Spm. nr. S 726

8) Til udenrigsministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Vil udenrigsministeren arbejde for, at Danmark i lighed med Storbritannien får en undtagelse fra at medvirke i Den Europæiske Unions målsætning om en stadig snævrere Union?

Skriftlig begrundelse

I forbindelse med Storbritanniens ønske om genforhandling af grundlaget for EU lykkedes det for den britiske premierminister David Cameron at sikre Storbritannien en undtagelse fra traktatens bestemmelse om, at EU skal bevæge sig i retning af en stadigt snævrere union. Det er spørgerens opfattelse, at Danmark bør sigte efter en lignende undtagelse.

Værsgo.

Tak for det. Som bekendt afsluttede Storbritannien for nylig forhandlinger med EU om en reform af EU-samarbejdet, og i den forbindelse fik Storbritannien jo en undtagelse, for så vidt angår målsætningen om en stadig snævrere union. Det er jo en indrømmelse, der skal indskrives i forbindelse med en kommende traktatændring.

Som bekendt valgte regeringen jo også at være sådan relativt tilbagelænet i forhold til danske ambitioner i forbindelse med forhandlingerne med Storbritannien. Det kan man så mene om hvad man vil, men det var nu engang det, der var indstillingen. Nu er resultatet på plads, kan man sige ...

Det drejer sig sådan set om at læse spørgsmålet til ministeren op.

Det skal jeg gøre. Jeg var næsten kommet til det. Jeg vil jeg høre, om ministeren vil arbejde for, at Danmark i lighed med netop Storbritannien får en undtagelse fra at medvirke i Den Europæiske Unions målsætning om en stadig snævrere union.

Værsgo til ministeren.

Tak. Nu da spørgsmålet blev begrundet meget udførligt, kan jeg allerede foregribe noget af det opfølgende spørgsmål ved at sige, at jeg er dybt uenig i, at vi skulle have indtaget en tilbagelænet holdning. Jeg mener også, at referaterne fra lige præcis topmødet i februar måned viser en meget aktiv statsminister, der gik ind og kæmpede for, at danske interesser, herunder f.eks. spørgsmålet omkring indeksering af børnechecken, blev fastholdt i den aftale, der var.

På baggrund af spørgsmålet, altså om vi vil arbejde for at få en undtagelse i lighed med Storbritannien, kan jeg sige, at vi fuldt ud respekterer det britiske ønske om at have en særlig tekst om Storbritannien. Jeg ser ikke, at der er grundlag for en tilsvarende tekst om Danmark, fordi der allerede tilbage fra sommeren 2014 ligger en klar vurdering af, hvad rækkevidden af en stadig snævrere union er, herunder også at der er forskellige veje til integration.

Danmarks særlige forhold er allerede i tilstrækkelig grad reguleret med EU gennem de protokoller, vi har, der siger, at vi ikke deltager i en række elementer i EU-samarbejdet. Derfor er det ikke et juridisk grundlag, som det her om en stadig snævrere union lægger; tværtimod er det klart præciseret, også i aftalen fra februar måned, at hvert land har fri ret til at vælge, i hvilket omfang man ønsker at deltage i det videre samarbejde. Og det er sådan, at traktatmæssige ændringer kræver enstemmighed blandt samtlige lande. Derfor er det en garanti for, at ingen lande bliver tvunget til at deltage mere end det, landet selv ønsker at gøre.

Spørgeren, værsgo.

Altså, jeg havde jo sådan set håbet på at få en tilkendegivelse fra regeringen om, at man gerne vil leve op til – kan man sige – nogle af de tanker, som kom, forinden regeringen blev regering, og som for mig i hvert fald indikerede, at regeringen og udenrigsministeren ville stå for en om ikke kritisk, så i hvert fald lidt mere skeptisk kurs over for EU. Og der skal det jo ikke være nogen hemmelighed, at vi fra Dansk Folkepartis side ser et problem i den passus, som har ligget helt tilbage fra Romtraktaten, om en stadig snævrere union, også set i lyset af at det jo de facto er det, vi har fået, altså en stadig snævrere union og et mere og mere forpligtende samarbejde.

Der er vores indstilling jo den, at vi skal begynde at gå i den anden retning. Jeg havde sådan set hørt, at regeringen i virkeligheden var med på den galej i forhold til f.eks. sådan noget som den sociale union, som regeringen jo igen og igen har sagt, at regeringen er modstander af.

Derfor vil jeg bare høre ministeren, om ministerens svar på det her spørgsmål virkelig skal forstås på den måde, at regeringen ikke er indstillet på, at vi nu skal til at tænke en anden vej, altså tænke i retning af et EU, der tager sig af mindre og koncentrerer sig om færre opgaver, men at vi fortsat skal regne med, at den traktatændring, som måske kommer om 3, 4, 5 år, er en traktatændring, der igen overfører mere magt til Bruxelles og Strasbourg.

Værsgo til ministeren

Nu husker jeg ganske glimrende den kronik, der blev skrevet af de fire borgerlige partier, og hvis jeg kunne stille spørgsmål til hr. Kenneth Kristensen Berth, ville jeg spørge, hvor der præcis i den kronik skulle stå, at vi skulle ændre formuleringen om en stadig snævrere union i Romtraktaten. Hvis der ikke kommer noget svar fra hr. Kenneth Kristensen Berth, tager jeg det som en bekræftelse på, at det ikke var en del af den fælles kronik.

For vi står i regeringen fuldstændig klart på den politik, vi også skrev en fælles kronik med de andre tre borgerlige partier om inden valget, bl.a. omkring spørgsmålet om at bekæmpe EU's udvikling mod en social union. Det var jo derfor, vi insisterede på retten til at få lov til at indeksere børnefamilieydelsen m.v. Det er derfor, vi kæmper for retten til at få ændret forordning 883, som definerer arbejdstageres vilkår og rettigheder inden for det indre marked.

Værsgo til spørgeren.

Nej, der stod ganske rigtigt ikke, at man ikke længere ville arbejde mod en stadig snævrere Union, men jeg synes bare, at man skal huske på, at det indtryk, som mange danskere, tror jeg, stod tilbage med, var en regering, som havde forstået budskabet fra danskerne – som havde forstået budskabet om, at danskerne dybest set ikke ønsker at overlade flere beføjelser til Bruxelles og Strasbourg, men tværtimod i pagt med Laekenerklæringen ønsker at tage beslutninger hjem til Danmark. Og er det virkelig sådan, at det ikke er regeringens indstilling, at det er den vej, man skal køre frem mod en ny traktat?

Ministeren.

Nej, vi ønsker, at man i hele spørgsmålet om velfærdsrettigheder og arbejdstagerrettigheder har en langt større adgang til at beslutte selvstændigt i nationalstaterne, hvorledes man ønsker at lave vilkårene for dem.

Det er sådan, at jeg og regeringen fuldt ud respekterer arbejdskraftens fri bevægelighed, men det er et spørgsmål om arbejdskraft, ikke om, at der i forhold til modtagelse af velfærdsydelser er fri bevægelighed. Og jeg mener, at det bør være vores ret at kunne lave ikkediskriminerende vilkår, sådan som vi stiller dem op, i forholdet om arbejdstagernes rettigheder, herunder rettigheden til, hvornår man kan modtage f.eks. dagpenge eller andre sociale ydelser.

Spørgeren.

Men jeg synes jo egentlig, at den her debat bliver mere og mere interessant, for det virker, som om regeringen egentlig på visse stræk er indstillet på at sige: Vi skal ikke på de områder mod en stadig snævrere Union. Men man vil stadig væk ikke fralægge sig den ambition, der hedder, at vi ganske generelt kører i retning af en stadig snævrere Union. Og det er der, jeg ligesom forsøger at finde ud af hvor regeringen er på vej hen. For jeg ser jo gerne, at regeringen forpligter sig på at lytte til danskerne, og jeg synes efterhånden, at signalet ved de folkeafstemninger, vi har haft, har været ganske klart fra danskerne.

Ministeren.

Når der opleves en uenighed her, skyldes det, at hr. Kenneth Kristensen Berth og jeg fortolker udtrykket en stadig snævrere Union forskelligt. Jeg fortolker det præcis sådan, som jeg startede med at fortælle, at det er et ikke juridisk bindende tilsagn om, at man ønsker et stadig tættere samarbejde mellem befolkningerne, hvorimod nationalstaterne har deres frie ret til at sige fra. Og Danmark har gennem en række protokoller klart markeret, hvor vi ikke deltager i det fælles samarbejde.

Ethvert ønske om et yderligere traktatmæssigt tættere samarbejde vil kræve enstemmighed blandt alle 28 medlemslande, herunder Danmark. Og derfor har vi i min optik og i regeringens optik en klar garanti for, at vi ikke bliver trukket ind i en Union, vi ikke ønsker at deltage i.

Spørgeren.

Jeg synes, vi kommer i retning af noget, som måske kan bruges til et eller andet. Men lad mig prøve at spørge om det på en anden måde: Vil regeringen så arbejde for, at en kommende traktat ikke kommer til at indeholde den her passus? For det kan jo være en anden måde at angribe det på. For det er jo en anstødssten for mange, som er kritiske over for EU, at der netop står, at EU skal bevæge sig i den her retning. Jeg er helt opmærksom på juristeriet, men må bare erkende, at den måde, som EU har udviklet sig på siden Romtraktaten, jo har været en envejskommunikation hvor dansk magt tages fra Danmark og tysk magt tages fra Tyskland og placeres i Bruxelles og Strasbourg.

Ministeren.

Og nogle gange er det sådan, at den magt, der placeres i Strasbourg, får vi en større indflydelse på, end hvis den var placeret rundtomkring i de enkelte nationalstater. Man skal huske på, at Bruxelles er summen af medlemslandene og ikke et selvstændigt organ, der træffer sine egne beslutninger. Bruxelles træffer beslutninger, når landene, befolkningerne i Europa ønsker det.

Derfor har jeg det sådan, at hvis vi kigger på en kommende traktatændring, er det væsentligste for mig: Hvad er indholdet? Hvad er sigtet? Hvad er det, vi sikrer at danske politikere kan træffe beslutninger om fra dansk side? Og der er det klart at jeg ønsker et slankere og mere effektivt Europa. Jeg ønsker et Europa, som beskæftiger sig mindre med den brede vifte af emner, der tages op i dag, og at der er et klarere sigte, et klarere fokus på konkurrenceevne, på det indre marked, på jobskabelse, på vækst fremadrettet. Og det er det, vi skal prioritere, hvis der kommer en ny traktat.

Tak.

Det næste spørgsmål er til kulturministeren af fru Pernille Schnoor.

(Talen er under udarbejdelse)