, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være håndteret i den eksi-
sterende regulering. Gennemførelse af Basel-standarder i EU kan dog også give
problemer for kreditinstitutter såsom dansk realkredit, givet dansk realkredits sær-
lige forretningsmodel med boliglån med lav risiko. Basel-standarderne er generelt
udformet med store internationale banker for øje og ikke særlige forretningsmo-
deller som dansk realkredit. Konsekvenserne for dansk realkredit af gennemførel-
sen af Basel-standarder i EU vil afhænge af, i hvilken form de gennemføres i EU.
56
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
9. Høringer
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Det bemærkes, at Basel-komitéen løbende har haft åbne høringer om sine overve-
jelser om kommende ændringer i standarderne.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes at kunne tage en status for Basel-komitéens arbejde til efterret-
ning. Landene ventes generelt at støtte gennemførelsen af Basel-standarder i EU.
11. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage status for Basel-komitéens arbejde til efterretning.
Regeringen finder det af største vigtighed, at gennemførelsen i EU af globale
standarder i EU, herunder fra Basel-komitéen, tager hensyn til særlige europæiske
forhold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit, da det ellers
kan få store negative konsekvenser for danske realkreditinstitutter og Danmark.
Det er en central prioritet for regeringen i EU-arbejdet med finansiel regulering.
Regeringen finder det centralt, at det risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør ryg-
raden i kapitalkravsreguleringen i EU, og at det dermed i udgangspunktet er de
risikobaserede krav, som stiller det højeste kapitalkrav til institutterne (binder in-
stitutterne). Dette er relevant ved indførelsen af ikke-risikobaserede kapitalkrav
som et gearingskrav og et revideret kapitalgulv. Dette vurderes generelt hensigts-
mæssigt, givet at der er en række fordele forbundet med risikobaserede kapital-
krav. Risikobaserede kapitalkrav, som er reguleret og under tilsyn, understøtter en
hensigtsmæssig fordeling af kapital i økonomien og tilskynder kreditinstitutterne
til hensigtsmæssig at tage og styre risiko. Regeringen lægger generelt vægt på, at
kapitalkrav bedst muligt afspejler eksponeringers risiko.
Der henvises også til regeringen holdning i samlenotater vedr. Basel-standarder og
bankunionen forelagt Folketingets Europaudvalg, især notaterne forud for ECO-
FIN 8. december 2015, 8. marts 2016 og 17. juni 2016.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Samlenotater vedr. styrkelse af bankunionen, herunder gennemførelse af Basel-
standarder i EU, er forelagt Folketingets Europaudvalg bl.a. forud for ECOFIN 8.
december 2015, 8. marts 2016 og 17. juni 2016. Regeringen har udarbejdet grund-
og nærhedsnotat om forslaget til fælles indskydergaranti (EDIS), som er tilsendt
Folketingets Europaudvalg d. 13. januar 2016.
57
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Dagsordenspunkt 11:
Kommissionens meddelelse om gennemsigtighed og
kampen mod skatteunddragelse mv.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
Kommissionen ventes på ECOFIN 12. juli at præsentere en meddelelse, der opsummerer den
hidtidige indsats for at øge gennemsigtigheden og styrke kampen mod skatteunddragelse og skat-
teundgåelse i form af aggressiv skatteplanlægning mv. samt kommer med bud på yderligere tiltag.
Der ventes alene en overordnet drøftelse af sagen, eftersom der endnu ikke er fremlagt nye kon-
krete forslag.
2. Baggrund
Kommissionen har over de seneste år præsenteret en række forslag for at styrke
samarbejdet i EU om at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse i form af
aggressiv skatteplanlægning mv. og øge gennemsigtigheden:
ECOFIN enedes 14. oktober 2014 om en ændring af direktivet om admini-
strativt samarbejde på skatteområdet (DAC2), der indebærer automatisk
udveksling af oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder om fi-
nansielle konti og renteindtægter mv. Reglerne implementerer en OECD-
standard på området. I forlængelse heraf er også indgået aftaler om automa-
tisk informationsudveksling med Schweiz, Liechtenstein, Andorra og San
Marino, og en lignende aftale ventes snarest med Monaco.
