Rådsmøde nr. 3487 (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10/10-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3487 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

EU og Internationalt

Den 28. september 2016

MFVM 139

___________________________________________________________________

SUPPLERENDE SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016

(Godkendelse af GMO majs til dyrkning i EU - komitésager)

____________________________________________________________________

Forslag til Kommissionens gennemførelsesbeslutning om markedsføring af frø af

genetisk modificeret majs Bt11 til dyrkning (komitesag)

– Afstemning i komitéen

KOM-dokumentet foreligger ikke

side 2

Forslag til Kommissionens gennemførelsesbeslutning om markedsføring af frø af

genetisk modificeret majs 1507 til dyrkning (komitesag)

- Afstemning i komitéen

KOM-dokument foreligger ikke

side 8

Forslag til Kommissionens gennemførelsesretsakt om markedsføring af frø af genetisk

modificeret majs MON 810 til dyrkning (komitesag)

– Afstemning i komitéen

KOM-dokument foreligger ikke

side 15

Rådsmøde nr. 3487 (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10/10-16

NOTAT OM GODKENDELSE AF GMO MAJS TIL DYRKNING I EU

(KOMITÉSAGER)

Forslag til Kommissionens gennemførelsesbeslutning om markedsføring af frø af

genetisk modificeret majs Bt11 til dyrkning (komitesag)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om godkendelse til markedsføring af frø af den genetisk modificerede

majs Bt11 (herefter majs Bt11) med henblik på dyrkning. Hvis forslaget vedtages, vil majs Bt11 imidlertid

ikke blive tilladt til dyrkning i Danmark, som følge af, at Danmark og 18 andre medlemsstater og områder

har fået geografiske dyrkningsundtagelse for majs Bt11. Forslaget imødekommer tillige Folketingets ønske

om, at majs Bt11 ikke bliver tilladt til dyrkning i Danmark og giver samtidig andre medlemsstater, der

ønsker at kunne dyrke majs Bt11, mulighed for at gøre det. Majs Bt11 er på nuværende tidspunkt godkendt i

EU til import og anvendelse til fødevarer og foder. Majs Bt11 har fået indsat et toksin-gen (cry 1Ab), som

gør den resistent overfor nogle skadedyr, herunder majshalvmøl. Majs Bt11 er også tolerant overfor

herbicidet glyfosinat, men en markedsføringstilladelse vil ikke omhandle brug af glyfosinat i dyrkningen.

Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA), vurderer, at dyrkning af majs Bt11 ikke vil kunne forventes at

medføre skadevirkninger på menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Danske eksperter fra Aarhus

Universitet (Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,

DCA) vurderer også, at dyrkning af majs Bt11 i andre medlemsstater ikke vil medføre miljø- eller

landbrugsmæssige risici i Danmark. DCE vurderer dog, at den foreslåede isolationsafstand til beskyttede

naturområder

på 5 meter er utilstrækkelig i forhold til et område som det danske, hvor naturområder er

mosaikagtigt spredt i de dyrkede områder, og henholder sig i stedet til EFSA’s anbefaling om en

isolationsafstand til beskyttede naturområder på 20 meter. På den baggrund agter regeringen at stemme

imod forslaget, medmindre forslagets isolationsafstand til beskyttede naturområder ændres fra 5 meter til

20 meter, der er i overensstemmelse med EFSA’s og DCE’s vurderinger. Forslaget forventes at komme til

afstemning den 14. oktober 2016 i komitéen under udsætningsdirektivet.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt udkast til forslag til godkendelse af markedsføring af frø af den genetisk

modificerede majs Bt11 (herefter majs Bt11)med henblik på dyrkning. Det endelige forslag foreligger endnu

ikke.

Forslaget er fremsat i medfør af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (udsætningsdirektivet).

Forslaget behandles således i en undersøgelsesprocedure i komitéen under udsætningsdirektivet. Afgiver

komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver komitéen en

negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden

for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forslaget for

appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to

måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.

Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke

vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen

forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage

forslaget.

Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) som defineret i artikel 2, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

Rådsmøde nr. 3487 (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10/10-16

Forslaget forventes sat til afstemning i komiteen under udsætningsdirektivet den 14. oktober 2016.

Formål og indhold

Forslaget fremsættes på baggrund af et længere sagsforløb i EU:

Syngenta (tidligere Novartis) indsendte i 1996 en ansøgning til den kompetente myndighed i Frankrig om

markedsføring af den genetisk modificerede majs Bt11. Ansøgningen omhandlede både dyrkning og

anvendelse til fødevarer og foder. Efterfølgende blev anvendelsen af majs Bt11 til import og anvendelse til

fødevarer og foder behandlet særskilt under forordning (EF) 1829/2003, og majs Bt11 har siden 2010 været

godkendt i EU til disse formål.

En revideret ansøgning om dyrkning af majs Bt11 blev indgivet i 2003. Samme år vurderede de franske

myndigheder, at markedsføring af majs Bt11 ikke vil frembyde større risici end anden majs. Nogle

medlemsstater gjorde indsigelse mod denne vurdering, og i årene frem til 2009 forholdt Den Europæiske

Fødevareautoritet (EFSA) sig i flere omgange til disse indsigelser samt til blandt andet de mulige

skadevirkninger på ikke-målorganismer. EFSA konkluderede, at det med passende dyrkningsbetingelser er

usandsynligt, at dyrkning af majs Bt11 vil give skadevirkninger på mennesker eller dyrs sundhed eller på

miljøet.

Et udkast til beslutning om godkendelse af majs Bt11 til dyrkning blev i 2009 fremlagt for komitéen under

udsætningsdirektivet. Komiteen kunne ikke nå til enighed om at fremlægge en udtalelse om forslaget. EFSA

har efterfølgende (2011, 2012 og 2015) fremlagt yderligere vurderinger om blandt andet risikohåndtering i

forhold til mulige skadevirkninger på ikke-målorganismer.

Direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 (om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår

medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer på

deres områder) giver mulighed for, at medlemsstaterne kan få geografiske dyrkningsundtagelser for genetisk

modificerede afgrøder. I tilknytning til behandlingen af ansøgningen vedrørende dyrkning af majs Bt11 har

19 medlemsstater, deriblandt Danmark, fået geografiske dyrkningsundtagelser.

Som følge af sagens udvikling siden fremlæggelsen af det tidligere beslutningsforslag i 2009, har

Kommissionen nu fremlagt et revideret forslag om godkendelse af majs Bt11 til dyrkning.

Indsatte genkonstruktioner og egenskaber

Majs Bt11 har fået indsat et toksin-gen (cry 1Ab),

som

gør planten resistent for blandt andet skadedyret

majshalvmøl samt et gen, som gør, at planten kan tåle glyfosinat-holdige sprøjtemidler. Sidstnævnte er alene

anvendt som markørgen, og en EU-tilladelse til markedsføring vil ikke omfatte brug af glyfosinat i

dyrkningen af majs Bt11. En sådan anvendelse af glyfosinat er ikke tilladt i EU.

Produkter omfattet af godkendelsen

Forslaget omhandler markedsføring af frø til dyrkning af majs Bt11 samt frø, der fremkommer ved

krydsninger mellem denne genetisk modificerede majs og konventionelle majs.

Godkendelsens geografiske udstrækning

Majs Bt11 vil med forslaget blive godkendt til dyrkning i EU bortset fra 19 medlemsstater, herunder

Danmark, der har fået geografiske dyrkningsundtagelser på hele eller dele af deres territorier. En liste over

disse områder findes i forslagets bilag (artikel. 2.1). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil majs Bt11 altså ikke

blive tilladt til dyrkning i Danmark.

