Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

Europaudvalget 2015-16
Rådsmøde 3494 - alm. anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2016-22381

Den 28. september 2016

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 (udkast til konklusioner) ..........2

2. Implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA) ...........................4

3. Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme ..............................................................6

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 (udkast til konklusioner)

KOM-nummer foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. oktober ventes en drøftelse af udkastet til konklusioner for mødet

i Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016. Udkastet foreligger endnu ikke. Det er forventningen, at

stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd vil følge op på migrations- og flygtningekrisens seneste

udvikling. Endvidere ventes en bred drøftelse af EU’s handelspolitik, herunder status på centrale igangværende

forhandlinger samt retningslinjerne for fremtidig handelspolitik. Endelig ventes en orienterende drøftelse af relatio-

nen til Rusland.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd mødes den 20.-21. oktober 2016. I henhold til forretningsordenen for Det

Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæiske

Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 vil udkast til konklusioner for mø-

det i Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 blive drøftet. Udkastet foreligger endnu ikke.

På baggrund af den kommenterede dagorden for mødet i Det Europæiske Råd, er det forvent-

ningen, at mødet vil fokusere på tre hovedemner: Migrations- og flygtningekrisen, EU’s handels-

politik samt EU’s relationer til Rusland.

Migration

Det Europæiske Råd ventes at have en generel drøftelse af håndteringen af flygtninge- og migra-

tionskrisen. Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne vil gøre status for den seneste

udvikling og følge op på implementeringen af tidligere beslutninger. Afhængig af udviklingen

frem mod mødet kan det kan ikke udelukkes, at stats- og regeringscheferne vil fastsætte yderlige-

re retningslinjer for EU’s indsats på migrationsområdet.

Handelspolitik

Det Europæiske Råd ventes at have en bred drøftelse af EU’s handelspolitik. Drøftelsen sker i

forlængelse af seneste møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2016, hvor Europa-

Kommissionens formand orienterede om status for centrale handelspolitiske forhandlinger.

Stats- og regeringscheferne besluttede på baggrund af denne orientering at vende tilbage til em-

net i oktober.

Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne på mødet den 20.-21. oktober vil drøfte sta-

tus for centrale igangværende handelspolitiske forhandlinger. Endvidere ventes en generel drøf-

telse af retningslinjerne for EU’s fremtidige handelspolitik.

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

EU’s forhold til Rusland

Det Europæiske Råd forventes at have en orienterende drøftelse af forholdet til Rusland. Den

nærmere fokus for drøftelsen, herunder om og i givet fald hvor meget spørgsmålet om Minsk-

implementering og EU’s sanktioner mod Rusland vil fylde, er endnu ikke fastlagt.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 foreligger endnu

ikke. Udkastet til konklusioner ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter,

målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog

ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21.

oktober velkommen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2016 blev skriftligt forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 20. sep-

tember 2016.

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

2. Implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA)

KOM-nummer foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. På rådsmødet (almindelige

anliggender) den 18. oktober 2016 forventes en orientering om status for implementeringen af aftalen i Rådet.

2. Baggrund

Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. Fsva. konse-

kvensanalyser medfører IIA’en om bedre lovgivning ikke som sådan nye forpligtelser for Rådet.

Den rejser dog to spørgsmål, nemlig hvordan Rådet håndterer dels Kommissionens konsekvens-

analyser, dels Rådets egne substantielle ændringsforslag.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at formandskabet vil orientere Rådet (almindelige anliggender) om status

for implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning. Orienteringen ven-

tes særligt at vedrøre den interne proces i Rådet omkring den årlige programmering samt mulig-

vis konsekvensanalyser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning vil i sig selv ikke at have

konsekvenser for statsfinanserne, miljøet eller beskyttelsesniveauet. De dele af aftalen, der kan

medføre bedre EU-lovgivning, kan derimod medføre positive konsekvenser for samfundsøko-

nomien og erhvervslivet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre regulering, som vil reducere

unødvendige byrder for virksomheder, myndigheder og borgere.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

Regeringen støtter, at Rådet følger implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre

lovgivning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning blev forelagt for Folketingets Europaudvalg

på mødet den 9. oktober 2015 til forhandlingsoplæg. Implementeringen af den inter-

institutionelle om bedre lovgivning blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den

15. juni 2016.

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

3. Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme

KOM (2016) 0603, KOM (2016) 0604, KOM (2016) 0606, KOM (2016) 0607

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen præsenterede d. 14. september forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme for

perioden 2014-2020. Der lægges op til revision af MFF-forordningen og den interinstitutionelle aftale,

merbevillinger til bl.a. infrastruktur, forskning og migration, forslag om finansiering af de særlige

fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet samt oprettelsen af en EU-krisereserve.

Konkret foreslår Kommissionen at tilføre forpligtelsesbevillinger på 11,4 mia. euro til en række eksisterende og nye

EU-programmer. Af de 11,4 mia. euro foreslås 5,1 mia. euro finansieret via omprioriteringer fra andre EU-

programmer, og 6,3 mia. euro foreslås finansieret af merbevillinger i perioden 2017-2020, svarende til en dansk

finansieringsandel på ca. 940 mio. kr. Herudover foreslår Kommissionen at forøge niveauet for Nødhjælpsreserven

og Fleksibilitetsinstrumentet, etablere en ny krisereserve samt finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud

over betalingsloftet. Dette kan beløbe sig for op til 33,4 mia. euro udover EU’s betalingsloft frem til 2020, og

kan isoleret set potentielt medføre en stigning i det danske EU-bidrag på op til ca. 5,0 mia. kr. over årene 2017

til 2020. Med de 33,4 mia. euro er der tale om det maksimale udgiftsniveau udover EU’s udgiftsloft, som

Kommissionens forslag kan muliggøre ifm. de årlige budgetforhandlinger.

2. Baggrund

Kommissionen har i overensstemmelse med aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

fremsat forslag til en midtvejsevaluering af EU’s nuværende flerårige finansielle ramme (2014-

2020). Ifølge MFF-forordningen skal midtvejsevalueringen tage højde for den økonomiske situa-

tion og har bl.a. til formål at give mulighed for at revurdere budgettets prioriteter. Det fremgår

også af den gældende MFF-forordning, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet i for-

bindelse med midtvejsevalueringen skal undersøge den mest velegnede længde for den næste

MFF.

Kommissionens forslag til midtvejsevaluering indebærer revision af MFF-forordningen, den in-

terinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejdet på budgetområdet og om forsvarlig

økonomisk forvaltning, samt ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilise-

ring af margenen til uforudsete udgifter. En revision af MFF-forordningen skal vedtages med

enstemmighed i Rådet og kræver samtykke fra Europa-Parlamentet, den interinstitutionelle aftale

skal godkendes af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, mens afgørelsen om mobilise-

ring af margenen til uforudsete udgifter behandles efter den normale beslutningsprocedure.

Kommissionens midtvejsevaluering ledsages desuden af følgende EU-retsakter:



Revision af finansforordningen



Forslag om forlængelse af den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI)



Forslag om etablering af en europæisk fond for bæredygtig udvikling (EFSD)



Forslag til udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat



Forslag om promovering af internetforbindelse i lokalsamfund (wifi4EU)

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF’en har ifølge Kommissionen primært til

formål at styrke prioriterede politikområder samt øge EU-budgettets fleksibilitet. Herudover

skitserer Kommissionen generelle retningslinjer for den kommende MFF.

3.1 Yderligere midler til prioriterede politikområder

Kommissionen foreslår at tilføre yderligere forpligtelsesbevillinger for i alt 11,4 mia. euro til en

række eksisterende og nye EU-programmer.

Af de 11,4 mia. euro foreslås 5,1 mia. euro finansieret via

omprioriteringer fra andre EU-programmer, og 6,3 mia. euro foreslås finansieret af merbevillinger i perioden

2017-2020.

Fsva.

udgiftskategori 1a

foreslår Kommissionen at øge bevillingen til de programmer, der ifølge

Kommissionen bidrager til vækst og beskæftigelse i Europa. Dette gælder forskningsprogrammet

Horizon2020, infrastruktursprogrammet CEF transport, ERASMUS+ samt COSME, der mobi-

liserer midler til små- og mellemstore virksomheder. Alle programmer har ifølge Kommissionen

haft stor efterspørgsel og høj implementeringsgrad i de første år af denne MFF.

Kommissionen foreslår desuden at tilføre yderligere 50 mio. euro til initiativet Wifi4EU, der ind-

går som en del af Kommissionens samlede plan for det digitale indre marked. Dermed afsættes i

alt 120 mio. euro til initiativet, der har til formål at understøtte gratis trådløst internet i offentlige

rum.

Som følge af forslaget om at styrke og forlænge den europæiske fond for strategiske investering

(EFSI 2.0) foreslår Kommissionen at forøge EU-garantien fra 16 mia. euro til 26 mia. euro. Det-

te vil kræve en yderligere hensættelse af EU-midler på 1,1 mia. euro i tillæg til de 8 mia. euro,

som allerede er hensat på EU’s budget til finansieringen af EFSI.

Fsva.

udgiftskategori 1b

foreslår Kommissionen at tilføre i alt 2 mia. euro til ungdomsarbejdsløs-

hedsinitiativet. Halvdelen heraf finansieres via omprioriteringer fra den europæiske socialfond.

Fsva.

udgiftskategori 3

foreslår Kommissionen at tilføre i alt ca. 2,5 mia. euro til migrationsindsat-

sen. Midlerne øremærkes initiativer, der allerede er vedtaget eller fremsat, men hvor finansierin-

gen endnu ikke er afklaret. Dette gælder den europæiske kyst- og grænsevagt, styrkelsen af EU-

ROPOL, revision af Dublin-forordningen, det interne nødhjælpsinitiativ, forslag vedr. smart

borders og styrkelse af det europæiske asylagentur. Såfremt disse initiativer ikke er tilstrækkelige,

lægger Kommissionen op til, at yderligere tiltag kan finansieres via den såkaldte krisereserve,

jf.

afsnit 3.2.

Fsva.

udgiftskategori 4

foreslår Kommissionen at øge lånekapaciteten for makrofinansiel assistance

fra de nuværende 500 mio. euro til 2 mia. euro årligt. Dette sker ved en forøgelse af garantifon-

den for eksterne aktioner med 270 mio. euro. Desuden lægges der op til at øge den Europæiske

Investeringsbanks (EIB) eksterne lånemandat fra 27 mia. euro til 32,5 mia. euro, således at også

EIB kan styrke sin indsats i tredje lande, herunder ifm. migrationsindsatsen. Ifølge Kommissio-

nen kræver dette en konkret hensættelse på EU’s budget for yderligere 115 mio. euro frem til

2020.

Herudover foreslår Kommissionen at oprette en europæisk fond for bæredygtig udvikling

(EFSD), der har til formål at igangsætte vækst og investeringer i tredjelande og dermed adressere

de grundlæggende årsager til migration på længere sigt. Der afsættes i alt 3.350 mio. euro hertil på

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

EU’s budget. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at bidrage med yderligere 3.350 mio.

euro og dermed matche det allerede afsatte beløb til EFSD’en.

Kommissionen foreslår desuden at etablere partnerskabsaftaler med tredjelande mhp. at adresse-

re EU’s migrationsudfordringer på kort sigt. Kommissionens forslag til midtvejsevaluering afsæt-

ter 750 mio. euro hertil.

Forslagene er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1

Foreslåede tilførte midler

Mio. euro, løbende priser

Udgiftskategori 1a

Horizon2020

CEF transport

ERASMUS+

Wifi4EU

COSME

EFSI 2.0

Udgiftskategori 1b

Ungdomsarbejdsløshedsinitiativet

Udgiftskategori 3

Eksisterende migrationstiltag

Udgiftskategori 4

Makrofinansiel assistance

Udvidelse af EIBs eksterne lånemandat

Europæisk fond for bæredygtig udvikling

Partnerskabsaftaler med 3. lande

270

115

3.350

750

3.100

270

115

250

750

2.549

2.000

1.000

400

200

1.100

950

400

200

150

Forpligtelser i alt

Omprioritering

Merbevilling

I alt

11.384

5.050

6.334

Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering (COM(2016) 603 og SWD(2016 299))

Finansiering

Kommissionen lægger op til at finansiere 5.050 mio. euro ud af de samlede forpligtelsesbevillin-

ger på 11.384 mio. euro via omprioriteringer fra andre EU-programmer. Kommissionen anfører

ikke, hvilke EU-programmer der omprioriteres fra.

