Den
MFVM 178
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Draft Commission Implementing Regulations (EU) No SANTE/../.. of … xx
concerning the non-renewal of approval of the active substance Picoxystrobin
in accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament
and the Council concerning the placing of plant protection products on the
market, and amending the Annex to Implementing Regulation (EU) No
540/2011”
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet picoxystrobin ikke gives fornyet godkendelse i henhold til
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at
stoffet slettes fra bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over
godkendte aktivstoffer, og at stoffet ikke må indgå i godkendte midler i Danmark.
Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner,
staten og erhvervslivet.
Der er marginale administrative konsekvenser for staten, for så vidt angår stofferne picoxystrobin,
da de danske godkendelser af midler med dette aktivstof skal trækkes tilbage.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder 6.-7.
december 2016.
Samlet set påvirker forslaget om ikke fornyet godkendelse af picoxystrobin miljøbeskyttelsesniveauet
i Danmark positivt, da midler med dette aktivstof skal trækkes tilbage.
Regeringen er enig i, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for
picoxystrobin med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag om ikke at forny godkendelsen af
picoxystrobin.
Baggrund
Foreløbigt forslag til Kommissionsforordning “Draft Commission Implementing Regulation (EU) No
SANTE/…./2016.. of … concerning the non-renewal of approval of the active substance Picoxystrobin
in accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament and the Council
concerning the placing of plant protection products on the market, and amending the Annex to
Implementing Regulation (EU) No 540/2011” er fremsendt til medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14, og 20, som
fastlægger, at godkendelsen af aktivstoffer skal fornyes iht. forordningen, og at Kommissionen skal