Spm. nr. S 751

18) Til social- og indenrigsministeren af:

Kaare Dybvad (S) (medspørger: Lea Wermelin (S) ) :

Hvornår vil ministeren tage det næste skridt mod det fulde landevejsprincip, og hvornår kan øerne forvente, at regeringen fuldt ud har implementeret landevejsprincippet?

Spm. nr. S 751

18) Til social- og indenrigsministeren af:

Kaare Dybvad (S) (medspørger: Lea Wermelin (S) ) :

Hvornår vil ministeren tage det næste skridt mod det fulde landevejsprincip, og hvornår kan øerne forvente, at regeringen fuldt ud har implementeret landevejsprincippet?

Værsgo.

Mange tak. Jeg læser op: Hvornår vil ministeren tage det næste skridt mod det fulde landevejsprincip, og hvornår kan øerne forvente, at regeringen fuldt ud har implementeret landevejsprincippet?

Ministeren.

Det kan jeg simpelt hen ikke give noget fyldestgørende svar på, for lige nu og her er jeg i gang med at tage det første skridt, og jeg tager et skridt ad gangen. Derfor bliver det sådan en melding om, at man må væbne sig med tålmodighed.

Vi har nu fundet de 95 mio. kr. til at finansiere det her initiativ. Lovforslaget blev sendt i høring i mandags, og når vi har høringssvarene, vil jeg tale med partierne bag aftalen og håbe på, at der vil være bred politisk opbakning til det her initiativ. Og så er det jo min ambition, at vi får det her lovforslag vedtaget allerede i den her samling. Det vil betyde, at nedsættelsen af billetpriserne vil kunne ske allerede her efter sommerferien. Og det har jo betydning for øerne. Det er der ingen tvivl om.

Jeg kan ikke se det næste skridt ude i horisonten, fordi jeg sådan set generelt kigger på, hvordan vores offentlige økonomi har det, og jeg har svært ved at forestille mig, at vi kommer til at kunne levere meget mere på den her dagsorden – det er bare for at være helt ærlig – end de 95 mio. kr., som vi nu leverer.

Spørgeren.

Jeg vil gerne lige holde fast i den sidste sætning. Jeg hørte, at du – ministeren – sagde: Vi får svært ved at levere meget mere på den her dagsorden. Betyder det så, at vi i den her valgperiode ikke får leveret mere end de 95 mio. kr., som der nu er afsat?

Husk, at ministeren tiltales ministeren.

Nu er det ministeren.

Tak, formand. Det, som spørgeren hører ministeren sige, er, at jeg i hvert fald ikke leverer ufinansierede forslag, og lige nu og her er der fundet finansiering til de 95 mio. kr.

Men det, jeg et eller andet sted også synes hører med til diskussionen om færgetakster generelt, er, at de 95 mio. kr. jo ikke står alene, der er bl.a. aftalen omkring gods, men hvis man nu kigger på, hvad der egentlig bruges af statskroner på det her område, ser man, at det jo ikke er småting; f.eks. bliver der ydet generelt tilskud til kommuner med mindre øer og til økommuner på sammenlagt lige knap 235 mio. kr. Derudover har beboerne på de 26 mindre øer også gennem den her økortordning gratis persontransport med færgen, hvilket er helt fornuftigt; det er bare for at sige, at jeg synes, det er vigtigt, man har helheden, i forhold til hvor mange af fællesskabets kroner der egentlig bruges på det her område. Ja, det må være præciseringen.

Spørgeren.

Ja, jeg er selvfølgelig glad for omsorgen for fællesskabets penge. Man kunne også påpege nogle af de midler, der går til jernbanen, 12 mia. kr., og de midler, der går til motorveje, adskillige milliarder kroner, som ikke bliver brugt på de små øer, så der kan man sige at det nok går nogenlunde lige op, hvis vi regner det hele sammen.

Lad os holde os til det her med landevejsprincippet. Ministerens kollega, den nuværende transportminister, sagde den 7. maj 2015 i TV Syd:

»Det er jo præcis det, vi har foreslået, vi har sagt, det er den model, vi skal have.«

Så når ministeren, transportministeren fra ministerens regering, har sagt, at det er den model, vi skal have, landevejsmodellen til 280 mio. kr., er det så stadig det, som ministrene og regeringen som helhed står for?

