Spørgsmål nr. S 1377 fra medlem af Folketinget Kenneth Kristensen
Berth (DF):
”Er ministeren enig i, at selv om man indfører et zoneforbud
over for en gruppe romaer i en specifik park eller et specifikt
strandområde, så vil det pågældende forbud næppe kunne gøre
det umuligt for de selvsamme romaer at tage ophold på en an-
den lokalitet, og hvordan agter ministeren at forholde sig til
den problemstilling, og er ministeren ikke enig i, at den mest
effektive løsning af udfordringen med romalejre vil være, at de
pågældende udvises til det EU-land, som de har statsborger-
skab i, og hvordan har ministeren tænkt sig at indrette den nye
lovgivning på en sådan måde, at det bliver muligt?”
Begrundelse:
”Spørgeren henviser til det forhold, som bl.a. TV2 News og
TV2 Lorry har afdækket den 14. august 2016, nemlig at antal-
let af romalejre, som er blevet anmeldt i år er fordoblet i for-
hold til sidste år. Spørgeren henviser endvidere til det forhold,
at det siden dette indslag blandt andet er kommet frem, at der
igennem længere tid har været problemer med romalejre en
stribe andre steder i hovedstadsområdet blandt andet i Strand-
parken i Ishøj, hvor romaer ulovligt har taget ophold og bl.a.
har forrettet deres nødtørft i den fri natur og efterladt mængder
af affald m.v.
Svar:
Som det fremgår af regeringens udspil ”Et stærkere Danmark –
styr på
flygtningestrømmen”,
er det afgørende for regeringen, at borgerne kan
færdes trygt i det offentlige rum, og regeringen vil derfor kriminalisere op-
hold i lejre på veje og i andre offentlige områder. Regeringen foreslår end-
videre, at der skal kunne meddeles zoneforbud ved gentagne overtrædel-
ser.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at et zoneforbud indebærer,
at en person meddeles forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage op-
hold inden for en nærmere bestemt afstand fra det sted, hvor den adfærd,
der har givet anledning til forbuddet, har fundet sted.
Reglerne om udlændinges ophold i Danmark, herunder reglerne om udvis-
ning, henhører under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
2