ECOFIN enedes 6. oktober 2015 om endnu en ændring i direktivet om
administrativt samarbejde (DAC3), der indebærer automatisk udveksling af
oplysninger om skatteafgørelser mellem myndighederne i EU-landene fra
2017. Reglerne var en reaktion på de såkaldte Lux-leaks. Kommissionen
forfølger i forlængelse af Lux-leaks også aktivt sager, hvor særlige skatteinci-
tamenter til udvalgte virksomheder kan udgøre ulovlig statsstøtte.
ECOFIN enedes 8. marts 2016 om yderligere en ændring i direktivet om
administrativt samarbejde (DAC4), der indebærer krav til store virksomhe-
der om at rapportere til myndighederne om deres aktiviteter og selskabs-
skattebetalinger opdelt på de lande, virksomheden er aktiv i (såkaldt ”land
for land”-rapportering), og at myndighederne skal udveksle denne informa-
tion. Reglerne implementerer ligeledes en OECD-standard på området.
I tillæg til allerede indførte krav om offentlighed om skattebetalinger for
finansielle institutioner, udvindingsindustrier mv., foreslog Kommissionen i
april 2016 offentlighed om de større virksomheders skattebetalinger opdelt
på de EU-lande, de er aktive i, samt på skattely (og aggregeret for resten af
verden). Forslaget forhandles aktuelt i konkurrenceevnerådet (COMPET)
som ændring af regnskabsdirektiverne.
ECOFIN enedes 25. maj 2016 om en ekstern strategi på skatteområdet,
herunder at igangsætte arbejdet med en fælles EU-sortliste over usamar-
bejdsvillige jurisdiktioner på skatteområdet. Kommissionen ventes snarest
at præsentere en foreløbig vurdering af alle tredjelande for adfærdskodeks-
58
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0059.png
gruppen mhp. hurtig identifikation af lande til yderligere dialog senere i år.
Kommissionen vil også drøfte en evt. international sortliste med OECD.
ECOFIN enedes 17. juni 2016 om ”skatteundgåelsesdirektivet” med en
række regler rettet mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning (bl.a.
udsprunget af OECD’s anbefalinger på området).
I lyset af især Panama-skandalen
10
finder Kommissionen og mange EU-lande, at
der bør gøres mere. Der ventes alene en overordnet drøftelse af sagen på ECO-
FIN, og ikke forhandlinger herom, eftersom der endnu ikke er fremlagt nye kon-
krete forslag.
3. Formål og indhold
Kommissionen ventes at præsentere en meddelelse, der opsummerer den hidtidige
indsats for at øge gennemsigtigheden og styrke kampen mod skatteunddragelse og
aggressiv skatteplanlægning, jf. ovenstående oversigt.
Det ventes også, at meddelelsen vil komme med forslag til yderligere skridt for at
følge op på de problemer, der bl.a. blev synliggjort i forbindelse med Panama-
skandalen og sikre mere fair, transparent og effektiv beskatning. Det ventes at
gælde:
Kommissionen opfordrer til hurtig enighed om den kommende revision af
hvidvaskdirektivet (se separat dagsordenspunkt). Det gælder også tiltag om
udveksling af information mellem myndighederne om ejerskab af selskaber
mv. som evt. vil blive understøttet af en yderligere revision af direktivet om
administrativt samarbejde på skatteområdet.
Kommissionen overvejer desuden aktuelt mulige tiltag, herunder gennem-
sigtighedskrav, rettet mod banker og andre mellemmænd, der er involveret i
skattely-transaktioner. Kommissionen vil igangsætte en høring herom i ef-
teråret. Der lægges op til tæt samarbejde med OECD og andre.