Ministeren.

Jeg står og ser lidt spørgende ud i mit ansigtsudtryk over citatet. Jeg kender det ikke lige sådan på stående fod. Jeg er med på, at der har været mange diskussioner om, hvad der har været sagt i en valgkamp, og hvad man har af politiske visioner for et område. Jeg tror, der er mange partier i Folketinget – det kan jeg i hvert fald bekræfte ud fra de møder og diskussioner, vi har haft om færgetaksterne – der rigtig gerne vil finde midler til det her, og derfor vil jeg være spændt på, når man i efteråret skal begynde en ny runde af finanslovsforhandlinger, hvor mange partier der så igen vil diskutere det her.

Det er jo løbende en diskussion. Vi er kommet et godt skridt videre. Vi har fundet 95 mio. kr. til at nedsætte færgetaksterne for passagererne i skuldersæsonen, altså rundt om sommerferieperioden, for netop at få forlænget turistsæsonen. Det synes jeg er et rigtig godt initiativ. Vi er sådan set optaget af at få skabt vækst i hele Danmark, og derfor er det for mig at se helt i orden, at man har yderligere ambitioner. Når man er i regering, og når jeg står her som minister med ansvar for det her område, er det bare sådan, at jeg helt nøgternt konstaterer, at jeg ikke kommer med ufinansierede forslag. Økonomien skal være orden. Det skal være økonomisk ansvarligt. Det mener jeg vi er med det her forslag på de 95 mio. kr.

Så giver vi plads for medspørger fru Lea Wermelin.

Tak for det. Grunden til, at vi selvfølgelig er meget interesseret i det her, er, at det har så stor betydning for øerne. Det var vi også inde på før. Det blev også sagt til en høring, hvor ministeren var til stede, samstemmende med en borgmester i økommunerne, at transportomkostningerne og transportforholdene er det, der er helt afgørende for, at vi kan skabe den vækst og beskæftigelse, som vi er optaget af.

Derfor var vi jo også glade for, at ministerens parti inden valget, også inden valgkampen, sådan set nikkede til det udspil, der kom fra den forrige regering på de 133 mio. kr. Det var sådan set også det, man gik ind i valgkampen med. Derfor er det jo ikke »yderligere« ambitioner, når vi her i salen i dag spørger til det. Det er sådan set bare for at bede ministeren svare på, hvornår ministeren vil leve op til det valgløfte, som Venstre havde. For når ministeren skriver i det her indlæg, at det er 10 mio. kr. mere, end vi oprindelig lagde op til, vil jeg sige, at det faktisk er 38 mio. kr. mindre, end man lagde op til. Det er sådan set bare det, vi er interesserede i. Hvornår kan vi forvente at de resterende 38 mio. kr. kommer med?

Ministeren.

Der var jo ikke indgået nogen politisk flertalsaftale om 133 mio. kr. til at sænke passagertaksterne. Der havde været nogle indledende drøftelser med den daværende indenrigsminister. Det var da økonomi- og indenrigsministeren. Nu er jeg social- og indenrigsminister, og jeg konstaterer, at beløbet på 133 mio. kr., som man havde haft nogle indledende drøftelser om, ikke har været muligt at tilvejebringe. Vi har været i arbejdstøjet, jeg har personligt været i arbejdstøjet fra dag et i forhold til at få løst den her sag. Den er løst nu ved, at der er tilvejebragt 95 mio. kr.

Når så tallet 85 mio. kr. florerer, skyldes det, at det var, som jeg redegjorde for før over for hr. Kaare Dybvad, regeringens, altså denne regerings og denne ministers, udspil til, hvordan man ville sænke taksterne på passagerbefordring. Det var altså et forslag om 85 mio. kr. Der har så været indgået en politisk aftale, og nu ligger forslaget så. Det er blevet forhøjet med 10 mio. kr. og dermed ender det på 95 mio. kr.

Så er det medspørgeren.

Det er sådan set behændigt nok, at man bruger et andet udgangspunkt end det, man havde lovet, for så kan man lige pludselig få det til at blive mere, i stedet for at det bliver mindre.

