Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 134
Offentligt
1689064_0001.png
Den 17. november 2016
MFVM 164
NOTAT TIL FOLKETINEGTS EUROPAUDVALG
om ændring af miljømærkekriterier for EU-miljømærket håndopvaskemiddel
og rengøringsmiddel (komitesag)
Resumé
Forslaget til revision af EU miljømærkekriterier til håndopvaske- og rengøringsmidler forventes til
afstemning i EU miljømærkekomiteen d. 25. november 2016. Med forslaget skærper Kommissionen
en række krav til håndopvaskemidler og rengøringsmidler, fx nedbrydelighed af tensider, og indhold
af konserveringsmidler, herunder fastsættes en grænseværdi for konserveringsmidlet methyl-
isothiazolinon på 50 ppm.
Forslaget vurderes at påvirke miljøbeskyttelsesniveauet positivt. Forslaget vurderes ikke at have
væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner, kommuner eller
erhvervslivet.
Forslaget forventes til afstemning i miljømærkekomiteen d. 25. november 2016. Regeringen agter at
stemme for Kommissionens forslag.
Baggrund
Kommissionen har den 26. oktober 2016 fremsat forslag om reviderede EU miljømærkekriterier til
hhv. håndopvaske- eller rengøringsmidler. Forslaget har hjemmel i artikel 7 og 8 i Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket.
Kommissionens forslag skal til afstemning den 25. november 2016 i Kommissionens forskriftudvalg
for EU’s miljømærke, Blomsten.
Forslaget behandles i en forskriftprocedure med kontrol (art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som
ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen.
Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-
Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut
flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i
miljømærkekomiteen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler
sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager
forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden
for tidsfristen.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Notat om komitésag om ændring af miljømærkekriterier for EU-miljømærket håndopvaskemiddel og rengøringsmiddel
1689064_0002.png
Formål og indhold
Kommissionens beslutningsforslag omfatter kriterier for ansøgning om EU-miljømærkelicens til hhv.
håndopvaske- og rengøringsmidler. Produkterne kan anvendes til såvel husholdningsbrug og
professionelt brug. Licenshaveren er typisk producenten af det miljømærkede produkt.
Hvor der er tale om et nyt eller skærpet krav, er det markeret med en ’*’.
Håndopvaskemiddel. Produktgruppen omfatter håndopvaskemiddel, som kan anvendes i
husholdninger eller i professionelt øjemed. Kriterierne blev sidst revideret i 2011 og foreslås gyldige i 6
år.
Rengøringsmidler. Produktgruppen omfatter rengøringsmiddel til overfladerengøring af hårde
overflader, herunder også rengøring i køkkener, på bad/toiletter og vinduespudsning. Kriterierne blev
sidst revideret i 2011 og foreslås gyldige i 6 år.
Grænseværdier og dosis. Ved ansøgning om miljømærkelicens skal indgående stoffer i koncentrationer
over 0,010 % anføres, med undtagelse af konserveringsmidler, farvestoffer og parfumestoffer, der skal
medregnes uanset koncentration (dvs. også under 0,010 %) i beregningen af ”kritisk
fortyndingsvolumen”, se nedenfor. Dette skyldes, at disse ingredienser typisk er meget miljøfarlige og
indgår i koncentrationer under 0,010 %.
For
håndopvaskemiddel
er der en doseringsangivelse pr. liter opvaskevand.
For
rengøringsmiddel
afhænger dosisberegning af anvendelsesområde, og i forhold til om det EU
miljømærkede rengøringsmiddel er ufortyndet eller ”klar til brug opløsning”, som fx i sprayflasker.
Kritisk fortyndingsvolumen. På baggrund af alle indgående stoffers giftighed og potentiale for at
ophobe sig i vandmiljøet, udregnes produktets kritiske fortyndingsvolumen. Det kritiske
fortyndingsvolumen for hele produktet samler bl.a. giftighed og nedbrydelighed i en og samme værdi,
og gør det muligt at sammenligne to produkters
teoretiske
miljøpåvirkning i forhold til hinanden.
Der er sket generelle stramninger i både håndopvaskemiddel og rengøringsmiddel.
Nedbrydelighed. Der sættes maksimale grænser for mængden af anvendte organiske stoffer, der ikke
kan nedbrydes under forhold, hvor der er ilt til stede (aerobe forhold), eller hvor der ikke er ilt til
stede, hvis et stof ikke nedbrydes før det udledes til vandmiljøet (såkaldte anaerobe forhold, typisk i
bundsedimenter).
Miljøfaremærkning. Det EU miljømærkede opvaske- eller rengøringsmiddel må som udgangspunkt
ikke indeholde en mængde af kemiske stoffer og blandinger, der vil medføre, at det
endelige produkt
skal klassificeres i en af følgende fareklasser (giftig, CMR, sensibiliserende eller miljøfarligt). Der kan
undtages for dette kriterium, men det er ikke foreslået for nærværende produktområder.
Basiskrav til kemiske stoffer og blandinger:
Indhold af farlige stoffer. EU-Blomstforordningen (nr. 66/2010) stiller som basiskrav, at produktet
ikke må tilsættes stoffer eller blandinger, der på tidspunktet for licensudstedelse skal klassificeres
(inkl. selvklassificering) som giftige, kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR),
sensibiliserende eller miljøfarlige, jf. EU’s CLP forordning. Kommissionen kan foreslå at undtage
kemiske stoffer eller blandinger fra basiskravet, såfremt substitution ikke er teknisk mulig.
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Notat om komitésag om ændring af miljømærkekriterier for EU-miljømærket håndopvaskemiddel og rengøringsmiddel
1689064_0003.png
Desuden må der ikke indgå stoffer, der i EU's REACH forordning, 1907/2006, artikel 57, defineres
som
særligt problematiske stoffer
(SVHC), og som jf. samme forordnings artikel 59(1) oplistes på
REACH kandidatlisten. Koncentrationsgrænsen er 0,010 %. Stoffer der er opført på REACH
kandidatlisten, kan ikke undtages.
Undtagelser fra ovenstående basiskrav. De væsentligste undtagelser, som Kommissionen foreslår fra
ovenstående basiskrav præsenteres her:
Tensider, der er
miljøfareklassificeret
1
H400 eller H412 kan anvendes, men kun hvis de er anaerobt
nedbrydelige*.
Subtilisin,
der er miljøfareklassificeret
1
H400 eller H411. Substilisin anvendes i små mængder og
erstatter mere miljøbelastende kemikalier og kan vaske rent ved lavere temperaturer. Hermed opnås
overordnet set en miljømæssig fordel i forhold til produkter, der ikke indeholder Substilisin.
Subtilistion og enzymer i øvrigt, skal være indkapslet for at minimere kontakt med brugeren af
produktet.
Anden regulering af kemiske stoffer og blandinger
Parfume og sensibiliserende stoffer. Håndopvaske- eller rengøringsmidler må ikke indeholde mere end
0,010 % af de parfumestoffer, der er deklarationspligtige, jf. EU's detergentforordning, eller
parfumestoffer og andre sensibiliserende stoffer klassificeret
1
som H317 eller H334 i koncentrationer
over 0,010 %.
Håndopvaskemidler med henblik på brug i professionelt øjemed må ikke indeholde parfume.
Konserveringsmidler. Konserveringsmidler må kun tilsættes med henblik på at konservere selve
produktet (in-can) og i anbefalet dosis. Konserveringsmidler må ikke være bio-akkumulerbare.
Det er ikke tilladt at anprise det EU miljømærkede håndopvaske- eller rengøringsmiddel med en
antimikrobiel eller desinficerende effekt. Et EU-miljømærket håndopvaske- eller rengøringsmiddel er
således ikke et biocidmiddel.
Herudover begrænses brugen af konserveringsmidlerne methyl-isothiazolinon (MI)* og benz-
isothiazolinon (BIT)* til hver 50 ppm (0,0050 %), og blandingen chlormethyl-isothiazolinon/methyl-
isothiazolinon (CMIT/MI) i forholdet 3:1 er begrænset til 15 ppm.
Indhold af fosfor (P) *. P-indholdet begrænses i håndopvaskemiddel til 0,08 g/l brugsopløsning ved
opvask, mens det for rengøringsmiddel begrænses op til 1,0 g P pr. liter ufortyndet rengøringsmiddel.
Udelukkede kemiske stoffer. EU-miljømærket håndopvaske- eller rengøringsmiddel til såvel
husholdnings- som professionelt brug må bl.a. ikke tilsættes: alkyl phenol ethoxylater (APEO’er) og
1
Miljøklassificering:
H400
= Meget giftig for vandmiljøet.
