NOTAT
Notat om dansk høringssvar vedr. Europa-Kommissions forslag om
et informationsværktøj for det indre marked (Single Market Infor-
mation Tool)
EU-Kommissionen igangsatte den 2. august 2016 en offentlig høring om
et informationsværktøj for det indre marked. Der er tale om et nyt initia-
tiv, der gør det muligt for EU-Kommissionen at indhente data direkte fra
virksomheder i EU-medlemslandene herunder data vedrørende omkost-
ningsstruktur, prissætning, profit og ansættelseskontrakter. Informations-
værktøjet for det indre marked skal ifølge Europa-Kommissionen bidrage
til at identificere mangelfuld implementering af EU-lovgivning samt be-
hov for ny lovgivning. Regeringen har udarbejdet et samlet dansk hø-
ringssvar.
Det påpeges indledningsvis i høringssvaret, at Danmark generelt ser styr-
ket håndhævelse som et vigtigt middel til at få EU’s indre marked til at
fungere bedre. Det fremgår dog efterfølgende, at EU-Kommissionen i
forhold til det konkrete forslag må redegøre nærmere for det specifikke
behov for introduktionen af et nyt værktøj, samt hvilke formål det skal
anvendes til.
I høringssvaret tilkendegives det endvidere, at regeringen er skeptisk over
for en udvidelse af EU-Kommissionens undersøgelsesbeføjelser. EU-
Kommissionen lægger op til at få tilsvarende beføjelser som på konkur-
renceområdet, hvor EU-Kommissionen har hjemmel til at afkræve oplys-
ninger i virksomheder til brug for konkrete sager og i forbindelse med
sektoranalyser. I modsætning til konkurrenceområdet, hvor det er klart
afgrænset, i hvilke tilfælde Europa-Kommissionen kan anvende sine be-
føjelser, lægger EU-Kommissionen op til, at informationsværktøjet for
det indre marked skal bruges bredt til at forbedre det indre marked.
I høringssvaret stilles der spørgsmålstegn ved behovet for et informati-
onsværktøj for det indre marked, da der allerede er en række datakilder,
herunder diverse problemløsningsværktøjer på EU-niveau, virksomhe-
dernes årsrapporter samt statistikmyndighedernes databaser.
For regeringen er det helt essentielt, at virksomhederne ikke påføres unø-
dige administrative byrder. Regeringen lægger derfor vægt på, at et in-
formationsværktøj for det indre marked kun anvendes i helt særlige til-
fælde, hvor alle andre kilder til information er udtømt.