Det næste punkt på dagsordenen er:

10) Forhandling om redegørelse nr. R 5:

Forsvarsministerens redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2015.

(Anmeldelse 08.10.2015. Redegørelse givet 08.10.2015. Meddelelse om forhandling 08.10.2015).

Jeg åbner forhandlingen om lidt, men jeg vil, ligesom ministeren har gjort, gøre opmærksom på det fremskredne tidspunkt, men vi har jo haft tre redegørelser under ét, og derfor har jeg været lidt tolerant med hensyn til sekunderne og minutterne. Jeg vil gøre det lidt mere skarpt i næste runde og appellere til, at alle overholder tiden, for vi har både det her punkt og et punkt mere.

Den første ordfører er hr. Henrik Dam Kristensen. Værsgo.

Der bliver ingen problemer med mig. Og så kan jeg tilføje, at jeg også taler på hr. Martin Lidegaards vegne. Så er der selvfølgelig det forhold at få lov til at tale på De Radikales vegne på et forsvarspolitisk område – det kunne selvfølgelig friste en svag sjæl, men tiden taget i betragtning skal jeg styre mine lyster.

Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde hviler på en lang tradition og drives frem af vores geografiske og kulturelle nærhed og åbenhed og vores fælles værdigrundlag. Det er ikke noget, jeg har fundet på. Det er indledningen til redegørelsen, og det synes jeg faktisk står meget, meget centralt. Redegørelsen synes jeg er god på den måde at forstå, at den meget klart fortæller, hvor vi har et samarbejde, hvor det er lykkedes, og hvor der stadig væk er noget at gøre. Hvis man kigger på det, som også står i redegørelsen, ser man, at Stoltenbergrapporten tilbage fra 2009 har været inspiration, og jeg tror ikke, inspirationskilden er udtømt, men den har allerede afstedkommet gode debatter og også konkrete ting.

Når man kigger på vores egen forsvarsaftale, der løber fra 2013-2017, ser man, at der her står, at vi skal tage aktivt del i det nordiske samarbejde, og at den værdi, der er af samarbejdet, er vigtig, og at vi har sikkerhedsmæssig bevågenhed i vores nærområde. Alle ved jo, at vi har nok at gøre i Østersøen, Arktis osv., som vi diskuterede.

Min konklusion på det her er, at når jeg kigger ned på de konkrete ting, der er, er det jo bl.a., at man har lavet fælles indkøb på mange forskellige områder, lavet aftaler mellem forskellige lande. F.eks. er det svenskerne, som sørger for eftersyn af vores Leopardkampvogne. Listen er fyldt med en række praktiske ting. Jeg synes sådan set kun, der er at sige, som jeg kan se det, at det er fuld af sund fornuft, og det bør vi sådan set bare have mere af.

Derfor vil jeg bare slutte med at sige, at jeg synes, vi har den lidt unikke situation, når det gælder 2016, at Danmark har præsidentskabet for de nordiske parlamentarikere, og vores forsvarsministre har formandskabet for de nordiske forsvarsministre. Det betyder i realiteten, som jeg kan se det, at vi har en enestående mulighed for at drible videre i forhold til det nordiske samarbejde. Indgangsvinklen er, at det skal være fornuftsbetonet, det skal kunne give merværdi og gøre en forskel, hvilket den her redegørelse rent faktisk er sammensat af. Derfor er det her egentlig en enestående mulighed for, at vi om et år kan have en drøftelse på grundlag af en redegørelse, som er blevet endnu mere konkret på nogle rent praktiske områder. Hvis forsvarsministeren vil deltage i det arbejde, vil jeg glæde mig rigtig meget til det.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken, og det er fru Marie Krarup. Værsgo.

Tak til forsvarsministeren for redegørelsen. De nordiske lande har et særlig nært forhold til hinanden på grund af geografi, kultur og sprog, og det er derfor oplagt med samarbejde i forskellige sfærer, herunder også når det gælder forsvar og beredskab. Der, hvor det giver mening, skal man naturligvis samarbejde, og det giver mening mange steder, som det fremgår af redegørelsen.

Når det gælder forsvarssamarbejdet, er det blot vigtigt at holde sig for øje, at det nordiske samarbejde ikke må fortrænge NATO-samarbejdet. NATO-samarbejdet har en særlig værdi og betydning for Danmarks sikkerhed, fordi det omfatter artikel 5-forpligtelsen, også kaldet musketereden: En for alle og alle for en. Det gør det nordiske samarbejde ikke. Det nordiske samarbejde er derfor nice to do, mens NATO er need to do. Men så længe det nordiske samarbejde ikke fortrænger NATO-samarbejdet, er det en fin idé og sund fornuft, som man bestemt ikke skal sige nej til. Og jeg har også bemærket, at det netop står i redegørelsen, at det er væsentligt, at samarbejdet ikke fortrænger NATO-samarbejdet.

På beredskabsområdet er der endnu bedre muligheder for samarbejde. Dansk Folkeparti ser meget positivt på det nordiske samarbejde på forsvars- og beredskabsområdet og ser det gerne fortsat med samme retning i fremtiden.

Tak. Jeg ser ikke nogen for korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Peter Juel Jensen. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke ministeren for en god redegørelse om det nordiske forsvarssamarbejde.

Se, det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde sigter imod at skabe et mere sikkert Norden, men også et Norden, der bidrager solidarisk til håndtering af konflikter og katastrofer internationalt. Der er fastlagt visioner for udviklingen af samarbejdet, både inden for det nordiske forsvarssamarbejde og inden for det nordiske beredskabssamarbejde. Af militære snitflader kan i flæng nævnes nordisk materielsamarbejde, udveksling af studerende på de militære uddannelser, styrkelse af det militære samarbejde omkring luftrumsovervågning, taktisk lufttransport, fokus på militært og civilt arbejdsmiljø, kapacitetsopbyggende indsats på forsvarsområdet i Østafrika, samarbejde mellem hjemmeværnsskoler og etableringen af et sikkert kommunikationssystem imellem de nordiske lande.

På beredskabsområdet er der en lang tradition for samarbejde i nordisk regi. Her har arbejdet på en række fælles udviklingsmål frem mod 2018 fyldt meget, men også indsatsen med forebyggelse af og ikke mindst konsekvenserne af større grænseoverskridende ulykker har fyldt, ligesom internationale arbejdsopgaver også har presset sig på. Lad mig blot nævne ebola i Vestafrika og jordskælvet i Nepal.

Man er nået rigtig langt inden for det nordiske samarbejde, men vi glæder os også over et yderligere samarbejde i årene, der kommer, og det ser vi frem til i Venstre.

Tak. Der er ikke nogen til en kort bemærkning. Næste taler er hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Ønsker Enhedslisten ordet? Værsgo.

Undskyld til den fungerende formand, jeg havde helt glemt, at vi er blevet så stort et parti, at vi allerede skal på talerstolen nu, men det er jo da en positiv ting.

Om det nordiske forsvar: Jeg siger også tak for den skriftlige redegørelse. Enhedslisten har jo sammen med Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe i Nordisk Råd tilsluttet sig det nordiske forsvarssamarbejde, men med den klare understregning, at det anvendes til fredelige formål, og at vi ikke afgiver suverænitet. Det er afgørende for Enhedslisten, at det er det danske Folketing, der tager beslutninger, når det danske militær anvendes ude i verden, også i Norden, i samarbejde med andre nordiske lande. Det er nogle vigtige opgaver, et nordisk forsvarssamarbejde kan løfte, ikke mindst i forhold til overvågning og beredskab i de arktiske områder.

Vi har gjort os nogle tanker om Norden i stedet for NATO. Og hvis vi kigger sådan lidt mere ud i fremtiden, ser vi meget gerne, at det nordiske samarbejde afløser Danmarks medlemskab af NATO, netop fordi det nordiske forsvarssamarbejde virker på grundlag af den stærke styring fra Folketingets side. Vi ser sådan på det, at det er Folketinget, der skal styre det, medmindre vi helt udtrykkeligt og meget konkret har overladt ledelsen til et overnationalt organ – mon ikke alle er klar over, at det rette overnationale organ, hvis vi taler om militære operationer i verden, for os er FN; det tror jeg – og at indsatsen begrænses til fredsskabende og fredsbevarende indsatser.

Der er desuden god grund til at understrege den gode indsats, som OSCE gør på dette område. Organisationen OSCE har jo i de sidste år fået en revival, ikke mindst omkring Ukraine, men også i andre konfliktområder.

Østersøsamarbejdet er skabt for at fremme samarbejdet med selvstændige baltiske lande og med Rusland. Jeg nævnte det før, men jeg vil gentage det. Jeg er ikke nogen tilhænger af Putin, tværtimod, men jeg ser ingen mening i at svare igen på Ruslands provokationer med en militær optrapning via fremskudte baser i Polen og øget overflyvning med bombefly. De nordiske lande skal ikke optrappe og fremme en ny kold krig. De nordiske lande har tradition for at kunne spille en positiv rolle, når konflikter skal afværges, vel at mærke med ikkemilitære midler.

Den nuværende håndtering af Rusland har rum for forbedring. Jeg er på dette område på linje med vores udenrigsminister. Vi skal styrke dialogen med russerne. Det skal vi gøre klogt med kold hjerne og varmt hjerte. Hvis vi ikke søger en dialog med vores modstandere om truende konflikter, kan vi være med til at optrappe dem. Og hvem skal vi ellers forhandle med, hvis vi ikke skal forhandle med vores modstandere?

Arktis byder på mange udfordringer. Det er vigtigt, at vi fokuserer på miljø og natur og på en afmilitarisering af Arktis. Arktis skal efter vores mening være atomvåbenfri. Det skal vi sikre, og det skal det nordiske samarbejde være med til at sikre i de samarbejdsfora, der er mulige.

Der er desuden akut behov for et stærkt fælles beredskab i search- and rescuearbejdet. Vi er nødt til i de kommende år i alle nordiske lande at flytte penge fra kampfly og andet offensivt militært isenkram til de her beredskabsopgaver. Det bliver en stor opgave at overbevise alle regeringer om det, måske også en stor opgave at overbevise den danske regering om det, selv om den jo udtrykker en positiv holdning til selve opgaven. Vi er i øjeblikket ikke i stand til at afværge en skibskatastrofe eller en miljøkatastrofe i Arktis. Vi har ikke materiellet, og vi har ikke mandskabet til det. Det skal sikres, og det bliver en kæmpe opgave.

Vi har, som jeg sagde før, bedre muligheder, end vi har haft i mange år, for at udvikle og styrke det nordiske samarbejde. Vi har på dette område større behov for at udvikle det nordiske samarbejde, end vi har haft i mange år. Så lad os også gøre det.

Tak til ordføreren. Der er ingen til korte bemærkninger, så næste taler er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Vi har jo tidligere i dag drøftet forsvarspolitiske spørgsmål ved udsendelse af vores bidrag til koalitionen, og det gav også et billede af, at der er forskellige samarbejder. Nu har vi så haft en række redegørelser her i dag om det nordiske samarbejde, og det er der bestemt grund til at tale godt om og rose, men man må også være klar over, at alt jo ikke, som hr. Christian Juhl måske var ved at antyde, kan foregå i det regi.

