Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3488 - økofin Bilag 1
Offentligt

27. september 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober

2016

1) Moms-aspekter i direktivforslaget om den strafferetlige bekæmpelse af svig rettet mod

EU’s finansielle interesser

Orientering fra formandskabet

KOM(2012)363

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Implementering af bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 6.-8. oktober 2016

Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Evaluering af det europæiske semester 2016

Generel drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rapport om sundhedssystemer, langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed

Præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Ændring af direktiv om administrativt samarbejde på skatteområdet (DAC5)

Vedtagelse

KOM(2016)0209

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Dagsordenspunkt 1:

Moms-aspekter i direktivforslaget om den straffe-

retlige bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finan-

sielle interesser

KOM(2012)363

1. Resume

ECOFIN ventes at drøfte momsaspekterne af direktivet om strafferetlig bekæmpelse af svig

rettet mod EU’s finansielle interesser (det såkaldte PIF-direktiv). Direktivet substansforhandles

af Rådet i sin RIA-sammensætning (retlige og indre anliggender).

PIF-direktivet fastlægger bestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare

handlinger, der skader EU’s finansielle interesser, ved at fastsætte definitioner på strafbare

handlinger og straffe herfor. Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Der henvises til

Justitsministeriets samlenotat af 25. maj 2016. Forslaget har siden oktober 2014 været for-

handlet i trilog med Europa-Parlamentet. Der er endnu ikke opnået enighed mellem Rådet og

Europa-Parlamentet om en kompromistekst, navnlig fordi Europa-Parlamentet i modsætning til

Rådet ønsker, at momssvig omfattes af direktivet.

Formandskabet vil på ECOFIN informere om problemstillingen angående inkluderingen af

momssvig i direktivet. Kommissionen og formandskabet ventes at presse på for at imødekomme

Europa-Parlamentet i spørgsmålet om inkludering af moms, evt. gennem et kompromis, mhp. at

afslutte forhandlingerne.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 11. juli 2012 forslag om direktiv om strafferetlig be-

kæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, det

såkaldte PIF-direktiv (Protection des Intérêts Financiers de l’UE). Direktivet vil

afløse den nuværende BFI-konvention (Beskyttelse af EU’s Finansielle Interesser),

der i dag pålægger EU-landene at varetage den strafferetlige beskyttelse af EU’s

finansielle interesser i EU-landene. Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbe-

hold.

Kommissionens forslag indeholdte ingen specifikke bestemmelser for momssvig.

Momssvig vil derfor potentielt være inkluderet i den generelle definition af svig

der gives i direktivet, idet EU-landenes bidrag til EU-budgettet bl.a. baseres på

landenes momsindtægter. I Rådets kompromisforslag fra juni 2013 var momssvig

derimod specifikt ekskluderet fra direktivets omfang. Der blev derefter, i oktober

2014, indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet. På seneste trilogmøde

den 2. juni 2015 blev det konstateret, at Rådet og Europa-Parlamentet var enige

om stort set alle elementer i direktivet, bortset fra spørgsmålet om, hvorvidt

Danmark vil derfor forblive i BFI-konventionen, modsat de lande for hvilke direktivet vil gælde. Forslaget blev oprinde-

ligt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, stk. 4 (om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af

svig, der skader EU’s finansielle interesser), der ikke er omfattet af retsforbeholdet, men hjemlen er efterfølgende ændret til

TEUF artikel 83, stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlinger), der er omfattet af den almindelige lovgivningspro-

cedure.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

momssvig skulle omfattes af direktivet eller ej. Europa-Parlamentet støtter Kom-

missionen i at momssvig bør omfattes af direktivet, mens Rådet fortsat ønsker at

det ikke omfattes af direktivet.

Sagen er endvidere forbundet med forhandlingerne om oprettelsen af Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed (DEA), som vil have kompetence til, evt. i samarbejde

med Europol, at foretage efterforskning og retsforfølgelse i sager, hvor Unionens

finansielle interesser har lidt skade. DEA’s kompetence på dette område vil som

udgangspunkt blive afgrænset af PIF-direktivet. Omfattes momssvig i PIF-

direktivet vil det således også umiddelbart øge kompetencerne for DEA. Dan-

mark vil pga. af retsforbeholdet heller ikke deltage i DEA.

3. Formål og indhold

PIF-direktivet har til formål at fastlægge minimumsbestemmelser, der definerer

svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle interesser og fast-

sætte straffe herfor. Ved EU’s finansielle interesser forstås alle indtægter der tilfal-

der EU’s budget og alle de udgifter og aktiver, som EU direkte eller indirekte for-

valter.

Direktivet betyder at EU-landende skal straffe svig med hensyn til EU’s

udgifter til tilskud og støtte, svig med hensyn til EU’s udbudsrelaterede udgifter

og svig med hensyn til EU’s indtægter. Desuden skal de kriminalisere anvendelsen

til egen vinding af uretmæssigt opnået information eller brug af information, som

ikke er offentligt tilgængeligt, i forbindelse med offentlige udbudskontrakter eller

tilskud, der skader EU’s finansielle interesse.

Momssvig.

Rådet og Europa-Parlamentet er stort set enige om alle elementer i di-

rektivet, bortset fra om momssvig bør omfattes af direktivet eller ej. Rådets posi-

tion har hidtil været, at moms er et nationalt anliggende, og bør forblive det.

Kommissionen og Europa-Parlamentet argumenterer for at momssvig skal omfat-

tes af direktivet, fordi momssvig reducerer EU-landenes momsindtægter, og der-

ved også de midler, der tilfalder EU, idet EU-landenes bidrag til EU-budgettet

bl.a. baseres på landenes momsindtægter.

Kommissionen og Europa-Parlamentet finder deres argumenter styrket af EU-

domstolens afgørelse i den såkaldte Taricco-sag i september 2015. Heraf fremgår

det, at momssvig er omfattet af anvendelsesområdet i BFI-konvention. Da PIF-

direktivet er tænkt som en videreudvikling af BFI-konventionen, finder Kommis-

sionen og Europa-Parlamentet at Taricco-dommen styrker det politiske argument

for at lade momssvig indgå i PIF-direktivet.

De luxembourgske, nederlandske og slovakiske formandsskaber har fulgt op på

dommen ved at organisere en række diskussioner på ekspertniveau og i RIA. Det

er her blevet diskuteret om man kunne lade særlig grov momssvig omfatte af di-

rektivet. Det slovakiske formandskab har forud for RIA 13.-14. oktober 2016

udarbejdet et nyt kompromisforslag, hvor grænseoverskridende momssvig af stør-

Her menes EU og alle de institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i henhold til traktaterne.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

re omfang

som fx såkaldt MTIC-svig (”Missing Trader Intra Community”

fraud)

, er inkluderet. Et betydeligt antal lande er dog stadig skeptiske over at in-

kludere momssvig i direktivet.

Det er nu besluttet at præsentere problemstillingen vedrørende inkludering af

momssvig for ECOFIN. Kommissionen og formandskabet ventes at presse på

for at imødekomme Europa-Parlamentet i spørgsmålet om inkludering af moms,

mhp. at afslutte forhandlingerne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver vedr. PIF-direktivet. Der henvises til Justitsministeriets

samlenotat af 25. maj 2016.

5. Nærhedsprincippet

Der henvises til Justitsministeriets samlenotat af 25. maj 2016.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der henvises til Justitsministeriets samlenotat af 25. maj 2016.

7. Økonomiske konsekvenser

Der henvises til Justitsministeriets samlenotat af 25. maj 2016.

8. Høring

Der henvises til Justitsministeriets samlenotat af 25. maj 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et betydeligt antal lande fastholder i drøftelserne i RIA-regi modstand mod at

inkludere moms i PIF-direktivets anvendelsesområde. Det ventes afspejlet i drøf-

telsen af spørgsmålet på ECOFIN.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finansielle inte-

resser. Fra dansk side er man generelt skeptisk over for at moms omfattes af an-

vendelsesområdet.

