Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3492 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2016-22364

Den 28. september 2016

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

SAMLENOTAT

1. Syrien ......................................................................................................................................................... 2

2. Migration.................................................................................................................................................... 4

3. Tunesien ..................................................................................................................................................... 7

4. EU’s Globale Strategi ................................................................................................................................ 9

5. AU-Afghanistan samarbejdsaftale ............................................................................................................ 11

Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

1. Syrien

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Der forventes en drøftelse af situationen i Syrien i kølvandet på de seneste mislykkede forsøg på at genoptage vå-

benhvilen og de optrappede krigshandlinger med fokus på Aleppo. Dertil ventes drøftelsen ligeledes at fokusere på

spørgsmål om humanitær adgang og mulighederne for at få genetableret våbenhvilen.

2. Baggrund

Våbenhvilen indgået medio september d.å. mellem Rusland og USA i Syrien er de facto brudt

sammen på trods af flere forsøg i den internationale støttegruppe (ISSG) på at opnå en indstilling

af kamphandlingerne.

Det syriske regime gjorde ved et møde i FN’s Sikkerhedsråd den 25. september 2016 klart, at der

nu satses på det militære spor, samt at man sigter efter en generobring af Aleppo samt resten af

Syrien. Det syriske regime har siden våbenhvilens sammenbrud den 22. september 2016 med

russisk støtte indledt konfliktens hidtil værste luftangreb imod det oppositionskontrollerede øst-

lige Aleppo. Det vurderes, at ca. 250.000 mennesker stadig befinder sig i området. Optrapningen

af krigshandlingerne, herunder introduktionen af den såkaldte ”bunker-buster”-bombe med ka-

pacitet til at destruere underjordiske anlæg såsom klinikker og skoler, har medført store civile tab

med over 200 dræbte de første tre dage efter våbenhvilens ophør. Der rapporteres om en række

angreb på civile mål samt forøget brug af klyngebomber. Regimet har yderligere optrappet pres-

set på det østlige Aleppo ved at afskære bydelen fra rent vand på et tidspunkt, hvor civilbefolk-

ningen længe ikke har haft adgang til nødhjælp.

Angrebets karakter og de omfattende civile tab er af flere lande herunder USA og Storbritannien,

blevet karakteriseret, som mulige krigsforbrydelser. Mandag d. 19. september 2016 blev en FN-

konvoj, der skulle bringe humanitære nødhjælp ind i Aleppo, angrebet. Det formodes, at enten

russiske eller syriske regimefly stod bag angrebet, selvom disse benægter. Tyve civile samt en

nødhjælpsarbejder blev dræbt. Derudover blev 18 lastbiler ødelagt. FN har udtalt, at såfremt det

viser sig, at der var tale om et bevidst angreb mod humanitære aktører, ville det udgøre en krigs-

forbrydelse.

I lyset af Ruslands og det syriske regimes fokus på det militære spor er udsigterne til en genopta-

gelse af våbenhvilen dystre, selvom USA prøver at opnå resultater og fortsat indgår i bilaterale

samtaler med Rusland herom. Uden en våbenhvile er der heller ikke udsigt til fremdrift i det poli-

tiske spor, der har været stillestående siden april, selvom en ny runde forhandlinger skulle have

fundet sted i august.

I EU drøftes det fortsat, hvordan den moderate syriske opposition kan styrkes. I begyndelsen af

september lancerede den syriske oppositions High Negotiation Committee deres vision for en

politisk løsning på konflikten i Syrien. Visionen/planen er en trinvis tilgang med først en seks

måneders forhandlingsfase mellem oppositionen og Assad-regimet, som skal følges af en 18 må-

Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

neders transitionsfase, i hvilken der skal etableres et ”transitional governing body”, som Assad og

de fremtrædende kræfter i hans regime ikke forudses at være en del af.