Kommissionen vil løbende overvåge behovet for yderligere (horisontale)
tiltag ift. beskyttelse af whistleblowers i tillæg til de beskyttelsesforanstalt-
ninger som allerede er påkrævet i en række specifikke retsakter (fx det gæl-
dende hvidvaskdirektiv), under respekt for nærhedsprincippet.
Kommissionen ventes (som tidligere annonceret) at præsentere et nyt for-
slag inden årets udgang vedr. en fælles konsolideret selskabsskattebase
(CCCTB) i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan fra juni
2015 om en mere fair og effektiv selskabsbeskatning. Der henvises til sam-
lenotatet oversendt til Folketinget forud for ECOFIN 8. december 2015.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
3. april 2016 blev der offentliggjort endnu en af de såkaldte skattely-lækager (”Panama Papers”) med omkring i alt 11
mio. dokumenter. Ifølge pressen har bl.a. bankerne været involveret i at hjælpe deres kunder med at lave skattelykonstruk-
tioner via Panama.
10
59
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
5. Nærhedsprincippet
Det vurderes generelt, at formålet med de oplistede tiltag bedst kan adresseres på
EU-plan, da skatteundgåelse mv. er et grænseoverskridende fænomen. En nærme-
re vurdering af nærhedsprincippet vil afhænge af de konkrete forslag.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ingen konsekvenser for gæl-
dende dansk ret. En nærmere vurdering af de lovgivningsmæssige konsekvenser af
kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle
konsekvenser. En nærmere vurdering af eventuelle statsfinansielle konsekvenser
af kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfundsøko-
nomiske konsekvenser. Det ventes at de nævnte kommende tiltag vil have positive
samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at forhindre
skatteundgåelse mv. En nærmere vurdering må imidlertid afvente det konkrete
forslag.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv erhvervsøkono-
miske konsekvenser. En nærmere vurdering af eventuelle erhvervsøkonomiske
konsekvenser af kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Øvrige EU-lande ventes overordnet at være positive over for nye tiltag til bekæm-
pelse af skatteunddragelse mv., men de nærmere holdninger til de enkelte elemen-
ter kendes endnu ikke.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er støtter aktivt tiltagene mod skatteunddragelse mv. og vil generelt
være positivt indstillet overfor Kommissionens meddelelse og eventuelle nye til-
tag.
Man vil fra
dansk side tage nærmere stilling til konkrete nye forslag i takt med,
at de bliver fremsat.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. De hidtidige tiltag
mod skatteunddragelse mv. har været forelagt Folketingets Europaudvalg, herun-
60
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
der forud for ECOFIN-møderne 14. oktober 2014, 6. oktober 2015, 8. marts
2016, 25. maj 2016 og 17. juni 2016.
61
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0062.png
Dagsordenspunkt 12:
Makrofinansiel assistance til Jordan 2016-2017
KOM(2016)431
1. Resume
EU-Kommissionen har d. 29. juni 2016 efter anmodning fra Jordan fremsat et forslag om
yderligere makrofinansiel assistance til Jordan på 200 mio. euro. Der lægges op til, at assistan-
cen ydes som et lån udbetalt i to rater af 100 mio. euro, hvor første rate udbetales ultimo 2016
og anden rate udbetales i foråret 2017. Det ventes, at udgifterne forbundet med lånetilsagnet kan
afholdes inden for EU’s eksisterende budgetrammer. Sagen er ikke på ECOFIN’s dagsorden,
men ventes godkendt senere i 2016.
2. Baggrund
Jordan er omfattet af EU’s naboskabspolitik og kan dermed komme i betragtning
til makrofinansiel assistance (MFA). MFA er bistand til at lette kortvarige beta-
lingsbalancevanskeligheder i tredjelande
11
som supplement til lån fra den interna-
tionale valutafond (IMF).
EU har tidligere ydet MFA til Jordan, som i december 2013 fik godkendt et lån på
i alt 180 mio. euro. MFA-lånet blev givet som supplement til et IMF-program til
Jordan på 2 mia. USD, som blev afsluttet i august 2015. I forbindelse med IMF-
programmet gennemgik Jordan en omfattende finanspolitisk konsolidering, for-
bedrede sin betalingsbalance samt opbyggede sin valutareserve,
jf. tabel 1.