Regeringen vil anlægge en tilbageholdende tilgang i lyset af, at sagen i sin nuvæ-

rende udformning er omfattet at retsforbeholdet.

Fx over 1 mio. euro

I henhold til de normale momsregler er der ikke moms på varer, der sælges fra en momsregistreret virksomhed i et EU-

land til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land. MTIC-svindel består i, at en virksomhed importerer varer

momsfrit, sælger dem med moms, men forsvinder inden momsen skal betales til skattemyndighederne.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 3.

juni 2016 til orientering. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. okto-

ber 2012.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Dagsordenspunkt 2:

Implementering af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Der ventes på ECOFIN 11. oktober 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af

allerede aftalte elementer vedr. bankunionen.

2. og 3. Baggrund og indhold

Der ventes på ECOFIN orienteret om status for gennemførelse af allerede aftalte

elementer af relevans for bankunionen, som er beskrevet nedenfor og uddybet i

bilag 1.

Bankunionen bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af

nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD),

som gælder for hele EU28. BRRD etablerer princippet om at bankkriser finansie-

res ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-

in”). Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015. Alle EU-

lande har nu eller ventes snart fuldt at have implementeret BRRD.

Alle EU-lande har desuden nu eller ventes snart fuldt at have implementeret di-

rektivet om nationale indskydergarantiordninger (Deposit Guarantee Schemes –

DGS). Direktivet styrker bl.a. finansieringen af de nationale fonde. Fristen for

national implementering var juli 2015.

Etableringen af bankunionens fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund –

SRF) er forankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement –

IGA). IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres re-

spektive kreditinstitutters bidrag til SRF. IGA’en trådte i kraft 1. januar 2016.

Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes

kreditinstitutter) er påbegyndt og skal forløbe over en overgangsperiode frem til

2024. Som følge af EU28-reglerne i BRRD skulle alle EU-lande påbegynde at

opkræve bidrag hos deres respektive kreditinstitutter til deres nationale afviklings-

fonde i 2015. Landene i bankunionen skal som følge af IGA’en overføre de mod-

tagne bidrag til deres respektive nationale afdelinger af SRF pr. 31. januar 2016.

Det har næsten alle deltagerlande ifølge de foreliggende oplysninger nu gjort.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden. Brofinan-

sieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af tilgode-

havender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i den fæl-

les afviklingsfond SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut.

Brofinansieringen udgøres af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert

af de deltagende lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Kreditlinjer-

ne vil blive reduceret i takt med opbygningen af midler i SRF. Der var frist for

etablering af brofinansieringen 1. januar 2016. Ifølge de foreliggende oplysninger

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

har de fleste deltagerlande etableret deres brofinansiering.

Lovgivningen, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i kraft 1.

juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Danmark ikke

ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Orienteringen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Orienteringen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget blev senest orienteret om status for gennemførelsen af bankunio-

nen i forbindelse med ECOFIN 11. juli 2016.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen

Tabel 1

Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, september 2016

Overførsel af BRRD-

Land

IGA

Brofinansiering

bidrag til SRF, jf. IGA

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Græken-

land

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxem-

bourg

Malta

Nederlan-

dene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Frist

Ikke underskriver af IGA

og skal ikke ratificere

Ikke underskriver af IGA

og skal ikke ratificere

Ultimo november 2015

Ratificeret

Overført

Pågående – ventes

overført snart

Overført

Ikke overført – på

linje med IGA

Overført

Ikke overført – på

linje med IGA

Overført

Underskrevet

Pågående – ventes

etableret snart

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Ventes etableret

efter 1. lånepro-

gramgennemgang

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Ikke etableret

BRRD

Gennemført

31. januar 2016

1. januar 2015

DGS

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge

IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af

landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft.

Italien og Portugal har ikke overført de midler

til SRF, som de har opkrævet iht. BRRD inden SRM’s ikrafttræden, ifølge det oplyste fordi midlerne er brugt til

krisehåndtering af nødlidende banker. Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) har vurderet, at den manglende

overførsel af midler er på linje med IGA’en. Brofinansiering: Der var frist for etablering af brofinansiering til SRF 1.

januar 2016. Pågående – ventes overført snart: Lande hvor overførsel af bidrag til SRF og etablering af

brofinansieringen ventes snart.

Lande hvor BRRD og DGS er delvist gennemført og snart ventes fuldt gennemført.

Kilde: Kommissionen og den fælles afviklingsmyndighed (SRB).

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Dagsordenspunkt 3:

Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den

6.-8. oktober 2016

1. Resume

Formandskabet og Kommissionen ventes at orientere om drøftelserne på IMF- og G20-møderne

for finansministre og centralbankchefer den 6.-8. oktober 2016 i forbindelse med IMF og Ver-

densbankens årsmøder.

2. og 3. Baggrund, formål og indhold

Det slovakiske EU-formandskab og Kommissionen ventes på ECOFIN at orien-

tere om drøftelserne på møderne i IMF’s ministerkomité (IMFC) og mødet for

G20’s finansministre og centralbankchefer den 6.-8. oktober 2016. Møderne af-

holdes i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder i Washington, DC.

Fra EU’s side ventes man i den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-

mødet og i den fælles skriftlige erklæring til IMFC-møderne bl.a. at lægge vægt på

følgende:



europæisk økonomi

– som er i sit fjerde år med genopretning – fortsat vok-

ser i et moderat tempo. Forbedringerne på arbejdsmarkederne fortsætter, og

ledigheden i EU er nu på det laveste niveau siden 2009. Resultatet af de se-

neste stresstests af de europæiske banker demonstrerede, at den europæiske

banksektor er blevet styrket betragteligt i de seneste år, og fra EU’s side

fortsættes arbejdet med at håndtere potentielle sårbarheder i sektoren.



G20-landene bør forpligte sig til at implementere den aftalte tre-strengede

økonomisk-politiske strategi for at styrke tilliden og opnå målet om

stærk,

holdbar, balanceret og inklusiv vækst.

Det indebærer passende anvendelse af bå-

de pengepolitikken og finanspolitikken, samt implementering af strukturre-

former. Der læges vægt på, at EU-landene sikrer en ansvarlig implemente-

ring af finanspolitikken, som er tilpasset forholdene i de enkelte lande i

overensstemmelse med de fælles finanspolitiske regler.



Det er afgørende, at G20-landene fuldt ud implementerer standarderne om

gennemsigtighed i det endelige ejerskab af selskaber m.v.,

som er udarbejdet af Fi-

nancial Action Task Force (FATF), og landene bør etablere registre med in-

formation om endeligt ejerskab, der som minimum er tilgængelige for alle

relevante myndigheder. Fra EU’s side insisteres på, at alle juridiske personer

og arrangementer registreres.



EU-landene er forpligtet til at sikre, at

IMF har tilstrækkelige ressourcer

til at

kunne opfylde sit mandat, og er generelt parate til, forudsat bred internatio-

nal deltagelse og sikring af fair byrdefordeling, at forlænge sine bilaterale lån

til IMF, som blev ydet i lyset af den forværrede situation i euroområdet i

2012. De bilaterale lån udgør et tredje bolværk efter IMF’s permanente kvo-

teressourcer og IMF’s stående finansieringsfacilitet, New Arrangements to

Borrow (NAB). Frivillige finansielle bidrag til IMF – som disse bilaterale lån

– skal anerkendes i de kommende reformer af IMF’s kvoter og stemmer.



EU-landene støtter de igangværende drøftelser i IMF om mulige tilpasnin-

ger af

IMF’s lånefaciliteter

med henblik på at styrke særligt den forebyggende

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16



del af det samlede globale finansielle sikkerhedsnet. Der lægges vægt på, at

ændringer af IMF’s faciliteter bør baseres på en grundig evaluering af de

nuværende faciliteter, som blev styrket i 2009 i lyset af krisen. Der bør ar-

bejdes for at få de enkelte dele af det globale sikkerhedsnet til at arbejde

bedre sammen, og IMF opfordres til at styrke samarbejdet med de regionale

finansieringsarrangementer, som fx eurolandenes ESM og ASEAN+3 lan-

denes Chiang Mai Initiative Mulitilateralisation.