3. Formål og indhold

Der forventes en drøftelse af, hvordan EU bør forholde sig til situationen i lyset af våbenhvilens

sammenbrud og det syriske regime og Ruslands optrapning af kamphandlingerne som et led i

deres militære strategi om at erobre Aleppo og resten af Syrien.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af dagsordenspunktet forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring

9. Generelle forventninger til andres landes holdninger

Der forventes at være bred enighed om at fordømme det syriske regime og Ruslands militære

optrapning, herunder særligt de mange angreb mod civile mål.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen tager kraftigt afstand fra regimets eskalering af konflikten samt de hensynsløse an-

greb mod civile og vil arbejde på at sikre vedvarende og uhindret humanitær adgang til alle om-

råder i Syrien. Regeringen støtter op om forsøg på at lægge pres på Rusland for at få genoptaget

våbenhvilen som en forudsætning for at skabe fremskridt i det politiske spor, hvor det fortsat vil

være vigtigt at fastholde støtten til den politiske syriske opposition.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Syrien har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2016 til orientering.

Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

2. Migration

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17.oktober 2016 forventes en drøftelse af status for og opfølgning på

partnerskaber på migrationsområdet, de såkaldte ’migration compacts’, samt eventuel opfølgning fra flygtninge- og

migrationstopmøderne i New York den 19. og 20. september 2016. Formålet med drøftelsen vil bl.a. være at

sikre fortsatte fremskridt i processen.

2. Baggrund

På Det Europæiske Råds møde den 28. juni 2016 blev der vedtaget konklusioner om de eksterne

aspekter af migration. Heraf fremgår det bl.a., at EU med afsæt i Kommissionens meddelelse af

7. juni 2016, ”Establish a new Partnership Framework with third countries under the European

Agenda on Migration”, skal etablere og implementere partnerskaber med en række lande for at

bekæmpe irregulær migration og fremme tilbagesendelse af udlændinge med ulovligt ophold,

herunder ved anvendelse af effektive incitamenter og passende brug af konditionalitet. I den for-

bindelse kan alle EU-politikker og -instrumenter, herunder på udviklings- og handelsområdet,

tages i anvendelse. Det fastslås endvidere, at samarbejde om tilbagetagelse vil være en central test

for partnerskabet mellem EU og de relevante tredjelande. Kommissionen har i sit forslag til

midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme foreslået at afsætte 750 mio. euro til part-

nerskabsaftaler med tredjelande.

EU’s fælles udenrigstjeneste står i spidsen for arbejdet med at etablere de nye partnerskaber. I

første omgang koncentrerer man sig om fem afrikanske lande: Nigeria, Niger, Senegal, Mali og

Etiopien. Danmark har udmeldt særlig interesse for samarbejdet med Nigeria, Mali og Etiopien.

Der er indtil videre udarbejdet ’landepapirer’ for de fem lande, som indeholder en række anbefa-

linger til videre handling.

Indsatsen for at styrke dialogen med partnerskabslandene om migrationssamarbejdet foregår

allerede på landeniveau gennem de respektive EU-delegationer. En række højniveaumøder, hvor

EU har været repræsenteret af relevante kommisærer eller udenrigsministre fra EU’s medlems-

lande, har ligeledes fundet sted. Man er som led i arbejdet desuden gået i gang med at forhandle

en fælles tilbagetagelsesaftale med Nigeria, som skal erstatte eventuelle bilaterale aftaler med de

enkelte EU-lande.

På topmødet om flygtninge- og migrantstrømme den 19. september 2016 i New York opnåedes

verdenssamfundets opbakning til en politisk erklæring med en række anbefalinger til medlems-

landene, herunder om en bedre global ansvarsdeling i forhold til flygtninge- og migrationsudfor-

dringen og en styrket indsats for en bedre håndtering af international migration samt imødegåel-

se af irregulær migration. Den politiske erklæring er samtidig startskuddet til en proces i retning

mod vedtagelse af ’compacts’ på migrations- og flygtningeområdet, der planlægges vedtaget i

2018.

Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

Den 20. september 2016 afholdtes endvidere på amerikansk foranledning et flygtningetopmøde

(”Leaders’ Summit on Refugees”) i New York. Værtskabet for topmødet var delt mellem FN’s

generalsekretær Ban Ki-moon, den amerikanske præsident, Barack Obama, og lederne af Canada,

Etiopien, Jordan, Mexico, Sverige og Tyskland. I lighed med mødet i FN’s generalforsamling om

store migrations- og flygtningestrømme dagen forinden fulgte dette topmøde op på tidligere in-

ternationale møder og processer i 2016 med fokus på den globale flygtningekrise, herunder Det

Humanitære Verdenstopmøde den 23. – 24. maj 2016 i Istanbul.

3. Formål og indhold

Rådet (udenrigsanliggender) ventes at drøfte status og opfølgning for de nye partnerskaber på

migrationsområdet (”migration compact”), herunder i lyset af FN-topmødet i New York. For-

målet med drøftelsen er bl.a. at sikre stadige fremskridt i processen samt at sikre fortsat sam-

menhæng mellem EU’s indsats på migrationsområdet, herunder opfølgningen på Kommissio-

nens meddelelse samt resultaterne fra FN-topmødet om flygtninge- og migrantstrømme den 19.

september 2016.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser

for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er

dog muligt, at drøftelserne vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner

eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende

tidspunkt. Dog er der i Kommissionens forslag til midtvejsevaluering foreslået afsat 750 mio.

euro til partnerskabsaftaler med tredjelande. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettes ud-

gifter svarende til en dansk finansieringsandel på 111,6 mio. kr.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene bakker generelt op om en styrket ekstern EU-indsats med henblik på håndteringen

af de grundlæggende årsager til migration og på at sikre en bedre dialog med tredjelande, herun-

der om tilbagetagelse. EU bakker også generelt op om Kommissionens meddelelse, ligesom der

er bred enighed om behovet for at sikre en fælles EU-opfølgning på topmøderne i september

2016 i New York.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU og relevante tredjelande om

fælles migrationsudfordringer og løsninger.

Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Eksterne aspekter af migration blev skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for mødet i Rådet (udenrigsanliggender) den 18. juli 2016.

Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

3. Tunesien

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet ventes at have en kort drøftelse af EU’s samarbejde med Tunesien og særligt en kommende meddelelse fra

Europa-Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste med fokus på at styrke EU-støtten til Tunesien. Der

forventes evt. vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

På trods af den relativt positive udvikling i Tunesien siden revolutionen i 2011 og Tunesiens

fortsatte status som demokratisk rollemodel i regionen, står landet over for betydelige økonomi-

ske og sikkerhedsmæssige udfordringer, der hindrer yderligere fremskridt i den politiske transiti-

on.

Økonomien er under stærkt pres, og ikke mindst den høje ungdomsarbejdsløshed er et problem.

Store dele af befolkningen – særligt i landområderne – føler sig økonomisk, politisk og socialt

marginaliseret, og skiftende tunesiske regeringer siden revolutionen har ikke formået at adressere

dette. Tunesien er desuden præget af interne politiske stridigheder, og i august 2016 dannedes

efter et længere politisk tomrum den syvende regering siden revolutionen. Endelig står landet

fortsat over for en betydelig terrortrussel som følge af den kaotiske situation i nabolandet Libyen,

hvilket bl.a. har medført et drastisk fald i de vitale turismeindtægter.

Den nye tunesiske regering under ledelse af premierminister Youssef Chahed har fokus på at

skabe sikkerhed og økonomisk vækst samt på at bekæmpe korruption og generelt genskabe tillid.

Parlamentet har vedtaget vigtige love, herunder for nyligt en investeringslov, men der er udestå-

ender i forhold til bl.a. valglovgivning og decentralisering. Tunesien afholder den 29.-30. novem-

ber 2016 en højt profileret international investeringskonference med Frankrig og Qatar som

medværter. Forud herfor vil den tunesiske regering skulle vedtage og annoncere en længe ventet

femårig udviklingsplan for perioden 2016-2020, der vil være et vigtigt element i konferencen.

