EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-442/16, Gusa

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 148
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge-, Integrations-

og Boligudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen

C-442/16, Gusa

1. Indledning

Court of Appeal of Ireland har anmodet EU-Domstolen om en præjudiciel afgørel-

se om fortolkningen af blandt andet artikel 7 i direktiv 2004/38/EF om unionsbor-

geres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på med-

lemsstaternes område (opholdsdirektivet) i forhold til en unionsborgers bevarelse

af status som selvstændig erhvervsdrivende.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Appellanten, en rumænsk statsborger, drev selvstændig erhvervsvirksomhed som

gipsstøber i Irland fra 2008 til 2012, i hvilken periode han betalte skat og sociale

sikringsbidrag af sine indtægter. I november 2012 opgav han som følge af mangel

på arbejde sin selvstændige erhvervsvirksomhed, hvorefter han tilmeldte sig ar-

bejdsformidlingen som arbejdssøgende og ansøgte om ”ydelse til arbejdssøgen-

de”. Ansøgningen blev af de irske myndigheder afslået med den begrundelse, at

appellanten ikke havde ret til ophold i Irland, hvilket efter irsk ret er en betingelse

for at være berettiget til ydelsen. Appellanten indbragte afgørelsen for retten, og

sagen verserer nu for Court of Appeal of Ireland.

Appellanten har under sagen gjort gældende, at han på ansøgningstidspunktet var

uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, jf.

opholdsdirektivets artikel 7, stk. 3, litra b, hvorfor han havde bevaret sin ret til

ophold som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1,

litra a, og følgelig havde ret til at modtage ”ydelse til arbejdssøgende” i Irland.

Court of Appeal of Ireland har forelagt EU-Domstolen følgende spørgsmål:

1. Bevarer en unionsborger, som 1) er statsborger i en anden medlemsstat, 2)

lovligt har opholdt sig i og arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i en

værtsmedlemsstat i omkring fire år, 3) er ophørt med at arbejde eller med sin

erhvervsaktivitet som følge af mangel på arbejde og 4) har tilmeldt sig ar-

18. november 2016

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

Sagsbehandler

Charlotte Berendtsen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61983478

[email protected]

2016 - 13380

152174

Side

1/3

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-442/16, Gusa

bejdsformidlingen som arbejdssøgende, sin status som selvstændig erhvervs-

drivende i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/38/EF enten i

medfør af direktivets artikel 7, stk. 3, litra b), eller på anden måde?

2. Hvis ikke, bevarer han da sin ret til ophold i værtsmedlemsstaten uden at han

opfylder kriterierne i artikel 7, stk. 1, litra b) eller c), i direktiv 2004/38/EF, eller

er han kun beskyttet mod udsendelse i henhold til artikel 14, stk. 4, litra b), i

direktiv 2004/38/EF?

3. Hvis ikke, er et afslag på ydelse til arbejdssøgende (som er en særlig, ikke bi-

dragspligtig kontantydelse i henhold til artikel 70 i forordning nr.

883/2004/EF) i forhold til en sådan person, fordi vedkommende ikke har kun-

net dokumentere en ret til at opholde sig i værtsmedlemsstaten, forenelig med

EU-retten, og navnlig artikel 4 i forordning nr. 883/2004/EF?

3. Regeringens interesse i den præjudicielle sag

Regeringens interesse i sagen angår den afgrænsning af begrebet ”selvstændig

erhvervsdrivende” i opholdsdirektivet, som sagen kan give anledning til, og knyt-

ter sig i den forbindelse til det første præjudicielle spørgsmål.

Enhver unionsborger har i henhold til opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra a,

ret til at opholde sig på en anden medlemsstats område i mere end tre måneder,

hvis den pågældende er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

En unionsborger, der ikke længere er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdri-

vende, bevarer i medfør af opholdsdirektivets artikel 7, stk. 3, litra b, sin status

som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, hvis den pågældende er

uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og

dette er behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen

som arbejdssøgende.

Omdrejningspunktet for det første præjudicielle spørgsmål er, om opholdsdirekti-

vets artikel 7, stk. 3, litra b, om bevarelse af status skal fortolkes således, at be-

stemmelsen finder anvendelse for såvel personer, der har været arbejdstagere,

som personer, der har været selvstændige erhvervsdrivende.

Opholdsdirektivets artikel 7, stk. 3, litra b, er i dansk ret gennemført ved § 3, stk.

2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlæn-

dinge, der er omfattet Den Europæiske Unions regler (EU-

opholdsbekendtgørelsen). En unionsborger bevarer efter denne bestemmelse sin

status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, hvis unionsborgeren

er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse eller været selv-

stændig erhvervsdrivende i mere end 1 år, hvilket er behørigt konstateret, og har

tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende.

Side

2/3

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: Notat om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen C-442/16, Gusa

Det er således regeringens opfattelse, at det første præjudicielle spørgsmål skal

besvares bekræftende.

Uanset dette, og selvom der i sagen ikke er rejst spørgsmål om appellantens sta-

tus som selvstændig erhvervsdrivende i den erhvervsaktive periode, kan det ikke

udelukkes, at sagen vil give anledning til, at EU-Domstolen udtaler sig om, hvad

der i henhold til EU-retten nærmere skal forstås ved begrebet ”selvstændig er-

hvervsdrivende”.

Retten til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i andre medlemsstater (etab-

leringsfriheden) er reguleret i artikel 49 i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde. Begrebet ”selvstændig erhvervsvirksomhed” i artikel 49’s for-

stand er et selvstændigt EU-retligt begreb, som ikke kan fortolkes indskrænkende.

Den danske regering vil på den baggrund afgive indlæg i sagen.

Den danske regering vil i indlægget argumentere for, at det tilkommer de nationa-

le myndigheder konkret at vurdere, om en unionsborger skal betragtes som selv-

stændig erhvervsdrivende. Regeringen vil argumentere for, at de nationale myn-

digheder har kompetencen til og er bedst egnede til at undersøge de faktiske om-

stændigheder og forhold, der er afgørende for, om en unionsborger kan kvalifice-

res som selvstændig erhvervsdrivende. Hertil vil regeringen i overensstemmelse

med dansk praksis nærmere argumentere for, at myndighederne kan anvende

kriterier, som sikrer, at der er grundlag for at vurdere, om der reelt er tale om

selvstændig erhvervsvirksomhed.

I praksis er det Statsforvaltningen og Udlændingestyrelsen som klageinstans, der

vurderer, om en unionsborger kan betragtes som selvstændig erhvervsdrivende i

Danmark i henhold til EU-retten. Myndighederne følger retningslinjer, hvorefter

der kan lægges vægt på bl.a. oplysninger om, hvorvidt virksomheden udøves no-

genlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, oplysninger om

momsindbetalinger og om årsopgørelser. Statsforvaltningen foretager kontrol af,

at unionsborgeren rent faktisk udøver selvstændig erhvervsvirksomhed. Erhvervs-

virksomheden behøver ikke give overskud, idet det afgørende er, at unionsborge-

ren rent faktisk udøver selvstændig erhvervsvirksomhed.

Side

3/3