EU betragter IMF som det primære forum for internationale diskussioner

relateret til

offentlige gældsrestruktureringer

i kriseramte lande. IMF opfordres til,

sammen med andre relevante partnere, at fortsætte arbejdet med at promo-

vere og monitorere anvendelsen af en markedsbaseret tilgang til gældsre-

struktureringer via indarbejdelse af kollektive klausuler (Collective Action

Clauses) i offentlige gældsudstedelser.

Danmark skal på mødet i IMFC repræsentere den nordisk-baltiske IMF-valgkreds.

Det er planen, at finansministeren på mødet skal afgive et indlæg, som tager ud-

gangspunkt i en fælles skriftligt erklæring fra valgkredsen til IMFC. Den nordisk-

baltiske IMFC-erklæring ventes generelt at ligge på linje med den fælles EU-

erklæring.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Over-

ordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel stabilitet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage afrapporteringen fra IMFC- og G20-møderne til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage afrapporteringen fra IMFC- og G20-møderne til efterretning.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Dagsordenspunkt 4:

Klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmødet 11. oktober

2016. I konklusionerne forventes det, at EU-landene bekræfter deres støtte til de udviklede

landes mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 i klimainvesteringer i udviklings-

landene. Finansieringen skal komme fra både offentlige (bilaterale og multilaterale) og private

kilder. Konklusionerne opfordrer desuden Kommissionen til at præsentere EU’s samlede bidrag

til klimafinansiering i 2015 med henblik på godkendelse i Rådet forud for COP22 i Marra-

kesh 7.-18. november. Konklusionerne indeholder derudover EU’s prioriteter for klimafinansie-

ring, hvor det bl.a. understreges, at EU ser et behov for, at alle parter, offentlige såvel som priva-

te bidrager på klimafinansieringsområdet. Konklusionerne fremhæver derudover, at EU støtter

arbejdet med udvikling af en køreplan frem mod 2020 for, hvordan de udviklede lande får mobi-

liseret 100 mia. USD årligt fra 2020. Konklusionerne understreger endvidere vigtigheden af

privat klimafinansiering, mens det betones, at privat finansiering ikke skal erstatte offentlig

finansiering. Det understreges ligeledes, at EU vil gøre en indsats for at kanalisere midler til de

mest sårbare landes tilpasning til klimaforandringerne.

Regeringen kan generelt støtte rådskonklusionerne. Konklusionerne har ikke umiddelbar rets-

virkning i forhold til dansk ret og har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne i regi af FN’s klimakonven-

tion (UNFCCC) og forberedelserne af den 22. partskonference (COP22) i Marra-

kesh 7. til 18. november 2016. På COP22 vil der bl.a. skulle følges op på den glo-

bale klimaaftale indgået på COP21 i Paris 12. december 2015. Det forventes, at

klimafinansiering vil spille en væsentlig rolle for udviklingslandene, der bl.a. vil

holde de udviklede lande op på deres forpligtelse om at mobilisere 100 mia. USD

årligt til international klimafinansiering fra 2020. Klimafinansiering er en bred

betegnelse for de midler, der mobiliseres for at understøtte de fattigste landes re-

duktion af drivhusgasemissioner samt deres tilpasning til klimaforandringerne.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere EU’s indsats ift. klimafinansie-

ring og fastlægge EU’s prioriteter for dette område forud for COP22.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke flg.:



Det bekræftes, at EU står ved de udviklede landes forpligtelse til at mobili-

sere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra en række forskellige kilder. Det frem-

hæves også, at EU støtter arbejdet blandt de udviklede lande med at forbe-

rede en køreplan (”Road Map”) for, hvordan klimafinansieringen øges frem

mod 2020.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16



Kommissionen opfordres til at opgøre EU’s samlede klimafinansiering i

2015, der – efter Rådets godkendelse – kan offentliggøres forud for COP22.

Offentliggørelsen af klimafinansieringen skal ses i lyset af det globale trans-

parensarbejde, der har til formål at styrke gennemsigtigheden og pålidelig-

heden af mobiliseringen af international klimafinansiering frem mod 2020.

EU er villig til at øge mobiliseringen af klimafinansiering fremadrettet som

led i en global indsats, drevet af de udviklede lande. Der er behov for en ri-

melig byrdefordeling blandt de udviklede lande og for fremtidige bidrag til

klimafinansiering fra en bredere kreds af lande.

Det understreges, at klimafinansieringen både skal komme fra offentlige

såvel som private kilder. Det betones, at privat klimafinansiering ikke skal

erstatte men supplere offentlig klimafinansiering. Det fremhæves, at EU vil

arbejde for at forbedre vilkårene for private investeringer med henblik på at

øge mobiliseringen heraf. Særligt ventes konklusionerne at fremhæve vigtig-

heden af at sætte en pris på CO

-udledning for at sikre, at de rette incita-

menter for offentlige såvel som private investeringer etableres, således at

projekter med høj udledningsintensitet fases ud med tiden.

Bidragene til international klimafinansiering fra multilaterale udviklingsban-

ker og vækstøkonomier bydes velkommen.

Vigtigheden af at støtte udviklingslandenes tilpasningsindsatser, særligt i de

fattigste lande i verden, fremhæves, ligesom det understreges, at der bør sik-

res en balance mellem finansiering til reduktionsindsatser (”mitigation”) og

klimatilpasning (”adaptation”).

Behovet for at EU-landene sammentænker synergierne mellem international

klimafinansiering og udviklingsbistand fremhæves.

Den Grønne Klimafond fremhæves som en afgørende multilateral facilitet,

der skal understøtte udviklingslandenes overgang til en grønnere og mere

klimatilpasset fremtid. Det påpeges, at EU tegner sig for en væsentlig del af

bidraget til fonden.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser og lægger

heller ikke op til nye forpligtelser for Danmarks bidrag til international klimafi-

nansiering.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen lægger vægt på, at EU står ved de udviklede landes forpligtelse om at

mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra offentlige, private og alternative kilder.

Danmark og EU mobiliserer allerede betydelig klimafinansiering. For eksempel

har EU’s medlemslande sammenlagt bidraget med næsten halvdelen af den

samlede støtte til Den Grønne Klimafond, som både Danmark og EU ser som et

centralt element i den fremtidige klimafinansieringsarkitektur.

Regeringen lægger vægt på behovet for at få den maksimale effekt ud af den eksi-

sterende klimafinansiering. Mobilisering af privat klimafinansiering vil være afgø-

rende for at løse klimaudfordringerne. Derfor støtter regeringen, at EU fortsat

fokuserer på behovet for at fremme gode rammevilkår, som kan adressere barrie-

rer for at mobilisere privat klimafinansiering.

Derudover støtter regeringen EU’s prioriteter om, at alle lande skal bidrage til at

mobilisere klimafinansiering efter bedste evne og udviklingsniveau. Klimaudfor-

dringerne er globale, og der er derfor behov for, at alle lande bidrager. Flere lande,

som i FN’s Klimakonvention fra 1992 er kategoriseret som ulande, har reelt nået

et velstandsniveau, hvor de kan forventes at bidrage med finansiering. Regeringen

støtter endvidere, at alle lande bidrager til at fremme gode rammevilkår for klima-

venlige investeringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Dagsordenspunkt 5:

Evaluering af det europæiske semester 2016

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Det europæiske semester 2016 blev afsluttet med den formelle vedtagelse af de landespecifikke

anbefalinger på ECOFIN den 12. juli 2016. På ECOFIN den 11. oktober 2016 ventes en

evaluering af det europæiske semester 2016 og en generel drøftelse af det europæiske semester

fremadrettet.

2. Baggrund

Det europæiske semester er den årlige ramme for drøftelserne af de enkelte EU-

landes økonomiske politik og de økonomisk-politiske udfordringer for EU som

helhed. Semesteret er endvidere rammen om proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, som skal identificere lande med særlige ubalancer i form af tab af kon-

kurrenceevne, uholdbare betalingsbalancer, for høj privat gæld mv. Det europæi-

ske semester 2016 blev afsluttet med de landespecifikke anbefalingers formelle

vedtagelse på ECOFIN 12. juli 2016. På ECOFIN 11. oktober 2016 ventes en

evaluering af det europæiske semester 2016 samt en generel drøftelse af de frem-

adrettede rammer for det europæiske semester.

Kommissionen introducerede i forbindelse med semesteret i 2016 en yderligere

fokusering af landeanbefalingerne til færre målrettede anbefalinger, fremrykkede

offentliggørelsen af anbefalingerne til euroområdet som helhed til starten af seme-

stret (i november året før) og gjorde makroubalanceproceduren mere transparent

med bl.a. færre kategorier af ubalancer.

Kommissionen offentligjorde landerapporterne som planlagt i februar 2016, men

offentliggjorde i modsætningen til tidligere år ikke en samlet vurdering af landenes

fremskridt med gennemførelse af landeanbefalinger fra 2015 på samme tid. Dette

svækkede grundlaget for den efterfølgende drøftelse af landenes reformarbejde og

gennemførelse af anbefalingerne på ECOFIN den 8. marts 2016.

3. Formål og indhold

Drøftelserne på ECOFIN 11. oktober 2016 ventes at omhandle den generelle

gennemførelse af det europæiske semester 2016, herunder Kommissionens nye

tiltag gennemført ifm. semesteret 2016, samt mulige ønsker til den fremadrettede

tilrettelæggelse af semesteret. Drøftelsen kan således ventes at fokusere på:



Generel opbakning til Kommissionens formulering af landeanbefalinger og

det yderligere fokus på de væsentligste udfordringer gennemført ifm. seme-

steret 2016. Der ventes også fortsat ønske om at ubalancer under makro-

ubalanceproceduren i højere grad afspejles i konkrete landeanbefalinger.



Kvaliteten og rettidigheden af Kommissionens analyser og vurderinger af

EU-landene som grundlag for drøftelserne i Rådet, herunder vedr. landenes

gennemførelse af deres anbefalinger fra forudgående år, samt hvorvidt den

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16



løbende bilaterale dialog mellem Kommissionen og de enkelte EU-lande

understøtter disse diskussioner.

Den tidligere offentliggørelse af anbefalingerne til euroområdet som helhed,

og hvorvidt denne gav mulighed for en klarere kobling mellem anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed og anbefalingerne til de enkelte eurolan-

de. Der vil muligvis også være drøftelser af sammenhængen mellem de fi-

nanspolitiske anbefalinger til de enkelte eurolande, og Kommissionens vur-

deringer af det samlede euroområdes behov ift. finanspolitikkens stram-

ningsgrad.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om evalueringen af det europæiske semester

2016.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester har ikke i sig selv samfundsøkonomiske,

erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester og den fremadrettede udvikling heraf kan påvirke med-

lemslandenes gennemførelse af national økonomisk politik, der bidrager til sikring

af holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og gene-

relt understøtter vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at være tilfredse med gennemførelsen af det europæi-

ske semester 2016. Flere EU-lande lægger vægt på at styrke den løbende opfølg-

ning på landenes reformindsats og implementering af landeanbefalinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet set tilfreds med gennemførelsen af det europæiske se-

mester 2016, og finder at flere af tiltagene ifm. de sidste års reformering har været

med til at forbedre processen, herunder fokuseringen af landeanbefalinger og den

simplere kategorisering i makroubalanceproceduren.

Fsva. fremrykningen af anbefalingerne til euroområdet som helhed lægges der fra

dansk side vægt på, at det europæiske semester fortsat skal være for alle EU-lande,

og at dette og fremtidige tiltag ikke må resultere i en opsplitning af semesteret for

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

euro- og ikke-eurolande. Drøftelser, udveksling af idéer og erfaringer og kollegialt

pres angående økonomisk politik og strukturreformer er relevant for alle EU-

lande, ikke kun for eurolandene.

Fsva. udviklingen af det europæiske semester kan regeringen generelt støtte tiltag,

der styrker EU-landenes gennemførelse af reformer på baggrund af deres anbefa-

linger og EU-drøftelser heraf mhp. at fremme videndeling m.v.

Regeringen finder det ønskværdigt, at Kommissionen fremover offentliggør cen-

trale dokumenter til tiden for at understøtte relevante og substantielle drøftelser i

ECOFIN, herunder drøftelser af landenes reformarbejde og gennemførelse af

anbefalingerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen vedr. vedtagelse af landeanbefalinger for 2016 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 17. juni og ECOFIN den 12. juli (skriftlig

orientering) 2016.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Dagsordenspunkt 6:

Rapport om sundhedssystemer, langtidspleje og

finanspolitisk holdbarhed

KOM-nr. foreligger ikke

1. Resume

Det ventes, at der på ECOFIN 11. oktober 2016 vil være en præsentation af en rapport om

sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed i EU-landene. Rapporten søger at identi-

ficere bestemmende faktorer for udgifterne til sundheds- og langtidspleje samt forskelle heri på

tværs af EU-landene udover den rent demografiske faktor via inddragelse af organisatoriske og

institutionelle karakteristika for systemerne i EU-landene.

Rapporten konkluderer, at der generelt synes at være muligheder for at forbedre omkostningsef-

fektiviteten i sundheds- og plejesystemerne i alle EU-lande, således at der kan leveres en bedre

ydelse for de samme ressourcer. Rapporten indeholder således en række generelle anbefalinger for

alle EU-landene, samt mere konkrete anbefalinger til hvert enkelt land.

Alle lande ventes generelt at kunne støtte rapporten. Regeringen kan generelt også støtte sund-

hedsrapporten. Det er i lyset af behovet for konsolidering af de offentlige finanser nødvendigt med

en bedre ressourceanvendelse og styring på sundhedsområdet, herunder via øget produktivitet på

sygehuse og i praksissektoren.

2. Baggrund

Det ventes, at der på de kommende ECOFIN 11. oktober 2016 vil være en præ-

sentation af en rapport om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbar-

hed i EU-landene. Rapporten er udarbejdet af udvalget for økonomisk politik

(EPC) og Kommissionen, og den kommer i forlængelse af en tilsvarende rapport

om sundhedssystemerne i EU fra december 2010

. Der vil muligvis blive lagt op

til rådskonklusioner om rapporten på det efterfølgende ECOFIN 8. november

2016.

3. Formål og indhold

Rapporten søger at identificere bestemmende faktorer for udgifterne til sundheds-

og langtidspleje samt forskelle heri på tværs af EU-landene udover den rent de-

mografiske faktor via inddragelse af organisatoriske og institutionelle karakteristi-

ka for systemerne i EU-landene.

Rapporten identificerer en række udfordringer, som sundheds- og langtidsplejesy-

stemerne i EU står overfor. Et bedre kendskab til landenes systemer vil kunne

bidrage til bedre at udpege de politikker, som kan styrke borgernes adgang til

sundheds- og langtidspleje samt kvaliteten af ydelserne samtidig med, at den fi-

nanspolitiske holdbarhed styrkes. Stigende efterspørgsel og begrænsede ressourcer

gør ifølge rapporten omkostningseffektivitet til et væsentligt mål.

Kommissionen og EPC (2010), ”Joint Report on Health Systems”

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Rapporten vurderer, at sundheds- og langtidsplejesystemerne bidrager til individu-

el livskvalitet samt økonomisk velstand ved at styrke erhvervsdeltagelse og pro-

duktivitet. Sundheds- og langtidsplejesystemerne vil være afgørende i sammen-

hæng med en aldrende befolkning, hvor en sund aldring kan forlænge arbejdslivet

og mindske offentlige udgifter til pensioner mm.

Alle EU-lande har universel eller har næsten universel sundhedsdækning gennem

enten obligatoriske sociale sundhedsforsikringer eller nationale/lokale sundheds-

ordninger. Sundhedsdækningen under offentlig finansiering er omfattende. Alle

EU-lande anvender et system baseret på skattefinansiering af sundhedssektoren,

dog i nogle lande suppleret med en relativt stor finansiering gennem brugerbeta-

ling, som ofte med undtagelser for at sikre adgang til sundhedsydelser for også

mere udsatte grupper.

Dækningen af langtidsplejesystemerne er mere varieret og i nogle lande langt fra at

være universel. Størstedelen af udgifterne til langtidspleje er dog offentligt finan-

sierede i stort set alle lande.

De samlede offentlige udgifter til sundheds- og langtidspleje står for en betydelig

og voksende del af de samlede ressourcer. Disse udgifter udgør i dag 8,5 pct. af

BNP i gennemsnit i EU-landene, og rapporten fastslår, at alle EU-lande står over

for et stærkt og voksende pres på deres sundheds- og langtidsplejesystemer. Det

forventes således, at udgifterne hertil vil vokse med 2-4 pct.-point af BNP frem

mod 2060. Udviklingen drives dels af den demografiske udvikling og dels af tek-

nologiske fremskridt (som giver efterspørgsel efter dyrere behandlinger) og insti-

tutionelle udfordringer.

Figur 1

Aktuelle og forventede offentlige udgifter til sundhedspleje (pct. af BNP)

Pct.

Aktuelle udgifter 2013

Udgifter i 2060 (hovedscenarie)

Udgifter i 2060 (ugunstigt scenarie)

Anm.: Grækenland er udeladt grundet datamangel. ”EU” angiver dermed et uvægtet gennemsnit for EU-landene

med undtagelse af Grækenland.

Kilde: Kommissionens- og EPC’s rapport om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Figur 2

Aktuelle og forventede offentlige udgifter til langtidspleje som pct. af BNP

Pct.

Aktuelle udgifter 2013

Udgifter 2060 (hovedscenarie)

Udgifter 2060 (ugunstigt scenarie)

Anm.: Luxembourg udeladt grundet datamangel. ”EU” angiver dermed et uvægtet gennemsnit for EU-landene med

undtagelse af Luxembourg.

Kilde: Kommissionens- og EPC’s rapport om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed

På den baggrund ventes det at være en af de væsentligste udfordringer for EU-

landene i de kommende år at sikre øget effektivitet i sundheds- og plejesektoren.

Udfordringen skærpes af høj gæld og generelt svage offentlige finanser, der lægger

betydelige pres på rammemulighederne for at finansiere sundheds- og plejesekto-

ren i mange EU-lande. En forbedring af omkostningseffektiviteten i sundhedssek-

toren er som følge heraf blevet mere presserende i mange EU-lande og en vigtig

prioritet på den politiske dagsorden.

Rapporten konkluderer, at der generelt synes at være muligheder for at forbedre

omkostningseffektiviteten i sundheds- og plejesystemerne i alle EU-lande, således

at der kan leveres en bedre ydelse for de samme ressourcer. Omkostningsredukti-

oner bør dog udføres målrettet og på basis af grundige analyser af, hvordan man

gør det bedst muligt. Nedenfor fremgår rapportens vigtigste overordnede anbefa-

linger på hhv. sundheds- og plejeområdet baseret på generelle erfaringer med lan-

denes forskellige systemer.

Vigtigste prioriteter på sundhedsområdet

Styringen i sundhedssektoren bør forbedres, herunder gennem styrket sam-

arbejde mellem sundhedsmyndigheder og budgetansvarlige myndigheder i

den offentlige administration.

Sundheds-reformer bør planlægges og evalueres systematisk og struktureret

og være evidensbaserede.

Sammensætningen af finansieringen af sundhedssystemerne (privat kontra

offentlig) bør løbende optimeres, uden det går udover adgangen. Bl.a. stør-

relsen af systemet, nationale økonomiske forhold og politiske præferencer

kan spille ind.

Der bør sikres tilstrækkeligt med sundhedsfagligt personale, bl.a. gennem

styring af optagelseskrav på relevante uddannelser og lønpolitikker, der sik-

rer fastholdelse.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

10.

11.

12.

Sundhedssystemerne bør blive mindre ”hospitals-fokuserede” ved at styrke

den primære sundhedsbehandling (fx praktiserende læger) og forebyggelses-

indsatsen.

Den primære sundhedsbehandling bør forbedres, dens rolle som forde-

ler/henviser til videre behandling bør styrkes, og integrationen mellem de

forskellige led i sundhedssystemet bør forbedres.

Holdbarheden af hospitalssystemerne bør styrkes ved bl.a. at forbedre fi-

nansieringen (fx med resultatkontrakter) og mindske driftsomkostningerne

(fx gennem samlede offentlige indkøb). Overvågning og sammenligning af

resultater er centralt.

Indsatsen bør styrkes for at sikre billig medicin og omkostningseffektiv an-

vendelse af medicin, bl.a. gennem brug af generiske produkter.

Betalings- og indkøbspolitikker bør målrettes øget effektivitet. Aflønning af

fx praktiserende læger bør inddrage en kombination af forskellige afløn-

ningstyper, herunder salærer, aflønning pr. tilmeldt patient

og ydelsesbase-

ret aflønning (hvor der betales ud fra faktiske behandlinger).

Priskonkurrence bør fremmes blandt medicinalfirmaer, apoteker, diagnosti-

ceringsleverandører og patienttransportører, men samtidig skal kvaliteten af

ydelserne overvåges.

Lovgivningen bør justeres for at fremme og styrke effektivitetsincitamenter,

herunder ved at give leverandører af ydelser større finansiel og ledelsesmæs-

sig frihed parallelt med, at transparensen og muligheden for at drage leve-

randørerne til ansvar styrkes.

Datagrundlaget i sundhedssektoren bør forbedres for at understøtte løben-

de analyser og præstationsforbedringer.

Vigtigste prioriteter på langtidsplejeområdet

Der bør sikres en klar opgavefordeling mellem offentlige instanser involve-

ret i langtidsplejen, der integrerer medicinske og sociale ydelser og styrker

effektiviteten.

Finansieringen på langtidsplejeområdet bør forbedres på en holdbar måde

ift. de offentlige finanser, herunder ved at gøre brug af længere planlæg-

ningshorisonter og målrettet finansiering til dér hvor behovet er størst.

Der bør sikres tilstrækkeligt med personale og en balanceret sammensæt-

ning af personalemæssige færdigheder.

Langtidspleje bør så vidt muligt foregå i hjemmet fremfor på en institution,

og plejemodtagernes evne til at forblive i hjemmet skal understøttes. Dette

øger den enkeltes livskvalitet, og pleje i hjemmet er typisk forbundet med

lavere omkostninger end pleje på en institution.

Forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser bør styrkes, så borgerne kan for-

blive raske længere, hvilket potentielt også kan sænke udgifterne.

Der bør gives støtte til, at familiemedlemmer kan yde den nødvendige pleje

fx gennem betaling, rådgivning og aflastning.

Hvor fx en praktiserende læge betales et fast beløb per tilmeldt patient, uanset hvor meget patienten benytter lægen.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Der bør sikres koordination og kontinuitet i plejesystemet, fx gennem sam-

let adgang til information.

Udfordringer for Danmark

Rapportens gennemgang af Danmark viser, at en lang række reformer er gennem-

ført og aftalt i Danmark over årene (bl.a. kommunalreform, ny sygehusstruktur,

synlighedsreform, lokale sundhedsaftaler, patientrettigheder, ældremedicinsk

handlingsplan - samt varslede tiltag ift. fx plan for integreret og omkostningseffek-

tiv håndtering af kroniske patienter (nære sundhed)). Rapporten anbefaler, at

Danmark fortsat forfølger sådanne reformer.

