Notat
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge-, Integrations-
og Boligudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen
C-442/16, Gusa
1. Indledning
Court of Appeal of Ireland har anmodet EU-Domstolen om en præjudiciel afgørel-
se om fortolkningen af blandt andet artikel 7 i direktiv 2004/38/EF om unionsbor-
geres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på med-
lemsstaternes område (opholdsdirektivet) i forhold til en unionsborgers bevarelse
af status som selvstændig erhvervsdrivende.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Appellanten, en rumænsk statsborger, drev selvstændig erhvervsvirksomhed som
gipsstøber i Irland fra 2008 til 2012, i hvilken periode han betalte skat og sociale
sikringsbidrag af sine indtægter. I november 2012 opgav han som følge af mangel
på arbejde sin selvstændige erhvervsvirksomhed, hvorefter han tilmeldte sig ar-
bejdsformidlingen som arbejdssøgende og ansøgte om ”ydelse til arbejdssøgen-
de”. Ansøgningen blev af de irske myndigheder afslået med den begrundelse, at
appellanten ikke havde ret til ophold i Irland, hvilket efter irsk ret er en betingelse
for at være berettiget til ydelsen. Appellanten indbragte afgørelsen for retten, og
sagen verserer nu for Court of Appeal of Ireland.
Appellanten har under sagen gjort gældende, at han på ansøgningstidspunktet var
uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, jf.
opholdsdirektivets artikel 7, stk. 3, litra b, hvorfor han havde bevaret sin ret til
ophold som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1,
litra a, og følgelig havde ret til at modtage ”ydelse til arbejdssøgende” i Irland.
Court of Appeal of Ireland har forelagt EU-Domstolen følgende spørgsmål:
1. Bevarer en unionsborger, som 1) er statsborger i en anden medlemsstat, 2)
lovligt har opholdt sig i og arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i en
værtsmedlemsstat i omkring fire år, 3) er ophørt med at arbejde eller med sin
erhvervsaktivitet som følge af mangel på arbejde og 4) har tilmeldt sig ar-
18. november 2016
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
Sagsbehandler
Charlotte Berendtsen
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61983478
2016 - 13380
152174
Side
1/3