EU yder allerede betydelig støtte til Tunesien til en bred vifte af områder med et årligt bidrag på

160 mio. euro under Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI), hvilket er en fordobling si-

den 2011. Herudover forhandler EU og Tunesien om en dyb og omfattende frihandelsaftale

(DCFTA).

Danmark støtter Tunesien gennem Det Arabiske Initiativ (DAI). Fokus har bl.a. været på støtte

til den tunesiske forfatningsproces, fremme af menneskerettigheder og kvinders rettigheder, tor-

turbekæmpelse samt øgede jobmuligheder for unge tunesere. Tunesien vil fortsat være et fokus-

land under Dansk Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP, tidl. DAI) i den kommende periode

2017-2021. Endelig bidrager Danmark til antiradikalisering i Tunesien gennem det såkaldte CVE-

program (Countering Violent Extremism).

3. Formål og indhold

Rådet vil drøfte en kommende meddelelse fra Europa-Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigs-

tjeneste, der ventes at lægge op til et bredspektret samarbejde med og øget EU-støtte til Tunesien

forud for investeringskonferencen. Meddelelsen ventes at fokusere på områder som migration,

Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

mobilitet, handel, terrorbekæmpelse, socioøkonomisk udvikling og civilsamfund samt at inddrage

kvinder og unge.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af dagsordenspunktet forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Evt. opfølgende tiltag kan ha-

ve økonomiske konsekvenser. Regeringen vil forholde sig nærmere hertil, når der foreligger yder-

ligere information.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andres landes holdninger

Der forventes at være bred enighed om behovet for at sende et stærkt budskab om øget EU-

støtte til Tunesien i lyset af EU’s klare interesse i et stabilt og demokratisk Tunesien. I forhold til

spørgsmålet om ekstraordinære handelsindrømmelser må det forventes, at enkelte lande vil være

tilbageholdende mht. nye olivenkvoter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et øget EU-samarbejde med Tunesien, og at der sendes et stærkt budskab

herom op til og i forbindelse med den kommende investeringskonference. Tunesien og udviklin-

gen i landet er vigtig for Europa og Danmark, og også derfor er det centralt, at Tunesien lykkes

med sin transition. Danmark lægger vægt på, at EU-støtten bidrager til at genoprette landets

økonomi og forbedre fremtidsudsigterne for Tunesiens unge samt, at den kommer de marginali-

serede områder til gode – også for at imødegå radikalisering. Danmark støtter desuden ekstraor-

dinære handelsforanstaltninger i forhold til Tunesien.

Der lægges vægt på, at øget EU-støtte til Tunesien finansieres via omprioriteringer indenfor EU’s

budget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

4. EU’s Globale Strategi

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat.

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner, der igangsætter implementeringen af EU's Globale Strategi. Strategien

blev forelagt for Det Europæiske Råd i juni 2016. I det videre forløb ventes fokus især at være på udviklingen af

den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, samt på hvordan EU i højere grad kan bidrage til at opbygge mod-

standskraft og sikre bedre sammenhæng mellem interne og eksterne politikker f.eks. i forhold til håndteringen af

migrationskrisen og i forhold til bekæmpelse af terror.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd i december 2013 fik den høje repræsentant for udenrigsanlig-

gender, Federica Mogherini, i opdrag at udarbejde en analyse af den globale udenrigs- og sikker-

hedspolitiske udvikling med fokus på, hvilke muligheder og udfordringer den har medført for

EU og medlemsstaterne. Denne analyse blev præsenteret på Det Europæiske Råd i juni 2015 og

dannede grundlag for beslutningen om at give den høje repræsentant i opdrag at udarbejde en ny

strategi for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Den høje repræsentant præsenterede sit udkast til EU’s Globale Strategi på Det Europæiske Råd

den 25.-26. juni 2016. Strategien peger EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i retning af ud-

fordringerne mod øst og syd med fokus på opbygning af modstandskraft. Der lægges vægt på at

bistå til implementeringen af verdensmålene og på at sikre en samtænkt og bred tilgang, hvor alle