I den henseende vurderer rapporten, at de primære udfordringer for Danmark på

sundhedsområdet

er følgende:

Fortsat styrkelse af effektiviteten i sundhedssektoren ved at søge at fremme

kvaliteten af ydelserne og fokusere på produktivitet og omkostninger i lyset

af de i forvejen relativt høje udgifter i det danske sundhedssystem og det

stigende udgiftspres.

Fortsat styrkelse af det integrerede sundhedssystem, så praktiserende læger,

kommuner og hospitaler arbejder tæt sammen om at yde et sammenhæn-

gende behandlingsforløb.

Gennemførelse og overvågning af effektiviteten af planerne om at fremme

kvaliteten af og adgangen til det psykiatriske system.

Gennemførelse af planerne for øget gennemsigtighed (synlighedsreformen),

som bl.a. omfatter en investeringer i en national dataplatform og en konsi-

stent måling af resultater i regioner/sygehuse mhp. at fastlægge ”best prac-

tices”, bidrage til hurtigere diagnoser og behandling samt sikre behandling

af høj kvalitet.

Fortsætte konsolideringen af Kommunalreformen fra 2007 og de nye be-

slutningsstrukturer resulterende herfra indenfor sundhedssektoren.

Fortsat fokusering på en balanceret sammensætning af personalemæssige

færdigheder i alle dele af sundhedssektoren og et gennemskueligt henvis-

ningssystem mellem behandlingsled for at sikre en effektiv anvendelse af

ressourcer.

10.

11.

12.

13.

De primære udfordringer for Danmark på

plejeområdet

er følgende:

14. Forbedring af styringen. Der bør sikres gode informationsplatforme for

brugere og leverandører. Planlægningen af plejen bør ske ud fra individuelle

behovsvurderinger, hvor både sundheds- og plejeleverandører er involveret.

15. Ydelse af pleje efter behov. Der bør være klare rammer for adgangen til

pleje, graden af brugerbetaling og udvalget af ydelser for borgeren.

16. Sikre tilstrækkeligt med professionelt plejepersonale og de rette faciliteter til

fremtidens behov.

17. Støtte familiepleje, fx gennem kompensation for tabt arbejdsindkomst og

aflastningsmuligheder.

18. Sikring af et sammenhængende behandlingsforløb, hvor sundhedssystemet

og plejesystemet arbejder effektivt sammen.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. I det omfang rapporten

bidrager til større omkostningseffektivitet i sundheds- og plejesektorens ressour-

ceanvendelse, vil dette have positive statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsmæssige konsekvenser. I det omfang rapporten

og bidrager til større effektivitet i sundheds- og plejesektoren og forbedringer af

det generelle helbredsniveau, vil dette have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande ventes generelt at kunne støtte rapporten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte sundhedsrapporten. Det er i lyset af behovet for

konsolidering af de offentlige finanser nødvendigt med en bedre ressourceanven-

delse og styring på sundhedsområdet, herunder via øget produktivitet på sygehuse

og i praksissektoren.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om den aktuelle rapport har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.

Sundhedsrapporten fra 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for ECOFIN 7. december 2010. Der henvises til samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 26. november 2010.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Dagsordenspunkt 7:

KOM(2016)0209

1. Resume

Ændring af direktiv om administrativt samarbejde på

skatteområdet (DAC5)

Kommissionen fremsatte 5. juli 2016 forslag om ændring af direktiv 2011/16/EU om admi-

nistrativt samarbejde på skatteområdet (DAC). Det foreslås at give skattemyndighederne syste-

matisk adgang til visse af de oplysninger, der indberettes i henhold til antihvidvaskreguleringen.

Forslaget vil medføre, at EU-landene skal indføre regler, der giver skattemyndighederne adgang

til mekanismer, procedurer, dokumenter og oplysninger omfattet af en række bestemmelser i

antihvidvaskdirektivet. De bestemmelser i antihvidvaskdirektivet, der henvises til, er bestemmel-

serne om kundekendskabsprocedurer, registrering af oplysninger om reelle ejere af selskaber,

trusts

mv., registrering af kontoindehavere samt de omfattede virksomheders

opbevaring af

dokumenter og oplysninger omfattet af antihvidvaskreglerne.

Regeringen er positiv overfor direktivforslaget, idet det giver EU-landenes skattemyndigheder

endnu et instrument til at bekæmpe skattesvig og vil understøtte det administrative samarbejde

mellem EU-landenes skattemyndigheder yderligere. Der ventes bred opbakning fra EU-landene

til direktivforslaget, som således ventes vedtaget snarligt.

Formandskabet foreslår endvidere, at ECOFIN sammen med vedtagelsen af DAC5 vedtager

rådskonklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse af 5. juli om yderligere tiltag i kampen

mod skatteundgåelse og skatteunddragelse. Regeringen støtter rådskonklusionerne, som ventes at

møde bred opbakning fra EU-landene.

2. Baggrund

Forslaget skal ses i sammenhæng med kampen i EU mod skatteunddragelse og

skatteundgåelse, hvor øget gennemsigtighed om skattebetalinger er et centralt

punkt.

Igennem de seneste par år har en række initiativer øget denne gennemsigtighed og

styrket samarbejdet mellem skattemyndighederne i EU. Der er bl.a. gennemført

ændringer i direktivet om administrativt samarbejde på skatteområdet (DAC) fra

2011. Ændringerne implementerer generelt OECD-standarder på området:



ECOFIN enedes 14. oktober 2014 om direktiv 2014/107 (DAC2), der in-

debærer at finansielle institutter automatisk skal indberette oplysninger om

En trust er ikke en fond efter dansk ret. En trust stiftes ved at en person (”settlor”) overdrager en formue til en anden

person (”trustee”), der som ejer råder over formuen til formål for den begunstigede (”beneficiary”), som kan være stifteren

eller en tredjepart. Formålet kan fx være at anvende midlerne til et særligt formål. Trusts kan ikke oprettes efter dansk ret.

Trusts oprettet i udlandet kan godt drive virksomhed i Danmark, og i denne situation kan de godt blive registreret i Dan-

mark (fx som momspligtig eller som arbejdsgiver). I disse situationer vil de få et CVR-nr.

Virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne er de virksomheder, som er omfattet af antihvidvaskdirektivet, dvs. kreditin-

stitutter, finansieringsinstitutter, revisorer, skatterådgivere, notarer, ejendomsmæglere, udbydere af spiltjenester mv. Det er

udelukkende finansielle institutter, der er omfattet af rapporteringskravene i DAC, dvs. forvaltningsinstitutter, indskudsin-

stitutter, investeringsenheder eller specificerede forsikringsselskaber.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16



finansielle konti og renteindtægter mv. med tilknytning til andre EU-lande

og at EU-landenes skattemyndigheder automatisk skal udveksle disse oplys-

ninger indbyrdes. Den automatiske informationsudveksling er baseret på en

OECD standard, som indebærer reel ophævelse af bankhemmelighed, så

det enkelte land kan beskatte sine egne borgere af deres renteindtægter i alle

de deltagende lande.

ECOFIN enedes 6. oktober 2015 om direktiv 2015/2376 (DAC3), der in-

debærer automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser mellem

myndighederne i EU-landene fra 2017. Reglerne var en reaktion på de så-

kaldte Lux-leaks. Kommissionen forfølger i forlængelse af Lux-leaks også

aktivt sager, hvor særlige skatteincitamenter til udvalgte virksomheder kan

udgøre ulovlig statsstøtte.

ECOFIN enedes 8. marts 2016 om direktiv 2016/881 (DAC4), der kræver

at store virksomheder rapporterer til myndighederne om deres aktiviteter og

selskabsskattebetalinger opdelt på de lande, virksomheden er aktiv i (såkaldt

”land for land”-rapportering), og at myndighederne i forskellige lande skal

udveksle denne information automatisk.

Efterfølgende har de såkaldte Panama-papers

afsløret information om særlige

konstruktioner mhp. at undgå beskatning. Det har understreget, at der er behov

for yderligere tiltag på området, herunder at sikre skattemyndighederne bedre ad-

gang til oplysninger om, hvem der er de reelle ejere af virksomheder, og adgang til

andre relevante kundeidentitets- og kontroloplysninger.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag af 5. juli 2016 ændrer direktivet om administrativt samar-

bejde (DAC) på skatteområdet. Det foreslås, at EU-landene skal indføre regler,

der giver deres skattemyndigheder adgang til visse af de mekanismer, procedurer,

dokumenter og oplysninger, der følger af antihvidvaskdirektivet, og som vedrører

eller tilgår de nationale antihvidvaskmyndigheder. Det drejer sig følgende fire be-

stemmelser i antihvidvaskdirektivet, der uddybes nedenfor:

Kundekendskabsprocedurer

Registrering af oplysninger om reelle ejere

af selskaber mv.

Registrering af ejerskabsoplysninger i forhold til trusts og lignende enheder

De omfattede virksomheders opbevaring af dokumenter og oplysninger om-

fattet af antihvidvaskdirektivet

I forlængelse heraf er også indgået aftaler om automatisk informationsudveksling med Schweiz, Liechtenstein, Andorra og

San Marino, og en lignende aftale ventes snarest med Monaco.

Den 3. april 2016 blev de såkaldte ”Panama papers” fra et advokatfirma i Panama offentliggjort og har afsløret omfatten-

de brug af skattelykonstruktioner i bl.a. Panama for at undgå beskatning, hvor bl.a. banker været involveret i at hjælpe deres

kunder med at lave skattelykonstruktioner.

En “reel ejer” i et selskab er en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig

del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Ejerskab eller kontrol

over 25 pct. indikerer generelt reelt ejerskab. Reelle ejere i fonde er derimod defineret som personer, som ikke i ordets

egentlige forstand nødvendigvis er ejere, men som på anden måde har kontrol, eller som får midler fra fonden. I forhold til

fonde vil reelle ejere således være bestyrelsen og eventuelt nærmere angivne særlige uddelingsmodtagere og personer, i hvis

hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Kommissionens forslag indeholder derudover forslag om skattemyndighedernes

adgang til det register eller lignende over bank- og betalingskonti, som foreslås

oprettet med de ændringer af antihvidvaskdirektivet som Kommissionen har

fremsat samtidig med DAC5-forslaget. Denne bestemmelse ventes imidlertid taget

ud af DAC5 i rådskompromiset, eftersom der endnu ikke er enighed om den fore-

slåede ændring i antihvidvaskdirektivet. Der kan således opstå et senere behov for

at yderligere ændringer i DAC.

Målet med forslaget er at give skattemyndighederne systematisk adgang til den

information, der skal indsamles i henhold til antihvidvaskreguleringen på disse fire

områder, og som vurderes at være relevante for skattemyndighederne. Det vil

ruste skattemyndighederne bedre i kampen mod skatteunddragelse og skatteund-

gåelse.

Derudover vil det betyde, at skattemyndighederne bedre kan varetage opgaven

med at kontrollere, om de finansielle institutter korrekt efterlever de eksisterende

regler om indberetning i direktivet om administrativt samarbejde. Finansielle insti-

tutter i et givet EU-land skal i dag, jf. DAC2, indberette oplysninger til skattemyn-

dighederne om finansielle konti (fx ejerskab), renteindtægter, mv. med tilknytning

til personer, virksomheder, mv. der er skattepligtige i et andet EU-land. Disse

oplysninger skal derefter automatisk udveksles med det relevante land. Er konto-

indehaveren en virksomhed uden reel økonomisk aktivitet (en såkaldt passiv ikke-

finansiel virksomhed) skal instituttet først undersøge og derefter indberette, hvem

der er virksomhedens reelle ejere.

Skattemyndighederne har dog i flere EU-lande dårlige muligheder for at føre kva-

litetskontrol med den indrapporterede information. Fx kan de ikke kontrollere om

der er overensstemmelse mellem den information om de reelle ejere som bliver

rapporteret til skattemyndighederne og til hvidvaskmyndigheder, da skattemyn-

dighederne ikke har adgang til de eksisterende eller kommende registre over de

reelle ejere af virksomheder mv. I Danmark har skattemyndighederne mulighed

for at anmode virksomheder om skatterelevante oplysninger, og derved kontrolle-

re den indrapporterede information, men der er ofte tale om meget tunge proce-

durer.

Forslaget ventes således også at kunne forbedre samarbejdet mellem skattemyn-

dighederne i EU-landene, da den information, der udveksles om finansielle konti

og renteindtægter mv., jf. DAC2, vil være af højere kvalitet, hvis skattemyndighe-

derne får bedre muligheder for at kontrollere de finansielle institutters faktiske

efterlevelse af informationskravene.

Forslaget indebærer ikke i sig selv nye oplysningskrav til virksomheder i den for-

stand, at der skal indberettes eller registreres nye data sammenlignet med tidligere.

DAC5-forslaget giver alene skattemyndighederne adgang til registreringer og op-

lysninger, der allerede er påkrævet ifølge af 4. antihvidvaskdirektiv, og som det på

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

nuværende tidspunkt hovedsageligt er hvidvaskmyndighederne der har adgang

til

Ad 1: Kundekendskabsprocedurer

Antihvidvaskdirektivet indebærer, at omfattede virksomheder skal sikre tilstrække-

ligt kendskab til deres kunder gennem foreskrevne procedurer, som fx indhent-

ning og kontrol af oplysninger om kundens identitet og kundens repræsentanters

identitet, vurdering og indhentning af oplysninger om formålet med kundens for-

retninger med virksomheden, vedvarende overvågning af kundens transaktioner

mhp. vurdering af fx oprindelse af kundens midler osv. Procedurerne kan afpasses

virksomhedens konkrete risikovurdering af de pågældende kunder.

DAC5-forslaget indebærer, at skattemyndighederne skal have adgang til den do-

kumentation og de vurderinger, som de omfattede virksomheder indhenter som

led i disse kundekendskabsprocedurer. I det omfang oplysningerne er indberettet

efter antihvidvaskreglerne af virksomhederne til andre myndigheder, vil SKAT

skulle indhente oplysningerne her.

Ad 2 og 3: Registrering af oplysninger om reelle ejere af selskaber mv. samt ejerskabsoplysninger

om trusts o.lign.

Antihvidvaskdirektivet foreskriver at omfattede virksomheder mv. skal indberette

oplysninger til antihvidvaskmyndighederne om deres reelle ejere. Disse oplysnin-

ger vil skulle opbevares i et nationalt register, som automatisk deles med andre

EU-landes antihvidvaskmyndigheder. Trusts er også omfattet af tilpassede indbe-

retningskrav om de reelle ejere. Trusts kan ikke oprettes efter dansk ret, men hvis

en trust administreres af en dansk trustee (administrator), skal denne trustee regi-

strere de reelle ejere i registeret, dvs. eventuelle andre trustees, begunstigede og

stiftere. Det gælder uanset om den pågældende trust har virksomhedsaktivitet i

Danmark eller ej.

Oprettelsen af registeret over reelle ejere i Danmark er besluttet ved lov nr. 262 af

16. marts 2016. Registeret er ikke i praksis oprettet endnu. Som led i Aftale om en

styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet fra 2014 er det i Danmark desu-

den besluttet, at registeret som udgangspunkt skal være offentligt tilgængeligt, dog

med undtagelse af visse personfølsomme oplysninger.

DAC5-forslaget indebærer at skattemyndighederne skal have den fulde adgang til

registeret.