Redegørelsen her er på 12 sider, og det er faktisk en fin redegørelse, der giver et godt blik over, hvad det er for nogle samarbejdstraditioner, vi har, hvad der egentlig foregår i det regi, og hvordan man i forskellige konstellationer med forskellige lande samarbejder om forskelligt. Og når vi drøfter det her og det ikke var med i de øvrige redegørelser, er det selvfølgelig, fordi forsvar og beredskab altså ikke er under Nordisk Råd, men er et samarbejde imellem lande.

Når man kigger ned over redegørelsen, vil man se, at den behandler spørgsmål som anskaffelse af materiel; forsvarets uddannelser; sikker kommunikation mellem landene i det nordiske område; veteranområdet; spørgsmål om at opdatere hinanden ved deltagelse i internationale operationer; hjemmeværnet, som vel har en særlig samarbejdsrelation i de nordiske lande, måske også fordi vi egentlig har et stærkt værdifællesskab i de nordiske lande; beredskabet, som kan spille en måske endda særdeles positiv rolle i et samarbejde – her er mulighederne i tilfælde af større katastrofer også fint beskrevet, og der kan det virkelig være en styrke, at man kan hjælpe tværs over landegrænser. Så der er god grund til at udbygge og bearbejde det nordiske samarbejde i en række praktiske relationer.

Vi konstaterer, at Danmark skal have formandskabet i 2016 omkring en del af de her samarbejder. Vi deltager gerne i, at Danmark lever op til de forpligtelser, der er i at have et sådant ansvar for at udvikle samarbejdet på de områder, som er nævnt i den her redegørelse, og som der heldigvis er god tradition for at dyrke, men som bestemt kan udnyttes bedre i et samarbejde på de her områder – mest fordi, vil jeg gerne understrege, jeg faktisk mener, vi har et værdifællesskab, der er ret nemt at bygge på i de her samarbejdsrelationer. Så tak til ministeren for redegørelsen, som hermed er til behandling.

Jeg kan sige tak til ordføreren; der er ikke nogen korte bemærkninger lige nu. Næste taler og ordfører er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg vil også gerne sige tak for en, synes jeg, meget håbefuld og lovende redegørelse.

I Alternativet ser vi egentlig ikke på det danske forsvar og beredskab som et nationalt forsvar, vi ser det som en del af et større hele og et bidrag, vi giver internationalt. For vi står stærkest, når vi står stærkt internationalt og får støtte af andre. Så jeg vil gøre det meget kort og sige: alt i alt en håbefuld og lovende beretning. Og så glæder vi os til at se, hvad man sætter fokus på i forhold til Arktis. Det er jo et kæmpe område, og jeg tror ikke, der er nogen, der undervurderer, hvor voldsomt det egentlig er at involvere sig i Arktis på den ene eller den anden måde. Vi skal nok tænke, at det beredskab, der skal til for at kontrollere dele af det, er større end noget, man næsten kan forestille sig i dansk regi. Så også der er det vigtigt at stå stærkt nordisk.

Jeg kunne godt tænke mig at fokusere på at investere i forsvarsmateriel på nordisk plan, altså simpelt hen at lave en overordnet ramme for, hvad det er, der skal bruges, og så prøve at se på, hvordan vi kan arbejde sammen om at skaffe det, der skal til, så man måske også kan være endnu mere ambitiøs, end der er mulighed for med de ressourcer, vi har i forsvaret i dag. Det kan være, man kan mødes om det. Men tak for en god redegørelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den sidste ordfører, jeg ser i salen, er fru Aaja Chemnitz Larsen. Sig til, hvis jeg har overset nogen. Værsgo.

Mange tak. Grønland har ikke sit eget forsvar, hvorfor der hviler et enormt ansvar på rigsfællesskabets forsvar i forhold til at sikre sikkerhed i hele rigsfællesskabet. Regeringen fastholder en linje, der handler om et fredeligt og sikkert Arktis, og det er vi fra Inuit Ataqatigiits side rigtig glade for. Det er i rigtig god tråd med intentionerne fra Stoltenbergrapporten og fra Illulissaterklæringen. Målet i grønlandsk regi må ligesom inden for det nordiske samarbejde være, at det drejer sig om at skabe et robust samfund, der kan forebygge og håndtere ulykker og katastrofer. Vi bør derfor nytænke forsvarets opgaveløsning, og den grønlandske befolkning bør i højere grad tænkes ind i forhold til at bidrage til forsvarets opgaveløsning i Grønland.

Et enigt Landsting, Inatsisartut, bakker op om etablering af et frivilligt beredskab. Etablering af et frivilligt beredskab vil kunne ske efter erfaringer fra det islandske ICE-SAR, hvor det frivillige beredskab kunne stå for observation, måling og redning til havs og til lands. Vi ved, at der i dag er én SAR-hændelse pr. tredje dag gennemsnitligt i Grønland, og det understreger, at der er mange opgaver, som allerede i dag løses med hjælp fra tilfældige frivillige. Mange i Grønland har båd og har udstyr, som er oplagt i forhold til redningssituationer, ligesom beboerne i f.eks. Diskobugten ved Illulissat kender Diskobugtens natur, vejrforhold og geografi allerbedst. Det er erfaringer, som kunne være værd at drage nytte af, særlig i områder med mange turister. Med et organiseret frivilligt beredskab vil vi kunne opnå nogle bedre resultater, end vi gør i dag, hvor det er med tilfældige frivillige.

For tiden er man i gang med at arbejde på det største arktiske sportevent, Arctic Winter Games, hvor man søger efter 1.500 frivillige, og hvor man med 3.500 deltagere fra hele Arktis har behov for en kæmpe indsats i forhold til at kunne løfte opgaven. Vi er i Grønland vant til, at vi løfter i flok, og at vi hjælper hinanden. I fællesskab kunne man bygge på de erfaringer, som man har fra Arctic Winter Games i forhold til at opbygge en frivillighedskultur på tværs af generationer, sådan som vi ser det på f.eks Island.

Jeg er glad for, at den tidligere regering har intensiveret indsatsen i forhold til at rekruttere unge grønlændere. Forsvaret har lavet et meget succesrigt roadshow, hvor man har været rundt flere steder i Grønland, og det synes jeg er rigtig positivt, og det håber jeg man vil bygge videre på, ligesom jeg også gerne ser, at man gør alvor af sine overvejelser om at etablere en militær grunduddannelse i Grønland.

Jeg er sikker på, at der er erfaringer både i Norge, Sverige, Finland og Island i forhold til et beredskab i Norden og Arktis – erfaringer, som jeg synes vi bør drage nytte af i Grønland, meget gerne i tæt samarbejde med de andre nordiske lande. Den stigende interesse for sejlruter via Nordvestpassagen fra f.eks. kinesisk side kræver nye overvejelser om, hvordan vi sikrer og beskytter vores områder. Øget krydstogtsejlads i forbindelse med turisme og aktiviteter som følge af øgede aktiviteter i råstofindustrien vil i de kommende år lægge et ekstra pres på SAR-beredskabet. Behovet for at kunne benytte kampfly i Arktis i forhold til suverænitetshåndhævelse stiller krav til kampfly, som kan operere i Arktis, det stiller krav om, at vi har de tilstrækkelige lufthavnsbaner, og at vi har muligheden for f.eks. at lufttanke.

Erfaringer fra det nylig afholdte Arctic Response, som var en træningsøvelse på tværs af forskellige offentlige myndigheder, gav Arktisk Kommando, Grønlands Politi og en lang række offentlige myndigheder muligheder for at træne forsvarsopgaver i arktiske egne. Der er behov for, at man intensiverer den træning, og at man også sikrer, at der er det rette udstyr.