EU’s eksterne instrumenter bringes i spil i tæt koordination med medlemslandene og relevante

lokale, regionale og internationale aktører. Der er ligeledes fokus på at skabe en bedre sammen-

hæng mellem de interne og eksterne politikker, herunder i håndteringen af migrationskrisen og i

forhold til bekæmpelse af terror. I lyset af den øgede terrortrussel og det øgede konfliktniveau

omkring Europa peger EU’s Globale Strategi endvidere på en uddybning af den forsvars- og

sikkerhedspolitiske dimension af EU-samarbejdet, herunder en styrkelse af CSDP-

instrumenterne, øget samarbejde og koordination mellem EU og medlemslandene samt øget

samarbejde mellem EU og NATO.

3. Formål og indhold

Rådet (udenrigsanliggender) ventes i oktober 2016 at vedtage rådskonklusioner, der giver grønt

lys for implementeringen af EU’s Globale Strategi. Implementeringen forventes især at fokusere

på: 1) En mere integreret tilgang til kriser og konflikter; 2) Opbygning af modstandskraft i svage

samfund, især nærområderne, gennem bl.a. implementering af verdensmålene; 3) videreudviklin-

gen af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik samt; 4) Bedre sammenhæng mellem interne og

eksterne indsatser f.eks. i forhold til migration og terrorisme. Derudover forventes tankerne i

EU’s globale strategi at indgå i den løbende opdatering af tematiske og geografiske strategier.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog en initiativ-betænkning den 13. april 2016. Betænkningen fokuserer

på 4 områder: 1) forsvar af de europæiske borgeres stater, samfund og værdier; 2) stabilisering af

Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

EU’s brede naboområde; 3) styrkelse af den multilaterale globale governance, og 4) engagement

med EU, nationale parlamenter og de europæiske borgere.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

EU’s globale strategi vil ikke i sig selv have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsøko-

nomiske, miljømæssige eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Strategien kan for-

ventes udmøntet i konkrete initiativer. Konsekvenserne af disse initiativer vil blive vurderet, når

de konkrete forslag foreligger.

8. Høring

Den høje repræsentant har i forbindelse med udarbejdelsen af strategien søgt inspiration fra en

række offentlige arrangementer i medlemslandene, herunder et seminar om Arktis i Danmark

den 20. januar 2016, samt fra drøftelser med civilsamfundet, forskningsmiljøet mv.

9. Generelle forventninger til andres landes holdninger

Der forventes enighed om opbakning til strategien, herunder igangsættelse af implementeringen

gennem vedtagelse af rådskonklusioner. En del lande lægger især vægt på styrkelsen af den fælles

forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark står udenfor pga. forsvarsforbeholdet.

10. Regeringens generelle holdning

Indholdet af EU’s Globale Strategi er i tråd med danske prioriteter og mærkesager. F.eks. har

strategien fokus på håndtering af udfordringerne mod Øst og Syd; imødegåelse af aktuelle udfor-

dringer såsom migration og terrorisme gennem bl.a. bedre kobling af interne og eksterne politik-

ker og håndtering af grundlæggende årsager; samtænkning af EU’s eksterne instrumenter; fælles

programmering; koblingen mellem udvikling og humanitær bistand, samt; implementering af

verdensmålene. Linjen på Arktis flugter også med danske prioriteter. Regeringen støtter derfor

den overordnede implementering af strategien. Danmark vil som følge af forsvarsforbeholdet

ikke deltage i de elementer i en styrket sikkerheds- og forsvarspolitik, der har indvirkning på for-

svarsområdet.

Der lægges generelt vægt på, at konkrete initiativer som følger af strategien finansieres via om-

prioriteringer inden for EU’s budget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forventningerne til strategiens indhold blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. juni

2016 til orientering.

Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

5. AU-Afghanistan samarbejdsaftale

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage rådsafgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en samarbejdsaftale mellem

EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling.

