Spm. nr. US 69

Mange tak. Jeg er særlig glad for, at vi har udvidet spørgetime i dag, fordi som så mange andre har jeg glædet mig til at læse den udenrigspolitiske udredning, som ambassadør Taksøe-Jensen offentliggjorde i går. Statsministeren er jo også minister for rigsfællesskabet, som han også var lidt inde på, og derfor er det også oplagt at drøfte rigsfællesskabets kommende udenrigspolitik her i dag.

Jeg vil gerne rose regeringen for initiativet med udredningen, og for at statsministeren har tænkt Grønland og Arktis så aktivt ind i kommissoriet for udredningen og dermed også lægger op til, at Arktis får en central rolle i de kommende års udenrigspolitik for kongeriget. Men når man kigger på kommissoriet, kan man se, at der er rigtig meget fokus på danske interesser og på dansk udenrigspolitik, men vi må også konstatere, at Danmark kun er arktisk stormagt, hvis Grønland er med – mere eller mindre.

Grønland fylder omkring 20 pct. af Arktis, og derfor er det altovervejende budskab fra Inuit Ataqatigiit, at Grønland selvsagt skal have en aktiv rolle i alt, hvad der vedrører Grønland og Arktis. Man kan sige, at de lovgivningsmæssige rammer er på plads i forhold til Ilulissat-erklæringen, men også selvstyreloven, som forpligtiger Danmark til at inddrage Grønland i alt, hvad der vedrører udenrigspolitik og sikkerhedspolitiske spørgsmål med betydning for Grønland.

En af de konkrete anbefalinger, som der er, er et arktisk sikkerhedspolitisk forum, og nogle af de udfordringer, der er for selvstyrende nationer, er jo bl.a. at sikre, at det grønlandske folk bliver hørt, at de arktiske folk bliver hørt, men også at man har mulighed for at sidde med ved forhandlingsbordet. Så jeg synes, at det kunne være interessant at høre statsministerens og altså ministeren for rigsfællesskabets holdning til netop en inddragelse af befolkningen i Grønland, men også det politiske system i Grønland.

Værsgo. Så er det statsministeren.

Tak for det. Jeg er jo helt enig i, at Kongeriget Danmark er en arktisk stormagt, fordi kongeriget Danmark omfatter Grønland. Var det ikke tilfældet, ville vi ikke som kongerige være nogen arktisk stormagt. Kongerigets udenrigspolitik er jo kongerigets udenrigspolitik, og derfor har vi også lagt vægt på, at der er et stærkt fokus på det her i den udredning, vi har bestilt, og jeg har også med tilfredshed noteret mig, at ambassadør Peter Taksøe-Jensen har været i dialog med Grønland i forbindelse med udarbejdelsen af den her udredning. Der blev givet en stående invitation til både Grønland og Færøerne. Den tog Grønland imod, og det synes jeg har været positivt.

For så vidt angår det helt specifikke om en sikkerhedspolitisk overbygning til Arktisk Råd, er det et af de forslag, som regeringen ikke er enig med udrederen i at der er behov for. Vi mener sådan set, at den sikkerhedspolitiske dimension omkring det arktiske samarbejde er et mellemstatsligt mellemværende mellem de reelle arktiske interessenter, og hvor det, der jo udvikles under Arktisk Råd, er en institutionel ramme, som omfatter stadig flere og flere, Sydkorea, EU m.fl. Så lige præcis på det her punkt lægger regeringen ikke op til at forfølge det forslag, der er i udrederens rapport.

Tak for det. Værsgo, fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak. Grundlaget for samarbejdet om udenrigspolitikken er jo som sagt selvstyreloven, og noget af det, man lægger vægt på, er at fremme ligeværdighed. Noget andet, jeg også synes er enormt vigtigt i samarbejdet om udenrigspolitikken, er, at det er et konstruktivt samarbejde. Som sagt synes jeg, at der er en lang række af de her anbefalinger, som er rigtig interessante. En af dem er, at man sammentænker handelspolitikken og udenrigspolitikken i langt højere grad, end man gør på nuværende tidspunkt, og det synes jeg er rigtig positivt. Der peges jo bl.a. på en arktisk investeringsfond – noget, som jeg også har arbejdet rigtig meget for, og som der også er bred politisk opbakning til i Grønland; noget, som i virkeligheden også er et erklæret mål for den grønlandske regering, naalakkersuisut. Så selv om ansvaret for erhvervsområdet er et hjemtaget område for Grønland, synes jeg også, der er en fælles forståelse for, at man er nødt til netop også at samarbejde, for selv om vi er verdens største ø, har vi en rigtig lille befolkning, og vi er nødt til at se på, hvem vi kan indgå partnerskaber med.