Dette og mange andre nye tendenser skal vi forholde os til i forhold til den strategiske planlægning af forsvarets opgaver. En stigning i aktiviteter inden for turisme, forskning og efterforskning medfører, at der allerede nu er behov for at revidere, om der er afsat ressourcer nok til forsvarets fremadrettede opgaveløsning i Grønland. Jeg ser frem til, at der kommer en ny forligsaftale på forsvarsområdet. Det vil uden tvivl også være forhandlinger, som omhandler forsvarets tilstedeværelse i den arktiske region, herunder Grønland, hvorfor jeg også forventer, at grønlandske partier repræsenteret i Folketinget bliver inviteret med til de forhandlinger. Jeg ser ligeledes frem til, at regeringen fremlægger den nye analyse af forsvarets opgaver i Arktis her til årsskiftet og til den efterfølgende politiske debat. Qujanaq.

Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og den næste taler er forsvarsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for bemærkningerne, også de korte bemærkninger, der har været til den her sidste redegørelse.

Det er jo første gang, at redegørelsen inddrager beredskabsområdet, og jeg er sådan set ganske tilfreds med den udvikling, vi har set i det sidste års tid, såvel inden for forsvarssamarbejdet som inden for beredskabsområdet. Det er nogle vigtige områder, og det er jo områder, som vi kan udvikle yderligere der, hvor vi kan blive enige. Det er jo ikke sådan, at alle de initiativer, som iværksættes i NORDEFCO-regi, bliver de store succeser. Sådan er det heller ikke inden for andre internationale samarbejder; der er projekter, som giver mindre udsigt til succes, og så bliver de stoppet, og sådan skal det også være. Det, der dog er kendetegnende, er, at det nordiske samarbejde samlet set er i en positiv udvikling. Men lad det være sagt med det samme: Der er også områder, hvor de nordiske lande er for forskellige, såvel i det store som i det små. Ikke alt kan gennemføres. Det gælder på såvel forsvars- som beredskabsområdet.

Vi fem lande har som bekendt udviklet vores forsvars- og sikkerhedspolitik noget forskelligt, f.eks. med forskellige tilhørsforhold i forhold til både NATO og EU. Men i det store billede går vi alle i retning af et tættere samarbejde, og fælles udfordringer i den nordiske region gør simpelt hen samarbejdet tættere, og her tænker jeg naturligvis særlig på Ruslands handlinger og udtalelser i den seneste tid.

Som tidligere nævnt, er der ikke et formaliseret samarbejde inden for Nordisk Råds regi, hvis jeg lige skal berøre det generelle samarbejde med Nordisk Råd, hverken på forsvars- eller beredskabsområdet. Men der er opbygget en god tradition for, at det siddende NORDEFCO-formandskab – i år er det Sverige – på forsvarsområdet giver en mundtlig redegørelse om det nordiske forsvarssamarbejde på Nordisk Råds årlige session, og det vil også ske her i næste uge i Reykjavik.

Når man ser på det regionale forsvarssamarbejde andre steder, er der nok ingen tvivl om, at NORDEFCO-samarbejdet står som lidt af en regional rollemodel for andre lande i Europa. Mange lande uden for Norden bider f.eks. mærke i, at vi kan samarbejde tæt, på trods af at vi har meget forskellige sikkerhedspolitiske tilknytningsforhold til EU og NATO, og vi samarbejder på en pragmatisk og ubureaukratisk måde, uden at vi har store og dyre overbygninger og sekretariater.

Som det fremgår af redegørelsen, er værdien af det nordiske samarbejde særlig understreget af den sikkerhedspolitiske udvikling i vores nærområde. De fælles udfordringer har vist, at de nordiske lande formår at rykke tættere sammen for at finde fælles løsninger og sende fælles politiske budskaber, f.eks. i forhold til sikkerhedssituationen i nærområdet og i Østersørådet og de baltiske lande. Og som også fru Marie Krarup var inde på, er det jo vigtigt at få sagt med det samme, at Danmarks sikkerhed først og fremmest afhænger af vores NATO-medlemskab. Tak.

Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til forsvarsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.