2. Baggrund

Afghanistan står over for store udfordringer, herunder ift. at skabe sikkerhed og stabilitet. Som

led i EU’s Afghanistan-indsats gav Rådet (udenrigsanliggender) i november 2011 mandat til at

forhandle en langsigtet samarbejdsaftale om partnerskab og udvikling (Cooperation Agreement

for Partnership and Development - CAPD) mellem EU og Afghanistan. Forhandlingerne blev

indledt i marts 2012. Den fjerde og sidste forhandlingsrunde fandt sted i april 2015. En væsentlig

årsag til det langvarige forhandlingsforløb var den langstrakte proces omkring præsidentvalg og

regeringsdannelse i 2014. Aftalen blev paraferet af parterne under overværelse af præsident Gha-

ni i Kabul den 2. juli 2015.

3. Formål og indhold

Rådet ventes på et snarligt møde i henhold til art. 37 (TEU) samt art. 207 og 209 (TFEU) at god-

kende en rådsafgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en samarbejdsaftale mel-

lem EU og Afghanistan. Afgørelsen træffes ved enstemmighed.

Der er tale om den første aftale mellem EU og Afghanistan. Aftalen understreger EU’s vilje til at

bakke op om Afghanistans udvikling de kommende 10 år i det såkaldte transformationsårti, som

aftalt på Bonn-konferencen i 2011.

Aftalen har til formål at konsolidere EU’s engagement i Afghanistan ved at styrke den politiske

dialog og forbedre samarbejdet på en række områder, herunder fred og sikkerhed, menneskeret-

tigheder, udviklingssamarbejde og handel. Der er ikke noget budget knyttet til aftalen.

Aftalen indeholder bestemmelser om politisk dialog og samarbejde på en række områder, og

bygger på EU’s politiske standardbestemmelser om menneskerettigheder og Den internationale

Straffedomstol, ligesom den indeholder bestemmelser om ligestilling og civilsamfundet. Aftalens

afsnit om international sikkerhed indeholder bestemmelser om ikke-spredning og nedrustning,

lette våben og terrorbekæmpelse.

Afsnittet om udviklingssamarbejde opstiller 2015-målene, udryddelse af fattigdom, bæredygtig

udvikling og integration i verdensøkonomien som sine centrale målsætninger og lægger vægt på

institutionsopbygning som en fundamental del af samarbejdet. Efter aftalen skal god regeringsfø-

relse, ligestilling, demokrati, korruptionsbekæmpelse og bistandseffektivitet systematisk indarbej-

des i alle aspekter af udviklingssamarbejdet. Ligeledes er parterne enige om regelmæssigt at kon-

trollere virkningen af udviklingssamarbejdet, ligesom de afghanske myndigheder skal kontrollere,

at bistandsaktiviteter finansieret af EU-midler er korrekt gennemført og forebygger svig, korrup-

tion og andre ulovlige aktiviteter.

Rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3492 (udenrigsanliggender) den 17. oktober 2016

Der lægges tillige op til samarbejde om handel og investeringer, herunder om mestbegunstigel-

sesbehandling, tekniske handelshindringer, told, investeringer og intellektuelle ejendomsrettighe-

der. Ligeledes skal der samarbejdes om retlige og indre anliggender, herunder kriminalitets- og

korruptionsbekæmpelse, terrorfinansiering, narkobekæmpelse samt migration. Aftalen dækker

også sektorsamarbejde inden for bl.a. offentlig forvaltning, naturressourcer, uddannelse og

forskning, energi, miljø og klimaforandringer, landdistriktudvikling mv. Endelig omfatter den

regionalt samarbejde.

Aftalen nedsætter et blandet udvalg, der bl.a. skal følge implementering af aftalen og sikre, at den

finder sted.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsafgørelsen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred enighed om rådsafgørelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser samarbejdsaftalen mellem EU og Afghanistan velkommen. Aftalen afspejler

EU’s langsigtede støtte til Afghanistans udvikling og opstiller en god ramme for det forstsatte

samarbejde mellem EU og Afghanistan, herunder EU’s bistandsindsats. Aftalen udgør en nød-

vendig del af grundlaget for langsigtet planlægning i såvel EU som Afghanistan.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Afghanistan blev skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i

Rådet (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015.