Ad 4: Virksomhedernes opbevaring af dokumenter og oplysninger

Antihvidvaskdirektivet foreskriver at omfattede virksomheder mv. skal opbevare

de dokumenter som anvendes til at overholde kundekendskabsprocedurerne, samt

dokumentation for kunders transaktioner. Disse dokumenter skal opbevares i fem

Skattemyndighederne kan jf. ovenstående bede virksomheder om al den information som forventes at have skatte-

relevans, inklusiv hvidvaskinformation. Her skal skattemyndighederne dog typisk igennem meget tunge procedurer for at få

udeleveret informationen.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

år efter afslutningen på et kundeforhold. Antihvidvaskmyndighederne har adgang

til disse dokumenter.

DAC5-forslaget indebærer at skattemyndighederne også vil få adgang til disse

dokumenter. I det omfang oplysningerne er indberettet efter antihvidvaskreglerne

af virksomhederne til andre myndigheder, vil SKAT skulle indhente oplysningerne

her.

Øvrige bestemmelser

Det foreslås, at de nye regler skal være vedtaget og offentliggjort senest den 31.

december 2016 og skal anvendes fra den 1. januar 2017.

DAC5-forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstem-

mig vedtagelse af EU-landene.

Rådskonklusioner

Formandskabet foreslår endvidere at ECOFIN sammen med vedtagelsen af

DAC5 også vedtager rådskonklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse af

5. juli 2016 om yderligere tiltag i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddra-

gelse. Konklusionerne



Opfordrer Kommissionen til at se på hvordan man kan styrke samarbejdet

mellem skattemyndighederne yderligere, bl.a. baseret på det arbejde der fo-

regår i OECD-regi.



Støtter en hurtig vedtagelse af DAC5 og forslaget om opdatering af anti-

hvidvaskdirektivet.



Noterer sig, at Kommissionen vil afsøge muligheden for som implemente-

ring af OECD-standarderne at indføre nye rapporteringskrav (såkaldte

MDR – ”mandatory disclosure rules”) rettet mod banker, skatterådgivere

mv. og muligvis privatpersoner, der deltager i, eller tilbyder kunder at delta-

ge i arrangementer, der kan udgøre aggressiv skatteplanlægning.



Noterer sig at Kommissionen vil komme med forslag til en fælles konsoli-

deret selskabsskattebase (CCCTB), samt til at styrke voldgiftsprocedurerne i

dobbeltbeskatningssager i EU.



Nævner behovet for at sikre transparens og forudsigelighed på skatteområ-

det, og at whistleblowers beskyttes.

Så så vidt angår indholdet af Kommissionens meddelelse af 5. juli 2016 henvises

til samlenotat herom af 30. juni 2016.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres over direktivforslaget i overensstemmelse med

TEUF artikel 113 og artikel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Euro-

pa-Parlamentet. Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder at ensartning af skattemyndighedernes adgang til de pågæl-

dende oplysninger er nødvendig for et velfungerende indre marked, herunder for

at sikre EU-landenes ens og korrekte gennemførelse af direktivet om administra-

tivt samarbejde mellem skattemyndighederne.

Regeringen er enig i, at DAC5-forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget kræver en ændring af skattekontrolloven, der sikrer, at SKAT i

alle tilfælde vil kunne få adgang til de relevante oplysninger mv. Fx skal der sikres

fuld adgang til det register over reelle ejere, som oprettes i medfør af lov nr. 262 af

16. marts 2016, hvor personfølsomme oplysninger som udgangspunkt er undtaget

fra offentliggørelse.

Dermed vil SKAT kunne få fuld adgang til disse oplysnin-

ger, når registeret er etableret.

Endvidere vil der skulle foretages begrænsede ændringer af skattekontrolloven,

mhp. at gøre skattemyndighedernes kontrol af virksomhedernes efterlevelse af

informationskravene i DAC2 mere effektiv. Skattemyndighederne har i dag allere-

de efter skattekontrolloven adgang til at anmode virksomheder om skatterelevante

oplysninger. Dog skal der i visse tilfælde, fx når der anmodes om oplysninger om

unavngivne

, kræves godkendelse af Skatterådet

. Dette kan være en meget tung

procedure. Der vil skulle foretages begrænsede ændringer i skattekontrolloven, der

sikrer at skattemyndighederne hurtigere og nemmere vil kunne stille spørgsmål

om den information som finansielle institutter skal udlevere jf. DAC2.

Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget vurderes at ville styrke SKATs kontrolindsats gennem bl.a. et

mere effektivt samarbejde mellem EU-landenes skattemyndigheder. Dette vil un-

derstøtte indsatsen mod skatteunddragelse og skatteundgåelse og kan derigennem

bidrage til at modvirke et utilsigtet mindreprovenu. Det er ikke umiddelbart mu-

ligt at kvantificere størrelsen heraf.

Der er forventningen, at der skal etableres en IT-løsning, der kan give skattemyn-

dighederne adgang til de oplysninger, som skattemyndighederne skal have efter

direktivet. De statsfinansielle konsekvenser heraf undersøges stadig, men forven-

Skat vil fx få adgang til CPR-numre og lignende, som ikke vil blive offentliggjort.

Spørgsmål om unavngivne er når skattemyndighederne ikke kender navnet på dem man spørger om. Konkret kunne det

fx være hvis skattemyndighederne spørger en virksomhed om hvem dens reelle ejere eller kunder er. Her indgår navnene på

dem man spørger efter (de reelle ejere, kunderne, osv.) ikke, da skattemyndighederne ikke kender dem.

Skatterådet bistår SKAT ved forvaltningen af bl.a. lovgivning om skatter. Skatterådet består af medlemmer udpeget af

Folketinget henholdsvis skatteministeren. Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal nogle være repræ-

sentanter for erhvervs- og lønmodtagerorganisationer samt KL mens andre er uafhængige.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

tes umiddelbart at være begrænsede.Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have

statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes ikke at ville øge de administrative byrder for erhvervsli-

vet, da der er tale om oplysninger, som virksomhederne allerede skal opbevare

efter antihvidvaskreglerne. I det omfang oplysningerne er indberettet efter anti-

hvidvaskreglerne af virksomhederne til andre myndigheder, vil SKAT skulle ind-

hente oplysningerne her. Samme oplysninger skal således ikke indberettes flere

gange fra virksomhederne til offentlige myndigheder.

Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det

uden store omkostninger vil bidrage til at forhindre skatteunddragelse og skatte-

undgåelse.

Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos en række organisationer:

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at forslaget alene vil medføre begrænsede admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet (under 4 mio. kr. årligt). Dette er Skatte-

ministeriet enige i.

Forsikring & Pension forudsætter, at forslaget ikke indebærer øgede pligter for

virksomhederne til at indsamle og opbevare oplysninger efter hvidvaskreglerne.

Hertil bemærker Skatteministeriet, at det er en korrekt forudsætning. Forslaget

giver skattemyndighederne adgang til visse data, som indhentes, registreres og

opbevares efter hvidvaskreglerne. Forslaget ændrer derimod ikke på, hvad virk-

somhederne skal indsamle og opbevare efter hvidvaskreglerne.

Datatilsynet anfører, at i det omfang SKAT efter forslaget kan få adgang til per-

sonoplysninger, skal Skatteministeriet sikre, at forslaget ikke hindrer en fortsat

efterlevelse af reglerne i persondataloven. Hertil bemærker Skatteministeriet for

det første, at forslaget giver adgang til persondata, og for det andet at den danske

lovgivning, som skal implementere forslaget, naturligvis vil skulle respektere per-

sondataloven.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel støtte til forslaget. Enkelte lande har på teknisk niveau udtrykt

bekymring i forhold til, at implementeringsfristen er for kort.

Rådsmøde nr. 3488 (økonomi og Finans) den 11. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/10-16

Der ventes at være bred opbakning til rådskonklusionerne om yderligere tiltag til

at styrke kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv overfor direktivforslaget, idet det giver EU-landenes skatte-

myndigheder endnu et instrument til at bekæmpe skattesvig og –undgåelse og vil

styrke det administrative samarbejde mellem EU-landenes skattemyndigheder.

Regeringen støtter ligeledes rådskonklusionerne om yderligere tiltag til at styrke

kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget er

orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat den 2. september 2016.