De første 100 mio. euro af MFA-lånet blev udbetalt i februar 2015. Første udbeta-
ling var forsinket adskillige måneder, idet Jordan i forbindelse med landets IMF-
program skulle styrke den jordanske lovgivning om offentlig gæld. Sidste del af
MFA-lånet på 80 mio. euro blev udbetalt i oktober 2015, efter de sidste lånebetin-
gelser var opfyldt.
På trods af de makroøkonomiske tiltag og omfattende støtte er Jordans økonomi
fortsat plaget af den usikre politiske og sikkerhedsmæssige situation i regionen
særligt i Syrien og Irak. Af samme grund drøfter Jordan og IMF i øjeblikket en
efterfølger til det forrige IMF-program. Det nye IMF-program forventes at have
en størrelse på 1 mia. USD og falde på plads i løbet af sommeren 2016. Det nye
IMF-program kommer formentlig til at strække sig over tre år og indbefatter be-
tingelser om nye økonomiske justeringer og reformer.
Kommissionen begrunder forslaget til yderligere makrofinansiel assistance på 200
mio. euro med tre forhold. For det første har Jordan problemer med et vedvaren-
de underskud på betalingsbalancen. For det andet skal Jordan tilbagebetale tidlige-
re lån særligt i 2016. For det tredje er der et behov for yderligere opbygning af
MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU.
MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA
kan tage form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf. MFA skal supplere og på visse områder sikre
merværdi ift. IMF-programmer. MFA sigter efter at understøtte makroøkonomisk stabilitet, herunder en holdbar betalings-
balanceudvikling.
11
62
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0063.png
landets valutareserve. Derudover har den regionale ustabilitet medført lavere tu-
risme, et fald i udenlandske investeringer (FDI) samt blokerede handelsruter. I
relation til konflikten i Syrien har Jordan modtaget i omegnen af 1,3 mio. syriske
flygtninge, hvilket har lagt yderligere pres på Jordans statsfinanser, offentlige ser-
vice og infrastruktur. Finansieringsbehovet er særligt stort i 2016 og 2017, hvor
bistanden fra IMF vil være begrænset.
Det foreslåede beløb på 200 mio. euro er betydeligt mindre end de 350 mio. euro,
som den jordanske regering har efterspurgt. Kommissionen vurderer dog, at lå-
nets størrelse er hensigtsmæssigt i lyset af et opdateret skøn af Jordans finansie-
ringsbehov samt overvejelser omkring byrdedeling og manøvrerum indenfor EU-
budgettet.
Nedenstående tabel viser udvalgte økonomiske nøgletal for Jordan i perioden
2013 til 2017.
Tabel 1
Jordan, udvalgte makroøkonomiske indikatorer 2013-2017
2013
BNP pr. indbygger (USD)
Real BNP-vækst (pct.)
Indbyggertal (mio. pers.)
Arbejdsløshed
(procent af arbejdsstyrken)
5.152
2,8
6,53
12,6
2014
5.375
3,1
6,68
11,9
2015
(foreløbig)
5.513
2,4
6,82
13,6
2016
2017
(forventet) (forventet)
5.705
3,2
6,98
14,6
1
5.932
3,7
7,13
-
Offentlige indtægter og udgifter
Offentlig gæld (pct. af BNP)
Samlede offentlige indtægter inkl.
bistand (pct. af BNP)
Samlede offentlige udgifter (pct. af
BNP)
Offentlig saldo (pct. af BNP)
Offentlig saldo ekskl. bistand
(pct. af BNP)
86,7
24,1
35,3
-11,1
-4,7
89,0
27,9
38,0
-10,3
-4,5
93,4
25,0
29,0
-3,5
-5,2
92,1
25,1
30,4
-3,4
-3,7
89,1
25,7
30,8
-2,0
-2,5
Eksterne indikatorer
Betalingsbalancens løbende poster
inkl. bistand (pct. af BNP)
Gæld til udlandet (pct. af BNP)
Internationale reserver (USD mio.)