Dyrkningsbetingelser

Forslaget indeholder en række specifikke krav til dyrkningen af majs Bt11. Kravene har dels til formål at

mindske risikoen for, at målorganismerne – dvs. skadedyrene – udvikler resistens overfor det toksiske

protein CRY 1Ab, dels at begrænse de mulige skader på ikke-målorganismer (især bevaringsværdige

sommerfugle). Det er med forslaget krævet, at der skal være mindst 5 meter fra en majs Bt11-mark til

Rådsmøde nr. 3487 (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10/10-16

beskyttede naturområder (isolationsafstand). Denne afstand skal forhindre, at der lander så mange majs

Bt11-pollen på de vilde planter i naturområdet, at disse bliver giftige at spise for de sommerfuglelarver, der

lever af dem. Det er endvidere krævet, at der skal være områder med konventionel majs i tilknytning til

større områder med majs Bt11 eller tilsvarende insekt-resistente majs. Disse områder – såkaldte refugier –

modvirker, at skadedyrene udvikler resistens mod den genetisk modificerede majs.

EFSA anbefalede i 2011 en isolationsafstand til beskyttede naturområder på 20 meter fra majs Bt11 til

beskyttede naturområder. Dette blev bekræftet i EFSA’s vurdering fra 2015, hvori der tillige er fremlagt en

matematisk model med en række forskellige risiko-scenarier. Sandsynligheden for, at der sker skade på

sommerfugle afhænger således af en lang række forhold, som ikke er fuldstændig kendte: eksempelvis hvor

mange pollen, der lander på en given afstand, hvor følsomme sommerfuglene er for toksinet osv. EFSA

estimerer for hvert af scenarierne, hvad dødeligheden hos sommerfugle kan forventes at blive.

Kommissionen har valgt det scenarie, den finder mest realistisk og er dermed endt med den foreslåede

isolationsafstand til beskyttede naturområder på 5 meter, og ser dermed bort fra, at EFSA i 2015 vurderede,

at 2011-vurderingens afstand på 20 meter stadig er gældende.

Miljøovervågning

Forslaget indeholder endvidere krav om overvågning af miljømæssige effekter i henhold til den særskilte

miljøovervågningsplan. Planen indeholder to former for miljøovervågning: Dels en målrettet overvågning for

udvikling af resistens hos skadedyrene. Dels en generel overvågning for forekomst af eventuelle uventede

skadevirkninger på miljøet. Den målrettede overvågning indebærer således krav om indsamling af skadedyr

og opgørelse af deres resistens. Den generelle overvågning stiller bl.a. krav om indsamling af oplysninger via

spørgeskemaer til landmænd, via den videnskabelige litteratur samt via eksisterende

miljøovervågningsprogrammer og –netværk.

Godkendelsens varighed

Tilladelsen vil have en varighed på 10 år.

Sporbarhed og mærkning

Der er i forslaget angivet en metode, som entydigt kan påvise tilstedeværelse af majs Bt11 i eksempelvis en

frøprøve.

Forslaget indeholder endvidere krav om mærkning af alle sække, der indeholder majs Bt11, herunder at det

skal fremgå af både etiketter eller følgedokumenter, at glyfosinat ikke må bruges ved dyrkning af majs Bt11.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette skyldes, at der er tale om

behandling af en ansøgning i henhold til Fællesskabsproduceren i udsætningsdirektivets artikel 18 (direktiv

2001/18/EF). Hvis forslaget vedtages, vil det ikke være tilladt at dyrke den pågældende genetisk

modificerede majs i Danmark.

Forslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Hvad angår mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser, så vil landmænd i de medlemsstater der har valgt at

kunne dyrke majs Bt11 muligvis opnå en konkurrencemæssig fordel ved dyrkning af majs Bt11 i stedet for

konventionel majs. For danske landmænd vil denne fordel imidlertid være begrænset, da majshalvmøl i dag

Rådsmøde nr. 3487 (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10/10-16

ikke udgør et stort problem for dyrkning af majs i Danmark. Hvis klimaet derimod ændrer sig i fremtiden,

kan majshalvmøl teoretisk set blive et problem for danske landmænd, og i så fald vil den

konkurrencemæssige fordel for udenlandske landmænd være større.

