Aktstk. 116 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 22/6 2017 om statens bloktilskud og produktivitetskravet på sygehusene, til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
Aktstk. 116
Offentligt

Talepapir

Finansministerens talepapir til brug for besvarelse af samråds-

spørgsmål A om bloktilskudsaktstykket for 2018 den 22. juni 2017

Samrådsspørgsmål A

22. juni 2017

Vil ministeren redegøre for, hvorfor økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen fort-

sætter produktivitetskravet på sygehusene, når samtlige personaleorganisationer på sygehusområ-

det, Danske Patienter samt Danske Regioner har meldt ud at fastholdelse af produktivitetskra-

vet er skadeligt for sundhedsvæsenet, herunder for patienternes sikkerhed, for medarbejdernes

arbejdsmiljø og for en hensigtsmæssig brug af ressourcerne i sundhedsvæsenet?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Det talte ord gælder.

Indledning



Regeringen har som bekendt indgået aftaler om regionernes økono-

mi for 2018 med Danske Regioner og aftale om kommunernes øko-

nomi for 2018 med KL.



Der er blevet spurgt til, hvorfor økonomiaftalen med Danske Regio-

ner fortsætter produktivitetskravet på sygehusene i 2018.

Om økonomiaftalen



Jeg vil gerne indlede med at pointere, at regeringen med de to øko-

nomiaftaler har prioriteret øget velfærd i både kommuner og regio-

ner.



Økonomiaftalen med KL løfter den kommunale serviceramme med

800 mio. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, herunder sær-

ligt til ældreområdet til at understøtte kommunernes arbejde med at

yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere.



Samtidig har vi øget tilskudspuljen til de vanskeligst stillede kommu-

ner til 350 mio. kr., og vi har løftet anlægsområdet til 17 mia. kr. i

2018. På anlægsområdet blev der samtidig opnået enighed om, at in-

Aktstk. 116 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 22/6 2017 om statens bloktilskud og produktivitetskravet på sygehusene, til finansministeren

Side 2 af 6

vesteringerne i højere grad skal målrettes investeringer i den borger-

nære velfærd.



For så vidt angår sundhedsområdet betyder økonomiaftalen med

Danske Regioner en ny prioritering af 500 mio. kr. til sundhedsom-

rådet i 2018 i forhold til de vedtagne udgiftslofter.



Det kommer oveni de nye midler, der allerede er prioriteret i 2018 til

bl.a. Kræftplan IV.



Det skaber samlet set grundlaget for en fortsat udvikling af sund-

hedsområdet, herunder penge til at betale ny medicin.



Aftalen betyder også et fortsat, historisk højt anlægsniveau til nye

sygehuse på over 7 mia. kr. i 2018. Det muliggør den fortsatte reali-

sering af de nye ’supersygehuse’. Og giver samtidig rum på den al-

mindelige anlægsramme til andre regionale anlægsprojekter.



Udover anlægsrammen har vi også, som i tidligere år, aftalt en særlig

deponeringsfritagelsespulje på 400 mio.kr. i 2018, der skal understøt-

te fortsatte erfaringer med privat byggeri og drift af bygningerne

[OPP].



Samtidig er der aftalt konkrete forbedringer for patienterne. Af kon-

krete elementer kan blandt andet nævnes ordningen med en patient-

ansvarlig læge til relevante patienter inden udgangen af 2019. Og at

regionerne går i gang med at få etableret de 150 nye særlige pladser i

psykiatrien, som led i indsatsen for at hindre vold på bostederne.



Aftalen betyder også et fortsat fokus på at sikre mest mulig sundhed

for pengene:



Vi er med aftalen enige med Danske Regioner om et ambitiøst ana-

lysearbejde af regionernes administration. Det skal skabe grundlag

for at vende udviklingen med en stigende andel administrative med-

arbejdere. Målet er, at flere ressourcer frigøres til den patientnære

sundhed.



Vi har også aftalt en række nye skridt til flere fælles løsninger i regio-

nerne, herunder på indkøbsområdet. Billigere indkøb vil også frigøre

midler til kerneopgaverne.

Side 3 af 6



Og som en del af aftalen har vi videreført produktivitetskravet på

sygehusene i 2018, som der spørges ind til med samrådsspørgsmålet.