Internationale reserver
(i måneders import)
Direkte udenlandske indgående
investeringer (pct. af BNP)
-10,3
65,1
12.060
5,2
5,3
-6,6
63,9
14.973
7,0
5,2
-8,8
66
15.678
7,8
2,9
-6,4
64,5
16.100
7,4
3,5
-5,6
62,7
16.471
7,5
6,0
Anm.:
1)
Første kvartal.
Kilde: De jordanske myndigheder og Den Internationale Valutafond (IMF).
63
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 212 og vedtages efter den almindelige lov-
givningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Jordan har 3. marts 2016 anmodet EU om yderligere makrofinansiel assistance
(MFA) på 350 mio. euro. Anmodningen skete som opfølgning på en aftale fra
konferencen ”Supporting Syria and the Region” afholdt i London 4. februar 2016,
hvor EU forpligtede sig til at give 200 mio. euro i MFA-lån til Jordan.
Kommissionen har d. 29. juni 2016 fremsat forslag om makrofinansiel assistance
til Jordan på 200 mio. euro i form af lån over to udbetalinger (100 mio. euro i
ultimo 2016 og 100 mio. euro i foråret 2017). Det ventes, at forslaget skal behand-
les af Rådet (ECOFIN) inden udgangen af 2016.
IMF skønner, at Jordan samlet set har et finansieringsbehov på 3,2 mia. USD over
perioden 2016 til 2017,
jf. tabel 2.
Det store finansieringsbehov skyldes primært tre
faktorer: et stort underskud på betalingsbalancen, behov for at opbygge udenland-
ske reserver over perioden 2016-2017 og forventninger til store afdragsbetalinger
på eksisterende lån, specielt i 2016. Når der tages højde for nettoudbetalinger (for-
skellen mellem udbetalinger fra IMF og tilbagebetalinger til IMF) på eksisterende
IMF-programmer samt udbetalinger fra Verdensbanken vil Jordan have et forven-
tet residualt (tilbageværende) finansieringsbehov på 3,0 mia. USD over perioden
2016-2017. Kommissionen skønner, at yderligere MFA på 200 mio. euro vil dæk-
ke 7,4 pct. af dette forventede residuale finansieringsbehov. Det forventes, at Jor-
dan vil modtage bistand på omkring 184 mio. USD i perioden 2016-17 fra EU’s
budget, herunder gennem EU’s Naboskabsprogram (ENI), til bl.a. at understøtte
retsstatsprincipper, beskæftigelse og udvikling af den private sektor samt effektiv
og bæredygtig energianvendelse. Derudover ventes det, at Jordan vil modtage i alt
2,2 mia. USD fra øvrige bidragsydere i samme periode
jf. tabel 2.
Der er endnu
ikke endelig klarhed over, hvordan det øvrige residuale finansieringsbehov (skøn-
net til 0,4 mia. USD over perioden 2016-2017) vil blive dækket.
64
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0065.png
Tabel 2
Skøn for Jordans eksterne finansieringskilder og finansieringsbehov
Mio. USD
Samlet finansieringsbehov
Nettoudbetalinger fra IMF
Udbetalinger fra Verdensbanken
Umiddelbart residualt
finansieringsbehov
Forventninger til
finansieringskilder (mio. USD)
2016
2.063
64
250
1.748
2017
1.173
-225
100
1.298
Total
2016-2017
3.235
-161
350
3.046
Andel af samlede
residuale
finansierings-
behov
2016-2017
7,4 %
6,0 %
2,8 %
21,3 %
39,2 %
8,5 %
0,3 %
85,5 %
14,5 %
2016
2017
Total
2016-2017
227
(200 mio. EUR)
184
84
648
1.195
258
9
2.604
442
Forslag til nyt MFA-lån
EU bistand (gennem budgettet)
Fransk støtte (lån)
Amerikansk støtte (bistand)
Golfstaternes samarbejdsråd
(bistand)
Den Arabiske Monetære Fond
(lån)
Øvrig støtte (bistand)
I alt
Skøn for øvrigt residualt
finansieringsbehov
113
(100 mio. EUR)
96
84
417
649
258
4
1.622
127
113
(100 mio. EUR)
87
0
231
546
0
5
983
315
Anm.: Grundet afrunding summer andelen af det samlede residuale finansieringsbehov for 2016-17 ikke til 100 pct.