H410
Meget giftig med langvarige virkninger for
vandlevende organismer.
H411
= Giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer.
H412
= Skadelig
med langvarige virkninger for vandlevende organismer.
Sundhedsklassificering:
H317
= Kan forårsage allergisk hudreaktion.
H334
= Kan forårsage allergi- eller
astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding.
H351
= Mistænkt for at fremkalde kræft.
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Notat om komitésag om ændring af miljømærkekriterier for EU-miljømærket håndopvaskemiddel og rengøringsmiddel
1689064_0004.png
afledte stoffer heraf, EDTA, formaldehyd, mikroplast*, nanosølv*, triclosan*, perfluorerede tensider*
og reaktive klorforbindelser. Kravet gælder også koncentrationer under 0,010 %.
Palmeolie*. Hvis der i det miljømærkede håndopvaske- eller rengøringsmiddel indgår ingredienser
baseret på palmeolie eller palmekerneolie skal producenten af det miljømærkede håndopvaske- eller
rengøringsmiddelopvaskemiddel stimulere efterspørgslen af palmeolie/palmekerneolie fra
certificerede bæredygtige plantager. Der er tale om et nyt krav, hvor der kræves dokumentation for
certificeret bæredygtigt dyrket palmeolie. Der accepteres den ”laveste” grad af sporbarhed ”book and
claim” eller lignende. Kravet sikrer ikke en vis andel af certificerede råvarer i det specifikke
miljømærkede produkt, men sigtet er, at øge efterspørgslen af bæredygtigt dyrket
palmeolie/palmekerneolie. Kommissionen gør endvidere opmærksom på, at andelen af ingredienser
med fuld sporbarhed fra råvarer til færdig ingrediens endnu er meget lav, og at kræve fuld sporbarhed
fra råvarer til færdig ingrediens ville hæmme udbredelsen af certificeret palmeolie/palmekerneolie.
Med ”book and claim” kan det miljømærkede produkt ikke anprises for indhold af certificeret
palmeolie/palmekerneolie.
Mikroorganismer. Mikroorganismer er tilladt at anvende i rengøringsmidler, såfremt de er omfattet af
nedenstående krav:
-
gruppe 1: en biologisk agent, som sandsynligvis ikke forårsager sygdom hos mennesker
i direktiv
2000/54/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske
agenser under arbejdet, idet gruppe 1 er vurderede mikroorganismer, der er i den laveste
risikogruppe (grupper fra 1-4)(stigende gruppe nummerindikerer mikroorganismer, der kan
forårsage sygdom hos mennesker), og
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA’s liste over godkendte mikroorganismer til
tilsætning i fødevarer (QPS –
Qualified Presumption of Safety).
-
Tilsatte mikroorganismer må ikke:
-
-
-
være genetisk modificerede (udsættelse af sådanne er omfattet af andet regelsæt), og
være resistente overfor de fem større grupper af antibiotika
aminoglycosider, macrolider, beta-
lactam, tetracykliner
og
fluoroquinoloner,
tilhøre fem patogene bakteriestammer:
E. coli, Streptococcus (Enterococcus) spp., Staphylococcus
aureus, Bacillus cereus og Salmonella spp.
Emballage, kvalitet og forbrugerinformation
Emballagekrav. Der stilles krav om et ”emballagevægt-dosis forhold”, der skal sikre et minimalt
forbrug af emballage i forhold til antallet af doseringer. Anvendes der over 80 % genbrugsmateriale,
eller over 80 % plastikemballage fra fornybare ressourcer til emballage, eller anvendes der et bulk-
system med indbygget retursystem, er emballagen undtaget fra ovenstående emballagevægt-dosiskrav.
For at lette muligheden for at genanvende plast emballage skal plast anvendt i etiket, låg og
dunk/hovedemballagen være forenelige og genanvendelige.
Brugsegnethed. Produktet skal være brugsegnet, og vaskeeffektiviteten skal testes, fx op imod et
markedsledende referenceprodukt. Der skal være information om korrekt dosering.
Samlet set vurderer Miljøstyrelsen, at de reviderede EU-miljømærkekriterier for håndopvaskemiddel,
og rengøringsmidler til hhv. husholdningsbrug og professionelt brug er på samme niveau som det
nordiske miljømærke, Svanen, selvom der kan være forskel på de enkelte krav.
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Notat om komitésag om ændring af miljømærkekriterier for EU-miljømærket håndopvaskemiddel og rengøringsmiddel
1689064_0005.png
Der er pt. 4 licenser til EU-miljømærkede håndopvaskemidler i Danmark hhv. 126 i EU; og 8 licenser
til miljømærkede rengøringsmidler i Danmark hhv. 276 i EU.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionsbeslutninger om miljømærkekriterier i medfør af EU’s miljømærkeforordning er direkte
gældende i EU medlemslandene.
Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser. Kommissionens beslutninger om miljømærkekriterier er
direkte gældende i EU medlemslandene. En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle
konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet. Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark,
idet forslaget samlet set vurderes at skærpe miljøkravene til EU miljømærket vaskemiddel.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-miljøspecialudvalget 9. - 11. november. Der er indkommet to
bemærkninger.
Novozymes bemærker følgende: Subtilisin er det mest udbredte enzym i vaskemidler og fjerner pletter
som græs og blod m.m. Subtilisin virker også ved lave temperaturer, hvilket er et krav i de nuværende
EU miljømærke-kriterier. Den nye klassificering H411 kommer fra en ændring af kriterierne i CLP-
forordningen. Der er ikke nogen ny risikoprofil for Subtilisin, siden enzymet er så bionedbrydeligt, at
udledningen til miljøet er ubetydelig. Novozymes er enige i, at der ikke findes alternativer.
CO-industri bemærker, at gyldighedsperioden på 6 år er lang tid og vil foretrække 4 år. Derudover
bemærker CO-industri, at farlige stoffer ikke må tilsættes, og samtidigt er de tilladt i 50 ppm. Det kan
for nogen stoffer/effekter være meget og man foretager ikke en vurdering af den samlede udsættelse
fra flere kilder/produkter (aggregate exposure).
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Notat om komitésag om ændring af miljømærkekriterier for EU-miljømærket håndopvaskemiddel og rengøringsmiddel
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af afstemninger om tidligere reviderede miljømærkekriterier vurderes det, at der er
opbakning til det samlede forslag, men man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige
tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Regeringens generelle holdning
Ifølge EU miljømærkeforeningen skal EU’s miljømærkekriterier have et niveau, så op til 20 % af det
europæiske marked ville kunne leve op til miljømærkekriterierne ved vedtagelsen af kriterierne. I
forhold til udbredelsen af miljømærkede håndopvaske- og rengøringsmidler til det europæiske
marked, har der i løbet af miljømærkekriteriernes levetid været to tilpasninger af kriterierne, for at
sikre at udbredelsen fortsat kan ske:
1) Subtilisin med miljøfareklassificering H411 blev tilladt at anvende ved Kommissionsbeslutning i
2016. Sidstnævnte ændring gav anledning til, at Danmark bad Kommissionen om, at den sideløbende
revision af miljømærkekriterierne for gruppen af rengørings- og vaskemidler skulle vurdere, om der
var alternativer til Subtilisin. Der er ikke fundet alternativer, hvorfor anvendelsen af Subtilisin stadig
er mulig, men Kommissionen vil også ved næste revision undersøge for alternativer.
2) De vaskeaktive tensider med miljøfareklassificering H412 blev tilladt at anvende ved
Kommissionsbeslutning i 2013. Tensider med H400 har været tilladte at anvende fra starten af.
Med dette forslag er dog tilføjet, at tensider med miljøfareklassifering H400 og H412 desuden skal
være anaerobt nedbrydelige. Danmark har arbejdet for at alle tensider skulle være anaerobt
nedbrydelige, men finder det tilfredsstillende, at de tilladte miljøfareklassificerede tensider skal
opfylde krav om at være anerobt nedbrydelige. Det minimerer risikoen for at de udgør en risiko for
vandmiljøet.
Nærværende kommissionsforslag ændrer således ikke væsentligt på indholdet af Subtilisin eller
miljøfareklassificerede tensider. I stedet må det betegnes som positivt, at forslaget ikke indeholder de
nuværende undtagelser for parfumestoffer, der er klassificeret H412 og konserveringsmidler
klassificeret H410, H411 og H412, som Danmark ikke ønsker undtaget. Endelig har Danmark støttet at
fjerne undtagelsen for optisk hvidt med klassificeringen H413, derkan forårsage langvarig effekt på
vandlevende organismer.
Regeringen kan i fornødent omfang acceptere, at nogle indholdsstoffer undtages fra basiskravet og
anvendes i miljømærkede vaske- og rengøringsmidler. Det gælder især indholdsstoffer, der bidrager til
vaskemidlets funktion (fx tensider og enzymer), og som er underlagt rimelige miljøkrav eller vurderes
sikre at anvende. Anvendelsen af Subtilisin kan erstatte mere problematiske vaskeaktive stoffer og
nedsætte vasketemperaturen, så der spares energi.
Fra dansk side er der også arbejdet for at begrænse eller udelukke brugen af det meget
allergifremkaldende konserveringsmiddel, MI (methylisothiazolinon), der begrænses til en maksimal
mængde på 50 ppm. Grænsen var før det dobbelte. Dette ser regeringen som et skridt i den rigtige
retning.I forhold til brugsområderne for håndopvaske- eller rengøringsmiddel har bl.a. Danmark
argumenteret for at methylisothiazolinon skulle reguleres yderligere end grænsen på 50 ppm, fordi
både håndopvaske- og rengøringsmiddel kan være i direkte kontakt med hudoverfladen i
længerevarende tidsrum. Danmark har foreslået en grænse på 15 ppm på linje med den grænse, der
forventes at blive vedtaget i kosmetikforordningen for kosmetikprodukter som fx sæber, der anvendes
på huden, men som også vaskes væk igen (rinse-off produkter).
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Notat om komitésag om ændring af miljømærkekriterier for EU-miljømærket håndopvaskemiddel og rengøringsmiddel
1689064_0007.png
Kommissionen har efter fremsendelsen af beslutningsforslagene for håndopvaske- og
rengøringsmidler, fremsat forslag om, at hvis EU’s Kosmetikforordning fremover kun tillader brugen
af MI i koncentration op til 15 ppm i rinse-off produkter så skal denne koncentration gælde i EU
miljømærkede håndopvaske- og rengøringsmidler. Øvrige medlemslandes stillingtagen hertil kendes
ikke.
Fra dansk side er der også arbejdet for en yderligere begrænsning af allergifremkaldende
parfumestoffer (under 0,010 %) og ikke mindst udelukke brugen af parfumestoffer i vaskemidler til
professionelt brug. Der har ikke været generel opbakning til denne fremgangsmåde, men parfume er
fortsat udelukket i EU-miljømærkede håndopvaskemidler, der anvendes i professionelt øjemed.
Endelig indeholder forslaget som noget nyt et CSR krav, der skal
stimulere
efterspørgslen på mere
certificeret bæredygtigt dyrket palmeolie/palmekerneolie,
hvis
palmeolie/palmekerneolie er anvendt
som råvarer i produktionen af ingredienser i vaskemidlet. Regeringen er enig i ambitionsniveauet, selv
om det er lavt, fordi denne fremgangsmåde kan stimulere produktionen af bæredygtigt dyrket
palmeolie/palmekerneolie, men vil arbejde for, at Kommissionen ved næste revision vurderer
muligheden for at øge sporbarhedskravet.
Som noget nyt foreslår Kommissionen, at de bliver tilladt at tilsætte mikroorganismer til EU
miljømærkede rengøringsmidler, eventuelt som erstatning for vaskeaktive kemikalier. Tidligere har
dette været udelukket af kriterierne. Der stilles krav til hvilke mikroorganismer, der må tilsættes for en
sikker anvendelse. Kravet er det samme, der stilles i det nordiske Svanemærke, hvor det dog kun er
tilladt at tilsætte i svanemærkede rengøringsmidler til professionel brug. Danmark foreslog en
lignende begrænsning i EU miljømærkede rengøringsmidler for at opnå erfaring med brugen af
mikroorganismer i miljømærkede rengøringsmidler.
Anvendelsen af mikroorganismer i rengøringsmidler er endnu ikke særlig udbredt, men den finder
sted, fordi det antages, at mikroorganismerne kan nedbryde snavs og fx kalk, og eventuelt erstatte
miljøproblematiske kemikalier i produkterne. Der er dog endnu ikke stor erfaring med anvendelsen og
effektiviteten. For de EU miljømærkede rengøringsmidler med mikroorganismer er der krav om, at de
skal klare samme effektivitetstest som EU miljømærkede midler uden mikroorganismer.
Regeringen agter på baggrund af en samlet vurdering at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7