Herudover igangsætter vi nye analyser af organisering og arbejdstids-

anvendelse på de psykiatriske sygehuse og medicinske afdelinger.

Analyserne skal bidrage til at frigøre tid til kerneopgaven og afhjælpe

flaskehalse på personalesiden.

Om produktivitetskravet



Regeringen lægger generelt vægt på, at vi i den offentlige sektor lø-

bende får indhøstet de gevinster, der kommer af den teknologiske

udvikling, gennem bedre arbejdstilrettelæggelse, og gennem bedre

kapacitetsudnyttelse.



Også på statens område stilles der løbende krav til effektiviseringer,

herunder via det såkaldte omprioriteringsbidrag. Og kommunerne

har forpligtet sig på at levere konkrete effektiviseringsgevinster hvert

år frem til 2020.



På sundhedsområdet er et af instrumenterne til at indhøste de lø-

bende gevinster det årlige produktivitetskrav.



Det er vigtigt, fordi det afspejler, at sundhedssektoren er kendeteg-

net ved en betydelig teknologisk udvikling, nye behandlingsmetoder,

nye sygehuse og ny medicin.



Det giver grundlag for at løse opgaverne bedre og billigere. Det er

også derfor, at produktivitetskravet har kunnet aftales gennem flere

år og under skiftende regeringer.



Lad mig give et par eksempler på bedre og billigere opgaveløsning,

som ikke ”går ud over de ansatte”:

1. En operation for tarmkræft kan i dag udføres som en kik-

kertoperation i stedet for ved en konventionel operation. Ind-

læggelsestiden er cirka 6 dage og omkostningen 70.000 kr. ved

kikkertoperation, mens indlæggelsestiden er 12 dage og om-

kostningen 100.000 kr. ved en konventionel operation. Det

handler ikke om at løbe to procent hurtigere

–

men om at gøre

noget mange procent smartere.

Side 4 af 6

2. Et andet eksempel er robotteknologi, der hjælper ved kirurgi-

ske indgreb. Som jeg har forstået det gennemføres fx 80 pct. af

prostata-operationer nu med hjælp fra robotter, der fungerer

som kirurgens forlængede arm

–

og dermed øger præcisionen

og giver mere skånsomme indgreb end før.



Det er også vigtigt for mig at fremhæve, at produktivitetskravet er et

generelt instrument, og at det derfor er op til regionerne selv at fast-

lægge, hvordan man gør det, på en måde der giver mening

–

i øvrigt i

sammenhæng med at man fordeler de ekstra penge, der er prioriteret

med økonomiaftalen.



Og når regionerne implementerer kravet er det i mine øjne vigtigt, at

det sker der, hvor gevinsterne er, og at det omvendt ikke udmøntes

bredt og ens på tværs af afdelinger uden stillingtagen til, hvor gevin-

sterne kan indhøstes.



Samtidig har regionerne - efter aftale med Sundhedsministeriet - lø-

bende mulighed for at indregne konsekvenserne af nye fornuftige

måder at tilrettelægge indsatsen på i opgørelsen af aktiviteten og

produktivitetskravet. Fx foretog Region Syddanmark sidste år en

række omstillinger af arbejdsgange bl.a. for at samle flere ambulante

besøg på én dag. Og her fik regionen godskrevet omstillingen med

en vis aktivitetsværdi.



Der har været rejst kritik af produktivitetskravet, men kritikken og

billedet peger ikke altid samme vej.



Og så er virkeligheden også, at vi ikke har

noget ’andet’ at sætte i

stedet lige nu. Produktivitetskravet og aktivitetspuljen har skabt rig-

tigt gode resultater for patienterne. Så hvad er det for en mekanisme,

vi skal sætte i stedet, der både kan sikre fortsat korte ventelister, bed-

re kvalitet og mere sundhed for pengene?



Regionerne har hver især startet forsøg op med afsæt i et koncept

om værdibaseret styring. Men de forsøg er ikke kommet særligt

langt. Og der er ikke blevet bragt andre modeller på banen i de øko-

nomiforhandlinger, vi lige har haft.



Danske Regioner har kun lanceret et ønske om at slippe for statslig

styring. Og det er jo forståeligt nok: Det har man vel altid ønsket fra

Side 5 af 6

regional side. Men det er ikke i regeringens øjne ansvarligt at lade en

så stor del af den offentlige sektor passe sig selv.



Og der er i regeringens øjne lige nu ikke noget reelt alternativ. Det er

jo ikke en løsning ikke at bruge de gevinster, der er i sundhedsvæse-

net, fornuftigt. De seneste år er produktiviteten gennemsnitligt på

over 2 pct.

– så regionerne ’overopfylder’ vores aftaler, og det viser

vel meget godt, at der er et grundlag for gevinsterne.



Vi skal ikke bare hælde styringen ud uden at sætte noget andet i ste-

det. Vi skal ikke tilbage til den tid, hvor der ikke var nogen styring.



Det er i mine øjne en vigtig pointe i debatten, at der

ikke

er nogen,

der tager penge ud af regionerne eller ud af sygehusene. Alle midler-

ne bliver på sygehusene

–

og så lægger vi i øvrigt 500 mio.kr. oveni.



Der er tale om, at vi klart formulerer en forventning om, at regio-

nerne indhøster de gevinster der er. Samtidig med, at økonomiafta-

len tilfører betydelige nye midler oveni udgiftslofterne.



For billedet er jo, at sundhedsvæsenet de senere år har været priori-

teret i meget betydeligt omfang

–

vel sagtens mere end noget andet

velfærdsområde.



Det vi har aftalt med Danske Regioner er, at vi nu igangsætter et

grundigt styringseftersyn. Her skal vi se på hvad der virker, og hvad

der ikke virker i styringen. På det grundlag kan vi i foråret 2018 drøf-

te mulige ændringer i styringen fremadrettet.



Det er et styringseftersyn, som regeringen har varslet som led i

Sammenhængsreformen. Og det synspunkt, at vi skal kigge grundigt

på tingene, har et bredt flertal i Folketinget også bakket op om [med

vedtagelse V 94, tiltrådt 9. maj].

Om styringseftersynet og udfordringerne for sundhedsvæsenet



Jeg vil gerne knytte et par supplerende ord til det styringseftersyn vi

skal i gang med.



Kigger vi lidt fremad står vi foran en stigning i antallet af ældre og en

stigning i antallet af kroniske patienter, herunder en vækst i patienter

med flere kroniske lidelser. Det giver et pres på sundhedsvæsenet.

Side 6 af 6



Derfor er den største udfordring at sikre, at vi får mest muligt ud af

de mange penge, vi investerer i sundhedsområdet. Dvs. hvordan ind-

retter og styrer vi sundhedsvæsenet, så vi sikrer bedre sammenhæng

og en højere effektivitet i behandlingen til glæde for gruppen af kro-

niske og ældre patienter.



For regeringen er det derfor vigtigt, at styringen også fremadrettet

både sikrer høj kvalitet og høj effektivitet på sygehusene.



Og så kan jeg jo tilføje, at styringen også fremadrettet skal understøt-

te, at gevinsterne ved den teknologiske og behandlingsmæssige ud-

vikling indhøstes.



Det er ikke nogen simpel udfordring. Og derfor er der heller ikke

nogen simple løsninger. Og det er derfor ikke en løsning bare at

fjerne statslige krav.



Der skal sikres frihed lokalt

–

men det skal være inden for en ramme,

der sikrer tryghed for, at pengene bruges bedst muligt, og at der sik-

res samme gode løsninger for patienterne

–

i alle dele af landet.



Det skal vi se nærmere på i styringseftersynet.

Afrunding



Samlet set har regeringen indgået en god økonomiaftale, der med et

betydeligt realløft i 2018 sikrer regionerne rammerne for en fortsat

udvikling af sundhedsvæsenet.



Samtidig har vi aftalt en række moderniseringsskridt, der skal sikre

mere og bedre sundhed for patienterne.



Og endelig har vi aftalt et udviklingsspor, hvor regeringen sammen

regionerne ser på hvad der virker og ikke virker i styringen. Det giver

grundlag for her til foråret at drøfte mulige ændringer i den fremad-

rettede styring.