Der lå jo faktisk et aftaleudkast, og som en del af det lovforslag, som ministeren også sender i høring nu her i forhold til færgerne, kommer de 48 mio. kr. jo fra den vækstpakke, der blev lavet under SR-regeringen, så man var jo sådan set et godt stykke af vejen. Da sagde ministerens parti, at de 133 mio. kr. endda var uambitiøst. Så det kan jo ikke komme bag på ministeren, at vi bare gerne vil have jer til at leve op til de løfter, I kom med inden valget, og enten be- eller afkræfte, om ministeren har tænkt sig at gå videre i den her valgperiode, altså leve op til valgløfterne, eller om man ikke har.

Ministeren.

Det er svært at lade være med at trække på smilebåndet. Jeg står her som landets social- og indenrigsminister og har leveret en delaftale af den samlede vækstaftale, som repræsenterer 95 mio. kr., for at kunne sænke taksterne på passagerbefordring på færgerne. Det synes jeg er en kæmpe portion penge i en vanskelig tid.

Til diskussionen om, hvem der siger hvad i en valgkamp, vil jeg sige, at jeg aldrig har udtalt mig om færgetakster. Jeg har sågar, vil jeg næsten vove at påstå, ikke haft en mening om det, i hvert fald ikke før jeg blev social- og indenrigsminister her i denne omgang. Så til det der med, at der var indgået en politisk aftale, vil jeg sige, at det var der netop ikke. Der havde været nogle indledende drøftelser ved den daværende indenrigsminister. Der var ikke indgået nogen politisk aftale. En regering skal til hver en tid uagtet partifarve jo agere økonomisk ansvarligt og ikke komme med ufinansierede forslag, og derfor mener jeg, at vi gør det rigtige her.

Og lige en præcisering, hvis jeg kan nå det ganske kort: De 48 mio. kr. er for indeværende år, 2016, og dermed jo blot halvdelen af de 95 mio. kr. Det er for at kunne starte første etape af skuldersæsonen, altså efterårssæsonen, og deraf beløbet. Så det er blot halvdelen af de 95 mio. kr.

Tak. Og vi går tilbage til spørgeren, hr. Karsten Dybvad, det sidste spørgsmål.

Arhh ... ( Fjerde næstformand ( Christian Juhl): Kaare Dybvad, skal vi prøve det?) Ja, lad os gøre det.

Ministeren behøver ikke at være så overrasket, for man kender det jo fra sin privatøkonomi, at hvis man er blevet stillet en bonus i udsigt på 133 kr., og det viser sig, at det kun er 95 kr., man får, så hjælper det jo ikke meget, at chefen kommer og siger, at man kun skulle have haft 85 kr., og at man så i virkeligheden har fået 10 kr. mere, end man skulle have haft. Det har jo med forventninger at gøre.

Derfor vil jeg bare for sidste gang i et lønligt håb om at få en eller anden rettesnor eller en eller anden pejling på det spørge: Hvornår kan vi regne med, at næste skridt kommer i den her række af skridt mod det fulde landevejsprincip?

Ministeren.

Som en kommentar til det første: Der har ikke været lovet 133 mio. kr. Der har været nogle indledende drøftelser hos den tidligere indenrigsminister, og der har floreret et tal, der indikerede, hvad det fulde landevejsprincip koster, som jeg bekræftede, nemlig 280 mio. kr. Så har der været et politisk udspil fra den her regering med et forslag om 85, så der kan man sige, at man havde nået 85 ved at komme med et politisk udspil. Det når man så en aftale om. Det bliver til 95, og det er derfor, at jeg konstaterer, at der sådan set er glæde over, at der overhovedet er fundet penge til det her initiativ.

Til det sidste: Jeg har ikke nogen aktuelle planer om at kunne skrue op for det her tilskud. Når jeg ser fremadrettet, ser jeg en presset økonomi, og derfor har jeg ikke nogen intentioner om at komme med yderligere tiltag, der skal kunne sendes i den retning i forhold til at ændre på takststrukturerne, når vi taler om at sænke niveauet for passagerbefordringen. Der vil det – i hvert fald i min optik – på nuværende tidspunkt blive ved de 95 mio. kr.

Så siger vi tak til ministeren og til spørgerne.

Vi går over til spørgsmål nr. 19, og det er til skatteministeren af hr. Rune Lund fra Enhedslisten.