Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. juni 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (Aktstykke nr. 116 - § 7.
Finansministeriet) af 19. juni 2017
Spørgsmål
Hvordan forestiller regeringen sig, at der fra 2019 og frem kan skæres på rammen
for regional udvikling minus erhvervsudvikling uden at det vil ramme den kollek-
tive transport?
Svar
Aftale om regionernes økonomi for 2018 indebærer ikke offentlige mindreudgifter
for det regionale udviklingsområde fra 2019 i forhold til det gældende delloft for
driftsudgifter. Det gælder hverken i forhold til erhvervsudvikling eller kollektiv
transport.
Det bemærkes, at der i det gældende delloft for driftsudgifter for det regionale
udviklingsområde indgår et omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt. Ompriorite-
ringsbidraget på regional udvikling svarer til ca. 30 mio. kr. årligt. Med ompriorite-
ringsbidraget frigives midler til prioritering bredt i den offentlige sektor.
Det vil i 2018
–
i lighed med tidligere
–
være op til de enkelte regioner at udmønte
omprioriteringsbidraget indenfor de samlede udgifter til det regionale udviklings-
område, herunder den regionale erhvervsudvikling.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk