Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3483 - økofin Bilag 1
Offentligt
1653568_0001.png
Samlenotat vedrørende EU's budget for 2017
SEC(2016)280
1. Resume
6. juli 2016
Kommissionen har fremlagt forslag til EU's budget for 2017.
Kommissionens forslag til EU's 2017-budget indebærer et niveau for forpligtigelser på 157,7
mia. euro. Det foreslåede forpligtigelsesniveau svarer til 1,05 pct. af EU's BNI. I forhold til
2016-budgettet er der tale om en stigning på 1,7 pct. svarende til 2,6 mia. euro.
Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 134,9 mia. euro. Det foreslåede
betalingsniveau svarer til 0,90 pct. af EU's BNI og ligger 9,6 mia. euro under betalingsloftet for
2017. I forhold til budgettet for 2016 er der tale om et fald i betalingsbevillingerne på 6,2 pct.,
svarende til 9,0 mia. euro.
Det er lagt til grund, at det danske EU-bidrag i 2017 vil blive ca. 20,3 mia. Der vil kunne
komme ændringer til vurderingen, når der er mere sikker viden om det endelige EU-budget for
2017.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde d. 30. juni 2016 sit forslag til EU's budget for 2017, der
skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.
Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-
tet).
Forslaget til EU’s budget for 2017 behandles af Rådet i løbet af juli. Europa-
Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2016. Hvis der er uoverens-
stemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21 dage
lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles mod en
aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i november 2016.
Kommissionens forslag til EU’s budget for 2017 er fastlagt inden for rammerne af
forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (MFF).
2.1 Forventet ikrafttrædelse af ordningen om EU’s egne indtægter
EU's budget i 2017 finansieres
som udgangspunkt
efter reglerne i den gamle ordning,
da den nye ordning endnu ikke er ratificeret i alle medlemsstater. Når den nye
ordning forventeligt træder i kraft i løbet af efteråret i år, vil det ske med tilbage-
virkende effekt. Det betyder, at de lande, der har betalt for meget i EU-bidrag
siden 2014 (fx Danmark), kompenseres for det, mens de lande, der har betalt for
lidt i EU-bidrag siden 2014, omvendt vil skulle betale flere penge. Der er taget
højde for dette i skønnene for det danske EU-bidrag.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til EU's 2017-budget er opsummeret i tabel 1.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
1653568_0002.png
2
Tabel 1
Kommissionens forslag til 2017-budgettet
Mia. euro, løbende
priser
2016-budget
1)
2017 budgetforslag
Forskel i euro
Forskel i pct.
Forpligtel-
Forpligtel-
Forpligtel-
Forpligtel-
Betalinger
Betalinger
Betalinger
Betalinger
ser
ser
ser
ser
1a. Vækstpolitikker
1b. Samhørighed
2. Landbrug
3. Sikkerhed & Borger
4. Globale Europa
5. Administration
I alt udgiftskategori 1-5
Heraf flex. instrumentet
Heraf global forp. margin
19,0
50,8
62,5
4,1
9,2
9,0
154,5
1,5
0,5
17,4
48,8
55,1
3,0
10,2
9,0
143,5
0,8
0
21,1
53,6
58,9
4,3
9,4
9,3
156,6
0,5
1,3
19,3
37,3
55,2
3,8
9,3
9,3
134,3
1,0
0
2,1
2,7
-3,6
0,2
0,3
0,4
2,1
-1
0,7
1,9
-11,5
0,1
0,8
-0,9
0,4
-9,2
0,1
0
11,0
5,4
-5,7
5,4
2,9
4,1
1,4
-189
57
10,9
-23,5
0,2
25,1
-8,5
4,2
-6,4
15
0
Andre særlige flex.
instrumenter
I alt
Udgiftsloft
Margin
2)
Pct. af BNI
0,5
155,0
154,7
2,3
1,06
0,4
143,9
144,7
2,0
0,98
1,0
157,7
155,6
0,8
1,05
0,6
134,9
142,9
9,6
0,90
0,5
2,6
0,9
-1,5
0,2
-9,0
-1,8
7,6
99,6
1,7
0,6
-65,2
59,4
-6,2
-1,2
380,0
Anm.: 1) 2016-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
2) Ifølge Kommissionens fortolkning af MFF-forordningen finansieres betalingerne til de særlige fleksibili-
tetsinstrumenter udover betalingsloftet. Gruppen af Danmarks ligesindede lande finder, at alle betalinger
skal finansieres inden for betalingsloftet. Lægges gruppen af Danmarks ligesindede landes fortolkning af
MFF-forordning til grund for beregning af marginen til betalingsloftet, vil den derfor kun være på 8,0 mia.
euro i 2017.
Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2017.
Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2017
155,6 mia. euro i forpligtigelser og 142,9 mia. euro i betalinger. Herudover er der
en række særlige fleksibilitetsinstrumenter
1
som ifølge Kommissionen kan aktive-
res udover både forpligtelses- og betalingslofterne. En gruppe medlemslande,
herunder Danmark, mener imidlertid, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter kun
kan aktiveres udover forpligtigelsesloftet, men skal afholdes inden for det aftalte
betalingsloft.
I sit budgetforslag for 2017 har Kommissionen foreslået, at alle de fire særlige
fleksibilitetsinstrumenter: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritets-
fonden og Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres i 2017 for samlet set knap 1,6 mia.
euro i forpligtelser og 1,6 mia. euro i betalinger. Dette svarer til det maksimale
forpligtelsesniveau for de særlige fleksibilitetsinstrumenter i 2017.
1
Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
1653568_0003.png
3
Herudover foreslår Kommissionen at mobilisere den såkaldte margin til uforudse-
te udgifter
2
for samlet set knap 1,2 mia. euro i 2017. Beløbet skal finansiere migra-
tionsrelaterede udgifter under udgiftskategori 3. Midlerne findes via en tilsvarende
reduktion i 2017 på 650 mio. euro inden for udgiftskategori 2 ”landbrug” og 514
mio. euro inden for udgiftskategori 5 ”administration”.
Kommissionen foreslår desuden at anvende knap 1,3 mia. euro fra den globale
margin for forpligtigelser
3
til finansiering af den europæiske strategiske investe-
ringsfond (EFSI). Dette er en del af aftalen mellem Europa-Parlamentet og Rådet
om finansieringen af EFSI.
3.1 Uddybning af de enkelte udgiftskategorier
3.1.1 Udgiftskategori 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Kategori 1a omfatter en række nøglepolitikområder i Europa 2020-strategien,
herunder bl.a. forskning, uddannelse og infrastrukturinvesteringer. Over halvdelen
af udgifterne under kategori 1a går til forskningsprogrammet Horizon 2020.
Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtelser for
21,1 mia. euro svarende til en stigning på 2,1 mia. euro eller 11,0 pct. ift. 2016-
budgettet. Kommissionen lægger desuden op til at øge forpligtelsesloftet for kate-
gori 1a med knap 1,3 mia. euro fra den såkaldte globale margin for forpligtelser
3
.
Det efterlader en margin op til det opjusterede forpligtigelsesloft for kategori 1a
på 81 mio. euro.
Forslaget indeholder betalinger for 19,3 mia. euro svarende til en stigning på 1,9
mia. euro eller 10,9 pct. ift. 2016,
jf. tabel 2.
Marginen til uforudsete udgifter kan ifølge MFF-forordningen kun aktiveres som en sidste udvej i tilfælde af, at der opstår
uforudsete udgifter. Der kan maksimalt aktiveres midler svarende til 0,03 pct. af EU’s samlede BNI. Den kan aktiveres
udover de årlige udgiftslofter, men skal modsvares af tilsvarende reduktioner af udgiftslofterne i fremtidige budgetår eller
på tværs af udgiftskategorier.
3
Den Globale Margin for Forpligtigelser er fastsat i MFF-forordningens art. 14. Essensen heri er, at forskellen imellem
forpligtigelsesloftet og de anvendte forpligtigelser i år n-1 stilles til rådighed udover de fastsatte lofter i årerne 2016-2020.
Kommissionen har beregnet den tilgængelige margin i 2017 til 1.439 mio. euro, hvoraf Kommissionen i 2017 foreslår at
gøre brug af de 1.265 mio. euro. Det bemærkes, at den globale margin for forpligtigelser skal anvendes til politiske mål
vedr. vækst og beskæftigelse, navnlig ungdomsarbejdsløshed.
2
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
1653568_0004.png
4
Tabel 2
Kommissionens forslag til 2017-budgettet for kategori 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Mio. euro
løbende priser
2016-budget
1)
Forplig-
telser
Betalinger
1.565
150
525
10.345
262
1.805
90
124
1.674
176
203
123
32
327
17.402
2017 budgetforslag
Forplig-
telser
1.828
138
2.661
10.637
299
2.014
130
137
2.537
0
220
138
25
345
21.109
1.265
81
Betalinger
1.811
150
2.317
10.537
369
1.887
94
117
1.219
110
196
125
30
336
19.298
Forskel i euro
Forplig-
telser
60
3
606
781
4
280
3
12
325
0
9
3
-5
19
2.099
Betalin-
ger
246
0
1.792
192
107
82
3
-7
-455
-66
-7
2
-2
9
1.896
Forskel i pct.
Forplig-
telser
3,4
2,0
29,5
7,9
1,4
16,2
2,3
9,1
14,7
0
4,1
2,2
-15,5
5,7
11,0
Betalin-
ger
15,7
0,1
341,3
1,9
40,8
4,5
3,6
-5,7
-27,2
-37,5
-3,5
1,5
-6,6
2,8
10,9
Store Infrastrukturprojekter
Nuklear sikkerhed
EFSI
Horizon 2020
COSME
Erasmus+
Beskæftigelse og social
innovation
Told, Fiscalis etc.
CEF
Genopretningspakken
Andet
Særlige KOM projekter
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Heraf anvendelse af den
globale margin for forpligti-
gelser
Margin
1.768
136
2.055
9.856
295
1.734
127
126
2.212
0
211
135
30
326
19.010
543
0
Anm.: 1) 2016-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til 2017-budgettet.
Den samlede stigning i forpligtelser skyldes primært øgede tilsagn om midler til
Horizon2020, EFSI, CEF og Erasmus+. Den samlede stigning i betalinger kan
primært henføres til øgede udgifter til EFSI.
Over halvdelen af bevillingerne under kategori 1a er afsat til Horizon 2020, hvilket
afspejler Kommissionens prioritering af forskning, teknologisk udvikling og inno-
vation som drivkraft til at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Dan-
mark har traditionelt betragtet Horizon2020 som et af de EU-programmer, der er
forbundet med størst EU-merværdi, idet forskningsmidler samles på EU-niveau
og fordeles efter et excellence princip. Programmet står til en stigning på hen-
holdsvis 781 og 192 mio. euro i forpligtelser og betalinger ift. 2016.
I 2017-budgetforslaget er der afsat 2,7 mia. euro i forpligtelser og godt 2,3 mia.
euro i betalinger til Den Europæiske Strategiske Investeringsfond (EFSI). EFSI
står således for en stor del af den samlede stigning under udgiftskategori 1a, idet
forpligtelserne for programmet stiger med 29,5 pct. og betalingerne med 341,3
pct. Formålet med EFSI er at mobilisere nye private investeringer i perioden
2015-2018 via garantier fra bl.a. EU-budgettet for på den måde at bidrage til at
skabe øget vækst i Europa. EFSI finansieres via omprioriteringer fra Horizon2020
og CEF samt via aktivering af den globale forpligtelsesmargin.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
5
En del af den samlede stigning i udgifterne under kategori 1a skyldes desuden
udgifterne til infrastrukturfaciliteten (CEF), som stiger med 325 mio. euro i for-
pligtelser, svarende til 14,7 pct. CEF’en skal understøtte implementeringen af in-
frastrukturprojekter indenfor transport, energi og telekommunikation.
Erasmus+ vedrører en række programmer rettet mod uddannelse, jobtræning,
ungdom og sport. Budgettet for 2017 står til en stigning på hhv. 16,2 pct. i forplig-
telser og 4,5 pct. i betalinger.
3.1.2 Udgiftskategori 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed
Kategori 1b indeholder særligt udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklings-
fond, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond – også kaldet EU's
strukturfonde eller EU's samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørigheds-
politik er at styrke økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner
og medlemsstater i EU. I flere mindre velstående medlemsstater udgør EU's
strukturfonde en betydelig del af de offentlige investeringer.
I den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er EU's strukturfonde målrettet
EU's 2020 strategi, og skal bidrage til opfyldelse heraf. Der er desuden et fokus på
resultatorientering, bl.a. i kraft af en såkaldt resultatreserve, der tilbageholder 6
pct. af midlerne indtil en resultatevaluering er gennemført i 2019.
Budgettet til samhørighedspolitikken i 2017
Budgetforslaget til kategori 1b indeholder samlede midler til samhørighedspolitik-
ken på 53,6 mia. euro i forpligtelser og 37,3 mia. euro i betalinger. Det svarer til en
stigning i forpligtelser på 2,7 mia. euro eller 5,4 pct. og et fald i betalinger på 11,5
mia. euro eller 23,5 pct. ift. 2016,
jf. tabel 3.
EU's samhørighedspolitik udgør ca.
1/3 af hele EU's budget.
Det bemærkes, at forpligtigelsesloftet for kategori 1b opjusteres med 1,1 mia. euro
i 2017 som følge af en teknisk justering af de landeallokerede samhørighedskon-
volutter, der samlet set medfører en opjustering af forpligtelsesloftet for kategori
1b med 4,6 mia. euro i perioden 2017-2020. Forøgelsen af loftet følger af aftalen
om EU’s flerårige finansielle rammer, hvoraf det fremgår, at de ekstra tildelte mid-
ler skal fordeles jævnt ud over den fireårige periode. Den tekniske justering med-
fører desuden en opjustering af betalingsloftet på 135 mio. euro i 2017 ud af en
samlet opjustering på 1,4 mia. euro i perioden 2017-2020(COM(2016) 311).
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
1653568_0006.png
6
Tabel 3
Kommissionens forslag til 2017-budgettet for kategori 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed
Mio. euro,
løbende priser
2016-budget
1)
2017 budgetforslag
Forskel i euro
Forskel i pct.
Forpligt-
Forpligt-
Betalinger
elser
elser
Mindst udv. regioner
Transitionsregioner
Mest udv. regioner
Perifere regioner
Samhørighedsfonden
CEF- bidrag fra Samhø-
righedsfonden
Territorialt samarbejde
Teknisk assistance
Ungdomsarbejdsløs
Støtte til socialt udsatte
Pilotprojekter
I alt
Margin
Betalinger
19.315
3.324
5.896
140
5.981
383
1.070
190
600
441
8
37.349
Forpligt-
Forplig-
Betalinger
Betalinger
elser
telser
1.355
599
346
4
317
-783
891
15
0
11
-13
2.743
-8.673
536
-2.445
32
-635
0
147
16
-450
-20
-4
-11.496
5,5
11,9
4,4
2,0
3,6
-33,0
84,9
7,5
0,0
2,0
-100,0
5,4
-31,0
19,2
-29,3
29,5
-9,6
0,0
16,0
9,4
-42.9
-4,3
-33,0
-23,5
24.767
5.029
7.905
218
8.739
2.377
1.049
201
0
536
13
50.831
6
27.988
2.788
8.341
108
6.616
383
923
174
1.050
461
12
48.844
26.122
5.627
8.251
222
9.056
1.593
1.940
216
0
546
0
53.574
13
Anm.: 1) 2016-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2017.
Forpligtigelsesbevilliger og udgiftsmål
I modsætning til de fleste andre udgiftskategorier udgør den flerårige finansielle
ramme for samhørighedspolitikken udgiftsmål og ikke udgiftslofter fsva. forpligtel-
serne. Derfor er forpligtigelserne i budgetforslaget også identiske med udgiftsmå-
let for 2017. Det er ligeledes årsagen til, at marginen for kategori 1b typisk er tæt
på nul. I 2017 har Kommissionen dog afsat en margin på 13 mio. euro, hvilket
kan henføres til, at Kommissionen estimerer, at der ikke vil være behov for alle
0,35 pct. af strukturfondsmidlerne til teknisk assistance
4
.
Betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken
Kommissionen forventer, at betalingerne til gamle (2007-2013) strukturfond-
sprogrammer vil være tæt på udfaset i 2017. Der afsættes således primært betalin-
ger til nye programmer, der er startet op i den nye (2014-2020) MFF-periode. På
baggrund heraf foreslår Kommissionen et betalingsniveau på 37,3 mia. euro.
Over 90 pct. af betalingerne (svarende til 34,5 mia. euro) vil således vedrøre beta-
linger til nye strukturfondsprogrammer i 2017. Til sammenligning udgør nye
strukturfondsprogrammer 55,6 pct. af betalingerne i 2016. Kommissionen forven-
ter dermed en stigning i betalingerne til nye strukturfondsprogrammer på 7,5 mia.
euro svarende til 27,7 pct. På den anden side forventer Kommissionen et fald i
Teknisk assistance til medlemsstaterne indebærer fx hjælp til institutionsopbygning ifm. opspart af programmer. Det
fremgår af MFF-forordningen, at 0,35 pct. af alle bevillinger under udgiftskategori 1b skal afsættes til tekniske assistance.
4
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
1653568_0007.png
7
betalingerne til gamle (2007-2013) strukturfondsprogrammer på knap 19 mia. eu-
ro, svarende til 87,9 pct.
3.1.3 Udgiftskategori 2 – Bæredygtig vækst, naturressourcer
Udgiftskategori 2 vedrører EU-budgettets landbrugsudgifter. Formålet med EU’s
landbrugspolitik for 2014-2020 er:
1.
Fremme af en bæredygtig fødevareproduktion
2.
Bæredygtig forvaltning af naturressourcer
3.
Geografisk balanceret udvikling af landdistrikterne i hele EU
Formålene med landbrugspolitikken understøttes af de to søjler i landbrugsbud-
gettet; Søjle 1, der indeholder den direkte landbrugsstøtte og markedsordningerne
og søjle 2, der indeholder udgifter til EU’s landdistriktspolitik.
Kommissionens forslag til EU’s budget for 2017 indebærer samlede forpligtelses-
bevillinger på 58,9 mia. euro, umiddelbart svarende til et fald på 5,7 pct. ift. 2016-
budgettet. 2016-niveauet var dog ekstraordinært højt pga. overførsel af landdi-
strikts-forpligtelser fra 2014 til 2016. Ses der bort fra dette, er der tale om en stig-
ning i det samlede forpligtelsesniveau på 1,3 pct.
Kommissionens forslag indeholder en nedjustering af forpligtelsesloftet på 650
mio. euro som følge af aktiveringen af margenen til uforudsete udgifter. De fri-
gjorte forpligtelser tilføres udgiftskategori 3 for at håndtere en række migrationsre-
laterede stigninger. Den samlede margen til forpligtelsesloftet er herefter på 639
mio. euro,
jf. tabel 4.
Tabel 4
Kommissionens forslag til 2017-budgettet for udgiftskategori 2 – Bæredygtig vækst, naturressourcer
Mio. euro,
løbende priser
2016-budget
1)
Forpligt-
Betalinger
elser
Landbrugsstøtte søjle 1
Landdistriktsstøtte
Fiskeri
Miljø og klima
Særlige KOM projekter
Andet
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Aktivering af margenen til
uforudsete udgifter
Margin
2017 budgetforslag
Forskel i euro
Forpligt-
Betalinger
elser
717
-4.311
14
31
0
-30
-9
6
-3.582
677
-538
1
8
-1
-30
-8
6
115
Forskel i pct.
Forpligt-
Betalinger
elser
1,7
-23,1
1,3
6,7
-100,0
-100,0
-100,0
11,8
-5,7
1,6
-4,6
0,2
2,4
-100,0
-100,0
-45,9
11,8
0,0
Forplig-
elser
42.938
14.366
1.050
494
0
0
0
55
58.902
-650
639
Betalinger
42.889
11.208
711
364
0
0
10
55
55.236
42.220
18.676
1.036
463
0
30
9
49
62.484
0
1.778
42.212
11.746
710
355
1
30
18
49
55.121
Anm.: 1) 2016-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2017.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
8
Ca. 78 pct. af betalingsbevillingerne (42,9 mia. euro) i udgiftskategori 2 vedrører
landbrugsstøtten i søjle 1 (markedsudgifterne og direkte støtte), mens landdi-
striktsstøtte med ca. 20 pct. af de samlede bevillinger udgør den anden større ud-
giftspost. Landbrugsudgifterne i søjle 1 stiger med 677 mio. euro (1,6 pct.) fra
2016 til 2017.
Kommissionen aktiverer, i henhold til MFF-aftalen, mekanismen for finansiel
disciplin for at etablere en reserve på 451 mio. euro til eventuelle kriser i land-
brugssektoren i løbet af 2017. Reserven, der finansieres gennem den direkte land-
brugsstøtte, vil kunne bringes i anvendelse ved større kriser i EU’s landbrugs- og
fødevaresektor. Eventuelt uforbrugte midler fra reserven vil blive tilbageført til
den direkte støtte i 2018, og udbetalt til landmændene.
For så vidt angår
markedsstøtte
i landbrugssektoren, skønner Kommissionen, at der
vil være en reduktion i behovet for markedsinventioner ift. 2016. Det faldende
behov begrundes med, at en række af de ekstraordinære tiltag, der blev igangsat i
2016 ventes afsluttet i 2017, samt at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for
nye tiltag med budgetmæssige implikationer. I lyset heraf foreslår Kommissionen
brutto at anvende 2,7 mia. euro til markedsinterventioner i 2017. Dette svarer til
et fald på 581 mio. euro ift. 2016.
Den direkte støtte
stiger i 2017 med samlet 1,1 mia. euro ift. 2016. Dette dækker
over et øget behov (169 mio. euro) blandt andet som følge af indfasningen af di-
rekte støtte i Rumænien, Bulgarien og Kroatien, et lavere niveau for formålsbe-
stemte indtægter (-900 mio. euro), samt at en lang række medlemslande har valgt
at overflytte midler mellem søjle I og søjle II.
For så vidt angår
landdistriktsstøtten,
ses et fald i forpligtelser på 4,3 mia. euro sva-
rende til 23,1 pct. fra 2016 til 2017. På betalingssiden forventer Kommissionen
udgifter til landdistriktspolitikken på i alt 11,2 mia. euro, svarende til et fald på 4,6
pct. Reduktionen i forpligtelsesniveauet skyldes primært reprogrammeringen af
MFF-aftalen, hvor der blev overført forpligtelser for samlet set 8,7 mia. euro til
2015 og 2016. Forpligtelsesniveauet har derfor været betydelige højere i 2016 end
oprindeligt antaget i MFF-aftalen. Ses der bort fra reprogrammeringen er forplig-
telsesniveauet en smule højere i 2017 end i 2016.
Forpligtigelsesbevillingerne til
miljø- og klimaområdet
stiger med 31 mio. euro fra
2016 til 2017 svarende til 6,7 pct. Dette kan henføres til, at der under LIFE-
programmet er blevet oprettet et underprogram til støtte for klimatiltag. Under-
programmet skal medvirke til at indfri EU’s klimamål og indfrielsen af EU's mål-
sætning om, at mindst 20 pct. af EU’s budget skal gå til klimarelaterede udgifter.
Det forventes, at Kommissionen i lighed med tidligere år vil fremlægge et æn-
dringsbrev til budgetforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer
i forventningerne til priserne på landbrugsprodukter, valutakurser og bødeindtæg-
ter vil blive indarbejdet.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
1653568_0009.png
9
3.1.4 Udgiftskategori 3 – Sikkerhed og borgerskab
Udgiftskategori 3 indeholder udgifter vedrørende retlige og indre anliggender,
grænsekontrol, migration og asylpolitik samt folkesundhed, forbrugerbeskyttelse
og kultur.
Kommissionens budgetforslag for udgiftskategori 3 indebærer samlede forpligtel-
ser for 4,3 mia. euro svarende til en stigning på 220 mio. euro eller 5,4 pct. ift.
2016-budgettet. Kommissionen lægger desuden op til at øge forpligtelsesloftet for
udgiftskategori 3 med samlet set 2,2 mia. euro. Dette skal dels ske ved at aktivere
Fleksibilitetsinstrumentet til det højest mulige niveau, nemlig 530 mio. euro, dels
ved at aktivere margenen til uforudsete udgifter for 1,7 mia. euro. Der efterlades
ingen margin op til det opjusterede forpligtelsesloft.
Forslaget indeholder betalinger for 3,8 mia. euro svarende til en stigning på 760
mio. euro eller 25,1 pct. ift. 2016,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Kommissionens forslag til 2017-budgettet for udgiftskategori 3 – Sikkerhed og Borgerskab
Mio. euro
løbende priser
2016-budget
1)
2017 budgetforslag
Forskel i euro
Forskel i pct.
Forpligtel-
Forplig-
Forpligtel-
Forpligtel-
Betalinger
Betalinger
Betalinger
Betalinger
ser
telser
ser
ser
Asyl- og migrationsfonden
Intern sikkerhedsfond
IT systemer
Justits
Rettigheder og borgerskab
Civil beskyttelse
Europa for borgerne
Fødevareprogram
Sundhed
Forbrugerprogram
Kreativt Europa
Intern nødhjælp
Særlige KOM projekter
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Heraf flex. instrumentet
Heraf margin til uforudsete
udgifter
Margin
1.790
646
19
52
60
31
25
253
62
26
192
100
99
11
686
4.052
1.506
0
0
1.049
395
30
45
52
28
24
242
70
21
196
80
88
17
686
3.022
0
1.622
739
20
54
63
31
26
256
65
27
207
200
98
0
866
4.272
530
1.664
0
1.183
748
17
41
47
31
26
234
58
21
176
219
99
14
867
3.782
0
-169
93
0
2
3
1
1
3
2
1
15
100
-1
-11
180
220
134
353
-13
-3
-5
3
3
-7
-13
0
-20
139
11
-3
181
760
-9,4
14,4
2,0
4,6
4,4
1,5
4,3
1,3
3,8
4,0
7,9
100,0
-1,4
-100,0
26,2
5,4
12,8
89,3
-43,2
-7,0
-9,5
11,4
10,7
-3,1
-17,8
-1,2
-10,2
173,1
12,3
-15,4
26,3
25,1
Anm.: 1) 2016-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til 2017-budgettet.
De samlede stigninger i forpligtelser skyldes primært øgede tilsagn om midler til
agenturerne, det interne nødhjælpsinstrument og Den Interne Sikkerhedsfond. I
lyset af migrationskrisen og sikkerheds- og grænseudfordringer lægger Kommissi-
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
10
onen op til samlet set at fastholde det høje udgiftsniveau fra 2016 under udgiftska-
tegori 3. Kommissionen skønner, at der samlet set afsættes 3,2 mia. euro i forplig-
telser under udgiftskategori 3 til migrationsrettede initiativer. Kommissionen an-
fører, at den samlede stigning i betalingerne er et resultat af stigende forpligtelser i
2015, 2016 og 2017, som følge af netop flygtninge- og migrationskrisen. Stignin-
gen i betalinger kan primært henføres til øgede udgifter til Den interne Sikker-
hedsfond, agenturer, det interne nødhjælpsinstrument og Asyl- og Migrationsfon-
den.
En stor del af de samlede stigninger under udgiftskategori 3 skyldes udgifterne til
Den Interne Sikkerhedsfond, som stiger med 93 mio. euro i forpligtelser, svarende
til 14,4 pct., og 353 mio. euro i betalinger, svarende til 89,3 pct. Den Interne Sik-
kerhedsfond bidrager til at forebygge og bekæmpe grænseoverskridende kriminali-
tet og terrorisme og sikre ensartet og effektiv kontrol af EU’s eksterne grænser.
Udgifterne til styrkelse af agenturer, herunder Det Europæiske Asylagentur,
FRONTEX og EUROPOL udgør ligeledes en betydelig del af udgiftsstigningen i
udgiftskategori 3. Forpligtelser og betalinger til agenturerne stiger med hhv. 26,2
og 26,3 pct.
Den største program inden for udgiftskategori 3 er Asyl- og Migrationsfonden,
der bidrager til at sikre en effektiv styrring af migrationsstrømme i EU. Fonden
står til et fald i forpligtelser på 9,4 pct. og en stigning i betalinger på 12,8 pct. Det-
te skal ses i lyset af, at udgiftsniveauet har været ekstraordinært højt i 2016 pga. de
betydelige udgifter til migrationsindsatsen.
Det interne nødhjælpsinstrument er et nyt instrument, der blev iværksat i 2016.
Formålet er at yde støtte til medlemsstater, som er påvirket mest af migrationskri-
sen, og har i første omgang været tiltænkt Grækenland. Programmet står til en
stigning på henholdsvis 100 og 139 mio. euro forpligtelser og betalinger ift. 2016,
svarende til en stigning på henholdsvis 100,0 og 173,1 pct.
Det bemærkes, at en række af initiativerne inden for udgiftskategori 3 er omfattet
af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. For initiativer
omfattet af det retlige forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske
EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct.
3.1.5 Udgiftskategori 4 – Globale Europa
Udgiftskategori 4 dækker alle tiltag, som iværksættes uden for EU, herunder ud-
viklingshjælp, humanitær nødhjælp og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Flere af programmerne under udgiftskategori 4 bidrager til at takle eksterne aspek-
ter af migrationskrisen.
Kommissionens budgetforslag for udgiftskategori 4 indebærer samlede forpligtel-
ser for 9,4 mia. euro, svarende til en stigning på 265 mio. euro eller 2,9 pct. Der
efterlades ingen margin til forpligtelsesloftet for udgiftskategori 4. Forslaget inde-
holder betalinger for 9,3 mia. euro, svarende til et fald på 866 mio. euro eller 8,5
pct. ift. 2016,
jf. tabel 6.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
1653568_0011.png
11
Tabel 6
Kommissionens forslag til 2017-budgettet for udgiftskategori 4 – Globale Europa
Mio. euro
løbende priser
2016-budget
1)
Forplig-
tigelser
Betalin-
ger
2.079
2.329
2.729
109
181
316
1.471
299
97
80
257
19
14
78
61
17
20
10.156
2017 budgetforslag
Forskel i euro
Forplig-
tigelser
453
1
82
8
4
-53
-163
7
-10
-49
-17
3
4
-3
2
-3
0
265
Betalin-
ger
-363
-35
-71
27
-12
-22
-325
-1
-16
-49
-17
1
10
12
7
-10
0
-866
Forskel i pct.
Forplig-
tigelser
27,2
0,0
3,1
6,4
1,9
-16,3
-14,7
2,0
-13,2
-61,3
-6,4
18,0
23,1
-3,1
3,6
-100,0
-0,9
2,5
Betalin-
ger
-17,5
-1,5
-2,6
24,6
-6,7
-7,0
-22,1
-0,5
-16,0
-61,3
-6,4
3,8
67,2
14,8
10,8
-58,2
-0,9
-8,5
Forpligti-
gelser
2.115
2.187
2.711
134
189
273
945
334
62
31
241
21
22
81
66
0
20
9.432
0
0
Betalin-
ger
1.716
2.294
2.658
136
168
294
1.146
297
81
31
241
20
24
90
67
7
20
9.290
Før-tiltrædelsesstøtte
Naboskabsprogram
Udviklingssamarbejde
Partnerskabsinstrument
Demokrati og menne-
skerettigheder
Stabilitetsinstrument
Humanitær hjælp
Fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik
Nuklear sikkerhed
Makrofinansiel assi-
stance
EU's lånegarantier
Civilbeskyttelse
Frivillig humanitær hjælp
Andet
Særlige KOM projekter
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Heraf flex. instrumentet
Margin
1.662
2.187
2 630
126
186
327
1.109
327
72
80
257
18
18
84
64
3
20
9.167
24
0
Anm.: 1) 2016-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til 2017-budgettet.
De største poster i udgiftskategori 4 udgøres af Udviklingssamarbejdet, Nabo-
skabsinstrumentet og Før-tiltrædelsesstøtte. Midlerne til disse tre programmer
udgør tilsammen mere end to tredjedele af udgiftskategori 4.
Den samlede stigning i forpligtelser skyldes primært øgede tilsagn om midler til
Før-tiltrædelsesstøtte. Før-tiltrædelsesstøtten er målrettet lande, der forbereder sig
på optagelse i EU. Hovedårsagen til stigningen på 452 mio. euro i forpligtelser,
svarende til 27,2 pct., er etableringen af Tyrkietfaciliteten, som delvist finansieres
via Før-tiltrædelsesstøtten.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
12
Det samlede fald i betalinger skyldes, at betalingsniveauet for 2016 var ekstraordi-
nært højt, fordi der var en række ubetalte regninger fra de foregående år, hvor
betalingerne skulle falde i 2016. Desuden blev udgiftskategorien forstærket i løbet
af året med tilførsel af ekstra midler i lyset af migrationskrisen.
Humanitær bistand står for en betydelig del af det samlede fald under udgiftskate-
gori 4, idet forpligtelserne falder med 163 mio. euro, svarende til 14,7 pct. og beta-
lingerne falder med 325 mio. euro, svarende til 22,1 procent. Faldet skyldes, at
niveauet for 2016, af de ovennævnte årsager, var ekstraordinært højt. Humanitær
bistand udgør med Kommissionens budgetforslag godt 10 pct. af de samlede ud-
gifter til udgiftskategori 4.
3.1.6 Udgiftskategori 5 – Administration
Udgiftskategori 5 dækker over de administrative udgifter til alle EU-
institutionerne, pensioner og de europæiske skoler.
Kommissionens budgetforslag for 2017 indebærer et niveau for forpligtigelserne
på 9,3 mia. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 4,1 pct. i for-
hold til 2016. Det bemærkes, at udgiftskategori 5 er karakteriseret ved, at forplig-
telserne i høj grad svarer til betalinger, idet langt størsteparten af udgifterne er ét-
årige. Kommissionen opgør derfor kun forpligtelsesniveauet for udgiftskategori 5
i budgetforslaget for 2017.
Kommissionens forslag indeholder en nedjustering af forpligtelsesloftet på 514
mio. euro som følge af aktiveringen af margenen til uforudsete udgifter, som tilfø-
res udgiftskategori 3. Den samlede margen til forpligtelsesloftet er herefter på 82
mio. euro,
jf. tabel 7.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
1653568_0013.png
13
Tabel 7
Kommissionens forslag til 2017-budgettet for udgiftskategori 5 – Administration
Mio. euro,
løbende priser
Pensioner og europæi-
ske skoler
Heraf pensioner
Heraf Europæiske skoler
2016-budget
1)
1.816
1.641
176
7.135
3.357
1.838
545
380
138
131
91
10
9
636
8.951
0
532
2017 budgetforslag
Forskel i euro
140
130
10
230
109
62
14
16
3
1
1
0
2
21
371
Forskel i pct.
7,7
7,9
5,8
3,2
3,4
2,6
3,2
4,3
1,9
1,0
1,6
2,6
21,0
3,3
4,1
1 957
1.771
186
7.365
3.466
1.901
559
396
140
132
92
11
11
657
9.322
-514
82
EU-institutionernes
administrative udgifter
Heraf Kommissionen
Heraf Europa-Parlamentet
Heraf Rådet
Heraf EU-Domstolen
Heraf Revisionsretten
Heraf Det Økonomiske og
Sociale Udvalg
Heraf Regionsudvalget
Heraf Ombudsmanden
Heraf Tilsynsførende for
Databeskyttelse
Heraf Udenrigstjenesten
I alt
Aktivering af margenen til
uforudsete udgifter
Margin
Anm.: 1) 2016-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2017.
De samlede udgifter til EU-institutionerne stiger gennemsnitligt med 3,2 pct. Der
er særligt store stigninger i de administrative udgifter til Udenrigstjenesten (3,3
pct.), Europa-Parlamentet (3,4 pct.), EU-domstolen (4,3 pct.) og Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse (21,0 pct.).
Fsva. Europa-Parlamentet angiver Kommissionen, at udgiftsstigningen særligt
skyldes sikkerhedsforanstaltninger (47 mio. euro).
Fsva. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse angiver Kommissio-
nen, at udgiftsstigningen skyldes en igangværende etablering af et uafhængigt se-
kretariat, der bl.a. indebærer ekstra ansættelser (2 mio. euro).
Reduktion i antallet af årsværk
Aftalen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder en reduktion
i antal årsværk i EU-institutionerne på 5 pct. for perioden 2013-2017, der skal
indfases med en reduktion på 1 pct. pr. år. Kommissionen har i budgetforslaget
for 2017 reduceret antallet af ansatte med 1,2 pct.
jf. tabel 8.
Samlet set lever EU-
institutionerne dog ikke op til målsætningen om en reduktion på 1 pct. i 2017, idet
den samlede reduktion svarer til 0,8 pct.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
1653568_0014.png
14
Tabel 8
Udvikling i antallet af ansatte i EU-institutionerne
Institution
Europa-Parlamentet
Rådet
Kommissionen
EU-Domstolen
Revisionsretten
Det Økonomiske og Sociale
Udvalg
Regionsudvalget
Europæiske Ombudsmand
Tilsynsførende for Databeskyt-
telse
EU's Udenrigstjeneste
I alt
2016-budget
1)
6.762
3.040
24.044
2.073
862
670
496
66
47
1.628
39.688
2017
budgetforslag
6.788
3.027
23.756
2.063
853
653
481
65
56
1.611
39.353
Forskel i
antal ansatte
26
-13
-288
-10
-9
-17
-15
-1
9
-17
-335
Forskel i pct.
0,4
-0,4
-1,2
-0,5
-1,0
-2,5
-3,0
-1,5
19,1
-1,0
-0,8
Anm.: 1) 2016-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2017.
3.1.7 Særlige Fleksibilitetsinstrumenter
En række såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligti-
gelsesloftet i den flerårige finansielle ramme. En række medlemslande (herunder
Danmark) er af den opfattelse, at instrumenterne skal finansieres inden for beta-
lingsloftet. Kommissionen er af den opfattelse, af instrumenterne kan finansieres
udover både forpligtigelses- og betalingslofterne.
De særlige fleksibilitetsinstrumenter kan kun aktiveres, hvis der er et særligt be-
hov. Kommissionen har foreslået, at Solidaritetsfonden, Nødhjælpsreserven, Glo-
baliseringsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet aktiveres i 2017. Herudover fore-
slås det at aktivere den globale forpligtelsesmargin og margenen til uforudsete
udgifter
jf. tabel 9.
Tabel 9
Kommissionens forslag til 2017-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter
Mio. euro
løbende priser
2016-budget
1)
Forplig-
telser
Nødhjælpsreserven
Globaliseringsfonden
Solidaritetsfonden
Fleksibilitetsinstrumentet
I alt særlige flex. instrumenter
Global forpligtelsesmargin
Margin til uforudsete udgifter
I alt
309
166
50
1.530
2.055
543
0
2.598
Beta-
linger
309
30
50
833
1.222
0
0
1.222
2017 budgetforslag
Forskel i euro
Forplig-
tigelser
6
3
513
-1.000
-478
722
1.164
1.408
Beta-
linger
6
25
200
148
379
0
0
379
Forskel i pct.
Forpligti-
gelser
1,9
2,0
1026,0
-65,4
23,3
133,0
100,0
54,2
Beta-
linger
1,9
83,3
400,0
17,8
31,0
0,0
0,0
31,0
Forplig-
telser
315
169
563
530
1.577
1.265
1.164
4.006
Beta-
linger
315
55
250
981
1.601
0
0
1.601
Anm.: 1) 2016-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2017.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
15
Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nødhjælp til tredje
lande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggel-
se. Fra og med 2014 blev fonden også anvendt til at håndtere migrationsstrømme
ved EU's eksterne grænser. Kommissionen foreslår, at hele forpligtigelsesloftet til
nødhjælpsreserven udnyttes i 2017, og at der dermed afsættes 315 mio. euro i for-
pligtelser og 315 mio. euro i betalinger til nødhjælpsreserven.
Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbej-
de og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i
det globale handelsmønster – eksempelvis når en stor virksomhed lukker eller en
fabrik flytter ud af EU. Ligesom for nødhjælpsreserven foreslår Kommissionen, at
hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2017, hvorved der
foreslås afsat 169 mio. euro i forpligtigelser og 55 mio. euro i betalinger.
Solidaritetsfonden er etableret for, at EU kan reagere hurtigt med finansiel støtte
til medlemsstater, der har været udsat for større naturkatastrofer. Der kan gives
støtte fra Solidaritetsfonden til EU-medlemsstater og ansøgerlande. Kommissio-
nen foreslår at afsætte samlet set 563 mio. euro i forpligtelser og 250 mio. euro i
betalinger til Solidaritetsfonden, hvilket svarer til en betydelig stigning på 1026,0
pct. for forpligtelser og 400,0 pct. for betalinger. Det afsatte beløb dækker over 50
mio. i både forpligtelser og betalinger som afsættes med det samme. Det resteren-
de beløb er ifølge Kommissionens forslag en reserve, som kan mobiliseres i det
øjeblik, der træffes beslutning herom. Kommissionen angiver, at formålet med
denne nye konstruktion er at reducere behovet for ændringsbudgetter i løbet af
året og sikre hurtig mobilisering af Solidaritetsfondens midler.
Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan fi-
nansernes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Kommissionen ønsker
at aktivere fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere asyl- og migrationstiltag under
udgiftskategori 3. Kommissionen foreslår at forpligtelsesloftet til Fleksibilitetsin-
strumentet udnyttes fuldt ud i 2017, og at der dermed afsættes 530 mio. euro i
forpligtelser og 981 mio. euro i betalinger.
Den globale margin for forpligtigelser
Det fremgår af MFF-forordningens art. 14, at forskellen mellem anvendte forplig-
tigelser og forpligtigelseslofterne for 2014-2017 skal udgøre en såkaldt global mar-
gin for forpligtigelser. Denne globale margin for forpligtigelser kan anvendes ud-
over forpligtigelseslofterne for årerne 2016-2020 til politikområder, der relaterer
sig til vækst og beskæftigelser, herunder særligt ungdomsarbejdsløshed.
Kommissionen har beregnet den globale forpligtigelsesmargin til at udgøre 1.439
mio. euro, som kan anvendes udover forpligtigelsesloftet i 2017. I 2017-
budgetforslaget lægger Kommissionen op til at anvende 1.265 mio. euro fra den
globale margin for forpligtigelser til finansiering af den europæiske fond for stra-
tegiske investeringer (EFSI) under udgiftskategori 1a. Det bemærkes, at dette er
en del af aftalen om EFSI mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
16
Margin til uforudsete udgifter
Marginen til uforudsete udgifter kan ifølge MFF-forordningen kun aktiveres som
en sidste udvej i tilfælde af, at der opstår uforudsete udgifter. Der kan maksimalt
aktiveres midler svarende til 0,03 pct. af EU’s samlede BNI. Den kan aktiveres
udover de årlige udgiftslofter, men skal modsvares af tilsvarende reduktioner af
udgiftslofterne i fremtidige budgetår eller på tværs af udgiftskategorier. En aktive-
ring af marginen til uforudsete udgifter svarer derfor til en fremrykning af udgifter
eller re-allokering mellem udgiftskategorier.
Kommissionen foreslår at mobilisere 1.164 mio. euro til migrationsudgifter under
udgiftskategori 3 ved at aktivere margenen til uforudsete udgifter. Disse midler
findes ved en nominel fastfrysning af udgiftsniveauet under udgiftskategori 2
”landbrug” og udgiftskategori 5 ”administration”, hvor der findes henholdsvis 650
mio. euro og 514 mio. euro i 2017.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning. Europa-Parlamentet
ventes at fastlægge sin holdning i efteråret.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-
les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Når der er opnået enighed om EU's budget for 2017, vil det få betydning for ni-
veauet for det danske EU-bidrag i 2017, der vil blive opført på finansloven for
2017.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det er Finansministeriets foreløbige vurdering, at det danske bidrag til EU’s bud-
get i 2017 vil være 20,3 mia. kr. Det er her lagt til grund, at EU’s udgiftslofter
udnyttes fuldt ud. På baggrund af Kommissionens forslag og de videre
forhandlinger forventes dette skøn at blive opdateret.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-
terne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU’s 2017-budget at
have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske
landmænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmid-
ler til vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De sam-
lede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger
især af hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.
