Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 120
Offentligt
1687507_0001.png
9. november 2016
J.nr. 16-1566960
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 41 af 19. oktober 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 41 om, ministeren vil fremlægge skriftlig dokumentation for, at EU-Kommissionen har accepteret den danske støtteordning, fra skatteministeren
1687507_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes fremlægge skriftlig dokumentation for, at EU-Kommissionen – uden
forbehold – har accepteret den danske støtteordning og måden, den administreres på.
Svar
Jeg vedlægger kopi af EU-kommissions godkendelse af 13. november 2002 af den danske
DIS-ordning. I punkt 46 i godkendelsen skriver Kommissionen bl.a.
”Kommissionen har
derfor besluttet:… ikke at gøre indsigelse mod de skatteregler, som siden 1. januar 1989 er blevet an-
vendt på søfolk om bord på skibe, der er registreret i Danmark i enten DAS- eller DIS-registeret, idet
den mener, at foranstaltningerne udgør statsstøtte, men at de var eller stadigvæk er forenelige med fælles-
markedet, jf. EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).”
Jeg vedlægger herudover kopi af EU-Kommissionens godkendelse af 18. maj 2005 af
sømandsbeskatningsloven, hvor Kommissionen bl.a. skriver:
”Kommissionen mener desuden,
at de ændringer, som de danske myndigheder agter at indføre, er i overensstemmelse med de nævnte ret-
ningslinjer.”
Ved brev af 6. december 2012 udtog EU-Kommissionen den danske DIS-ordning til
kontrol. Jeg vedlægger kopi af Kommissionens brev af 4. marts 2014, hvor Kommissio-
nen afslutter kontrollen. I brevet skriver Kommissionen bl.a.
”På grundlag af oplysningerne
fra de danske myndigheder finder Generaldirektoratet for Konkurrence, at ovennævnte støtteordning og
den individuelle støtte, som er ydet af de danske myndigheder på grundlag af denne ordning, umiddelbart
er i overensstemmelse med de respektive retningslinjer og Kommissionens afgørelse.”
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 39.
Side 2 af 2