I den forbindelse skal det bemærkes, at majs Bt11 ikke må dyrkes i en lang række andre medlemsstater, som

følge af de geografiske dyrkningsundtagelser for denne majs.

Modsat vil økologiske landmænd se en fordel i, at majs Bt11 ikke bliver dyrket her i landet, eksempelvis i

kraft af en mindre risiko for utilsigtet spredning af majs Bt11 til økologiske afgrøder.

EFSA har over en årrække risikovurderet majs Bt11 gentagne gange, for så vidt angår dyrkning. EFSA

vurderer, at markedsføring af majs Bt11 til dyrkning ikke vil kunne forventes at medføre skadevirkninger for

mennesker eller dyrs sundhed eller for miljøet. EFSA har i den forbindelse anbefalet, at dyrkningen foregår

på en måde, der dels mindsker risikoen for resistensudvikling hos skadedyrene. Dels mindske risikoen for

skader på ikke-målorganismer, primært bevaringsværdige sommerfugle. Forslagets krav til

dyrkningsbetingelser imødekommer til dels dette, jf. afsnittet om dyrkningsbetingelser, dog ikke

isolationsafstanden til beskyttede naturområder. Det skal endvidere bemærkes, at majs Bt11 har været

godkendt til anvendelse som fødevare og foder i hele EU siden 2010.

Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE) foretog i 2003 en risikovurdering af majs Bt11. Hovedkonklusionen

var dengang, at der ikke vil være nogen eller kun ubetydelige miljømæssige risici for plante- og dyreliv ved

dyrkning af majs Bt11. Det blev nævnt, at der var behov for specifik overvågning af mulige langtidsvirkninger

på jordbundsdyr, samt at der var en lille risiko for, at pollenspredning til sjældne sommerfuglearters

fødeplanter kan have negative konsekvenser for disse i forvejen truede arter.

DCE har den 5. september 2016 foretaget en revurdering af miljørisikoen for majs Bt11. DCE bemærker i

revurderingen, at ny viden viser, at langtidseffekterne på jordbundsdyr er ubetydelige og langt mindre, end

hvis bekæmpelsen sker med insekticider. Der er således fremadrettet ikke behov for en specifik overvågning

af dette aspekt, idet den generelle overvågning vil være tilstrækkelig. For så vidt angår sjældne sommerfugle,

så er risikoen uændret. DCE anbefaler dog, at der opretholdes en isolationsafstand på 20 meter til beskyttede

naturområder, hvis majs Bt11 skulle dyrkes i et område som det danske. Vurderingen af, at en 20 meter zone

er nødvendig, er begrundet med, at naturområder i Danmark ofte ligger mosaikagtigt spredt i dyrkede

områder, og at sommerfuglebestandene ofte er små og derfor ekstra følsomme for påvirkninger.

Dertil vurderer DCE, at der er behov for specifik overvågning af subletale effekter på sommerfugle.

NaturErhvervstyrelsen vurderer på baggrund af DCE’s vurdering, at det er af afgørende betydning, at

isolationsafstanden til beskyttede naturområder ændres i forslaget fra 5 meter til 20 meter.

NaturErhvervstyrelsen vurderer videre, at det er en mangel i forslaget, at Kommissionen ikke følger EFSA’s

vurdering af isolationsafstanden til beskyttede naturområder på 20 meter fra 2011, der ifølge den seneste

EFSA-vurdering fra 2015 stadig er gældende. Uantastet at en vedtagelse af forslaget vil medføre, at majs Bt11

ikke vil blive godkendt til dyrkning i Danmark, vurderer NaturErhvervstyrelsen, at nærværende spørgsmål

om Kommissionens anvendelse af EFSA’s vurdering er væsentligt, da det er EFSA’s faglige vurdering, der bør

være normerende for udformningen af forslaget.

DCE og DCA har desuden vurderet, om dyrkning af majs Bt11 i andre medlemsstater kan give afledte

skadevirkninger for miljø og landbrug her i landet. DCE påpeger, at der ikke er en risiko ved dyrkning af majs

Bt11 i EU. Dette skyldes, at en sådan risiko kun kan opstå som følge af dyrkning i Tysklands grænseområde

mod Danmark. Tyskland har dog, ligesom Danmark, opnået dyrkningsundtagelse for dyrkning af majs Bt11.

Risikoen for dansk miljø ved dyrkning af majs Bt11 i andre EU-medlemsstater vil derfor være minimal. DCA

vurderer, at der ikke vil være nogen landbrugsmæssige problemer for Danmark ved dyrkning af majs Bt11 i

andre EU-medlemsstater.

På denne baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Rådsmøde nr. 3487 (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10/10-16

Høring

Forslaget har været i høring på høringsportalen, §2-udvalget (landbrug) og Miljøspecialudvalget, hvor der er

indkommet følgende bemærkninger:

Miljøorganisationen NOAH opfordrer indtrængende den danske regering til at stemme nej til forslaget også

selvom Danmark har fået dyrkningsundtagelse. En tilladelse til GMO-dyrkning i Europa vil ifølge NOAH

udgøre en trussel mod det økologiske jordbrug. NOAH finder, at kravene til dyrkning af majs Bt11 er

utilstrækkelige, herunder at der kun skal plantes refugier omkring marker med majs Bt11, hvis disse er over 5

ha. NOAH finder videre, at en sikkerhedsafstand på 5 meter til særligt beskyttede naturområder er helt

utilstrækkeligt. NOAH påpeger videre, at der stadig er stor usikkerhed om, hvordan majs Bt11 påvirker

omgivelserne, jordens mikroliv og det akvatiske økosystem, og det ikke er bevist, at lang tids indtagelse af

majs Bt11 ikke kan have negativ virkning på mennesker og dyr.

NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil, at for så vidt angår refugier, så indebærer forslaget, at der tillige skal

plantes refugier, hvis der ligger en samling af marker med majs Bt11 eller andre genetisk modificerede majs

med Bt-egenskaben (eksempelvis MON 810 eller 1507, hvor der også er ansøgninger om dyrkning under

behandling i EU-systemet), der tilsammen er større end 5 ha uanset størrelsen af den enkelte mark eller

bedrift. For så vidt angår den omtalte isolationsafstand til beskyttede naturområder, så har DCE anbefalet, at

den øges til 20 m, hvis majs Bt11 skulle dyrkes i et område som det danske. For så vidt angår bemærkningen

om indtagelse af majs Bt11, skal det bemærkes, at majs Bt11 har været godkendt i EU til anvendelse i

fødevarer og foder siden 2010. Det foreliggende forslag omhandler alene dyrkning.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at Danmark stemmer for Kommissionens forslag i lyset af, at EFSA i

gentagne videnskabelige vurderinger har fastslået, at dyrkning af majs Bt11 ikke udgør nogen risiko for

mennesker eller dyrs sundhed eller for miljøet, herunder non-target organismer. Landbrug & Fødevarer

beklager, at Danmark er undtaget fra ansøgningen, men finder det ikke må afholde den danske regering fra

at muliggøre dyrkning af genetisk modificerede afgrøder i andre lande. Landbrug & Fødevarer opfordrer

endvidere Miljø- og Fødevareministeriet til at afdække årsagen til, at Kommissionen afviger fra de af EFSA

anbefalede afstandskrav til naturområder, herunder om det er en vurdering af det nødvendige

sikkerhedsniveau i de medlemsstater, som er omfattet af ansøgningen.

