Finansudvalget 2016-17
Aktstk. 116
Offentligt
1770995_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Aktstykke nr. 116 - § 7.
Finansministeriet) af den 19. juni 2017
Spørgsmål
Vil ministeren angive dels for kommunerne dels for regionerne, hvor meget de
samlede serviceudgifter stiger fra 2017 til 2018 såfremt rammer udnyttes fuldt ud
begge år og hvor stort vil det demografiske udgiftspres være, dels med og dels
uden ”sund aldring”?
Svar
Aftalte kommunale serviceudgifter
Udgangspunktet for aftale om kommunernes økonomi for 2018 var, at der med
det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogrammet frigøres 1 mia. kr.
i 2018. Heraf kan �½ mia. kr. prioriteres bredt i den offentlige sektor, hvilket var
afspejlet i det kommunale udgiftsloft for 2018.
Med økonomiaftalen er regeringen og KL enige om, at det kommunale udgiftsloft
for 2018 løftes med 0,8 mia. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, herun-
der til at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for
ældre borgere. Det svarer til et nettoløft på 0,3 mia. kr. i forhold til kommunernes
serviceramme for 2017.
Derudover målrettes 0,5 mia. kr., som frigjort med moderniserings- og effektivise-
ringsprogrammet i 2018, til kernevelfærd i kommunerne. Endelig indgår modsat-
rettede bevægelser som følge af udmøntning af løft af demenshandlingsplanen,
kræftplan IV og udløb af tilskud til virksomhedsrettede indsats, som både påvirker
kommunernes serviceramme i 2017 og 2018.
Det indebærer samlet set, at kommunernes serviceramme i 2018 udgør 246,1 mia.
kr., når der korrigeres for reguleringer i medfør af DUT-princippet mv. Det svarer
til, at den aftalte kommunale serviceramme øges med 0,2 mia. kr. fra 2017 til 2018,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 Aktstk. 116 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor meget de samlede serviceudgifter stiger fra 2017 til 2018 såfremt rammer udnyttes fuldt ud, til finansministeren
1770995_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Aftalte kommunale nettoserviceudgifter, 2017-2018
Mia. kr., 18-pl og
B18-opgaveniveau
Aftalt serviceniveau
2017
245,9
2018
246,1
Anm.: Der er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt opgaveændringer i medfør af DUT mv.
(opgjort i budget 2018-opgavenivau)
Kilde: Aftale om kommunernes økonomi 2017 og 2018, Finansministeriets meropgavedatabase samt egne
beregninger.
Det bemærkes, at aftalen indebærer, at kommunerne vil kunne afholde ca. 3�½
mia. kr. mere til kommunal service i 2018, end hvad kommunerne anvendte i
2016, som er det seneste regnskabsår.
Aftalte regionale driftsudgifter
Regeringen og KL har med aftalen om regionernes økonomi for 2018 aftalt, at de
regionale driftsudgifter udgør 111,9 mia. kr. til sundhedsområdet og 3,1 mia. kr. til
det regionale udviklingsområde i 2018. Hertil kommer yderligere reguleringer i
medfør af DUT-princippet mv.
Med økonomiaftalen bliver det regional delloft for sundhedsområdet for 2018
løftet med 0,5 mia. kr. til forsat kvalitetsudvikling af sundhedsvæsnet til gavn for
patienterne samt til medicin. Hertil kommer løft til det regionale sundhedsområde
fra tidligere finanslovsaftaler, herunder Kræftplan IV fra finansloven for 2017.
Det bemærkes, at opgørelsen ikke tager højde for løft af regionernes driftsudgifter
fra puljer under det statslige udgiftsloft.
Samlet set øges de aftalte regionale driftsudgifter på sundhedsområdet med 0,6
mia. kr. fra 2017 til 2018. De aftalte regionale driftsudgifter til regional udvikling
er i 2018 omtrent på niveau med 2017,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Aftalte regionale driftsudgifter til sundhed og udvikling, 2017-2018
Mia. kr., 18-pl og
B18-opgaveniveau
Aftalte driftsudgifter
Sundhed
Udvikling
111,5
3,1
112,1
3,1
2017
2018
Anm.: Der er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt opgaveændringer i medfør af DUT mv.
(opgjort i budget 2018-opgavenivau)
Kilde: Aftale om kommunernes økonomi 2017 og 2018, Finansministeriets meropgavedatabase samt egne
beregninger.
Det bemærkes, at aftalen indebærer, at regionerne vil kunne afholde ca. 1�½ mia.
kr. mere til sundhedsområdet i 2018, end hvad regionerne anvendte i 2016, som er
 Aktstk. 116 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor meget de samlede serviceudgifter stiger fra 2017 til 2018 såfremt rammer udnyttes fuldt ud, til finansministeren
Side 3 af 4
det seneste regnskabsår. I forhold til det regionale udviklingsområde indebærer
aftalen, at regionerne i 2018 vil kunne afholde udgifter omtrent på niveau med
med 2016.
Beregning af demografisk udgiftstræk
Væksten i det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det samlede offentli-
ge forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale
udgift pr. bruger fastholdes uændret. Det offentlige forbrug opdeles overordnet i
individuelt og kollektivt offentligt forbrug.
Som udgangspunkt er væksten i det demografiske træk ikke sektorfordelt på
kommuner, regioner og stat. Der kan imidlertid med usikkerhed foretages en grov
fordeling af udgiftsområder for det individuelle offentlige forbrug:
Kommuner:
Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og øvrige sociale
udgifter.
Regioner:
Hospitaler, sygesikring, medicin og øvrige sundhedsudgifter.
Stat:
Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.
folkeskole) og kultur, fritid mv.
Det kollektive offentlige forbrug opdeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommuner-
ne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale sektor.
Det skal understreges, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk
karakter og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes pri-
mært som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning og er således ikke møn-
tet på at foretage beregninger af fx et bestemt udgiftstræk i enkelte år. I beregnin-
gen tages der fx ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille
sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger.
Derudover indregnes der ikke adfærdsændringer som fx ændret træk på sund-
hedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder samt offentlige produktivitetsfor-
bedringer som følge af ny teknologi, bedre organisering af arbejdet mv.
Set i lyset af de nævnte forbehold indgår opgørelser af det demografiske træk kun
som ét blandt mange inputs i grundlaget for udgiftspolitikken.
Væksten i det demografiske træk fra 2017 til 2018 på områderne folkeskole, dag-
pleje, hjemmehjælp, plejehjem og øvrige sociale udgifter kan beregnes til 0,6 pct.
Det gælder både inkl. og ekskl. korrektion for sund aldring. Tilsvarende kan væk-
sten i det demografiske træk fra 2017 til 2018 på områderne hospitaler, sygesik-
ring, medicin og øvrige sundhedsudgifter beregnes til 0,9 pct. inkl. korrektion for
sund aldring og 1,2 pct. ekskl. korrektion for sund aldring.
Væksten i det demografiske træk opgøres i Finansministeriets fremskrivninger
med korrektion for sund aldring. Sund aldring betyder en forbedret sundhedstil-
 Aktstk. 116 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor meget de samlede serviceudgifter stiger fra 2017 til 2018 såfremt rammer udnyttes fuldt ud, til finansministeren
Side 4 af 4
stand i befolkningen, som afspejles i en forlænget levetid for en given aldersgrup-
pe. Det mindsker derfor isoleret set det demografisk betingede pres på de offent-
lige udgifter. Korrektionen for sund aldring foretages for helbredsrelaterede udgif-
ter, som fx udgifter til hospitaler, medicin, plejehjem og hjemmehjælp.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister