Mange tak.
Jeg er særlig glad for, at vi har udvidet spørgetime i dag, fordi som så mange andre har jeg glædet mig til at læse den udenrigspolitiske udredning, som ambassadør Taksøe-Jensen offentliggjorde i går.
Statsministeren er jo også minister for rigsfællesskabet, som han også var lidt inde på, og derfor er det også oplagt at drøfte rigsfællesskabets kommende udenrigspolitik her i dag.
Jeg vil gerne rose regeringen for initiativet med udredningen, og for at statsministeren har tænkt Grønland og Arktis så aktivt ind i kommissoriet for udredningen og dermed også lægger op til, at Arktis får en central rolle i de kommende års udenrigspolitik for kongeriget.
Men når man kigger på kommissoriet, kan man se, at der er rigtig meget fokus på danske interesser og på dansk udenrigspolitik, men vi må også konstatere, at Danmark kun er arktisk stormagt, hvis Grønland er med – mere eller mindre.
Grønland fylder omkring 20 pct.
af Arktis, og derfor er det altovervejende budskab fra Inuit Ataqatigiit, at Grønland selvsagt skal have en aktiv rolle i alt, hvad der vedrører Grønland og Arktis.
Man kan sige, at de lovgivningsmæssige rammer er på plads i forhold til Ilulissat-erklæringen, men også selvstyreloven, som forpligtiger Danmark til at inddrage Grønland i alt, hvad der vedrører udenrigspolitik og sikkerhedspolitiske spørgsmål med betydning for Grønland.
En af de konkrete anbefalinger, som der er, er et arktisk sikkerhedspolitisk forum, og nogle af de udfordringer, der er for selvstyrende nationer, er jo bl.a.
at sikre, at det grønlandske folk bliver hørt, at de arktiske folk bliver hørt, men også at man har mulighed for at sidde med ved forhandlingsbordet.
Så jeg synes, at det kunne være interessant at høre statsministerens og altså ministeren for rigsfællesskabets holdning til netop en inddragelse af befolkningen i Grønland, men også det politiske system i Grønland.