Økologisk Landsforening mener ikke, at der skal gives tilladelse til at dyrke de pågældende majstyper i EU

uanset, at dyrkningen ikke kan finde sted i Danmark. Foreningen mener desuden, at dyrkning af genetisk

modificerede afgrøder udgør en risiko for kontaminering af konventionelle samt økologiske (ikke-genetisk

modificerede) afgrøder og gør det vanskeligere at omlægge jorden til økologisk dyrkning. Denne risiko

forekommer hele vejen fra dyrkning til forarbejdning. Det skal ifølge Økologisk Landsforening være et frit

valg, om en landmand vil dyrke GMO, og det er det ikke, hvis landmanden risikerer kontaminering. GMO-

dyrkning i andre lande vil gøre det sværere at købe GMO-frit foder. GMO-dyrkning i et land vil kunne øge

presset for på et senere tidspunkt at tillade dyrkning i et af de lande, der ikke har tilladt dyrkning. For majs

Bt11s vedkommende er ”forbuddet” ifølge foreningen svagt, eftersom det hviler på en aftale med udbyderen

om ikke at søge dyrkningsundtagelse i Danmark.

NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil at for så vidt angår risikoen for kontaminering af GMO foder, at

økologisk foder i forvejen er underlagt regler og kontrol for at sikre GMO-frit foder til økologiske landbrug.

For så vidt angår sandsynligheden for pres for dyrkning af GMO’er, har Folketingets praksis siden 1990’erne

været at vurdere GMO sager sag for sag. Derfor kan det ikke udelukkes, at der på et senere tidspunkt kommer

nye GMO-produkter, som kan give anledning til dyrkning i Danmark. Det vil i henhold til forslaget ikke være

tilladt at dyrke majs Bt11 i Danmark, som følge af, at ansøgeren tidligere i ansøgningsforløbet frivilligt har

accepteret de omtalte geografiske dyrkningsundtagelser. Denne accept af Danmarks anmodning om

dyrkningsundtagelse kan ikke tilbagekaldes af ansøgeren.

Rådsmøde nr. 3487 (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10/10-16

DI Fødevarer bemærker, at EFSA har konkluderet, at det med passende dyrkningsbetingelser er

usandsynligt, at dyrkning af majs Bt11 vil give skadevirkninger på menneskers eller dyrs sundhed eller på

miljøet. DI Fødevarer bemærker desuden, at ingen af de genmodificerede majstyper vil blive dyrket i

Danmark, idet Danmark sammen med 18 andre medlemsstater har fået geografiske dyrkningsundtagelser på

hele eller dele af deres territorier. På baggrund af ovenstående er det DI Fødevarers vurdering, at der er

tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen. DI Fødevarer anbefaler derfor, at

ansøgningen imødekommes uden forsinkelse.

Greenpeace bemærker, at risikovurderingerne for de tre omhandlede majs er ufuldstændig. Greenpeace

bemærker videre, at der stadig er store huller i datagrundlaget, herunder eksempelvis i relation til eventuelle

effekter på mariehønebiller og akvatisk insektliv. Greenpeace bemærker endvidere, at internationale

erfaringer viser, at regler for dyrkning og miljøovervågning ikke håndhæves og derfor er ineffektive.

Greenpeace bemærker hertil, at dyrkningsbetingelser og miljøovervågning i dette perspektiv er

utilstrækkelige og umulige. Greenpeace påpeger, at lande (medlemsstater) der ikke har fået

dyrkningsundtagelser, ikke råder over nogle effektive foranstaltninger til at forhindre, at GMO spredes til

ikke-GMO eller økologisk majs. Ifølge Greenpeace gælder det eksempelvis Spanien. Ifølge Greenpeace er

nationale forbud utilstrækkelige til at imødegå de problemer, som dyrkningen af GMO-afgrøder indebærer.

Problemerne kræver en europæisk, ikke kun en national reaktion. Greenpeace finder, at det er problematisk,

at GM-majs kan krydse med teosinte. Greenpeace vil gerne have vurderet den mulige betydning af dette,

inden der gives godkendelse til dyrkning af de tre GM-majs. Greenpeace bemærker slutteligt, at EU-

Kommissionen fremlægger forslag om godkendelse af GMO-afgrøder, før fristen i Barroso-direktivet om

håndtering af grænselandsproblemstillinger er udløbet.

NaturErhvervstyrelsen bemærker hertil, at for så vidt angår bemærkningerne om risikovurderingen vurderer

DCE, at der er tilstrækkeligt med data til at kunne vurdere, at en eventuelt dyrkning af de tre majs, kan

foregå med en ringe sandsynlighed for at dyrkningen vil medføre uacceptable effekter på natur og miljø, som

en følge af de egenskaber der er indsat i de tre majs. Det er dog en forudsætning for denne vurdering, at

isolationsafstandene i forslagene om godkendelse af de tre majs ændres til de af DCE anbefalede afstande på

henholdsvis 20 meter (for majs Bt11 og majs MON810) og 30 meter (for majs 1507). For så vidt angår

bemærkningerne om håndhævelse af betingelserne for dyrkning af de tre majs, herunder

miljøovervågningen, skal det bemærkes, at tilsynet med disse betingelser vil påhvile henholdsvis

Kommissionen og medlemsstaterne. I relation hertil forekommer det ikke hensigtsmæssigt at drage

konklusioner på baggrund af internationale erfaringer, idet myndigheders tilsyn og kontrol på verdensplan

ikke kan sammenlignes. I forhold til teosinte, da er teosinte er en vild slægtning til majs, som naturligt

forekommer i Amerika, men som nu er begyndt at optræde som ukrudt i majsmarker i Frankrig og Spanien.

Aarhus Universitet har tidligere vurderet, at forekomsten af teosinte er et landbrugsmæssigt - snarere end

miljømæssigt problem – og primært for de berørte områder. Aarhus Universitet vurderer, at teosinte ikke

kan vokse i Danmark. Kommissionen har, som også nævnt af Greenpeace, anmodet EFSA om en vurdering af

teosinte-problematikken inden afstemningen i midten af oktober 2016. For så vidt angår bemærkningen om

grænselandsproblematikken, skal det bemærkes, at det uanset direktivets forpligtelse til enhver tid vil være i

de enkelte medlemsstaters interesse at foretage koordinering og gennemføre grænselandsaftaler vedrørende

tilfælde, hvor aktiviteter i ét land kan have konsekvenser for nabolandet. Dette principielle spørgsmål er ikke

blevet ændret ved, at der er indført er indført en forpligtelse i direktivet.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder overordnet, at forslaget handler om, hvorvidt de medlemsstater, der ønsker at dyrke majs

Bt11, også skal have mulighed for at kunne gøre det.

Et enigt Folketing pålagde i Folketingsvedtagelse V83 fra 27. maj 2010 regeringen at arbejde for, at

medlemsstaterne skal have mulighed for at træffe nationale afgørelser om dyrkning af genetisk modificerede

afgrøder. Med direktiv 2015/412 er denne mulighed nu blevet realiseret i EU-lovgivningen. Danmark

anmodede på denne baggrund om en national dyrkningsundtagelse for majs Bt11 efter en indstilling fra et

flertal i Folketinget.

Rådsmøde nr. 3487 (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10/10-16

Andre medlemsstater har besluttet ikke at anmode om dyrkningsundtagelse og dermed at have mulighed for

at dyrke majs Bt11 på deres territorium, såfremt forslaget vedtages. Regeringen finder som udgangspunkt, at

disse medlemsstaters nationale beslutninger skal respekteres.

Regeringen bemærker samtidig, at EFSA vurderer, at dyrkning af majs Bt11 ikke vil give anledning til

skadevirkninger med hensyn til mennesker eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at forslaget indeholder en

række krav til dyrkning af majs Bt11, som dels modvirker, at skadedyrene udvikler resistens, dels modvirker

at der sker skader på ikke-målorganismer. Forslaget indeholder også en miljøovervågningsplan.

Regeringen bemærker endvidere, at DCA og DCE særskilt har vurderet, at dyrkning af majs Bt11 i andre

medlemsstater ikke forventes at give afledte skadevirkninger i Danmark. Men regeringen bemærker også, at

DCE finder, at isolationsafstanden skal være 20 meter i stedet for den foreslåede afstand på 5 meter.

Regeringen finder desuden, at spørgsmålet om Kommissionens anvendelse af EFSA’s vurdering er

væsentligt, da det er EFSA’s faglige vurdering, der bør være normerende for udformningen af forslaget,

uantastet at en vedtagelse af forslaget vil medføre, at majs Bt11 ikke vil blive godkendt til dyrkning i

Danmark.

Regeringen lægger på denne baggrund op til, at Danmark stemmer imod forslaget, medmindre forslagets

isolationsafstand til beskyttede naturområder ændres fra 5 meter til 20 meter, der er i overensstemmelse

med EFSA’s og DCE’s vurderinger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Det foreliggende forslag har ikke tidligere været forelagt for udvalget, men spørgsmålet om, hvorvidt

Danmark skulle anmode om national dyrkningsundtagelse blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den

22. september 2015 jf. grundnotat oversendt den 16. september 2015 og revideret grundnotat den 2. oktober

2015. Der blev holdt samråd om sagen i Folketingets Europaudvalg den 29. september 2015.

Notaterne er ligeledes oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget.

Forslag til Kommissionens gennemførelsesbeslutning om markedsføring af frø af

genetisk modificeret majs 1507 til dyrkning (komitesag)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om godkendelse til markedsføring af frø af den genetisk modificerede

majs 1507 (herefter majs 1507) med henblik på dyrkning. Hvis forslaget vedtages, vil majs 1507 imidlertid

ikke blive tilladt til dyrkning i Danmark, som følge af, at Danmark og 18 andre medlemsstater og områder

har fået geografiske dyrkningsundtagelse for majs 1507. Forslaget imødekommer tillige Folketingets ønske

om, at majs 1507 ikke bliver tilladt til dyrkning i Danmark og giver samtidig andre medlemsstater, der

ønsker at kunne dyrke majs 1507, mulighed for at gøre det. Majs 1507 er på nuværende tidspunkt godkendt

i EU til import og anvendelse til fødevarer og foder. Majs 1507 har fået indsat et toksin-gen (cry 1F), som

gør den resistent overfor nogle majsskadedyr, herunder majshalvmøl. Majs 1507 er også tolerant overfor

herbicidet glyfosinat, men en markedsføringstilladelse vil ikke omhandle brug af glyfosinat i dyrkningen.

Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA), vurderer, at dyrkning af majs 1507 ikke vil kunne forventes at

medføre skadevirkninger på menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Danske eksperter fra Aarhus

Universitet (Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,

DCA) vurderer også, at dyrkning af majs 1507 i andre medlemsstater ikke vil medføre miljømæssige- eller

landbrugsmæssige risici i Danmark. DCE vurderer dog at, forslagets foreslåede isolationsafstand til

beskyttede naturområder

på 20 meter er utilstrækkelig i forhold til et område som det danske, hvor

naturområder er mosaikagtigt spredt i de dyrkede områder, og henholder sig i stedet til EFSA’s anbefaling

Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) som defineret i artikel 2, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

Rådsmøde nr. 3487 (landbrug og fiskeri) den 10. oktober 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 10/10-16

om en isolationsafstand til beskyttede naturområder på 30 meter. På den baggrund agter regeringen at

stemme imod forslaget, medmindre forslagets isolationsafstand til beskyttede naturområder ændres fra 20

meter til 30 meter, der er i overensstemmelse med EFSA’s og DCE’s vurderinger. Forslaget forventes at

komme til afstemning den 14. oktober 2016 i komitéen under udsætningsdirektivet.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt udkast til forslag til godkendelse af markedsføring af frø af den genetisk

modificerede majs 1507 (herefter majs 1507)med henblik på dyrkning. Det endelige forslag foreligger endnu