Folketingets Lovsekretariat
Annette Lind (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingsmedlem Annette Lind (S) har den 14. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 488, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 488:
22-01-2016
J.nr. 2016 - 321
”Mener ministeren, at det er en rimelig konsekvens af kontanthjælpsloftet, at
34.500 børn og unge under 18 år bliver ramt, fordi deres mor og far er på kontant-
hjælp”
Svar:
Det er helt afgørende for vores samfunds sammenhængskraft og vækst, at der er en
sund forskel mellem arbejdsindkomst og overførselsindkomst.
Der skal altid være et incitament til at vælge et aktivt arbejdsliv – med alt det posi-
tive, det bringer med sig.
Det incitament er ikke stærkt nok i dag, og udviklingen i antallet af kontanthjælps-
modtagere går den forkerte vej. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget kon-
stant siden finanskrisen og stiger fortsat her i 2015 på trods af, at beskæftigelsen er
steget uafbrudt i 2,5 år.
Vi skal have mennesker i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse. Derfor indfører
vi et nyt kontanthjælpsloft og skærper rådighedsreglerne ved at indføre en 225 ti-
mers regel for både ægtepar og ugifte.
Hvis vi skal bryde den sociale arv og understøtte, at den næste generation får fod-
fæste på arbejdsmarkedet, er det bedste vi kan gøre for familier på kontanthjælp at
understøtte forældrenes vej i job og væk fra kontanthjælp.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen