Spm. nr. S 668

5) Til transport- og bygningsministeren af:

Kaare Dybvad (S) (medspørger: Lea Wermelin (S) ) :

Er ministerens løfte om at indføre det fulde landevejsprincip for færgerne til de danske øer, herunder på de statslige ruter, stadig gældende?

Værsgo for en begrundelse.

Spørgsmålet lyder: Er ministerens løfte om at indføre det fulde landevejsprincip for færgerne til de danske øer, herunder på de statslige ruter, stadig gældende?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at råde bod på en misforståelse. Jeg har hverken før eller efter valget givet noget løfte. Jeg har sagt, at jeg synes, det er en god idé. Det er i øvrigt en sag, jeg har arbejdet med i næsten 3½ år, så det er noget, vi har brugt meget tid på. Og jeg er glad for, at jeg i dag kan bekræfte, at ja, jeg er positivt indstillet over for landevejsprincippet – det var jeg sådan set også før valget. Men det er vel heller ingen hemmelighed, at det var meget svært at få den tidligere regering til at se med milde øjne på det her forslag. Når det er sagt, har jeg også hele tiden understreget, at finansieringen skal være på plads.

Regeringens aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om vækst og udvikling i hele Danmark er et stort skridt i den rigtige retning. Vi afsætter 48 millioner i 2016 og 95 millioner årligt fra 2017 og frem til billigere færgetakster for øerne, og dermed er vi på få måneder kommet meget længere, end den tidligere regering kom på næsten 4 år. Nu skal vi så i gang med at se på, hvordan vi får fordelt midlerne, og det er social- og indenrigsministerens bord – jeg ved, der har været forhandlinger i går. Når vi ved, hvor mange penge der er til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø, står jeg for at udmønte billetreduktionerne på de ruter sammen med forligskredsen.

Spørgeren.

Tak. Ministeren blev spurgt af TV Syd den 7. maj 2015, om han gik ind for landevejsprincippet, og dertil svarede han – jeg citerer:

»Ja, det er jo præcis det, vi har foreslået. Vi har sagt, at det er den model, vi skal have.«

Citat slut. Ministeren er jo velbekendt med, at landevejsprincippet i sin helhed koster 281 millioner. Der er jo afsat 47 millioner og så de 48 millioner, der lå der i forvejen . Derfor kan jeg ikke lade være med at spørge igen – jeg synes ikke, jeg fik et klart svar. Der blev sagt, at man er positivt indstillet, og ministeren konkluderede det åbenlyse, som er, at finansieringen skal være på plads, men går ministeren ind for landevejsprincippet, og vil ministeren indføre det fulde landevejsprincip, som han udtalte før valget på TV Syd den 7. maj 2015, på de 281 millioner?

Tak. Ministeren.

Nu kan jeg have stor forståelse for, at hr. Kaare Dybvad ikke rigtig kan huske alle debatter, vi har haft her i Folketinget, når man ikke har siddet her med det, men derfor modtager jeg det alligevel positivt. Og tro mig, jeg ved godt, hvad der blev bragt i TV Syd, og jeg kan bare bekræfte, at ja, jeg er stor tilhænger af landevejesprincippet, og ja, heldigvis er vi kommet i gang med det. Og vi må jo bare sige til hinanden, at det skete aldrig i den tidligere regerings periode, men nu sker det.

Værsgo til spørgeren.

Nu bliver det lidt personligt, det er jo ikke meningen, men jeg kan ikke lade være med at hæfte mig ved, at da den tidligere regering spillede ud med 133 millioner, blev det af ministerens parti betegnet som uambitiøst. Nu har man så givet et mindre beløb, altså 95 millioner. Jeg spørger bare igen for at være helt sikker: Har man fra den her regerings side tænkt sig at indføre det fulde landevejsprincip?

Værsgo til ministeren.

Hr. Kaare Dybvad har helt ret i, at 133 millioner er et stort tal, men nu er vi jo nogle, der kommer fra en egn, hvor vi godt vil se pengene og ikke bare vil se tallet, og her var problemet – tallet kunne vi få øje på, der var bare ingen penge bag ved.

Tak. Og så er der en medspørger, som er fru Lea Wermelin, også fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det her er en vigtig sag, som vi også førhen har brugt meget tid på sammen med ministeren. Og det har vi jo, fordi det er så vigtigt for øerne.

Men det kommer bag på mig, når ministeren så siger, at der ikke var nogen penge bag. For det første fordi ministeren jo nu selv er med til at bruge nogle af de penge, som den forrige regering satte af. Og for det andet, fordi ministeren på finansloven for i år bruger penge på alt muligt andet. Så der er masser penge, spørgsmålet er, hvordan vi bruger dem.

Jeg skal bare være sikker på, at jeg forstår det, ministeren siger. For samtlige øer har forstået det på den måde, at ministeren har lovet landevejsprincippet. Det er jo også derfor, at øerne har været så optaget af, at regeringen og ministeren skulle indfri det, der er blevet lovet.

Skal vi forstå det sådan, at ministeren nu ikke lover at ville indføre landevejsprincippet?

Ministeren, værsgo.

Jeg vil opfordre spørgeren til at læse det, som borgmesteren på Læsø siger. Det interessante i den her sag er jo, at de tre øer, der var med dengang, hvor vi diskuterede det – og vi startede det i øvrigt på Ærø, da jeg selv var formand for Landdistriktsudvalget – var Læsø, Samsø og Ærø og ingen andre. De kom med modellen til, hvorden landevejsprincippet skulle løses. Og det interessante er jo at læse det, som borgmesteren på Læsø i dag siger.

Han siger nemlig, at hvis det var det, vi kunne i den her omgang, så ville han sige tak, og han kunne godt se, at nu var vi startet på landevejsprincippet. Jeg kan næsten ikke engang anklage den tidligere regering for, at den aldrig kom i gang med det, for den kunne overhovedet ikke lide det. Og når vi havde høringer her i Folketinget, hørte vi også kun fra regeringen, at man var imod den. Så jeg kan næsten ikke engang angribe dem for det, for de har aldrig brudt sig om ordningen, og det er vel ikke rimeligt at skælde dem ud for noget, de aldrig har holdt af. Men nu skete det, og det synes jeg man skal være glad for.

Værsgo, spørgeren.

Det virker nu alligevel, som om ministeren ikke har noget problem med at bruge tiden på at se tilbage og skælde ud og pege fingre ad alle mulige andre i stedet for at forholde sig til det, ministeren selv har sagt, nemlig at det var den model, vi skulle have, og at ministeren derfor har stillet øerne den her landevejsmodel i udsigt. Derfor er det jo også et meget simpelt spørgsmål: Går ministeren stadig ind for at indføre det fulde landevejsprincip? Gælder det løfte stadig – ja eller nej?

Værsgo.

Jeg støtter landevejsprincippet så meget, at jeg i modsætning til den tidligere regering afsætter penge til det – endda rigtige penge – og laver en aftale om det. For selv om spørgeren har sagt det her rigtig mange gange, hvad det jo ikke bliver mere rigtigt af, er jeg nødt til at minde spørgeren om, at der ikke var nogen penge, og der var ingen aftale. Og hvis man har set mange aftaler herinde i Folketinget, kan man kan nemt kende en aftale. Sådan en er nemlig underskrevet, så man ved, hvem man har lavet aftalen med. Og dem var der ingen af.

Tak for det. Og så er det sidste omgang til spørgeren. Værsgo, hr. Kaare Dybvad.

Ja. Jeg holder jo også meget af ministerens egn, og en ting, jeg har lært om det sønderjyske område, er jo ikke bare det med pengene, men også, at et ord er et ord, og at når man siger noget, må man også stå ved det. Derfor bekymrer det her mig jo lidt, for vi kommer her i dag og præsenterer ministeren for nogle udtalelser og beder egentlig bare om den i vores hoved helt simple bekræftelse af, at man så også står ved det, som man praktiserer bl.a. på ministerens hjemegn. Så bare for sidste gang: Kan vi få at vide, om regeringen har planer om at indføre det fulde landevejsprincip, ja eller nej?

Ministeren.

Det er jo indlysende, at hvis man gerne vil vide, om regeringen indfører det fulde landevejsprincip, så skal man jo følge med i, hvad der sker i den næste tid, for vi skal jo skaffe råderum til det. Det er det, der gør den store forskel på den her regering og den tidligere. Den her vidste, at den skulle skaffe råderum til det, og det gjorde den, og nu har vi taget den første del.

I øvrigt vil jeg sige endnu en gang, som Læsøs borgmester f.eks. kvitterede for, at det er interessant, at dem, der var med, dengang vi startede det, godt ved, hvad det gik ud på, de kan godt kende forskel på det. Jeg er sådan set glad for, at Læsøs borgmester har kvitteret her.

Tak for det.

Så er der et nyt spørgsmål til transport- og bygningsministeren af hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.