Er statsministeren – ministeren for rigsfællesskabet – enig i, at der er behov for en etablering af en arktisk investeringsfond? Vi ser jo, at det er noget, som det grønlandske parlament, den grønlandske regering og erhvervslivet i Grønland og Danmark og ikke mindst pensionskasserne er positivt stemt over for.

Tak. Værsgo til statsministeren.

Må jeg ikke først sige, at jeg er glad for, at der bliver taget positivt imod den her tanke om at samtænke handelspolitikken med de andre udenrigspolitiske værktøjer. Det mener jeg også selv der er et stort potentiale i, og det er jo en af grundene til, at jeg allerede har signaleret, at vi skal forfølge den tanke, der er i udredningen, om at lave et udenrigspolitisk forum i regeringen, som netop kan sikre, at også fagministerier forfølger den overordnede strategi, der er lagt, og at vi får mest mulig spredning og effekt af f.eks. vores eksportindsats. Jeg er helt åben, som jeg også var det, da jeg var statsminister sidst, over for at have et tættere samarbejde med både Færøerne og Grønland i de her sammenhænge, hvis der er et ønske om det.

Det er i virkeligheden også indgangsbønnen til det næste. For initiativer må tages på Grønland, og jeg er endnu ikke fra naalakkersuisut blevet mødt med noget ønske om at etablere en fælles dansk-grønlandsk erhvervsfond eller andet. Så det må jo bero på, at man i Grønland gør sin stilling klar. Jeg har meget øje for – og har også haft lejlighed til at diskutere det med Kim Kielsen her de seneste dage – de strukturelle udfordringer, Grønland står over for. Mange af dem minder om vores med en demografi, der udvikler sig skævt, og den slags ting, og vi vil også gerne understøtte det, men det er jo med respekt for, at områder er hjemtaget. Så skal der være en drøftelse konkret om det, må det simpelt hen bero på, at der officielt fra Grønlands side tages et initiativ.

Tak. Værsgo.

Mange tak. Det kan vi jo kun være enige om, så opfordringen til naalakkersuisut, den grønlandske regering, om at tage et større initiativ og være lidt mere proaktiv i forhold til det her bliver hermed sendt videre. Et andet område, som udredningen fokuserer på, er forsvarsområdet. I dag er det jo meget begrænset, hvor mange grønlændere der bliver inddraget i forsvarets opgaveløsning, og derfor synes jeg egentlig, at nogle af de anbefalinger, som peger på et frivilligt beredskab, er rigtig interessante, og det er også en sag, som Inuit Ataqatigiit har kæmpet for i mange år, og som der også er politisk opbakning til i Grønland. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at det er noget, som ikke blot vil komme det grønlandske samfund, men også rigsfællesskabet til gavn, hvis det er, man styrker uddannelse og kompetenceopbygning i forsvaret også i Grønland. Grønlænderne har jo et kendskab til sproget, og de har et kendskab til området, til naturen og geografien, så man kan sige, at det giver rigtig god mening at lave et frivilligt beredskab.

Noget andet, der bliver peget på, er at styrke sikkerheden til søs, og det er også etablering af satellitovervågning i forhold til at overvåge grønlandske farvande. Nu har jeg kæmpet for, at de grønlandske folketingsmedlemmer også kan deltage i relevante forlig, og jeg synes jo, det er helt oplagt, at vi har mulighed for at deltage i f.eks. forsvarsforliget. Jeg kunne godt tænke mig at høre statsministerens holdning til det.

Tak. Værsgo til statsministeren.

Jamen det fokus, der er i udrederens rapport på det her område, er jeg helt enig i, og det vil også være blandt de første ting, som regeringen agter at følge op på. Vi er tæt på at færdiggøre et bud på en fremtidig forsvarsforankret opgaveløsning i Arktis. Der blev historisk sat et arbejde i gang – jeg tror, det var tilbage i 2014 – som har trukket ud både på grund af folketingsvalget i Danmark, men også på grund af valg på Færøerne og ikke mindst i Grønland. Men det er min forventning, at vi i løbet af foråret her kan følge op på det.

Jeg har noteret mig både Peter Taksøe-Jensens overvejelser i så henseende og også det, spørgeren her spørger ind til, og jeg har også haft lejlighed til at diskutere det med landsstyreformand Kim Kielsen. Jeg skal jo ikke foregribe konklusionerne endnu, men der er ingen tvivl om, at der er behov for en styrket opgaveløsning, og ligesom vi i Danmark har en god tradition for at trække frivillige kræfter ind over beredskabet, mener jeg sådan set som udgangspunkt også, at det er en mulighed, der skal efterprøves i forhold til Grønland. Vi vender tilbage med et konkret udspil i løbet af foråret, altså inden Folketinget går på sommerferie.

Tak for det. Tak til spørgeren og statsministeren.

Så er det fru Aleqa Hammond, Siumut. Værsgo.