Spm. nr. S 1053 (omtrykt)

10) Til social- og indenrigsministeren af:

Julie Skovsby (S) :

Er det ministerens vurdering, at kommunerne har de nødvendige redskaber til at håndtere beboere med psykisk sygdom, der er farlige for sig selv, andre beboere og personalet på deres bosteder?

Spm. nr. S 1053 (omtrykt)

10) Til social- og indenrigsministeren af:

Julie Skovsby (S) :

Er det ministerens vurdering, at kommunerne har de nødvendige redskaber til at håndtere beboere med psykisk sygdom, der er farlige for sig selv, andre beboere og personalet på deres bosteder?

Værsgo.

Er det ministerens vurdering, at kommunerne har de nødvendige redskaber til at håndtere beboere med psykisk sygdom, der er farlige for sig selv, andre beboere og personalet på deres bosteder?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet, og tak for, at vi også bliver i samme emne, for der er uden tvivl grund til at tale længe om det her. For der er på botilbuddene rundtomkring i landet rigtig mange dygtige, kompetente og engagerede medarbejdere, og det er medarbejdere, som vil det bedste for nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund.

I den forbindelse har vi altså et fælles samfundsansvar for, at de mennesker har de rette rammer for, at de trygt kan udføre deres arbejde. Det er altså i første omgang kommunerne og regionerne, der har ansvaret for at sikre, at der er en fornuftig sammenhæng mellem antal medarbejdere og de borgere, som medarbejderne arbejder med og for. Og det skal løbende vurderes, om de rette kompetencer og rammer er til stede, for at man kan håndtere den opgave, som jo også omfatter, at mange af borgerne er udadreagerende i perioder.

For at støtte op om det arbejde er vi, som jeg også nævnte under det tidligere spørgsmål, netop i gang med at udarbejde nationale retningslinjer til voldsforebyggelse. Det er nogle retningslinjer, som netop skal pege på, hvordan man på det enkelte botilbud arbejder målrettet med at forebygge vold. Det gælder bl.a. anbefalinger til sikkert arbejdsmiljø, gode pædagogiske metoder til konfliktnedtrapning og vejledning i at anvende eksisterende regler, f.eks. i samarbejdet mellem de forskellige myndigheder.

Som jeg også har nævnt tidligere, understreger den seneste sag med al tydelighed, at der også er brug for yderligere handling, og det gælder bl.a. i forhold til at se på, om der er behov for endnu flere konkrete redskaber på tilbuddene til at kunne håndtere lige præcis den type borgere. Vi kommer tilbage til det.

Værsgo. Så er det spørgeren, fru Julie Skovsby.

Tak for det. Tak for svaret. Nu så jeg godt, at ministeren lige talte, idet jeg læste spørgsmålet op, men spørgsmålet er jo heldigvis sendt over skriftligt inden.

Jeg får lyst til at gentage spørgsmålet, for jeg synes faktisk ikke, at ministeren svarede. Jeg spurgte ind til ministerens vurdering af, om kommunerne har de nødvendige redskaber til at håndtere beboere med psykisk sygdom, der er farlige for dem selv, andre beboere og personalet på deres bosteder. Jeg spurgte ikke ind til, hvad der er kommunernes og regionernes ansvar – det ved vi jo sådan set godt – men jeg spurgte ind til, om ministeren mener og vurderer, at der er de nødvendige redskaber og altså også økonomi i kommunerne til at kunne håndtere de spørgsmål og tage vare om det.

Efter det her møde, der blev holdt i går, fortalte formanden for socialrådgiverne, at hun oplevede to ministre, der ikke havde en plan. Derfor er det så helt nødvendigt at stille dette spørgsmål: Hvornår har ministeren tænkt sig, at en handlingsplan skal være klar for at forebygge flere drab på bosteder, og hvornår er det, at der sker handling på det her område? I slutningen af marts måned, altså for over en måned siden, udtalte ministeren:

Jeg vil nu sammen med sundheds- og ældreministeren kigge på, hvordan vi kan gøre mere for at forebygge tragedier som denne. Vi vil drøfte med de faglige organisationer, hvad der er af behov for yderligere tiltag på området.

Nu har ministeren haft et møde med organisationerne, og hvad er det så, der kommer til at ske?

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er overrasket over, at spørgeren ikke synes, at jeg egentlig svarede i første omgang.

Er det min vurdering, at man i kommunerne har de nødvendige redskaber? Nej, og det er sådan set også baggrunden for, at vi jo netop har igangsat arbejdet med at få lavet nationale retningslinjer, som har det formål, at de skal nedbringe volden på botilbud. Det er et arbejde, der allerede er sat i gang. Et af trinene i arbejdet har været hele den analyse af voldsepisoderne, som netop blev offentliggjort i går. Som en del af arbejdet fandt det her møde sted i går med de faglige organisationer, som har kunnet fortælle, hvad de ser som løsningsforslag, og i øvrigt også har peget på en lang række af spørgsmål, som deres løsningsforslag afstedkommer. Derudover skal vi også have et møde med KL og regionerne, da det er der, opgaverne ligger og udføres i det daglige.

Så jeg synes i høj grad, at der er en meget, meget vigtig og nødvendig proces i gang, som jo skal munde ud i, at vi får belyst nogle af de forslag, som er på bordet nu, bl.a. om den her såkaldte mellemstation.

Så er det spørgeren. Værsgo.

Tak. Jamen nu kom vi lidt nærmere et svar. Jeg hørte ministeren sige: Nej, man har ikke de nødvendige redskaber. Så lad os starte der. Hvad vil ministeren gøre? Hvad er det, ministeren forestiller sig der skal iværksættes? For jeg kan godt have sympati for, at der skal være flere møder, men man må måske også have lidt forståelse for, at der er mennesker, som er optaget af, at der kommer handling. Siden det her forfærdelige drab skete den 25. marts, har man skubbet mødet foran sig, og nu har mødet været afholdt, og så hører vi ikke om, at der nu kommer handling.

Ministeren.

Noget af den handling, der har været efterspurgt, er jo lige præcis at få nogle nationale retningslinjer for, hvordan man forebygger vold på landets botilbud. Og det arbejde med at lave de retningslinjer er igangsat; arbejdsmarkedets parter, som var til stede i går, organisationernes repræsentanter har modtaget invitationer til det arbejde, så de medvirker til at finde ud af, hvordan de her retningslinjer skal se ud, så det lige præcis bliver nogle brugbare værktøjer. Der er afsat midler til at få det her implementeret, så det ikke bare bliver varm luft i ringbind, der står og samler støv på en hylde, men at det netop bliver konkrete værktøjer til, at man som medarbejder gør det bedst muligt.

Så er det også vigtigt at få sagt her, at det primære ansvar for at sikre trygge rammer stadig væk ligger ude lokalt i ledelsen på botilbudene – ingen tvivl om det.

Tak. Der er et spørgsmål til til fru Julie Skovsby – et lille, hurtigt et. Hvis man overholder taletiden, går det helt fint.

Værsgo.

Tak for det. Jeg kan godt forstå, at visse personer – siden det her drab skete – har følt, at vores to ministre på området har skubbet mødet med de faglige organisationer foran sig. Og så hører vi, hvad der efterfølgende er kommet ud af det møde – formanden for FOA, Dennis Kristensen, har kaldt det to skridt frem og ét tilbage. Altså, vi er nødt til at have noget mere konkret, i forhold til om man har tænkt sig, at det skal munde ud i lovgivning. Er det helt konkrete forslag, som vil gøre en forskel?

Ministeren, værsgo.

Det er tankevækkende, at fru Julie Skovsby kun nævner det seneste drab, som er sket for ganske nylig. Hvad med de fire andre, som er sket inden for de sidste 4 år? Altså, jeg mindes ikke, at vi har stået og sådan ikke anerkendt, at det her er et vigtigt område, og at det lige præcis er nogle af de mest sårbare mennesker, vi har med at gøre. Så det at lykkes i behandlingspsykiatrien og det at lykkes i socialpsykiatrien er ikke gjort med et snuptag, hvor man siger: Hov, nu finder vi lige på en ny type institution.

Jeg synes, det er et interessant forslag, og det er faktisk derfor, at vi kigger på, hvilke beføjelser der i givet fald skulle være sådan et sted. Og det bliver interessant at høre, hvad Socialdemokraterne vil støtte. Nogle medlemmer siger, at der skal mere tvang, og andre medlemmer af partiet siger: Nej, endelig ikke mere tvang i psykiatrien. Det bliver interessant at høre, for der er i hvert fald nogle meldinger, der stikker i flere retninger. Så det bliver nogle interessante forhandlinger, når vi når dertil.

Så er spørgsmålet sluttet.

Værsgo til hr. Karsten Hønge for et spørgsmål til sundheds- og ældreministeren.