Kilde: Den Internationale Valutafonds (IMF) seneste estimater fra feb. 2016 samt beregninger fra EU-
Kommissionen, de jordanske myndigheder og egne beregninger.
Siden 2011 har Jordan påbegyndt en række større reformer med det formål at
fremme demokratisering og politisk repræsentativitet. Det er således Kommissio-
nens vurdering, at Jordan – på trods af de regionale uroligheder – har styrket sine
demokratiske institutioner samt respekten for politiske og civile rettigheder.
Kommissionen mener derfor, at Jordan opfylder de politiske betingelser for et
MFA-lån. Det er dog vurderingen, at den fremtidige demokratiske udvikling inde-
bærer udfordringer og er behæftet med usikkerhed.
MFA-lånet vurderes overordnet set at kunne understøtte en fortsat demokratisk
udvikling og økonomisk fremgang i Jordan. MFA-lånet vil kunne understøtte de
reformer i Jordan, som er aftalt med IMF og Verdensbanken, samt de reformer,
der aftales og allerede er aftalt med EU som betingelse for assistancen,
jf. nedenfor.
Økonomisk-politiske betingelser forbundet med MFA
Det foreslåede MFA-lån til Jordan vil ligesom det foregående være betinget af
eksistensen af og den løbende opfyldelse af et IMF-låneprogram. Jordan og IMF
har fornylig indledt forhandlinger om et nyt treårigt lån i forlængelse af det fore-
gående IMF-program. Det nye program ventes godkendt af IMF’s bestyrelse i
løbet af sommeren 2016.
65
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
1651619_0066.png
MFA-lånet vil kunne blive stillet til rådighed for Jordan i en toårig periode. MFA
og den løbende udbetaling af assistancen vil være betinget af efterlevelsen af de
nærmere økonomisk-politiske betingelser fastlagt i et aftalememorandum (”Me-
morandum of Understanding” (MoU)), som aftales mellem Jordan og EU.
Aftalememorandummet forventes at fokusere på Jordans gennemførelse af struk-
turelle reformer, som understøtter vækst og beskæftigelse samt bygge ovenpå de
eksisterende reformkrav fra det første MFA-lån og komplementere betingelserne i
det parallelle IMF-program. Programbetingelserne vil formentlig fokusere på bed-
re styring af de offentlige finanser, reformer af skattesystemet, styrkelse af sociale
sikringsnet, arbejdsmarkedsreformer, reformer af den finansielle sektor og refor-
mer, der bidrager til bedre rammevilkår for handel og investeringer.
Retningslinjer for MFA
Det er Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske betingelser for et
MFA-lån til Jordan er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at forslaget om
MFA til Jordan er i overensstemmelse med de såkaldte Genval-kriterier
12
. Assi-
stancen vil således efter Kommissionens opfattelse være af ekstraordinær karakter,
komplementere finansiering fra IMF, være betinget af opfyldelsen af nærmere
fastlagte økonomisk-politiske betingelser og eksistensen af særlige politiske forud-
sætninger, herunder respekt for demokratiske værdier, menneskerettigheder og
retsstatsprincipper. Det er forventningen, at Kommissionen i hele perioden, hvor
MFA stilles til rådighed, løbende vil kontrollere og evaluere overholdelsen af disse
betingelser.