8. Høringer
Forslaget har været i høring i specialudvalget for EU’s budget.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
17
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række budgetansvarlige lande ventes at argumentere for, at EU’s budget skal
være retvisende og afspejle det faktiske udgiftsbehov. Endvidere ventes samme
gruppe af lande at argumentere for, at der er behov for en skarp prioritering af
EU’s udgifter på lige fod med den prioritering medlemslandene foretager i deres
nationale budgetter.
En anden gruppe af lande forventes at lægge vægt på, at bevillinger til samhørig-
hedspolitikken prioriteres, da dette ses som en forudsætning for vækst og beskæf-
tigelse.
Der ventes desuden en bred anerkendelse af, at Kommissionens foreslåede beta-
lingsniveau sikrer et råderum til uforudsete udgifter.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side lægges der betydelig vægt på, at EU's budget afspejler de konsoli-
deringsbestræbelser og løbende prioriteringer, som udgør rammerne for den nati-
onale budgetlægning i EU’s medlemsstater.
Danmark finder overordnet set, at Kommissionens budgetforslag er et fornuftigt
udgangspunkt for forhandlingerne om EU’s 2017-budget.
Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissionen har valgt at efterlade en
margin til betalingsloftet på 9,6 mia. euro. Dette sikrer råderum til uforudsete ud-
gifter, der måtte opstå i løbet af budgetåret, og bidrager til at sikre den flerårige
finansielle rammes holdbarhed.
Fra dansk side vurderes Kommissionens foreslåede betalingsniveau dog at være
højere end det faktiske udgiftsbehov. Sammen med andre budgetsansvarlige lande
vil Danmark arbejde for, at betalingsniveauet reduceres yderligere, så der også er
rum til yderligere uforudsete udgifter i fremtiden.
Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, betydelig
vægt på, at forpligtelsesniveauet understøtter finansiel holdbarhed og at der sikres
en tilstrækkelig margin til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter. Danmark
finder ikke, at Kommissionens foreslåede forpligtigelsesniveau overholder disse
kriterier, idet der kun efterlades en meget begrænset margin til uforudsete udgifter
og da der ikke er foretaget en tilstrækkelig skarp prioritering af udgifterne.
Fra dansk side lægges i lighed med tidligere år afgørende vægt på overholdelse af
de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.
Inden for ovennævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke
prioriteter:
Angående
udgiftskategori 1a vækstpolitikkerne
arbejdes der fra dansk side for, at
der sikres en tilstrækkelig margin til at tage højde for uforudsete udgifter.
Under hensynstagen til dette, og inden for en samlet set reduceret ramme,
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
18
vil regeringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikkerne. Det
gælder særligt forskning, energi, uddannelse og innovation.
Angående
udgiftskategori 1b samhørighedspolitik
arbejdes der for, at udgiftskate-
gorien også bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens
forslag. I lyset af forsinkelser i opstarten af nye strukturfondsprogrammer,
vil regeringen sammen med andre ligesindede lande arbejde aktivt for, at ni-
veauet for betalingsbevillinger reduceres, således at der sikres et retvisende
udgiftsniveau.
Med hensyn til
udgiftskategori 2 landbrugspolitik
arbejdes der for, at der afsættes
realistiske bevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at langt
hovedparten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte er
fastlagt i forordningen herom. Fra dansk side vil man dog afsøge mulighe-
derne for, at de øvrige udgifter i udgiftskategorien kan bidrage til at tilpasse
det overordnede udgiftsniveau.
For så vidt angår
udgiftskategori 3 sikkerhed og borgerskab
lægger regeringen
vægt på, at migrations- og flygtningerelaterede udgifter prioriteres. Der ar-
bejdes endvidere for, at der sikres et råderum, som kan tage højde for ufor-
udsete udgifter i løbet af året.
For
udgiftskategori 4 globale EU
lægger regeringen vægt på, at EU’s humanitæ-
re bistand og civile krisestyringsindsatser prioriteres i lyset af de alvorlige
udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer ved EU’s grænser og i EU’s
nabolande. Der arbejdes på baggrund af tidligere års erfaringer også for, at
der for denne udgiftskategori sikres tilstrækkelige margener til uforudsete
udgifter i løbet af året. Danmark vil desuden arbejde for, at finansieringen af
Grønlandsinstrumentet fastholdes.
Med hensyn til
udgiftskategori 5 administration
vægtes en stram og budgetan-
svarlig linje. Fra dansk side arbejdes der således for, at udviklingen i EU’s
administrationsudgifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor
der er et betydeligt fokus på at reducere administrationsudgifterne. Det gæl-
der også for de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige
udgiftskategorier, herunder især agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der
tilvejebringes effektiviseringsgevinster i institutionerne bl.a. som følge af nye
IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af institutionerne og strukturelle re-
former.
Fra dansk side lægges betydelig vægt på, at alle institutioner, som led i afta-
len om den flerårige finansielle ramme, reducerer antallet af årsværk med 5
pct. fra 2013-2017. Der lægges endvidere vægt på, at reduktionen i antallet
af årsværk materialiserer sig i lavere lønudgifter, og ikke fører til øget brug
af kontraktansættelser.
 Rådsmøde nr. 3483 (økonomi og finans - budget) den 22. juli 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 22/7-16
19
Vedrørende
de særlige fleksibilitetsinstrumenter
finder regeringen, at aktiveringen
af disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til
disse i forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum. Re-
geringen lægger desuden betydelig vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstru-
menter finansieres inden for EU's betalingslofter.
Regeringen støtter Kommissionens foreslåede aktivering af margenen til
uforudsete udgifter til finansiering af migrations- og flygtningerelaterede
udgifter under udgiftskategori 3. Fra dansk side ses dog gerne, at en større
del af udgifterne finansieres via omprioriteringer fra andre ikke-relaterede
områder, således at der sikres råderum til kommende stigninger i migrati-
ons- og flygtningerelaterede udgifter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.