Spm. nr. S 1055

14) Til sundheds- og ældreministeren af:

Julie Skovsby (S) :

Hvordan vil ministeren sikre, at psykiatriske patienter, der er farlige for sig selv og deres omgivelser, ikke bliver udskrevet fra psykiatrien til kommunale bosteder?

Spm. nr. S 1055

14) Til sundheds- og ældreministeren af:

Julie Skovsby (S) :

Hvordan vil ministeren sikre, at psykiatriske patienter, der er farlige for sig selv og deres omgivelser, ikke bliver udskrevet fra psykiatrien til kommunale bosteder?

Spm. nr. S 1055

14) Til sundheds- og ældreministeren af:

Julie Skovsby (S) :

Hvordan vil ministeren sikre, at psykiatriske patienter, der er farlige for sig selv og deres omgivelser, ikke bliver udskrevet fra psykiatrien til kommunale bosteder?

Værsgo.

Tak for det.

Hvordan vil sundhedsministeren sikre, at psykiatriske patienter, der er farlige for sig selv og deres omgivelser, ikke bliver udskrevet fra psykiatrien til kommunale bosteder?

Ministeren.

Tak til fru Julie Skovsby for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at sige, at den seneste tids tragiske hændelser selvfølgelig rører mig dybt. Lad mig også slå fast, at den regionale psykiatri ikke skal udskrive mennesker, som er til fare for sig selv eller andre og som har behov for psykiatrisk behandling, til kommunale bosteder.

Så vil jeg også gerne fremhæve, at det altid er den behandlingsansvarlige læges ansvar at vurdere, hvornår en patient er klar til at blive udskrevet fra psykiatrien. Med psykiatriloven har vi jo givet psykiatrien et redskab og en forpligtelse til at sikre en koordineret udskrivning af mennesker, der er blevet behandlet for en psykisk lidelse og som har brug for en efterfølgende indsats. Den forpligtelse handler om, at overlægen har pligt til at sikre, at der bliver udarbejdet en udskrivnings- eller en koordinationsplan for de mennesker, der har brug for det, dvs. for de patienter, som lægen vurderer ikke selv vil søge den nødvendige behandling eller sociale indsats efter udskrivningen.

Udskrivnings- eller koordinationsplanerne har til formål at sikre, at der på tværs af myndigheder og sektorer igangsættes den nødvendige indsats, bl.a. ved at udveksle oplysninger om patientens behandling, eventuelle misbrug m.v. De planer er altså et vigtigt redskab for den målgruppe, som det her handler om.

Et andet vigtigt redskab er selvfølgelig, at vi som politikere skal sikre, at psykiatrien generelt har ordentlige økonomiske rammer. Der har Venstre jo sammen med de øvrige partier bag satspuljen sikret i alt 2,2 mia. kr. til et ambitiøst økonomisk løft af psykiatrien, hvoraf de 1,1 mia. kr. er afsat til mere kapacitet i psykiatrien.

Så har jeg lige nu sammen med social- og indenrigsministeren nogle overvejelser om, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge vold på bosteder begået af mennesker med psykiske lidelser. Vi holdt i går, som det sikkert er spørgeren bekendt, et godt og konstruktivt møde sammen med FOA, Socialpædagogernes Landsforbund, socialrådgiverne og Dansk Sygeplejeråd. Vi lyttede, og vi havde konstruktive drøftelser omkring, hvordan de mener at vi kan blive bedre til at styrke indsatsen for at forebygge vold. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi lytter grundigt til alle parter, før vi lægger os fast på en løsning, og derfor har social- og indenrigsministeren og jeg også nu taget initiativ til et møde sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, hvor vi også gerne vil høre deres forslag til løsninger.

Men lad mig også være ærlig her til slut og sige, at der jo ikke er nogen lette løsninger på udfordringerne. Men vi har til gengæld i fællesskab sammen her i Folketinget et ansvar for at se på løsningerne.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg har under hele den her debat ikke hørt nogen tale om, at der er lette løsninger – hverken medarbejderne, de pårørende, dem, der er ramt af en psykisk sygdom, eller dem, der har mistet en af deres kære.

Mit spørgsmål lød, hvordan sundhedsministeren vil sikre, at psykiatriske patienter, der er farlige for sig selv og deres omgivelser, ikke bliver udskrevet fra psykiatrien. Der må jeg sige, at jeg hører en hel del om, hvordan det ser ud i dag, men vi er jo alle sammen enige om – og det håber jeg i hvert fald ministeren er enig med mig i – at det ikke er godt nok, som det er i dag, og at der er brug for handling.

Det, der skete, var, at en 30-årig beboer langfredag stak en 57-årig SOSU-assistent ned. Han var jo få uger før drabet blevet tvangsindlagt på røde papirer, som man siger, fordi han var kommet med verbale trusler mod personalet, og fordi man havde fundet en kniv hos ham. Han var dog blevet udskrevet og sendt tilbage til Lindegården, hvorefter han 2 dage før drabet igen stjal en kniv hos en isenkræmmer. Kniven gik han og viftede med på gangen. Politiet blev tilkaldt og gennemsøgte hans værelse, men de fandt ingen kniv og kørte igen. 2 dage senere stak han den 57-årige SOSU-assistent Vivi Nielsen ned i et medicinrum. Efter drabet forklarede manden, at han hele dagen for drabet havde hørt stemmer, som havde befalet ham at slå ihjel. Han havde derudover taget amfetamin hos en anden beboer på botilbuddet.

Vi har i dag hørt social- og indenrigsministeren sige, at man ikke har de nødvendige redskaber hos kommunerne til at løse det her. Vi hører omkring det møde, der var i går, at det nu er tid til, at der sker noget handling. Derfor vil jeg høre ministeren, hvad ministerens konkrete initiativer til at sikre, at det her ikke sker igen, er.

Ministeren.

Jeg er enig i, at det er tid til handling. Den har vi jo ikke set meget af de sidste par år, hvor vi desværre har været vidne til en række af meget, meget tragiske dødsfald på vores bosteder. Derfor kan jeg også godt forstå, at de faglige organisationer som et af deres budskaber til os som ministre i går sagde: Nu skal I ikke igangsætte flere analyser og mere snak. Nu skal vi diskutere konkrete løsningsmodeller.

Det var det, vi gjorde på et godt og konstruktivt møde i går, hvor også fagforbundene på en række områder ikke har alle svarene, men selv er med til at rejse en række spørgsmål, som vi i fællesskab skal have fundet svarene på. Det skal vi gøre sammen med dem, der også har ansvaret: kommunerne, regionerne.

Så kan det godt være, at spørgeren ikke har hørt nogen påstå, at der er lette løsninger. Det påstår jeg i hvert fald ikke. Men til gengæld må jeg jo forstå, at der er nogle, der tror, at der er lette løsninger, siden man i dag med den foregående spørger også har kunnet sidde og kritisere indenrigs- og socialministeren for, hvorfor der ikke er sket noget mere noget hurtigere. Man kunne stille spørgsmålet tilbage og sige: Hvorfor er der ikke sket noget de 4 år, hvor Socialdemokraterne havde regeringsansvaret?

En serviceoplysning: Når formanden rejser sig op, er det, fordi tiden er gået. Jeg vil nødig råbe op og forstyrre jer i jeres gode dialog, men vil bare stille og roligt give et signal om, at der jo er mange, der gerne vil til bagefter.

Værsgo, spørgeren

Jeg vil da gerne have, at ministeren uddyber, måske i et skriftligt svar, hvem det er, der har sagt, at der findes lette løsninger på det her område. Jeg vil også sige, at nu var det jo ikke socialdemokratiske ministre, der i går havde et møde med de faglige organisationer, men det var social- og indenrigsministeren, og det var den minister, jeg nu taler med, nemlig sundhedsministeren, og vi ved, at der er et problem med hensyn til socialpsykiatrien, som er under det ene ressortområde, og behandlingspsykiatrien eller hospitalspsykiatrien, som er under sundhedsministerens område. Jeg tænker på: Kunne man i stedet for alle de her møder ikke få lidt handling fra regeringen?

Ministeren.

Det, jeg erfarede i går på vores gode og konstruktive møde med fagforbundene, var jo også, at de sagde, at nu var det tid til handling. De havde oplevet, at der var meget snak og tale om analyser under den tidligere regering. Det var de ikke tilfredse med, og jeg er sådan set enig i, at vi skal have fundet nogle løsninger. Og lette løsninger er det jo, når man bl.a. kan slå ud med armene og sige, at man bare skal have etableret en eller anden mellemstation eller mellemløsning, eller hvad det er blevet kaldt, uden at man samtidig også kan forklare indholdet af det.

Jeg har hørt mange forskellige ting blive kastet ind over det, men man kan jo spørge Socialdemokraterne: Er det psykiatriloven, der skal gælde i den her mellemstation? Foreslår Socialdemokraterne, at man skal kunne udøve tvangsfiksering i den her mellemstation, som de altså taler om? Det har jeg jo ikke hørt noget svar på. Jeg hørte Socialdemokraterne i går åbne op for det, men mener man det, eller mener man det ikke?

Spørgeren.

Hvis ministeren og regeringen ønsker at handle og indkalder til drøftelser og til forhandlinger, møder vi Socialdemokrater op. Jeg tror faktisk, at folk er en smule trætte af hele tiden at skulle høre på, hvad den tidligere regering har gjort og ikke har gjort. Efter mødet i går udtalte formanden for socialrådgiverne, at hun havde oplevet to ministre, der ikke havde en klar plan, og nu er det Venstre, der sidder i regering. Så det er Venstres ansvar at vise handling på det her område.

Ministeren.

Det ansvar tager vi på os som regering. Vi sidder ikke bare og igangsætter analyser og snakker, vi handler også. Men vi gør det ud fra devisen om, at vi tror, at de rigtige løsninger finder vi i et samarbejde med dem, som det hele handler om, ikke mindst medarbejderne. Det var derfor, vi havde en god og konstruktiv drøftelse med fagforbundene, og hvis spørgeren ville læse videre i den række af citater, der er fra i går, ville man jo også kunne se, at de fra fagforbundets side sådan set har kvitteret for, at de oplevede en regering og nogle ministre, som var lyttende og oprigtigt interesserede i, at vi skulle finde nogle løsninger i fællesskab. Men jeg er også interesseret i, at vi inviterer dem ind, der har ansvaret ude i den virkelige verden, nemlig Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, for at høre på, hvad de har af bud på løsninger. For ved på den måde at samarbejde om det her vigtige område – og der er ikke sket nok, men der skal ske noget nu her – tror jeg også vi finder de rigtige løsninger.

Vi siger tusind tak til sundheds- og ældreministeren og til fru Julie Skovsby for gode spørgsmål og svar.

Vi går over til spørgsmål nr. 15, hvor både justitsministeren og hr. Hans Kristian Skibby er aktive deltagere.