Risici forbundet med yderligere MFA til Jordan
En særlig risiko udspringer af den politiske og sikkerhedsmæssige situation i regi-
onen, hvor især konflikten i Syrien og Irak kan forværre den økonomiske situation
i Jordan yderligere samt fremme social uro i landet. En sådan negativ udvikling
kan svække myndighedernes evne og vilje til at gennemføre de påkrævede refor-
mer og økonomiske justeringer, hvilket kan hindre en effektiv udbetaling af et evt.
MFA-lån til Jordan. Derudover udgør muligheden for stigende oliepriser (da Jor-
dan er olieimportør) samt en svækkelse af den globale økonomi potentielle risici.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens forslag om MFA til Jordan
kendes endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Genval-kriterierne er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i 2011, og fastlægger de overordnede
kriterier for EU’s makrofinansielle assistance til tredjelande.
12
66
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Ved godkendelse af MFA til Jordan i form af lån får Kommissionen tildelt befø-
jelser til at optage et lån på kapitalmarkederne på vegne af EU og derefter videre-
formidle låneprovenuet til Jordan på vilkår svarende til Kommissionens lånevilkår.
Tilbagebetalingen af de af Kommissionen optagede lån garanteres af EU-
budgettet. Der vil kun være en reel udgift for EU-budgettet, hvis Jordan i givet
fald ikke lever op til sine forpligtigelser overfor EU i forhold til tilbagebetaling af
MFA. En sådan situation vil betyde, at garantien fra EU-budgettet må aktiveres.
Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Jordan tilføres garantifonden på EU-
budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om oprettelse
af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Tilførsel af midler til garan-
tifonden sker med to års forskydning ift. lånetilsagnet.
I dette tilfælde med et lån på 200 mio. euro vil i alt 18 mio. euro (9 pct. af 200
mio. euro) således skulle tilføres garantifonden (hhv. 9 mio. euro i 2018 og 9 mio.
euro i 2019). Kommissionen lægger op til, at de 18 mio. euro finansieres inden for
de eksisterende budgetmæssige rammer.
Jordans eventuelle manglende tilbagebetaling af det nye MFA-lån vil i givet fald
have statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-
budgettet. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et
MFA-lån på 200 mio. euro garanterer Danmark således for ca. 4 mio. euro (sva-
rende til ca. 29,8 mio. kr.) via EU’s budget, heraf ca. 0,4 mio. euro (svarende til ca.
2,7 mio. kr.) til garantifonden.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Jor-
dan, i det omfang MFA-lånet bidrager til at understøtte Jordans makroøkonomi-
ske og finansielle stabilitet, herunder sikre en holdbar betalingsbalanceudvikling.
Forslaget ventes i tråd med EU’s og Danmarks interesser at støtte den demokrati-
ske udvikling og økonomiske fremgang i Jordan, som blandt andet påvirkes af
ustabiliteten og konflikten i regionen. I det omfang forslaget bidrager til en tættere
økonomisk integration mellem Jordan og EU, kan forslaget potentielt også have
positive samfundsøkonomiske konsekvenser i EU-landene. EU var Jordans anden
største handelspartner i 2014 med en handelsandel på 15,5 pct.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens forslag om MFA-lån til Jor-
dan.
67
Rådsmøde nr. 3480 (økonomi og finans) den 12. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/7-16
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker at bistå den demokratiske og økonomiske udvikling i Jordan,
som på nuværende tidspunkt er særligt udfordret af urolighederne i regionen.
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om MFA til Jordan i størrel-
sesordenen 200 mio. euro i form af lån.
Regeringen lægger vægt på, at der opnås endelig afklaring om en holdbar plan for
dækning af Jordans finansieringsbehov for perioden, hvor MFA stilles til rådighed.
Regeringen lægger vægt på en effektiv programimplementering i Jordan som en
forudsætning for MFA og på, at Jordan lever op til de med EU aftalte reformbe-
tingelser for assistancen. Det har betydning for, om hjælpen får en varig positiv
virkning.
Regeringen lægger ligeledes vægt på, at forslaget om MFA til Jordan afholdes in-
den for EU’s eksisterende budgetrammer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
68