Spm. nr. US 71

Tak, fru formand. Jeg synes, det er et udmærket tiltag at sætte fokus på udenrigspolitikken med Taksøe-Jensen-udredningen, og jeg skal indrømme, at jeg ikke er kommet til bunds i mine studier endnu. Men jeg kan kort konstatere, at rigsfællesskabet kun sjældent omtales, og fred være med det, men et andet synonym for trekløveret Færøerne, Grønland og Danmark optræder hyppigt i alle dele, der omfatter den arktiske supermagt – det hedder nu Kongeriget.

Anbefalingerne handler bl.a. om, at man skal styrke de tre nationers position i Arktis som en samlet supermagt, for man står langt stærkere som en samlet enhed end hver for sig i den arktiske fremtid.

I andre kapitler handler rapporten, som statsministeren har bestilt og skrevet kommissorium til, kun om Danmarks udenrigspolitiske interesser, Danmarks værdier og Danmarks rolle i verdenssamfundet. Det undrer mig, at rapporten ikke med et ord nævner den alvorlige handelskrig for et par år siden mellem Færøerne på den ene side og EU og Danmark på den anden side om rettigheder til pelagisk fiskeri.

Mit spørgsmål til statsministeren i dag går på, om han på baggrund af Taksøe-Jensen-rapporten har til hensigt at indbyde til en trepartsdrøftelse af udenrigspolitiske anliggender med Færøerne og Grønland, så alle tre lande får lejlighed til at diskutere udenrigspolitiske anliggender ud fra egne interesser og præmisser. Jeg tror, det vil være gavnligt for alle parter, for den danske regering og Folketinget bør hellere før end senere anerkende det faktum, at Færøerne og Grønland ikke altid har de samme udenrigspolitiske interesser som Danmark.

Jeg behøver blot at nævne den kendsgerning, at begge lande står uden for EU, mens Danmark er medlem af EU, og at Taksøe-Jensen anbefaler, at EU fortsat bliver omdrejningspunktet i handelspolitikken, som er en væsentlig del af udenrigspolitikken. Disse åbenbare modstridende interesser kan ikke bare graves ned, som om de aldrig har eksisteret – de ligger stadig væk og ulmer latent. Nationerne i Nordatlanten har brug for alle de udenrigspolitiske værktøjer, der findes, for at forsvare kernen i vores økonomi, som er adgang til fiskeressourcer og adgang til markeder, hvor vi kan afsætte vores varer.

Tilbage til spørgsmålet: Har statsministeren til hensigt at indbyde til en reel trepartsforhandling om de udenrigspolitiske udfordringer, prioriteringer og råderum?

Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Jamen den type drøftelser har vi jo hele tiden. Det er jo præcis derfor, vi netop har afsluttet et 2-dages rigsmøde i Grønland, hvor også lagmanden og den færøske landsstyreformand deltog, og hvor vi diskuterede netop de sager, der omfatter hele rigsfællesskabet.

I forhold til rapporten her vil jeg gentage, hvad jeg sagde til fru Aleqa Hammond, nemlig at det kun er positivt, hvis der kommer indspil. Jeg skal da være den første til at beklage, at I så fra færøsk side først kommer nu. Hr. Magni Arge kommer jo fra et parti, Tjóðveldi, som indgår i en regeringskoalition, som jo altså øjensynlig har truffet den beslutning, at man ikke proaktivt ville gå ind i arbejdet med den her udredning, men bedre sent end aldrig.

Så jeg synes da, det er godt, at Tjóðveldis repræsentant her i Folketinget nu kommer med nogle bidrag. Dem vil vi lytte til og tage med i vores videre arbejde oven på Peter Taksøe-Jensens udredning.

Tak for det. Hr. Magni Arge, værsgo.

Nu skal jeg ikke gå så langt ind i den debat, om Tjóðveldisflokkurin har sagt ja eller nej til noget. Jeg forstod, at man havde sagt nej tak til at være med i en arktisk undergruppe. Man har ikke været indbudt til en diskussion om udenrigspolitikken i sin helhed, og om hvilken rolle Færøerne og Grønland har i det samlede kongeriges udenrigspolitik, der, om jeg så må sige, ikke kun omfatter Arktis. Det omfatter jo hele vores forhold til omverdenen, bl.a. når det handler om forhandlinger om fiskerirettigheder. Det handler også om handelspolitiske tiltag, f.eks. om hvad vores handelspolitiske relationer er, når Danmark indgår frihandelsaftaler med USA sammen med EU, med Japan sammen med EU, med Canada sammen med EU. Hvor efterlader det Færøerne og Grønland i sådan en sammenhæng?

