Fødevarestyrelsen
Sags.nr.: 2015-29-22-0073 / 2016-11263
Den 17. november 2016
MFVM 168
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til ændringer vedrørende aromastoffer i aromagruppe FGE.203 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med
aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer (komitésag)
KOM-dokument foreligger
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag vedrørende tyve aromastoffer fra aromagruppe FGE.203 (komitésag).
Stofferne er allerede godkendt til anvendelse i alle fødevarekategorier uden mængdebegrænsning og fremgår af
EU-listen over aromastoffer. Anvendelsen af de tyve aromastoffer foreslås nu begrænset til de
fødevarekategorier, hvori de allerede anvendes i dag og i de mængder, hvor de anvendes i dag. Det vil sige, at
det ikke vil være muligt at udvide anvendelsen til nye fødevarekategorier eller øge den anvendte mængde af
stofferne. En række aromastoffer vurderes gruppevist af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA),
som har vurderet to af aromastofferne i aromagruppen FGE.203. De to stoffer betragtes som repræsentative
for gruppen af stoffer. EFSA konkluderer i sin rapport fra marts 2014, at en bekymring for genotoksicitet
(skader på arveanlæg) ikke kan udelukkes for begge de to stoffer og at denne konklusion ligeledes gælder de
øvrige stoffer i gruppen. DTU Fødevareinstituttet er enig i EFSA’s vurdering. Industrien har indsendt yderligere
oplysninger om stoffernes sikkerhed, som EFSA nu skal evaluere med henblik på en endelig risikovurdering af
stofferne. En vedtagelse af forslaget vurderes at fastholde beskyttelsesniveauet uændret i Danmark og EU, da
disse stoffer vil kunne anvendes til de fødevarekategorier, hvori de anvendes i dag og i de mængder, de
anvendes i nu. Forslaget forventes sat til afstemning den 25. november 2016 i Den Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Da forslaget bidrager til en fastholdelse af beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU, agter regeringen at støtte forslaget, idet man arbejder for den mest restriktive løsning i
forhold til den fortsatte brug af de tyve aromastoffer.
Baggrund
Kommissionen har fremsendt et forslag til ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1334/2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på
fødevarer. Forslaget er fremsat på baggrund af en vurdering, foretaget af den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 11, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1334/2008 om
aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer med
hjemmel i artikel 7, stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1331/2008 om en fælles
godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer.
Forslaget skal behandles i en forskriftprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet med henblik på en legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut
flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig
forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for