De tilbageværende merbevillinger på EU’s budget for 6.334 mio. euro bliver i Kommissionens

forslag finansieret ved brug af den tilbageværende margin op til forpligtelsesloftet i årene 2017-

2020. Kommissionens forslag udnytter således det eksisterende råderum for forpligtelsesbevillin-

ger fuldt ud i 2017-2020.

Kommissionen lægger op til, at størstedelen af forpligtelsesbevillingerne skal udbetales inden

2020. Kommissionen forventer således, at der inden 2020 skal afsættes yderligere betalingsbevil-

linger for ca. 5,85 mia. euro. Kommissionen anfører ikke, hvordan de ekstra betalingsbevillinger

forventes at fordele sig over årene.

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

3.2 Øget fleksibilitet og smidighed i EU’s budget

Udover de konkrete merbevillinger foreslår Kommissionen at øge EU-budgettets fleksibilitet og

smidighed. Dette er ifølge Kommissionen nødvendigt for at sikre, at EU-budgettet fremover

hurtigt kan reagere på skiftende udfordringer.

For at skabe yderligere fleksibilitet foreslår Kommissionen at forøge det maksimale årlige niveau

for Nødhjælpsreserven og Fleksibilitetsinstrumentet, etablere en ny krisereserve, finansiere de

særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over det vedtagne betalingsloft, afskaffe begrænsningerne for

den globale margin for hhv. forpligtelser og betalinger samt ændre Rådets og Europa-

Parlamentets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter. De forskellige for-

slag uddybes nedenfor.

Forøgelse af nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet

Nødhjælpsreserven har primært til formål at yde humanitær nødhjælp til

tredjelande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets

fastlæggelse. Fra og med 2014 er fonden også blevet anvendt til at håndtere

migrationsstrømme ved EU's eksterne grænser. Ifølge den gældende MFF-forordning kan der

maksimalt afsættes midler for 280 mio. euro årligt (2011-priser). Kommissionen foreslår ved re-

vision af MFF-forordningen at øge dette loft til 500 mio. euro årligt (2011-priser).

Fleksibilitetsinstrumentet er ikke øremærket til specifikke formål, men kan anvendes til at finan-

siere udgifter, der ikke kan finansieres inden for ét eller flere udgiftslofter. Den nuværende MFF-

forordning fastsætter et årligt loft for instrumentet på 471 mio. euro (2011-priser). Kommissio-

nen foreslår at revidere MFF-forordningen, så det bliver muligt at øge dette beløb til 1.000 mio.

euro årligt (2011-priser).

Etablering af en ny krisereserve

Kommissionen foreslår at etablere et nyt særligt fleksibilitetsinstrument i form af en såkaldt kri-

sereserve, der har til formål at sikre, at EU kan reagere hurtigt på kriser, som fx den nuværende

migrationskrise eller begivenheder med betydelige humanitære og sikkerhedsmæssige konsekven-

ser.

Kommissionens forslag til en revideret MFF-forordning fastlægger, at krisereserven skal udgøres

af annullerede tilsagn fra to år tidligere (såkaldte de-commitments), og at krisereservens midler

kan anvendes i budgetåret og det efterfølgende år. Krisereserven i 2017 vil således udgøres af

annullerede tilsagn fra 2015 og kan anvendes i 2017 og 2018. Ifølge Kommissionen var niveauet

for annullerede tilsagn 3,8 mia. euro i 2015. Kommissionen forventer, at der vil være annullerede

tilsagn for hhv. 3,7 mia. euro, 4,8 mia. euro og 4,9 mia. euro i 2016, 2017 og 2018.

Kommissionen foreslår også at indarbejde krisereserven i den interinstitutionelle aftale mellem

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin om samarbejde på budgetom-

rådet og om forsvarlig økonomisk forvaltning. Det fastlægges heri, at en aktivering af krisereser-

ven skal godkendes i de årlige budgetforhandlinger af både Rådet og Europa-Parlamentet. Inden

Kommissionen foreslår at anvende reserven, skal der dog foretages en undersøgelse af mulighe-

derne for omfordeling af bevillinger.

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

Finansiering af de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet

De såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligtigelsesloftet i den fler-

årige finansielle ramme. Dette vedrører Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritets-

fonden, Fleksibilitetsinstrumentet og Kommissionens forslag til den nye krisereserve (jf. oven-

for).

Der har indtil nu været uklarheder omkring finansieringen af disse særlige fleksibilitetsinstrumen-

ter. Kommissionen har anført, at udgifterne skal finansieres

ud over

betalingsloftet, mens en række

lande inkl. Danmark har haft den fortolkning, at alle udgifter skal afholdes

inden for

betalingslof-

tet. Det bemærkes, at dette principielle spørgsmål har stor betydning for de nationale EU-bidrag,

da en adgang til at finansiere fleksibilitetsinstrumenterne ud over betalingslofterne alt andet lige

vil øge de nationale EU-bidrag tilsvarende.

I forslaget til midtvejsevalueringen foreslår Kommissionen, at samtlige særlige fleksibilitetsin-

strumenter skal finansieres ud over betalingsloftet. For perioden 2017-2020 vil det, hvis Kom-

missionens forslag vedtages, være muligt at aktivere midler for i alt 33,4 mia. euro udover beta-

lingsloftet til uforudsete udgifter og nye politiske prioriteter. Der er her taget højde for, at ufor-

brugte midler under de særlige fleksibilitetsinstrumenter kan videreføres til kommende år i over-

ensstemmelse med den gældende MFF-forordning. Der udestår en endelig konsolidering af talle-

ne i samarbejde med Kommissionen.

I tillæg til de særlige fleksibilitetsinstrumenter kommer evt. bilaterale bidrag fra medlemslandene

til yderligere finansiering af den eksterne investeringsfond for i alt 3,35 mia. euro (jf. afsnit 3.1).

Derved indebærer Kommissionens forslag, at der i alt kan finansieres op til 36,8 mia. euro ud

over det vedtagne betalingsloft,

jf. tabel 2.

Det skal dog understreges, at der i Kommissionens

forslag lægges op til, at nævnte bilaterale bidrag skal være frivillige.

Tabel 2

Midler der kan mobiliseres

ud over

betalingsloftet

Mio. euro, løbende priser

Forøgelse af nødhjælpsreserven

Forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet

Allerede mobiliserede særlige fleksibili-

tetsinstrumenter

Særlige fleksibilitetsinstrumenter, der

stadig er tilgængelige

Etablering af krisereserve

I alt

Bilaterale bidrag fra medlemslande til

ekstern investeringsfond (migration)

Op til i alt

Budgetkonsekvenser, 2017-2020

1.264

4.173

3.394

7.379

17.200

33.411

3.350

36.761

Anm. 1) Øges fra 280 mio. euro årligt til 500 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2016-2020.

2) Øges fra 471 mio. euro årligt til 1.000 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2014-2020.

3) Udgøres af annullerede tilsagn fra år N-2. Ifølge Kommissionen kan dette udgøre €3,8 til 4,9 mia. årligt.

4) Kommissionen lægger op til, at dette skal være frivilligt

Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme (COM(2016) 603)

Afskaffelse af begrænsninger for brug af den globale margin for forpligtelser

Den globale margin for forpligtelser indebærer, at uforbrugte forpligtelser i 2014-2017 kan vide-

reføres og lægges til kommende års vedtagne forpligtelseslofter. I den nuværende MFF-

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

forordning øremærkes midlerne til politikområder relateret til vækst og beskæftigelse, herunder

særligt ungdomsarbejdsløshed. Kommissionen foreslår at revidere MFF-forordningen, så denne

begrænsning afskaffes. Det betyder, at videreførte forpligtelsesbevillinger fremover frit kan di-

sponeres på tværs af udgiftsområder.

Afskaffelse af årlige lofter for den globale margin for betalinger i 2018-2020

Ifølge den nuværende MFF-forordning skal Kommissionen hvert år fra 2015 opjustere betalings-

loftet frem til 2020 med et beløb svarende til forskellen mellem gennemførte betalinger og beta-

lingsloftet i det forudgående år. Betalingslofterne i 2018, 2019 og 2020 kan dog maksimalt for-

øges med hhv. 7, 9 og 10 mia. euro (2011-priser). Kommissionen foreslår at revidere MFF-

forordningen, så denne begrænsning afskaffes. Dvs., at der ikke vil være noget loft over niveauet

af uforbrugte betalingsbevillinger, der kan videreføres i 2018-2020.

Ændring i Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter

Kommissionen foreslår at ændre Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om aktivering af

marginen til uforudsete udgifter. Denne blev aktiveret for i alt 3.168 mio. euro i 2014 for at fi-

nansiere udestående betalinger. Heraf blev 350 mio. euro udgjort af særlige fleksibilitetsinstru-

menter. Beløbet skulle oprindeligt være modregnet i betalingslofterne for 2018-2020, men

Kommissionen foreslår nu at modregne beløbet i 2017, da der er en betydelig betalingsmargin i

dette år. Da Kommissionen samtidig foreslår at finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud

over betalingsloftet, indebærer dette forslag, at betalingsloftet i 2017 skal nedjusteres med 2.818

mio. euro.

3.3 Generelle retningslinjer for den næste MFF

Forslaget til midtvejsevaluering af MFF’en beskriver også kort Kommissionens ideer for den

næste MFF-aftale. Ifølge Kommissionen skal midtvejsevalueringen ses som et skridt på vej mod

mere grundlæggende forandringer i næste periode fra 2021.

Kommissionen lægger bl.a. op til, at effektiviteten af samhørighedspolitikken og den fælles

landsbrugspolitik skal evalueres samtidig med, at det skal undersøge, hvorvidt EU-budgettet kan

bidrage på nye områder, fx ØMU’en samt sikkerhed og forsvar. Desuden nævnes muligheden for

at indarbejde reserver på budgettet, som hurtigt kan mobiliseres og dermed sikre et fleksibelt og

responsivt budget.

Kommissionen lægger også op til at bygge videre på nogle af de nyskabelser, som er indarbejdet i

den eksisterende MFF. Dette vedrører konditionalitet, gearing af midler ved brug af finansielle

instrumenter og simplificering af midler under delt forvaltning.

Fsva. længden på MFF’ens periode lægger Kommissionen op til at udskyde håndteringen heraf til

den næste MFF-aftale. Ifølge Kommissionen skal hensynet til længden på Kommissionens og

Europa-Parlamentets mandat forenes med den tid, det tager at forberede og implementere EU-

programmer, særligt programmer under delt forvaltning som fx strukturfondsprogrammer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag. Europa-

Parlamentet har dog ved tidligere lejligheder argumenteret for en omfattende midtvejsevaluering,

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

hvor udgiftslofterne øges, og hvor MFF-periodens længde tilpasses den politiske cyklus i Euro-

pa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun

behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF’en vurderes at ville få

betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen foreslår at tilføre konkrete forpligtelsesbevillinger for i alt 11.384 mio. euro til en

række eksisterende og nye EU-programmer i perioden 2017-2020,

jf. afsnit 3.1.

Danmark finansie-

rer ca. 2 pct. af EU-budgettets udgifter, svarende til en dansk finansieringsandel på 1.694 mio. kr.

Af de samlede forpligtelsesbevillinger på 11.384 mio. euro lægger Kommissionen op til at finan-

siere 5.050 mio. euro via omprioriteringer fra andre EU-programmer. Der er således tale om

merbevillinger for 6.334 mio. euro, hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 940 mio. kr.

Kommissionen lægger op til, at størstedelen af forpligtelsesbevillingerne skal udbetales inden

2020. Kommissionen forventer således, at der inden 2020 skal afsættes yderligere betalingsbevil-

linger for ca. 5,85 mia. euro. Dette svarer isoleret set til en dansk merudgift på ca. 870 mio. kr. i

perioden frem til 2020.

Fsva. de foreslåede fleksibilitetstiltag vil disse som følge af Kommissionens forslag kunne mobili-

seres udover de vedtagne forpligtelses- og betalingslofter,

jf. afsnit 3.2.

Der vil derfor være direkte

merudgifter for EU-budgettet - og som følge heraf for medlemslandene - svarende til det løb,

der aktiveres. Som følge af Kommissionens forslag vil der kunne aktiveres særlige fleksibilitetsin-

strumenter for op til 33,4 mia. euro i perioden 2017-2020, svarende til en isoleret potentiel dansk

merudgift på ca. 5,0 mia.kr.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes at Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF’en isoleret set kan have

positive samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet bevillingerne til infrastruktur,

uddannelse, forskning og migrationstiltag øges. Tiltagene vil imidlertid skulle finansieres af øgede

nationale EU-bidrag, hvilket alt andet lige vil reducere medlemslandenes nationale økonomiske

råderum.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række budgetansvarlige lande forventes at argumentere for, at EU-budgettets nuværende ud-

giftslofter er tilstrækkelige, og at nye udfordringer skal håndteres inden for de eksisterende finan-

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

sielle rammer. Samme gruppe af lande forventes at argumentere for, at der er behov for en skarp

prioritering af EU-midlerne på lige fod med den prioritering, medlemslandene foretager i deres

nationale budgetter.

En anden gruppe af lande forventes at lægge vægt på, at der ikke vedtages nye prioriteter på be-

kostning af de eksisterende bevillinger til samhørighedspolitikken og landdistriktsprogrammet.

Der forventes generel skepsis overfor den foreslåede krisereserve, der af mange lande vurderes at

kunne medføre uhensigtsmæssige incitamenter for annullering af fx strukturfondsmidler samt

vurderes at kunne medføre betydelige stigninger i medlemslandenes EU-bidrag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet kritisk over for Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af den

flerårige finansielle ramme, der potentielt kan medføre en betydelig forøgelse i medlemslandenes

EU-bidrag. Regeringen finder ikke, at Kommissionens forslag afspejler den økonomiske virke-

lighed i medlemslandene, hvor der foretages skarpe prioriteringer i de nationale budgetter, og

hvor udgiftsniveauet er underlagt stramme finanspolitiske regler.

Regeringens holdning er, at de udgiftslofter for forpligtelser og betalinger, som den nuværende

flerårige finansielle ramme sætter, er tilstrækkelige til at håndtere nye prioriteter og i øvrigt sikrer

et tilstrækkeligt råderum til fremtidige udfordringer. Det er desuden regeringens holdning, at der

skal ske en mere effektiv anvendelse af EU-midlerne og en løbende prioritering på lige fod med

den nationale budgetlægning i EU’s medlemsstater.

Regeringen lægger derfor vægt på, at yderligere forpligtelser til eksisterende eller nye EU-

programmer finansieres via omprioriteringer fra andre EU-programmer, således at den tilbage-

værende margin ikke minimeres betragteligt. Regeringen finder, at tilstrækkelige marginer til både

forpligtelses- og betalingslofterne er nødvendige for at sikre råderum til nye prioriteter og ufor-

udsete udgifter i fremtiden.

Regeringen er desuden kritisk over for de mange udgifter, som Kommissionen foreslår finansie-

ret ud over det betalingsloft, som EU’s stats- og regeringschefer vedtog med enstemmighed i

2013. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at alle udgifter, inkl. de særlige fleksibilitetsin-

strumenter, finansieres inden for betalingsloftet. Regeringen vil arbejde aktivt for at danne allian-

cer med ligesindende lande mhp. at sikre, at udgifterne finansieres

inden for

et uændret betalings-

loft på 0,98 pct. af EU28’s BNI.

Regeringen er særlig kritisk over for forslaget om at etablere en ny krisereserve finansieret af an-

nullerede tilsagn fra tidligere år. Et sådant instrument vurderes at kunne medføre en række uhel-

dige incitamenter og danne præcedens for den kommende MFF-aftale fra 2021. Desuden kan

forslaget medføre meget betydelige stigninger i EU’s samlede udgiftsniveau og dermed medlems-

landenes EU-bidrag.

Regeringen finder det dog positivt, at Kommissionen prioriterer den interne og eksterne migrati-

onsindsats i forslaget. Regeringen kan støtte prioriteringen af disse tiltag.

Regeringen finder det desuden vigtigt at sikre, at der fremover er tilstrækkeligt handlerum til at

kunne håndtere evt. merudgifter som følge af migrations- og flygtningekrisen.

Rådsmøde nr. 3494 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde nr. 3493 almindelige anliggender 18/10-16

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i Rå-

det (almindelige anliggender) den 20. september 2016.