Værsgo til statsministeren.

Jeg siger det ikke for at være uvenlig eller noget, men jeg er helt bekendt med, og det er spørgeren også, at vi jo ikke har, kan man sige, helt den samme grundlæggende forståelse for eller accept af, hvordan vores indbyrdes relationer er. Det ligger jo også i den formulering, der blev brugt i det første spørgsmål, hvor man sagde, at nu kaldes det Kongeriget Danmark. Det er jo ikke noget, vi lige har fundet på, for det tror jeg også det hed, dengang Tjóðveldisflokkurin blev stiftet.

Faktum er, at vi har et kongerige, der er givet en grundlov, der omfatter Danmark, Grønland og Færøerne, og inden for den retlige ramme har vi et samarbejde, som er under udvikling, og som skal sikre, at både Færøerne og Grønland har mulighed for selvstændigt at positionere sig der, hvor det kan lade sig gøre. Det er jo bl.a. derfor, vi i øjeblikket sidder og kigger på, om den her DFG-ordning, altså »Danmark, for så vidt angår Færøerne og Grønland«, kan smidiggøres. Det er derfor, vi har rigsmøder, det er derfor, vi har inviteret både Grønland og Færøerne til at påvirke den her udredning, og det er også derfor, vi har den her dialog. Og den vil jeg også gerne have fremadrettet, både med hr. Magni Arge og med andre færøske repræsentanter. Der er en høring i Det Udenrigspolitiske Nævn den 11. maj.

Tak for det.

Jeg vil bare gentage, at en del af den udenrigspolitiske ordning, sådan som den foreligger i dag, med nogle uddelegeringer til Færøerne og Grønland tager sit udgangspunkt i, at man har en enhedsstattænkning i Danmark, og så kan man ikke overlade mere end et vist ansvar til Færøerne og Grønland i udenrigspolitisk sammenhæng.

Men samtidig har Færøerne påtaget sig hele det økonomiske ansvar for den færøske finanslov og det færøske velfærd. Vi dækker selv 87 pct. af finansloven i dag, men vi kan kun forsvare vores velfærd og vores samfunds bedste velgående, hvis vi også er i stand til at agere i det udenrigspolitiske rum. Og vi kan ikke være begrænset af diskussioner om grundloven eller om enhedsstaten, for enhedsstaten eksisterer ikke på den måde, som I tror den gjorde for 100 år siden. Det har alt sammen ændret sig.

Tak for det. Statsministeren. Værsgo.

Men deri har spørgeren så et argument for det, der er spørgerens synspunkt, nemlig at Færøerne skal løsrive sig fra Danmark, og fuld respekt for det. Det er jeg ikke enig i. Jeg har sagt mange gange – og det bliver jo sådan lidt repetitivt, hvis det er det eneste, vores dialog i spørgetimerne skal handle om – at hvis man på Færøerne træffer den beslutning, vil jeg respektere det, men beklage det. Men indtil den beslutning er truffet, er situationen altså den, at vi har et rigsfællesskab.

Jeg vil gerne melde mig som den første til at skabe størst mulig smidighed i det inden for grundlovens rammer for at skabe rum til, at man både på Færøerne og i Grønland kan disponere i egen interesse, kan man sige, så langt det lader sig gøre. Det er min attitude. Det er derfor, jeg deltager i rigsmøder. Det er derfor, vi har sat et arbejde i gang for at se på, om den her – og nu gentager jeg mig selv – DFG-ordning, »Danmark, for så vidt angår Færøerne og Grønland«, i sit operationelle brug kan smidiggøres. Det var derfor, jeg for et øjeblik siden erklærede mig åben over for også at diskutere et tættere handelspolitisk samarbejde, selv om det jo dybest set er hjemtagne områder.

Jeg vil gerne være meget, meget pragmatisk, men jeg kan altså ikke rokke ved det faktum – og har personligt heller ikke lyst til det – der hedder, at vi er i et rigsfællesskab med hinanden.

Tak for det. Tak til statsministeren, og tak til spørgeren.

Så er det fru Mette Frederiksen, Socialdemokratiet. Værsgo.