Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 147
Offentligt
1690567_0001.png
Den 21. november 2016
MFVM 174
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om fravigelse af bestemmelse om område i Nordsøen lukket for fiskeri efter
brisling (brislingekassen) (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Danmark har taget initiativ til en fælles henstilling fra Scheveningengruppen om fravigelse af
reglerne om lukning af brislingekassen i Nordsøen. Det vil sige en åbning af brislingekassen.
Kommissionen forventes at fremsætte forslag til en delegeret retsakt om fravigelse af artikel 21, stk.
1, litra c i Rådets forordning 850/98 om bevarelse af fiskeressourcer gennem tekniske
foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer. Forslaget forventes fremsat på
baggrund af en fælles henstilling fra EU-medlemsstaterne i Det Regionale Samarbejdsforum om
Fiskeriforvaltningen i Nordsøen (Scheveningengruppen)
1
om fravigelse af lukning af brislingekassen
i Nordsøen. Danmark har taget initiativ til henstillingen i lyset af en rapport fra DTU Aqua om
bifangst af sild i brislingefiskeriet, der konkluderer, at der ikke er flere sildebifangster inden for
området end udenfor. DTU Aquas rapport er evalueret og godkendt af ICES (Det Internationale
Havundersøgelsesråd). Den delegerede retsakt vurderes generelt ikke at have indflydelse på
beskyttelsesniveauet i Danmark. Da den fælles henstilling endnu ikke er afsendt til Kommissionen
kendes den præcise dato for offentliggørelsen af den delegerede retsakt endnu ikke og dermed heller
ikke deadline for eventuel indsigelse mod den delegerede retsakt. Regeringen kan støtte, at Rådet
ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af
nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Danmark har taget initiativ til udarbejdelse af en fælles henstilling fra Scheveningengruppen om
fravigelse af reglerne om lukning af brislingekassen i Nordsøen. Det vil sige en åbning af
brislingekassen. Kommissionen forventes at fremsætte forslag om fravigelse af bestemmelsen i Rådets
forordning 850/1998 om bevarelse af fiskeressourcer gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse
af unge marine organismer, der omhandler lukning for fiskeri efter brisling i Nordsøen
(brislingekassen).
1
Scheveningengruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat, det vil sige Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Frankrig. Gruppen er
drivkraften i regionaliseringsprocessen, ikke mindst med hensyn til formulering af fælles henstillinger på
fiskeriområdet, og helt aktuelt i arbejdet med formuleringen af planer for implementeringen af udsmidsforbuddet.
Kommissionen deltager ad hoc.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Delegeret retsakt om fravigelse af bestemmelse om område i Nordsøen lukket for fiskeri efter brisling (brislingekassen)
1690567_0002.png
Forslaget forventes fremsat med hjemmel i artikel 47 i Rådets forordning 850/1998 med senere
ændringer. I artikel 47 henvises til grundforordningen 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, særligt
artikel 18, der lægger op til et udvidet regionalt samarbejde mellem medlemsstater med en direkte
forvaltningsmæssig interesse i geografiske områder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. De
pågældende medlemsstater kan med hjemmel i artikel 18 fremsende en fælles henstilling. Den fælles
henstilling vil være et supplement til henstillingen vedrørende discardplanen for fiskeri efter
industribestande, og den kommende delegerede retsakt forventes derfor at gælde i samme periode som
den eksisterende delegerede retsakt om discardplanen.
Forslaget forventes vedtaget af Kommissionen med hjemmel i Rådets forordning nr. 850/1998 som en
delegeret retsakt. Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet
ikke gør indsigelse indenfor en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder
efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om
indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Formål og indhold
Forslaget har til formål at fravige bestemmelsen i artikel 21, stk. 1, litra c i Rådets forordning 850/1998
for så vidt angår lukning af et område ud fra den jyske vestkyst for fiskeri efter brisling
”brislingekassen” i perioden 1. juli til 31. oktober. Det skal således være tilladt at fiske efter brisling i
området hele året. Det forventede forslag til delegeret retsakt har primært betydning for danske fiskere
og er fremsat på dansk initiativ.
Lukning af brislingekassen blev indført for at beskytte ungfisk af sild, der blev fanget som bifangst i
brislingefiskeriet. I 2013, 2014 og 2015 har danske fiskere deltaget i et forsøgsfiskeri for brisling både i
og udenfor brislingekassen. Prøverne blev analyseret af DTU Aqua, der i en rapport fra marts 2016
konkluderede, at der ikke var bevis for en højere andel sildebifangst i fangster taget inde i brislinge-
kassen end fangster taget uden for kassen. Faktisk var andelen af sild i prøver taget inden for kassen
lavere end prøver taget uden for kassen i hvert år og henover årene. DTU Aquas rapport er blevet
evalueret af ICES, og ICES’ konklusioner, der gentager DTU Aquas konklusioner, er offentliggjort den
2. juni 2016. Fra dansk side finder man derfor ikke belæg for fastholdelse af det lukkede område.
Med henvisning til artikel 47 i Rådets forordning 850/1998 har Danmark taget sagen op i
Scheveningengruppen med henblik på udarbejdelse af en fælles henstilling som supplement til
discardplanen for industrifiskeri. I forbindelse med behandlingen i Scheveningengruppen vil de
rådgivende råd
2
henholdsvis for Nordsøen og for pelagiske bestande blive hørt. Den fælles henstilling
om fravigelse af artikel 21, stk. 1, litra c i Rådets forordning 850/1998 for så vidt angår brislingekassen
forventes sendt til Kommissionen med henblik på vedtagelse af en delegeret retsakt - forudsat der
opnås enighed om en fælles henstilling.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.
2
De regionale råd består af fiskerierhvervet og NGO’er, og rådgiver Kommissionen og medlemsstater om
fiskeri/havmiljø i de pågældende farvande/bestande.
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Delegeret retsakt om fravigelse af bestemmelse om område i Nordsøen lukket for fiskeri efter brisling (brislingekassen)
1690567_0003.png
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af EU´s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ingen
statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for den gruppe fiskere, der har
kvoteandele af brisling. Danske fiskere i Nordsøen har en betydelig del af deres indtægter fra
brislingefiskeriet i Nordsøen. Fiskefartøjer skal i dag sejle uden for det lukkede område efter fiskeri af
brisling langs den jyske vestkyst i et bælte fra Blåvand i syd til Hanstholm i nord, hvilket betyder
længere fangstrejser og højere forbrug af brændstof. En åbning af fiskeriet i det lukkede område
gavner økonomien for specielt de mindre og mellemstore fartøjer ved kysten.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og der er indkommet følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforenings Producentorganisation finder det meget positivt, hvis brislingekassen i
Nordsøen fjernes. Der har længe i fiskeriet været kendt, at sild ikke benytter sig af kassen - kassen har
derfor ikke den tiltænkte effekt i forhold til beskyttelse af sild. Kassen er derimod til hindring for, at
fartøjerne i brislingefiskeriet kan vælge at fiske der, hvor bifangsten af sild er mindst og derved kan
minimere den uønskede bifangst. Forsøgsfiskeriet, som ligger til grundlag for DTU Aqua’s analyser, er
gennemført i samarbejde mellem NaturErhvervstyrelsen, fiskere samt forskere ved DTU Aqua.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation støtter, at brislingekassen i Nordsøen fjernes.
Marine Ingredients Denmark støtter den fælles henstilling fra Scheveningengruppen om fravigelse af
reglerne om lukning af brislingekassen i Nordsøen. Det vil sige en åbning af brislingekassen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det danske udkast til fælles henstilling har været drøftet i Scheveningengruppens High Level Group,
hvor der var opbakning fra de øvrige medlemsstater, idet der dog var fokus på den rette proces for
forslaget, herunder høring af de relevante regionale råd (Nordsøen og Pelagisk).
Regeringens foreløbige generelle holdning
På baggrund af nye resultater fra DTU Aqua og ICES’ efterfølgende godkendelse af disse resultater
finder regeringen, at der er belæg for en åbning af ”brislingekassen”. De videnskabelige undersøgelser
viser, at der faktisk har været mindre bifangst af sild inde i området, når der er blevet fisket brisling
end uden for området under normalt brislingefiskeri. Derfor er der ikke belæg for at opretholde
forbuddet, som bør ophæves så hurtigt som muligt.
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 147: Delegeret retsakt om fravigelse af bestemmelse om område i Nordsøen lukket for fiskeri efter brisling (brislingekassen)
Regeringen lægger vægt på, at der sker en åbning af fiskeriet i det lukkede område til gavn for
økonomien for specielt de mindre og mellemstore fartøjer ved kysten.
Regeringen har til Scheveningengruppen fremsendt udkast til fælles henstilling med henblik på
godkendelse heraf i gruppen efter høring af de relevante rådgivende råd.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og
vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Et orienterende notat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. juli 2016.
4